Kendelse af 18-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Repræsentanten har oplyst, at klageren i perioden 11. januar 2012 - 5. november 2012 boede i [by1] på adressen [adresse1] [by1] Herefter flyttede klageren til Sverige, hvor han boede hos sin bror indtil den 9. februar 2015.

I perioden 12. januar - 15. juli 2012 gik klageren ledig, og modtog dagpenge fra sin A-kasse, [A-kasse]. I denne periode var klageren blandt andet i virksomhedspraktik hos [jobcenter] i en måned fra den 18. juni - 16. juli 2012.

Henover sommeren 2012 blev klageren ansat som socialrådgiver hos [by2] Kommune gennem en løntilskudsordning, hvor han arbejdede i perioden 16. juli 2012 til 2. september 2012.

Fra den 3. september 2012 - 29. januar 2015 studerede klageren en kandidat i socialt arbejde på [jobcenter], i denne periode modtog klageren SU.

SKAT har modtaget kontroloplysninger i form af fakturaer fra [virksomhed1] CVR-nr. [...1] udstedt til [virksomhed2] CVR-nr. [...2], hvorpå klagerens personlige bankkonto fremgik som betalingskonto. SKAT har tillige konstateret, at der på samme konto indgik betalinger fra [person1] og [person2].

Klageren har til SKAT oplyst, at han i 2012 blev adspurgt af en bekendt, ved navn [person3], om han ville gøre ham en tjeneste som bestod i, at klageren fik overført en række beløb til sin bankkonto som herefter skulle videregives til [person3]. Beløbene blev, ifølge klageren, herefter overført til klagerens konto og videregivet til [person3] i overensstemmelse med aftalen herom.

Klageren blev derfor noget overrasket, da han fandt ud af, at der var udarbejdet fakturaer svarende til nøjagtigt de beløb der var blevet indsat på klagerens konto. Klageren kendte ikke til disse fakturaer, de to virksomheder [virksomhed2] og [virksomhed1] og/eller det arbejde der skulle være udført i henhold til fakturaerne.

Klageren var på det tidspunkt netop blevet ansat som socialrådgiver i [by2] kommune. Klageren har oplyst, at han derfor ikke havde mulighed for at udføre det arbejde, der var faktureret for.

Det var klagerens opfattelse, at [person3] har misbrugt klagerens konto og at indsætningerne derfor var klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

SKAT har beskattet klageren af 184.846 kr., som består af følgende indsætninger:

21.06.12 [person1]20.000,00 kr.

29.06.12 [person1]30.181,25 kr.

16.07.12 [virksomhed2]40.722,50 kr.

08.08.12 [virksomhed2]13.097,50 kr.

31.08.12 [virksomhed2]51.545,00 kr.

06.09.12 [virksomhed2]30.300,00 kr.

Klagerens repræsentant har indsendt en lydfil, som indeholder en telefonsamtale, som skulle være ført mellem [person3] og en bekendt af [person4]. Til understøttelse af, at lydfilen vedrører en samtale imellem en bekendt af [person4] og [person3], har repræsentanten indsendt en erklæring fra [person4].

Klagerens repræsentant har indsendt erklæringer fra klagerens venner, dateret den 21. marts 2017, hvoraf fremgår, at de den 21. juni 2012 har været med klageren i banken, og har set klageren hæve penge, hvorefter pengene er kontant overdraget til [person3].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 med 185.846 kr.

Til støtte for ændringen har SKAT anført:

”...

1.2.Dine bemærkninger

I brev vedhæftet mail af den 3. november 2015, gør din repræsentant fra [virksomhed3] indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse. De er ikke enige i at du skal beskattes af de 185.846 kr., idet du ikke har disponeret over beløbet, idet dette er videregivet til 3. mand.

1.3.Retsregler og praksis

Du er ikke omfattet af den 1 årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet forholdet anses som omfattet af grov uagtsomhed i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvorefter den 1 årige ligningsfrist suspenderes jf. bekendtgørelsens § 3, hvorefter de almindelige regler finder anvendelse herunder Skatteforvaltningslovens § 26 hvoraf det fremgår, at ændring af skatteansættelsen kan foretages på SKATs foranledning i op til 3 år efter selvangivelsesfristens udløb.

Indkomsten er skattepligtig jf. Statsskattelovens § 4 litra a.

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet beløbene fra [virksomhed2] indgår på din bankkonto og du ikke kan dokumentere at det reelt er [person3]s penge, idet pengene er hævet kontant, anses beløbene som lønindtægt hos dig og indgår derved i opgørelsen af din skattepligtige indkomst.

Det samme gør sig gældende for indsættelserne fra [person1]. Beløbene er i en størrelsesorden der indikerer betaling for udført arbejde. Der er tillige henset til, at [person1] også han har relationer til [virksomhed1] og [virksomhed2] samt, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at der skulle være en anden grund til at pengene er indsat på din konto.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at ansættelsen i [by2] kommune ikke udelukker at du samtidig har haft andet arbejde. Det fremgår af lønindberetninger fra [by2] kommune, at du fra 16. juli 2012 til og med 31. august 2012, havde en løn på ca. 25.500 kr. og fra perioden 3. september til og med 31. oktober 2012 havde en løn på ca. 3.800 kr. Disse lønninger svarer ikke til en fuldtidsstilling.

[person2] ses ikke at have relationer til [virksomhed2] eller til [person1], hvorfor der ikke foretages yderligere vedrørende indbetalingerne fra ham.

Den skattepligtige løn på i alt 185.846 kr. er sammensat af følgende indsætninger:

21.06.12 [person1]20.000,00 kr.

29.06.12 [person1]30.181,25 kr.

16.07.12 [virksomhed2]40.722,50 kr.

08.08.12 [virksomhed2]13.097,50 kr.

31.08.12 [virksomhed2]51.545,00 kr.

06.09.12 [virksomhed2]30.300,00 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Idet det fortsat ikke er dokumenteret at pengene som er indsat på din konto, som opstillet ovenfor, er overdraget til 3. mand og dermed er din indkomst uvedkommende, kan SKAT ikke imødekomme synspunktet som fremført i skrivelse af den 3. november 2015 fra din advokat.

Der træffes herefter afgørelse som beskrevet i punkt 1.4., hvortil der henvises.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag, har SKAT anført:

”SKAT har forhøjet klagers skatteansættelse for 2012 med i alt 185.846 kr. vedrørende 2 indsættelser fra en [person1] (20.000 kr. den 21. juni 2012, 30.181,25 kr. den 29. april 2012 samt 4 indsættelser fra [virksomhed2] (40.722,50 kr. den 16. juli 2012, 13.097,50 kr. den 8. august 2012, 51.545 kr. den 31. august 2012 og 30.300 kr. den 6. september 2012) på dennes konto.

Efter fast praksis er der en formodning for at indsætninger på en konto tilhørende skatteyder har karakter af skattepligtige indtægter, jf. SKM2011.208.H og SKM2011.775H. Det er herefter skatteyder, der har bevisbyrden for at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. SKAT har vurderet de ved sagen fremkomne oplysninger.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at de indsatte beløb er klagers indkomst uvedkommende, og at klager ikke har haft dispositionsret over beløbene, hvorfor indsættelserne må anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 litra a.

Klagers oplysninger om, at der er tale om beløb, der er indsat på foranledning af en aftale med hans tidligere bekendte, der efterfølgende skulle have modtaget beløbene kontant i forbindelse med beløbenes efterfølgende hævninger fra klagers konto, er ikke understøttet af dokumentation, der kan tillægges vægt på det foreliggende grundlag.

Klager har accepteret indsættelserne af beløbene på hans konto og har herefter disponeret over disse ved efterfølgende personlige hævninger heraf. Det er ikke dokumenteret, at beløbene i den forbindelse er overgivet til andres disposition. Det er ikke fremlagt erklæringer, lånedokumenter eller lignede, der kan dokumentere, at beløbene vedrører klagers tidligere bekendte eller at beløbende vedrører allerede beskattede midler.

Den fremlagte lydfil og transkribering af en samtale, kan ikke efter SKAT opfattelse tillægges vægt, idet denne ikke dokumenterer, mellem hvem samtalen foregår, præcist hvilke overførsler samtalen omhandler samt hvortil og hvornår overførslerne måtte være foretaget.

SKAT finder ikke, at den underskrevne erklæring fra klagers tidligere kollega i den forbindelse kan tillægges vægt.

Der er ikke tale om sammenlignelige forhold i nærværende sag og de af klagers repræsentant anførte afgørelser fra retspraksis. I forhold til SKM2014.254.ØL er der ikke i nærværende sag tale om overførsler, der kan henføres til skattesvig, der måtte være konstateret og idømt straf for overfor den person klager hævder, at overførslerne i nærværende sag vedrører. I nærværende sag er de fremførte forklaringer fra klager endvidere ikke understøttet af objektive kendsgerninger, der kan understøtte klagers oplysninger, hvorfor SKAT ikke finder, at klager har løftet sin bevisbyrde omkring indsættelserne og hævningerne fra dennes konto.

I Landsskatterettens 12-0264153 kunne klageren løfte sin bevisbyrde vedrørende indsættelserne på dennes konto ved kvitteringer og erklæringer fra de parter, der havde indsat beløbende og/eller modtaget taget beløbende efter hævningen. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Heller ikke forholdene i TfS 2013, 509 Ø (SKM2013.537.ØLR) ses efter SKATs opfattelse af være sammenlignelige med nærværende sag, hvor der ikke er oplysninger på hverken fakturaen, bankindsættelserne eller objektive kendsgerninger, der kan dokumentere eller tilstrækkeligt sandsynliggøre, at klager ikke er rette modtager af indsættelserne, men skulle vedrøre den tidligere bekendte, som klager hævder.

SKATs fastholder endvidere, at afgørelsen af 11. december 2105 er gyldigt foretaget.

Klager er ikke omfattet af den 1-årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet den manglende selvangivelse af og oplysning til SKAT om bankindsættelserne anses som omfattet af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 5, hvorefter den 1-årige ligningsfrist suspenderes, jf. bekendtgørelsens § 3, hvorefter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 26 finder anvendelse – herunder at ændring af skatteansættelsen kan foretages på SKATs foranledning i op til 3 år efter selvangivelsesfristens udløb.

Klagers ukendskab til skatteregler, kan ikke i sig selv medføre, at klageren alene anses for at have handlet simpelt uagtsomt.

SKAT fastholder, at afgørelsen af 11. december 2015 bør stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 185.846 kr.

Repræsentanten gør subsidiært gældende, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, og dermed er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person5]s skatteansættelse for indkomståret 2012 med de omhandlede indsætninger på [person5]s bankkonto, idet [person5] ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb, og disse beløb således er [person5]s indkomstopgørelse uvedkommende.”

...

3 NÆRMERE OM SAGENS HÆNDELSESFORLØB

[person5] har oplyst, at han i 2012 indvilligede i at gøre en tjeneste for en bekendt

ved navn [person3] (herefter "[person3]").

[person3] og [person5] mødte hinanden første gang i juni 2012 gennem en fælles bekendt, [person4]. [person4] og [person3] kendte hinanden gennem deres arbejde som lagermedarbejdere hos [virksomhed4] tilbage i 2009.

Ifølge [person5] spurgte [person3] efter [person5]s telefonnummer, som han herefter fik udleveret.

[person3] ringede herefter ringede til [person5] og spurgte hvilken bank, han havde, og om [person3] kunne overføre en række beløb til ham, som han efterfølgende skulle hæve og aflevere til [person3].

[person3] oplyste i denne forbindelse, at han havde brug for hjælp, idet hans egen bankkonto var spærret, og han havde brug for at låne en konto til at få udbetalt sin løn og nogle beløb, han havde lånt ud.

[person5] har oplyst, at han indvilligede i at hjælpe [person3], da de begge var venner med [person4].

[person5] fik herefter overført en række beløb til sin konto, som han videregav til [person3]. Disse overførsler blev foretaget i perioden 21. juni 2012 - 6. september 2012, hvor der i alt blev overført seks beløb til hans konto i [finans1].

Samtlige disse beløb blev efterfølgende hævet og videregivet til [person3], hvilket uddybes nærmere i afsnit 4 nedenfor.

[person5] har i denne forbindelse oplyst, at han på intet tidspunkt har disponeret over de pågældende beløb, da de i alle tilfælde blev hævet og videregivet til [person3], hvilket skete kort tid efter, at de blev indsat på [person5]s konto. Der var således tale om, at [person3] lånte [person5]s konto uden, at [person5] selv erhvervede ret til de omhandlede beløb - hverken helt eller delvist.

Ifølge [person5] var der i øvrigt god overensstemmelse mellem [person3]s forklaring om, at de omhandlede beløb vedrørte tilbagebetalinger af lån og hans lønudbetalinger, og det forhold, at der blev overført beløb til [person5]s konto fra henholdsvis en person ved navn [person1] og en virksomhed ved navn [virksomhed2]. [person5] fattede således ikke mistanke til, at beløbene kunne vedrøre andet end det, [person3] havde fortalt ham.

[person5] har oplyst, at han ikke har haft kontakt med [person3] siden den sidste indsætning 6. september 2012.

Omkring september måned 2013 blev [person5] bekendt med, at [person3] bl.a. har været involveret i en sag vedrørende sort arbejde. Dette skete i forbindelse med, at [person4] gjorde ham opmærksom på et afsnit af [TV] program, [x1], der første gang blev vist tirsdag den 24. september 2013.

I dette program blev [person3] interviewet i forbindelse med sin deltagelse i et selskab ved navn [virksomhed5], hvori der ifølge [x1] var blevet udført sort arbejde.

I forbindelse med opstarten af nærværende sag hos SKAT i marts måned 2015 har [person5] forklaret, at [person3] adskillige gange forsøgte at tage telefonisk kontakt til [person5].

[person5] har oplyst, at han besvarede et af disse opkald, hvor [person3] spurgte ind til SKATs oplysninger i nærværende sag. I denne forbindelse fortalte [person3], at hvis [person5] blev indkaldt til samtale hos SKAT, så skulle han først aftale med [person3], hvad han skulle oplyse til SKAT om indsætningerne på hans bankkonto.

[person3] forsøgte endvidere at overtale [person5] til at oplyse SKAT om, at det var [person5], der modtog de beløb, som blev videregivet til [person3]. [person3] forsøgte endvidere at overtale [person5] til at mødes med ham, idet han var meget interesseret i at se de fakturaer, som SKAT var i besiddelse af.

[person5] ønskede ikke at mødes med [person3] og har siden ovennævnte telefonsamtale ikke besvaret [person3]s opkald, idet han ikke ønskede at følge [person3]s opfordringer til at afgive urigtige oplysninger til SKAT om det reelle hændelsesforløb i nærværende sag.

[person5] har forklaret, at han ikke kender en person ved navn [person1]. I forbindelse med nærværende sag har [person5] gennem [person3]s facebookprofil fundet frem til, at [person1] og [person3] er venner, og at de har været det gennem mange år. I denne forbindelse fremlægges som bilag 2 et billede, hvorpå [person1] og [person3] optræder sammen. Billedet er taget nogle år tilbage i tid.

Endvidere fremlægges som bilag 3 et billede, hvoraf det fremgår, at [person3] og [person1] er venner på Facebook. [person5] er ikke vidende om hvilken nærmere relation, [person3] og [person1] har til hinanden, og hvorvidt disse har en relation til virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2], som er angivet på de fakturaer, SKAT er i besiddelse af.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at [person5] på intet tidspunkt har været vidende om, hvor de beløb, han videregav til [person3], kom fra, idet han alene har udlånt sin konto til [person3] som en vennetjeneste i en kort periode i 2012.

4 NÆRMERE OM DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ [person5]S BANKKONTO

Som anført ovenfor omhandler nærværende sag en række beløb, som i 2012 er blevet overført til [person5]s private bankkonto i [finans1] fra henholdsvis en virksomhed ved navn [virksomhed2] og fra en person ved navn [person1].

[person5] har oplyst, at han i overensstemmelse med aftalen mellem ham og [person3] har hævet samtlige de omhandlede beløb i kontanter, hvorefter de blev videregivet til [person3] efter [person3]s anvisninger.

Ifølge [person5] foregik dette på den måde, at [person5] gik ind i banken og hævede beløbene, hvorefter [person3] ventede uden for banken og herefter modtog samtlige beløb i kontanter. [person5] har endvidere forklaret, at [person3] oftest ringede til ham, forinden der blev overført et beløb til [person5]s konto, hvor han oplyste, at der nu ville blive indsat et beløb på kontoen, og i denne forbindelse ligeledes ville aftale med [person5], hvornår det pågældende beløb kunne blive videregivet til [person3].

Ifølge [person5] har han en gang hævet pengene hos [finans1] i [by3]. Herudover har [person5] hævet pengene hos [finans1] i lufthavnen, da denne filial har udvidede åbningstider, og da det i denne filial var muligt at ringe og forudbestille større pengebeløb til afhentning. [person5] har oplyst, at [person3] bad ham forudbestille pengene i lufthavnen, da [person3] ville være sikker på, at han fik pengene med sig med det samme.

Som bilag 4 fremlægges [person5]s kontoudtog fra [finans1] vedrørende perioden 31. december 2011 - 31. december 2012, hvoraf de pågældende indsætninger og hævninger fremgår.

[person5] har forklaret, at han hævede indsætningerne ad flere omgange, da han hverken kunne hæve det fulde beløb ved skranken inde i banken eller i automaten foran banken. Han har endvidere forklaret, at han ikke mødtes med [person3] hver gang, at han hævede penge i banken, da [person3] først ville mødes, når [person5] havde det fulde beløb i kontanter.

Oftest hævede [person5] en indsætning af to eller tre omgange, hvorefter han mødtes med [person3] foran banken eller ude foran [person5]s hjem, hvor pengene blev videregivet til [person3].

[person5] har endvidere forklaret, at han ikke hævede den præcise indsætning hver gang, da han altid havde lidt kontanter på sig i forvejen, som han videregav til [person3] sammen med de beløb, som han hævede.

Eksempelvis kan nævnes at han i forbindelse med indsætningen på i alt kr. 40.722,50 den 16. juli 2012, alene hævede kr. 40.000 ad tre omgange, da [person5] i forvejen havde kr. 722,50 i kontanter.

Som bilag 5 fremlægges en opgørelse, som viser, hvornår de pågældende beløb blev overført til [person5]s konto i [finans1], samt hvornår disse beløb blev hævet igen. Heraf fremgår, at samtlige de i alt seks indsætninger er hævet igen kort tid efter, at beløbene blev indsat på [person5]s konto.

Som eksempler på to af disse overførsler kan bl.a. nævnes, at der den 21. juni 2012 blev overført kr. 20.000 fra en person ved navn [person1]. Dette beløb blev efterfølgende hævet fra [person5]s konto ad to omgange, hvilket skete henholdsvis den 21. juni 2012, hvor der blev hævet kr. 6.000, og den 22. juni 2012, hvor der blev hævet kr. 14.000.

Herudover modtog [person5] en overførsel på kr. 40.722,50 den 16. juli 2012 fra en virksomhed ved navn [virksomhed2]. Samme dag, den 16. juli 2012, hævede [person5] kr. 10.000 fra sin konto, og dagen efter, den 17. juli 2012, hævedes kr. 15.000 ad to omgange. Det kan således konstateres, at de overførte midler på i alt kr. 40.000 blev hævet fra kontoen umiddelbart efter de blev indsat, hvorefter de blev videregivet til [person3].

Af den fremlagte opgørelse samt af [person5]s kontoudskrifter kan det således konstateres, at [person5] har hævet samtlige de beløb, der blev overført til hans konto fra henholdsvis virksomheden [virksomhed2] og [person1], hvilket er sket umiddelbart efter, at beløbene blev overført til hans konto.

I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at [person5] har oplyst, at han aldrig har mødt en person ved navn [person1], ligesom han ingen relation har til en virksomhed ved navn [virksomhed2].

Som anført ovenfor har [person5] ikke ønsket at drøfte nærværende sag med [person3], idet han ved [person3]s forsøg på at kontakte ham har fået et klart indtryk af, at [person3] har haft stor interesse i at forsøge at påvirke ham til at afgive nogle bestemte - og forkerte - oplysninger til SKAT om de omhandlede indsætninger.

Grundet disse omstændigheder har det således været vanskeligt at få [person3] til at bekræfte, at de omhandlede indsætninger og hævninger blev foretaget på vegne af ham - og således ikke udgør løn til [person5].

Det er imidlertid lykkedes [person5] at fremskaffe en lydfil vedrørende en telefonsamtale den 17. april 2015 mellem [person3] og en af [person4]s bekendte, som [person4] har optaget uden [person3]s vidende.

I denne telefonsamtale diskuterer [person3] hændelsesforløbet vedrørende udlån af [person5]s konto med [person4]s bekendte, da [person3] er vidende om, at [person4]s bekendte ligeledes kender til [person5].

I denne samtale bekræfter [person3] bl.a., at han har indsat en række beløb på [person5]s konto, som [person5] herefter skulle hæve og videregive til ham. [person3] truer endvidere [person5] med at tage hjem til ham, og tage fat i ham.

[person3] udtaler bl.a. følgende i telefonsamtalen (nedenstående citat er en dansk oversættelse af samtalen):

"Det eneste jeg([person3]) sagde til dem, det er at jeg vil overføre nogle penge til jer ([person6]! [person5]), som i bare skal hæve og give dem til mig.

Hvis der er nogle spørgsmål, så spørger i bare mig.

Jeg ved ikke hvor de bygger historier og lort fra. Jeg vil bare mødes med dem og høre, hvad det er for noget og nu vil de ikke mødes.

Jeg har lyst til, at tag hjem til dem og tag fat i dem og er lige glad med, hvem deres far er."

I telefonsamtalen diskuterer [person3] og [person4]s bekendte endvidere de i sagen omhandlede fakturaer. [person4]s bekendte oplyser, at [person5] har modtaget en række fakturaer fra SKAT, hvorpå hans kontonummer er påført, og som han aldrig har set før.

Hertil svarer [person3] følgende:

"Min ven, det kan godt være konto fremgår, men der er tale om de penge, som er overført fra [person1]'s konto.

Det er disse udskrifter de har lagt som kopier, det er det, som de fucking ikke forstår.

Det er de overførsler, der er sket fra [person1]'s konto, som er normale konto overførsler."

5 NÆRMERE OM DE UDSTEDTE FAKTURAER

SKAT har i afgørelsen af den 11. december 2015 henvist til i alt fire fakturaer, som angiveligt blev udstedt i juli, august og september måned 2012 fra en virksomhed benævnt [virksomhed1] med CVR-nr.. [...2] til en anden virksomhed, [virksomhed2], med CVR-nr.. [...1].

Fakturaerne fra [virksomhed1] fremlægges som bilag 6-9.

Det kan af fakturaerne konstateres, at disse ikke er mere præcist dateret end henholdsvis "Juli 2012", ''August 2012" og "September 2012". Herudover kan det konstateres, at [person5]s kontonummer fremgår af samtlige fakturaer, ligesom fakturaerne beløbsmæssigt svarer til fire af de indsætninger, der blev foretaget på [person5]s konto, og som efterfølgende blev hævet og videregivet til [person3].

For så vidt angår hvilket arbejde, der blev udført, fremgår det af fakturaerne, at disse angiveligt vedrører betaling for "service, dag, hverdag'; "service, dag, weekend''. "service, aften, weekend" og "service, nat, weekend''. jf.. bilag 6-9. Det fremgår imidlertid ikke af fakturaerne, hvad denne service nærmere består i, og i hvilken periode denne service er udført.

Det er i nærværende sag væsentligt at være opmærksom på, at [person5] har oplyst, at han på intet tidspunkt har haft kendskab til ovennævnte fakturaers eksistens eller til det arbejde, som er faktureret imellem [virksomhed1] og [virksomhed2].

Ifølge [person5] var det først i forbindelse med SKATs henvendelse til ham den 30. marts 2015, hvori der fremgik oplysninger om fakturaerne, at han blev vidende herom og kunne konstatere, at hans kontonummer fremgik af disse uden hans accept eller vidende.

Da [person5] blev kontaktet af SKAT og kunne konstatere ovennævnte forhold, fik han en klar opfattelse af, at [person3] havde misbrugt hans oplysninger til at udstede falske fakturaer.

[person5] har ligeledes oplyst, at han på intet tidspunkt har haft kendskab til virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2], idet han ikke havde hørt om virksomhederne eller disses ejere, forinden SKAT tog kontakt til ham.

Til dato er [person5] fortsat ikke vidende om disse virksomheder, idet han alene er i besiddelse af de oplysninger, som fremgår af SKATs afgørelse, herunder bl.a. oplysninger om, at en person ved navn [person1] bl.a. har relationer til [virksomhed1] og [virksomhed2].

Som bilag 10 fremlægges udskrift af virksomhedsoplysninger fra CVR-registret vedrørende virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr.. [...2]. Heraf fremgår bl.a. at [virksomhed2] var en enkeltmandsvirksomhed ejet af en person ved navn [person7]. Virksomheden blev stiftet den 2. april 2012 inden for branchen vikarbureauer og ophørte den 31. december 2012. Det fremgår ikke af udskriften, hvorledes [virksomhed2] ophørte.

Udskrift af virksomhedsoplysninger fra CVR-registret vedrørende virksomheden [virksomhed1] med CVR.nr. [...1] fremlægges som bilag 11. Af denne fremgår, at der var tale om en enkeltmandsvirksomhed ejet af en person ved navn [person8]. Det fremgår videre, at [virksomhed1] blev stiftet den 15. februar 2012 inden for branchen købmænd og døgnkiosker, samt at virksomheden ophørte den 19. juni 2014. Det fremgår ikke af udskriften, hvorledes [virksomhed1] ophørte.

6 NÆRMERE OM [person5]S ARBEJDE SOM SOCIALRÅDGIVER

Som anført ovenfor er det SKATs opfattelse, at de omhandlede overførsler til [person5]s konto vedrører betaling for arbejde, [person5] har udført.

I perioden 23. april - 22. juli 2012 modtog [person5] dagpenge, hvilket udgjorde en standardsats på ca. kr. 9.500 om måneden, jf.. bilag 4. I en del af denne periode, den 18. juni til den 16. juli 2012, var [person5] i virksomhedspraktik hos [jobcenter], hvor han arbejdede på fuld tid.

Herefter blev han ansat som socialrådgiver hos [by2] Kommune, hvor han arbejdede i perioden 16. juli til 2. september 2012. Ansættelseskontrakten fra [by2] Kommune fremlægges som bilag 12, og det fremgår bl.a. heraf, at han var ansat på fuld tid til 31 timer om ugen.

[person5] har oplyst, at han i nogle perioder arbejdede mere end de 31 timer om ugen, han var ansat til. Ifølge [person5] arbejdede han som udgangspunkt fra klokken 8 om morgenen til klokken 15 eller 16 om eftermiddagen, men at han nogle dage ligeledes arbejdede om aftenen. [person5] har endvidere oplyst, at han arbejdede i et team på 7-8 personer, som beskæftigede sig med kompetencer og ressourcer.

Som bilag 13-15 fremlægges dokumentation for, at [person5] i perioden 23. april - 22. juli 2012 modtog dagpenge, og i perioden 17. juli - 31. august 2012 modtog løntilskud.

Som bilag 16 er udarbejdet en oversigt over [person5]s indkomst sammenholdt med datoen for indsætningerne på hans konto i den pågældende periode til brug for at illustrere den periode, han har været i virksomhedspraktik eller i løntilskud, sammenholdt med det arbejde, som fremgår af de udstedte fakturaer fra [virksomhed1].

Det fremlagte bilag 15 udgør tre udbetalingsmeddelelser fra [person5]s A-kasse, [A-kasse], som viser, at [person5] i indkomståret 2012 modtog dagpenge i følgende perioder; 23. april - 20. maj, 21. maj - 17. juni og 18. juni - 22. juli 2012. I disse perioder fik [person5] som nævnt ovenfor, udbetalt en standardsats på ca. kr. 9.500 om måneden.

I perioden 16. juli - 31. august 2012 arbejdede [person5] på fuld tid som socialrådgiver hos [by2] Kommune, hvilket fremgår af lønsedlerne for perioden fremlagt som bilag 13. Da [person5] først tiltrådte stillingen som socialrådgiver den 16. juli 2012, fik han udbetalt sine dagpenge a kr. 9.564 for juli måned den 31. juli 2012. Herudover fik [person5] udbetalt kr. 5.348,15 i løn fra [by2] Kommune for perioden 16. juli - 31. juli 2012.

I perioden 1. august - 31. august 2012 fik [person5] udbetalt kr. 10.950,83 i løn for sit arbejde som socialrådgiver. [person5] modtog således i alt kr. 25.862 i dagpenge og løn i perioden 16. juli - 31. august 2012.

For så vidt angår fakturaerne fra [virksomhed1] kan det konstateres, at de er udstedt til [virksomhed2] og angiveligt vedrører service udført i juli-august måned 2012, jf.. bilag 6-9.

Disse fakturaer er således udstedt i den periode, hvor [person5] arbejdede på fuld tid som socialrådgiver i [by2] Kommune.

Det kan bl.a. konstateres, at der på den ene af fakturaerne er faktureret 52 timers arbejde i hverdagene i august måned 2012, jf.. bilag 7. Idet [person5] i dette tidsrum var på arbejde i [by2] Kommune, stiller [person5] sig uforstående over for, at han skulle have udført det arbejde, som fremgår af fakturaerne.

...

1 VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT [person5] HAR MODTAGET YDERLIGERE LØN I 2012

1.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. "

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele derved, at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

I det følgende fremdrages et par eksempler fra praksis, hvor det lykkedes skatteyder at løfte bevisbyrden for, at der ikke var tale om skattepligtige indtægter.

Der kan for det første henvises til Østre Landsrets dom af den 18. december 2013, offentliggjort i SKM 2014.254.ØL.

I denne sag var skatteyder, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, blevet forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som ifølge SKAT vedrørte udeholdt omsætning.

Skatteyder var ikke enig i forhøjelsen og gjorde i denne forbindelse gældende, at de pågældende indsætninger ikke vedrørte udeholdt omsætning, idet skatteyder havde udlånt sin konto til A, som havde overført en række beløb til ham, som skatteyder her­ efter havde hævet og videregivet til A.

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som var enig med SKAT i, at de omhandlede beløb vedrørte udeholdt omsætning, idet skatteyders forklaring ikke fandtes tilstrækkeligt dokumenteret.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, som gav skatteyder delvist medhold vedrørende indkomståret 2006. Byretten anerkendte, at indbetalingerne på kr. 54.500,28 på skatteyderens bankkonto i indkomståret 2006 udgjorde skattefrie spillegevinster. Skatteyder ankede herefter byrettens dom til Østre Landsret, som ændrede byrettens afgørelse for så vidt angik de øvrige indbetalinger på skatteyders bankkonto, idet landsretten fandt det godtgjort, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til beløbene på henholdsvis kr. 490.000 i indkomståret 2005 og kr. 52.714 i indkomståret 2006, som var blevet indsat på skatteyderens bankkonto.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse;

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter."

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K."

I samme retning kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 19. juni 2013, offentliggjort i TfS 2013, 509 0.

I denne sag lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til en række større indsætninger på i alt kr. 2,2 mio. med tillæg af moms på skatteyderens bankkonto.

Der var i denne sag tale om, at en virksomhed havde udstedt en række fakturaer til en vognmandsforretning, hvorpå skatteyderens kontonummer og adresse var anført, og hvor betalingen for fakturaerne var indsat på skatteyderens bankkonto.

Både SKAT og Landsskatteretten havde ikke anset det for tiltrækkeligt godtgjort, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til de pågældende beløb.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, som var af en anden opfattelse, idet byretten med henvisning til skatteyders og dennes ægtefælles forklaring anså det for tilstrækkeligt godtgjort, at det ikke var skatteyder, der havde drevet virksomheden, og det derfor ikke var skatteyder, der skulle beskattes af indkomsten fra virksomheden.

Skatteministeriet ankede herefter byrettens dom til Østre Landsret, som imidlertid stadfæstede byrettens dom med følgende begrundelse;

"På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K's telefonnummer og emailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for som leder af A ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4, 4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i [finans2] - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde."

...

Det gøres i første række gældende, at [person5] ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb indsat på hans bankkonto, idet samtlige disse beløb blev hævet kort tid efter, at de blev indsat på kontoen, hvorefter de blev videregivet til [person3].

Som følge heraf er de omhandlede indsætninger foretaget i indkomståret 2012 således i det hele [person5]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er i nærværende sag væsentligt at holde sig for øje, at [person5] har modtaget de omhandlede indsætninger på sin bankkonto som led i, at [person5] har udlånt sin konto til [person3]. Ifølge det af [person3] oplyste var årsagen hertil, at hans egen konto var spærret, og [person3] havde brug for at låne en konto til at få udbetalt sin løb samt en række tilbagebetalinger på et lån, han havde ydet.

Realiteten af dette hændelsesforløb understøttes bl.a. af, at [person5] har hævet samtlige beløb, der er blevet indsat på [person5]s bankkonto, jf. bilag 5, hvorefter disse blev videregivet til [person3] efter dennes anvisninger.

At disse beløb rent faktisk vedrører [person3], understøttes af den ovenfor omtalte telefonsamtale mellem [person3] og en af [person4]s bekendte, hvor [person3] direkte bekræfter, at der vil blive overført en række beløb til [person5]s bankkonto, som [person5] skal hæve og videregive til [person3].

Nærværende sag er sammenlignelig med den overfor refererede dom fra Østre Landsret, SKM2014.254.ØL, og afgørelsen fra Landsskatteretten af 23. maj 2014, J.nr. 12-0264153, hvor der i begge sager var tale om, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at vedkommende ikke havde erhvervet ret til en række større indsætninger på skatteyders bankkonto, idet indsætningerne var blevet hævet og overdraget kort tid efter de blev indsat.

I den ovenfor refererede dom fra Østre Landsret, TfS 2013, 509 Ø, var der, ligesom i nærværende sag, tale om, at skatteyders kontonummer var blevet påført de udstedte fakturaer, hvorefter skatteyder havde modtaget et betydeligt pengebeløb på i alt kr. 2,2 mio. over en periode på 9 måneder. På trods heraf kom landsretten frem til, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at dette beløb ikke var tilgået ham.

På samme måde som de ovenfor refererede domme har [person5] ligeledes i nærværende sag hævet samtlige beløb kort tid efter, at de blevet indsat på hans bankkonto, hvorefter de blev overdraget til [person3], jf. bilag 5. Herudover er hændelsesforløbet direkte bekræftet af [person3] i telefonsamtalen med [person4]s bekendte den 17. april 2015.

Det bemærkes endvidere, at det af [person5]s kontoudskrifter med al tydelighed fremgår, at han ikke, forinden han indvilligede i at hjælpe [person3], på noget tidspunkt har hævet beløb fra sin konto i samme størrelsesorden, som det var tilfældet i forbindelse med de overførsler, der blev foretaget på vegne af [person3]. Til dokumentation heraf henvises til [person5]s kontoudskrifter fremlagt som bilag 4.

At de omhandlede beløb ikke er tilgået [person5] understøttes endvidere af, at [person3] adskillige gange har forsøgt at tage kontakt til [person5] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i nærværende sag.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at forholdene i nærværende sag på afgørende vis taler for, at samme retsanvendelse, som i den ovenfor refererede praksis, skal gøre sig gældende, idet [person5] på tilstrækkelig vis har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til de omhandlede indsætninger på hans bankkonto.

Af SKATs afgørelse af den 11. december 2015 fremgår det, at de pågældende indsætninger fra henholdsvis [virksomhed2] og [person1] vedrører betaling for arbejde, som [person5] angiveligt skulle have udført.

I denne forbindelse har SKAT henvist til en række fakturaer udstedt fra en virksomhed ved navn [virksomhed1] til [virksomhed2].

Det må i nærværende sag lægges til grund som ubestridt, at [person5] har været ansat hos [by2] Kommune i indkomståret 2012. SKAT er imidlertid af den opfattelse, at [person5]s ansættelse i [by2] Kommune ikke udelukker, at han samtidig har haft andet arbejde ved siden af, idet [person5] i perioden 16. juli 2012 - 31. august 2012 havde en løn på ca. kr. 25.500, hvilket ifølge SKAT ikke svarer til en fuldtidsstilling.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at SKAT ikke i afgørelsen har taget høje for, at løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver ikke udgør en fuldtidsløn.

Ifølge bestemmelsen i § 75 æ, stk. 2, i lov om kontantydelse, skal løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver ligge på niveau med den individuelle dagpengesats, som vedkommende er berettiget til.

[person5] fik udbetalt ca. kr. 10.000 i dagpenge om måneden fra [A-kasse], jf. bilag 15. En lønudbetaling på kr. 25.500 for 2,5 måneders arbejde svarer således til, hvad han ville få udbetalt i dagpenge, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i nærværende sag.

Det gøres gældende, at [person5] ikke på noget tidspunkt har udført det arbejde, som fremgår af de fakturaer, SKAT er i besiddelse af.

Dette følger bl.a. af det forhold, at [person5] var henholdsvis i virksomhedspraktik eller i løntilskud hos [by2] Kommune i perioden 18. juni - 2. september 2012, hvor de omhandlede beløb blev indsat på hans bankkonto, jf. bilag 16, og hvor de pågældende fakturaer angiveligt blev udstedt.

Ifølge [person5] var han i hverdagene på arbejde fra klokken 8 til klokken 15 eller 16, ligesom han i nogle perioder arbejdede mere. Det bemærkes i øvrigt, at det af [person5]s kontoudskrifter fra [finans1] kan konstateres, at han ikke på noget andet tidspunkt foruden de få omhandlede indsætninger har modtaget penge fra [virksomhed2] eller [person1].

Disse forhold understøtter således med al tydelighed, at det ikke er [person5], der har udført det arbejde, som fremgår af fakturaerne, og at de pågældende indsætninger dermed ikke vedrører lønindtægter hos [person5].

Foruden det ovenfor anførte gøres det gældende, at der foreligger en række usædvanlige forhold i henhold til de udstedte fakturaer, som stiller spørgsmålstegn ved fakturaernes realitet.

Det kan af fakturaerne i bilag 6-9 konstateres, at de er udstedt af en virksomhed ved navn [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] til en virksomhed ved navn [virksomhed2] med CVR-nr. [...2], hvorpå [person5]s kontonummer er påført.

Fakturaerne er generelt mangelfulde, da det blandt andet kan konstateres, at fakturaerne ikke er dateret nærmere end "Juli 2012", "August 2012" og "September 2012".

Dertil angiver fakturaerne ikke nærmere, hvornår arbejdet er udført, idet det blot er angivet, at fakturaerne vedrører følgende perioder: "1 Juni - 31 Juni 2012''."1 Juli - 31 Juli 2012" og "1 August - 31 August 2012 ".

Det er endvidere ikke nærmere specificeret hvilket konkret arbejde, der blev udført udover "service, dag, hverdag”, "service, dag, weekend", "service, aften, weekend" og "service, nat, weekend". Det fremgår ikke af fakturaerne, hvorhenne arbejdet er udført eller hvad denne "service" nærmere består i.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at fakturaerne i bilag 7 og 8, hvor [person5]s kontonummer er påført, begge er udstedt i august 2012, og begge vedrører perioden "1 Juli - 31 Juli 2012".

Til understøttelse af, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, kan det herudover konstateres, at der er udstedt en faktura for perioden 1. juni - 31. juni, hvor [person5]s kontonummer er påført. I nøjagtig samme periode, dvs. perioden 1. juni - 31. juni, er der udstedt en faktura, hvor [person6]s kontonummer er påført. Der henvises i denne forbindelse til [person6] sag hos Skatteankestyrelsen med j.nr. [...].

Foruden ovenstående foreligger der ikke umiddelbart at være sammenhæng imellem fakturaerne og de omhandlede indsætninger, idet [person5] har modtaget seks indsætninger i indkomståret 2012, hvorimod SKAT alene har fremlagt fire fakturaer som grundlag for, at overførslerne vedrører betaling for udført arbejde.

Af den optagede telefonsamtale med [person3] af 17. april 2015 bekræfter [person3], at det er ham, der har påført [person5]s kontonummer på fakturaerne, samt at disse fakturaer vedrører de beløb, som er videregivet til [person3].

De ovenfor anførte forhold giver efter vores opfattelse grundlag for at stille spørgsmålstegn ved fakturaernes realitet. Herudover illustrerer disse forhold ligeledes, at [person3] på systematisk vis har udnyttet [person5] og [person6] - og muligvis også andre personer - til at afgive oplysninger til ham, som han har brugt uden deres accept eller vidende.

Det gøres på denne baggrund gældende, at det i nærværende sag må anses for godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke vedrører betaling for udført arbejde hos [person5], men at disse beløb i sin helhed vedrører [person3].

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at [person5] ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb på hans bankkonto, idet pengene i alle tilfælde blev hævet igen og videregivet til [person3], hvilket direkte fremgår af [person5]s kontoudskrifter. De omhandlede indsætninger er således i det hele [person5]s indkomstopgørelse uvedkommende.”

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet indkomståret 2012 er forældet.

Dette følger af, at SKAT ikke i nærværende sag har haft tiltrækkeligt grundlag for at suspendere den 1-årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet [person5] ikke har handlet groft uagtsomt i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For god orden skyld bemærkes, at SKAT i afgørelsen af den 11. december 2015 henviser til bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som trådte i kraft den 1. juni 2013, og som først har virkning for indkomståret 2013, jf.. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. For indkomståret 2012 er det således den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, der finder anvendelse.

2.1 Retsgrundlaget

Den korte ligningsfrist følger af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelser af personer med enkle økonomiske forhold.

Herefter skal SKATs forslag om ændring af en skatteansættelse sendes senest den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Den varslede ansættelse skal foretages inden 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Reglerne om den korte ligningsfrist er således en undtagelse til den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltnings­ lovens § 26, stk. 1.

Reglerne om den korte ligningsfrist finder anvendelse for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2. fremgår bl.a. følgende vedrørende afgrænsningen af bestemmelsen anvendelsesområde;

"En skatteyder har enkle økonomiske forhold, hvis han/hun udelukkende har indkomst eller fradrag, som er dækket af rubrikkerne på oplysningskortet (blanket 04.059) for indkomståret."

Den korte ligningsfrist suspenderes, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldte, jf. bekendtgørelsens § 3. I så fald er det den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, der finder anvendelse.

I skatteforvaltningslovens § 27 er der i stk. 1, nr. 1-8, oplistet en række forskellige muligheder, hvorefter SKAT henholdsvis skatteyder kan genoptage/få genoptagelse af en skatteansættelse ekstraordinært uden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26.

I nærværende sag har SKAT forhøjet [person5]s skatteansættelse for indkomståret 2012 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter en ansættelse kan ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at skatteforvaltningslovens § 27 i det hele udgør en undtagelse til hovedreglen i § 26. Som følge heraf skal bestemmelsen fortolkes indskrænkende - i overensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper.

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af en tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor man nærmere tog stilling til, hvorledes vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages fra myndighedernes side, jf. lovforslagets § 1, som vedrører den efterfølgende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Heraf fremgår bl.a. følgende;

"Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skatte­ pligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges an­ modning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrol/oven. Bestemme/sen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontra/lovens afsnit Ill. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."

Det er ifølge forarbejderne til den dagældende skattestyrelseslov en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der er sket en positiv fejl.

Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, 2006, side 324, fremgår bl.a. følgende;

"Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom ..."

Videre fremgår af side 325;

"Borgeren kan ikke påberåbe sig direkte og egentlige retsvildfarelser (ukendskab til reglerne) som argumentation for mildere uagtsomhedsgrad.

Dog vil uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, dvs. hvor der er tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og dennes rette fortolkning kunne indgå i vurderingen af uagtsomhedsgraden, hvilket dog igen skal måles op mod hvilken "bonus pater" der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund, habitus m.v."

Det kan herefter konkluderes, at det beror på en konkret vurdering, om den udviste tilregnelse har karakter af simpel eller grov uagtsomhed, og at vurderingen bl.a. skal foretages med afsæt i skatteyders forhold og karakteren af den relevante retsregel.

Det er i øvrigt væsentlig at bemærke, at det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I det følgende fremdrages et par eksempler fra praksis, hvor skatteyder højst havde udvist simpel uagtsomhed, hvorfor skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke fandt anvendelse.

Der kan blandt andet henvises til Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991, offentliggjort i TfS 1992, 19, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af fri bil vedrørende indkomståret 1980.

Herefter indbragte skatteyder sagen for landsretten med en påstand om, at indkomståret 1980 var forældet efter den 3-årige forældelsesfrist i den dagældende § 15, stk. 3 i skattestyrelsesloven, idet vedkommende hverken havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Landsretten kom frem til, at skatteyder alene havde handlet simpelt uagtsomt ved manglende indberetninger til SKAT om fri bil, hvorfor indkomståret 1980 var forældet efter den dagældende § 15, stk. 3 i skattestyrelsesloven.

...

Af praksis kan det således konstateres, at på trods af, at skatteyder har undladt at selvangive indtægter, som utvivlsomt er skattepligtige, er dette efter en konkret vurdering af sagens forhold m.v. alene blevet tilregnet skatteyder som simpelt uagtsomt.

2.2 Den konkrete sag

Af de ovenfor citerede bemærkninger til lovforslaget til L 175 vedrørende daværende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at bestemmelsen alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, uanset om dette strafansvar gøres gældende eller ej. Herudover er det en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der er sket en positiv fejl.

Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, 2006, side 325, fremgår, at der ved vurderingen af uagtsomhedsgraden i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bl.a. kan indgå betragtninger om uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, herunder hvorvidt der har været tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og den rette fortolkning af reglen. Dette skal måles op mod hvilken "bonus pater", der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund, habitus m.v.

Det beror således på en konkret vurdering, hvorvidt den udviste tilregnelse har haft karakter af simpel eller grov uagtsomhed, og denne vurdering skal blandt andet foretages med afsæt i skatteyderens forhold og karakteren af den relevante retsregel, hvor skatteyderens egne forudsætninger også tillægges betydning. Dette fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning og af retspraksis.

I forhold til nærværende sag gøres det gældende, at forholdene i sagen med al tydelighed viser, at [person5] ikke har erhvervet ret til de pågældende indsætninger på hans konto, men at det derimod er [person3], som har erhvervet ret til disse beløb.

Som følge heraf gøres det gældende, at betingelserne for at genoptage ekstraordinært i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er til stede i nærværende sag, idet [person5] med al tydelighed ikke har erhvervet indkomst i større omfang end det, som allerede er selvangivet for indkomståret 2012.

Der er således ikke sket en positiv fejl eller begået et strafbart forhold, hvilket er en afgørende forudsætning for at bringe bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i anvendelse.

Såfremt man måtte være af den opfattelse, at [person5] ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at de pågældende beløb blev hævet og videregivet til [person3], gøres det gældende, at [person5] hverken ved forsæt eller grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen for indkomståret 2012 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Dette følger af det forhold, at [person5] har været af den klare opfattelse, at de pågældende beløb, som blev indsat på hans konto, ikke var skattepligtige for ham, idet disse skulle videregives til [person3].

Der kan i den forbindelse henvises til den ovenfor nævnte praksis på området, hvorefter skatteyder alene ansås for at have handlet simpelt uagtsomt på trods af, at skatteyder havde undladt at selvangive indtægter, som utvivlsomt var skattepligtige.

Det gøres gældende, at samme retsanvendelse så meget desto mere skal gøre sig gældende i nærværende sag, hvor [person5] med rette har været af den opfattelse, at de pågældende beløb ikke var skattepligtige for ham, idet disse blev videregivet til [person3].

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at [person5] ikke har handlet groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som følge heraf er indkomståret 2012 forældet hvilket medfører, at SKATs afgørelse af den 11. december 2015 skal bortfalde som følge af ugyldighed, idet [person5] er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”For så vidt angår indsætningerne på [person5]s bankkonto i [finans1] i indkomståret 2012 har Skatteankestyrelsen indstillet, at SKATs afgørelse på dette punkt stadfæstes. Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort ud fra det foreliggende materiale, at [person5] ikke har erhvervet ret til indsætningerne på sin bankkonto i [finans1] i indkomståret 2012.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises til, at det ikke af den indsendte lydfil kan udledes, at der reelt er tale om en samtale mellem [person3] og [person4], samt at den indsendte lydfil ikke anses at kunne tillægges vægt. Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens opfattelse heraf, idet det er vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at betvivle, hvorvidt der rent faktisk er tale om en telefonsamtale med [person3]. I den forbindelse bemærkes, at det ikke som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er [person4], men derimod en af [person4]s bekendte, som [person3] taler med i lydklippet.

Til understøttelse af at lydfilen vedrører en samtale imellem [person4]s bekendte og [person3], vedlægges som bilag 17 en erklæring fra [person4] af den 22. februar 2017, hvori [person4] bekræfter dette, samt at han optog samtalen med sin mobiltelefon.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til, at [person3] ikke har erklæret, at han har lånt [person5]s konto. Som oplyst på det afholdte kontormøde med Skatteankestyrelsen den 2. december 2016 har det ikke været muligt at tage kontakt til [person3]. Dette skyldes navnlig, at [person5] frygter for de konsekvenser, det kan få for ham personligt, hvis [person3] bliver bekendt med, at [person5] har oplyst Skatteankestyrelsen om realiteterne i nærværende sag i stedet for at følge [person3]s insisterende opfordringer om det modsatte.

I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at [person3] optrådte i programmet [x1] i forbindelse med sin deltagelse i et selskab ved navn [virksomhed5], hvori der angiveligt var blevet udført systematisk sort arbejde. Efter vores opfattelse skaber dette en stærk formodning for, at det ligeledes er [person3], der stod bag de fakturaer, der blev udstedt i nærværende sag imellem [virksomhed1] og [virksomhed2] - og som blev udstedt uden [person5]s accept og vidende.

Det er vores opfattelse, at der foreligger en række forhold i nærværende sag, som dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at de pågældende indsætninger på [person5]s konto i [finans1] i indkomståret 2012 ikke udgør indkomst hos [person5].

For det første foreligger der en række usædvanlige forhold omkring de i sagen omhandlede fakturaer imellem [virksomhed1] og [virksomhed2], jf. bilag 6-9, som giver grundlag for at stille spørgsmålstegn ved fakturaernes realitet. Efter vores opfattelse kan de oplysninger, som fremgår af fakturaerne, således ikke lægges til grund.

For det andet foreligger der flere forhold i nærværende sag, som understøtter, at [person5] ikke har haft mulighed for at udføre det arbejde, som fremgår af fakturaerne imellem [virksomhed1] og [virksomhed2], idet det bl.a. kan dokumenteres, at [person5] har haft andet arbejde i den omhandlede periode, bl.a. som socialrådgiver i [by2] Kommune.

For det tredje kan det via [person5]s kontoudskrifter dokumenteres, at de omhandlede indsætninger på hans konto i alle tilfælde blev hævet igen, jf. bilag 4, hvilket således understøtter, at de pågældende beløb blev videregivet til [person3].

For det fjerde kan henvises til den tidligere omtalte lydfil vedrørende en telefonsamtale den 17. april 2015 mellem [person3] og en af [person4]s bekendte, hvori [person3] adskillige gange bekræfter, at han har indsat en række beløb på [person5]s konto, som [person5] herefter skulle hæve og videregive til [person3], ligesom han ligeledes omtaler fakturaerne imellem [virksomhed1] og [virksomhed2].

For det femte understøttes realiteterne i nærværende sag ligeledes af, at [person3] adskillige gange har forsøgt at tage telefonisk kontakt til [person5] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i nærværende sag. [person3] har blandt andet forsøgt at overtale [person5] til at oplyse SKAT om, at det var [person5], der modtog de beløb, som blev videregivet til [person3], hvilket således også illustrerer, at det ikke er [person5], der har erhvervet ret til de pågældende indsætninger.

For det sjette understøttes realiteterne i nærværende sag også af de detaljerede forklaringer omkring hændelsesforløbet, som både fremgår af vores supplerende indlæg, og som ligeledes blev uddybet på det afholdte kontormøde den 2. december 2016, som med al tydelighed illustrerer, at [person3] på systematisk vis har udnyttet [person5] og [person6] til at afgive oplysninger til ham, som han har brugt uden deres accept og vidende.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse ikke har omtalt en række af de ovenfor nævnte forhold i nærværende sag - herunder bl.a. de usædvanlige forhold vedrørende fakturaerne imellem [virksomhed1] og [virksomhed2] eller [person3]s gentagne henvendelser til [person5] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i sagen, som efter vores opfattelse er væsentlige at holde sig for øje i vurderingen af nærværende sag.

Vedrørende sagens formelle spørgsmål

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt indkomståret 2012 er forældet, fremgår det af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at skatteansættelsen for indkomståret 2012 har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, idet [person5] anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse SKAT om indtægterne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. På den baggrund finder Skatteankestyrelsen ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Skatteankestyrelsens opfattelse heraf kan ikke tiltrædes, idet det fortsat er vores opfattelse, at [person5] ikke har handlet groft uagtsomt. Dette følger af, at [person5] var af den klare opfattelse, at de pågældende indsætninger på hans konto i [finans1] ikke var skattepligtige for ham, idet de blev videregivet til [person3], og [person5] således ikke har erhvervet ret til disse beløb.

Såfremt man måtte anse [person5] for at være rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb, følger det af praksis, at dette ikke i sig selv er tiltrækkeligt til at statuere grov uagtsomhed, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 11. oktober 1991 offentliggjort i TfS 1992, 19 og Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015, j.nr.. 13-0115046.

På denne baggrund er vi således uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, idet vi er af den opfattelse, at indkomståret 2012 er forældet, hvorfor SKATs afgørelse af 11. december 2015 skal bortfalde som følge af ugyldighed.”

Landsskatterettens afgørelse

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det lægges til grund, at klageren har fået indsat et ikke ubetydeligt beløb på klagerens bankkonto, uden af klageren har selvangivet indkomsten. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2012, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5. Klagerens ukendskab til skatteregler kan ikke i sig selv medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt.

SKATs afgørelse anses derfor ikke at være ugyldig.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Klagerens repræsentant har indsendt en lydfil, en transkribering af filen samt en erklæring fra [person4]. Ifølge klageren, er der tale om en samtale mellem [person3] og en af [person4]s bekendte. Lydfilen er optaget af [person4] uden [person3]´s vidende. Det kan ikke af lydfilen udledes, at der reelt er tale om en samtale mellem [person3] og [person4].

Klageren har anført, at han har udlånt sin konto til [person3]. Der er ingen pengestrømme der viser, at han, efter at have hævet pengene, skulle have afleveret pengene til [person3], ligesom [person3] ikke har erklæret at han skulle have lånt klagerens konto.

Klageren har - trods fremlagt materiale vedrørende klagerens andre jobs, i perioden for indbetalingerne på klagerens konto og forklaringerne om at [person3] var en charmerende person, som var god til at overbevise og manipulere med andre mennesker, - ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bankindsætningerne ikke er tilgået klageren.

Klageren har ikke, via objektive kendsgerninger dokumenteret, at klageren ikke var rette modtager af beløbene, og at beløbene er videregivet til [person3]. Den indsendte lydfil, som skulle være en lydoptagelse mellem [person3] og en fælles bekendt, anses ikke at kunne tillægges vægt.

Henset til indsætningerne på klagerens bankkonto, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af de af SKAT opgjorte beløb.

Det af klagerens repræsentant anførte om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager, kan på det foreliggende grundlag ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.