Kendelse af 04-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

"SKAT indkaldte materiale hos dig den 19. maj 2014, da SKAT havde modtaget oplysninger om, at der blev indsat betydelige beløb på dine bankkonti. SKAT modtager oplysninger fra dig via din revisor [person1] den 9. september 2014. Med dette materiale er der et koncerndiagram over selskaber, som du er involveret i for året 2012.

Det vedlagte koncerndiagram er opbygget således:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Som det fremgår af ovenstående er selskaberne (alle anpartsselskaber) ejet af [person2], og 5 af selskaberne indgår i sambeskatning i året 2012. Alene [virksomhed1] og [virksomhed2] er selvstændigt beskattet, og det bemærkes, at [virksomhed1] er konkurs (selskabet blev taget under konkursbehandling i efteråret 2013).

SKAT modtog også redegørelse for ind- og udbetalinger på dine personlige bankkonti i [finans1] og [finans2]. Af redegørelserne fremgår det, at der mange transaktioner mellem dine personlige bankkonti og ovenstående selskaber. Ligeledes er flere transaktioner angivet som lån mellem dig og andre personer/selskaber.

Den 29. september 2014 indkaldes supplerende materiale til det tidligere indsendte f.eks. lånedokumenter. SKAT spurgte i brevet bl.a. til følgende:

Lånedokumenter samt dokumentation for lånenes udbetaling samt indfrielse/afdrag, for dine lån hos:

[virksomhed3]

L*N

[person3]

[person4]

[person5]

[person6]

[person7]

Lånedokumenter samt dokumentation for lånenes udbetaling samt indfrielser/afdrag, for lån ydet til:

[virksomhed4]

Udlån i Tyrkiet

[person8]

[person9]

Der modtages materiale den 17. oktober 2014. Af det modtagne materiale kan det konstateres, at dette indeholder oplysninger vedrørende låneforhold i form kontoudtog og gældsbreve. For posteringen L*N oplyses, at dette ikke er et lån, men udbetaling af løn.

Den 29. september 2014 indkaldes også regnskaber og bankkontoudtog for ovenstående selskaber dog undtaget [virksomhed5] og [virksomhed1]. Der modtages materiale 1. februar 2015.

Den 20. marts 2015 indkaldes supplerende materiale hos både [person2] og selskaberne. For selskaberne er der tale om bilag/bilagsmateriale samt opgørelse af mellemregningskonto. Der indkaldes også materiale fra selskabet [virksomhed5], primært da dette selskab er moderselskab for flere andre selskaber.

Den 10. juli 2015 modtages mail fra revisor med materiale. Manglende kontoudtog vedrørende selskaberne er indkaldt hos bankerne efter aftale med revisor. Vedrørende selskaberne oplyses overordnet følgende:

"Der kan ikke indsendes bilag idet materialet ikke er tilgængelig pga. vandskade".

"Mellemregningen kan på nuværende grundlag ikke opdeles i hver enkelt juridisk person da der ikke er nogen bilag at bogføre efter. Mellemregningen kan opdeles efter bankudskrift, men vil kræve store ressourcer og vil give et forkert billede da den ikke vil være fuldkommende korrekt".

Ovenstående svar gælder for selskaberne:

[virksomhed6]

[virksomhed7]

[virksomhed8]

[virksomhed2]

SKAT har ikke modtaget svar fra selskabet [virksomhed9].

Af det indsendte materiale for selskabet [virksomhed5] fremgår det, at selskabet ikke har haft selvstændig aktivitet, men alene har været moderselskab.

[person2]s bankkontoudtog for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 for bankkonti i [finans2] og [finans1] er vedlagt som bilag 1 til nedenstående sagsfremstilling. Som bilag 2 er vedlagt den modtagne forklaring (af 9. september 2014) om de forskellige beløb på bankkontiene.

Vedrørende indsætning den 27. juni 2012 på [person2]s bankkonto i [finans1] fra [virksomhed3] på i alt kr. 1.000.000 skrev SKAT i sin materialeindkaldelse af 20. marts 2015 følgende til [person2]:

"Vedrørende lån hos [virksomhed3] ønskes samtlige lånedokumenter, dokumentation for udbetaling af lånene samt dokumentation for betaling af de løbende ydelser.

Det skal bemærkes, at det er observeret, at der er redigeret i de fremsendte kontoudtog (1. linje af låntagers identitet er bortredigeret) og på et af lånene fremgår [virksomhed2] som låntager. Fremstår de næste dokumenter tillige redigeret, og/eller er de ikke fuldstændige, vil de blive indkaldt direkte hos [virksomhed3] efter reglerne i skattekontrollovens § 8 C-D".

SKAT modtog ikke fyldestgørende materiale i juli 2015, og skrev derfor til [virksomhed3]. Disse oplysninger herunder gældsbreve blev modtaget den 6. november 2015 og viser følgende baseret på de angivne kontonumre:

Konto [...47] - [virksomhed10] c/o [person2]

Konto [...48] - [virksomhed9] c/o [person2]

Konto [...75] - [virksomhed11] c/o [person2]

Konto [...88] - [virksomhed12] c/o [person2]

Konto [...14] - [virksomhed2] c/o [person2]

Konto [...05] - [virksomhed2] c/o [virksomhed13]

Det bemærkes, at SKAT efterfølgende har kunnet konstatere, at pantebrevene tilknyttet ovenstående er tinglyst, og fremgår af personbogen. Bemærkninger til ovenstående fremkommer i sagsfremstillingen.

Det kan også konstateres i tingbogen, at [person2] med virkning fra 1. juli 2012 har overtaget byggegrunden beliggende [adresse1], [by1], for kr. 1.200.000. Sælger er angivet til Zishan Ali, som overtog grunden i år 2011.

For de indkaldte lånedokumenter nævnt i ovenstående som punkt 3, er der tale om udlån foretaget af [person2] jf. dennes for forklaringer. Der er modtaget en oversigt over tilgodehavender, se bilag 4-7. Der er modtaget to tyrkiske lånedokumenter for lån til udlandet, se bilag 4-8 og samt et lånedokument for lån til [person7], se bilag 4-9. Vedrørende udlån til [person8] og [person9] er ikke modtaget oplysninger som f.eks. identifikationsoplysninger, men jf. mail af 10. juli 2015 oplyses det, at foranstående ikke findes pt, men vil blive indsendt så snart oplysningerne foreligger. For udlånet stort kr. 850.000 (bilag 4-5-2) har SKAT bedt om oplysninger om, hvorfor lånet udbetales til den herboende person [person10], men har ikke modtaget svar herpå.

(...)

Løn

De faktiske forhold

Se afsnit 0. Supplerende er følgende oplyst:

SKAT forespurgte om bevægelserne på de to personlige konti i [finans1] og [finans2], og modtog fra [person2] forklaring på disse, som vedlægges som bilagene 2-1 til 2-11. Det fremgår af opgørelserne, at mange indsættelser kaldes løn og andre indsættelser er blandinger af løn og penge fra de forskellige selskaber. Indsætninger benævnt selskaberne, og ikke løn, behandles i sagsfremstillingens punkt 2 - kontant indsætninger, og bør ses i sammenhæng med nedenstående:

For indkomståret 2012 er indberettet følgende lønoplysninger til SKAT for [person2], som han også har selvangivet:

Selskaberne har indberettet løn og indeholdt A-skat og AM-bidrag. Det opgjorte netto beløb udgør således det beløb, som udbetales til [person2].

(...)

Kontant indsætninger

De faktiske forhold

Se afsnit 0. Supplerende bemærkes følgende:

SKAT forespurgte om bevægelserne på de to personlige konti i [finans1] og [finans2], og modtog fra [person2] forklaring på disse, som vedlægges som bilagene 2-1 til 2-11. Det fremgår af opgørelserne, at mange indsættelser kaldes løn og andre indsættelser er blandinger af løn og penge fra de forskellige selskaber. Indsætninger benævnt løn, behandles i sagsfremstillingens punkt 1, mens de øvrige kontante indsætninger behandles her. Punkt 2 bør dog ses i sammenhæng med punkt 1.

Det skal bemærkes, at SKAT har forsøgt at få adgang til regnskabsmateriale for de involverede selskaber, og har modtaget lidt af dette, men to væsentlige forhold kan ikke afklares:

Der er ingen regnskabsbilag grundet vandskade.

Mellemregningskonto i hver enkelt selskab kan ikke opdeles på de enkelte juridiske personer. I selskaberne er ikke oprettet mellemregningskonto med hver enkelt selskab eller person, der bogføres på en samlet konto.

Fra [virksomhed3] er overført penge til [person2], og SKAT anmodede om oplysninger vedrørende disse lån hos [person2]. I forbindelse hermed modtog SKAT følgende materiale fra [person2], se bilag 4-4. SKAT anså ikke foranstående dokumenter for fyldestgørende, da dokumenterne umiddelbart virkede redigerede således, at første linje i kontoudtogene manglede, og der i øvrigt ikke var indsendt lånedokument. Ved fornyet henvendelse til [person2] modtog SKAT bilagene 4-5, som dog forsat ikke var fyldestgørende.

Efter henvendelse til [virksomhed3] modtog SKAT bilagene 4-6. Det kan konstateres, at kontoudtogene i øverste linje bærer navne fra forskellige selskaber. Endvidere konstateres det, at der er udstedt og tinglyst pantebreve, som kan fremfindes i personbogen i tinglysningen på [person2].

(...)

Gældsbrev [person6]

De faktiske forhold

Der henvises til afsnit 0. Supplerende kan oplyses følgende:

[person2] har oplyst, at indsætningerne:

På hans bankkonto i [finans2] (bilag 1-11 og 1-12) vedrører lån fra [person6]. SKAT modtager også et gældsbrev, se bilag 4-1. SKAT har anmodet om dokumentation for tilbagebetalingen, og det bemærkes, at der jf. gældsbrevet skal ske påtegning herpå for tilbagebetalingen. [person2] har oplyst, at lånet er tilbagebetalt kontant, der er ikke modtaget dokumentation.

Den 24. august 2015 modtog SKAT fra advokatfirmaet [virksomhed14] et brev på vegne af [person6], da SKAT i forbindelse med kontrol af virksomhed havde forespurgt [person6] om salget af [virksomhed8] herunder gældsbrevet modtaget fra [person2] - se bilag 4-1. Der oplyses i brevet, at det er korrekt, at [person6] har solgt [virksomhed8] til [person2], men indbetalingerne til [person2]s bankkonto vedrører omsætningen i september 2012. Det oplyses:

Virksomhedshandlen var struktureret således, at køberne skulle have mulighed for alene at drive virksomheden selv i september måned 2012 for ved selvsyn at kunne konstatere, om de omsætningsniveauer, sælger ([person6]) havde meldt ud også stod må1 med virkeligheden. Hvis dette var tilfældet skulle virksomheden overdrages 1. oktober 2012 men med økonomisk tilbagevirkende kraft herunder således, at den omsætning, som køberne selv generede i september måned 2012, deres prøveperiode, skulle tilfalde køberne.

Det oplyses endvidere, at:

Der er således ikke tale om et lån på kr. 504.500 eller lignede. Det gældsbrev, på samme beløb der tilsyneladende cirkulerer rundt, er et falsum. Der har aldrig har eksisteret en sådan gæld, dokumentet bærer ikke min klients underskrift

(...)

Lån [person5] og [person4]

De faktiske forhold

Se afsnit 0. Der er tale om følgende to indsætninger på [person2]s bankkonto:

Fremgår af bilag 1-11.

Det oplyses, at der er indgået mundtlig aftale om lån, og beløbene skal afdrages delvis eller samlet inden 31. december 2012, se bilag 4-3. Det er endvidere oplyst, at lånene er tilbagebetalt kontant.

(...)

Gældsbrev [person3]

De faktiske forhold

Der henvises til afsnit 0. Supplerende kan oplyses følgende:

[person2] har oplyst, at indsætningen:

10-08-2012 lån til [person2] 400.000,00

På hans bankkonto i [finans2] (bilag 1-7) vedrører lån fra [person3]. SKAT modtager også et gældsbrev, se bilag 4-2. SKAT har anmodet om dokumentation for tilbagebetalingen, og det bemærkes, at der jf. gældsbrevet skal ske påtegning herpå for tilbagebetalingen. [person2] har oplyst, at lånet er tilbagebetalt kontant, der er ikke modtaget dokumentation."

Repræsentanten har supplerende indsendt to erklæringer. Af den ene fremgår, at [person4] erklærer at have modtaget betaling på 300.000 kr. til dækning af gælden udsted den 8. oktober 2012. Af den anden fremgår, at [person3] erklærer at have modtaget betaling på 400.000 kr. til dækning af gælden udstedt den 1. august 2012. Begge erklæringer er underskrevet den 10. november 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2012 med i alt 3.490.604 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"

Løn

(...)

SKAT har gennemgået oplysningerne fra [person2], og har i bilag 3-1, 3-2, 3-3 og 3-4 sammenskrevet bevægelserne på bankkontiene og sat disse sammen med de modtagne forklaringer. Som overvejende hovedregel er der dato sammenhæng mellem bankkonto og forklaring, men der kan være undtagelser. Nedenstående poster er løn jf. [person2].

Ud over de ovenstående beløb, har [person2] oplyst, at nogle af indbetalingerne til hans konto er sammensat af forskellige beløb - f.eks.:

Bankkontoen viser den 12. juni 2012 indbetaling kr. 19.565 (bilag 1-6)

Forklaring fra [person2] (bilag 2-4) 7. juni 2012: ombytning af penge 18.000 og løn 1.565.

På SKATs bilag 3-3-1 er forklaringen gengivet.

Den anførte løn kr. 1.565 medtages i nedenstående opgørelse. Beløbet kr. 18.000 medtages på SKATs bilag 3-4-1 (kontant indsætning) under datoen den 12. juni 2012.

De poster, som omfatter løn har SKAT opgjort i nedenstående, hvor alene det beløb angivet som løn fremgår:

Der henvises i øvrigt til bilag 3-3-1 og 3-3-2, hvor oplysningerne om løn og det samlede beløb der indsættes på bankkontoen fremgår. På bilag 3-4-1 er de beløb som indsættes kontant, men som ikke er løn. Ud fra de afgivne oplysninger, kan den samlede løn indbetalt til [person2]s bankkonti opgøres til kr. 814.892 (573.614+241.278). Foranstående skal sammenholdes med lønoplysningerne anført under pkt. 1.1.

SKAT opstiller på den baggrund følgende:

[person2] har således modtaget kr. 514.504 mere end angivet af selskaberne. Da det er oplyst, at beløbet udgør løn, er differencen skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Indkomsten forhøjes derfor med det opgjorte beløb. SKAT vil i øvrigt henvise til sagsfremstillingens afsnit 2, såfremt de ovenstående opgjorte beløb ikke skal anses som løn, da SKAT ellers ville have anset indbetalingerne som kontant indsætninger, og have behandlet disse som anført i afsnit 2.

Mail af 4. januar 2016 fra revisor giver ikke anledning til ændring af ovenstående.

(...)

Kontant indsætninger

(...)

SKAT har gennemgået oplysningerne fra [person2], og har i bilag 3-1, 3-2, 3-3 og 3-4 sammenskrevet bevægelserne på bankkontiene og sat disse sammen med de modtagne forklaringer. Som overvejende hovedregel er der dato sammenhæng mellem bankkonto og forklaring, men der kan være undtagelser. De beløb, som [person2] har angivet som løn, er ikke medtaget her, men under punkt 1 i nærværende sagsfremstilling. På bilag 3-4-1 har SKAT opgjort de kontante beløb, som er indsat på bankkontoen i [finans2], og som ikke er løn. Det bemærkes, at der er anført en kolonne benævnt "note", som henfører til bilag 3-3-1 og 3-3-2, hvor opsplitningen af de enkelte beløb fremgår. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.4, hvor et eksempel på opdeling af løn og øvrige beløb er gennemgået.

SKAT har opgjort kontant indsætninger til kr. 1.721.600 - se bilag 3-4-1.

[person2] har overordnet forklaret, at indsætningerne stammer fra de forskellige selskaber. Som følge heraf, har SKAT undersøgt kassebeholdningerne, varesalg og mellemregningskonti ud fra kontospecifikationerne til regnskaberne i selskaberne. Endvidere er bankkonti for selskaberne gennemgået. Det har ikke været muligt at uddybe forespørgslen til selskaberne, der henvises til afsnit 0 og pkt. 2.1 vedrørende manglende bilag og den ikke opsplittede mellemregningskonto. Der henvises til SJV afsnit A.B.5.3.5 vedrørende reglerne for opbevaring af bilag.

Det er endvidere oplyst, at indsættelser benævnt privatforbrug skal ses som private indskud fra [person2].

SKAT vil i nedenstående 2 eksempler skildre forbindelsen mellem indsætningerne på [person2]s bankkonto, forklaringerne på indsættelserne samt selskabernes økonomi.

SKAT har undersøgt bogføringen hos selskaberne [virksomhed7] ApS (består af [virksomhed15] og [virksomhed11]), [virksomhed2] ApS og [virksomhed6] ApS i relation til ovenstående posteringer. Følgende er konstateret:

[virksomhed15]

Kassekontoen viser ingen hævning af kontanter den 14. og 15. juni 2012, og kassebeholdningen er den 14. juni 2012 kr. 6.778,50. Det bemærkes, at kassebeholdningen den 7. juni 2012 var opgjort til kr. 44.702,50, og der tilsyneladende hæves kr. 39.843 den 8. juni 2012. SKAT anser kassebeholdningen i flere perioder for at være urealistisk høj, da-kassebeholdningen f.eks. i perioden fra 21. maj 2012 til 7. juni 2012 ikke er under kr. 30.000, og i flere dage på mere end kr. 60.000. Dette skal sammenholdes med omsætningen, som dagligt i gennemsnit udgør ca. kr.4.700 inkl. moms i samme periode (højest dagsomsætning er ca. kr. 6.600 incl moms). Det kan endvidere konstateres, at [person2] overfører kr. 33.000 via bankoverførsel til [virksomhed15], og disse penge føres på mellemregningskontoen. Således optræder dette som et privat indskud, men indskuddet består jf. ovenstående forklaring af pengene modtaget fra samme selskab.

[virksomhed11]

Kassekontoen viser ingen hævning af kontanter den 14. og 15. juni 2012 af denne størrelse, og kassebeholdningen er den 14. juni 2012 kr. 32.895,50, og den 15. juni 2012 kr. 32.789. Jf. forklaringen udgør indsatte kontanter kr. 39.500. SKAT anser kassebeholdningen i flere perioder for at være urealistisk høj, da-kassebeholdningen f.eks. i perioden fra 10. juni til 24. juli 2012 stiger fra kr. 30.234,50 til kr. 57.363,50. Dette skal sammenholdes med omsætningen, som dagligt i gennemsnit udgør ca. kr.7.500 inkl. moms i samme periode (højest dagsomsætning er ca. kr. 12.800 incl moms). På selskabets bankkonto er posteringen vedr. indsætningen kr. 39.500 benævnt: Overførsel [person2]. Der er ikke bogført noget på mellemregningskontoen.

[virksomhed2]

Kassekontoen viser ingen hævning af kontanter den 14. og 15. juni 2012 af denne størrelse, og kassebeholdningen er den 14. juni 2012 kr.37.778,50. SKAT anser kassebeholdningen i flere perioder for at være urealistisk høj, da-kassebeholdningen f.eks. i perioden fra 12. juli 2012 til 29. juli 2012 ikke er under kr. 65.000. Dette skal sammenholdes med omsætningen, som dagligt i gennemsnit udgør ca. kr. 8.000 inkl. moms i samme periode (højest dagsomsætning er ca. kr. 16.400 incl moms).

Det kan endvidere konstateres, at [person2] overfører kr. 34.500 via bankoverførsel til [virksomhed2], og disse penge føres på mellemregningskontoen. Således optræder dette som et privat indskud, men indskuddet består jf. ovenstående forklaring af pengene modtaget fra samme selskab.

[virksomhed6] ApS

Kassekontoen viser ingen hævning af kontanter den 14. og 15. juni 2012 af denne størrelse, og kassebeholdningen er den 14. juni 2012 kr. 68.877. SKAT anser kassebeholdningen i flere perioder for at være urealistisk høj, da-kassebeholdningen f.eks. i perioden fra 30. maj 2012 til 7. juni 2012 svinger mellem ca. kr. 61.000 og ca. kr. 82.000 - den gennemsnitlige kassebeholdning er i perioden ca. kr. 75.000. Dette skal sammenholdes med omsætningen, som dagligt i gennemsnit udgør ca. kr.7.000 inkl. moms i samme periode (højest dagsomsætning er ca. kr. 12.600 incl moms). Det kan endvidere konstateres, at [person2] overfører kr. 44.100 via bankoverførsel til [virksomhed6], og disse penge føres på mellemregningskontoen. Således optræder dette som et privat indskud, men indskuddet består jf. ovenstående forklaring af pengene modtaget fra samme selskab.

Eksempel 2

Temürs bankkonto indeholder to bevægelser den 20. marts 2012:

Forklaring på ovenstående posteringer:

Overførslen til [virksomhed6] på kr. 200.000 benævnes: betaling

Der kan konstateres følgende ud fra bogføringen i de ovennævnte selskaber:

[virksomhed11] Shawarma

Kassebeholdningen udgør den 20. marts 2012 kr. 33.555, og der er ingen hævning af et beløb på kr. 26.039 ej heller postering på mellemregningen.

[virksomhed2]

Kassebeholdningen udgør den 19. marts 2012 og 20. marts 2012 henholdsvis kr. 3.288 og kr. 3.597, og der er ingen hævning af kr. 32.000. På mellemregningen er en postering den 20. marts 2012 benævnt "privat" på kr. 40.000. Posteringen på kr. 40.000 vedrører tilsyneladende en overførsel fra selskabets bankkonto samme dag til [virksomhed6]. Foranstående kan dokumenteres ud fra bankkontiene fra selskaberne.

[virksomhed1] ApS

Posteringen kr. 68.506 benævnt "[by2]", anses for at vedrøre [virksomhed1] ApS. SKAT har ikke haft materiale for [virksomhed1] ApS til rådighed ud over årsregnskabet samt opgørelsen af den skattemæssige indkomst for året 2011. Det bemærkes, at der den 5. november 2013 blev indledt tvangsopløsningssag ved Retten i [by3]. Efterfølgende er selskabet taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 25. november 2013. Det har ikke været muligt for kurator, at komme i kontakt med den tidligere direktør [person11]. Selskabets bankkonto er ophævet den 21. maj 2013. Selskabet er konkurs.

[virksomhed6] ApS

Kassekontoen viser den 19. marts 2012 og 20. marts 2012 henholdsvis kr. 10.032,50 og kr. 12.829,50, der er ingen hævning af kr. 73.455. Beløbet fremgår ikke af bankkontoen eller mellemregningskontoen.

På selskabets bankkonto indsættes beløbet på kr. 200.000, og jf. selskabets kontospecifikation benævnes dette som "indsat privat" på både bankkonto og mellemregningskonto. Således skulle selskabet have indsat kr. 73.455 på [person2]s bankkonto, og dernæst modtaget disse igen som privat indskud sammen med yderligere midler fra andre selskaber.

Det skal bemærkes, at der samme dag (20. marts 2012) foretages en bankoverførsel på kr. 300.000 fra selskabets bankkonto (hævning). Denne overførsel er jf. bankkontoudtoget benævnt " Bankoverf. [person12]". På selskabets mellemregning er beløbet angivet som "privat".

Bemærkning til eksemplerne

Som det fremgår af ovenstående eksempler, er der ikke sammenhæng mellem forklaring på indsættelserne og pengenes oprindelse. Der angives urealistiske høje kassebeholdninger, da det ikke anses for sandsynligt, at et pizzeria skulle have kontante kassebeholdninger i denne størrelsesorden set i forhold til den angivne omsætning. Der er ingen forklaring på, hvorfor pengene først skal indbetales på [person2]s bankkonto for herefter, at overføre dem til selskabernes bankkonti, og i øvrigt oplyse dem som indskud via mellemregning.

Lån hos [virksomhed3]

SKAT vil særligt fremdrage de to lån på hver kr. 500.000 (konto [...47] (bilag 4-6-1 til 4-6-3) og [...48] (4-6-24 til 4-6-26)), udbetalt og overført til [person2]s private bankkonto i [finans1] den 27. juni 2012. De optagne lån ses ikke have et sammenhæng med driften i selskaberne. For lån [...47] fremgår [person2] som debitor, men som sikkerhed er stillet diverse driftsmateriel vedrørende [virksomhed10], [adresse2], [by4]. SKAT mangler forklaring på foranstående forhold, da [person2] ikke ses at have relation til foranstående virksomhed, og på tidspunktet for lånets optagelse var en virksomhed ved navn Juventus registreret på adressen, denne virksomhed lukkede i august 2012, og [person2] ses ikke at have relation til virksomheden. For lån [...48] stilles som sikkerhed driftsmateriel vedrørende [virksomhed6]. Af begge lån fremgår det, at afdrag inkl. renter kr. 25.000 skal ske hver den 1. i måneden, første gang 1. august 2012. SKAT kan ikke umiddelbart se, at indbetalingerne på lånene foretages fra [person2]s eller selskabernes bankkonti. Det er SKATs opfattelse, at [person2] ikke har fremlagt alle oplysninger vedrørende sine økonomiske forhold, og tilsyneladende foretage private dispositioner på baggrund af værdier forankret i virksomheder. Se også sagsfremstillingens punkt 4.4 vedrørende lån [...88] hos [virksomhed3].

Kontant indbetalingerne

SKAT anser [person2] som skattepligtig af indbetalingerne på kr. 1.721.600 (bilag 3-4-1) jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Ved denne vurdering er henset til, at:

Der er ikke sammenhæng mellem forklaring på pengenes oprindelse og de faktisk konstaterede forhold i selskaberne. Kassebeholdninger og posteringer virker ikke realistiske.

Der kan ikke fremlægges regnskabsmateriale for de berørte selskaber.

Der er ikke ført en korrekt mellemregning, og det er ikke muligt, at opgøre mellemregningen korrekt på det foreliggende grundlag.

Der er ikke nogen forretningsmæssig begrundelse for at indbetale selskabernes penge på den personlige bankkonto, for herefter at overføre penge til selskabernes bankkonti. Det bemærkes, at transaktionerne oftest føres via mellemregning, og således får karakter af private indskud.

Der er en sammenblanding mellem den personlige økonomi og virksomheds økonomi f.eks. optagelse af lån baseret på virksomheds pant. Foranstående er ikke oplyst af [person2] til SKAT trods SKATs anmodning om forklaring på lånene. En henvisning til tinglysningen ville kunne vise, at der foreligger pantebreve vedrørende gælden. [person2] har ikke på noget tidspunkt oplyst, at der lå tingslyst pant for gælden.

Ejerstrukturen gør, at der sker overførsler ud og ind af sambeskatningsforhold både mellem selskaberne og [person2]. Der mangler erhvervsmæssige begrundelser for disse overførsler. Såfremt transaktionerne er sket for at tilgodese [person2] som endelige ejer af samtlige selskaber, kan transaktioner have karakter af udlodning.

Indsætninger benævnt private indskud er ikke dokumenteret.

De foretagne indbetalinger på den private bankkonto kan muligvis vedrøre udeholdt omsætning i selskaberne. For at underbygge denne påstand henvises til sagsfremstillingens punkt 3 - [person6].

Der er tilsyneladende foretaget udlån eller andet af [person2], der henvises til oplysninger i afsnit 0 om lån til udlandet samt bilagene 4-7 til 4-9. Der er ikke fremkommet eksakte oplysninger der kan belyse disse forhold, og der hersker således tvivl om, hvilken aktivitet disse transaktioner dækker over. De ovenstående indsætninger kan muligvis dække over indtægter der knyttes sig til de påståede udlån.

Der henvises i øvrigt til de i afsnit 2.3 omtalte domme, hvor af det fremgår, at det påhviler skatteyder, at godtgøre, at indsætningerne ikke tilhører ham, og stammer fra allerede beskattede midler.

Mail af 4. januar 2016 fra revisor giver ikke anledning til ændring af ovenstående.

(...)

Gældsbrev [person6]

(...)

Da SKAT har modtaget oplysning om, at der ikke foreligger et lån tillægges det fremlagte gældsbrev ikke betydning. Der henses i øvrigt til, at:

Gældsbrevet er ikke påført vitterlighedsvidner

[person6] oplyser, at han ikke har underskrevet gældsbrevet

Det er oplyst af [person2], at gældsbrevet er betalt, men betalingen er ikke dokumenteret, og kvittering af betaling er ikke påført det fremlagte gældsbrev.

[person6] oplyser, at betalingerne vedrører omsætningen i [virksomhed8] i september 2012.

Der henvises til de anførte domme i afsnit 3.3 hvoraf det fremgår, at midler der indsættes på den private bankkonto betragtes som udbytte, når indsætningerne vedrører omsætning i virksomhed eller selskab.

Det er på ovenstående baggrund SKATs opfattelse, at de overførte beløb henholdsvis kr. 312.250 og 192.250 i alt kr. 504.500 er omsætning hidrørende fra [virksomhed8] for perioden september 2012. Der er ved gennemgang af kontospecifikationen for varesalg samt bankkonto hos [virksomhed8] ikke konstateret, at beløbene er medtaget, og det er oplyst, at bilagsmateriale m.v. ikke forefindes for selskabet. Da beløbene er indgået på [person2]s personlige bankkonto anses disse som værende maskeret udlodning fra [virksomhed8].

Ovenstående beløb kr. 504.500 er skattepligtigt jf. ligningslovens § 16 A stk. 1 og stk. 2, litra 1.

Mail af 4. januar 2016 fra revisor giver ikke anledning til ændring af ovenstående. SKAT bemærker dog, at ændringen (udeholdt omsætning) vedrørende [virksomhed8] godkendes. Forklaringen om indsættelserne i nærværende personlige skatteopgørelse skulle vedrøre lån er dermed ikke korrekt.

Lån [person5] og [person4]

(...)

SKAT finder ikke, at bankindsættelserne kan henføres til private lån, idet forklaringerne herom ikke i tilstrækkelig grad er bestyrket ved lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger, herunder dokumentation, som gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme. Der er ligeledes ikke fremsendt dokumentation for tilbagebetaling af de anførte lån.

Det bemærkes i øvrigt, at lån nr. [...88] hos [virksomhed3], se bilag 4-6-10 til 4-6-16, dækker over et pantebrev, hvor først [person4] er debitor for herefter at blive erstattet med [person13], som overtager [virksomhed12] pr. 1. januar 2011. Det medfølgende kontoudtog er adresseret til [virksomhed12] c/o [person2], der foreligger ikke oplysninger om hvorfor, og hvilken forbindelse [person2] har til foranstående virksomhed. Se også sagsfremstillingens punkt 2, hvor SKAT har gennemgået kontant indsætninger på den private bankkonto.

Da låneforholdene og de omtalte beløbs herkomst ikke er fyldestgørende dokumenteret anser SKAT beløbene kr. 300.000 og kr. 50.000 i alt kr. 350.000 som skattepligtig indkomst for dig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Mail af 4. januar 2016 fra revisor giver ikke anledning til ændring af ovenstående.

Gældsbrev [person3]

(...)

SKAT finder ikke, at bankindsættelsen kan henføres til et privat lån, da:

Det er ikke dokumenteret hvorfra indsætningen stammer, og det bemærkes, at [person2]s navn er skrevet forkert på indsætningen.

Det er ikke dokumenteret, at [person3] har været i stand til at yde et lån af denne størrelse, og i øvrigt på meget lempelige præmisser uden renter eller sikkerhedsstillelse.

Det fremlagte lånedokument er ikke påført vitterlighedsvidner, og er tilsyneladende underskrevet 10 dage før pengene modtages.

Tilbagebetalingen er oplyst til at være foretaget kontant, hvilket anses for usædvanligt i forhold til lånets størrelse og sammenholdt med, at lånedokumentet ikke påført kvittering for betaling, som det tydeligt fremgår, skal ske ifølge dokumentet.

Af [person2]s bankkonto fremgår ikke hævninger af kontanter i en størrelsesorden der kan relateres til [person3]. Dette fremgår ej heller af de modtagne forklaringer til bankkontiene. Pengestrømmen kan ikke følges.

I udformningen er gældsbrevet identisk med gældsbrevet vedrørende [person6], se sagsfremstillingens punkt 3, hvor gældsbrevets ægthed benægtes af kreditor [person6].

SKAT anser indbetalingen kr. 400.000 som skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, da det ikke med fornøden sikkerhed er dokumenteret, at pengene stammer fra et lån. Der henvises i øvrigt til dommene nævnt under pkt. 5.3.

Mail af 4. januar 2016 fra revisor giver ikke anledning til ændring af ovenstående."

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

"Der ses ikke at være fremkommet nye oplysninger i klagen, men SKAT vil dog præcisere et af klagepunkterne fremført af klager: Beløbet kr. 504.500 indsætninger vedrørende [person6].

Ovenstående beløb er indsat på klagers bankkonto, og klager har tidligere fremsendt et lånedokument for sandsynliggørelse af, at foranstående beløb alene vedrørte et lånforhold, hvor klager var kreditor. SKAT har konstateret, at lånedokumentet ikke er ægte, men vedrører omsætning i et af klagers selskaber, hvilket er forholdt klager både ved fremsendelse af forslag til klager samt forslag til det berørte selskab. SKAT traf afgørelse den 12. januar 2016 om opkrævning af moms og skat af beløbet i selskabet [virksomhed8] ApS, hvilket skete på accept af klager gennem dennes revisor. I relation til klagers egen skatteansættelse, har SKAT anset beløbet som maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed8], da beløbet ikke er medtaget i selskabet, og beløbet er indsat direkte på klagers privat bankkonto. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens pkt. 3."

SKAT er efterfølgende kommet med yderligere bemærkninger:

"Sagsfremstillingens pkt. 1 - løn kr. 514.504.

SKAT har gennemgået de fremsatte bemærkninger, og har konstateret, at det er korrekt, at der i opgørelsen er sket beskatning af kr. 59.000 for meget. Den foretagne forhøjelse skal derfor ændres fra kr. 514.504 til kr. 455.504. Dette beløb (kr. 455.504) kan anerkendes af [person2] som skattepligtigt (repræsentantens klage side 2, nederst).

Sagsfremstillingens pkt. 2 - yderligere indkomst kr. 1.721.600.

SKAT har gennemgået de fremsatte bemærkninger, og har konstateret, at det er korrekt, at der i opgørelsen er sket beskatning af kr. 28.540 for meget. Den foretagne forhøjelse skal derfor ændres fra kr. 1.721.600 til kr. 1.693.060. Heraf anerkender [person2] kr. 226.878 som skattepligtigt (repræsentantens klage side 2, nederst).

Det er SKATs opfattelse at punkt 2 skal ses samlet, og de i afgørelsen på side 10-14 opstillede eksempler viser, at der er foretaget en sammenblanding af økonomien på tværs af selskaberne og mellem [person2] privat. De i klagen fremførte påstande om manglende mulighed for oprettelse af døgnboksindbetaling, og den deraf anvendelse af den private bankkonto i stedet for selskabernes anses som værende en usædvanlig og ikke forretningsmæssig disposition. Det er tidligere meddelt SKAT af regnskabsmaterialet for selskaberne ikke er tilgængelige og mellemregningskontiene ikke kan opdeles (se afgørelsen side 3).

På side 20 i repræsentantens klage citeres SKAT for følgende:

"Der er ikke nogen forretningsmæssig begrundelse for at indbetale selskabernes penge på den personlige bankkonto, for herefter at overføre penge til selskabernes bankkonti"

SKAT gør opmærksom på, at sætningen er en del af SKATs samlede vurdering, og fremgår på side 14 i SKATs afgørelse. Da sætningen i øvrigt er opstillet i punktform, skal sætning 2 i samme punkt medtages for at give det korrekte billede. Den efterfølgende sætning er:

"Det bemærkes, at transaktionerne oftest føres via mellemregning, og således får karakter af private indskud."

Når der bogføres på mellemregningen kan der ikke være tale om omsætning, men om midler der er disponeret over.

I repræsentantens klage side 20 anføres det, at SKAT er enig i, at kontantindsætningerne er videregivet til selskaberne. Dette er SKAT ikke enig i.

Som det fremgår af SKATs eksempler, er der ingen hævninger på kassekontiene svarende til indsætningerne på [person2]s private bankkonto. Indsætningerne på hans bankkonto er benævnt "indsætning", og han har udelukkende givet en efterfølgende forklaring på pengenes herkomst. Da regnskabsmaterialer m.v. ikke forefindes i selskaberne, har SKAT forholdt sig til oplysningerne der foreligger. Pengestrømmene kan ikke følges med nøjagtighed, og der mangler således dokumentation for pengenes herkomst - der henvises til SKATs samlede begrundelse i afgørelsen.

Repræsentanten forholder sig ikke til SKATs eksempler hvor hæve problematikken er beskrevet.

SKATs bemærkninger til repræsentantens eksempler.

Eks. 3 - kr. 110.000 (side 12 i klagen).

Det bemærkes, at kassebeholdningen i [virksomhed16] ApS pr. 1. februar 2012 er kr. 10.283, der er ikke umiddelbart en hævning svarende til kr. 15.500. Indsætningen på bankkontoen tilhørende [virksomhed16] ApS er ført på mellemregningen, hvor indsætningen er benævnt "privat indsat". Hvorfra det resterende beløb kr. 94.500 kommer fra, kan ikke umiddelbart følges.

Eks. 27 -kr. 7.120 (side 13 i klagen).

Der er ingen hævninger på kassen i [virksomhed16] ApS i dagene op til eller den 10. august. På mellemregningen er en indsætning på kr. 10.000 benævnt "overførsel". Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem de omtalte beløb - indsætning hos [person2] kr. 7.120 hos [virksomhed16] ApS kr. 10.000.

Eks. 37 og 38 kr. 50.000 og kr. 60.000 (side 13i klagen).

Der forklares, at der er tale om lån, men intet er fremlagt.

I repræsentantens klage side 20 er anført følgende om indsætningerne på [person2]s bankkonto:

"Årsagen til de relativt store kontantindsætninger sammenholdt med selskabernes daglige omsætning er, at [person2] ikke foretog daglige indsætninger på sine private konti, men derimod alene indsatte penge to-tre gange månedligt.

Konkret foregik det således, at [person2] kørte rundt til selskaberne og hentede selskabernes

kontant omsætning fra den forgangne periode, hvorefter penge blev indsat på [person2] konti. Herefter blev selskabernes respektive omsætning overført til selskabernes konti."

Ovenstående fremgangsmåde harmonere ikke med SKATs eksempler, der er ikke hævninger på kassen i selskaberne.

Vedrørende repræsentantens oplysninger om kontant indsætning og efterfølgende hævning (side 21 i klagen) bemærker SKAT, at veksling normalt ikke foretages med indsætning og hævning på bankkontoen, og specielt ikke på den private bankkonto.

Bemærkninger til repræsentantens pkt. 4.1.3 (side 13 i klagen).

Overordnet fremhæver repræsentanten, at indsætninger er foretaget med henblik på veksling, men repræsentantens fremførte eksempler viser alene (se SKATs kommentarer nedenfor), at pengestrømmene ikke kan følges.

Eks. 8 og eks. 9 - kr. 20.000 og kr. 5.301.

Her sammenlægges flere datoer (8. marts og 12. marts) til en samlet veksling, men det fremgår ikke hvilket selskab -eller selskaber - pengene kommer fra, eller bliver afleveret til. Det bruges alene betegnelsen "privatforbrug".

Eks. 17 -kr. 19.565.

Der er givet forklaring om, at beløbet er sammensat af løn og ombytning af penge. Det fremgår ikke, hvilket selskab dette vedrører.

I repræsentantens klage side 19 er fremhæves det, at det ikke skal komme [person2] til skade, at der ikke er givet aktindsigt i selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT vil henlede opmærksomheden på SKATs afgørelse af 12. januar 2016 vedrørende indkomståret 2012 (den til Skatteankestyrelsen påklagede), side 13, hvor SKAT har anført følgende:

"Posteringen kr. 68.506 benævnt "[by2]", anses for at vedrøre [virksomhed1] ApS. SKAT har ikke haft materiale for [virksomhed1] ApS til rådighed ud over årsregnskabet samt opgørelsen af den skattemæssige indkomst for året 2011".

Ansvaret for at opbevare regnskabsmaterialet samt styre selskabernes drift er [person2]s, og det bemærkes, at samtlige regnskabsmaterialer for samtlige selskaber ikke forefindes.

SKAT vil i øvrigt henvise til afgørelsens pkt. 3 - maskeret udlodning kr. 504.500 (gældsbrev [person6]), som viser sammenblanding af økonomien, her har SKAT dokumenteret udeholdt omsætning på et konkret selskab -ændringen af selskabet er godkendt af revisor og selskabet. Beskatningen er foretaget af [person2] som maskeret udlodning, da beløbene er indsat på den private konto, og ikke er medregnet hos selskabet. Repræsentanten har alene kommenteret dette i den foreliggende klage således (side 16):

"For så vidt angår dette punkt tages der forbehold for at komme med yderligere oplysninger, idet det ikke har været muligt at afstemme dette med [person2] på grund af hans ophold i udlandet."

Vedrørende afgørelsen punkter 4 og 5 (kr. 350.000 og kr. 400.000), som hævdes at være lån, ses ikke at være fremkommet nye oplysninger. Der henvises til SKATs afgørelse for begrundelse, og SKAT vil igen henvise til sagsfremstillingens punkt 3, hvor indsætningen er hævdes at være lån."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med i alt 2.808.222 kr.

Der er til støtte herfor anført:

"Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2012 som følge af en række indsætninger på hans to bankkonti i henholdsvis [finans2] og [finans1].

Det er SKATs opfattelse af samtlige indsætninger på [person2]s bankkonti er skattepligtig indkomst. SKAT har kategoriseret disse indsætninger som henholdsvis yderligere løn, yderligere indkomst, maskeret udlodning samt lån.

Heroverfor er vores opfattelse som følger.

For så vidt angår indsætningerne, der er kategoriseret som løn, anerkendes det af [person2], at størstedelen af SKATs forhøjelse vedrørende dette punkt er løn. SKATs beregning er dog ikke korrekt opgjort, hvilket er nærmere beskrevet nedenfor.

For så vidt angår indsætningerne, der er kategoriseret som yderliere indkomst, er det vores opfattelse, at et samlet beløb på kr. 1.494.722 ikke er skattepligtig indkomst. Disse beløb stammer fra selskaber, ejet af [person2] enten direkte eller via hans selskab [virksomhed5] ApS. Samtlige disse beløb er, straks efter at de er indsat på [person2]s bankkonti, videreoverført til et af disse selskabers bankkonti. [person2]s personlige bankkonti har således alene fungeret som mellemkonti for selskabernes indtægter. [person2]. har derfor aldrig erhvervet ret til beløbene, hvorfor han ikke skal beskattes heraf.

Årsagen, til at beløbene blev indsat på [person2]s bankkonti, var bl.a., at [finans2], som samtlige de i sagen omhandlede selskaber benyttede sig af, ikke ville indgå en døgnboksaftale, hvorfor beløbene ikke kunne indsættes direkte på selskabernes bankkonti.

For så vidt angår en række af kontantindsætningerne på [person2]s bankkonto er disse indsat kontant for straks derefter at blive hævet igen kontant. Årsagen hertil er, at [person2] har været nødt til at indsætte kontanter fra selskaberne for at veksle til de rette byttepenge, som selskaberne har haft behov for. Pengene har således kun været indsat kortvarigt på [person2]s konto med det formål at foretage møntveksling.

Det bemærkes, at det for så vidt angår et samlet beløb på kr. 28..540 er konstateret, at SKAT i afgørelsen af den 12. januar 2016 fejlagtigt har forhøjet [person2]s skattepligtige indkomst med de samme indsætninger to gange.

Det anerkendes af [person2], at et beløb på i alt kr. 226.878, der er indsat på [person2]s bankkonti, ikke er videregivet til de i sagens omhandlede selskaber, hvorfor beløbet udgør skattepligtig indkomst.

For så vidt angår beløbene på kr. 300.000, kr. 50.000 og kr. 400.000 er det vores opfattelse, at disse beløb dækker over lån ydet af henholdsvis [person5], [person4] og [person3].

For så vidt angår beløbene, der af SKAT er kategoriseret som maskeret udlodning på i alt kr. 504.400, er disse beløb modtaget fra lman Gür i forbindelse med overtagelse af [virksomhed8]. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt fremkomme med yderligere vedrørende dette punkt, idet [person2] har befundet sig i udlandet. Der tages derfor forbehold for at fremkomme med yderligere på et senere tidspunkt.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 2.808.222

Påstanden fremkommer således:

Påstanden er korrigeret i forhold den påstand, der fremgår af den af Advokatfirmaet indleverede klage af den 20. januar 2016, idet [person2] anerkender, at han skal beskattes af SKATs forhøjelse vedrørende lønindkomst med undtagelse af kr. 59.000 af dette beløb, samt at han skal beskattes af kr. 226.878, der af SKAT er betegnet som yderligere indkomst.

SAGSFREMSTILLING

1 NÆRMERE OM [person2] OG DENNES SELSKABER

[person2] ejer en række forskellige restauranter og madsteder i [by5]. Disse steder ejer han igennem forskellige selskaber.

I indkomståret 2012 ejede [person2] selskaberne [virksomhed7] ApS, [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed1] ApS, [virksomhed6] ApS samt [virksomhed8] ApS.

Personrapport fra www.biq.dk vedrørende [person2] fremlægges som bilag 2.

[person2] havde personligt to bankkonti hos henholdsvis [finans1] og [finans2]. Bankkontoen hos [finans1] havde kontonummer [...07] og bankkontoen hos [finans2] havde kontonummer [...12].

Kontoudtog fra [person2]s konto i [finans2] med kontonummer [...12] for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremlægges som bilag 3.

Kontoudtog fra [person2]s konto i [finans1] med kontonummer [...07] for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremlægges som bilag 4.

1.1 [virksomhed5] ApS

[virksomhed5] ApS (CVR-nummer [...1]) blev stiftet den 19. januar 2011 af [person2] inden for branchekode 811999 Kombinerede serviceydelser.

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed5] ApS fremlægges som bilag 5.

[virksomhed5] ApS ejes af [person2], der også er direktør i selskabet.

[virksomhed5] ApS ejer [virksomhed8] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed16] ApS og har for alle selskabernes vedkommende med en stemme- og ejerandel på 100 %.

Selskabet havde en bankkonto i [finans2] med kontonummer [...69].

Kontoudtog for [virksomhed5] ApS ' kontonummer [...69] i [finans2] som bilag 6.

Det fremgår af kontoudtoget, at [virksomhed5] ApS ikke har haft selvstændig aktivitet i 2012 med undtagelse af en enkeltstående indsætning på kr. 26.000 den 27. december 2012 fra [person2].

SKAT henviser i afgørelsen til, at selskabet har fungeret som moderselskab for [person2]s øvrige virksomheder.

[virksomhed5] ApS' skattemæssige specifikationer for indkomståret 2012 fremlægges som bilag 7.

[virksomhed7] ApS

[virksomhed7] ApS (CVR-nummer [...2]) blev stiftet den 3. december 2007 af [person2] inden for branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed7] ApS fremlægges som bilag 8.

[virksomhed7] ApS ejes af [virksomhed5] ApS. [person2] er direktør i [virksomhed7] ApS.

Foruden selskabsrapporten fra www.biq.dk fremlægges selskabsrapport fra www.cvr.dk som bilag 9.

Det fremgår af selskabsrapporten fra www.cvr.dk , at [virksomhed7] ApS har tilknyttet produktionsenhederne [virksomhed11] (CVR-nummer [...3]) beliggende på adressen på [adresse3], [by5], samt [virksomhed15] (CVR-nummer [...4]) beliggende på adressen på [adresse4], [by6].

[virksomhed7] ApS har anvendt Revisionsfirmaet [virksomhed17] ApS, der indtrådte som revisor ved stiftelsen den 3. december 2007.

Kontokort fra [virksomhed7] ApS fremlægges som bilag 10.

[virksomhed7] ApS havde to bankkonti i [finans2] med kontonumre [...27] og [...53].

Kontoudtog fra kontonummer [...27] i [finans2] for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremlægges som bilag 11.

Kontoudtog fra kontonummer [...53] i [finans2] for perioden 1. januar - 31. december 2012 fremlægges som bilag 12.

[virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS (CVR-nummer [...5]) blev stiftet den 1. juni 2009 af [person2] inden for branchekoden 561010 Restauranter.

Selskabet driver en grillbar, der er beliggende på adressen på [adresse5], [by5]

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed2] ApS fremlægges som bilag 13.

[virksomhed2] ApS ejes af [person2], der ligeledes er direktør i [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS har i indkomståret 2012 anvendt Revisionsfirmaet [virksomhed17] ApS, der indtrådte som revisor ved stiftelsen den 1. juni 2009 og udtrådte den 25. februar 2015.

Kontokort fra [virksomhed2] ApS fremlægges som bilag 14.

[virksomhed2] havde en bankkonto i [finans2] med kontonummer [...33]

Kontoudtog fra [virksomhed2] ApS' konto i [finans2] med kontonummer [...33] fremlægges som bilag 15.

[virksomhed16] ApS

[virksomhed16] ApS (CVR-nummer [...6]) blev stiftet den 19. januar 2011 af [virksomhed5] ApS inden for branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

[virksomhed16] ApS driver en grillbar, der er beliggende på [adresse6], [by5] Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed16] ApS fremlægges som bilag 16.

[virksomhed16] ApS ejes af [virksomhed5] ApS. Direktør i selskabet er [person2].

Selskabet anvendte i indkomståret 2012 Revisionsfirmaet [virksomhed17] ApS, der indtrådte som revisor ved stiftelsen den 19. januar 2011.

Kontokort fra [virksomhed16] ApS fremlægges som bilag 17.

[virksomhed16] ApS havde en bankkonto i [finans2] med kontonummer [...10].

Kontoudtog fra [virksomhed16] ApS' konto i [finans2] med kontonummer [...10] for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 fremlægges som bilag 18.

[virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS (CVR-nummer [...7]) blev stiftet den 15. april 2011 af [virksomhed5] ApS inden for branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Selskabet blev erklæret konkurs den 18. marts 2014.

Selskabet har adresse på [adresse7], [by2].

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 19.

[virksomhed1] ApS havde til formål at drive restaurationsvirksomhed.

1.6 [virksomhed6] ApS

[virksomhed6] ApS (CVR-nummer [...8]) blev stiftet den 8. februar 2012 af [virksomhed5] ApS inden for branchekoden 561020 Pizzeriaer, grillbarer og isbarer m.v.

[...]s Sharwarma ApS driver en grillbar, der er beliggende på adressen på [adresse8], [by5]

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed6] ApS fremlægges som bilag 20.

[person2] var direktør i [virksomhed6] ApS indtil den 1. juni 2013, hvor han udtrådte som direktør, og hvor [person14] indtrådte.

[virksomhed6] ApS havde en konto i [finans2] med kontonummer [...00].

Kontoudtog fra [virksomhed6] ApS' kontonummer [...00] i [finans2] fremlægges som bilag 21.

Kontokort fra [virksomhed6] ApS fremlægges som bilag 22.

1.7 [virksomhed8] ApS

[virksomhed8] ApS (CVR-nummer [...9]) blev stiftet den 13. september 2012 af [virksomhed5] ApS inden for branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed8] ApS fremlægges som bilag 23.

[virksomhed5] ApS stiftede [virksomhed8] ApS, da [virksomhed5] ApS skulle overtage en grillbar ved navn [virksomhed8] beliggende på adressen [adresse9], [by5]

Overtagelsen af [virksomhed8] foregik ved, at [person2] på vegne af [virksomhed5] ApS indgik en aftale med ejeren af [virksomhed8], [person6], herom. Det var mellem parterne aftalt, at [virksomhed8] blev overtaget med virkning fra den 1. september 2012.

[person6] drev grillbaren [virksomhed8] via en enkeltmandsvirksomhed under navnet [virksomhed8] v/[person6].

Selskabsrapport fra www.bi q.dk vedrørende [virksomhed8] v/[person6] fremlægges som bilag 24.

Det fremgår af selskabsrapporten vedrørende [virksomhed8] ApS, jf. bilag 23, at [person2] var direktør i [virksomhed8] ApS i indkomståret 2012.

[virksomhed8] ApS har siden stiftelsen den 13. september 2012 anvendt Revisionsfirmaet [virksomhed17] ApS som revisor.

Kontokort fra [virksomhed8] ApS fremlægges som bilag 25.

[virksomhed8] ApS havde en bankkonto i [finans2] med kontonummer [...98].

Kontoudtog fra [virksomhed8] ApS' kontonummer [...98] i [finans2] fremlægges som bilag 26.

2 NÆRMERE OM INDSÆTNINGER PÅ [person2] s PERSONLIGE BANKKONTI

Som nævnt ovenfor havde [person2] to bankkonti hos henholdsvis [finans1] og [finans2].

Det anerkendes, at en række af de omhandlede indsætninger på disse konti er skattepligtig indkomst, hvorfor påstanden i nærværende sag ligeledes er korrigeret.

Revisor [person1] har på vegne af [person2] udarbejdet to oversigter, der forklarer posteringerne på [person2]s konti i [finans2] og [finans1] i den omhandlede periode.

Oversigten over posteringerne på kontoen i [finans2] fremlægges som bilag 27.

Revisors oversigt over posteringerne på kontoen i [finans1] fremlægges som bilag 28.

Det fremgår af oversigterne, at revisor for alle posteringerne på kontoudtogene har oplyst, hvad den enkelte postering dækker over, herunder om posteringen kan henføres til privatforbrug, løn eller andet.

Af første kolonne i oversigterne fremgår datoen for hævning, af anden kolonne, hvad posteringen dækker over,og af de to koloner yderst til højre fremgår, om der indsættes eller hæves penge på kontoen.

• • • • • •

Indsætningerne på [person2]s bankkonti dækker både over løn, lån og indtægter fra selskaber, hvori [person2] enten direkte eller via [virksomhed5] ApS er ejer. Beløbene, der stammer fra indtægter fra selskaberne, blev alene indsat for straks at blive videregivet til selskaberne.

Den manglende adskillelse af [person2]s privatøkonomi og selskabernes økonomi skyldes, at [person2] ikke kunne oprette en døgnboks til selskaberne, og at han således var nødsaget til at anvende sine personlige konti til selskabsrelaterede indsætninger m.v. Det bemærkes, at beløbene straks efter indsætningerne blev videreoverført til selskaberne. Dette er nærmere beskrevet nedenfor.

Indsætningerne på [person2]s personlige bankkonti og kategoriseringerne er nærmere beskrevet nedenfor.

3 NÆRMERE OM INDSÆTNINGER BENÆVNT LØN

[person2] har som direktør og ejer af selskaberne [virksomhed8] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS modtaget løn.

Denne løn er indsat på [person2]s to personlige bankkonti.

Af [person2]s selvangivelse for indkomståret 2012 fremgår, at [person2] er blevet beskattet af en lønindkomst på i alt kr. 521.760. Dette er ubestridt.

Det er derfor også ubestridt, at [person2] i alt i indkomståret 2012 får udbetalt kr. 300.388 til sine personlige bankkonti, jf. bilag 3-4, efter at der er fratrukket A-skat og AM-bidrag af lønindkomsten fra [virksomhed8] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed16] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed7] ApS.

[person2]s samlede indberettede lønindkomst efter A-skat og AM-bidrag var således kr. 300.388 i indkomståret 2012, hvilket svarer til, at [person2] fik udbetalt ca. kr. 25.000 kr. månedligt i indkomståret 2012.

[person2]s selvangivelse for indkomståret 2012 fremlægges som bilag 29.

Der er således en difference mellem det beløb, der er selvangivet, og det beløb, som [person2] reelt har modtaget.

Det anerkendes, at [person2] skal beskattes af differencen herimellem.

Det bemærkes, at opgørelsen af de indsatte beløb, der er kategoriseret som løn, er opgjort på baggrund af revisor [person1]s forklaring, jf. bilag 27-28. Denne forklaring er anerkendt af SKAT, hvilket fremgår af følgende:

"Du fra de afgivne oplysninger, kan den samlede løn indbetalt til [person2]s bankkonti opgøres til kr. 814.892 (573.614+241.278)."

Heraf fremgår det endvidere, at SKAT opgør beløbet til kr. 814.892. Dette beløb har SKAT opgjort ved at sammenholde [person2]s personlige kontoudtog, jf. bilag 3-4, revisor [person1]s forklaring. Opgørelsen fremgår af SKATs afgørelse af den 12. januar 2016, side 6-8.

SKATs opgørelse på kr. 814.892 stemmer dog hverken overens med kontoudtogene, jf. bilag 3-4, eller [person1]s forklaring, jf. bilag 27-28. SKAT må således have begået en regnefejl.

Ved at sammenlægge beløbene, som revisor [person1] i sin forklaring, jf. bilag 27-28, har benævnt løn, er der ifølge revisor indgået kr. 714.571 kr. som løn på kontoen i [finans2], mens der på kontoen i [finans1] er indgået kr. 55.440 som løn i indkomståret 2012.

I alt er der således indgået kr. 770.011 som løn på [person2]s to konti i indkomståret 2012.

Differencen mellem den af SKAT opgjorte løn på kr. 814.892 og den af revisor opgjorte løn på kr. 770.011 udgør kr. 44.811.

At SKAT fejlagtigt har opgjort lønnen til kr. 814.892, skyldes, at SKAT har medtaget indsætninger i opgørelsen, der ikke stemmer overens med kontoudtogene, jf. bilag 3-4. I det følgende er disse uoverensstemmelser nærmere beskrevet.

3.1 Ingen indsætning på kr. 14.000 den 2. juli 2012 på kontoen i [finans2]

Det fremgår af opgørelsen i SKATs afgørelse af den 12. januar 2012 på side 7, jf. bilag 1, at der den 2. juli 2012 indsattes kr. 14.000 på [person2]s konto i [finans2] med kontonummer [...12]. Ifølge SKAT fremgår posteringsteksten "Indb. Kontant, 4" af kontoudtoget.

SKAT anser indsætningen på kr. 14.000 for lønindkomst.

Der fremgår imidlertid ingen indsætning på kr. 14.000 den 2. juli 2012 på kontoudtoget for [person2]s kontonummer [...12] i [finans2], jf. bilag 3. Det fremgår heller ikke i dagene omkring den 2. juli 2012, at der er foretaget en lignende indsætning på kontoen i [finans2].

Der er derimod foretaget en indsætning på kr. 14.000 på [person2]s konto i Nor­ dea med kontonummer [...07] den 2. juli 2012 med posteringsteksten "Indbetalt kontant, kortnr. [...44]".

Indsætningen på kr. 14.000 på kontoen i [finans1] er imidlertid allerede medtaget i SKATs opgørelse i afgørelsen på side 6, men med en fejlagtig datoangivelse, idet det fremgår, at indsætningen på kr. 14.000 er foretaget den 28. juni 2012, og ikke den 2. juli 2012, som det reelt er tilfældet.

Indsætningen på kr. 14.000 figurerer således to steder i SKATs opgørelse, og [person2] er således i SKATs afgørelse blevet beskattet to gange af indsætningen.

3.2 Ingen indsætning på kr. 9.000 den 13. september 2012 på kontoen i [finans2]

Det fremgår af opgørelsen i SKATs afgørelse af den 12. januar 2012 på side 7, jf. bilag 1, at der den 13. september 2012 indsattes kr. 9.000 på [person2]s konto i [finans2] med kontonummer [...12]. Ifølge SKAT fremgår posterings­ teksten "Indbetalt kontant" af kontoudtoget.

SKAT anser indsætningen på kr. 9.000 for lønindkomst.

Af kontoudtoget fra [finans2], jf. bilag 3, fremgår der imidlertid ingen indsætning på kr. 9.000 den 13. september 2012. Det fremgår heller ikke, at der i dagene omkring den 13. september 2012 er foretaget en lignende indsætning på kontoen i [finans2].

Der er derimod foretaget en indsætning på kr. 9.000 på [person2]s kontonummer [...07] i [finans1] den 13. august 2012 med posteringsteksten "Indb. kontant,

kortnr. [...44]".

Indsætningen på kr. 9.000 den 13. august 2012 på kontoen i [finans1] er imidlertid allerede medtaget i SKATs opgørelse i afgørelsen på side 6.

Indsætningen på kr. 9.000 figurerer således to steder i SKATs opgørelse, og indsætningen er derfor blevet beskattet to gange i SKATs afgørelse.

3.3 Hele indsætningen på kr. 42.650 på kontoen i [finans2] den 14. november 2012 udgør ej løn

Det fremgår af skemaet i SKATs afgørelse af den 12. januar 2012 på side 7, jf. bilag 1, at der den 14. november 2012 indsattes kr. 42.650 på [person2]s konto i [finans2] med kontonummer [...12]. Ifølge SKAT fremgår posterings­ teksten "INDSAT oms" af kontoudtoget.

SKAT anser indsætningen på kr. 42.650 som en yderligere lønindkomst.

Det er korrekt, at der den 14. november 2012 indsattes kr. 42.650 på [person2]s konto i [finans2] med posteringsteksten "INDSAT oms".

Revisor [person1] har imidlertid ikke angivet hele indsætningen som løn i sin forklaring, jf. bilag 27-28. Derimod fremgår det af revisors opgørelse, at alene kr. 6.650 af beløbet den 13. november 2012 skal anses for løn.

Heraf følger, at det alene er beløbet på kr. 6.650, der skal betragtes som løn, og ikke hele det indsatte beløb på kr. 42.650.

Differencen mellem den indsatte omsætning på kr. 42.650 og den af revisor angivne løn udgør kr. 36.000. SKAT har således foretaget en forhøjelse på kr. 36.000, der ikke stemmer overens med revisors forklaringer, jf. bilag 27-28, idet SKAT rettelig alene skulle have forhøjet [person2] med kr. 6.000 heraf.

3.4 Sammenfatning vedrørende forhøjelse af [person2]s lønindkomst i indkomståret 2012

Som nævnt ovenfor fremgår det, at SKAT antager, at der er tilgået [person2] kr. 814.892 i lønindkomst i indkomståret 2012, mens den af revisor opgjorte lønindkomst i indkomståret 2012 udgør kr. 770.011.

Ved en gennemgang af SKATs opgørelse over forhøjelsen af [person2]s lønindkomst i indkomståret 2012 fremgår det, at SKAT har forhøjet [person2]s lønindkomst med hhv. kr. 14.000, kr. 9.000 og kr. 36.000, i alt kr. 59.000, som hverken stemmer overens med posteringerne på [person2]s konti i [finans2] og [finans1] eller revisors forklaring, jf. bilag 3, 4, 27 og 28.

Den fejlagtige forhøjelse på kr. 59.000 skal derfor fratrækkes SKATs opgørelse på kr. 814.892. Herefter resterer en lønindtægt på kr. 755.892.

Som det fremgår af SKATs afgørelse på side 5, har [person2] i indkomståret 2012 indberettet en lønindtægt på kr. 521.760, der netto beløber sig til kr. 300.388.

Påstanden fremkommer ved at fratrække SKATs korrigerede lønindtægt på kr. 755.892 fra den allerede indberettede nettoindtægt på 300.388.

Herefter anerkendes det, at [person2]s lønindtægt i indkomståret 2012 skal forhøjes med kr. 455.506.

Det bemærkes således, at hverken den af SKAT foretagne eller den af revisor foretagne opgørelse har været fuldstændig korrekt, da der i begge opgørelser er fundet mindre fejl.

4 NÆRMERE OM KONTANTE INDSÆTNINGER

Foruden de beløb, der er indsat på [person2]s bankkonti som løn, jf. bilag 3-4, er der indsat en række yderligere beløb.

Som anført ovenfor er størstedelen af disse beløb indsat på kontoen for straks herefter at blive videregivet til de i sagen omhandlede selskaber.

SKAT har udarbejdet en oversigt over de kontantindsætninger, som SKAT anser for yderligere indkomst, som [person2] efter SKATs opfattelse skal beskattes af.

SKATs oversigt over kontantindsætninger fremlægges som bilag 30.

Bemærk, at Advokatfirmaet har nummereret indsætningerne med fortløbende nummer i en kolonne til venstre for datoangivelserne.

Af SKATs oversigt fremgår, at SKAT har forhøjet [person2] med 46 indsætninger på i alt kr. 1.721.600.

Ud for visse af indsætningerne i SKATs oversigt, jf. bilag 30, fremgår der en notehenvisning under kolonnen "Note". Notehenvisningen refererer til en anden oversigt udarbejdet af SKAT, hvori SKAT har foretaget en opsplitning af de indsætninger, der dækker over sammensatte beløb, dvs. indsætninger, der både indeholder lønindkomst og andre indsætninger ifølge revisors forklaringer i bilag 27-28.

SKATs bilag, hvori der er foretaget en opsplitning af de sammensatte indsætninger, fremlægges som bilag 31.

4.1 Nærmere om sammenhængen mellem indsætningerne på [person2]s konto og de efterfølgende overførsler til selskaberne

Som anført ovenfor blev der løbende i indkomståret 2012 indsat en række beløb på [person2]s bankkonti i [finans1] og [finans2], jf. bilag 3-4. For så vidt angår en stor del af de pågældende beløb, blev disse indsat på [person2]s bankkonti for straks derefter at blive videregivet til de i sagen omhandlede selskaber og grillbarer.

Årsagen til, at [person2]s private konto, jf. bilag 3-4, har fungeret som mellemregningskonto for selskabernes økonomi, er som tidligere nævnt, at [person2] ikke kunne få oprettet en døgnboks og derfor var nødsaget til at anvende sine private bankkonti til erhvervsrelaterede indsætninger. Det betød også, at [person2] med ugers mellemrum indsatte selskabernes kontantomsætning på sine private konti på en gang for efterfølgende at overføre omsætningen til selskabernes respektive konti.

Advokatfirmaet har udarbejdet et støttebilag, hvoraf samtlige 46 kontantindsætninger, som [person2] beskattes af, fremgår. Støttebilaget viser sammenhængen mellem kontantindsætningerne på [person2]s privatkonto og de efterfølgende hævninger eller overførsler til selskaberne.

Støttebilaget fremlægges som bilag 32.

Støttebilaget indeholder fem led. I første led fremgår indsætningen, som den fremgår af [person2]s kontoudtog i [finans2].

Da flere af indsætningerne både dækker over omsætning fra flere selskaber samt løn til [person2], fremgår opsplitningen af de indsatte beløb under støttebilagets 2. led, jf. revisors forklaring i bilag 27-28. Årsagen til, at en del beløb er sammensat af både omsætning og løn, er som nævnt, at [person2] ofte kun var i banken nogle gange om måneden.

Af støttebilagets tredje led fremgår overførslerne til selskaberne, som de fremgår af [person2]s kontoudtog fra [finans2].

I fjerde led fremgår indsætningerne på selskabernes konti, jf. kontoudtog fra selskabernes respektive konti, jf. bilag 11, 12, 15, 18, 21 og 26. Heraf fremgår således, at de penge, der er overført fra [person2]s private konto, også indsættes på selskabernes konti.

Det bemærkes, at støttebilagets 4. led ikke kan udfyldes for [virksomhed1] ApS, da Advokatfirmaet har fået afslag på anmodning om aktindsigt i dokumenterne vedrørende [virksomhed1] ApS med den begrundelse, at selskabet er gået konkurs.

SKATs afgørelse om afslag på aktindsigt i dokumenterne vedrørende [virksomhed1] ApS fremlægges som bilag 33.

Endeligt er der i 5. led foretaget en opgørelse af, hvor mange midler der vedbliver at indestå på [person2]s privatkonto, det vil med andre ord sige en opgørelse af, hvor mange penge der forbliver på [person2]s private konto.

Det bemærkes, at en del af beløbene under 5. led er markeret med en stjerne (*). Denne stjerne indikerer, at der er tale om løn, som allerede er beskattet under afgørelsens afsnit 1. Således er beløbet markeret med en stjerne ikke beskattet under afgørelsens afsnit 2. Denne indsætning er alene medtaget for kunne illustrere, hvorledes der indsættes et samlet beløb, hvoraf en del videregives til selskaberne, og en del udgør løn til [person2].

Eksempelvis fremgår det for så vidt angår støttebilagets første indsætning på kr. 55.410 den 2. januar 2012 under 5. led, at der vedbliver at indestå kr.10.910 på [person2]s konto. Dette er løn, der allerede er beskattet under afgørelsens afsnit 1.

Det er således kun for så vidt angår de beløb, der ikke er markeret med en stjerne under 5. led, at det anerkendes, at [person2] skal beskattes heraf under SKATs afsnit 2.

Til illustration af pengestrømmene vil der i det følgende blive fremhævet eksempler fra støttebilaget.

4.1.1 Indsætningen på kr. 110.000 den 1. februar 2012 (indsætning nr. 3)

Af støttebilaget fremgår, at der den 1. februar 2012 indsattes kr. 110.000 på [person2]s konto med posteringsteksten "INDSAT".

Revisor [person1] har på vegne af [person2] forklaret SKAT, jf. bilag 27-28, at kr. 15.500 heraf hidrører fra omsætning i [virksomhed16] ApS, mens de resterende kr. 94.500 udgør løn til [person2].

Under 2. led i støttebilaget fremgår, at der den 1. februar 2012 overførtes kr. 15.500 fra [person2]s private konto med posteringsteksten "OVERFØRSEL Lån [virksomhed13]", og at revisor [person1] i sin forklaring til SKAT har forklaret, at pengene er overført til [virksomhed16] ApS.

Under 4. led fremgår, at der samme dag, den 1. februar 2012, indsattes kr. 15.500 på [virksomhed16] ApS' kontonummer [...10] i [finans2] med posteringsteksten "OVERFØRSEL [person2]".

Omsætningen på kr. 15.500 fra [virksomhed16] ApS indsattes således på [person2]s privatkonto for samme dag at blive overført til [virksomhed16] ApS' konto.

Det fremgår endvidere, at løndelen af indsætningen på kr. 94.500 vedblev at indestå

på [person2]s konto, hvilket fremgår under 5. led. Da beløbet allerede er beskattet under afgørelsens pkt. 1, jf. SKATs afgørelse, side 7, er beløbet markeret med en stjerne, og beløbet skal således ikke beskattes under SKATs afgørelses afsnit 2.

Indsætningen på kr. 7.120 den 10. august 2012 (indsætning nr. 27)

Et andet eksempel er den 10. august 2012, hvor der indsattes kr. 7.120 på [person2]s konto med posteringsteksten "INDSAT".

Revisor [person1] har forklaret, jf. bilag 27-28, at dette beløb hidrører fra kontanter fra [virksomhed16] ApS.

Under 3. led fremgår, at der samme dag, den 10. august 2012, overførtes kr. 10.000 med posteringsteksten "OVERFØRSEL Lån [virksomhed18] ApS".

Af [virksomhed16] ApS' kontoudtog, jf. bilag 18, fremgår, at der samme dag, den 10. august 2012, indsattes kr. 10.000 på [virksomhed16] ApS' konto. Det indsatte beløb er således straks videreoverført til [virksomhed16] ApS.

Af 5. led fremgår, at der er videreoverført kr. 2.880 mere, end der er indsat på [person2]s bankkonto. [person2] har således overført kr. 2.880 af sine private midler til [virksomhed16] ApS. Det bemærkes, at dette gør sig gældende for flere af overførslerne.

4.1.3 Kontantindsætninger og -hævninger benævnt "privatforbrug"

Af revisor [person1]s forklaring fremgår, at flere indsætninger og efterfølgende kontanthævninger betegnes "privatforbrug". Det er blevet forklaret, at kontantindsætningerne og de efterfølgende hævninger, der er benævnt "privatforbrug", dækker over beløb, der er indsat kontant for herefter - med det samme - at blive hævet igen som byttepenge til selskaberne. Pengene har således kun været indsat kortvarigt på [person2]s konto med det formål at foretage kontantveksling.

Eksempelvis fremgår af støttebilaget, jf. bilag 32, at der den 8. marts 2012 indsattes kr. 20.000 (indsætning nr. 8), samt at der den 12. marts 2012 indsattes kr. 5.301 (indsætning nr. 9) på [person2]s konto begge med posteringsteksten "INDSAT", der refererer til, at pengene er indsat kontant.

Under 2. led i oversigten fremgår, at der den 12. marts 2012, dvs. samme dag som der indsattes kr. 5.301, hævedes kr. 25.000 fra [person2]s konto med posteringsteksten "HÆVET".

Samme procedure gør sig tilsvarende gældende for flere af de øvrige kontantindsætninger og hævninger, der er benævnt "privatforbrug".

Eksempelvis fremgår, at der den 12. juni 2012 indsattes kr. 19.565 (indsætning nr. 17) med posteringsteksten "INDSAT omsætning" på kontoudtoget. Revisor [person1] har forklaret, at kr. 18.000 heraf er indsat med formålet at foretage en ombytning af mønter. Under 3. led fremgår det, at der samme dag, den 12. juni 2012, blev hævet kr.

18.000 kontant.

4.1.4 Indsætningen på kr. 50.000 den 11. oktober og indsætningen på kr. 60.000 den 12. oktober 2012 (indsætning nr. 37 og 38)

Det fremgår endvidere af den af Advokatfirmaet udarbejdede oversigt, at der den 11. oktober 2012 overførtes kr. 50.000 med posteringsteksten "INDSAT Lån", samt at der den 12. oktober 2012 indsattes kr. 60.000 med posteringsteksten "indsat lån" på [person2]s konto.

Der tages forbehold for at fremkomme med yderligere dokumentation vedrørende lånene på et senere tidspunkt.

4.2 Nærmere om SKATs beskatning af indsætningerne på [person2]s konto

Ved en gennemgang af SKATs opgørelse over forhøjelsen med kontantindsætningerne, jf. bilag 30, fremgår, at SKAT har beskattet dele af kontantindsætningerne to gange, idet SKAT har beskattet dele af indsætningerne både under afgørelsens pkt. 1 som løn og under afgørelsens pkt. 2 som kontantindsætninger.

SKATs opsplitning af visse af kontantindsætningerne er foretaget på baggrund af revisors udarbejdede bilag til SKAT, jf. bilag 31, hvori revisor har forklaret, at visse af kontantindsætningerne er sammensat af en løndel og af en omsætningsdel fra selskaberne.

SKAT har imidlertid ikke været konsekvent i opdelingen mellem lønindkomst og kontantindsætninger.

Herved er visse af kontantindsætningerne blevet beskattet med et højere beløb, end der reelt er blevet indsat på [person2]s konto.

Disse uoverensstemmelser vil blive behandlet i det følgende.

4.2.1 Kontantindsætningen på kr. 5.000 den 17. juli 2012 (indsætning nr. 26)

Det fremgår af SKATs oversigt over forhøjelsen af kontantindsætningerne, jf. bilag 30, at [person2] beskattes af en indsætning på kr. 5.000 den 17. juli 2012.

Det fremgår af kontoudtoget fra [person2]s konto i [finans2], jf. bilag 3, at der den 17. juli 2012 indsattes kr. 5.000 på [person2]s konto med posteringsteksten "INDSAT".

Det fremgår af revisor [person1]s oversigter til SKAT, jf. bilag 27-28, at indsætningen

er sammensat, idet det er forklaret, at kr. 4.000 er indsat fra [virksomhed16] ApS, dvs. hidrører fra omsætning fra [virksomhed16] ApS, mens kr. 1.000 er løn.

Det bemærkes, at revisor i oversigterne til SKAT, jf. bilag 27-28, har angivet en forkert datoangivelse, idet indsætningen fejlagtigt henviser til den 3. juli 2012, og ikke den 17. juli 2012, hvor indsætningen er foretaget.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT har beskattet løndelen af indsætningen den 17. juli 2012 på kr. 1.000 under afsnit 1, jf. SKATs afgørelse af den 12. januar 2016, side 7 nederst. Det fremgå r desuden af afgørelsen, at SKAT tillige har beskattet hele indsætningen på kr. 5.000 under afgørelsens afsnit 2, jf. bilag 1.

SKAT har således beskattet [person2] med i alt kr. 6.000, selvom indsætningen den 17. juli 2012 alene er på kr. 5.000.

SKAT har således forhøjet [person2] med kr. 1.000, som SKAT allerede har medregnet som løn.

4.2.2 Kontantindsætningen på kr. 39.450 den 4. september 2012 (indsætning nr. 31)

Det fremgår af SKATs oversigt over forhøjelsen af kontantindsætningerne, jf. bilag 30, at Temür Tufecki beskattes af en indsætning på kr. 39.540 den 4. september 2012.

Det fremgår af kontoudtoget fra [person2]s konto i [finans2], jf. bilag 3, at der den 4. september 2012 indsattes kr. 39.540 på [person2]s konto med posteringsteksten "INDSAT".

Det fremgår af revisors oversigter til SKAT, jf. bilag 27-28, at indsætningen er sammensat, idet kr. 15.000 hidrører fra kontanter fra [virksomhed16] ApS, dvs. hidrører fra omsætning fra [virksomhed16] ApS, mens de resterende kr. 24.540 er løn.

Det bemærkes, at revisor i oversigterne til SKAT, jf. bilag 27-28, har angivet en forkert datoangivelse, idet indsætningen fejlagtigt henviser til den 3. september 2012, og ikke den 4. september 2012, hvor indsætningen er foretaget.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT har beskattet løndelen af indsætningen den 4. september 2012 på kr. 24.540 under afsnit 1, jf. afgørelsens side 7 nederst. Det fremgår desuden af afgørelsen, at SKAT tillige har beskattet den fulde indsætning på kr. 39.540 under afgørelsens afsnit 2, jf. bilag 1.

SKAT har således beskattet [person2] med i alt kr. 64.080, selvom indsætningen af den 4. september 2012 alene er på kr. 39.540.

SKAT har således forhøjet [person2] med kr. 24.540, som SKAT allerede har medregnet som løn.

4.2.3 Kontantindsætningen på kr. 33.000 den 10. september 2012 (indsætning nr. 33)

Det fremgår af SKATs oversigt over forhøjelsen af kontantindsætningerne, jf. bilag 30, at Temür Tufecki beskattes af en indsætning på kr. 33.000 den 10. september 2012.

Det fremgår af kontoudtoget fra [person2]s konto i [finans2], jf. bilag 3, at der den 10. september 2012 indsattes kr. 33.000 på [person2]s konto med posteringsteksten "AUTOMAT 7261 [finans2]".

Det fremgår af revisors oversigter til SKAT, jf. bilag 27-28, at indsætningen er sammensat, idet kr. 3.000 hidrører fra løn, mens kr. 30.000 er kontanter fra Kebab, dvs. hidrører fra omsætning fra [virksomhed16] ApS.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT har beskattet løndelen af indsætningen den 10. september 2012 på kr. 3.000 under afsnit 1, jf. nederst på afgørelsens side 7. Det fremgår desuden af afgørelsen, at SKAT tillige har beskattet den fulde indsætning på kr. 33.000 under afgørelsens afsnit 2,jf. bilag 1.

SKAT har således beskattet [person2] med i alt kr. 36.000, selvom indsætningen af den 10. september 2012 alene er på kr. 33.000.

SKAT har således forhøjet [person2] med kr. 3.000, som SKAT allerede har medregnet som løn.

På baggrund af ovenstående må det konstateres, at SKAT har beskattet et samlet beløb på i alt kr. 28.450 i SKATs afgørelse af den 12. januar 2016 under både afsnit 1 og 2.

4.3 Nærmere om beløb, der anerkendes at være skattepligtig indkomst

For så vidt angår størstedelen af kontantindsætningerne kan disse følges videre til de i sagen omhandlede selskaber. Af det udarbejdede støttebilag, der bygger på kontoudtog af de i sagen omhandlede konti, fremgår, at der vedbliver at indestå kr. 226.878 på [person2]s private konto.

På den baggrund anerkendes det, at der foretages en forhøjelse med kr. 226.878.

NÆRMERE OM INDSÆTNINGER FRA [person6]

For så vidt angår dette punkt tages der forbehold for at komme med yderligere oplysninger, idet det ikke har været muligt at afstemme dette med [person2] på grund af hans ophold i udlandet.

NÆRMERE OM INDSÆTNINGER FRA [person5] OG [person4]

Det fremgår af [person2]s kontoudtog fra [finans2], jf. bilag 3, at der indsattes kr. 300.000 den 8. oktober 2012 med posteringsteksten "OVERFØRSEL [person4]".

Det fremgår endvidere af [person2]s kontoudtog fra [finans2], jf. bilag 3, at der indsattes kr. 50.000 den 11. oktober 2012 med posteringsteksten "[person5]'.

I overensstemmelse med oplysningerne på kontoudtoget fra [person2]s kontoudtog fra [finans2], jf. bilag 3, har revisor [person1] oplyst, at indsætningen på kr. 300.000 den 8. oktober 2012 hidrører fra [person4], jf. bilag 27-28, samt at indsætningen den 11. oktober 2012 hidrører fra [person5].

[person2]s revisor har i mail af den 4. januar 2016 forklaret SKAT, at indsætningerne hidrører fra lån ydet af [person5] og [person4]. Revisor forklarer i den forbindelse følgende:

"Der er indgået mundtlig aftale med [person5] & [person4] omkring låneforholdet. Det er aftalt at lånte beløb afdrages delvist eller samlet inden 31.12.2012."

Skrivelse fra revisor [person1] fremlægges som bilag 34.

7 NÆRMERE OM INDSÆTNINGER VEDRØRENDE [person3]

Det fremgår af [person2]s kontoudtog fra [finans2], jf. bilag 3, at der indsattes kr. 400.000 den 10. august 2012 med posteringsteksten "LÅN TIL [person2]".

[person2]s revisor [person1] har ud for den pågældende indsætning den 10. august 2012 forklaret følgende: "Lån fra [person3]".

Lånet er dokumenteret i form af et gældsbrev, der fremlægges som bilag 35.

Det fremgår af gældsbrevet, at det er dateret den 1. august 2012, og at det er underskrevet af begge parter.

Herudover fremgår det af gældsbrevet, at lånet ydes af [person3], og at [person2] erkender at skylde et beløb på kr. 400.000.

Endelig fremgår det af gældsbrevet, at lånet er rente- og afdragsfrit, og at lånet skal betales tilbage i rater eller samlet inden den 31. december 2012, jf. bilag 35.

Af SKATs afgørelse af den 12. januar 2016 fremgår følgende vedrørende lånet fra [person3]:

"[person2] har oplyst, at lånet er tilbagebetalt kontant, der er ikke modtaget dokumentation."

Det bemærkes i den forbindelse, at der, efter tidspunktet hvor lånet ydes, blev foretaget flere større kontanthævninger, der er anvendt til at betale lånet tilbage kontant.

Eksempelvis fremgår det af [person2]s kontoudtog fra kontoen i [finans2], jf. bilag 3, at der den 8. oktober 2012 hævedes kr. 100.000 kontant, at der den 30. oktober 2012 hævedes kr. 100.000 kontant, samt at der den 7. november 2011 hævedes kr. 60.000.

Af [person2]s kontoudtog fra kontoen i [finans1] fremgår det tilsvarende, at der i 2012 er foretaget flere større kontanthævninger. Den 27. juni 2012 hævedes der kr. 15.000, den 28. juni hævedes der kr. 20.000, og senere samme dag kr. 15.000, den 28. juli hævedes der kr. 25.000, og senere samme dag kr. 12.000.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med et beløb på i alt kr. 59.000, som af SKAT er kategoriseret som løn. For så vidt angår to indsætninger på henholdsvis kr. 14.000 og kr. 9.000 er disse to beløb allerede medtaget i SKATs opgørelse en gang, hvorfor beløbene ikke skal beskattes endnu en gang. For så vidt angår kr. 36.000 er dette beløb ikke af revisor [person1] betegnet som løn.

Det gøres i anden række gældende, at der ikke grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med størstedelen af de af SKAT opgjorte indsætninger på [person2]s personlige konti med kontonumre [...07] og [...12], der af SKAT er kategoriseret som yderligere indkomst. [person2] har aldrig erhvervet ret til disse beløb, idet de alene er indsat på [person2]s personlige bankkonti for straks at blive videreoverført til de i sagen omhandlede selskaber.

Det gøres i tredje række gældende, at der ikke er grundlag for forhøje [person2]s skatteansættelse med indsætninger fra henholdsvis [person5], [person4], [person3] og [person6]. For så vidt angår indsætningerne fra [person5], [person4] og [person3] gøres det gældende, at disse udgør lån, hvorfor [person2] ikke skal beskattes heraf. For så vidt angår indsætningen fra [person6] tages der forbehold for at fremkomme med yderligere oplysninger på et senere tidspunkt.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

1 RETSG RUN DLAG ET

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi."

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

2 DEN KONKRETE SAG

Nærværende sag drejer sig overordnet om, at [person2] beskattes af en lang række indsætninger på sine personlige bankkonti med kontonumre [...07] og [...12].

SKAT har i afgørelsen af den 12. januar 2016 opdelt disse indsætninger i forskellige kategorier. I det følgende er denne opdeling fulgt.

2.1 Vedrørende lønindkomst

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med et beløb på i alt kr. 59.000, som af SKAT er kategoriseret som løn. For så vidt angår indsætningerne på kr. 14.000 og kr. 9.000 er disse to beløb allerede medtaget i SKATs opgørelse en gang, hvorfor beløbene ikke skal beskattes endnu en gang. For så vidt angår kr. 36.000 er dette beløb ikke af revisor [person1] betegnet som løn.

Som anført ovenfor fremgår det, at SKAT accepterer revisor [person1]s forklaring om, hvilke beløb der er lønindtægt. SKAT opgør på baggrund af revisors forklaring dette til kr. 814.892, selvom den af revisor opgjorte lønindkomst i indkomståret 2012 er kr.

770.011.

Ved en gennemgang af SKATs opgørelse over forhøjelse af [person2]s lønindkomst i indkomståret 2012 fremgår det dog, at SKAT fejlagtigt har forhøjet [person2]s lønindkomst med hhv. kr. 14.000, kr. 9.000 og kr. 36.000, i alt kr. 59.000, som hverken stemmer overens med posteringerne på [person2]s konti i [finans2] og [finans1] eller revisors forklaring.

Den fejlagtige forhøjelse på kr. 59.000 skal derfor fratrækkes SKATs opgørelse på kr. 814.892. Herefter fremkommer der en lønindtægt på kr. 755.892.

På den baggrund gøres det gældende, at [person2] ikke skal beskattes af i alt kr. 59.000.

2.2 Vedrørende øvrige indsætninger

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 12. januar 2016, at SKAT har forhøjet TemürTüfekci med kr. 1.721.600 som yderligere indkomst.

For så vidt angår kr. 226.878 anerkendes det, at [person2] skal beskattes heraf. For så vidt angår det øvrige beløb gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person2] af disse indsætninger, idet [person2] aldrig har erhvervet ret til disse beløb.

Størstedelen af beløbene er indsat på [person2]s personlige bankkonti for straks derefter at blive videregivet til selskaberne. Derudover indsættes der en række kontanter, der af revisor [person1] er benævnt 'privatforbrug', jf. bilag 27-28. Disse beløb er indsat for at blive vekslet til byttepenge straks efter.

Endelig har SKAT fejlagtigt beskattet [person2] af i alt kr. 28.540 under afsnit 2 i SKATs afgørelse af den 12. januar 2016, selvom beløbet allerede er beskattet i SKATs afgørelse, afsnit 1.

I det følgende er disse kategorier af indsætninger nærmere uddybet.

2.2.1 Vedrørende øvrige indsætninger, der er videregivet til et af de i sagens an- givne selskaber

Det gøres gældende, at [person2] ikke har erhvervet ret til de beløb, der indsat på hans personlige bankkonti, og som er videregivet til de i sagen omhandlede selskaber, idet beløbene alene er indsat på [person2]s bankkonti for straks derefter at blive videregivet til selskaberne. [person2]s personlige bankkonto har således alene fungeret som en transitkonto for selskaberne, hvorfor [person2] aldrig har erhvervet ret til beløbene.

Det fremgår af det af Advokatfirmaet udarbejdede støttebilag, jf. bilag 32, at beløbene er indsat på [person2]s bankkonto og straks efter videregivet til selskaberne.

For så vidt angår videreoverførslerne til [virksomhed1] ApS gøres det gældende, at det ikke må komme [person2] til skade, at Advokatfirmaet som følge af nægtelse af aktindsigt i akter fra [virksomhed1] ApS, jf. bilag 33, ikke har kunnet fremvise, om disse penge reelt set blev indsat på [virksomhed1] ApS' bankkonti.

Det er væsentligt at bemærke, at det af selskabernes bankkontoudtog fremgår, at beløbene fra [person2]s bankkonti indsættes på selskabernes bankkonti. At det er muligt at følge pengene, fra de indsættes på [person2]s bankkonto, til de indsæt­ tes på selskabernes bankkonti, anerkendes ligeledes af SKAT i afgørelsen af den 12. januar 2016.

SKAT opstiller i afgørelsen af den 12. januar 2016 på side 10-14 to eksempler, der illustrerer forbindelsen mellem indsætningerne på [person2]s konti i [finans2] og [finans1] og de selskaber, som [person2] enten direkte eller indirekte gennem [virksomhed5] ApS ejer.

Det fremgår af eksemplerne, at der er sammenhæng mellem indsætningerne fra selskaberne på [person2]s konto og de efterfølgende overførsler til selvsamme selskaber.

Af SKATs afgørelse af den 12. januar 2016 fremgår følgende:

"Der er ikke nogen forretningsmæssig begrundelse for at indbetale selskabernes penge på den personlige bankkonto, for herefter at overføre penge til se/skabernes bankkonti."

SKAT konstaterer således, at indsætningerne, der hidrører fra omsætning fra [person2]s selskaber, først indsattes på [person2]s private bankkonto for efterfølgende at blive overført til selskabernes konti.

Det er således ubestridt, at kontantindsætningerne er videregivet til selskaberne, da indsætningerne som altovervejende hovedregel overføres til selskabernes konti samme dag.

Årsagen til, at [person2]s private konto har fungeret som mellemregnings­ konto for selskabernes økonomi, er, at [person2] ikke kunne oprette en døgnboks, og derfor var nødsaget til at anvende sin private bankkonti til erhvervsrelaterede indsætninger.

SKAT konstaterer desuden i afgørelsen på side 10, at SKAT har undersøgt selskabernes kassebeholdninger, varesalg og mellemregningskonti ud fra kontospecifikationerne til regnskaberne i selskaberne.

Under eksempel 1 i afgørelsen på side 10-12 henviser SKAT til, at der af selskabernes kassekonto i dagene omkring indsætningen ikke fremgår nogen hævning af kontanter, samt at kassebeholdningen i perioder har været urealistisk høj.

Eksempelvis konstaterer SKAT på side 11 i afgørelsen, at der den 15. juni 2012 indsattes kr. 33.000 på [person2]s konto, der ifølge revisors opgørelse hidrører fra [virksomhed15], men at der af [virksomhed15]s kassekonto ikke fremgår nogen hævning den 14. og 15. juni 2012.

Årsagen til de relativt store kontantindsætninger sammenholdt med selskabernes daglige omsætning er, at [person2] ikke foretog daglige indsætninger på sine private konti, men derimod alene indsatte penge to-tre gange månedligt.

Konkret foregik det således, at [person2] kørte rundt til selskaberne og hentede selskabernes kontantomsætning fra den forgangne periode, hvorefter pengene blev indsat på [person2]s konti. Herefter blev selskabernes respektive omsætning overført til selskabernes konti.

På baggrund af ovenstående må det konstateres, at [person2] aldrig har erhvervet ret til indsætningerne på sine bankkonti, der straks efter er videregivet til de i sagen omhandlede selskaber. Det er således ubestridt, at beløbene er videregivet til selskaberne.

Vedrørende kontantindsætninger og -hævninger benævnt "privatforbrug"

For så vidt angår kontantindsætninger på [person2]s bankkonti, der af revisor

[person1] er benævnt "privatforbrug", gøres det gældende, at disse alene er indsat på [person2]s bankkonti for straks at blive vekslet til byttepenge til selskaberne.

Pengene har således kun været indsat kortvarigt på [person2]s konti med det formål at foretage møntveksling. [person2] har således aldrig erhvervet ret til disse penge.

Som anført ovenfor er det af støttebilaget, jf. bilag 32, muligt at følge beløbene ved, at beløbene kontant indsættes for at blive hævet kontant igen. At beløbene både indsættes og hæves kontant, og at dette sker samme dag, indikerer, at dette må være møntveksling.

At disse indsætninger og hævninger indikerer, at der må være tale om møntveksling, understøttes endvidere af, at mange af indsætningerne er skæve beløb, forstået således, at de kontante indsætninger alene kan være foretaget, hvis der har været indleveret mønter. Eksempelvis indsættes der kr. 5.301 (indsætning nr. 9), hvorfor der som minimum må være indleveret kr. 1 i mønter, og kr. 19.565 (indsætning nr. 17), hvorfor der som minimum må være indleveret kr. 15 i mønter.

Vedrørende beløbet på i alt kr. 28.540, der er beskattet to gange

Som anført ovenfor har SKAT i afgørelsen af den 12. januar 2016 beskattet et samlet beløb på i alt kr. 28.540 to gange.

Det gøres gældende, at dette beløb alene skal beskattes under punktet om lønindkomst, idet det er ubestridt, at beløbet er at betragte som løn til [person2].

2.2.4 Vedrørende indsætninger, der anerkendes som skattepligtig indkomst

Af det af Advokatfirmaet udarbejdede støttebilag, jf. bilag 32, fremgår det af 5. led, at et samlet beløb på kr. 226.878 forbliver på [person2]s bankkonto. Det bemærkes, at det således kun er de beløb, der ikke er markeret med en stjerne under 5. led, som det anerkendes.

2.3 Vedrørende lån til [person5] og [person4]

Det gøres gældende, at beløbet på i alt kr. 350.000 er et lån ydet af henholdsvis [person5] og [person4], idet det mellem parterne var aftalt, at beløbet skulle tilbagebetales. [person2] skal derfor ikke beskattes af dette beløb.

Som anført ovenfor har revisor [person1] i skrivelse, jf. bilag 34, oplyst, at det mundtlig var aftalt mellem [person2] og henholdsvis [person5] og [person4], at lånet blev ydet, på betingelse af at lånet blev afdraget delvist eller samlet inden den 31. december 2012.

At indsætningerne udgør lån, understøttes af, at det af kontoudtoget fremgår, at [person5] og [person4] har anført henholdsvis "OVERFØRSEL [person4]" og "[person5]" på overførslen.

2.4 Vedrørende lån til [person3]

Det gøres gældende, at indsætningen på kr. 400.000 den 10. august 2012 er ydet som et lån til [person2] fra [person3], idet det mellem [person2] og [person3] var aftalt, at lånet skulle tilbagebetales, hvilket også er sket.

At indsætningen udgør lån, understøttes af, at det af kontoudtoget fremgår, at [person3] har anført "LÅN TIL [person2]" på overførslen. Herudover foreligger der et underskrevet og dateret gældsbrev, jf. bilag 35, der skriftligt dokumenterer gældsforholdets stiftelse.

Revisor [person1] har til SKAT oplyst, at lånet er tilbagebetalt kontant af [person2]. At dette er sket, understøttes af, at der den 8. oktober 2012 hævedes kr. 100.000, den 30. oktober 2012 hævedes kr. 100.000, samt at der den 7. november 2011 hævedes kr. 60.000."

Klagerens repræsentant er kommet med følgende supplerende skrivelse vedrørende selskabet [virksomhed8] ApS ApS:

"1. [virksomhed8] bliver købt 1. september af [person2]. [person2] betaler således købesummen af egne midler som det også fremgår af købekontrakten som er indsendt til SKAT. Den 14. september 2012 bliver selskabet [virksomhed8] ApS stiftet. Herefter bliver alle aktiver overdraget til selskabet. Det fremgår af vedhæftet afgørelse for selskabet [virksomhed8] ApS bliver forhøjet med kr. 504.500, netop det beløb som Tem ur får indsat på sin konto af sælger. Ifølge kontoudskrift fra [person2]s private konto fremgår det at beløbene bliver overført af to omgange. Da bilags materialet ikke kan fremskaffes grundet vandskade i ejers kælder og vi ikke har adgang til modpartens bank eller bilag skønnes det at beløbet på kr. 312.250 som bliver overført til [person2] første gang 16.10.2012 er omsætning fra 01.09.2012 til 24.09.2012. Beløbet kr. 192.250 som bliver overført anden gang 07.11.2012 må skønnes at være dankort omsætningen fra 25.09.2012 til 22.10.2012. Som det også fremgår af selskabets bogføring begynder dankort omsætningen at indgå i selskabets konto pr. 23.10.2012.

2. Af vedhæftet afgørelse for selskabet bliver ovennævnte indsætninger på [person2]s konto betragtet som maskeret udbytte hvilket må anses at være fejlagtig vurdering fra SKAT idet man ikke tager hensyn til mellemregningerne i selskaberne. Der er ingen tvivl om at [person2] får udbetalt beløbene på selskabets vegne, men alene dette faktum kan ikke understøtte at der er tale om maskeret udbytte som skal beskattes. Vedhæftet fremsendes [person2]s mellemregningskonto i samtlige selskaber pr. 31.12.2012. Her kan jeg konstatere at [person2] har en negativ mellemregning pr. 31.12.2012 på kr. 9.149. Derfor kan der være tale om en udbetaling af tilgodehavende fra selskabet. Det skal ligeledes bemærkes at transaktioner i mellem alle selskaber henføres fra og til [person2]s konto og bogført herefter hvorfor vores vedhæftede opgørelse må anses for at være korrekt opgjort af dette forhold taget i betragtning."

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Det kan oplyses, at jeg er grundlæggende uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Det fremsendte forslag til afgørelse giver anledning til følgende yderligere bemærkninger:

For så vidt angår lånene til [person2] ydet af henholdsvis [person4] og [person3] fremlægges to erklæringer som bilag 43-44.

Af erklæringerne fremgår, at [person4] og [person3] erklærer at have modtaget tilbagebetaling på henholdsvis kr. 300.000 og kr. 400.000 for de ydede lån til [person2]."

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B. I det omfang selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan SKAT foretage ansættelsen skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Løn

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 514.504 kr.

Klageren har vedkendt sig denne beskatning, med undtagelse af beskatningen af 14.000 kr., 9.000 kr. og 36.000 kr., i alt 59.000 kr., som SKAT fejlagtigt har medtaget to gange i afgørelsen.

SKAT har erklæret sig enig i den nye opgørelse fra klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse med 59.000 kr. for dette punkt.

Øvrige kontante indsætninger

Det fremgår af klagerens kontoudtog fra [finans2] og [finans1], at der er indsat adskillige kontantbeløb på kontiene i løbet af 2012. En del af beløbene er løn, som klageren har anerkendt skal beskattes, jf. ovenfor. Andre beløb er ifølge klageren omsætning fra de af klageren ejede selskaber. Endelig er flere af beløbene ifølge klageren indsat for at foretage møntveksling.

Klageren har erkendt at han skal beskattes af 226.878 kr. af de øvrige kontante indsætninger.

Henset til at SKAT har dokumenteret flere formueoverførsler til klagerens konti, der ikke er selvangivet, finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at der er tale om beløb, der ikke skal undergives beskatning. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Landsskatteretten finder det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at de omhandlede beløb er omsætning fra klagerens selskaber, som ikke skal tilregnes klagerens personlige indkomst. Der er lagt vægt på, at beløbene ikke ses hævet fra selskabernes kassekonti forud for indsætningerne på klagerens bankkonti, og at klageren ikke selv kan redegøre for, hvilke kassekonti-hævninger, der kan kobles sammen med hvilke kontantindsætninger på klagerens bankkonti. Pengestrømmene mellem klageren og selskaberne er således ikke dokumenterede. Der er endvidere lagt vægt på, at overførsel af selskabsomsætning til ejerens privatkonto må anses for at være en usædvanlig disposition, der ikke er forretningsmæssigt begrundet. Klageren har forklaret, at indsætningerne på hans privatkonto skyldtes, at selskaberne ikke kunne få en døgnboksaftale, hvorfor han var nødsaget til at indsætte omsætningen på sin egen konto. Henset til at klageren tillige har forklaret, at han kun indsatte penge i banken nogle få gange om måneden, er det bemærkelsesværdigt, hvorfor det skulle være nødvendigt for ham at dette kunne foregå på alle tider af døgnet.

Landsskatteretten finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at flere af indsætningerne ved videreoverførslen til selskaberne er påført teksten "lån", når der påstås at være tale om omsætning. Ydermere ses flere af indsætningerne at være bogført på selskabernes mellemregningskonti som et privat indskud, hvilket taler imod forklaringen om, at der skulle være tale om omsætning.

Klager har forklaret, at flere af beløbene er indsat for at foretage møntveksling. Han indsatte dem på sin konto for at han kunne holde styr på, hvor mange kontanter han havde i omløb. Henset til at klager tidligere overfor SKAT har betegnet indsætningerne som "privatforbrug", at dispositionerne må betegnes som udsædvanlige i forretningsforhold, og at klager ikke kan redegøre for, hvilke selskaber kontanterne hidrører fra, finder Landsskatteretten det ikke sandsynliggjort, at flere af indsætningerne er foretaget med det formål at foretage møntveksling for selskaberne.

Klageren har gjort gældende, at han ikke skal beskattes af 1.000 kr., 24.540 kr. og 3.000 kr., i alt 28.540 kr., som SKAT fejlagtigt har medtaget to gange i afgørelsen.

SKAT har erklæret sig enig i den nye opgørelse fra klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse med 28.540 kr. for dette punkt.

Omsætning fra [virksomhed8]

Klageren har fået indsat 312.250 kr. den 16. oktober 2012 og 192.250 kr. den 7. november 2012 på sin konto i [finans2]. Klageren gør gældende, at beløbene vedrører omsætningen for virksomheden [virksomhed8] i september 2012. Klageren købte virksomheden den 1. september 2012 og stiftede selskabet [virksomhed8] ApS den 13. september 2012. SKAT har på baggrund heraf forhøjet selskabets omsætning med 403.600 kr. for indkomståret 2012. Landsskatteretten lægger til grund at beløbene er omsætning fra selskabet for september 2012.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Repræsentanten gør gældende, at klageren ved opgørelsen af mellemregningskontoen i samtlige selskaber pr. 31. december 2012 har en negativ mellemregning på 9.149 kr., hvorfor der kan være tale om en udbetaling af tilgodehavende fra selskabet.

[virksomhed8] ApS er et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Den udbetalte omsætning kan ikke betragtes som et skattefrit tilgodehavende på baggrund af eventuelle krav, som klageren måtte have mod andre selskaber.

Beløbene skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det bemærkes endvidere, at lån m.v. ydet fra et selskab til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab, efter den 14. august 2012 skal betragtes og beskattes hos låntageren som en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1.

Indsætninger vedrørende [person5] og [person4]

Klager har fået overført 300.000 kr. påført teksten "OVERFØRSEL [person4]" den 8. oktober 2012, samt 50.000 kr. påført teksten "[person5]" den 11. oktober 2012 til sin konto i [finans2]. Repræsentanten har gjort gældende, at indsætningerne vedrører lån ydet af [person5] og [person4] til klageren. Der er fremlagt en erklæring benævnt "betalingskvittering", hvor [person4] erklærer at have modtaget betaling på 300.000 kr. fra klageren.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Landsskatteretten finder ikke at klageren har godtgjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation, der gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme, samt at lånets tilbagebetaling ikke kan dokumenteres. Den fremsendte erklæring er udarbejdet efter skattesagens opståen, og kan derfor ikke tillægges nogen særlig bevismæssig værdi.

Indsætning vedrørende [person3]

Klageren har fået overført 400.000 kr. påført teksten "LÅN TIL [person2]" den 10. august 2012 til sin konto i [finans2]. Repræsentanten har gjort gældende, at indsætningen vedrører et lån ydet af [person3] til klageren. Der er fremlagt et gældsbrev herom. Det fremgår af gældsbrevet, at gælden skal betales tilbage inden den 31. december 2012, og at kvittering for afdrag/eftergivelse skal meddeles skriftligt ved påtegning på gældsbrevet. Der er fremlagt en erklæring benævnt "betalingskvittering", hvor [person3] erklærer at have modtaget betaling på 400.000 kr. fra klageren.

Landsskatteretten finder ikke at klageren har godtgjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at tilbagebetalingen af lånet ikke kan dokumenteres, og at der ikke er sket påtegning om tilbagebetalingen på gældsbrevet. Den fremsendte erklæring er udarbejdet efter skattesagens opståen, og kan derfor ikke tillægges nogen særlig bevismæssig værdi. Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om et lån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse for klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse med i alt 87.540 kr.