Kendelse af 24-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Befordringsgodtgørelse skattepligtig

67.690

0

67.690

Indkomståret 2014

Befordringsgodtgørelse skattepligtig

101.716

0

101.716

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (selskabet). Selskabet driver musikvirksomhed og virksomhed med udlejning af campingvogne. Desuden driver selskabet en Café.

Klageren har fra selskabet fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med 67.690 kr. i 2013 og med 101.716 kr. i 2014. Godtgørelsen for 2013 er udbetalt i december 2013, mens godtgørelsen for 2014 er udbetalt i september, oktober, november og december og hver måned med 20.997 kr.

For 2014 er der oprindelige udbetalt 9.999 km a 2,10 kr. = 20.997 kr. i månederne september, oktober, november og december og efterbetalt (efterreguleret) 17.724 kr. i 2015, som fremgår ved regulering af fejl i antal kilometer og kilometersats.

Klageren har i 2013 og 2014 fra selskabet oppebåret lønindtægt på 14.820 kr. og 40.010 kr.

Klageren har benyttet flere biler til kørslen og der er lavet kilometerregnskab m.v. for begge biler. Klagerens kørsel for selskabet relaterer sig til udlejning af campingvogne og musikvirksomheden.

SKAT har ved gennemgang af kilometerregnskaberne observeret flere uoverensstemmelser:

”En gennemgang af kørselsregnskabet har givet anledning til følgende bemærkninger:

Dato

Rute Km if. regnskab

Km i henhold til Google

8.3.13

[by1] - [virksomhed2] 326

290

15.3.13

[by1] - [virksomhed3] 372

348

23.3.13

[by1] - [virksomhed4] 345

320

1.6.13

[by1] - [virksomhed5] 503

460

2.7.13

[by1] - [virksomhed6] 515

460

l 0.7.13

[by1] - [virksomhed6] 495

460

19.7.13

slutter på 282.888 km - starter den 23.7.13 på 282.870

2014

Dato

Rute Km if. regnskab

Km i henhold til Google

11.1.14

[by1] - [virksomhed5] 808

460

8.3.14

[virksomhed7] - hvor? 523

12.3.14

[virksomhed7] -hvor 530

26.4.14

[by1] - [virksomhed8] 321

270

23.5.14

[by1] - [by2] 349

356

25.5.14

[by1] - [by2] 380

356

8.6.14

[by1] - [by3] 456

434

4.7.14

[by1] - [by4] 189

172

5.7.14

[by1] - [by4] 2 gange 357

344

6.7.14-17.7.14

flere dage slået sammen i to beløb 692 km og 608 km

17.7.14

[by1] - [virksomhed9] 158

106

25.7.14

[by1] - [virksomhed9] 145

106

27.7.14- 1.8.14

flere dage slået sammen i et beløb 865 km

1.8.14

[by1] - [virksomhed9] 138

106

8.8.14

[by1] - [ø1] 429

460

2.9.14

[by1] - [adresse1]

100

25.10.14

[by1] - [virksomhed8] 280

270

2.11.14

[by1] - hvor? 2915

Køreseddel vedr. Kia Carnival [reg.nr.1] Maj måned ikke modtaget

24.6.14

[by1] -

[virksomhed10]

312

36

26.6.14

[by1] -

[virksomhed11]

383

172

30.6.14

[by1] -

[virksomhed12]

570

254

5.7.14

[by1] -

[by5] + [by4]

573

9.7.14

[by1] -

[by4] stævneplads

3961

kan ikke være i samme bil

13.7.14

[by1] -

[by4] stævneplads

149

172

20.7.14

[by1] - [by4] stævneplads

339

172

21.7.14

privat - er med i sammentællingen

258

29.7.14

privat - er med i sammentællingen

178

4.8.14

[by1] - [by4]/[by6]

858

?

9.8.14

[by1] - [virksomhed13]

559

244

10.8.14

[by1] - [by6]

2366

sikkert ikke samme bil

25.8.14

privat - er med i sammentællingen

290

26.8.14

[by1] - [by7], [by8]

568

406

26.8.14

[by1] - [by9]/[virksomhed14]

689

?meget kørsel på en dag

27.8.14

[by1] - [by10]

290

82

31.8.14

privat - er med i sammentællingen

94

l.9.14

[by1] - [virksomhed15]

949

106

3.9.14

[by1] - [by11] rideklub

444

390

5.9.14

[by1] - [virksomhed15]

241

106

7.9.14

[by1] - [by11] rideklub

415

390

8.9.14

[by1] - [virksomhed15]

971

106

Styrelsen har ved stikprøver observeret samme uoverensstemmelser.

Klagerens repræsentant har til styrelsen forklaret, at nogle af uoverensstemmelserne skyldes, at klageren i forbindelse med musikarrangementer nogle gange kører omkring en udlejet campingvogn for at reparere denne m.v. og ikke har fået registreret dette. Det ændrer dog ifølge repræsentanten ikke ved, at der er tale om faktisk erhvervsmæssig kørsel.

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for skattepligtig og derfor forhøjet skatteansættelsen for 2013 med 67.690 kr. og ansættelsen for 2014 med 101.716 kr. SKAT har i stedet godkendt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

SKAT har som begrundelse anført:

Ved møde hos selskabet den 9. september 2015 blev SKAT s bemærkninger drøftet.

Vedr. lønnen mente revisor ikke, at der var noget krav om at hovedanpartshaver skulle have en løn, som stod i forhold til godtgørelsen. Mente desuden, at det ville vi ikke kunne fastholde, idet det bl.a. ville blive et problem i nystartede virksomheder, som måske ikke havde et overskud, som kunne resultere i en løn svarende til arbejdsindsatsen.

Kørslen blev drøftet og hovedanpartshaver fremviste edb programmet, hvoraf vi kunne se, hvilke campingvogne, der blev flyttet fra sted til sted.

Herunder bl.a. den 10.8.2014, hvor bilen havde kørt 2.366 km. Til dette forklarede hovedanpartshaver, at campingvognene i denne weekend skulle flyttes fra [by4] til [by6]. Var enig i, at kørslen ikke var foretaget på en dag, men over 2 dage.

Var også enig i den simple skrivefejl den 9.7.2014, som selvfølgelig bare skulle rettes.

Var også enig i, at det var en fejl, at der var kommet nogle dage med, hvor teksten var privat. Hovedanpartshaver oplyste, at Kia'en var placeret på følgende adresse - [adresse2], [...], [by12], hvor mange af campingvognene blev opbevaret. Bilen blev benyttet af medarbejderen på denne adresse - [person1].

De af SKAT udarbejdede beregninger vedr. kørslen på Kia'en er foretaget ud fra den betragtning, at bilen var placeret i [by1] og kan derfor ikke benyttes, som grundlag for tilsidesættelse af kørselsgodtgørelsen.

Hovedanpartshaver blev anmodet om at indsende dokumentation for, hvor musikindtægten fra den 5.1.2013, 26.1.2013 og 23.2.2013 er indtægtsført. De er modtaget i brev af 9. oktober 215.

Den arbejdsgiver, der udbetaler skattefri befordringsgodtgørelse har pligt til at kontrollere, at alle betingelser for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt, jf. § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 og specielt i de situationer, hvor der er tale om interessefællesskab mellem en hovedaktionær og et selskab, er der som følge heraf, en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for at man kan modtage skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR. Foretages denne kontrol ikke og betingelserne ikke er opfyldt, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for modtageren.

SKAT mener, at som følge af [person2]s hovedanpartshaverstatus i selskabet, er der interesse fællesskab, hvorfor der er skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

I 2013 er der udbetalt en løn på 14.820 kr. Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for 17.720 km. Ved en gennemsnitsfart på 70 km/timen svarer det til 253 timer. Herudover har hovedanpartshaver været ude til 66 arrangementer. Hvis disse sættes til 4 timer i snit pr. arrangement giver det et tidsforbrug på 264 timer. Samlet giver det et timeforbrug på 517 timer hvilket så vil svare til en timeløn på 28,67 kr. Der er i denne timeløn så ikke taget højde for det øvrige arbejde han har lavet for selskabet.

SKAT mener ikke, at betingelserne for at befordringsgodtgørelsen kan udbetales skattefrit er op­ fyldt på grund af følgende punkter:

det udarbejdede kørselsregnskab kan indeholde fejl, idet det på grund af manglende adresse­ angivelser kan være vanskeligt at kontrollere den nøjagtige kørsel,

der er uoverensstemmelse mellem de anførte kilometer i regnskabet og beregnet afstand på Google - dette er ikke foretaget vedr. Kia'en,

at der er en enkelt difference i regnskabet for 2013,

at den i kørselsregnskabet den 9.7.14 og 10.8.14 foretagne kørsel ikke anses for at være foretaget i en bil,

at der er anført privat for 3 dage i 2014.

I SKM2006.181.SR er der anført, at der ikke ses at være retspraksis på, hvilken timeløn en lønmodtager skal modtage, førend der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, men det må forudsættes, at der ikke er tale om et ubetydeligt og symbolsk beløb. En timeløn, som reelt er under 28 kr. nærmer sig måske grænsen for at kunne være et ubetydeligt og symbolsk beløb og der er derfor også henset til dette i ændringen.

I SKM2014.767.SR er der anført:

"Skatterådet kan ikke bekræfte, at der kan udbetales skattefrie godtgørelser under de opstillede for­ udsætninger, når der henses til størrelserne af de nævnte timesatser for normaltimer og overtimer sammenholdt med størrelserne på de omhandlede godtgørelser."

SKAT finder på trods af det af hovedanpartshaver fremførte, at betingelsen for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Der er bl.a. henset til nedenstående punkter såsom risikoen for at kørselsregnskabet kan indeholde fejl,

at der er uoverensstemmelse mellem de anførte kilometer i regnskabet og beregnet afstand på Google,

at der er en enkelt difference i regnskabet for 2013,

at den i kørselsregnskabet den 9.7.2014 anførte kilometer fejl, er så stor at en kontrol burde have fanget denne

at der er anført privat for 3 dage i 2014

samt for 2013 er der taget hensyn til den lave udbetalte løn.

Når betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt, er godtgørelsen på de 67.690 kr. i 2013 og de 101.716 kr. i 2014 til [person2] skattepligtig, jf. ligningslovens§ 9 stk. 4 og § 9 B, stk. 4, sammenholdt med bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, 2 og 3 samt statsskattelovens § 4.

SKAT har til klagen udtalt:

”Det er stadig SKATs opfattelse, at [person2] er skattepligtig af befordringsgodtgørelserne fra [virksomhed1] ApS, da han i begge indkomstår alene har modtaget en timeløn, som anses at være et ubetydeligt og symbolsk beløb, som ikke berettiger til skattefrie godtgørelser i medfør af ligningslovens § 9, stk. 4.

En befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. og § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Modregningsforbuddet rammer blandt andet tilfælde, hvis

1. lønnen løbende bliver nedsat i overensstemmelse med antallet af rejsedage, dvs. med den udbetalte rejsegodtgørelse
2. lønnen bliver nedsat til 0 kr. mod, at der udbetales skattefri rejsegodtgørelse, jf. SKM2006.685.SR
3. et aftalt tillæg, eksempelvis et zonetillæg, ændres til en skattefri rejsegodtgørelse når betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt, jf. SKM2005.226.ØLR
4. lønmodtager og arbejdsgiver aftaler, at den udbetalte løn plus skattefrie godtgørelser skal svare til det beløb, som lønmodtageren ville få udbetalt, hvis lønmodtageren fik overenskomstmæssig løn, jf. SKM2011.464.SR.

Med virkning for aftaler der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012, er modregnings- forbuddet skærpet, således at der ikke kan ske udbetaling af skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.

Værnsreglen omfatter herefter også de tilfælde, hvor den enkelte lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren kan vælge mellem at få løn og selv afholde sine rejseudgifter eller at gå ned i løn og få skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse.

SKAT anfægter ikke, at det kan være forretningsmæssigt begrundet at udvise løntilbageholdenhed i en periode, hvor virksomheden har økonomiske vanskeligheder, men løntilbageholdenheden udvises samtidig med udbetaling af skattefrie godtgørelser, der væsentligt overstiger de udbetalte lønninger, hvorved forholdet er omfattet af ovenstående værnsregel.

Aftaler om aflønning med meget lave timesatser sammenholdt med store udbetalinger af godtgørelser, må anses for at være i strid med ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. og i medfør af SKM2006.181.SR er det en forudsætning for, at godtgørelsen er skattefri, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb.

Det er således SKATs opfattelse, at [person2] som direktør og hovedanpartshaver i selskabet er ansat på sådanne vilkår (meget lave timesatser), at han ikke kan anses for berettiget til at modtage skattefrie godtgørelser i medfør af ligningslovens § 9, stk. 4.

Der henses til det store misforhold mellem hans skattepligtige løn og de skattefrie befordringsgodtgørelser fra selskabet, og da hans timeløn er usædvanlig lav (ubetydelig og symbolsk), er det SKATs opfattelse, at han ikke er berettiget til at få udbetalt skattefrie befordringsgodtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4 i indkomstårene 2013 og 2014.

Det er SKATs opfattelse, at praksis på området, jf. TfS2000.58.HR, SKM2001.141.ØLR, SKM2008.684.BR, SKM2011.502.BR, SKM2006.181.SR og SKM2014.767.SR præciserer, at ud-

betalinger af skattefrie befordringsgodtgørelser er betinget af, at der modtages en timeløn, som ikke er et ubetydeligt og symbolsk beløb.

SKAT er således ikke enig med revisor i, at SKATs afgørelse skulle være uhjemlet for så vidt angår lønnens størrelse.

Derudover er betingelserne for udbetalingerne af de skattefrie befordringsgodtgørelser ikke fuldt ud opfyldte, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2 og C.A.7.2.8, hvoraf det bl.a. fremgår, at følgende oplysninger skal fremgå af bogføringsbilaget:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
2. Identifikation af den anvendte bil (eksempelvis registreringsnummer)
3. Kørslens erhvervsmæssige formål
4. Dato for kørslen
5. Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål
6. Angivelse af antal kørte kilometer
7. De anvendte satser
8. Beregning af befordringsgodtgørelsen
9. Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Som det fremgår af SKM2010.778.VLR stilles der strenge krav til dokumentationen for, at betin- gelserne for skattefrihed er opfyldte, når der er tale om interessefællesskab mellem selskab og modtagere.

Det ses ikke, at arbejdsgiveren har kunnet foretage den fornødne kontrol af afregningsbilagene, jf. praksis herom i SKM2010.778.VLR og der henvises i det hele til de af SKAT konstaterede uoverensstemmelser i sagsfremstillingen.

Revisor henviser i klagen til bilag 2. Dette bilag er ikke modtaget med klagen.

SKAT vil samtidig bemærke, at der aldrig er modtaget kørselsregnskab for maj måned 2014 vedr. Kia Carnival.

I det med klagen fremsendte bilag 3 fremgår det, at der den 27. maj 2014 er kørt (428 + 1.222) km, eller i alt 1.650 km, hvilket ikke er sandsynligt, når der er tale om at en bil på en dag skulle have flyttet campingvogne over 1.650 km.

SKAT fastholder, at befordringsgodtgørelserne ikke er udbetalt efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 4 og at beløbene er skattepligtige som personlig indkomst hos [person2], jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

SKAT har til styrelsens forslag udtalt:

”Det er SKATS opfattelse:

1) At forholdet er omfattet af værnsreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. punkt, da den udbetalte løn står i klart misforhold til de udbetalte kørselsgodtgørelser. I 2013 modtog klageren en løn på kr. 14.820 og en kørselsgodtgørelse på kr. 67.690. I 2014 modtog klageren en løn på kr. 40.010 og en kørselsgodtgørelse på kr.101.716.
2) At betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke er opfyldt. Der er således bl.a ikke udfyldt formål med kørslen og begyndelsessted. De grønne sedler ses ej heller at være udfyldt med hvilken bil der benyttes. Der foreligger derfor ikke bogføringsbilag, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse
3) At det ikke er dokumenteret at der er ført kontrol med den udbetalte kørselsgodtgørelse, da der ikke er fremlagt kontrolspor og der i forbindelse med SKATs gennemgang er fundet åbenlyse fejl. Se således f.eks. SKM2013.136.

Herefter er den udbetalte godtgørelse skattepligtigt.

Herefter er selskabet pligtig til at foretage indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens § 46.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at befordringsgodtgørelsen ikke er skattepligtig og skatteansættelserne skal nedsættes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”På vegne af [person2] skal vi klage over afgørelse fra SKAT af 2. november 2015, hvor SKAT anser udbetalt kørselsgodtgørelse for skattepligtig for årene 2013 og 2014.

Skat's begrundelse for afgørelsen omfatter 2 punkter:

5. [person2] får en lav løn.
6. At kørselsregnskabet kan indeholde fejl, og at det på grund af manglende adresseangivelse kan være vanskelig at kontrollere den nøjagtige kørsel.

Til SKAT's første begrundelse skal vi anføre, at vi ikke kan se, at der i ligningslovens§ 9B eller andre steder i skattelovene er lovhjemmel til at inddrage lønnens størrelse i afgørelsen af, om der kan udbetales skatte fri kørselsgodtgørelse. Der er alene omtalt lønmodtager og arbejdsgiver.

[person2]'s lave løn i 2013 og 2014 skyldes alene ønsket om at sikre, at selskabet [virksomhed1] ApS overlever den aktuelle kriseperiode. Lønnedgangen har på ingen måde haft tilknytning til udbetaling af kørselsgodtgørelse, som også har fundet sted i de tidligere år.

Til selve kørselsregnskabet skal vi bemærke, at vi må medgive, at der er enkelte uklarheder. Vi finder imidlertid, at skattemedarbejder [person3] helt ser bort fra det centrale i problemstillingen, nemlig om kørslen er foretaget.

Der er for os ikke tvivl om, at kørslen er foretaget. Kørslen er foretaget for selskabet og kan knyttes til fakturerede indtægter i selskabet. For kørsel til musikarrangementer har vi dokumenteret kørslen for dagene den 5/1 2013, 26/12013 og 23/2 2013 til indtægtsbilag og dermed stedet for leverancen af ydelsen. Der er kun tale om enkelte dage udvalgt af skattemedarbejder [person3], men vi mener, at vi kan dokumentere alle kørsler vedrørende musikarrangementer. Dokumentationen er vedlagt som bilag nr. 1.

Til kørsel med campingvogne skal det bemærkes at [virksomhed1] ApS styrer udlejningen af campingvognene i et regneark, der viser hvor de enkelte campingvogne befinder sig på i de enkelte uger med underangivelse af udlejningsdage. Regnearket der styrer al booking danner også grundlag for fakturering af udlejningen af campingvognene. Der er således sammenhænge mellem booking, lejekontrakter, fakturering og kørsel med campingvognene. Regnearket er vedlagt som bilag 2.

Vi har på ovenstående grundlag udarbejdet vedlagte specifikation til kørselsregnskabet i [virksomhed1] ApS. Vedlagt som bilag 3. Specifikationen viser kørsel med campingvogne for perioden 19 /5 2014 til 6/6 2014. Som det fremgår af specifikationen er der god sammenhænge mellem kørselsregnskabet og bookingsystemet. Vi har valgt en periode med stor aktivitet for at vise at der godt kan være kørt mange kilometer på få dage. Vi er af den opfattelse, at vi kan dokumentere kørslen uanset, hvilken periode der vælges.

Med henvisning til ovenstående samt vedlagte dokumentation og korrespondance skal vi anmode om, at den skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med kr. 44.768 til det selvangivne.

Med hensyn til 2014 skal vi anmode om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 69.884 samt yderligere nedsættes med kr. 17.724, som kan henføres til den korrigerede kørselsopgørelse, der fremgår af vor skrivelse til SKAT af 8. juli 2015. Skrivelsen er vedlagt.”

Klagerens repræsentant har til SKATs udtalelse til klagen fremført:

”SKAT skriver, at" en befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn." Vi skal hertil anføre, at [person2]'s løn ikke på noget tidspunkt er blevet reguleret ned med kørselsgodtgørelsen. [person2] modtog i tidligere år kørselsgodtgørelse i ca. samme størrelse.

Kørselsgodtgørelse:

2011 kr. 83.270

2012kr. 84.133

2013kr. 67.690

2014kr. 83.991

SKAT skriver på side 3 i deres skrivelse, at de ikke har modtaget bilag 2. Vi skal anmode Skatteankestyrelsen om at fremsende bilag 2 til SKAT, da vi finder, at bilaget er meget væsentligt for sagen.

Skat skriver på side 3 følgende: "SKAT vil samtidig bemærke, at der aldrig er modtaget kørselsregnskab for maj måned 2014 vedr. Kia Karnival."

SKAT har haft alle køresedler til rådighed. Vi vedlægger kørselsregnskabet for maj 2014 vedr. Kia Carnival som bilag 1.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
Befordring mellem arbejdspladser og
Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen
4. Kørslens mål og eventuelle delmål
5. Angivelse af antal kørte kilometer
6. De anvendte satser
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog bl.a. ikke godtgørelser for befordringsudgifter og rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9B og § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. fremgår: ”Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.”

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsn. C.A.7.2.1., at værnsreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. retter sig mod individuelle lønaftaler, hvor der sker omlægning af løn mod udbetaling af skattefri godtgørelser. Det fremgår videre af praksis, at værnsreglen også omhandler tilfælde, hvor lønnen er usædvanlig lav og er i åbenbart misforhold til de skattefrie godtgørelser, jf. SKM2014.767, hvor i øvrigt henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2006.181, hvor fremgår, at udbetaling af skattefrie godtgørelser forudsætter, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb. Der kan endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.591, hvor der ansås at foreligge lønomlægning for en hovedanpartshaver, der alene modtog en symbolsk løn.

Når der er tale om interesseforbundne parter stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit er opfyldt. Det henvises til Østre Landsretsdom i SKM2015.73. Af dommen fremgår, at det fremlagt materiale ikke levede op til de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål, hvorfor virksomheden ikke havde mulighed for at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

Der kan videre henvises til Byretsdommen i SKM2013.136, hvor uoverensstemmelser i et kørselsregnskab ligeledes resulterede i, at det ikke var godtgjort, at selskabet havde ført den fornødne kontrol, hvorfor betingelserne for, at anse godtgørelserne for skattefri, ikke var opfyldt.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS og har fået udbetalt en lav løn samtidig med, at han har oppebåret betydelige skattefri befordringsgodtgørelser. De fremlagte køresedler opfylder ikke de krav, der stilles i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Kørslens mål og eventuelle delmål er ikke fyldestgørende og der er konstateret flere uoverensstemmelser mellem afstanden til de angivne mål og den faktisk registrerede kørsel. Derudover har der været udbetalt godtgørelser for privat kørsel i Kia´en. Det fremgår i øvrigt ikke af kørselsregnskaberne, at selskabet har kontrolleret disse. De observerede fejl er først konstateret i forbindelse med SKATs kontrol.

Det er således ikke godtgjort, at selskabet har ført den fornødne kontrol, hvorfor betingelserne for, at anse godtgørelserne for skattefri allerede derfor ikke er opfyldt.

Retten bemærker i øvrigt, at når klageren har valgt at få en løn, der alene er af symbolsk karakter, og samtidig har valgt at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelser fuldt ud, har han derved kompenseret selskabet ved lønomlægning. Der er et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de udbetalte skattefrie godtgørelser, som viser, at der må være leveret en anseelig arbejdsindsats. Der henvises til rettens afgørelse i SKM2017.591, hvor en hovedanpartshaver, som oppebar en månedsløn på 1.000 kr. ikke ansås for berettiget til at modtage skattefri godtgørelser.

Retten stadfæster således i det hele ansættelsen.