Kendelse af 12-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 11. november 2004 og ophørte den 1. september 2014, hvor virksomheden ligeledes afmeldte sin momsregistrering. Virksomhedens aktiviteter bestod af provision for salg for [virksomhed2] samt samarbejde/konsulentbistand for [virksomhed3] samt [virksomhed4] Ltd i 2012.

Klageren har oplyst, at samarbejdet med den plastikkirurgiske klinik [virksomhed3] bl.a. indebar, at de gav indehaveren [person2] råd og vejledning, løste ad hoc opgaver og varetog kontakten med pressen.

Arbejdet for virksomheden [virksomhed2] bestod i salg af telefoni abonnementer, serviceydelser m.v.

Klageren valgte at lukke virksomheden [virksomhed1] i 2014 som følge af klagerens egen sygdom og hans datters trafikulykke i 2014. Klageren og hans ægtefælle havde ikke overskud til at holde foredrag, coaching og kurser, som de på daværende tidspunkt havde besluttet, at [virksomhed1] skulle lave fremadrettet. Endvidere anså han ikke længere [virksomhed2]-forretningen som en konkurrencedygtig og god forretning.

Da klageren blev tilbudt konsulentarbejde for [virksomhed5] vedrørende fugtmålinger, lod han sig momsregistre igen den 1. marts 2015 med virksomheden [virksomhed6]. Han fik tildelt samme CVR-nummer.

Klageren har oplyst, at han indtil efteråret 2014 ligeledes arbejdede som [...].

Overfor Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at [virksomhed6] er ophørt den 31. maj 2016 som følge af klagerens sygdom. Klageren modtager nu førtidspension.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde klagerens ægtefælle godkendelsen af klagerens førtidspension samt en psykiatrisk speciallægeerklæring vedrørende klagerens sygdom, hvor det bl.a. fremgår, at han lider af PTSD. I erklæringen blev klagerens sygdomsforløb beskrevet, bl.a. at han allerede i 2011 oplevede psykiske symptomer.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende resultater af virksomheden i perioden 2004-2013:

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2013 fremgår følgende regnskabstal:

Tab på debitorer

Det fremgår af klagerens regnskab for indkomståret 2012, at der er fratrukket tab på debitorer med 105.749 kr. Dette vedrører fakturaer fra [virksomhed3] og fra et firma på Cypern ved navn [virksomhed4] Ltd

[virksomhed3] blev åbnet af klageren og hans ægtefælles veninde [person2] i 2012. Ifølge klageren hjalp de [person2] med konsulentbistand i forbindelse med opstart af klinikken. Der blev ikke udarbejdet en skriftlig kontrakt vedrørende samarbejdet, da der ifølge klageren var tillid mellem parterne, og aftalen blev derfor indgået mundtligt.

Ifølge klageren havde de aftalt, at virksomhedens tilgodehavende for 2012 først skulle faktureres i regnskabsåret 2013. Ved udgangen af 2012 blev de dog uenige, og klageren valgte derfor at udskrive en faktura til klinikken den 30. december 2012 på 55.000 kr. ekskl. moms. Ifølge klageren vidste han, at han ikke ville blive betalt og tog derfor fradrag for beløbet i 2012 som tab på debitorer.

Som dokumentation har klageren fremsendt faktura 303 udstedt til [virksomhed3] den 30. december 2012 med overskriften konsulentbistand i henhold til aftale (2012). Det fremgår af denne, at der er udført arbejde for 55.000 kr. ekskl. moms for råd/vejledning samt coaching/supervision i.f.m. etablering af [virksomhed3], medvirken i film + fotos til hjemmeside, udarbejdelse af markedsføringsmateriale (brochurer, visitkort m.v.), deltagelse i messe + div. events - herunder div. ad hoc opgaver og deltagelse i ansættelsessamtaler - herunder forberedelse. Det fremgår, at der senest skal ske betaling den 20. februar 2013.

Overfor Skatteankestyrelsen har klageren fremsendt en mail fra den 18. februar 2013, hvor [person2] gør indsigelse mod den udstedte faktura. Endvidere har klageren fremsendt mailkorrespondance mellem hans ægtefælle og [virksomhed3]s advokat vedrørende en fejlslåen øjenoperation, som ægtefællen havde fået foretaget af [virksomhed3], samt betaling af virksomhedens tilgodehavende. I en mail fra den 16. maj 2013 fremgår det, at de fortsat fastholder kravet om betaling, men tilbyder en afdragsordning.

Klageren har oplyst, at [virksomhed3] den 17. oktober 2012 indgik en kontrakt med [virksomhed4] Ltd, et firma på Cypern, som beskæftiger sig med hårtransplantation. I forbindelse hermed havde klinikken brug for en [virksomhed4]-konsulent til bl.a. at varetage konsultationer med kunder/klienter og være tilstede under hårtransplantationerne. Klagerens ægtefælle skrev, ifølge klageren, kontrakt med [virksomhed4] Ltd for 3 måneder fra den 12. november 2012 og frem, til der blev fundet en ny [virksomhed4]-konsulent.

Da der opstod uenighed mellem [person2] og [virksomhed4] Ltd, afbrød [virksomhed4] Ltd samarbejdet med klageren og hans ægtefælle.

Klageren har oplyst, at hans ægtefælle allerede på dette tidspunkt havde arbejdet som [virksomhed4]-konsulent i en måned, samt at der i kontrakten var aftalt 2 måneders opsigelse, hvis [virksomhed4] Ltd ønskede at opsige den. Klageren udskrev derfor en faktura til [virksomhed4] Ltd på 50.749 kr. inkl. moms. Da han vidste, at han ikke ville modtage betalingen, tog han et skattemæssigt fradrag for 50.749 kr. inkl. moms som tab på debitorer.

Som dokumentation har klageren fremsendt faktura 302 udstedt til [virksomhed4] Ltd den 21. december 2012 på i alt 50.749 kr. Fakturaen er delt op i to afsnit. Det fremgår, at klageren har taget betaling for 46.000 kr. inkl. moms, hvoraf momsen udgør 9.200 kr., for konsulentarbejde fra den 12. november til den 12. december 2012, en session med [person3] samt 2 måneders betaling i henhold til kontrakten fra den 12. december 2012 til den 12. februar 2013. Derudover fremgår det, at klageren ønsker tilbagebetaling for udlæg, som de har haft til fly, hotel og transport i forbindelse med oplæring i [Grækenland] fra den 20. november 2012 til den 23. november 2012 på i alt 4.749 kr. Der er ikke beregnet moms af beløbet. Ifølge fakturaen skal der betales senest den 28. december 2012.

Overfor Skatteankestyrelsen har klageren fremsendt en mail fra den 27. december 2012, hvor klageren rykker [virksomhed4] Ltd for betaling. Det fremgår, at betalingen senest skal ske den 28. december 2012.

Ifølge klageren kontaktede de juridiske eksperter for at undersøge, om det kunne betale sig at forsøge at inddrive beløbene. [finans1] vurderede, at udgifterne til at inddrive beløbet fra [virksomhed4] Ltd ville overstige fakturabeløbet. Endvidere vurderede de, at det ikke ville være rentabelt at forsøge at inddrive tilgodehavendet fra [virksomhed3], da omkostningerne hertil var høje, og det var usikkert, om beløbet kunne inddrives.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 33.427 kr. og tab på debitorer med 105.749 kr.

SKAT har for indkomståret 2013 ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 38.467 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

For at kunne fratrække et tab på debitorer skattemæssigt er det et krav, at tabet skal kunne betragtes som konstateret, altså skal kunne gøres endeligt op. Ifølge praksis betragtes et tab blandt andet som konstateret, når:

Tab på en debitor skal fradrages i det indkomstår, hvori tabet er konstateret.

Det kræves endvidere, for at tabet kan fradrages, at man som kreditor har udtømt alle sine muligheder for at få pengene inddrevet igennem inkasso, fogedret m.v.

Ifølge Kursgevinstlovens § 17 stk. 1 kan tab på fordringer fratrækkes det år hvor tabet er realiseret og konstateret og kan gøres endelig op.

Ifølge Statsskattelovens § 6 kan udgifter som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes.

Idet du ikke har udtømt alle dine muligheder for at få inddrevet pengene via inkasso, fogedret m.m. kan der ikke godkendes fradrag for tab på debitorer fratrukket med kr. 105.976.

Der gøres opmærksom på, at tab på debitorer skal opgøres uden moms.

2. Vedr. underskud af virksomhed.

(...)

Du har i 2012 udskrevet faktura 302 til [virksomhed4] Ltd Fakturaen lød på følgende:

Skattemæssigt medregner du i din omsætning for 2012 kr. 50.749.

Omsætningen skal altid opgøres uden moms, hvorfor dit resultat af virksomhed vil blive nedsat med momsen eller kr. 9.200.

Resultat af virksomhed i 2012 kan herefter opgøres således:

(...)

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2011 og 2012. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Du oplyser, at der i 2015 er opstart af en ny virksomhed vedr. fugtmåling. Den nye virksomheds kommende resultater kan ikke indgå i betragtning af om der for 2012 og 2013 er drevet en erhvervsmæssig virksomhed, idet de to virksomheder intet har med hinanden at gøre.

(...)

Din klage af 09.11.2015 har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst og den opgjorte moms. Der kan knyttes følgende kommentarer til din klage:

(...)”

Skattestyrelsen har den 6. marts 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Det findes ikke godtgjort, at de omhandlende fordringer er tabt med den virkning, at de berettiger til skattemæssigt fradrag. Endvidere anses virksomheden, i indeværende periode, ikke for drevet erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke godkendes fradrag for underskud af driften.

Klager startede den 11. november 2004 virksomheden [virksomhed1]. Fra indkomståret 2012 påbegyndte klager konsulentvirksomhed for [virksomhed3] samt Virksomhedens indtægter har fra 2004 og frem til ophøret den 1. september 2014 bestået af provision fra [virksomhed2]. Klager har oplyst, at driften ophørte, bl.a. fordi der ikke længere var mulighed for en god forretning da konkurrencen på området for telefoni og andre serviceydelser var for stor, samt at hverken klager eller hans hustru, på daværende tidspunkt havde overskud til at holde foredrag, coaching og kurser.

Hvis man som kreditor har udtømt alle muligheder for at få pengene inddrevet igennem inkasso, fogedret m.v., kan tab på debitorer fradrages i det indkomstår, hvor tabet er endeligt konstateret.

Faktura udstedt til [virksomhed3] har sidste betalingsdato den 20. februar 2013, hvorfor det endelige tab ikke er konstateres i indkomståret 2012. Klager har fremlagt dokumentation for, at der er sendt rykkere for betaling i indkomståret 2013. Det bemærkes her, at debitor stiller spørgsmål til fordringens eksistens. Der er ikke foretaget yderligere skridt til inddrivelse af fordringen.

For faktura udstedt til [virksomhed4] Ltd er der efter det oplyste ikke foretaget rykkerprocedure eller andre inddrivelsesskridt.

Klager anses herefter ikke for at have udtømt alle muligheder for at få inddrevet beløbene, hvorfor Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan godkendes tab på debitorer. Der henvises her til SKM2004.138ØLR.

Det kan ikke føre til andet resultat, at klageren, grundet omkostninger forbundet hermed, er blevet rådet til at undlade at inddrive tabene.

Klager har i indkomstårene 2004 til 2014 selvangivet underskud af virksomhed. I påklaget periode har der kun været en meget begrænset omsætning vedrørende provision fra [virksomhed2]. Virksomhedens udgifter ses ikke at stå i rimelige forhold til den opnåede omsætning, og da underskuddene ikke anses for at være forbigående er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at virksomheden i påklaget periode ikke har været drevet erhvervsmæssigt. Der henvises her til SKM2007.107.HR.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i påklagede indkomstår. Opstart af [virksomhed6] den 1. marts 2015 anses som en ny aktivitet og resultaterne for de efterfølgende år indgår således ikke i vurderingen af, om klagers virksomhed kan anses som erhvervsmæssig drevet i påklaget periode.

På baggrund af ovenstående tilslutter Skattestyrelsen sig Skatteankestyrelsen i, at klager ikke kan få fradrag for de benævnte tab på debitorer. Eftersom virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan der i øvrigt ikke godkendes fradrag for underskud i indkomstårene 2012 og 2013.
(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har for indkomståret 2012 fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for virksomhedsunderskud med 129.976 kr., herunder tab på debitorer med 105.749 kr.

Klageren har for indkomståret 2013 fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for virksomhedsunderskud med 38.467 kr.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

Vi finder, at der er tale om konsulentvirksomhed med samme indehaver og samme CVR nummer.

[person1] udnytter sine evner forskellige typer af konsulentarbejde med opsøgende salg på provisionsbasis.

Der bør derfor godkendes fradrag for underskuddene, da virksomheden forventes at give overskud i både 2015 og 2016. Vi indsender oplysning om virksomhedens resultat, når det foreligger for 2015.

Tilsvarende også om 2016, hvis det bliver nødvendigt.

Virksomheden har haft begrænsede underskud, bortset fra 2012, hvor man forsøgte at opnå indtægter ved deltagelse i arbejde på klinik. Udgifterne i 2012 har karakter af almindelige driftsudgifter til kørsel, rejser, kursusudgifter, som der er fradrag for efter statsskattelovens § 6 a m.v. Dette er i overensstemmelse med regler og praksis beskrevet i SKAT' s Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.7.

Tilgodehavende i 2012 på debitorer har man konkret skønnet for tabt efter forgæves at have rykket herfor og man har henset til udgifterne ved inddrivelsen ikke gør det rentabelt. Der bør godkendes fradrag for tab, jf. principperne beskrevet i SKAT' s Juridiske Vejledning afsnit C.B.1.7.5:

"Det er ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret vedforgæves udlæg eller andre rets skridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for atvære helt eller delvis uerholdelig".

Efter vores opfattelse skal der ikke opkræves moms ved salg af konsulentydelser til en anden virksomhed inden for EU, jf. momslovens § 16, stk. 1. Derfor bør momstilsvaret for 2012 nedsættes med 9.200 kr., da faktura nr. 302 ikke bør være med dansk moms, men faktureres efter reverse charge og dermed uden moms.

Udgifterne i 2013 har ligeledes karakter af almindelige driftsudgifter til kørsel, rejser, kursusudgifter, som der er fradrag for efter statsskattelovens§ 6 a, ligningslovens § 8, stk. 1 m.v.”

Klageren har den 3. januar 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Af Skatteankestyrelsens skrivelse af 18/12-19 fremgår: ”...at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag ianledning af den manglende betaling”.

Dette har vi gjort. Vi har rykket og tilbudt afdragsordning, men [person2] og [virksomhed3] valgte at blokere for vores mails i deres system, hvilket jeg kan dokumentere. [person2] nægtede at betale og overgav fakturaen til sin advokat [person4], som fremgår af hendes mail af 18/2-13, vedhæftet. Efterfølgende har vi kontaktet [person2]s advokat [person4], hvor vi har rykket og endda tilbudt afdragsordning, men desværre uden held (se venligst vedhæftede mailkorrespondance med advokat [person4] af henholdsvis 21/3-13 til 16/4-13 samt 2/5-13 til 3/5-13.

Endvidere har vores datter [person5] af egen drift sendt mail til [person2] og forsøgt at få hende til at betale, men denne mail har [person2] helt undladt at svare på (se vedhæftede mail af 23/12-15).

Det fremgår endvidere af jeres skrivelse af 18/12-19: ”Du oplyser, at der i 2015 er opstart af ny virksomhed vedr. fugtmåling. Den nye virksomheds kommende resultater kan ikke indgå i betragtning af om der for 2012 og 2013 er drevet en erhvervsmæssig virksomhed, idet de to virksomheder intet har med hinanden at gøre”.

Denne betragtning er jeg dybt uenig i. Jeg var nødt til at ophøre med [virksomhed1], idet jeg blev syg og vores datter kom ud for en alvorlig ulykke. Samtidig var jeg pga. sygdom nødt til at fratræde mit job som [...] igennem knap 40 år. Det var stadig mit håb, at kunne fungere nogle år på arbejdsmarkedet endnu i et ”normalt job”, da det jo var politiarbejdet der gjorde mig syg.

Jeg fik tilbudt job som konsulent for [virksomhed5], som betingede at jeg var momsregistreret og åbnede så min virksomhed igen med samme CVR.nr, blot med et andet navn i håb om, at jeg nu kunne vende underskud til overskud, hvilket jeg også gjorde. Men jeg blev desværre mere syg og sygemeldt og måtte derfor lukke virksomheden pr. 31/5-16.

Jeg fik efterfølgende tilkendt helbredsbetinget førtidspension, men er nu overgået til folkepension.

Jeg har handlet i bedste mening, men helbredet tillod desværre ikke at fortsætte.

Som konsekvens af min sygdom og det faktum, at jeg måtte fratræde mit job og lukke min virksomhed samt det faktum, at vi havde haft vores hus til salg i mere end 3 år, måtte vi til sidst ”kaste håndklædet i ringen” og vores hus, som vi havde haft i 20 år er nu blevet solgt på tvangsauktion i september 2019. Vi står nu med en gæld på omkring 1,6 mio.

Jeg har været ansat knap 40 år i politiet og altid betalt min skat og, hvad jeg skyldte, så denne her situation er virkelig svær at takle for mig. Jeg føler mig uretfærdig behandlet.

En ting er, at vi er blevet snydt og bedraget af [person2], [virksomhed3] samt [virksomhed4], en anden ting er, at vi nu også er indstillet til at skal ”straffes” af SKAT for at have handlet i god tro. Det giver ingen mening.

Vi fraflyttede vores hjem, som vi havde haft i knap 20 år d. 15/3-19 og bor nu i en lejebolig i Nordjylland. Vi kæmpede til det sidste i håbet om, at vi kunne få solgt vores hus indtil vores bankrådgiver gjorde os opmærksom på, at det var en forgæves kamp. Vi har lånt mange penge af både familie og venner for at overleve de seneste år. Og vi står nu i en situation, hvor vi kun lige har til ”dagen og vejen”, så vi kan ikke se, hvordan vi nogensinde får mulighed for at betale den skat tilbage, som Skatteankenævnet indstiller vi skal betale. Både jeg og min hustru er begge på pension tilkendt på baggrund af helbredsmæssige årsager. Vi har således ikke mulighed for at tjene noget ekstra til at betale vores gæld, hverken til SKAT eller kreditforeningen eller banken.

Jeg skal samtidig give min hustru [person6] fuldmagt til også at udtale sig i sagen på mine vegne, idet jeg har fået konstateret PTSD og svær depression efter jeg har fremsendt klagen af 24/11-15 og har derfor meget svært ved at rumme hele denne triste og uretfærdige sag.

(...)”

Klagerens ægtefælle har på vegne af klageren den 27. marts 2020 udtalt følgende til Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Jeg skriver på vegne af min mand [person1], som tidligere har givet mig fuldmagt til at tale hans sag, da han desværre er for syg til at koncentrere sig om denne sag. Hans PTSD, depression og angstanfald er desværre blevet væsentligt forværret den seneste tid, hvor han er blevet sat op i dosis i antidepressiv medicin, psykologhjælp samt også har fået beroligende medicin, da han har meget svært ved at rumme hele denne her sag.

Min mand har været ansat som [...] i knap 40 år. Vi har aldrig skyldt penge, hverken i Skat eller til andre. Han har altid overholdt love og regler, så denne her sag er meget svær for ham.

Jeg selv har desværre lagt syg de seneste dage med feber og influenza/corona symptomer og er stadig ikke helt på toppen, men forsøger at fremkomme med de kommentarer jeg kan overskue.

Jeg skal oplyse, at jeg/vi stadig ønsker foretræde for Landsskatteretten - gerne i [by1], da vi stadig finder det nemmest at tale vores sag frem for at skrive.

Det fremgår af din indstilling, at vi ikke har rykket Dette er ikke korrekt, idet jeg i alle de bilag jeg sendte til dig forud for vores møde i Skatteankestyrelsen d. 17/2-20 også har sendt korrepondance/rykkere mellem os og samt mails fra som indikerede, at vores rykkerskrivelse/mails ikke var blevet læst.

Det var først, da vi indså, at vi nok ikke skulle forvente at få betalt vores faktura fra [virksomhed4], at vi kontaktede incassofirmaet, som sagde, at omkostningerne til inddrivelse ville overstige fakturaens beløb, idet firmaets hovedsæde lå på Cypern. Derudover havde vi heller ikke råd til at betale advokatudgifter til inddrivelse.

Så vi har rykket både [virksomhed3] samt og ”truet med bål og brand”, men begge firmaer ignorerede vores mails og blokerede os, hvilket fremgår af de bilag jeg har sendt forud for vores møde.

M.h.t.om tabet på debitorer skulle trækkes fra i 2012 eller først i 2013, så var det vores vurdering på daværende tidspunkt, at vi i sommeren 2013, inden vi skulle lave årsopgørelse, havde konstateret tabet og derfor valgte vi at trække tabet fra i regnskabsåret 2012.

Vi har handlet i god tro og med de bedste hensigter ud fra de forudsætninger og den viden vi havde på daværende tidspunkt.

Vi vidste også, at [virksomhed1] havde givet underskud i flere år, men vi så muligheden for at vende underskuddet til overskud, da vi fik muligheden for at lave konsulentarbejde, både for [virksomhed3] samt Vi kunne naturligvis ikke forudse, at vi ville blive snydt.

Arbejdet for [virksomhed3] samt har været forbundet med store økonomiske omkostninger såvel som menneskelige omkostninger. Vi har handlet i god tro, så vi syntes denne her sag er dybt urimelig.

Vi skal i øvrigt henvise til vores bemærkninger i vores skrivelse af 03-01-20 samt skrivelserne af 07-01-20 og 17-02-20.

Af vores skrivelse af 03-01-20 fremgår endvidere fuldmagt samt beskrivelse af vores nuværende triste situation, hvor sygdom bl.a. har bevirket, at vores hus gennem de seneste 20 år er solgt på tvangsauktion og vi derfor står i en situation med en gæld på mere end 1,6 mio, som vi ikke er i stand til at betale og oveni dette nu også denne triste og efter vores opfattelse uretfærdige skattesag.

Sluttelig vil vi gerne slå fast, at vi har handlet i god tro med de bedste hensigter samt at vi ønsker foretræde for Landsskatteretten.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet gennemgik klagerens ægtefælle de faktiske omstændigheder, herunder at de indgik en mundtlig aftale med en veninde om at hjælpe hende med at starte en ny virksomhed. De aftalte, at betalingen først skulle ske i 2013. Derudover underskrev de en kontrakt med [virksomhed4] i 2012.

De valgte imidlertid at sende en faktura på det udførte arbejde allerede i 2012, men veninden påstod, at hun ikke kendte til fakturaen. Da arbejdet var udført i 2012, valgte de at trækket tabet fra i 2012.

Ægtefællen forklarede ligeledes, de havde sendt en rykker til [virksomhed4] i Cypern, men blev rådet til ikke at føre sagen henset til, at omkostningerne ville overstige beløbet på fakturaen.

Landsskatterettens afgørelse

Tab på debitorer

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Der henvises til SKM2004.138 ØLR, hvor Landsretten ikke godkendte fradrag for tab på fordringer. Landsretten lagde bl.a. særligt vægt på, at skatteyderen i den pågældende sag ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Foreligger der særlige omstændigheder, kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.

Konstateringen af et tab på debitorer eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.

Landsskatteretten finder, at tabet vedrørende [virksomhed3], som er fratrukket med 55.000 kr. ekskl. moms, og tabet vedrørende [virksomhed4] Ltd fratrukket med 50.749 kr. inkl. moms ikke er endelig konstateret tabt i det påklagede indkomstår 2012. Her er henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at tabet er realiseret i 2012, og at alle muligheder for at inddrive beløbene er udtømt i 2012. Det fremgår endvidere af fakturaen udstedt til [virksomhed3], at sidste betalingsdato er den 20. februar 2013. Hermed er tabet ikke endelig tabt i 2012, da [virksomhed3] har sidste betalingsdag i det efterfølgende indkomstår 2013.

Den fremsendte mailkorrespondance og klagerens rykkere for betaling ændrer ikke herved.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at klageren af juridiske eksperter er blevet rådet til at undlade at inddrive tabene, da omkostningerne hertil ville overstige tilgodehavendet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Indledningsvis finder Landsskatteretten, at klageren ved opstart af virksomheden [virksomhed6] den 1. marts 2015 har påbegyndt en ny aktivitet, idet aktiviteten herefter udelukkende ud fra det oplyste består af konsulentarbejde for [virksomhed5] i form af fugtmålinger. Hermed finder Landsskatteretten, at aktiviteten væsentlig adskiller sig fra aktiviteten i [virksomhed1], som ophørte den 1. september 2014. Resultaterne for de efterfølgende år skal derfor ikke indgå i vurderingen af, om klageren drev en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013.

I indkomstårene 2012 og 2013 fremgår det af virksomhedens regnskaber, at der har været regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 129.979 kr. og 38.467 kr. Klageren har endvidere selvangivet underskud af virksomheden i perioden 2004-2013.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ved afgørelse af dags dato med sagsnr. [...] har truffet afgørelse om, at der skal beregnes moms vedrørende faktura 302, som skattemæssigt er indtægtsført inkl. moms. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse skal der ske en skattemæssig regulering i virksomhedens omsætning på 9.200 kr., svarende til momsen af faktura 302.

Endvidere har Landsskatteretten nægtet fradrag for tab på debitorer i indkomståret 2012, jf. ovenstående punkt. Virksomhedens resultat for indkomståret 2012 kan herefter opgøres til et underskud på 33.427 kr.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på, at klageren har selvangivet underskud af virksomheden siden opstart i 2004, at virksomheden er lukket ned bl.a. som følge af, at klageren ikke længere anså [virksomhed2] forretningen for at være en god forretning. Indtægten i virksomheden stammer primært fra [virksomhed2] forretningen med undtagelse af 2012, hvor der er indtægtsført konsulentydelser fra [virksomhed3] og [virksomhed4] Ltd Virksomheden har således med den valgte driftsform ikke haft udsigt til inden for en kortere årrække at give en rimelig fortjeneste.

Den omstændighed, at klageren var syg, og at hans arbejdsindsats i virksomheden som følge heraf var meget begrænset, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Retten i [by2] dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463 BR, hvor skatteyderen drev en tandlægepraksis, som i perioden frem til at skatteyderen blev syg, havde haft en rimelig omsætning og overskud. Da skatteyderen blev syg, faldt omsætningen, og virksomheden fik underskud. Byretten fandt herefter, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, og at det faktum, at skatteyderen var syg, ikke kunne føre til et andet resultat.

Ud fra det oplyste fremgår det, at klagerens ægtefælle ligeledes har ydet en arbejdsindsats i virksomheden, hvorfor virksomhedens resultat ikke kun skal kunne rumme en rimelig aflønning af klageren, men også af hans ægtefælle.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2013. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 33.427 kr. i indkomståret 2012 og 38.467 kr. i indkomståret 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.