|
|
Kendelse af 04-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018
Indkomstår:2009
SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er tysk statsborger.
Klageren blev pr. 1. juni 2009 ansat i et hollandsk firma: ”[virksomhed1] Ltd. Co,”men efterfølgende tilbudt ansættelse i Kina. Klageren har fra den 1. juli 2009 til og med den 30. september 2011 arbejdet for samme firma i Kina.
Klageren fik den 6. juli 2009 visum til Kina og fraflyttede Danmark den 16. juli 2009. I forbindelse med flytningen afmeldte klageren sig til Folkeregisteret, hvor han oplyste sin nye adresse i Kina. Adressen var hans arbejdsgivers adresse.
Det er oplyst af SKAT, at klageren ved fraflytningen til Kina var af den opfattelse, at han ikke skulle foretage sig mere end at afmelde adressen ved folkeregisteret. Desuden er det oplyst, at klageren under et møde i SKAT den 3. oktober 2013 har forklaret, at han troede alting var i orden, idet han var mødt ind på et skattecenter i juni 2009 for at få sit skattekort på plads inden afrejse til Kina. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren ved fraflytningen ikke henvendte sig til SKAT eller foretog sig andet vedrørende sine skatteforhold, idet klageren var vant til, at selvangivelsen blev udarbejdet automatisk.
Klagerens hustru og parrets to børn rejste ikke med klageren i juli 2009, men fraflyttede til Kina den 10. december 2009, idet hustruen fortsat arbejdede i Danmark, idet hun skulle stå for salget af familiens bolig i Danmark, og idet der først kunne arrangeres skoleplads på den internationale skole i [by1] primo 2010.
Ægteparret fik den 16. december 2008 vurderet deres fælles bolig, og formidlingsaftalen blev underskrevet den 25. maj 2009. Den 12. juni 2009 underskrev klageren en fuldmagt til sin hustru, således hun kunne indgå aftale om salg af huset.
Af skatteoplysningerne fremgår det, at klagerens ejendom var blevet solgt den 26. august 2009 med handelsdato den 1. november 2009.
Da hustruen fraflyttede Danmark, fik ægteparret en ny adresse i Kina, hvilket klageren ikke oplyste til folkeregisteret.
Af sygehusjournal fremgår det, at klageren blev indlagt den 20. februar 2010 for ”acute inferior myo-cardia infarction” (hjerteanfald) og udskrevet den 7. marts 2010.
Den 1. september 2011 skiftede klageren arbejdsgiver til [virksomhed2], fortsat i Kina.
Ved brev af den 17. november 2010 sendte SKAT forslag til skønsmæssig ansættelse af indkomsten for indkomståret 2009.
Den 17. december 2010 blev der dannet en årsopgørelse i overensstemmelse med forslaget. Årsopgørelsen var tilgængelig i klagerens skattemappe den 17. december 2010.
Klageren har oplyst, at han hverken har modtaget SKATs forslag til afgørelse eller årsopgørelsen for 2009 under opholdet i Kina.
Klagerens repræsentant har oplyst, at SKAT henholdsvis den 5. marts 2010 og den 17. marts 2011 fremsendte en servicemeddelelse til klagerens ægtefælle på adressen [adresse1], [by1] Kina. Det er ligeledes oplyst, at SKAT fremsendte en årsopgørelse til klagerens ægtefælle henholdsvis den 17. december 2010 og den 17. marts 2011 på samme adresse.
Det fremgår af klagerens skattemappe, ”TastSelv”, at klageren den 17. november 2008 bestilte en TastSelv kode, som han ændrede den 23. december 2008. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har haft logget sig på sin skattemappe efter fraflytningen til Kina.
Ved brev af den 19. marts 2013 sendte SKAT tilsigelse til udlægsforretning til klagerens adresse i Kina. Klageren reagerede ikke på brevet, og SKAT foretog udlæg i klagerens værdipapirer i [finans1] den 16. april 2013.
Klageren har oplyst, at han ikke modtog SKATs tilsigelse til udlægsforretning af 19. marts 2013.
Klagerens repræsentant har fremlagt et KMDIND notat fra den 8. maj 2013, hvor følgende er anført: ”fortsat udvandret – ingen kendt adresse”.
Klageren blev opmærksom på, at SKAT havde foretaget udlæg i hans aktier i sommeren 2013.
Der blev den 3. oktober 2013 afholdt et møde mellem ægteparret og en medarbejder fra SKAT. Det er oplyst af SKAT, at klageren på mødet blev forklaret, at indkomsten for 2009 var blevet takseret, da han ikke havde afleveret sin selvangivelse, og at taksationen kunne være forkert. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren var uenig og under mødet fremførte, at han var udrejst til Kina i juli 2009, og at han forinden havde afholdt møde med SKAT i 2009 for at få sit skattekort på plads.
Det fremgår af mødereferat, at klageren under mødet fik udleveret en selvangivelse for 2009 og af skattemedarbejderen blev bedt om at indsende denne. I den forbindelse er det oplyst af klagerens repræsentant, at klageren ønskede at udfylde selvangivelsen under mødet, men fik oplyst, at dette ikke kunne lade sig gøre. Hertil er det oplyst, at klageren ikke vidste, hvad han skulle gøre og derfor ikke fik indsendt sin selvangivelse. Samtidig forstod han fortsat ikke, hvorfor hans aktier var blevet tvangssolgt. Desuden har repræsentanten oplyst, at han fortsat var uvidende om, at SKAT først havde anset hans fulde skattepligt til Danmark for ophørt den 10. december 2009.
Den 25. august 2014 blev der afholdt et møde mellem klagerens hustru og en medarbejder i SKAT. Repræsentanten har anført, at SKAT under mødet oplyste klagerens hustru om, hvorfor SKAT havde foretaget en taksering. SKAT har fremført, at medarbejderen på mødet anmodede om, at klageren indsendte sin selvangivelse. Der blev på mødet den 25. august 2014 udleveret en kopi af SKATs forslag til afgørelse.
Den 24. februar 2015 sendte klageren en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2009.
Den 14. juli 2015 kontaktede klageren SKAT telefonisk. Det fremgår af sagsnotat, at klageren var uforstående omkring den skønsmæssige skatteansættelse og fortsat ikke forstod, hvorfor SKAT havde foretaget udlæg.
Ved brev af den 17. juli 2015 sendte SKAT et nyt forslag til afgørelse.
Den 8. oktober 2015 blev der afholdt et møde i SKAT mellem klageren, repræsentanten og en medarbejder i SKAT, hvor sagens fakta blev gennemgået. Under mødet oplyste klageren bl.a., at han ikke kunne huske, om han havde bestilt en TastSelv kode.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.
SKAT har anført følgende:
”SKAT genoptager ikke din skatteansættelse for indkomståret 2009
Sagsfremstilling og begrundelse
Faktiske oplysninger
Du har for indkomståret 2009 en udvidet selvangivelse. Da der ikke bliver indsendt en selvangivelse for 2009 bliver du taxeret. Dette sker ved forslag af 17. november 2010. Forslaget er fremsendt til din kinesiske adresse som er opført i CPR. Der kommer ingen indsigelse eller bliver fremsendt en selvangivelse for 2009.
Det fremgår af CPR at du udrejser fra Danmark 16. juli 2009. Der indsendes ikke skema 04.029
Oplysninger til SKAT om din bopæl når du flytter fra Danmark.
Formålet med dette skema er at fastlægge skattepligten til Danmark i forbindelse med udrejse.
Du og din ægtefælle møder den 3. oktober 2013 på [skattecenter1]s ekspedition. Du får her forklaret hvorfor du har en stor restskat for 2009 af (...). Han forklarer at du er blevet taxeret for 2009. Du bliver bedt om at indsende en selvangivelse for 2009 og redegøre for dine indkomster. Du får udleveret en selvangivelse for 2009. Der bliver ikke indsendt en selvangivelse til SKAT.
Du og din ægtefælle møder i ekspeditionen i [by2] igen den 25. august 2014 angående din restskat for 2009. Du oplyser at du nu vil indsende en selvangivelse.
Regler og praksis
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker en skatteansættelse genoptaget, rette henvendelse til SKAT senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af indkomståret.
Efter udløbet af fristen i § 26 stk. 2 kan der tillades ekstraordinær genoptagelse efter § 27 stk. 1 nr. 8, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det er desuden et krav, at den skattepligtige retter henvendelse til SKAT inden 6 måneder efter den pågældende er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelse jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. punktum.
Efter praksis, som er gengivet i SKATs "Den Juridiske vejledning" afsnit A.A.8.2.3.10, fremgår, at tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 kræver, at der foreligger særlige omstændigheder. Glemte eller oversete fradrag kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse, hvis dette alene er baggrunden for anmodningen. Dette gælder tilsvarende, hvis den skattepligtige har selvangivet en indkomst med et for stort beløb.
Såfremt SKAT har begået fejl i forbindelse med behandlingen af de tidligere års skatteansættelser er dette en særlig omstændighed, hvis SKAT har begået ansvarspådragende fejl. Er der tale om andre fejl fra SKATs side, skal fejlen have medført en urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Herudover kan genoptagelse ske i tilfælde af svig fra tredjemand eller andre situationer, der kan kvalificeres som" særlige omstændigheder", f.eks. alvorlig sygdom der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser.
Indsigelser til SKATs forslag
Du har telefonisk gjort indsigelser over SKATs forslag.
Der har den 8. oktober 2015, været afholdt møde her på [skattecenter2] efter anmodning fra din revisor. Din revisor deltog i mødet.
Du gennemgik hændelsesforløbet i forbindelse med din udrejse til Kina. Du var af den opfattelse at når der var sket afmeldelse til folkeregisteret, med oplysning om at du nu var udrejst, var der ikke yderligere der skulle foretages. Heller ikke vedrørende dine skatteforhold. Fandt at du havde betalt nok i skat.
Du får en adresse i Kina, som er din arbejdsgivers adresse. Du har spurgt din arbejdsgiver om der var kommet post til ham. De oplyser at der ikke er kommet noget post til ham fra Danmark.
Bliver registeret i Kina og får et visa. I Kina opgør firmaet en skatteopgørelse som går til myndigheder.
I foråret 2010 blev du meget syg i Kina. Du skiftede adresse i forbindelse med at din ægtefælle kom til landet i slutningen af 2009. I 2011 skifter du arbejdsgiver til [virksomhed2].
I 2013 opdager du at SKAT havde gjort udlæg i en konto som du havde i banken her i Danmark.
I efteråret 2013 er du på ferie i Danmark og kontakter da SKAT i [by2]. Her får du oplyst at din restskat skyldes en taxation for indkomståret 2009. Du får udleveret en selvangivelse for 2009 og anmodes om at indsende denne. Mener, at de oplyste, at selvangivelsen den kun kunne/skulle indberettes elektronisk.
Du var igen til møde med [skattecenter1] i sommeren 2014. Du bliver igen anmodet om at indsende din selvangivelse for 2009.
Du kan ikke huske, om du har haft en TastSelv kode, til brug for din skattemappe.
Revisor finder, at [person1] først bliver bekendt med taxationen ved mødet med SKAT den 25. august 2014, hvor han får udleveret en kopi af forslaget og hvor der bliver oplyst om de skønsmæssige lønindkomster.
SKATs kommentar til indsigelsen
Af din skattemappe (profil) fremgår det på siden, over hændelser i TastSelv (logbogen) bl.a., at du den 17. december 2008 bestiller (pinkode brev) en TastSelv kode.
Den 23. december 2018 ændrer du TastSelv koden og du ændrer, via TastSelv din forskudsopgørelse for 2009.
Den 28. april 2009 indberetter du din årsopgørelse/selvangivelse for indkomståret 2008, via TastSelv
Den 17. februar 2015 autoriserer du din revisor til din skattemappe.
Den 29. marts 2015 indberetter/ændre du din email adresse til TastSelv.
Den 3. juni 2015 ændrer du din TastSelv kode.
Din ægtefælle bestiller ligeledes en TastSelv kode i december 2008.
Som det fremgår af ovenstående har du haft en TastSelv kode og du har dermed også haft muligheden for, at gå på din skattemappe, for bl.a. at se din årsopgørelse for 2009.
SKAT finder, at du allerede den 3. oktober 2013 bliver gjort bekendt med, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 er taxeteret og ikke den 25. august 2014, som din revisor påstår. Du bliver i forbindelse med møde den 3. oktober anmodet om at indsende en selvangivelse for 2009. Der er derfor forløbet mener end 6 måneder fra hvor du er bekendt med din skatteansættelsen og indtil du indsender en anmodning, nemlig den 24. februar 2015.
Derudover har SKAT den 17. november 2010 fremsendt forslag til taxation for indkomståret 2009 til dig, til den oplyste adresse i Kina. Din årsopgørelse for 2009 var tilgængelig for dig på TastSelv den 17. december 2010.
SKATs begrundelse
Din ansøgning om genoptagelse er indsendt senere end den 1. maj 2013, hvorfor der ikke kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.
Din revisor har i skrivelsen af 24. februar 2015, gjort gældende, at du først den 25. august 2014, ved mødet med [skattecenter1], er blevet opmærksom på, at du er taxeret for 2009.
Du blev allerede 3. oktober 2013 gjort opmærksom på, at din skatteansættelse for 2009 var taxeret. Derudover har SKAT den 17. november 2010 fremsendt forslag til taxation for indkomståret 2009 til dig, til den oplyste adresse i Kina.
Du har derfor ikke søgt, om genoptagelse indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. punktum, der er på 6 måneder, fra du er blevet bekendt med ansættelsen (taxationen) for 2009, der kan begrunde en genoptagelse.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, 1. punktum, anses derfor heller ikke for overholdt. Der kan henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3.11 Betingelsen om varsling inden 6 måneder.
SKAT finder, at der ikke er kommet nye oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse.
SKAT fastholder derfor det udsendte forslag”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2.
Repræsentanten har bl.a. anført følgende:
”Baggrunden for at vi anser [person1] for berettiget til Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
[person1] forsøget på mødet den 3. oktober 2013 at få lov at udfylde den udleverede selvangivelse hos SKAT, men får besked på at dette kan lade sig gøre. [person1] forstår desværre ikke hvad han så skal gøre, og får derfor ikke indsendt selvangivelsen derefter, da han rejser tilbage til Kina. Det går på mødet ikke op for [person1], at SKAT først anser hans fulde skattepligt til Danmark for at være ophørt den 10. december 2009.
[person1] bliver således først opmærksom på, at forhøjelsen af den danske indkomst vedrører en periode efter hans fraflytning til Kina i forbindelse med at hans ægtefælle den 25. august 2014 var til møde med SKAT i [by2], da de fortsat ikke forstod hvorfor hans aktier var blevet tvangssolgt for at dække [person1] skattegæld for indkomståret 2009.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Der er efter vores opfattelse begået en myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse (taksationen) af [person1] indkomst for indkomståret 2009, da man først har anset hans fulde skattepligt for at være ophørt pr. 10. december 2009.
Det fremgår af juridisk vejledning, at.
"Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem.
Det gælder dog ikke, hvis den tilbageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, f.eks. for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen.
Der henvises i juridisk vejledning endvidere til TfS 1986, 299 ØLR.
Da [person1] ægtefælle udelukkende har opholdt sig i Danmark i perioden fra den 17. juli 2019 til den 10. december 2009 af hensyn til børnenes skolegang, og for at sælge deres fælles ejendom, da har opholdet udelukkende været af midlertidig karakter, og [person1] fulde skattepligt må således anses for at være ophørt allerede pr. 17. juli 2009.
Det skal endvidere bemærkes, at baggrunden for at ægtefællerne ikke flyttede på samme tid, skyldes at jobmuligheden kom meget pludselig, og [person1] og hans ægtefælle havde således ikke haft mulighed for at planlægge fraflytningen til Kina.
[person1] ægtefælles ophold I Danmark var således af midlertidig karakter, og skyldes udelukkende hensyn til børnenes skolegang og afvikling af bopæl.
Der skal endvidere bemærkes, at [person1] aldrig har modtaget korrespondance fra SKAT, og således først er blevet opmærksom på den fejlagtige ansættelse for indkomståret 2009 den 25. august 2014. Det blev ikke nævnt på mødet den 3. oktober 2013, at [person1] var blevet beskattet af indkomst efter hans fraflytning den 17. juni 2009.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at det er en betingelse for at opnå ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelsesanmodningen indsendes senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Det skal endvidere bemærkes, at [person1] den 20. februar 2010 fik et hjerteanfald, som det tog lang tid for ham at komme over, og han fik således først fokus på hans skattemæssige forhold for indkomståret 2009 efter hans kones møde ved SKAT den 25. august 2014.
Da [person1] først er blevet opmærksom på at han er blevet takseret for indkomståret 2009 den 25. august 2014, da er fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009 den 25. februar 2015.
SKAT skriver i deres afslag, at de ikke mener at [person1] er berettiget til genoptagelse, da han allerede den 3. oktober 2013 er blevet bekendt med at han takseret for indkomståret 2009. Det er dog først den 25. august 2014, at han bliver gjort opmærksom på, at SKAT har anset ham for fuld skattepligtig til Danmark for perioden den 27. juli - 10. december 2009, selvom han allerede den 27. juli 2009 fraflytter Danmark, og bliver fuld skattepligtig i Kina.
[person1] havde ikke fantasi til at forestille sig, at Danmark ville beskatte en tysk statsborger for en periode, hvor han ikke var bosiddende i Danmark.
Den skattepligtige indkomst bedes nedsat således:KR.
Dansk lønindkomst der ikke er indberettet takseret til250.000
Bedes nedsat til indberettet fir telefon fra Pall Corporation 1.250
Nedsættelse af indkomsten248.750
Udenlandsk lønindkomst takseret til300.000
Bedes nedsat til modtaget løn fra Holland (skønsmæssigt ansat til)50.000
Nedsættelse af indkomsten250.000. ”
Klagerens bemærkninger af den 24. november 2017
Klagerens repræsentant har anført følgende:
”Det skal supplerende, til det i klagen anførte, her fremhæves, at [person1] efter sin tilflytning til Kina skiftede adresse den 18. november 2009 fra unit [adresse2] [by1] til [adresse3], [by1], jf. bilag 14 samt fra 1. november 2011 til [adresse4], [by1].
Som anført i klagen, modtog [person1] ikke SKATs forslag til afgørelse, mens han boede i Kina.
Tilsvarende kom SKATs tilsigelse til fogedforretning 19. marts 2013, jf. bilag 15, aldrig frem til [person1], hvorfor SKAT 13. april 2013 foretog udlæg på et forkert grundlag, jf. bilag 16. Det bemærkes hertil, at tilsigelsen af 19. marts 2013 formentlig er kommet retur til SKAT, idet SKAT 8. maj 2013, har noteret ”Fortsat udvandret – ingen kendt adresse”, jf. bilag 17. [person1] modtog aldrig orientering herom. [person1] blev først bekendt med udlægget ved kontakt med [finans1].
[person1] og hans ægtefælle fik i december 2008 vurderet huset af [virksomhed3], jf. bilag 18, og 25. maj 2009 blev formidlingsaftale om salg af huset underskrevet, jf. bilag 19.
Primo juni 2009 henvendte [person1] og ægtefællen sig til advokat og fik ham til at udfærdige en salgsfuldmagt, således at ægtefællen kunne indgå aftale om salg af huset, da [person1] jo stod overfor fraflytning af landet, jf. bilag 20. 26. august 2009 blev der underskrevet slutseddel om salg af huset, jf. bilag 21.
Den eneste grund til, at hustruen og børnene ikke rejste med [person1] i juli 2009 var, at der først skulle arrangeres skoleplads på den internationale skole i [by1], hvor børnene først startede primo 2010. Børn og ægtefælle udrejste af Danmark 10. december 2009. Der blev indgået formidlingsaftale og huset blev da også sat til salg allerede den 25. maj 2009, hvorfor den i SKATs Juridiske Vejledning, C.F.1.2.3. vedrørende den tilbageblevne ægtefælles ophold alene er midlertidigt, er opfyldt, hvorfor [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte på udrejsetidspunktet 7. juli 2009. Til støtte herfor henvises udover SKATs Juridiske Vejledning til TfS 1986, 299Ø (Brønners).
Det er således åbenbart, at SKATs afgørelse er truffet på et forkert grundlag, da [person1] fulde skattepligt til Danmark var ophørt. SKAT var bekendt med, at huset var solgt allerede i august 2009, og SKATs afgørelse er derfor allerede af den grund fejlbehæftet. Hertil kommer, at SKAT i sin skønsudøvelse ikke må foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af indkomsten, jf. f.eks. FOB 1990 197-201 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:
”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.
Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.
Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)
Det gøres derfor gældende, at SKATs afgørelse vedrørende taksation for indkomståret 2009 også af en grund er fejlagtig.
Det skal subsidiært til fristdelen anføres, at SKAT i den påklagede afgørelse har lagt til grund, at
SKAT på mødet 3. oktober 2013 på [skattecenter1] forklarede Hermann Bernard Christian
Hambach at indkomsten for 2009 var blevet takseret, da der ikke var indgivet selvangivelse, og at denne taksation kan være forkert. [person1] protesterede på mødet herover og oplyste, at han var udrejst til Kina i juli 2009, og at han forinden havde holdt møde med SKAT i 2009 for at få skattekortet på plads. SKAT blev således gjort bekendt med, at [person1] allerede i juli 2009 var udrejst af Danmark, og at han ikke var enig i skatteansættelsen for 2009. Skattemedarbejderen bad [person1] om at udfylde en (S10) selvangivelsesblanket, som han fik udleveret af Skattemedarbejderen, idet der manglede at blive udfyldt en sådan, samt da skattemedarbejderen jo oplyste, at taksationen for 2009 kunne være forkert. Skattemedarbejderen har ikke opfattet situationen som en anmodning om genoptagelse, men det var ikke desto mindre lige præcis, hvad skattemedarbejderen burde have anset [person1]s protest - sammenholdt med oplysningerne om fraflytningstidspunktet - for. Og en anmodning om genoptagelse af den skatteansættelse, som skattemedarbejderen oplyste, kunne være forkert og sammen med udlevering af (S10) blanketten have noteret, at skatteansættelsen for 2009 var søgt genoptaget. Videre burde skattemedarbejderen have orienteret [person1] om muligheden for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2009 i stedet for blot at udlevere en S10-selvangivelsesblanket.
SKAT har i sin afgørelse i stedet valgt at anse revisors formelle opfølgning på mødet 3. oktober
2013 i brevet af 24. februar 2015 for en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. En anmodning på mødet 3. oktober 2013 var rettidig ifht. fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det gøres derfor subsidiært gældende, at [person1] på mødet 3. oktober 2013 anmodede SKAT om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009.
Mere subsidiært gøres det gældende, at såfremt det på mødet passerede, ikke anses som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, så burde skattemedarbejderen have oplyst [person1] om, at han kunne anmode om genoptagelse på stedet, og at det så ville være rettidigt i stedet for at udlevere en selvangivelsesblanket. Denne sagsbehandlingsfejl fører til, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for overholdt.”
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende:
”Til forslaget til afgørelse henviser [person1] til de i den tidligere repræsentants indlæg anførte og indlæg af 24. november 2017, idet det i disse indlæg anførte fastholdes.
Det fremgår af forslaget til afgørelse, at der er enighed om, at der
”på årsopgørelse fejlagtigt blev medtaget en skønnet indkomst for 2009.”
Der er tale om en beløbsmæssig betydelig skønsmæssig forhøjelse af [person1]s indkomst, idet SKAT skønsmæssigt har forhøjet indkomsten med 550.000 kr., som stort set er en fordobling af indkomsten i forhold til den øvrigt indberettede løn m.v.
Videre er det anført, at dette dog efter Landsskatterettens opfattelse ikke i sig selv udgør en ”særlig omstændighed”, idet det efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 16 påhvilede [person1] at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen.
Dette synspunkt er ikke i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27 og lovmotiverne hertil.
Efter § 27, stk. 1, nr. 8 kan der foretages ekstraordinær genoptagelse når
”Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”
Af lovmotiverne fra 2003 i de almindlige bemærkninger fremgår det:
”De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.
Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres. Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.
Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.
Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.” (min understregning)
Videre fremgår det af de særlige bemærkninger til stk. 1, nr. 8:
”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.
Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.
Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.” (mine understregninger)
Således følger der direkte af lovmotiverne, at en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse er en ”særlig omstændighed”, der efter nr. 8 giver adgang til ekstraordinær genoptagelse. Hvis der i den forbindelse stilles krav om, at skatteyderen skulle have kontrolleret sin årsopgørelse, så ville bestemmelsen ikke give nogen mening, idet der i den situation altid vil være mulighed for enten at påklage den urigtige årsopgørelse/afgørelse eller anmode om ordinær genoptagelse – som jo er reguleret af § 26 og som alt andet lige er betydeligt lettere at komme igennem med en anmodning om.
Hertil kommer, at [person1] ikke har været bekendt med, at SKAT udsendte forslag til afgørelse med en betydelig skønsmæssig ansættelse for 2009 eller at SKAT traf afgørelse i overensstemmelse hermed i årsopgørelsen.
SKAT har i 2009 såvel som i 2010 skrevet til [person1]s ægtefælle på adressen, [adresse1] [by1] i Kina, jf. bilag 22.
Forslag til afgørelse af 17. november 2010 (bilag 3) er stilet til [person1]s tidligere adresse og kom aldrig frem til ham. Imidlertid var SKAT vidende om, at familien boede på en anden adresse, hvortil SKAT korresponderede med andre af hans familiemedlemmer.
Hertil kommer, at SKAT også i 2013 sendte breve vedrørende udlægsforretningen, som efter SKATs angivelser i KMD må være kommet retur til SKAT, jf. det i indlæg af 24. november 2017 anførte herom. Det fastholdes derfor, at SKATs udlæg den 13. april 2013, jf. bilag 16, er foretaget på et forkert grundlag da SKAT var vidende om familiens korrekte adresse og derfor bør ophæves af SKAT.
[person1] er og var tysk statsborger.
Videre viser SKATs login-oplysninger for [person1], at han efter sin fraflytning fra Danmark i sommeren 2009 ikke har logget sig på skattemappen, jf. bilag 23.
Da hverken forslaget til afgørelse eller årsopgørelsen kom frem til [person1], havde han ingen mulighed for at protestere over den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten.
Den foretagne skønsmæssige forhøjelse, der førte til en fordobling af indkomsten, er fejlagtig, jf. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, side 11, 5. afsnit. Landsskatteretten må lægge til grund, at den manglende partshøring skyldes SKATs forhold, da SKAT på tidspunktet for udrejsen var bekendt med familiens korrekte adresse i Kina. Den manglende partshøring og orientering om afgørelse førte til, at afgørelsen ikke blev påklaget til Landsskatteretten. Det gøres gældende, at der i modsætning til Højesterets dom gengivet i SKM2004.470.H, så ville [person1]s protest over forslaget til afgørelse eller klage over årsopgørelsen have haft betydning, hvorfor SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for 2009 er ugyldig.
Der er således tale om at SKATs skønsmæssige ansættelse er materielt fejlagtigt og formelt ugyldig. Betingelserne for genoptagelse efter nr. 8 er derfor opfyldt.
I den situation skal ekstraordinær genoptagelse tilladelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
For så vidt angår 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, henvises til det tidligere fremførte herom.
Således gøres det principalt gældende at 6-månedersfristen løb fra 25. august 2014, hvorfor fristen er overholdt, jf. det i sagsfremstillingen side 7.-8. anførte, samt det i referat af det hemmelige telefonmøde 12. september 2017 anførte.
Det skal subsidiært til fristdelen anføres, at SKAT i den påklagede afgørelse har lagt til grund, at SKAT på mødet 3. oktober 2013 på [skattecenter1] forklarede [person1] at indkomsten for 2009 var blevet takseret, da der ikke var indgivet selvangivelse, og at denne taksation kan være forkert. [person1] protesterede på mødet herover og oplyste, at han var udrejst til Kina i juli 2009, og at han forinden havde holdt møde med SKAT i 2009 for at få skattekortet på plads. SKAT blev således gjort bekendt med, at Hermann
Bernard Christian Hambach allerede i juli 2009 var udrejst af Danmark, og at han ikke var enig i skatteansættelsen for 2009. Skattemedarbejderen bad [person1] om at udfylde en (S10) selvangivelsesblanket, som han fik udleveret af Skattemedarbejderen, idet der manglede at blive udfyldt en sådan, samt da skattemedarbejderen jo oplyste, at taksationen for
2009 kunne være forkert. Skattemedarbejderen har ikke opfattet situationen som en anmodning om genoptagelse, men det var ikke desto mindre lige præcis, hvad skattemedarbejderen burde have anset [person1]s protest - sammenholdt med oplysningerne om fraflytningstidspunktet - for. Og en anmodning om genoptagelse af den skatteansættelse, som skattemedarbejderen oplyste, kunne være forkert og sammen med udlevering af (S10) blanketten have noteret, at skatteansættelsen for 2009 var søgt genoptaget. Videre burde skattemedarbejderen have orienteret [person1] om muligheden for at få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2009 i stedet for blot at udlevere en S10-selvangivelsesblanket.
SKAT har i sin afgørelse i stedet valgt at anse revisors formelle opfølgning på mødet 3. oktober
2013 i brevet af 24. februar 2015 for en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. En anmodning på mødet 3. oktober 2013 var rettidig ifht. fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det gøres derfor subsidiært gældende, at [person1] på mødet 3. oktober
2013 anmodede SKAT om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009.
Mere subsidiært gøres det gældende, at såfremt det på mødet passerede, ikke anses som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, så burde skattemedarbejderen have oplyst [person1] om, at han kunne anmode om genoptagelse på stedet, og at det så ville være rettidigt i stedet for at udlevere en selvangivelsesblanket. Denne sagsbehandlingsfejl fører til, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for overholdt.”
Landsskatterettens afgørelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2013. Klageren, der først søgte om genoptagelse den 24. februar 2015, kan således alene opnå genoptagelse, såfremt han opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Efter bestemmelsen er det skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Det kan ubestridt lægges til grund, at klageren ikke foretog en indberetning eller indsendte sin selvangivelse rettidigt for indkomståret 2009 til SKAT, hvorfor SKAT skønsmæssigt ansatte klagerens indkomst.
Landsskatteretten finder, at den forkerte skatteansættelse i sig selv udgør særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det lægges til grund, at det af SKAT udøvede skøn over klagerens indkomst for indkomståret 2009 er åbenbart urimelig i forhold til de faktiske omstændigheder. Klagerens skønsmæssige ansættelse er ansat til 550.000 kroner, mens indkomsten alene udgjorde 300.000, hvorfor der er tale om en betydelig skønsmæssig forhøjelse, der har væsentlig betydning for klageren.
Det er ligeledes Landsskatterettens opfattelse, at klagerens sygdomsforløb, herunder indlæggelse på [by1] [hospital], må anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde suspension af genoptagelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der er henset til, at sygdomsforløbet i den omhandlende periode ikke kan bebrejdes klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens henvendelser rettidigt og inden udløbet af fristen af den ordinære genoptagelsesfrist.
Herefter finder Landsskatteretten, at der anses at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og 6-måneders fristreglen i § 27, stk. 2 er imidlertid kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse.
En ansættelse kan kun foretages efter de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.
Det lægges til grund, at det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at SKAT skal yde vejledning og bistand til personer, der har spørgsmål inden for SKATs sagsområde. Retten finder, at der på grundlag af det fra klageren anførte består en sådan usikkerhed om, hvorvidt SKAT på mødet den 3. oktober 2013 har opfyldt sin vejledningspligt korrekt, herunder vejledning om muligheden for at anmode om genoptagelse, at dette må medføre, at SKAT skal se bort fra, at anmodningen om genoptagelse ikke er foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.
Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.