Kendelse af 25-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 27-04-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012

Fradrag for tab vedrørende investering i [virksomhed1] A/S

0 kr.

1.400.000 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for indbetalinger til [virksomhed2] K/S

0 kr.

2.417.313 kr.

2.417.313 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører forhøjelser i den skattepligtige indkomst for selskabet [virksomhed3] A/S, der ejes 100 pct. af A/S [virksomhed4].

[virksomhed3] A/S’ formål er at drive investeringsvirksomhed.

A/S [virksomhed4] ejes 100 pct. af [person1].

Nægtelse af fradrag for tab på 1.400.000 kr. vedrørende investering i [virksomhed1] A/S

[virksomhed3] A/S har fratrukket 1.400.000 kr. i den skattepligtige indkomst for 2012 vedrørende ”tabt sag om tilbagekøb af aktier”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [person1] ejede via selskabet [virksomhed3] A/S 20 % af [virksomhed5] A/S. Dette selskab, som bl.a. var ejet af [person2] og [person3], ejede igen en aktiepost i selskabet [virksomhed1] A/S sammen med en række andre investorer, deriblandt [virksomhed6] ApS.

[person1] har ikke ejet aktier i [virksomhed1] A/S i personlig regi, men har alene ejet en aktiepost i [virksomhed5] A/S.

[virksomhed6] ApS rettede et pengekrav mod [person1] i anledning af et tilsagn, som [person1] bekræftede i en mail af 11. april 2008 i forbindelse med en kapitalforhøjelse i [virksomhed1] A/S.

Kapitalforhøjelsen i [virksomhed1] A/S skete til favørkurs, og [virksomhed7] A/S, som ikke deltog i kapitalforhøjelsen, skulle kompenseres med aktier i [virksomhed1] A/S.

Der blev indgået en betinget aftale om overdragelse af aktier i [virksomhed1] A/S mellem [virksomhed7] A/S og [virksomhed5] A/S.

Såfremt aktierne af en eller anden grund ikke kunne overdrages eller overføres, skulle [person1], [virksomhed5] A/S eller [person4] overføre et kontantbeløb til [virksomhed7] A/S.

[person1] bekræftede ved mail af 11. april 2008, ”at der sker en kompensation som beskrevet”.

Hverken Byretten i [by1] eller Østre Landsret fandt det bevist, at den aftalte aktieoverdragelse rent faktisk var fundet sted. Der var etableret et skyldforhold, hvor [person1], [virksomhed5] A/S og [person4] hæftede solidarisk.

[person1] blev herefter idømt at betale [virksomhed7] A/S’ krav på 800.000 kr. plus sagsomkostninger.

Der er fremlagt kopi af faktura fra [virksomhed8] til [person1]. Ifølge fakturaen, der henviser til sagen ”[person1] og [virksomhed6] ApS”, udgør det skyldige beløb 1.221.770,19 kr., hvilket inkluderer det idømte beløb samt sagsomkostninger.

Selskabets revisor har oplyst, at:

”Modpartens opgørelse af tabet inkl. renteomkostninger og sagsomkostninger udgør i alt kr. 1.221.770. Dette betales direkte til [virksomhed3]s advokat [person5] med kr. 1.400.000 til dækning af disse samt [virksomhed3]s egne advokatomkostninger. Sagen vedrørte [virksomhed3]s investering i [virksomhed1] A/S.”

Nægtelse af fradrag for indbetalinger til [virksomhed2] K/S i 2007 og 2008

[virksomhed2] K/S blev stiftet den 20. december 2006 og opløst i 2012.

[virksomhed3] A/S’ revisor har overfor SKAT oplyst, at selskabet som kommanditist i [virksomhed2] K/S har indbetalt stamkapital for i alt 3.573.240 kr. i 2007 og 2008. [virksomhed3] A/S har fratrukket beløbet i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012. Selskabet er ikke længere i besiddelse af dokumentation for indbetalingerne.

Der foreligger alene skattebilag for [virksomhed2] K/S for indkomståret 2007, hvor det skattemæssige resultat for [virksomhed3] A/S’ andel udgjorde -2.417.313 kr. Skattemæssigt resultat i de følgende år fra 2008 til 2012 blev ikke medtaget i den skattepligtige indkomst for [virksomhed3] A/S.

[virksomhed3] A/S’ revisor har i brev af 15. juni 2015 oplyst overfor SKAT, at:

”I mangel af skattemæssige specifikationer for [virksomhed2] K/S for efterfølgende indkomstår, har vi i den skattepligtige indkomst for 2012, hvor [virksomhed2] K/S opløses, anvendt de faktiske indbetalinger til K/S’et som basis for [virksomhed3] A/S’ andel af det skattemæssige driftsresultat. Vi har registreret indbetalinger for i alt 3.573.240 fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed2] K/S. Det skattemæssige fradrag for 2007 er derfor tilbageført og faktiske indbetalinger fradraget i 2012.”

[virksomhed3] A/S har endvidere foretaget fradrag for kautionsforpligtelse med 5.300.000 kr. for indkomståret 2010 og 1.571.160 kr. for indkomståret 2012, hvilket SKAT har anerkendt. [finans1] har ført en sag mod kommanditisterne i [virksomhed2] K/S, som [finans1] vandt, hvorfor [virksomhed3] har indbetalt i alt 6.871.160 kr. til [finans1].

SKATs afgørelse

SKAT har anført følgende om nægtelse af fradrag for tab på 1.400.000 kr. vedrørende investering i [virksomhed1] A/S:

”Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a, at der er fradragsret for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sådan nærmere forbindelse mellem udgiftens afholdelse og selskabets indtægtserhvervelse, at det omhandlede beløb kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning i medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, litra a.

Der er herved henset til, at selskabet ikke var part i retssagen, og at der ikke ses at være en størrelsesmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem parterne og den bogførte udgift.”

SKAT har anført følgende om nægtelse af fradrag for indbetalinger til [virksomhed2] K/S i 2007 og 2008:

”SKAT bemærker indledningsvis, at selskabets skattemæssige andel af resultatet i [virksomhed2] K/S burde have været indregnet løbende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af sagen, at det ikke har været muligt at indregne resultatet korrekt, idet der alene foreligger skattebilag for [virksomhed2] K/S for indkomståret 2007.

Selskabet har derfor – i mangel af andet grundlag – anvendt et ”justeret betalingsprincip”.

Det er SKATs opfattelse, at det ”justerede betalingsprincip” under disse omstændigheder må lægges til grund for hele perioden, idet der ikke kan foretages fradrag ud fra en sådan ”både og betragtning”.

Det fremgår af den forelagte dokumentation, at der i forlængelse af Østre Landsrets dom af 7. november 2012 blev betalt 6.741.500 kr., og at der pr. 8. april 2013 henstod en restgæld på 129.660,38 kr.

SKAT anerkender på den baggrund, at selskabet kan foretage fradrag for de omkostningsførte kautionsforpligtelser i 2010 og 2012 på henholdsvis 5.300.000 kr. og 1.571.160 kr.

SKAT finder derimod ikke grundlag for at indrømme fradrag i videre omfang end for de 6.871.160 kr.

Det bemærkes for det første, at genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 afskærer muligheden for fradrag for indbetalinger i indkomstårene 2007 og 2008.

Det bemærkes for det andet, at der ikke er fremlagt dokumentation for andre betalinger til [virksomhed2] K/S, hvorfor betingelserne for opnåelse af yderligere fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, ikke er opfyldt.

...

Afgørelse

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag af 16. november 2015, jf. begrundelsen ovenfor. Der er herved henset til, at selskabet ikke på fyldestgørende måde har godtgjort, at der er sket betalinger fra selskabet til [virksomhed2] K/S udover de 6.871.160 kr. som i regnskabsårene 2010 og 2012 er omkostningsført som kautionsforpligtelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at man i årsrapporterne for 2007 og 2008 for [virksomhed2] K/S alene kan se kommanditisternes samlede indskud (årets indskud), men der foreligger ikke oplysninger om kommanditisternes andel af indskudsbeløbet (og hvor meget selskabet har indbetalt til [virksomhed2] K/S).

Det bemærkes endvidere, at der ikke er overensstemmelse mellem den af repræsentanten opgjorte andel af indskuddene i 2006 – 2008 og de oplyste betalinger i 2007 og 2008.

Endelig bemærkes, at det af kommanditselskabets årsrapport for 2010 fremgår, at der i 2009 er foretaget indskud i [virksomhed2] K/S på ca. 1,4 mio. kr., som ikke indgår i repræsentantens opgørelse; formentlig ud fra den betragtning, at selskabet ikke har foretaget yderligere indskud i [virksomhed2] K/S.”

SKAT fastholder samtidig, at der ikke både kan opnås fradrag for selskabets skattemæssige andel af resultatet i [virksomhed2] K/S i 2007 og efter et ”justeret betalingsprincip” i 2012.”

Klagerens opfattelse

Klageren har anført følgende om nægtelse af fradrag for tab på 1.400.000 kr. vedrørende investering i [virksomhed1] A/S:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår investeringen i [virksomhed1] A/S i første række gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for tab i forbindelse med den pågældende investering, idet det konkret er godtgjort, at selskabet foretog investeringen i [virksomhed1] A/S, hvorfor det realiserede tab på kr. 1.400.000 i forbindelse med Østre Landsrets dom af den 19. september 2012 rettelig påhviler selskabet og ikke [person1] personligt.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at tabet påhviler [person1], gøres det i anden række gældende, at [person1] i sin aktieindkomst skal indrømmes fradrag herfor.”

Repræsentanten har anført følgende i supplerende indlæg af 17. januar 2019:

”Det gøres gældende, at uanset [person1] var part i retssagen, er der tale om en erhvervsmæssig udgift, som er [person1] uvedkommende.

Det er dokumenteret, at Retten i [by1] lagde til grund, at der var tale om en fælles hæftelse mellem [person1], [virksomhed5] A/S samt [person4].

Da [person1] på intet tidspunkt personligt har ejet aktier i det omstridte selskab, [virksomhed1] A/S, er det således dokumenteret, at forpligtelsen til at overdrage aktierne reelt var hos [virksomhed5] A/S, hvilket også er dokumenteret via den fremlagte betingede aktieoverdragelsesaftale.

Det var således [person1]s selskab, der ejede aktier i selskabet, og derfor er det også selskabet, som er rette udgiftsbærer af såvel det idømte beløb som de deraf følgende sagsomkostninger m.v”.

På retsmødet afholdt den 26. februar 2019 nedlagde repræsentanten en subsidiær påstand - med henvisning til den idømte solidariske hæftelse for kompensationen til [virksomhed7] A/S - om at [virksomhed3] A/S skulle indrømmes fradragsret med en tredjedel af såvel det idømte beløb som de deraf følgende sagsomkostninger m.v.

Klagerens repræsentant har anført følgende om nægtelse af fradrag for indbetalinger til [virksomhed2] K/S i 2007 og 2008:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår indbetalinger til selskabet [virksomhed2] K/S overordnet gældende, at det konkret er godtgjort, at selskabet kan fradrage udgifterne på kr. 3.573.240 til [virksomhed2] K/S i indkomståret 2012.”

På retsmødet afholdt den 26. februar 2019 erklærede repræsentanten sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter det skattemæssige resultat for [virksomhed2] K/S på 2.417.313 kr. vedrører indkomståret 2007 skulle tilbageføres for indkomståret 2012. Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skulle herefter forhøjes med 1.155.927 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Nægtelse af fradrag for tab på 1.400.000 kr. vedrørende investering i [virksomhed1] A/S

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Østre Landsrets dom af 19. september 2012 vedrører [person1], og hvorvidt han hæfter personligt for, at der ikke er overdraget [virksomhed1]-aktier til [virksomhed6] ApS. [virksomhed3] A/S var ikke part i retssagen. Afholdelsen af udgiften har ikke sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse. Det omhandlede beløb er derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ej heller med en tredjedel.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Nægtelse af fradrag for indbetalinger til [virksomhed2] K/S i 2007 og 2008

[virksomhed3] A/S’ skattemæssige andel af resultatet i [virksomhed2] K/S skulle have været indregnet løbende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Selskabets indskud i [virksomhed2] K/S i 2007 og 2008 på i alt 3.573.240 kr., der i øvrigt ikke er behørigt dokumenteret, er således ikke fradragsberettiget i indkomståret 2012, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det skattemæssige resultat for [virksomhed2] K/S på 2.417.313 kr. vedrører indkomståret 2007 og ikke indkomståret 2012 og skal derfor tilbageføres, hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes med 1.155.927 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse på dette punkt.