Kendelse af 05-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Indkomståret 2011

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren modtog i 2011 og 2012 henholdsvis 277.520 kr. og 278.422 kr. i løn for sit arbejde som chauffør på [Ambassade] i Danmark. Lønnen blev ikke selvangivet.

Den 4. december 2014 traf SKAT afgørelse om at forhøje klagerens udenlandske indkomst med 277.520 kr. i 2011 og 278.442 kr. i 2012. Det skete på baggrund af oplysninger modtaget fra klageren, herunder kopi af ansættelseskontrakt for klagerens ansættelse på [Ambassade] i Danmark i 2011 og 2012 og kopi af lønsedler for samme periode.

Den 27. august 2015 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren henviste bl.a. til, at hans skatteforhold ikke er enkle, og at SKAT forud for forhøjelsen den 4. december 2014 ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt om klageren er omfattet af Wienerkonventionen af 18. april 1961, om diplomatiske forbindelser m.v.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT har anført følgende:

”Afgørelse

SKAT ændrer ikke din skat, allerede fordi der ikke er materielt grundlag for nogen indkomstændring. Vi mener ikke, at det ved denne henvendelse er dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs tidligere afgørelse er forkert på grund af urigtige faktiske eller retlige forhold. Vi finder derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse for 2012 eller ekstraordinær genoptagelse for 2013, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2 og 27.

Vores begrundelse er uddybet nedenfor.

Sagens faktiske forhold

I brev af 27. august 2015 har din advokat bedt om genoptagelse af dine skatteansættelser for 2011 og 2012.

Baggrunden for henvendelsen er, at SKAT ved afgørelse af 4. december 2014 forhøjede din indkomst for 2011 og 2012 med henholdsvis 277.520 kr. og 278.422 kr. Der er tale om ikke selvangivet B-indkomst vedrørende din ansættelse som chauffør ved [Ambassade]. Du er filippinsk statsborger og blev ansat ved [Ambassade] ved aftale af 13. november 2007 på ubestemt tid. I ansættelsesaftalens punkt 5 er anført: ”Ansatte er selv ansvarlig for betaling af skatter ifølge den for den ansatte gældende lovgivning.”

Det fremgår af SKATs afgørelse af 4. december 2014, at du ved SKAT er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, siden du flyttede her til landet i 1984, og at du ikke anses for omfattet af Wienerkonventionen. Du har ikke klaget over SKATs afgørelse af 4. december 2014.

Din rådgiver anfører i genoptagelsesanmodningen, at du ved din ansættelse hos [Ambassade] fik oplyst, at indkomsten derfra ville være skattefri. Han finder derfor, at du har været i god tro omkring manglende selvangivelse af denne indkomst. Han mener ikke, at det fremgår af SKATs afgørelse af 4. december 2014, hvorvidt din retsstilling har været undersøgt til bunds - herunder om du kan være omfattet af Wienerkonventionen. I finder således SKATs sagsbehandling i forbindelse med afgørelsen af 4. december 2014 sporadisk.

Du har ikke selvangivet nogen B-indkomst fra [Ambassade] for indkomstårene 2007-2010. For disse år er du derfor alene beskattet af A-indkomst indberettet fra anden arbejdsgiver.

Den 20. december 2014 har du genoptaget din skatteansættelse for 2013, idet du har tilføjet manglende lønindkomst fra [Ambassade] med 279.000 kr. i rubrik 15. For 2014 har du selvangivet løn fra [Ambassade] med 277.000 kr. via SKATs TastSelv den 16. marts 2015.

SKATs begrundelse:

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

For så vidt angår indkomståret 2011 er anmodningen om genoptagelse modtaget efter udløbet af tidsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Under visse betingelser kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT afviser at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012, allerede fordi vi ikke finder grundlag for nogen indkomstændringer for de pågældende år som forudsat ifølge skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2 og 27. Vi mener således, at de forhøjelser som SKAT har foretaget ved afgørelse af 4. december 2014 korrekt er henført til beskatning hos dig som fuldt skattepligtig.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 4. december 2014, at du ved SKAT er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, siden du flyttede her til landet i 1984, og at du ikke anses for omfattet af Wienerkonventionen.

Som chauffør ved [Ambassade] er du ikke diplomatisk repræsentant eller familiemedlem tilhørende hans husstand. Din stilling som chauffør medfører derfor, at du er omfattet af Wienerkonventionens bestemmelse i artikel 37, stk. 3, eller stk. 4. Fritagelse for skatter og afgifter oppebåret ved tjenesten ifølge begge disse bestemmelser forudsætter, at pågældende tjenestepersonale hverken er statsborger i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne.

Du kan derfor ikke være fritaget for skatter efter Wienerkonventionen, selvom du er filippinsk statsborger, da du har haft fast bopæl i Danmark siden 1984. Vi finder således ikke, at der med henvisningen til Wienerkonventionen i denne sag er fremlagt nye oplysninger. Vi finder det derfor både korrekt og tilstrækkeligt, at det i SKATs afgørelse af 4. december 2014 er anført, at du ikke er anset for omfattet af Wienerkonventionen.

Vi kan supplerende oplyse, at Østre Landsret i afgørelsen U.2003.2472Ø tilkendegav, at en chauffør ansat på [Ambassade] ikke var omfattet af diplomatisk immunitet, hverken efter Wienerkonventionens artikel 37, stk. 2 eller stk. 3 i forbindelse med en erstatningssag for spirituskørsel og førerretsinddragelse.

Desuden blev en dansk bosiddende person, med dobbelt statsborgerskab, som var ansat på en udenlandsk ambassade i afgørelsen SKM2015.228ØLR ikendt straf ifølge skattekontrollovens § 16 for manglende selvangivelse af sin løn fra ambassaden som B-indkomst.

På baggrund af ovenstående finder vi ikke, at I har dokumenteret eller sandsynliggjort, at SKATs tidligere afgørelse af 4. december 2014 er forkert på grund af faktiske eller retlige forhold. SKAT genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage hans skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren har bl.a. anført følgende:

”Det skal oplyses, at klager ved sin ansættelse hos [Ambassade] fik oplyst, at indkomsten som blev udbetalt vil være skattefri, idet dette gælder for de ansatte på ambassaden. Dette er også baggrunden for, at klager oplyste dette til mødet hos SKAT, da klager havde et møde med SKAT.

Klager har således været i god tro og været i berettiget til at tro, at udbetalingen fra ambassaden ikke var skattepligtig, hvorfor han ikke har foretaget yderligere i forhold til SKAT, herunder selvangivet udbetalingerne.

Af SKAT’s afgørelse, fremgår det ikke om, hvorvidt SKAT nærmere og til bunds har undersøgt om min klients retsstilling, herunder hvorvidt klager kan være omfattet af Wienerkonventionen, idet SKAT uden videre har antaget at dette ikke er tilfældet. En sådan sporadisk sagsbehandling hos SKAT taler tillige for, at der skal ske ordinær og ekstraordinær genoptagelse af min klients indkomstgrundlag for 2012 og 2011.

Ved et at ansættelsesforhold, kan en arbejdsgiver ikke blot pålægge medarbejderen i at varetage al skattemæssige, idet en sådan forpligtelse ligger hos arbejdsgiveren. Da klager netop fik oplyst, at udbetalingen var skattefrit, tyder det på, at klager er omfattet af wienerkonventionen, idet det er sådan arbejdsgiveren har betragtet ansættelsesforholdet som.

Det er væsentligt og afgørende, idet beløbene kr. 277.520 og kr. 278.422 er ret høje som medfører stor økonomisk konsekvens for klager, hvorfor det tillige taler for at der skal ske ordinær og ekstraordinær genoptagelse af min klients indkomstgrundlag for 2012 og 2011.

Sagens samlede omstændigheder taler således, at klagers indkomstgrundlag for 2011 og 2012 skal behandles og korrekt, hvorfor der skal genoptage ordinær af indkomstgrundlaget for 2012 samt ekstraordinær genoptage for indkomstgrundlaget for 2011.

Da klager ikke er enige med SKAT i sin afgørelse, er afgørelsen påklaget til Landsskatteretten.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankstyrelsens forslag til afgørelse:

”(...).

I klagers ansættelsesaftale, pkt. 5 var det anført: ”Ansatte er selv ansvarlig for betaling af skatter ifølge den for ansatte gældende lovgivning.”, jf. Bilag 1, s. 1.

Klager har oplyst, at klager ved ansættelse hos [Ambassade] fik oplyst, at indkomsten som blev udbetalt vil være skattefri, idet dette gælder for de ansatte på ambassaden. Dette er også baggrunden for, at klager oplyste dette til mødet hos SKAT, da klager havde et møde med SKAT.

Begrebet skattefrihed må i denne sammenhæng forstås således, at [Ambassade] påtager sig at indeholde skatten for de ansatte på ambassaden i det omfang, de ansatte ikke er omfattet af Wienerkonventionen. Ansættelsesaftalens, pkt. 5 fortolkes herefter ud fra fortolkningsbidraget ved oplysningerne givet til klager fra [Ambassade] og en retssystematisk fortolkning som indeholdende kildeskattelovens angivelser om A-skat, herunder navnlig kildeskattelovens §§ 46, stk. 1 og 68. Klager skulle ligeledes i øvrigt arbejde under samme vilkår som [Ambassade]s andre ansatte, hvilket indgår i den samlede vurdering efter Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.A.3.1.2 Honorar.

Indkomståret 2012

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget, jf. TfS 1997 713 V og SKM 2015 433 BR.

Klager har af faktisk karakter oplyst, at klager ved ansættelse hos [Ambassade] fik oplyst, at indkomsten som blev udbetalt vil være skattefri, idet dette gælder for de ansatte på ambassaden. Dette er også baggrunden for, at klager oplyste dette til mødet hos SKAT, da klager havde et møde med SKAT. At der kan lægges vægt på klagers forklaringer i vurderingen af om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 finder anvendelse fremgår af SKM 2008 628 Ø.

Der skal herefter ske en ordinær genoptagelse af klagers indkomstgrundlag for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Indkomståret 2011

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der foreligger en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, på baggrund af fortolkningen af parternes ansættelsesaftale.

Der skal herefter ske en ordinær genoptagelse af klagers indkomstgrundlag for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Hvis anmodningen er indsendt efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er det endvidere et krav, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte.

Klagerens anmodning om genoptagelse er dateret 27. august 2015. Genoptagelse af indkomståret 2011 skal derfor opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, mens anmodningen er fremsendt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvad angår indkomståret 2012.

Klageren havde bopæl i Danmark i 2011 og 2012 og var derfor fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren med visse undtagelser skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Klageren er derfor efter statsskattelovens § 4 skattepligtig til Danmark af sin løn fra [Ambassade] i Danmark på henholdsvis 277.520 kr. i 2011 og 278.422 kr. i 2012.

Som chauffør for [Ambassade] i Danmark er klageren efter rettens opfattelse at betragte som en del af repræsentationens tjenestepersonale som defineret i artikel 1, litra g, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser m.v. Der henvises til Østre Landsrets dom af 27. august 2003, offentliggjort i U 2003.2472 Ø.

Efter Wienerkonventionens artikel 37, stk. 3, skal medlemmer af repræsentationens tjenestepersonale, som hverken er statsborgere i modtagerstaten eller har fast bopæl i denne, fritages for afgifter og skatter af de emolumenter, de oppebærer i forbindelse med tjenesten.

Klageren havde bopæl i Danmark i 2011 og 2012 og omfattes derfor ikke af Wienerkonventionens skattefritagelse.

På denne baggrund finder retten ikke, at klageren ved sin anmodning om genoptagelse den 27. august 2015 har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringer i skatteansættelserne for 2011 og 2012. Klageren er derfor ikke berettiget til genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27.

SKATs afgørelses stadfæstes.