Kendelse af 10-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

SKAT har ved bindende svar af 21. oktober 2015 blandt andet besvaret følgende spørgsmål:

”(...)

(...)

(...)

SKAT har besvaret spørgsmål 4, 6, og 8 med et ”Nej”

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende spørgsmål 4, 6 og 8.

Faktiske oplysninger

Den 16. februar 2015 anmodede klageren om bindende svar fra SKAT på ni forskellige spørgsmål, herunder de tre påklagede spørgsmål.

Af de faktiske oplysninger, som danner grundlag for det bindende svar fra SKAT, fremgår:

”Følgende er oplyst i forbindelse med anmodningen om det bindende svar:

”[person1] erhvervede den 21. december 1983 1/3 af kapitalen i [virksomhed3] A/S for en samlet pris af 100.000 kr.

[person1] fraflyttede Danmark og ophørte med at være fuld skattepligtig til Danmark den 1. oktober 1991. I forbindelse med fraflytningen blev der opgjort en henstandssaldo vedrørende den beregnede gevinst på aktierne i [virksomhed3] A/S. Den skattepligtige fortjeneste blev opgjort til 726.666 kr. og henstandssaldoen blev opgjort til 363.333 kr. [person1] har den 18. december 2007 betalt henstandssaldoen, jf. kopi af skrivelse fra [virksomhed4]Bilag 1.

Samtlige aktier i [virksomhed3] A/S blev den 12. december 2007 apport-indskudt i [virksomhed1] ApS ved en skattefri aktieombytning baseret på en værdi af 86.500.000 kr., jf. vedlagte stiftelsesdokument, Bilag 2.

[person1] flyttede til Danmark, erhvervede helårsbolig, tog ophold og blev fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark den 21. december 2007.

I forbindelse med indtræden af skattepligten skal der principielt opgøres en indgangsværdi af aktier, anparter m.v., der er i behold. Der er ifølge de os tilgåede oplysninger ikke fastsat nogen indgangsværdi i selvangivelsen for 2007.

12. december 2007 stiftede [person1] og dennes fader, [person2], [virksomhed1] ApS ved at apportindskyde 100 % af kapitalen i [virksomhed3] A/S imod udstedelse af nom. 1.000.000 anparter i [virksomhed1] ApS.

Den 19. februar 2008 overdrog [person1]s fader, [person2], nom. 567.000 anparter i [virksomhed1] ApS ved gave med skattemæssig succession til [person1]. Værdien af de pågældende anparter blev af SKAT opgjort til 38.910.375 kr. under anvendelse af 1982-cirkulæret. SKAT godkendelse af gaveanmeldelse vedlægges i Bilag 3.

Den 23. juni 2008 stiftedes [virksomhed2] ApS ved apportindskud af samtlige [person1]s anparter (nominelt 900.333) i [virksomhed1] ApS til en samlet værdi af mindst 96.000.000 kr. med en samlet nominel kapital på 125.000 kr. Det betyder, at de anparter [person1] flyttede til Danmark udgør nom 46.279 beregnet som 333.333*125.000/900.333.

Den 5. januar 2009 flyttede [person1] hustru og familiens to børn til Frankrig i familiens franske helårsbolig. [person1] har i perioden primo 2009 til dato opholdt sig størstedelen tiden i Frankrig.

[virksomhed2] ApS erhvervede den 11. november 2010 imod kontant betaling nominelt 99.667 anparter i [virksomhed1] ApS fra [person2] for en samlet sum af 14.680.727 kr.

[virksomhed5] ApS blev stiftet den 8. april 2013 med en samlet kapital på nom. 80.000 anparter. [virksomhed6] ApS, der ejes af en medarbejder i [virksomhed3] A/S, ejer nom. 24.000 anparter i [virksomhed5] ApS. Der vedlægges kopi af stiftelsesdokument vedlægges som Bilag 4 og ejeraftale som Bilag 5. [virksomhed5] ApS vedtægter vedlægges som Bilag 6.

Ved ekstraordinær generalforsamling 8. april 2013 skete der udvidelse af kapitalen med nom. 180.000 aktier og der skete en opdeling i aktieklasser (generalforsamlingsprotokollat Bilag 7).[virksomhed3] ejerbog vedlægges som Bilag 8 og vedtægter for [virksomhed3] A/S vedtaget 8. april 2013 vedlægges som Bilag 9.

[person1] har den 22. november 2014 sat sin helårsbolig i Danmark til salg.

[person1] har inden afrejsen fra Danmark tømt helårsbolig og rejste til Frankrig den 11. december 2014. Familiens indbo er opmagasineret og nøglerne er afleveret til ejendomsmægleren.

Efter den 11. december 2014 har [person1] ikke anvendt helårsboligen. [person1] forventer at overnatte på hotel, når han opholder sig i Danmark i forbindelse med arbejder, mens han forventer at overnatte hos familie og/eller på hotel, når han opholder sig i Danmark uden, at det er i forbindelse med arbejde.

[person1] har efter den 11. december 2014 været kortvarigt til stede i Danmark i forbindelse med driften af virksomheden og har i den forbindelse overnattet på hotel.

SKAT har på baggrund af flytteanmeldelse oplyst, at [person1]s skattepligt er ophørt den 11. december 2014 jf. Bilag10.

Der vedlægges værdiansættelsesrapport som Bilag 11, hvor værdien pr. 21. december 2007 er opgjort. Såfremt SKAT har behov for supplerende information og dokumentation opfordres SKAT til at anmode om dette, således at alt relevant information er tilgået og medtages ved værdiansættelsen.

Der vedlægges værdiansættelsesrapport som Bilag 12, hvor værdien pr. 11. december 2014 er opgjort. Såfremt SKAT har behov for supplerende information og dokumentation opfordres SKAT til at anmode om dette, således, at alt relevant information er tilgået og medtages ved værdiansættelsen.

Der vedlægges opgørelse af henstandssaldo pr. 11. december 2014 som Bilag 13.

(...)

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 4

Som Bilag 11 vedlægges værdiansættelsesrapport af 10. februar 2015. Det er spørgerens opfattelse, at denne værdiansættelsesrapport udtrykker den objektive handelsværdi ultimo 2007, hvorfor spørgsmålet må besvares med: JA

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 6

Det er spørgerens opfattelse, at den i Bilag 12 vedlagt værdiansættelsesrapport udtrykker den objektive handelsværdi på fraflytningstidspunktet, hvorfor spørgsmålet må besvares med: JA

SPØRGERENS OPFATTELSE AD SPØRGSMÅL 8

Som Bilag 13 er vedlagt beregning af henstandssaldo. Det er spørgerens opfattelse, at beregningen er korrekt, hvorfor spørgsmålet skal besvares med: JA”

Der er fremlagt en værdiansættelsesrapport af 10. februar 2015 vedrørende værdien af [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]) pr. 21. december 2007. Rapporten er udarbejdet af klagerens repræsentant. Klagerens repræsentant har opgjort handelsværdien af klagerens anparter i [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) pr. 21. december 2007 til 63.333.333 kr. (svarende til en værdi af hele selskabet på 190 mio. kr.).

Der er fremlagt en værdiansættelsesrapport af 16. februar 2015 vedrørende værdien af [virksomhed2] pr. 11. december 2014. Rapporten er udarbejdet af klagerens repræsentant. Klagerens repræsentant har opgjort handelsværdien af [virksomhed2]s pr. 11. december 2014 til 175 mio. kr. Ved opgørelsen har repræsentanten taget udgangspunkt i en beregnet værdi efter DCF-metoden på 179,1 mio. kr. og en beregnet værdi efter TSS-cirkulære 2000-09 på 172,9 mio. kr. For så vidt angår DCF-metoden er anvendt en WACC (weighted cost of capital) på 12 %, blandt andet baseret på en kreditmarginal på 5,5 % og en markedsrisikopræmie på 7 %, og en budgetperiode på 5 år.

I dag ejer klageren alle anparter i [virksomhed2]. [virksomhed2] er moderselskab til [virksomhed1]. [virksomhed1] ejer 84,7 pct. af aktierne i [virksomhed3] A/S, mens de sidste 15,3 pct. af aktierne er ejet af [virksomhed5]. Klageren ejer indirekte alle kapitalandele i [virksomhed1] og i [virksomhed3] A/S. Selskaberne er en del af en større koncern med datterselskaber i Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Belgien, Scotland, USA og Kina.

Der er fremlagt ejerbog til [virksomhed3] A/S.

Af årsrapporter for [virksomhed3] A/S vedrørende indkomstårene 2005, 2006 og 2007 fremgår, at immaterielle anlægsaktiver i alt (afrundet) udgjorde 5,9 mio. kr., 6,2 mio. kr. og 6,2 mio. kr. i moderselskabet - [virksomhed1] - i de pågældende indkomstår.

Af årsrapporter for [virksomhed1] vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 - og for [virksomhed2] for indkomståret 2014 - fremgår, at immaterielle anlægsaktiver i alt (afrundet) udgjorde 39,2 mio. kr., 41,4 mio. kr. og 54,6 mio. kr. i de pågældende indkomstår.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 18. juli 2018 vedrørende opgørelse af henstandssaldo for klageren ved hans fraflytning den 11. december 2014 fremgår, at klageren selvangav en anpartsavance på anparterne i [virksomhed2] på 53.439.882 kr., svarende til en værdi ved fraflytning på 145.860.000 kr. fratrukket en anskaffelsessum på 82.898.550 kr. og et hovedaktionærnedslag på 9.430.567 kr. Værdien ved fraflytning var opgjort ud fra en værdi af selskabet på 231.609.000 kr., hvoraf kun en andel var omfattet af skattepligten ved fraflytning. Ved afgørelsen har Skattestyrelsen ansat en anpartsavance på 123.895.946 kr., svarende til en værdi ved fraflytning på 145.859.937 kr. fratrukket en anskaffelsessum på 100.000 kr. og et hovedaktionærnedslag på 21.863.991 kr.

Af afgørelsen fremgår således, at Skattestyrelsen har anerkendt den selvangivne værdi af anparterne på fraflytningstidspunktet, som opgjort af klagerens repræsentant ud fra en ny opgørelse efter DCF-metoden. Her blev WACC opgjort til 10,1 %. Vedrørende anskaffelsessummen fremgår, at klageren havde samtlige af sine anparter i behold ved hans tilbageflytning til Danmark den 21. december 2007. Efter dagældende aktieavancebeskatningslovs § 40, stk. 1, anvendes det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsessum herefter. Anpartsavanceskatten, der blev beregnet ved klagerens første fraflytning, er returneret. Anskaffelsessummen er herefter ansat til 100.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse af 18. juli 2018 er ikke påklaget.

SKATs afgørelse

SKAT har svaret ”NEJ” til følgende spørgsmål 4, 6 og 8, som blev fremsat af klagerens repræsentant:

”4. Kan SKAT bekræfte, at værdien efter aktieavancebeskatningsloven § 37 af nominelt 333.333 anparter i [virksomhed1] ApS pr. 21. december 2007 kan opgøres til 63.333.333 kr.?

6. Kan SKAT bekræfte, at værdien af nominelt 125.000 anparter i [virksomhed2] ApS ved ophør af skattepligt senest den 1. april 2015 kan opgøres til 175.000.000 kr.?

8. Kan SKAT bekræfte, at henstandssaldo ved [person1] skattepligts ophør den 11. december 2014 ikke overstiger 27.095.474 kr.?”

SKAT har begrundet svarene således:

”(...) Spørgsmål 4

Det er SKATs opfattelse, at værdien af 333.333 anparter på værdiansættelsestidspunktet den 21. december 2007 afviger betydeligt fra de 63.333.333 kr. angivet af [person1].

SKAT har på baggrund af det indsendte materiale, efterprøvet værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed1] ApS. SKAT er enig i, at værdien kan fastsættes ved brug af en indkomstbaseret værdiansættelsestilgang, såsom Discounted cash flow (DCF) modellen. SKAT mener ikke, at værdien af [virksomhed1] kan bestemmes ved den vedlagte goodwillberegning, da denne ikke giver en reel handelsværdi af anparterne, idet goodwill cirkulæret finder anvendelse for virksomheder med stabil vækst og som ikke besidder værdifulde immaterielle rettigheder.

I forhold til DCF analysen, bemærker SKAT, at der i beregningen af arbejdskapital, er fratrukket hele den kortfristede gældsforpligtelse, men at der kun bør indgå gældsforpligtelser der vedrører driften. Dette påvirker beregningen af de frie pengestrømme og SKAT har korrigeret for dette i efterprøvelsen. Derudover bør dividender ikke fratrækkes de frie pengestrømme, idet den frie pengestrøm repræsenterer pengestrømmen tilgængelig for alle kapitalindskydere - både långivere og ejere. Fratrækningen af dividender har dog ingen effekt på SKATs vurdering i den konkrete sag, idet disse antages at være 0 i budget og forecast perioden.

SKATs efterprøvelse af den vedlagte DCF-beregning viser, at der er flere centrale antagelser, som ikke forekommer realistiske. Dette gælder især væksten i terminalperioden, som kan udledes til at være på 1,2 %. En nominel vækst på 1,2 % i terminalperioden, svarer til en forventet negativ realvækst på lang sigt, hvilket er en antagelse, som hverken forekommer rimelig eller er velbegrundet af [person1]. Resultatet af denne antagelse er en terminalværdi, der efter SKATs opfattelse, er for lav.

SKAT har endvidere foretaget en efterprøvelse af de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC’en), som findes at være for høj. SKAT har i efterprøvelsen lagt den 10-årige danske statsobligation til grund for den risikofrie rente. Desuden har SKAT, efterprøvet kreditmarginalen på 5,5 % og baseret på en kreditvurdering af virksomheden på værdiansættelsestidspunktet, finder SKAT en kreditmarginal, som er væsentligt lavere end den kreditmarginal, som antages af [person1]. I de vedlagte beregninger antages desuden en markedsrisikopræmie på 7 %, hvilket er højere end hvad SKAT finder rimeligt, jf. SKATs værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2.3 (Værdiansættelsesvejledningen kan ses på www.skat.dk/virksomheder/Vejledninger/Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse), der angiver en markedsrisikopræmie på 4 - 5 %. SKATs analyser af WACC’en viser endvidere, at der er forskel på den kapitalstruktur som [person1] og SKAT bruger til at vægte kapitalomkostningerne med, hvilket påvirker størrelsen af WACC’en og dermed også værdiansættelsen af anparterne.

Endeligt mener SKAT ikke, at der på baggrund af det indsendte materiale, er belæg for at inkludere en industry specific risk premium. SKAT er dog enig i, at der kan gives en illikviditetsrabat på 20 %, da det må antages, at anparternes omsættelighed er lav.

På baggrund af ovenstående, kan SKAT derfor svare nej til at værdien af 333.333 anparter i [virksomhed1] ApS er 63.333.333 kr.

Spørgsmålet besvares benægtende.

(...)

Spørgsmål 6

Det er SKATs opfattelse, at værdien af 125.000 anparter på værdiansættelsestidspunktet d. 11. december 2014 afviger signifikant fra de 175.000.000 kr. angivet af [person1].

SKAT har på baggrund af det indsendte materiale, efterprøvet værdiansættelsen af anparterne i [virksomhed2] ApS. SKAT er enig i, at værdien kan fastsættes ved brug af en indkomstbaseret værdiansættelsestilgang, såsom Discounted cash flow (DCF) modellen. SKAT mener ikke, at værdien af [virksomhed2] kan bestemmes ved den vedlagte goodwillberegning, da denne ikke giver en reel handelsværdi af anparterne, idet goodwill cirkulæret finder anvendelse for virksomheder med stabil vækst og som ikke besidder værdifulde immaterielle rettigheder.

Som beskrevet i begrundelsen til spørgsmål 4, gør SKAT opmærksom på, at der i DCF-analysen er uoverensstemmelser mellem [person1]s beregninger af de frie pengestrømme og SKATs egne beregninger med hensyn til subtraktionen af de samlede gældsforpligtelser og dividender. Dette har SKAT korrigeret for i sin efterprøvelse.

I vurderingen af DCF-beregningen af værdien af anparterne lægger SKAT vægt på efterprøvningen af WACC’en på 12 %. Både [person1]s fremmedkapitalomkostninger og ejerafkastskravet er højere end hvad SKATs analyser viser er rimelige. SKATs vurdering af fremmedkapitalomkostningerne er baseret på en kreditvurdering af virksomheden, som viser, at antagelsen omkring en kreditmarginal på 5,5 % er for høj. Markedsrisikopræmien, som er en del af ejerafkastskravet, antages at være på 7 %, hvilket også er højere end hvad SKAT finder rimeligt, jf. værdiansættelsesvejledningen afsnit 4.1.2.3. Desuden mener SKAT ikke, at der i den konkrete sag, er belæg for at tillægge ejerafkastskravet en industry specific risk premium.

I vurderingen af WACC’en viser analysen, at der er forskel på [person1]s og SKATs antagelse omkring virksomhedens kapitalstruktur, hvilket giver en forskel i [person1]s WACC og den WACC, som SKAT har beregnet.

SKAT er enig i, at der kan gives en illikviditetsrabat på 20 % af enterprise value, da anparterne antageligt kan være svære at omsætte.

Samlet set viser SKATs beregninger, at der i værdiansættelsen af anparterne er en betydelig forskel på SKATs og [person1]s værdi. Denne forskel skyldes hovedsageligt diskonteringen, som er afhængig af antagelserne omkring WACC’en. Følsomhedsanalyser viser, at for at resultatet af SKATs beregninger er lig med [person1]s, kræver dette antagelser, som SKAT ikke finder rimelige.

På baggrund af ovenstående, kan SKAT derfor svare nej til at værdien af 125.000 anparter i [virksomhed2] ApS er 175.000.000 kr.

Spørgsmålet besvares benægtende.

(...)

Spørgsmål 8

Det er SKATs opfattelse, at henstandssaldo vedrørende anparterne i [virksomhed2] ApS ved ophør af skattepligt senest den 1. april 2015 ikke kan opgøres til 27.095.474 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A.

Ved afgørelsen af spørgsmålet er der lagt vægt på besvarelsen af spørgsmål 4 og 6.

Spørgsmålet besvares benægtende.

(...)

I forbindelse med behandlingen af høringssvaret er der indhentet udtalelse fra Store Selskaber – Kompetent Myndighed.

”Spørgsmål 4

SKAT er af den opfattelse, at arbejdskapital definerer den kapital, der er bundet i driften af virksomheden og bruges i beregningen af det frie cashflow. Definitionsmæssigt indgår gæld som vedrører finansiering af virksomheden ikke i denne beregning.

SKAT er enig i, at det er equity value, der er relevant for at finde værdien af anparterne. SKAT er desuden enig i, at DCF modellen bruges til at udlede enterprise value, og at virksomhedens nettorentebærende gæld skal fratrækkes enterprise value for at finde equity value. Da SKATs vurdering baserer sig på equity value og ikke enterprise value, er der således taget højde for virksomhedens gæld i den samlede vurdering af anparternes værdi.

Der er i efterprøvelsen af kreditmarginalen ingen antagelser fra SKATs side om, at virksomheden er egenkapitalfinansieret. SKAT har ikke foretaget noget skøn vedrørende en eventuel købers finansielle situation, eller hvordan dette kan resultere i en fremtidig kapitalstruktur for virksomheden.

SKAT har taget højde for de nye oplysninger, som spørger har indleveret angående industry specific risk premium. SKAT mener dog ikke, at de nye oplysninger fører til, at sådan en præmie bør inkluderes. Dette skyldes, at der allerede er taget højde for virksomhedens risiko relateret til industrien igennem antagelsen af en beta, der er større end 1. De betaværdier spørger har fremlagt afspejler netop industriniveau, så SKAT mener derfor ikke, at der er basis for at tillægge yderligere risikopræmie i form af en industry specific risk premium. Risikoen relateret til virksomhedens produktion af delelementer afspejler et virksomhedsspecifikt tillæg, da der her vil være tale om en begrænset produktportefølje. Samlet betyder dette, at der kan sættes et samlet virksomhedsspecifikt tillæg, som SKAT mener maksimalt kan sættes til 1 %. Inklusionen af denne selskabsspecifikke risiko øger WACC’en, men ændrer dog ikke konklusionen af SKATs vurdering.

Spørger er kommet med information om, at der er brugt realvækst i terminalperioden, dvs. at spørger har korrigeret for inflation i en del af DCF modellen. Dette giver inkonsistente input i DCF modellen, fordi DCF modellen baserer sig på nominelle regnskabstal. Hvis der er brugt inflationskorrigerede tal i det indleverede materiale, skaber dette desuden problemer i forhold til de renter der bruges i beregningerne, da renter angives nominelt. Idet nominelle og reale tal er usammenlignelige, vil en sammenblanding have den konsekvens, at resultatet af DCF analysen ikke kan lægges til grund for en værdiansættelse af anparterne.

SKAT fastholder sin vurdering og fremhæver, at idet der ikke er tale om en ligning, er der ikke udarbejdet et formelt skøn i vurderingen, men at der blot er foretaget en efterprøvelse af det indleverede materiale. SKATs beregninger af værdiansættelsen af anparterne foregår i forbindelse med besvarelsen af en anmodning om bindende svar, hvor der alene skal svares bekræftende eller benægtende på den af spørger foreslåede værdiansættelse, jf. pkt. A.A.3.6 i den juridiske Vejledning, hvoraf det fremgår, at et spørgsmål i en anmodning om bindende svar skal vedrøre en ”konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej.” Derfor vil de foreliggende beregninger være af en sådan karakter, at de ikke er udtryk for SKATs endelige vurdering eller et skøn af den konkrete værdi - da SKAT netop ikke har foretaget en revision - men blot viser, at der er forskel på den af spørger foreslåede værdi og det værdiniveau, som SKAT finder, er et rimeligt udtryk for handelsværdien. Da SKAT ikke skal foretage en endelig værdiansættelse, vil sagsbehandlingen normalt stoppe, når SKAT konstaterer, at spørgers værdiansættelse allerede på det foreliggende grundlag ikke kan godkendes. For så vidt angår anmodningen om at få oplyst forudsætningerne for SKATs værdiansættelse, bemærkes det, at SKAT i udkast til bindende svar har oplyst om, at vækstforudsætningerne i terminalperioden og antagelserne bag WACC’en ikke findes rimelige, hvorfor SKAT ikke har foretaget yderligere undersøgelser eller skøn, når sagen kan afgøres allerede på dette grundlag.

Spørgsmål 6

SKAT henviser til svaret på spørgsmål 4.

Der er allerede i begrundelsen til det bindende svar, angivet, hvilke hensyn SKAT har lagt vægt på i vurderingen.

(...)

SKATs endelige besvarelse af spørgsmålene 4 til og med 9:

Spørgsmål 4 og 6

Det er SKATs opfattelse, at UDKAST til bindende svar af den 21. maj 2015 fastholdes ud fra begrundelse i UDKASTET og udtalelsen fra Store Selskaber – Kompetent myndighed af den 16. oktober 2015.

(...)

Spørgsmål 8

Det er SKATs opfattelse, at UDKAST til bindende svar af den 21. maj 2015 fastholdes.

Begrundelsen herfor er, at der ikke kan svares bekræftende på spørgsmål 4 og 6 og derfor kan henstandssaldoen ikke opgøres med fornøden sikkerhed.

Det skal i den forbindelse oplyses, at der ifølge skatteforvaltningslovens 24, stk. 1 skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som er kendt af spørgeren.

Hvis SKAT finder, at der mangler oplysninger er SKAT forpligtiget til at indkalde disse, jf. official maksimen.

I denne sag er der ikke tale om manglende oplysninger, men derimod, at SKAT ikke er enig i principperne for opgørelsen af anparter i [virksomhed1] ApS den 21. december 2007 og anparter i [virksomhed2] ApS senest den 1. april 2015.

Der henvises videre til udtalelse fra Store Selskaber – Kompetent Myndighed vedrørende spørgsmål 4, hvor af det fremgår, at et svar på et bindende svar ikke er ligning, men blot en efterprøvelse af det indsendte materiale.

Det skal videre fremføres, at ved et bindende svar bindes SKAT i op til fem år, men spørgeren kan se bort fra det bindende svar.

Det er SKATs opfattelse, at henstandssaldo ved [person1]s skattepligts ophør den 11. december 2014 ikke kan opgøres, da det ud fra overstående begrundelser ikke er muligt, at opgøre henstandsstandssaldoen.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmål 4, 6, og 8 ændres således, at spørgsmålene besvares med ”ja”.

Til støtte herfor, er det gjort gældende:

”Anbringender

De opgjorte værdier af anparterne i [virksomhed2] ApS er opgjort på baggrund af anerkendte værdiansættelsesmetoder, og de er udtryk for markedsværdien på de respektive tidspunkter. Som følge heraf er den opgjorte henstandssaldo tilsvarende korrekt.

Der er ved fastsættelse af værdien taget udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode, som anvendes i forbindelse med transaktioner imellem erhvervslivets parter i forbindelse med overdragelse af virksomheder.

SKATer enig i, at man kan anvende en indkomstbaseret værdiansættelsestilgang. Det er anerkendt i praksis, at enhver værdiansættelsesmetode, der udmønter sig i en værdi, som en uafhængig part ville give for den pågældende virksomhed, kan anvendes.

Det er tilsvarende almindeligt anerkendt i praksis, at man ikke nødvendigvis har én metode, der kan anvendes. I praksis fastsættes virksomheders værdi ved at analysere værdien ud fra forskellige værdiansættelsesmetoder, hvorefter man foretager en konkret vurdering af de enkelte metoder og faktorer og samspillet imellem disse. Klageren har derfor foretaget beregninger af værdier ud fra flere metoder og har derefter gennemgået og analyseret disse i sin helhed og har derefter skønnet over markedsværdierne på henholdsvis tidspunktet for skattepligts indtræden og skattepligts ophør.

De økonomiske faktorer, der er anvendt i forhold til budgetforudsætninger, er de forudsætninger og faktorer, som virksomheden har drevet virksomheden efter og har brugt i forhold til banker og andre finansielle partnere.

Repræsentanten finder ikke, at SKATs argumenter for ikke at bekræfte værdierne kan lægges til grund, når Landsskatteretten skal træffe afgørelse. SKAT har taget det udgangspunkt, at SKATs vejledning enkelte dele specifikt konkret skal lægges til grund i enhver sammenhæng uden skelen til sagens og virksomhedens faktiske forhold.

SKAT har udvalgt enkelte elementer så som vækst i terminal periode, kritik af markedsrisikopræmie og afvisning af en industrispecifik risiko.

Klageren har forventet en begrænset vækst ud fra selskabets indgående kendskab til markedssituationen.

SKAT har anset vejledningen for en facitliste, så SKAT har set bort fra virkeligheden, hvordan virksomheden kunne og ville blive handlet. Da man har anvendt industrispecifikke forhold og taget hensyn til den gearing af virksomheden, der ville ske i tilfælde at et salg af hele virksomheden. De reelle værdier i [virksomhed2] ApS udover likvider og andre aktiver ligger i [virksomhed3] A/S. For at kunne vurdere værdien af dette selskab, er det vigtigt at sætte sig ind i markedssituationen. [virksomhed3] A/S´ position som den eneste leverandør ikke kan levere ”hele pakken” medfører en øget risiko i forhold til en almindelig markedsrisikopræmie.

Det fremgår af SKATs vejledning:

”Det skal bemærkes, at SKATs prioritering af udvalgte modeller ikke i sig selv er udtryk for en manglende anerkendelse af andre alternative eller afledte værdiansættelsesmodeller.”

På denne baggrund er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmålene skal besvares bekræftende.”

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 4

Af aktieavancebeskatningsloven § 37, 1. pkt., fremgår, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9.

Af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 40, stk. 1, fremgår, at for aktier, hvor der er indtrådt skattepligt efter § 38, stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at svare skat af gevinst på aktier, der ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres gevinst og tab på grundlag af det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten og tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Da klageren ved tilflytning til Danmark den 21. december 2007 havde de anparter i behold, som han havde ved den tidligere fraflytning, skal det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsesværdi herefter anvendes, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 40, stk. 1.

Det kan allerede af denne grund tiltrædes, at den skattemæssige værdi af de pågældende anparter ved klagerens tilflytning den 21. december 2007 ikke er som anført i spørgsmål 4.

SKATs besvarelse af spørgsmål 4 stadfæstes.

Spørgsmål 6

Af aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3.

Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør af skattepligt, jf. aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 1, 3. pkt.

Når en person, der ejer anparter, flytter til udlandet, skal der med henblik på beskatning ske opgørelse af gevinst og tab således, at værdien af anparterne ved skattepligtens ophør (fraflytningstidspunktet) træder i stedet for en afståelsessum, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, sammenholdt med stk. 1, og § 1, stk. 1 og 2.

Ved udtrykket ”værdien” af aktier i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, forstås handelsværdien, jf. bestemmelsens forarbejder og Højesterets dom af 20. december 2017, offentliggjort som SKM2018.41.HR.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13, godkendt cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000, om værdiansættelse af aktier og anparter (TSS-cirkulære 2000-09), og cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000, om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill (TSS-cirkulære 2000-10).

Den 21. august 2009 udarbejdede SKAT en vejledning om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Vejledningen indeholder en beskrivelse af økonomiske værdiansættelsesmetoder, herunder ’Discounted Cash flow’ (DCF) metoden, hvor værdien af virksomheden opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme m.v.

Højesteret har ved nævnte dom offentliggjort i SKM2018.41.HR, der angår værdiansættelse af anparter ved fraflytning, generelt udtalt, at ’de nævnte hjælperegler’, herunder TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10, alene er vejledende og derfor kan fraviges i visse tilfælde. Det anerkendes således, at værdiansættelsen kan foretages efter de metoder, der fremgår af TP-vejledningen, herunder DCF-metoden.

Repræsentantens opgørelse af selskabets værdi pr. 11. december 2014 anses ikke at afspejle handelsværdien.

Vedrørende repræsentantens opgørelse efter DCF-metoden bemærkes, at der i forbindelse med fastsættelse af WACC på 12 % er valgt en markedsrisikopræmie på 7 % og en kreditmarginal på 5,5 %. Både den ansatte markedsrisikopræmie og den ansatte kreditmarginal anses at være ansat for højt, jf. også det af SKAT anførte. Det anses desuden for ubegrundet, at der er valgt en budgetperiode på fem år. Det er ikke godtgjort, at [virksomhed2] var nået ind i en fase med normalindtjening (steady state) fem år inde i budgetperioden.

I forhold til værdiansættelse efter TSS-cirkulærerne bemærkes, at beregningsmodellen tager sit udgangspunkt i selskabernes historiske resultater for de forhenværende tre indkomstår. Det kan således forudsætningsvist kun forventes at indikere en markedsværdi ved værdiansættelsen, som anses at have samme vækst og afkast, som selskabet historisk har haft, og for selskaber som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver.

I [virksomhed2] var der immaterielle anlægsaktiver for (afrundet) 39,2, 41,4 og 54,6 mio. kr. i indkomstårene for 2013, 2014 og 2015. Henset til omfanget af immaterielle anlægsaktiver i selskabet og til den konstaterbare værdiforøgelse af de immaterielle anlægsaktiver i de pågældende indkomstår, anses repræsentantens opgørelse i henhold til TSS-cirkulærerne ikke at kunne lægges til grund ved ansættelse af markedsværdien af selskabet.

SKATs besvarelse af spørgsmål 6 stadfæstes.

Spørgsmål 8

SKATs besvarelse af spørgsmål 8 stadfæstes som følge af stadfæstelsen af SKATs besvarelse af spørgsmål 6.