Kendelse af 15-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-09-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Ifølge selskabets årsrapporter for 2012/2013 og for 2013/2014 er tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelsen på i alt 0 kr.

Revisor har dog i årsrapporterne anført følgende:

”Supplerende oplysninger fra Revisor 2012/13:

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet har ydet lån til selskabets anpartshaver i løbet af året.

Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse at selskabet ikke har afregnet rettidig A-skat og udbytteskat af det løbende ulovlige anpartshaverlån.”

Supplerende oplysninger fra Revisor 2013/14:

”Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet har ydet lån til selskabets anpartshaver i løbet af året.

Uden at det har påvirket vores konklusion, kan vi oplyse at selskabet ikke har afregnet rettidig A-skat og udbytteskat af det løbende ulovlige anpartshaverlån.”

Der er foretaget følgende hævninger ifølge de fremlagte kontospecifikationer:

Der er oplyst løn med 618.296 kr. i 2012. Derudover er der indberettet udbytte med 164.018 kr. i 2012. Udlodningen blev ifølge indberetningen vedtaget den 21. december 2012.

Der er oplyst løn med 809.638 kr. i 2013, og der er indberettet udbytte med 200.000 kr. i 2013. Udlodningen blev ifølge indberetningen vedtaget den 10. januar 2013.

Der er posteret nettoudbytte med henholdsvis 119.733 kr., 146.000 kr. og 109.500 kr. pr. 30. juni 2013 på mellemregningskontoen. Det er anført, at de 119.733 kr. vedrører ”udbytte rest 2011/12”, at de 146.000 kr. vedrører ”acontoudbytte 10-01- 2013”, og at de 109.500 kr. vedrører ”acontoudbytte 24-06-2013”.

Der er oplyst løn med 759.938 kr. i 2014. Derudover er der indberettet udbytte med 100.000 kr. Udlodningen blev ifølge indberetningen vedtaget den 2. januar 2014.

Der foreligger ingen dato på de indsendte indberetninger, men det fremgår heraf, at betalingsfristen var den 17. november 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig som yderligere løn af lån fra selskab over mellemregningskontoen.

SKAT har bl.a. anført følgende:

”...

SKAT har anmodet om kontospecifikation af aktionærlånet samt dokumentation for beskatning af eventuelle hævninger efter 14. august 2012 frem til 30. juni 2014.

SKAT kan konstatere, at aktionærlånet både består af hævninger foretaget før og efter 14. august 2012.

SKAT anser ikke aktionærlånet optaget fra og med den 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

Det må antages, at der er tale om det samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses, at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats m.v., idet der ikke er fremlagt indgået aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet.

Selskabet bogfører også videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart mener selskabet heller ikke, at der er optaget nyt lån.

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår det af afsnittet ”Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet” følgende:

”Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.”

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet oprindeligt har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån for at fortsætte efter 14. august 2012.

Ved gennemgang af den modtagne kontospecifikation kan SKAT konstatere, at du fra og med den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at indbetalinger, herunder nettoløn og nettoudbytte, skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Der har for hele perioden fra den 14. august 2012 til 17. juni 2013 og for perioden fra den 5. juli 2013 til 30. december 2013 været tale om, at det er selskabet, som har haft et tilgodehavende hos dig...

SKAT har opgjort de skattepligtige hævninger for indkomstårene 2012 og 2013 til at være henholdsvis 113.155kr. og 266.890 kr.

...

I perioden 30. december 2013 til 30. juni 2014 opstår der ikke et ulovligt aktionærlån jf. de fremsendte konto specifikationer.

Da du er ansat i selskabet, har SKAT anset hævningerne i år 2012 og 2013 på henholdsvis 113.155kr. og 266.890 kr. på mellemregningskontoen for at være løn, der beskattes efter statsskattelovens § 4, stk.1, litra a, jf. personskattelovens § 3.

Den omstændighed, at der er foretaget udbytteudlodninger og lønudbetalinger, som netto er krediteret mellemregningen til delvis/hel indfrielse af aktionærlånet, ændrer ikke ved, at du ikke skal beskattes af hævningerne i det aktuelle indkomstår, hvor hævningerne er foretaget, da der er indtrådt beskatning på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. Det er ikke muligt at undgå beskatning af hævningerne ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån (ifølge ligningslovens § 16 E eksisterer der ikke noget lån skattemæssigt). Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse SKM2014.709.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

...

Det er fortsat SKATs opfattelse, at SKAT ikke anser aktionærlånet optaget fra og med den 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

Det må antages, at der er tale om det samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses, at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats m.v., idet der ikke er fremlagt indgået aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet.

Selskabet bogfører også videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart mente selskabet oprindeligt heller ikke, at der er optaget nyt lån. Det er først efter SKATs henvendelse, at man ønsker at lave bogføringen om, så lånet bliver bogført som 2 lån, optaget før og efter 14. august 2012.

...

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet oprindeligt har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, men først efter vores henvendelse anses det eksisterende aktionærlån for at fortsætte efter 14. august 2012.

Det er også fortsat SKATs opfattelse, at vi har taget højde for indbetalingerne, herunder nettoløn og nettoudbytte. Vi har betragtet indbetalingerne som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån.

Nettolønnen og nettoudbyttet må betragtes som indfrielse af gæld, for under normale omstændigheder ville udbetalingen være overført til hovedanpartshaverens bankkonto, men anvendes her i stedet til indfrielse af gæld.

Det forhold, at selskabet foretager en løn- eller udbytteangivelse vedrørende beskatning af de skattepligtige hævninger omfattet af Ligningslovens § 16 E medfører ikke, at beløbet skal krediteres/ bogføres på mellemregningen. Beskatningen er et forhold mellem hovedanpartshaveren og SKAT og derved bogføringen uvedkommende, da hævningerne både skal beskattes skatteretligt og tilbagebetales selskabsretligt.

Hvis selskabet får skattemæssigt fradrag for udbetalingen, vil det indgå ved beregningen af årets skattepligtige indkomst for selskabet.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Vi skal endvidere henvise til SKM2014.709SR, hvor Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

SKAT fastholder derfor vores ændring til skatteansættelserne for 2012 og 2013.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af lån på mellemregningskontoen i indkomstårene 2012 og 2013. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at såfremt klageren skal beskattes, skal denne beskatning ske som aktieindkomst og ikke som personlig indkomst.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten gjort følgende gældende:

”Baggrund for klagen

SKAT har - med henvisning til bestemmelserne i Ligningslovens § 16E - beskattet [person1] som yderligere løn af en række hævninger på mellemregningskontoen i selskabet uden at tage hensyn til at mellemregningskontoen indeholder aktionærlån pr. 14.8.2012 og uden hensyn til, at der på mellemregningskontoen er godskrevet en række beløb fra nettoløn efter kildeskat og ekstraordinært udbytte efter udbytteskat.

SKAT anerkender ikke, at der skattemæssigt hos selskabet er 2 konti, dels aktionærlån pr. 14.8.2012 dels mellemregningskontoen efter 14.8.2012.

SKAT beskatter en række hævninger som yderligere løn på trods af, at de tilsvarende beløb og mere til er beskattet som aktieindkomst, og der af selskabet er udloddet de pågældende beløb som udbytte og indeholdt udbytteskat ved vedtagelsen.

Udlodning af udbytte fra selskabet, hvor nettobeløbet efter udbytteskat er indskudt i selskabet

SKAT har ikke taget hensyn til, at der i 2012 (efter 14.8.) og i 2013 er udloddet udbytte, hvor nettoprovenuet efter 27 % udbytteskat er blevet indestående i selskabet, og bogført på mellemregningskontoen (kontoen for kapitalejerlån).

Der er efter 14.8.2012 udloddet følgende udbyttebeløb, hvor udbyttebeløbet er indberettet og af selskabet afregnet udbytteskat.

[person1] er for indkomstårene 2012 og 2013 blevet beskattet af ovenstående udbyttebeløb som aktieindkomst.

Indkomståret 2012: Beskattet udbytte kr. 364.018 udbytteskat: kr. 98.285, indskudt på mellemregningskontoen i selskabet kr. 265.733.

Indkomståret 2013: Beskattet udbytte kr. 426.000 udbytteskat: kr. 115.020, indskudt på mellemregningskontoen i selskabet kr. 310.980. ”

Eventuel beskatning af hævninger skal ske som aktieindkomst

På baggrund af, at selskabet selv har besluttet selskabsretsligt, at en række udlodninger er udbytte, og skattemæssigt indberettet de pågældende beløb som aktieudbytte og indbetalt tilbageholdt udbytteskat, har SKAT beskattet de pågældende beløb som yderligere løn.

Hvis der i givet fald skal ske beskatning af hævninger, skal dette ske som aktieindkomst hos [person1], og der er naturligvis ikke fradrag for udbetalinger som løn i selskabet.

Korrekte skattemæssige mellemregningskonti i selskabet

[person1] og selskabet har været orienteret om de strengere regler for beskatning af hævninger efter 14.8.2012, og der er i den anledning løbende foretaget udlodninger af acontoudbytte for at der ikke skulle opstå beskatningspligtige aktionærlån.

Baggrunden for disse posteringer er følgende:

[person1] har gennem årene haft en løbende mellemregning med selskabet. Denne konto er ved selskabets regnskabsårs afslutning blevet udlignet ved udbyttebetaling og ekstraordinær lønudbetaling.

Bogføringsmæssigt er ekstraordinært udbytte først blevet registreret i bogføringen ultimo regnskabsåret (30.6.) som efterpostering, da bogføringssystemet ikke opererer med ekstraordinær aconto udbytte.

Vi har derfor foretaget en "ny" bogføring af mellemregningskontoen, hvor der dels er korrigeret bogføringsdato, således at der på mellemregningskontoen er bogført acontoudbytte på den dato, udbyttet er vedtaget og som har været lagt til grund for indbetaling af udbytteskat. På mellemregningskontoen er [person1] godskrevet nettoudbyttet efter 27 % udbytteskat. På tilsvarende måde er ekstraordinær løn bogført på mellemregningskontoen med nettoløn efter fradrag af kildeskat på den dato, lønudbetalingen er foretaget. Denne dato er også grundlag for indbetaling af kildeskat af det pågældende lønbeløb.

Vi har endvidere opdelt kontoen i saldoen 14.8.2012, og saldo af efterfølgende bevægelser.

Vi medsender som bilag opdelingen og korrektionen af mellemregningskontoen.

Det ses, at der pr. 14.8.2012 var en saldo på kr. 214.466 i selskabets favør.

Det ses også, at der efter 14.8.2012, på grund af godskrivningen af løn 14.8.2012, hele tiden har været en mellemregningskonto i [person1]s favør, når der undtages saldoen 14.8.2012.

Skattemæssigt er der 2 konti for mellemregningskontoen i selskabet i den regnskabsmæssige konto Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse

Der er regnskabsmæssigt efter gældende selskabs- og regnskabslovgivning og regnskabsstandarder kun en konto i årsrapporten for selskaber: Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse. Skattemæssigt skal denne konto imidlertid opdeles i aktionærlån etableret før og efter 14.8.2012. Det bemærkes dog, at regnskabslovgivningen ikke giver mulighed for på samme tid at have en aktivkonto for kapitalejerlån og en passivkonto for mellemregning med kapitalejer.

SKAT mener - på grundlag af bogføringen som en samlet konto - at der skattemæssigt er tale om en samlet konto, og at regnskabsmæssige indsætninger på kontoen efter 14.8.2012 først udligner saldoen for aktionærlån før 14.8.2012.

Som vi har redegjort for, er der ikke i skattemæssige specifikationer foretaget en klar opdeling af den regnskabsmæssige konto i "gammelt" aktionærlån og mellemregningskonto for hævninger/indsætninger efter 14.8.2012.

Der er imidlertid ikke i selve lovbestemmelsen eller i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder eller på anden måde fra SKAT tilkendegivet krav til, hvordan der i den skattemæssige indberetning skal tilkendegives, at der er tale om 2 mellemregningskonti, der skattemæssigt skal behandles forskelligt.

Vi mener, ud fra den konkrete bogføring og udvikling af kapitalejerlånet at have påvist, at der skattemæssigt skal skelnes mellem det gamle lån fra før 14.8.2012 og den efter 14.8.2012 etablerede mellemregningskonto.

Det fremgår da også af de fremsendte kontoudtog, at der - før rentetilskrivning på gammelt lån – er sket en reduktion af det samlede kapitalejerlån i 2013 og 2014.

Det er derfor vor opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde skal anerkendes, at der skattemæssigt foreligger 2 konti, et aktionærlån fra før 14.8.2012 og en mellemregningskonto for transaktioner efter 14.8.2012.

Der bør tages hensyn til, at hævningerne efter 14.8.2012 udlignes med udbytteudlodninger

Der bør for 2012 tages hensyn til, at der ved årets slutning sker udligning af hævninger på mellemregningskontoen efter 14.8.2012 ved to udbytteudlodninger på henholdsvis brutto kr.

164.018 og kr. 200.000.

Under hensyn til, at det er første år de nye regler i LL § 16 E er indført (midt året) bør det godkendes, at de anførte udlodninger kan udligne de foretagne hævninger.

Der skal tages hensyn til indskud af beskattet nettoudbytte

Konsekvensen af, at der skattemæssigt foreligger 2 konti er, at der i 2013 kun sker hævninger af en positiv mellemregningskonto.

Der skal her tages hensyn til, at der er foretaget udlodninger, hvor nettobeløbet er godskrevet mellemregningskontoen.

Særligt, hvis der sker beskatning af hævninger i 2012, vil de foretagne udlodninger ultimo 2012 betyde, at det er fra den positive mellemregningskonto på grund af disse beløb, der sker hævninger, hvorefter der ikke er hævninger til beskatning efter LL § 16 E. ”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Vi undrer os over, at man nu ønsker, at hævningerne skal beskattes som udbytte uden fradrag for selskabet i stedet for løn, når man ikke tidligere har givet udtryk for dette i de agter der har været fremsendt i sagen

• Det er korrekt at SKAT ikke kan anerkende, at aktionærlånet kan opdeles i 2 konti før og efter 14. august 2012. Man kan ikke efterfølgende foretage/lave en ny bogføring.

1. SKAT har anmodet om kontospecifikation af aktionærlånet samt dokumentation for beskatning af eventuelle hævninger efter 14. august 2012 frem til 30. juni 2014.

2. SKAT kan konstatere, at aktionærlånet både består af hævninger foretaget før og efter 14. august 2012.

3. SKAT anser ikke aktionærlånet optaget fra og med den 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

4. Det må antages, at der er tale om det samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses, at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats m.v., idet der ikke er fremlagt indgået aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet.

5. Selskabet bogfører også videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart mener selskabet heller ikke, at der er optaget nyt lån.

Det er først efter SKATs henvendelse, at man ønsker at lave bogføringen om, så lånet bliver bogført som 2 lån, optaget før og efter 14. august 2012.

6. Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår det af afsnittet "Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet" følgende:

7. "Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring."

8. Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet oprindeligt har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån for at fortsætte efter 14. august 2012.

9. Vi har forespurgt SKAT jura herom, og de er enig i, at det er den oprindelige bogføring som er gældende.

• Det er også fortsat SKATs opfattelse, at vi har taget højde for indbetalingerne, herunder nettoløn og nettoudbytte. Vi har betragtet indbetalingerne som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån.

Nettolønnen og nettoudbyttet må betragtes som indfrielse af gæld, for under normale omstændigheder ville udbetalingen være overført til hovedanpartshaverens bankkonto, men anvendes her i stedet til indfrielse af gæld.

Det forhold, at selskabet foretager en løn- eller udbytteangivelse vedrørende beskatning af de skattepligtige hævninger omfattet af Ligningslovens § 16 E medfører ikke, at beløbet skal krediteres/ bogføres på mellemregningen. Beskatningen er et forhold mellem hovedanpartshaveren og SKAT og derved bogføringen uvedkommende, da hævningerne både skal beskattes skatteretligt og tilbagebetales selskabsretligt.

• Vi skal endvidere henvise til SKM2014.709SR, hvor Skatterådet kan ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.”

Klagerens bemærkninger til SKATs efterfølgende udtalelse

”1. Eventuel beskatning som udbytte

Vi kommenterede ikke beskatningsformen i vor indsigelse mod agterskrivelsen, da vi ikke mente, der skulle foretages beskatning.

Men vor indsigelse mod det bebudede beskatning var netop, at selskabet selv havde foretaget udbytteudlodninger som blev hævet af kapitalejeren. Derved havde kapitalejer og selskabet tydeligt markeret, at det ønskede de hævede beløb skulle anses for udbytte.

2. Opdeling i kapitalejerlån og mellemregningskonto efter 14.8.2014

Vi har selvfølgelig noteret os SKATs synspunkt. Men som vi i klagen har beskrevet, er der ikke i tilslutning til vedtagelsen af lovbestemmelsen i Ligningslovens § 16E udstedt nærmere retningslinjer for, hvorledes bogføringen og regnskabsførelsen skal ske, når der er kapitalejerlån fra før den 14.8.2014 og mellemregning eller kapitalejerlån etableret efter den 14.8.2014.

Vi må derfor fastholde, at der skattemæssigt er etableret en mellemregningskonto med [person1] efter den 14.8.2014 baseret på de faktiske dispositioner.

3. Bogføring af indsættelser

Det er en konsekvens af vort synspunkt under 2, at indsættelser på mellemregningskontoen af nettoprovenu af beskattede udbytteudlodninger og beskattet nettoløn skal anses indsat på mellemregningskonto, hvorefter efterfølgende hævning ikke er en disposition omfattet af Ligningslovens § 16E.

4. Dobbeltbeskatning

Det er en konsekvens af vort synspunkt under 2 og 3, at der ikke er tale om efterfølgende udlodning af beløb til hævning, men om indsættelse af beløb på mellemregningskontoen, der derefter hæves af anpartshaver.

...”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Låneforhold mellem selskabet og hovedanpartshaveren anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi.

Klagerens selskab har haft et tilgodehavende hos klageren i 2012 og 2013. Mellemværendet mellem klageren og hendes selskab er behandlet som ét låneforhold i 2012 og 2013. Klageren skal derfor beskattes af lån over mellemregningskontoen, jf. ligningslovens § 16 E.

Efterfølgende bogført løn og udbytte på mellemregningskontoen påvirker ikke opgørelsen af klagerens lån, idet dette må anses for tilbagebetalinger, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelser af 6. februar 2018, offentliggjort som SKM2018.86.LSR og SKM2018.87.LSR.

Det er den oprindelige mellemregningskonto, der lægges til grund ved opgørelsen af klagerens lån. Klagerens lån kan herefter opgøres til 113.155 kr. i 2012 og 266.890 kr. i 2013, som ud fra de foreliggende omstændigheder beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes dog således, at beløbene beskattes som aktieindkomst og ikke personlig indkomst.