Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022

Journalnr. 16-0031037

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 1. december 2009 til den 30. november 2010 været registreret som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 452020 Karosseriværksteder og autolakererier.

Da klageren ikke har indsendt regnskab for indkomståret 2010, har SKAT foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige overskud i det pågældende indkomstår.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han i indkomståret 2010 var ejer og bruger af følgende køretøjer:

Reg.nr.	Type	1. indregistrering	Købt	Solgt
[reg.nr.1]	Ford Transit 100S Van H-D	30.09.1998	14.01.2010	16.06.2010
[reg.nr.2]	Mazda 323	06.12.1994	13.10.2010	18.03.2011

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det desuden, at klageren i indkomståret 2010 havde gæld for 294.567 kr.

Klagerens kæreste har den 8. februar 2012 rettet henvendelse til SKAT og oplyst, at klageren i 2010 var selvstændig, boede hjemme og ingen indkomst havde. Hun har desuden oplyst, at firmaet gik konkurs den 31. december 2010 og forespurgt, om SKAT havde brug for flere oplysninger fra klageren vedrørende sagen.

SKAT har i skrivelse af 10. februar 2012 besvaret klagerens kærestes henvendelse med oplysning om, at selvangivelsen kunne indberettes på TastSelv indtil den 13. februar 2012, hvorefter dette alene kunne ske ved at benytte en papirselvangivelse, som var fremsendt i maj 2011.

Klageren har den 13. februar 2012 ændret sine skatteoplysninger. Klageren har i den forbindelse oplyst, at han ikke havde nogen indtægt i 2010, da han var selvstændig, og at firmaet gik konkurs den 31. december 2010. Klageren har desuden oplyst, at han ikke på daværende tidspunkt vidste, hvad den samlede omsætning var, men at den var ca. mellem 200.000 – 400.000 kr. Klageren har oplyst, at han har en gæld efter firmaet på ca. 300.000 kr.

Klageren har desuden ændret sine skatteoplysninger den 24. august 2012. I den forbindelse har klageren oplyst, at han ifølge aftale med [person2] gerne vil ændre sine indtægter i sit daværende firma til 0 kr. for indkomståret 2010, da han ikke havde nogen indkomst i firmaet.

SKAT har ved skrivelse af 6. januar 2014 bedt klageren om at redegøre for sit privatforbrug, idet SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2010 til 2.207 kr.

Klageren har opgjort sit faktiske privatforbrug for indkomståret 2010 således:

Privatforbrug
Tobak, spiritus m.m.	18.000
Beklædning	6.000
Lommepenge	12.000
I alt	36.000

Klageren har oplyst, at han boede hos sin mor og kæreste i 2010 og derfor ikke havde nogle faste udgifter. Klageren har desuden oplyst, at han tog et lån på 65.000 kr. for at have lidt at leve af.

SKAT har ved skrivelse af 18. februar 2014 anmodet klageren om at fremsende virksomhedens regnskab for 2010. SKAT har i den forbindelse oplyst klageren om, at selvom virksomheden ifølge klagerens oplysninger ikke løb rundt, skal der foreligge et skattemæssigt årsregnskab, hvoraf over- eller underskud af virksomhed fremgår.

Af SKATs taksationsforslag udsendt den 15. april 2014 fremgår det, at SKAT på grund af manglende indsendelse af regnskab foreslog virksomhedens overskud takseret til 30.000 kr. i indkomståret 2010.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt årsopgørelse for 2010 i overensstemmelse med taksationsforslaget. Årsopgørelsen, der var til rådighed i skattemappen fra den 3. juni 2014, blev udsendt den 8. juli 2014.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige årlige forbrug i 2010 for en husstand med en enlig person under 60 år uden børn 203.512 kr.

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 24. august 2015 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 under henvisning til, at virksomheden ikke har haft det overskud, som SKAT har ansat.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 udløb den 1. maj 2014 jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

SKAT har til brug for privatforbrugsberegning brugt dine oplysninger i din årsopgørelse for 2010.

Privatforbruget er beregnet til 50.914 kr. for indkomståret 2010.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2010 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse.

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

SKAT imødekommer derfor ikke, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 skal genoptages ekstraordinært.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 26. oktober 2015 er ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt vejledningspligten, forventningsprincippet og officialprincippet.

Klageren har anført følgende:

”(...)

1. For så vidt angår den principielle påstand

Til støtte for den principielle påstand gøres det helt overordnet gældende,

At [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8,

At SKATs ansættelse af [person1]s overskud af virksomhed på kr. 30.000 i indkomståret 2010 er åbenbart urimelig og medfører en ukorrekt afgørelse,

At [person1] har drevet selvstændig virksomhed inden for autolakering, hvilket er et brancheområde, der er særdeles konkurrencepræget, idet en stor andel af uddannede autolakere vælger at blive selvstændige. [person1]s omsætning i 2010 har derfor været særdeles begrænset,

At det ud fra en udarbejdet råbalance for indkomståret 2010 direkte fremlægges bevis for, at [person1] i indkomståret 2010 har drevet virksomhed med underskud,

At ud fra en helhedsvurdering af sagens faktuelle oplysninger, skal nærværende sag realitetsbehandles.

1.1. Åbenbart urimeligt

1.1.1.Væsentlig indkomstændring

SKAT har skønsmæssig ansat [person1] overskud af virksomhed i indkomståret 2010 med i alt kr. 30.000. Ud fra en objektiv vurdering anses forhøjelsen som åbenbart urimelig.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 8, at der ved vurderingen af om der kan ske ekstraordinær genoptagelse skal ligges vægt på, om en ændring af skatteansættelserne vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige.

Hertil vurderes det, at en ændring af skattegrundlaget på mere end kr. 5.000 vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. En indkomstændring på kr. 30.000 opfylder derved betingelsen om, at indkomstændringen har en væsentlig betydning for [person1].

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det ud fra en udarbejdet råbalance for 2010, jf. bilag 4 direkte fremgår, at [person1] har haft et underskud på kr. 102.842,81 i indkomståret 2010. [person1] virksomhed er derfor ikke i nærheden af SKATs skønsmæssige skatteansættelse på kr. 30.000 af overskud af virksomhed.

Der foreligger således en beløbsmæssig forskel mellem det skønsmæssige beløb, og den korrekt udarbejdede råbalance på i alt 102.842,81. Den procentvise forskel er således 442,8 %. SKAT har således foretaget en materiel urigtig ansættelse af overskud af [person1]s virksomhed, hvorfor der andet end lige skal ske en skattenedsættelse på kr. 30.000 af overskud af virksomhed. Derfor har virksomheden aldrig tjent de penge, som vor klient bliver beskattet af, hvilket naturligvis har haft en stor påvirkning på [person1]s økonomi.

I nærværende sag er der således tale om, at vor klient svarer skat af et overskud, når det facto kan dokumenteres at der har været et større underskud. Konsekvensen heraf er, at vor klient er berettiget til underskud som følge af genoptagelse.

Det vil således være væsentligt urimeligt at opretholde SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010 vedrørende skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed, idet der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem skattemyndighedens ansatte beløb og det faktiske beløb.

Endvidere skal det bemærkes, at retspraksis viser et billede af, at der opstilles nogle krav til særlige omstændigheder for at en skatteansættelse kan genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, se hertil seneste afgørelse SKM 2015.723.LSR, hvor klageren fik medhold i genoptagelse af sin sag på grund af sit senere udarbejdede regnskab. Man lagde i afgørelsen vægt på, at det udarbejdede regnskab viste, at den skønsmæssige forhøjelse nåede frem til et alt for højt overskud af virksomheden. Landsskatteretten anså det således urimeligt at opretholde SKATsansættelse.

Se endvidere SKM 2006.412 LSR, hvor klageren fik medhold i genoptagelse af sagen på grund af omstændigheder med sygdom og personlige forhold i øvrigt. Man lagde i afgørelsen ligeledes vægt på, at skatteansættelsen var væsentlig højere og i uoverensstemmelse med de faktiske forhold, hvorefter Landsskatteretten anså det som urimeligt at opretholde SKATs afgørelse.

I nærværende sag er der tale om en indkomstændring på mere end kr. 5.000 hvilket begrunder en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Qua den udarbejdede råbalance for indkomståret 2010 er faktum, at [person1] har drevet underskudsvirksomhed i indkomståret 2010. SKATs ansættelse af overskud af virksomhed er, således at betragte for særdeles høj, hvorfor det vil være urimeligt at opretholde SKATs ansættelse.

Det gøres således gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010, idet der skal lægges vægt på den udarbejdede råbalance, der udviser et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation for indkomståret 2010.

Der er således ikke tvivl om, at såfremt skattemyndigheden ikke genoptager skatteansættelsen for indkomståret 2010 vil det medføre en materiel urigtig skatteansættelse for det pågældende indkomstår 2010. En rimelighedsvurdering af sagens forhold medfører herefter, at ovenstående indkomstår skal genoptages ekstraordinært.

Vi er hermed, på baggrund af ovenstående, meget uenige i SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse, da det efter vores vurdering er helt urimeligt at opretholde ansættelsen.

2. For så vidt angår den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende,

At [person1] har overholdt fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet [person1] aktivt har fremkommet med oplysninger af faktisk karakter til SKAT,

At [person1] har været i korrespondance med SKAT og heriblandt skattemedarbejderen [person2], hvor det blev aftalt, [person1] selv skulle gå ind via TastSelv og notere sin indtægt til 0 kr. for indkomståret 2010,

At SKAT ikke har overholdt sin vejledningspligt, forventningsprincippet og officialprincippet, hvilket medfører, at SKATs afgørelse af 26. oktober 2015, skal anses for ugyldig.

2.1. Aktiv handling, vejledningsprincip, forventningsprincip og officialprincip

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at det eksplicit fremgår af vor klients skattemappe for indkomståret 2012, jf. bilag 5, at [person1]aktivt har været inde på TastSelv og ændre sin selvangivelse for indkomståret 2010 den 24. august 2012 – hermed inden for den ordinære frist – med følgende tekst ved sin korrigering:

”Iflg aftale med [person2], vil jeg gerne ændre min indtægter i 2010 i mit daværende firma til 0 kr. jeg havde ingen indkomst i firmaet...”

Vor klient har således efter sin telefoniske samtale med SKATs medarbejder [person2] aktivt været inde og ændre sin indtægt for indkomståret 2010.

Det skal endvidere særligt bemærkes, at [person1] allerede den 8. februar 2012, jf. bilag 6, søgte vejledning hos SKAT, idet vor klient modtog et brev fra SKAT vedrørende sin indkomst for indkomståret 2010. [person1]s kæreste [person3] oplyste til SKAT, at vor klient var selvstændig i 2010, boede hjemme hos sin mor og havde ingen indkomst samt virksomheden ophørte den 31. december 2010. En anden medarbejder hos SKAT [person4], besvarede vor klients mail med, at [person1] fysik skulle gå ind og selvangive for indkomståret 2010.

I tillid til såvel SKATs vejledning som ifølge aftale med en af SKATs medarbejdere, udførte vor klient således en aktiv handling den 24. august 2012, idet [person1] ændrede sin indtægt til kr. 0 på sin selvangivelse for indkomståret 2010, hvilket begrunder vor klients årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2010, jf. bilag 7.

I henhold til praksis, skal der gøres opmærksom på TFS 1994.551 VLD, hvor en skatteyder ikke kunne støtte ret på en tilkendegivelse. Retten tillagde det betydning, at en skatteyder hverken før eller efter den relevante tilkendegivelse havde forsøgt at samle dokumentation for udgifter. Denne dom ses at kunne inddrages modsætningsvis i nærværende sag, idet det af Skatteankestyrelsen således særligt skal bemærkes, at i nærværende sag har [person1] – efter ovenstående tilkendegivelse vedrørende ændring af sin selvangivelse – ihærdigt forsøgt og dertil fremkommet med samtlige dokumentationer for driften af sin virksomhed, for således at skabe et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Det bestyrkes af det faktum, at der efterfølgende er udarbejdet en råbalance for indkomståret 2010, jf. bilag 4, hvoraf det eksplicit fremgår, at vor klient udkom med et underskud på kr. 102.842,81. [person1] har således drevet en underskudsgivende virksomhed i det omhandlende indkomstår.

Vor klient har således ved sin ihærdige indsats for fremskaffelse af dokumentation vedrørende sin virksomhed, bekræftet korrektheden af ændringen af sin selvangivelse for indkomståret 2010 af 24. august 2012.

Den overordnede begrundelse for [person1]s ændring af sin indtægt for indkomståret 2010 hviler på det faktum, at han ingen indtægt havde i indkomståret 2010, men derimod havde enorme udgifter i sin daværende virksomhed. Endvidere skal det særligt bemærkes, at der kun var et fåtal af kunder i løbet af indkomståret 2010. Det skal således igen særligt bemærkes, at [person1] har overholdt fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet vor klient allerede i indkomståret 2012 gjorde SKAT opmærksom på, at hans virksomhed ikke generede overskud i indkomståret 2010.

Endvidere fremgår det af korrespondancen mellem vor klient og en tredje medarbejder hos SKAT[JQN] af 8. april 2013 og af 10. april 2013, at SKAT endnu en gang er gjort positiv opmærksom på, at vor klient har drevet underskudsvirksomhed i indkomståret 2010. [JQN]s besvarelse lød på, at underskud af virksomhed skal angives på selvangivelsen, jf. bilag 8. Trods vor klients adskillige tilkendegivelser både i form af tale, skrift og aktiv ændring vedrørende indkomståret 2010, foretager SKAT desuagtet en skønsmæssig ansættelse, der fuldstændig modsætter sig [person1]s ovenstående direkte tilkendegivelser over for SKATs medarbejdere, idet SKAT ansætter vor klient til overskud af virksomhed på kr. 30.000, jf. bilag 9.

Vor klient har således været i kontakt med adskillige skattemedarbejdere, hvilket har bevirket, at [person1] har været nødsaget til at forklare sin underskudsgivende virksomhedssituation op til flere gange. Det har været særdeles frustrerende og mistillidsfuldt for vor klient, idet SKATs medarbejdere umiddelbart ikke formår at høre på hvad han siger eller ser det han skriver eller angiver i sin selvangivelse for indkomståret 2010. Endvidere har de adskillige skattemedarbejdere været positivt bekendt med, at [person1] har drevet underskudsvirksomhed i indkomståret 2010 og trods vor klient fysisk har ændret sin selvangivelse for indtægter til kr. 0, er ændringen sket uden nogen som helst virkning.

Ydermere skal det bemærkes, at vor klient har været særdeles behjælpsom med at opgive de oplysninger som har været mulige at fremskaffe vedrørende sin virksomhed. Dertil har [person1] været særdeles ihærdig med, at berette over for SKAT, at sin virksomhed ene og alene har generet et enormt underskud i indkomståret 2010.

På trods af det faktum, at vor klient har været i korrespondance med adskillige skattemedarbejdere hos SKAT både telefonisk og pr. mail samt at [person1] via TastSelv, aktivt har ændret sin indtægt til kr. 0, skønsansætter SKAT vor klient til at have et overskud på kr. 30.000 i sin virksomhed i indkomståret 2010. SKAT går således eksplicit imod og dertil tilsidesætter vor klients tilkendegivelse af hvad det konkrete faktum er.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1]s ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010 er sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningsloven, hvorfor [person1] har fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der begrunder sin ovenstående ændring for indkomståret 2010.

Det skal således ikke ligges til last for vor klient, at SKAT ikke anvender de oplysninger, som en skatteyder anfører under ”personlige skatteoplysninger” jf. bilag 5 i sin skattemappe på skat.dk, når det samtidig sammenholdes med det faktum, at han er blevet opfordret forudgående telefonisk fra SKAT at dette var proceduren. ”Personlige skatteoplysninger” er kort beskrevet, en registrering af alle de økonomiske oplysninger, som SKAT har registeret. Skatteyderen kan derefter fremkomme med sine bemærkninger samt ændringer hertil, hvilket [person1] har gjort.

Vor klient har således haft stor tillid og forventning til, at ovenstående rettelse af sin selvangivelse for indkomståret 2010 blev imødekommet af SKAT for således positivt at tage ændringen i sin betragtning. [person1] har derfor været særdeles forventningsfuld over for SKAT, idet han med sin ovenstående ændring af sin selvangivelse for indkomståret 2010 samt den løbende korrespondance med SKAT både i 2012 og 2013 imødeså, at SKAT tog ændringen til efterretning.

Det skal af Skatteankestyrelsen endvidere bemærkes, at SKAT både skal sandsynliggøre, at de selvangivne oplysninger ikke er korrekte og fuldstændige, og fremskaffe oplysninger, der udgør et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ansættelse, der afviger fra selvangivelsens oplysninger. SKAT er i denne forbindelse undergivet officialprincippet, hvorfor SKAT skal oplyse sagen på objektiv vis, uden på forhånd at have fokus på at nå et givent resultat.

Ud fra ovenstående kan det konstateres, at SKAT ikke anvender eller følger op på skatteyderens ovenstående skatteændring og begrundelse herfor, hvorfor skatteændringsmuligheden ingenvirkning har for skatteyderen. En skatteyder, der er i god tro foretager en skatteændring, gør det med den forventning, at SKAT vil gøre brug af ændringerne eller tage den i sin betragtning ved sin skatteansættelse.

Det skal endvidere bemærkes, at for at SKAT kan tilsidesætte selvangivelsen helt eller delvist, skal SKAT vurdere, at et andet resultat er mere sandsynligt, end det selvangivne. Denne bevisbyrde ses ikke at været løftet i nærværende sag, idet SKAT på ingen måde har taget vor klients skatteændring og begrundelse i sin betragtning, men desuagtet har valgt at foretage en skønsmæssig ansættelse, der direkte går mod [person1]s egen selvangivet skatteændring.

Ud fra de grundlæggende, faktiske og konkrete oplysninger samt de dokumentationer, der er fremskaffet i forbindelse med vor klageskrivelse herom, og som vi støtter vor subsidiære påstand op om, har SKAT ikke i sin afgørelse af 26. oktober 2015, overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente samtlige relevante oplysninger for, at kunne foretage den rigtige materielle afgørelse. Således skulle SKAT ved sin afgørelse af 26. oktober 2015 have taget stilling til de af [person1]s indberettede bemærkninger i Tastselv af 24. august 2012 herunder den korrespondance [person1]s har haft både med skattemedarbejderen [person2], [person4] og [person5].

Ud fra ovenstående faktum, kan [person1] umuligt have opnået SKATs ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2010.

Det kan således ud fra det ovenstående konkluderes, at SKAT har begået myndighedsfejl, idet SKAT ikke har overholdt både vejledningspligten, forventningsprincippet og officialprincippet på følgende grundlag:

At selvom vor klient aktivt har ændret sin selvangivelse for 2010, bliver han efterfølgende fortsat vejledt af andre medarbejdere hos SKAT, om at han aktivt skal gå ind og ændre sin selvangivelse, hvilket for vor klient skaber utryghed og forvirring omkring SKATs vejledning,

At [person1] har haft en berettiget forventning til SKAT vedrørende ændring af sin indtægt for indkomståret 2010, idet han efter opfordring fra SKAT og derfor i god tro, aktivt ændrede sin indtægt til kr. 0, således at SKAT ville imødekomme ændringen og således tage den i sin betragtning,

At vor klient i sin skattemappe for indkomståret 2012 har fremkommet med faktiske oplysninger omkring ændring af SKATs ansættelse for indkomståret 2010, hvorfor SKAT ikke har indhentet samtlige relevante oplysninger for, at kunne træffe den materielle korrekte afgørelse ved afgørelse af 26. oktober 2015.

SKATs afgørelse af 26. oktober 2015 skal derfor anses for værende ugyldig.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 er indgivet den 24. august 2015 og således efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Landsskatteretten finder, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2010 i mangel af klagerens indsendelse af regnskab blev foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed på tidspunktet for ansættelsen, herunder oplysninger om aktiviteter i virksomheden. Retten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at SKATs skønsmæssige ansættelse er foretaget på et urigtigt grundlag på dette tidspunkt.

Det forhold, at klageren efterfølgende har fremlagt råbalance for virksomhedens konto, kan ikke medføre en anden vurdering. Det skyldes dels, at det ud fra disse oplysninger ikke kan vurderes, hvad virksomhedens resultat for det pågældende indkomstår reelt har været, herunder hvordan klageren i så fald har finansieret sit privatforbrug. Dertil kommer, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er de oplysninger, som SKAT har til rådighed på ansættelsestidspunktet, der danner grundlag for vurderingen af, hvorvidt den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig.

Der ses derfor ikke at være fremlagt oplysninger, som kan medføre en ændret ansættelse.

Det bemærkes tillige, at det er en yderligere betingelse for at få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at klageren har fremsat anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det fremgår af sagen, at klagerens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2010 var tilgængelig i hans skattemappe den 3. juni 2014, og at den blev udsendt den 8. juli 2014. Af årsopgørelsen fremgår et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 30.000 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have fået kundskab til den skønsmæssige ansættelse den 3. juni 2014, hvor årsopgørelsen var tilgængelig i hans skattemappe. Klageren har først den 24. august 2015 anmodet om ekstraordinær genoptagelse, hvorfor anmodningen om genoptagelse er fremsat senere end 6 måneder efter kundskabstidspunktet.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der ville kunne begrunde en dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at han har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning inden for 6 måneder efter, at årsopgørelsen for 2010 var tilgængelig i hans skattemappe.

Retten finder herefter, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke opfylder kravet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om, at anmodningen skal fremsættes inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten endvidere ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der ville kunne begrunde dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., hvorfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2010 er fremsat for sent.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2 er således ikke opfyldt.

Formalitet

Til støtte for klagerens subsidiære påstand om, at SKATs afgørelse af 26. oktober 2015 er ugyldig, er det gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt vejledningspligten, forventningsprincippet og officialprincippet.

Vejledningspligt

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt vejledningspligten, idet klageren, efter at have ændret sin selvangivelse for 2010, fortsat er blevet vejledt om, at han skulle ændre sin selvangivelse.

Af forvaltningslovens § 7 fremgår det, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at fastslå, at SKAT ikke i fornødent omfang har vejledt klageren i forbindelse med hans henvendelser til SKAT. Der er lagt vægt på, at SKAT har vejledt klageren om, hvordan klageren kan indsende selvangivelse for 2010. Der er desuden lagt vægt på, at SKAT har vejledt klageren om, at selvom virksomheden ikke løb rundt, skal der foreligge et skattemæssigt årsregnskab, hvoraf over- eller underskud fremgår.

Retten finder således, at SKAT ikke har tilsidesat vejledningspligten.

Forventningsprincippet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt forventningsprincippet, idet klageren har haft en berettiget forventning om, at SKAT ville imødekomme ændringen af selvangivelsen.

Efter retspraksis er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en skatteyder kan støtte ret på en tilkendegivelse efter det individuelle forventningsprincip. Efter disse betingelser skal den omhandlende tilkendegivelse bl.a. have været egnet til at have indflydelse på skatteyderens dispositioner, der skal være tale om en direkte og positiv tilkendegivelse, og tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold.

En ikke formaliseret forhåndstilkendegivelse fra skattemyndighederne over for en skatteyder vil som udgangspunkt ikke nyde retsbeskyttelse. For at kunne støtte ret på en sådan forhåndstilkendegivelse gælder et udgangspunkt om, at klageren efter sædvanlige bevisbyrdeprincipper skal kunne dokumentere indholdet af en klar, entydig og positivt udmeldt forhåndstilkendegivelse.

Klageren har ikke dokumenteret, at der foreligger en direkte og entydig tilkendegivelse fra SKAT om, at SKAT ikke ville foretage en skønsmæssig ansættelse af overskud af klagerens virksomhed for indkomståret 2010, såfremt klageren angav virksomhedens resultat til 0 kr. på selvangivelsen. Retten finder derfor ikke, at betingelserne for, at klageren kan støtte ret på forventningsprincippet, er til stede.

Retten finder på denne baggrund, at SKAT ikke har tilsidesat forventningsprincippet.

Officialprincippet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKAT har tilsidesat officialprincippet ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt.

Det følger af officialprincippet, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Dette fremgår eksempelvis af Landsskatterettens kendelse af 15. juni 2000, offentliggjort i TfS 2000,827.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom refereret i SKM.2011.208.HR.

Retten finder ikke grundlag for at fastslå, at SKAT ikke har oplyst sagen på behørig vis. SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud som følge af, at klageren ikke har selvangivet og indsendt regnskab for indkomståret 2010, og da SKAT har beregnet et uantageligt lavt privatforbrug.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at SKAT har foretaget en beregning af klagerens privatforbrug på baggrund af oplysningerne i klagerens skattemappe, at SKAT har indhentet oplysninger fra klageren vedrørende hans privatforbrug, og at SKAT har anmodet klageren om at fremsende virksomhedens regnskab. Hertil kommer, at klageren forud for ansættelsen var varslet om, at SKAT agtede at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren var registreret som erhvervsdrivende og som følge deraf havde pligt til selv at indsende regnskab for det pågældende indkomstår.

Retten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at SKAT har tilsidesat officialprincippet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.