Kendelse af 09-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har startet pizzeria-virksomhed den 1. august 2006 i personligt regi. Virksomheden har i perioder været registreret med moms og som arbejdsgiver. I indkomståret 2013 har virksomheden været registreret med moms og som arbejdsgiver indtil 20. december 2013. Herefter ophørte registreringerne, men de startede igen i oktober 2014.

SKAT har konstateret, at klageren og hans ægtefælle tilsammen har et negativt privatforbrug, og har på den baggrund indkaldt dokumentationsmateriale.

Klageren har ikke reageret på SKATs henvendelser vedrørende indsendelse af dokumentationsmateriale, og SKAT har derfor indkaldt hans bankkontoudtog hos [finans1].

Der er modtaget udskrifter fra klagerens gevinstopsparingskonto. På kontoen er der indsætninger fra klagerens andre konti. Herudover er der to hævninger på omkring 35.000 kr., som ifølge SKAT vedrører betaling for [adresse1], hvor klagerens søn har drevet en restaurant.

På klagerens lønkonto er der konstateret indsætninger og hævninger fra klagerens andre konti. Herudover er der en hævning på omkring 35.000 kr., som ifølge SKAT vedrører betaling for [adresse1]. Der er også indsætninger for sammenlagt 83.234 kr. fra sønnens restaurant. Herudover er der løbende betalinger af klagerens faste udgifter, som f.eks. forsikring, leasingudgift, telefon osv.

På klagerens erhvervskonto er der ifølge SKAT foretaget hævninger til klagerens andre konti. Herudover er der en hævning på omkring 35.000 kr., som ifølge SKAT vedrører betaling for sønnens restaurant. Der er desuden en lang række bevægelser vedrørende klagerens virksomhed i form af dankortsalg, [virksomhed1] salg, [virksomhed2] salg, kontant optælling indsat, betaling af løn, betaling af varekøb osv. Endelig er der den 20. december 2013 en indsætning på 225.000 kr. med benævnelsen ”Købesum [virksomhed3]”.

SKAT har konkluderet, at klageren har betalt den kvartalsvise husleje for sønnens restaurant fra klagerens forskellige konti, og at han løbende får pengene tilbage på sin lønkonto.

Klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på 49.516 kr. i 2013, hvor der er angivet salgsmoms med 304.705 kr. og købsmoms med 224.542 kr. samt energiafgifter med 24.091 kr. Omsætningen er selvangivet med 1.218.825 kr. Virksomhedens revisor har taget forbehold i regnskabet.

Klageren er ophørt med at drive virksomheden den 20. december 2013, og SKAT har beregnet et negativt privatforbrug for klagerens husstand på 116.746 kr. i indkomståret 2013. Husstanden består af klageren og hans ægtefælle.

SKAT har opgjort virksomhedens resultat skønsmæssigt ud fra klagerens kontoudtog, hvor der er set bort fra gevinstopsparingskonto og lønkonto, idet der fra disse konti udelukkende er interne overførsler og betaling vedrørende sønnens restaurant.

Indsætningerne er delt op på ”dankortsalg”, ”kontant salg” samt ”købesum”.

Under dankortsalg er alle indsætninger der stammer fra salg med dankort, alle indsætninger der stammer fra salg gennem [virksomhed1] samt alle indsætninger der stammer fra salg gennem [virksomhed2] oplistet. Tilsammen udgør salget 1.804.513 kr.

Under kontant salg er alle indsætninger med benævnelsen ”indsat kontant” og ”optælling” oplistet. Tilsammen udgør salget 125.847 kr.

Under købesum, er beløbet på 225.000 kr., som er indsat på kontoen d. 20. december 2013 oplistet.

I alt er der indsætninger på 2.155.360 kr. Hvis der ses bort fra ”købesum”, som ifølge SKAT vedrører salg af virksomheden, udgør dankortsalg 93,5 % af omsætningen, mens kontantsalg udgør 6,5 % af omsætningen.

SKAT har opgjort beløbene skematisk således:

Hævninger vedrørende skattebetalinger, udbetaling af løn, overførsler til lønkontoen og gevinstopsparingskontoen, hævning af optællingsbeløb og betaling af en rate vedrørende [adresse1] er ikke medregnet. SKAT har konkluderet, at disse hævninger ikke er relevante for opgørelsen af virksomhedens resultat, på nær lønudgifterne. Lønudgifterne er i stedet opgjort ud fra de lønindberetninger, som SKAT har modtaget fra virksomheden.

Ifølge virksomhedens regnskabsoplysninger udgør egenkapitalen primo 2013 i alt -61.464 kr. og ultimo 2013 i alt -56.072 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed for indkomståret 2013 skønsmæssigt med 369.602 kr.

Som begrundelse for ændringen har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT foreslår at forhøje dit resultat af virksomhed for 2013 fra 49.516 kr. til 419.118 kr. SKAT foreslår også at forhøje dit momstilsvar fra 80.163 kr. til 124.976 kr.

Begrundelsen for dette forslag er, at du ikke har reageret på SKATs indkaldelser. Ifølge Skattekontrollovens § 6 stk. 7 og opkrævningslovens § 5 stk. 2, kan SKAT derfor opgøre din indkomst og tilsvar efter et skøn.

SKAT skønner at din indkomst er selvangivet for lavt, og at dit momstilsvar ligeledes er angivet for lavt. Det hænger sammen med, at dit og din ægtefælles privatforbrug tilsammen udgør -116.746 kr., hvis jeres selvangivelse lægges til grund. Herudover hænger det samen med, at din omsætning ifølge indsætninger på din erhvervskonto er væsentligt højere end angivet på selvangivelsen. Formodningen bestyrkes også af, at revisor har taget forbehold for regnskabet.

For at komme frem til så præcist et skøn som muligt, har SKAT valgt, at tage udgangspunkt i din erhvervskonto, hvor omsætning indgår, og hvor udgifter hæves.

Som beskrevet under de ”faktiske forhold” kan de samlede virksomhedsindtægter opgøres til 2.155.360 kr. Dette beløb består af ”dankortsalg” på 1.804.513 kr., kontantsalg på 125.847 kr. samt salg af virksomheden sidst på året for 225.000 kr. Alle disse beløb er indgået på din erhvervskonto.

De samlede virksomhedsudgifter kan opgøres til 1.635.357 kr. Dette beløb består af hævninger af virksomhedsrelaterede køb på din erhvervskonto på samlet 1.305.481 kr., samt lønudgifter angivet til SKAT på 329.876 kr.

Det må formodes, at der har været en større kontant omsætning end 125.847 kr., svarende til 6,5 % af den samlede omsætning. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at der har været flere omkostninger, end de som er hævet på kontoen. Det forudsættes, at den kontante omsætning, som ikke er indsat på banken, er brugt på kontant varekøb, således at det ikke påvirker resultatet af virksomheden.

Beløbet på 225.000 kr., som er indsat d. 20. december 2013, er som beskrevet, vurderet til at vedrøre salg af virksomheden. Det hænger sammen med, at virksomheden afmeldes for moms og som arbejdsgiver netop denne dato, og at der ikke indgår beløb fra varesalg efter denne dato. Salg af virksomhed er momsfri ifølge momslovens § 8.

Når ovenstående sammenholdes, kan overskud af virksomhed opgøres til 419.118 kr., og momstilsvaret kan opgøres til 124.976 kr., hvilket fremgår af bilag 1.

I relation til privatforbruget, vil ændringerne af dine indkomstforhold bevirke, at jeres privatforbrug i stedet for -116.746 kr. nu udgør 297.669 kr. Ifølge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand på 2 personer hvoraf hovedpersonen er over 60 år, 306.374 kr. På den måde mener SKAT, at få bekræftet, at skønnet er foretaget på et korrekt grundlag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten for indkomståret 2013 nedsættes med 369.602 kr.

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed4] siden den 1. august 2006 som enkeltmandsvirksomhed.

SKAT har udarbejdet klagerens privatforbrugsberegning uden at tage hensyn til virksomhedens aktiver og passiver. Dette er ikke korrekt, da aktiver og passiver påvirker privatforbrugsopgørelsen, hvorfor disse skal indgå i opgørelsen.

SKAT har oplyst til klageren, at hans husstands privatforbrug er negativt, men har ikke fremsendt opgørelsen af privatforbruget, hverken i forbindelse med indkaldelse af materiale eller ved fremsendelse af afgørelsen. Først ved anmodning om aktindsigt er der sendt privatforbrugsopgørelse til klagerens repræsentant.

Klageren har derfor ikke haft mulighed for at vurdere, hvorvidt SKATs påstand om privatforbruget er korrekt.

SKAT har ikke overholdt forvaltningslovens § 19, da SKAT ikke har medsendt alle relevante dokumenter.

Klageren har modtaget 225.000 kr. for afhændelse af virksomhed i indkomståret 2013. SKAT har ikke medregnet beløbet i rådighedsbeløbet for klageren og ægtefællen. Dette giver en difference i forhold til SKATs forhøjelse med 39.000 kr.

Klageren har desuden oplyst, at han har hævet sin kapitalpension i indkomståret 2012, som har været forbrugt i indkomståret 2013. Forhøjelsen er dermed ugyldig og klageren anmoder om nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 i overensstemmelse med selvangivelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

SKAT har ved udsendelse af afgørelsen til klageren ikke vedlagt privatforbrugsberegningen for klagerens husstand, men har anført i afgørelsen, at privatforbruget er beregnet til -116.746 kr. SKAT har beregnet virksomhedens omsætning i henhold til indsætninger og hævninger på virksomhedens bankkonto, og har opgjort virksomhedens resultat ud fra disse bevægelser til 419.118 kr. Der er selvangivet et resultat på 49.516 kr., og SKAT har derfor forhøjet virksomhedens resultat med differencen på 369.602 kr. Da forhøjelsesgrundlaget dermed er bankindsætninger og –hævninger, er det uden betydning for afgørelsen og klagerens mulighed for at foretage indsigelser imod afgørelsen, at SKAT ikke har medsendt privatforbrugsopgørelsen.

Afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

Realitet

Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, skattekontrolloven, § 1, stk. 1, 1. pkt., at enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for selvangivelsen skal der gives supplerende oplysninger i selvangivelsen, jf. skattekontrolloven § 1, stk. 2. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 4.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter skattekontrollovens stk. 1, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Klageren har ikke indsendt dokumentationsmateriale til SKAT. På den baggrund har SKAT været berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt.

SKAT har ved privatforbrugsberegningen taget højde for tilgængelige oplysninger. Efter det oplyste udgør forskellen på egenkapitalen primo og ultimo 2013 i alt (-61.464 kr. og -56.072 kr.) 5.392 kr., hvormed privatforbruget bliver yderligere forringet. Det har derfor ingen betydning for afgørelsen, at SKAT ikke har medregnet egenkapitalen ved opgørelsen af privatforbruget, ligesom SKAT ikke har lagt afgørende vægt på privatforbruget ved ændring af virksomhedens omsætning.

Forhøjelsen af indkomsten er foretaget med baggrund i indsætninger og hævninger på klagerens bankkonti, og privatforbrugsberegningen understøtter, at der har været udeholdt omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.