Kendelse af 18-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2020

Faktiske oplysninger

[person1], startede i 1977 en trælastengrosvirksomhed, og i den forbindelse blev selskabet, [virksomhed1] ApS (siden [virksomhed2] ApS) stiftet. I 1987 blev der indbetalt selskabskapital, kontant 80.000 kr. til kurs 100. [person1] blev ansat som direktør i selskabet, og [person2] blev også ansat i selskabet. I de påklagede indkomstår ejede [person1] og [person2] hver 50 pct. af anparterne i selskabet.

Selskabets formål er handel og investering samt at eje og administrere fast ejendom.

Vedrørende kunstgenstande

I 1996 erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Ejendommen blev dels udlejet til hovedanpartshaverne som privatbolig, og dels anvendt af selskabet. Der er fremlagt lejekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaverne.

Der blev indgået ny huslejekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaverne den 1. februar 2007. Det fremgår, at hovedanpartshavernes lejemål udgør 200 kvm.

Der er fremlagt BBR-Meddelelse for ejendommen. Det fremgår, at hovedbygningen (bygningsnr. 1) har et samlet boligareal på 574 kvm. 474 kvm er registreret til beboelse og 100 kvm er registreret som erhverv. Ejendommen er opført i to plan med stueetage og første sal. Der er ingen kælder.

Der er fremlagt plantegninger over stueetage og første sal. Ejendommens ruminddeling i stueetagen, og på første sal fremgår af plantegningerne, ligesom det fremgår, at etagerne er delt i flere fløje, som er approberet og ombygget på forskellige tidspunkter.

I 2005 stiftede hovedanpartshaverne [virksomhed3] ApS (herefter holdingselskabet). Fra juni 2005 blev selskabet lagt ind under holdingselskabet.

[person2] og [person1] ejede hver 35 pct. af anparterne i holdingselskabet. Deres to børn ejede hver 15 pct. af anparterne.

I 2006 blev aktiviteterne i selskabet solgt til en svensk savværkskoncern, [virksomhed4] AB. Køberen flyttede aktiviteterne fra selskabet, til [virksomhed5] A/S (sidenhen [virksomhed6] A/S).

[person1] indtrådte i bestyrelsen, og blev direktør for [virksomhed6] A/S, mens [person2] også blev ansat i [virksomhed6] A/S.

Efter købet af aktiviteterne i selskabet overtog [virksomhed6] A/S den del af lejemålet i ejendommen, som selskabet havde anvendt hidtil. Der er fremlagt erhvervslejekontrakt. Klagerens repræsentant har oplyst, at [virksomhed6] A/S lejede nye lokaler i [by2] fra 2007. [virksomhed6] A/S fortsatte dog med at leje en del af ejendommen, hvilket bl.a. blev anvendt som konferencelokaler. Disse konferencelokaler er udsmykket med kunstgenstande, som selskabet ejer.

Af erhvervslejekontrakten fremgår, at det lejede areal udgør ca. 300 kvm, og at det lejedes placering er vist på ridset af et vedhæftet bilag 1 til lejekontrakten.

Lejemålet udformning og indretning på ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af et vedlagt bilag 2 til lejekontrakten. Hverken bilag 1 eller 2 er fremlagt i forbindelse med sagens behandling. Klagerens repræsentantehar ikke oplyst, hvilken del af ejendommen [virksomhed6] A/S lejer, og hvilken del som hovedanpartshaverne lejer.

Af lejekontraktens punkt 7 fremgår forbrugsafgifter m.v. Fra punkt 7.1.1 og til punkt 7.3 fremgår de udgifter, som er indeholdt i lejeudgiften. I de nævnte afsnit er der ikke lavet aftaler omkring malerier, kunstgenstande eller lignende. De pågældende genstande fremgår ikke af lejekontrakten i øvrigt.

Der er fremlagt en kontooversigt over selskabets konto for driftsmidler fra september 1994. Her står selskabets kunstgenstande opført og med angivelse af anskaffelsessum, bogført værdi primo og ultimo. Kunstgenstandene står opført med en samlet anskaffelsessum af 3.154.224 kr., hvilket også svarer til den bogførte værdi primo og ultimo.

I 1995 blev en del af selskabets kunstbeholdning solgt til [person2] for i alt 2.681.000 kr. Der er fremlagt en specifikation over de malerier, som blev handlet. Den er dateret til 30. december 1995. Repræsentanten har oplyst, at [person2] stadig ejer de pågældende malerier, og at de har været anvendt som udsmykning i den del af ejendommen, som hovedanpartshaverne lejer.

Der er fremlagt et bilag, som er dateret til september 2006, hvor [virksomhed6] A/S bekræfter, at lejemålet er udsmykket med malerier, kunstgenstande m.v., som er ejet af selskabet. Bilaget er underskrevet af både selskabet og lejer.

I afgørelsen fra SKAT vedrørende [person2] er der på side 10 udarbejdet en liste over de kunstgenstande, som selskabet ejede fra 2010 til 2013. Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet ejer de pågældende kunstgenstande. Det fremgår, at selskabet ejede 8 kunstgenstande med en samlet anskaffelsessum af 1.806.024 kr.

Det er ikke angivet i selskabets årsrapporter for 2010 til og med 2013, at selskabet havde indtægter ved udlejning eller udlån af malerier, kunstgenstande og lignende.

Den 24. marts 2015 var SKAT på besøg hos selskabet på ejendommen. SKAT har skrevet referat fra mødet. Af referatet fremgår bl.a.:

”Anvendelse af selskabets kunst

Selskabet ejer malerier for 1.822.024 kr. pr. 31.12.2013, jf. årsregnskab og saldobalance pr. 31.12.2013. Selskabet har i 2009 anskaffet kunst for 300.000 kr., 25.000 kr. og 175.000 kr., og i 2013 for 16.000 kr.

Ved fremvisningen af ejendommen blev forevist forskellig kunst på væggene. Det kunne ikke oplyses hvilken kunst som er ejet af selskabet. Det blev aftalt, at der fremsendes dokumentation for selskabets køb af kunst.”

Vedrørende stutterivirksomheden

Selskabets repræsentant har oplyst, at begge hovedanpartshavere har været aktive i ridesport siden 1965. [person2] vandt bl.a. [...] i 1966, og [person1] har været medlem af [klubbens] bestyrelse siden 1972. Han har ligeledes været ansat i [...].

Siden 2001 har der været drevet erhvervsmæssig stutterivirksomhed med opdræt og salg af heste i selskabet også. Ved selskabets ejendom er der opført en ridebane, samt 4 hestebokse på to tønder landjord, som er indrettet til brug for stutterivirksomhed.

Repræsentanten har oplyst, at arbejdet med at uddanne heste foregik fra ejendommen. Repræsentanten har endvidere anført, at selskabet har været dygtig til at sælge heste til priser i millionklassen tidligere. Da ridesporten blev hårdt ramt af finanskrisen, blev det besluttet at omlægge strategien, så det blev lagt om til opdræt af egne rideheste i selskabet.

Hovedanpartshavernes datter [person3] er ansat i selskabets stutterivirksomhed. [person3] er konkurrencerytter og har deltaget i en række danske og internationale stævner i ridebanespringning.

Af SKATs afgørelse side 4 fremgår, at følgende blev oplyst ved møde med SKAT:

”Det blev oplyst, at alle selskabets 8 heste deltager i springkonkurrencer og anvendes i den forbindelse udelukkende af [person3].

[person2] oplyste, at der i de sidste år ikke havde været indtægter ved salg af heste, men regnede med at der i fremtiden burde komme en efterspørgsel på heste, evt. også i form af salg af halvpart.

Det blev oplyst, at det er hesten, [x1] der er forsikret. De andre heste er ikke forsikret, idet det anses for at være for dyrt i forhold til hestens anskaffelsessum.

Det blev oplyst, at der ikke forefindes heste på selskabets adresse, [adresse1], [by1], idet de fra 2014 forefindes på selskabets adresse, [...], [adresse2], [by3].”

Følgende oplysninger fremgår endvidere af SKATs afgørelse:

”Der er i brev af 15. april 2015 fremsendt følgende:

”[x1], hingst efter [x2] – ([...] springhest) anvendes til springkonkurrence. Vinder [...] 2014- flere internationale placeringer i [...]. [x3], hopp, deltager i mindre springklasser. Går som part i [virksomhed7].

[x4], retssag i Tyskland imod den dyrlæge, der har godkendt den til køb.

[x5], hingst

[x6] og [x7] er følhopper og har produceret:

[x8], 2 år [x6]/[x9]

[x10], 1 år [x7]/[x5]

[x11], 2 måneder Lara/[x5]

[x12] 1 måned [x7]/[x5].

(...)

[x13], 10 år vallak efter [x14] – står til salg i Tyskland.”

(...)

Selskabet har den 3. juli 2008 anskaffet en hestetransporter Scania, reg.nr. [reg.nr.1] for kr. 1.586.675, som i 2008 er indgået på selskabets driftsmiddelsaldo og afskrives skattemæssigt.

Det fremgår af artikel i [avisen] af 1. september 2014, at hestetransporteren har ind- bygget udtræksbolig med toilet og plads til seks heste.

For indkomstårene 2010 – 2013 fremgår følgende regnskabsposter vedr. stutteri:

Af SKATs afgørelse for selskabet af 23. januar 2009 vedrørende indkomståret 2005 fremgår, at SKAT ikke fandt grundlag for at statuere hobby vedrørende stutterivirksomheden. Det fremgår desuden, at selskabet blev oplyst om, at der hvert år kan tages stilling til, om der er tale om hobbyvirksomhed eller erhvervsmæssigt drevet stutteri.

Selskabets revisor har udarbejdet en opgørelse over selskabets resultater ved drift af stutterivirksomhed i årene mellem 2014-2017. Opgørelsen fremgår herunder:

”[virksomhed2] ApS

Hestedrift

Driftsresultat 164816 100886 82473 216354

Ovenstående indtægter og omkostninger er taget fra selskabets årsrapport for indkomstårene 2014-2017”

I november 2013 erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse2], [by3].

Ifølge Skattestyrelsen startede selskabet nye aktiviteter op i januar 2014 med ridefysioterapi, handicapridning og elitetræning. Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af selskabets hjemmeside, [...dk].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 108.361 kr. for hvert af indkomstårene 2010, og 2011, og med henholdsvis 457.351 kr. og 426.739 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Som begrundelse herfor er anført:

”1. Udlejning af selskabets kunst

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabets hovedanpartshavere har den bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS og er dermed omfattet af ligningslovens § 2.

SKAT er af den opfattelse, at selskabets kunst kan anses for udlejet vederlagsfrit til selskabets hovedanpartshavere.

Selskaber omfattet af ligningslovens § 2, skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det er SKATs opfattelse, at en markedsleje for udlejning af selskabets kunst skønsmæssigt kan ansættes til 6 % af genstandens værdi, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005, § 3, stk. 5 samt statsskattelovens § 4.

SKAT henviser til den seneste retspraksis i SKM 2006.550 ØLR og landskatteretskendelse af 16. december 2010- j.nr. 10-01900, som begge har afgjort, at nytteværdien af kunstgenstande skønsmæssigt skal ansættes til en markedsleje på 6 % af kunstgenstandens værdi, ligesom i landsskatteretskendelse 1978.74.

Det fremgår af SKM 2006.550.ØLR., at hovedaktionæren ansås for at have den fulde rådighed over selskabets kunst, uanset det faktum, at kunsten ikke var placeret i hovedaktionærens private hjem, men på et kontor på en anden adresse.

Af Landskatteretskendelse af 16. december 2010- j.nr. 10-01900 fremgår det, at hovedaktionær blev beskattet af rådighed over selskabets kunst, uanset at hovedaktionær i forvejen ejede privat kunst, at selskab og hovedaktionær havde samme adresse, og at kunstværkerne ikke var ophængt i hovedaktionærs private hjem.

2. Ikke godkendt fradrag for underskud af stutterivirksomhed

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi mener ikke, at stutterivirksomheden kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er henset til følgende forhold:

”Selskabet skal være klar over at der hvert år kan tages stilling til om der er tale om Hobby (som er lig med nettoindtægtsføring til beskatning) eller erhvervsmæssig stutteri.”

Det er vores opfattelse, at selskabet ved anskaffelse af hestene kun i ringe grad har tilrettelagt driften for at opnå rentabel drift, men i højre grad etableret driften som følge af hovedanpartshavernes generelle interesse for ridebanespringning, især hovedanpartshavernes datter, [person3]s deltagelse i springkonkurrencer.

På den baggrund kan der fortsat ikke godkendes fradrag for underskud af stutterivirksomhed med kr. 348.990 for indkomståret 2012 og kr. 318.378 for indkomståret 2013.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 108.361 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 og med henholdsvis 457.351 kr. og 426.739 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Til støtte for påstanden er følgende gjort gældende:

”KUNST

SKAT har anvendt vedlagte 10-01900 som argument for beskatningen, men afgørelsen er et helt normaltilfælde for kunstinteresserede hovedaktionærer, der intet har med kendsgerningerne i nærværende sag at gøre.

I nærværende sag ejer hovedaktionærselskabet ejendommen, hvor underetagen er lejet ud til et selskab ejet af et børsnoteret svensk selskab, hvori ægteparret ikke har nogen ejerinteresser, som det fremgår af tillægget til lejekontrakten af 1. september 2009, er underetagen lejet ud med malerier, kunstgenstande og tæpper tilhørende udlejer.

Som det fremgår af sagen, er udsmykningen m.v. af overetagen, hvor ægteparret har bolig, alene sket med ægteparrets egne kunstgenstande, og der har aldrig været tilfælde af ombytning eller lignende.

Forhøjelserne udgør kr. 54.180 for hver ægtefælle pr. år eller i alt kr. 216.720 for de fire indkomstår og kr. 433.440 for [virksomhed2] ApS' vedkommende.

Vor påstand er nedsættelse til 0 kr.

HOBBYBETRAGTNINGEN

Da SKAT anfører en afgørelse vedrørende 1999 og 2000 som argument for hobby uden at nævne SKATs afgørelse vedrørende 2005 og de følgende år vedlægges SKATs skrivelse af 23. januar 2009.

Virksomheden var lagt an på, at man købte relative dyre heste med potentiale til at blive kanon gode bl.a. ved datteren [person3]s evner til at ride hestene op igennem klasserne. SKATs synspunkt om, at det er datterens rideinteresse selskabet varetager er således helt fejlagtig. På grund af neddroslingen af forretningen til kun at omfatte egen avl, så har datteren fortrinsvis beskæftiget sig med undervisning på rideskolen, selv om hun selvfølgelig også rider selskabets heste for at dygtiggøre dem til store salgspriser. [person3] er altså ikke en såkaldt "hestepige", men har de faglige kvalifikationer for at tilføre selskabets heste merværdi.

Vi mener således ikke, at man kan statuere hobby, når der er udsigt til rentabel drift fra første underskudsår.

Fordi det er en kommerciel virksomhed, var man nødt til at lægge strategien om, da krisen også ramte den relative lille del af virkeligheden, hvor man bare skulle have de bedste springheste.

Man holder op med at købe heste og avler selv på egne hopper, hvorfor der er tale om føl samt 1- og 2-årige, som først kan blive mange penge værd, når de viser noget.

Vor påstand er, at underskuddene på 348.990 kr. i 2012, og 318.378 kr. i 2013 skal godkendes og udlodningsbeskatningen bortfalder.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Kunst -nye oplysninger vedr. lejekontrakt

Ved klagen til Skatteankenævnet fra [virksomhed8] A/S af 17. december 2015 fremsendes som noget nyt: Aftale af 1. september 2006 mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed9] A/S, hvoraf det fremgår, at:

”Lejer bekræfter, at det udlejede areal er udlejet med udsmykning af malerier, kunstgenstande og tæpper. Malerierne, kunstgenstandene og tæpperne tilhører NUP Holding ApS.”

Vi bemærker,

At Lars Nordström, som har underskrevet under [person1] først indtræder i bestyrelsen for selskabet den 31.8-2010 ifølge BIQ.

I klagen af 17. december 2015 fremkommer der ikke nye oplysninger der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af 29. september 2015.”

Supplerende indlæg fra selskabets repræsentant

Selskabet har skiftet repræsentant i sagen. Repræsentanten har indsendt følgende supplerende indlæg:

”Ej grundlag for beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte NUP Holding ApS af skønsmæssig ansat markedsleje ved udlejning af selskabets kunst til selskabets hovedanpartshavere jf. ligningslovens § 2.

Det fremgår af SKATs afgørelser, jf. bilag 1 og 2, at det er SKATs opfattelse, at [person2] og [person1] som hovedanpartshavere i NUP Holding ApS skal beskattes med en markedsleje fastsat til 6 % af værdien af de malerier og kunstgenstande, som selskabet ejede i de omhandlede indkomstår. Dette ud fra en tanke om, at selskabet har stillet de omhandlede malerier og kunstgenstande til rådighed for [person2] og [person1]s private benyttelse.

Det bestrides, at de omhandlede malerier og kunstgenstande har været stillet til rådighed af selskabet for Corinna Møller Pedersen og [person1]s private benyttelse. Realiteten er, at de omhandlede kunstgenstande ejet af selskabet har været placeret i den del af ejendommen Endrupvej 35, [by1], som i de omhandlede indkomstår var lejet ud til savværksvirksomheden, som fortsat anvendte ejendommen erhvervsmæssigt til konferencelokaler m.v. Der henvises i den forbindelse til den ovenfor beskrevne udlejningsaftale dateret den 1. september 2006, jf. bilag 6.

Realiteten er således, at den svenske savværksvirksomhed har lejet konferencelokalerne på ejendommen inklusive udsmykning med kunstgenstande og malerier. [person2] og [person1] har ikke haft nogen former for privat fornøjelse heraf, idet de omhandlede kunstgenstande og malerier udelukkende var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen - og dermed udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Allerede derfor er der ikke grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande, idet Corinna Møller Pedersen og [person1] de facto ikke har haft nogen privat rådighed over de omhandlede kunstgenstande og malerier, som var ejet af selskabet.

Til yderligere støtte herfor henvises til, at Corinna Møller Pedersen, som anført i sagsfremstillingen, tilbage i 1995 købte en række malerier m.v. ud af selskabet til en samlet købesum på kr. 2.681.000. Disse malerier m.v. var herefter privat ejet af [person2] - og hun ejer den dag i dag fortsat privat denne kunstsamling. [person2] og [person1] har derfor til rigelighed fået dækket deres private behov for kunstgenstande m.v. i form af nydelse af den private kunstsamling, som Corinna Møller Pedersen købte ud af selskabet tilbage i 1995.

Dette forhold skaber i sagens natur en klar formodning for, at de omhandlede malerier m.v., som var ejet af [virksomhed2] ApS, og som var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen [adresse1], [by1], de facto udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Såfremt skattemyndighederne mener, at der er grundlag for at beskatte [person2] og [person1] personligt heraf, må SKAT løfte bevisbyrden for, at de omhandlede kunstgenstande - der som anført var ejet af selskabet, og som var placeret i den erhvervsmæssige del af ejendommen - de facto blev anvendt privat af Corinna Møller Pedersen og [person1].

Denne bevisbyrde har Skattemyndighederne på ingen måde løftet i denne sag - og det er ikke rimeligt, at Corinna Møller Pedersen og [person1] pålægges at bevise noget, som de ikke har gjort.

Såfremt man på trods af det ovenfor anførte når frem til, at der er grundlag for at beskatte Corinna Møller Pedersen og [person1] af værdi af rådighed over de omhandlede kunstgenstande, gøres det i anden række gældende, at den af Skattemyndighederne fastsatte markedsleje på 6 % af værdien af kunstgenstandene er alt for høj. En markedsleje baseret på 6 % er baseret ud fra et helt andet renteniveau, end vi kender i dag og i de omhandlede indkomstår 2010-2013. Det gøres gældende, at markedslejen maksimalt kan fastsættes til 2 % af værdien af de omhandlede kunstgenstande.

Ej grundlag for beskatning af maskeret udbytte vedrørende hestevirksomhed

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for nægte NUP Holding ApS skattemæssig fradrag for underskud af hestevirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, som hævdet af SKAT.

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtige. Hertil kommer, at driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Tilsvarende gælder det for hobbyvirksomhed og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, at der i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning af en eventuel nettoindkomst. Nettoindkomsten er personlig indkomst ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det særlige for hobbyvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed er imidlertid, at det kun er de omkostninger, der snævert er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan fradrages i indtægterne, hvorved fradragsretten således er gjort kildebegrænset.

Efter den foreliggende praksis er det således ikke muligt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a at fradrage omkostninger fra hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed i personlig indkomst, der ikke har nogen direkte og umiddelbar forbindelse til de pågældende omkostninger.

Det er herefter afgørende i forhold til fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om den erhvervsmæssige aktivitet karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved afgørelsen af om en virksomhed har hobbymæssigt eller andet ikke-erhvervsmæssigt tilsnit, lægges der i almindelighed afgørende vægt på, om virksomheden for det første er drevet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og for det andet, om driften er rentabel - det vil sige om der udsigt til overskud på sigt.

Fra praksis henvises for det første til Landsskatterettens kendelse af den 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.392.LSR , der helt overordnet omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en hundekennel udgjorde en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Den pågældende hundekennel blev oprettet af klageren tilbage i 1985, hvorefter den var ejet af klageren frem til 1988. I 1988 blev der indgået et uformelt samarbejde mellem klageren og hans samlever om drift og ejerskab af hundekennelen.

Hundekennelen blev således herefter i perioden fra 1988 til 1993 drevet af klageren og samleveren i fællesskab i et uformelt samarbejde.

Først i 1993 blev samarbejdet formaliseret, idet der blev oprettet et egentligt interessentselskab, og aktiviteterne i hundekennelen blev endvidere udvidet betydeligt, idet bestanden af de eksisterende racer blev forøget mærkbart.

Hundekennelen var indrettet i en tidligere ladebygning, der var fuldstændig ombygget til formålet. Således var den indrettet med alle moderne faciliteter efter de veterinære forskrifter, og såvel klageren som samleveren havde investeret betydelige beløb i såvel udstyr som bygninger anvendt til brug for kennelen. Klageren anslog disse investeringer til samlet at udgøre i størrelsesordenen kr. 400-500.000.

Efter den betragtelige udvidelse af bestanden af hunde i hundekennelen indenfor de eksisterende racer i 1993 løb kennelen i årene 1994-1995 ind i betydelige driftsmæssige problemer - hovedsageligt indenfor racen [...]. Dette forøgede det realiserede underskud i hundekennelen i et ikke uvæsenligt omfang.

Uanset der i hundekennelen var realiseret et underskud efter renter og afskrivninger i alle årene fra 1985-1998 fandt Landsskatteretten, at der desuagtet var tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

”Efter en samlet vurdering finder retten at den drevne hundekennel i skattemæssig henseende må anses for en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed, uanset at virksomheden har været underskudsgivende de pågældende år. Ud over det i syns- og skønsrapporten anførte er der herved blandt andet henset til interessenternes faglige kvalifikationer, virksomhedens professionelle præg, de særlige problemer i forbindelse med opdrættet i årene 1994 og 1995 samt virksomhedens forbedrede rentabilitet gennem årene.

Der godkendes herefter fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998, herunder fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af de foreliggende oplysninger godkendes endvidere fradrag for udgifter til drift af varevognen, der har været benyttet i kennelvirksomheden, jf. statsskattelovens § 6. Idet kennelvirksomheden herefter i skattemæssig henseende kan karakteriseres som en erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke grundlag for at efter- beskatte klageren af investeringsfondshenlæggelsen i indkomståret 1997, jf. investeringsfondslovens § 10 A.

Endelig kan der efter afskrivningslovens § 18 foretages skattemæssige af- skrivninger på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, hvorefter der ikke er grundlag for at nægte afskrivning på kennelbygningen for indkomståret 1998.”

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2004.392.LSR , tillagde Landsskatteretten de faglige kvalifikationer og virksomhedens professionelle præg særlig betydning, ligesom Landsskatteretten tillagde det betydning, at der havde været særlige problemer i forbindelse med opdræt i årene 1994 og 1995.

Videre henvises der til Landsskatterettens kendelse af den 18. august 2009 (LSR’s j.nr. 07- 00813). I den pågældende sag førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at den pågældende virksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Sagen vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og salg af specialudviklede reservedele.

Virksomheden blev opstartet i 2001, efter at skatteyderen gennem en del år havde dyrket motorsport som sin personlige interesse blandt andet ved deltagelse i rallycross og folkeræskørsel. Skatteyderen drev virksomheden sideløbende med sit daglige arbejde som afdelingsleder og maskinkonstruktør på en maskinfabrik, hvorfra han oppebar løn.

Aktiviteten i virksomheden var allerede fra begyndelsen deltagelse i rallycross. Derudover havde skatteyderen i perioden fra 2001-2003 et mindre salg af reservedele, som han selv udviklede på baggrund af sine erfaringer og afprøvninger med sin rallybil. I 2004 steg salget af reservedele væsentligt.

Ifølge skatteyderens regnskaber udviste virksomhedens samlede resultater mindre overskud i 2002 og 2004, mens nettoresultatet var negativt i 2001 og 2003. Virksomhedens samlede omsætning var støt stigende frem til og med 2004.

Ifølge SKAT skulle virksomhedens aktiviteter fra og med 2004 opdeles i to virksomheder - én virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og én virksomhed med salg af reservedele. SKAT bemærkede herefter, at virksomhedens samlede resultater efter afskrivninger på rallybilen i årene 2001 til og med 2003 var underskudsgivende.

For 2004 bemærkede SKAT, at omsætningen vedrørende rallyaktiviteterne var faldet, og at rallyvirksomheden efter indregning af afskrivninger ikke gav overskud.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens virksomhed måtte anses for én virksomhed. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten tillige, at virksomheden måtte betegnes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i årene 2003 og 2004 og godkendte derfor de selvangivne underskud ved virksomhed.

Der skal videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 20. december 2010 (LSR’s j.nr. 10-01932), hvor Landsskatteretten nåede frem til samme resultat.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der sammen med en anden person drev virksomhed i interessentskabsform med produktion af kvalitetshøjttalere og andre hi-fi-produkter. De to indehavere ejede virksomheden med hver en andel på 50 %.

Virksomheden var etableret i 2004 og havde givet underskud fra starten og frem til og med 2008. Der ar desuden udsigt til, at virksomheden også gav underskud i 2009. Nettoomsætningen i virksomheden var i 2006 og 2008 af omtrent samme beløbsmæssige størrelse, mens den i 2007 udgjorde under halvdelen af nettoomsætningen i 2006 og 2008. Der var ikke foretaget markedsanalyser forud for virksomhedens påbegyndelse.

Virksomhedens to indehaveres vision havde fra begyndelsen været at sælge kvalitets lydudstyr (audio) til den kræsne forbruger. De havde derfor fundet det afgørende først at slå igennem som et kvalitetsmærke, der skilte sig ud fra andre mærker.

Indehavernes indsats i virksomheden havde derfor i overvejende grad været målrettet på at skabe et brand og at lancere dette brand i forskellige fagblade og forums, herunder på messer, for derved at bane vejen for en forretning. Udover fortsat arbejde med at udvikle nye produkter, havde indehaverne tillige arbejdet på at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne. I de år, hvor virksomheden havde eksisteret, var der derfor kun blevet produceret et mindre antal designhøjttalere.

Begge af virksomhedens indehavere var elektronikmekanikere og drev virksomheden sideløbende med deres fuldtidsjobs. Indehavernes mål var imidlertid, at virksomheden på sigt blev overskudsgivende, således at de kunne leve af virksomheden uden at have arbejde ved siden af.

Landsskatteretten fandt, at den drevne virksomhed med udvikling, produktion og salg af hi-fi-produkter i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår - 2006, 2007 og 2008 - og godkendte derfor fradrag for underskud i virksomheden.

Derudover henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. marts 2011 (LSR’s j.nr. 10-03128).

Sagen handlede nærmere om en skatteyder, der i perioden fra juli 2003 til og med juni 2010 havde drevet en virksomhed med salg af herretøj. Virksomheden blev drevet som en internetbutik fra skatteyderens bopæl, og var en såkaldt ”first-mover” - dvs. den første på markedet. Varesortimentet bestod af blandt andet jakker, trøjer, skjorter, slips, t-shirts, undertøj, strømper, tasker og accessories.

Virksomheden var registreret med opstart pr. den 1. juli 2003, men i 2003 og frem til august 2004 blev der alene foretaget analyser m.v. Der blev herefter åbnet op for betalende kunder. I perioden fra og med 2004 til og med 2007 var omsætningen stigende, mens resultatet af virksomheden fra og med 2003 frem til 2009 viste underskud. I 2009 opnåede virksomheden et lille overskud.

Skatteyderen var uddannet cand.oecon. og drev virksomheden sideløbende med sit lønnede arbejde som jobkonsulent. I en periode på 1 1/2 år forud for november 2008 arbejdede han 23 timer om ugen, og efter november 2008 havde skatteyderen arbejdet 30 timer om ugen.

Før opstarten af virksomheden havde skatteyderen cirka ti års erhvervserfaring fra jobs, hvor han blandt andet havde arbejdet som leder. I hans seneste job havde han arbejdet som ledelseskonsulent med speciale i optimering af processer i forhold til kvalitet, service og effektivitet i både offentlige og private virksomheder, herunder internetløsninger. Skatteyderen havde ikke erfaring med at drive virksomhed med salg af modetøj og lignende, men havde blandt andet deltaget i modemesser.

Landsskatteretten anså efter en konkret vurdering virksomheden for erhvervsmæssigt drevet og godkendte derfor fradrag for opståede underskud af virksomheden i 2006 og 2007.

Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13- 6762382), hvor Landsskatterettens gav medhold i, at en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt. I sagen havde hestevirksomheden genereret underskud i 20 år i træk, hvorfor SKAT havde nægtet skatteyder fradrag for underskud af hestevirksomheden i indkomstårene 2010-2012.

Landsskatteretten gav på trods af de 20 års underskud medhold med følgende begrundelse:

”Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at der i de i klagebehandlede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive give overskudsgivende. Der er især lagt vægt på, at klagerens regnskaber for indkomstårene 2014 og 2015 udviser driftsoverskud på 159.094 i år 2014 henholdsvis på 141.234 kr. i år 2015 efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket bekræfter vurderingerne i skønserklæringen.”

Som anført i sagsfremstillingen har [person2] og [person1] siden 2001 drevet erhvervsmæssig hestevirksomhed i selskabet NUP Holding ApS. Virksomheden bestod i de første mange år i stutterivirksomhed, hvor virksomheden opdrættede og solgte en række heste.

Som anført ovenfor ville SKAT ikke godkende, at virksomheden blev erhvervsmæssigt drevet i erhvervsmæssig henseende i årene 2001-2003 - men SKAT godkendte, at virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende fra indkomståret 2005, jf. bilag 7.

Af SKATs afgørelse i [person2]s sag side 12 fremgår, at hestevirksomheden i indkomståret 2007 realiserede et skattemæssigt overskud på kr. 193.453, ligesom virksomheden generede et skattemæssigt overskud i indkomståret 2009 på kr. 845.995.

Som anført ovenfor er det efter praksis en betingelse for at kunne opnå skattemæssigt fradrag for underskud ved hestevirksomhed, at hestevirksomheden anses for drevet fagligt forsvarligt. Ved en gennemgang af SKATs afgørelser kan det konstateres, at SKAT ikke har stillet spørgsmålstegn ved, at den i sagen omhandlede hestevirksomhed i de omhandlede indkomstår har været drevet fagligt forsvarligt.

Det følger videre af praksis, at det er en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag for underskud af virksomhed, at der i de år, hvor virksomheden har givet skattemæssigt underskud, er udsigt til, at virksomheden giver overskud på sigt.

Af SKATs afgørelse i [person2]s sag side 14 fremgår det, at SKAT har følgende opfattelse af hestevirksomheden:

”Det er vores opfattelse, at selskabet ved anskaffelsen af hestene kun i ringe grad har tilrettelagt driften for at opnå rentabel drift, men i højere grad etableret driften som følge af hovedanpartshavernes generelle interesse for ridebanespringning, især hovedanpartshaverens datter [person3]s deltagelse i springkonkurrencer.”

Det gøres heroverfor gældende, at hestevirksomheden siden 2005 utvivlsomt har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende med henblik på at opnå overskud. Det forhold, at virksomheden genererede skattemæssigt underskud i indkomstårene 2010-2013, skyldes hovedsageligt, at virksomheden var hårdt ramt af Finanskrisen. I den forbindelse har man valgt at foretage en delvis omlægning af driften, således at man udover stutterivirksomhed tillige driver en omfattende rideskole samt handicapridning. Som anført i sagsfremstillingen har virksomheden i dag plads til 40 heste i form af pensionat-heste samt egne rideskole-heste, som udlejes.

Det fremgår af den af reg. revisor [person4] udarbejdede opgørelse dateret den 4. februar 2019, jf. bilag 8, at hestevirksomheden i indkomstårene 2014-2017 hvert år har genereret overskud. Denne opgørelse viser med al tydelighed, at der i de i sagen omhandlede indkomstår 2012 og 2013 i allerhøjeste grad var reel udsigt til, at virksomheden ville give overskud på sigt, idet virksomheden de facto har givet overskud i skattemæssig henseende i de 4 efterfølgende indkomstår.

Såfremt nærværende sag sammenholdes med Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382), ses der ikke at kunne være tvivl om, at der i indkomstårene 2012 og 2013 var tilstrækkelig udsigt til, at hestevirksomheden igen ville give overskud.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at hestevirksomheden i indkomstårene 2012 og 2013 har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke er grundlag for den af Skattemyndighederne gennemførte beskatning af maskeret udbytte vedrørende udgifterne til heste.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT har haft nye oplysninger fremlagt af selskabet til høring og udtalt følgende:

”[virksomhed2] ApS, cvr. [...1] har den 1. januar 2014 købt en erhvervsejendommen, [adresse2], [by3]. Der er ansatte (8 stk.) i selskabet fra 2014. Der har ikke været ansatte i selskabet i 2012 og 2013.

Det er vores opfattelse, at selskabet har opstartet en ny aktivitet pr. 1. januar 2014 med ridefysioterapi, handicapridning, elitetræning. Som det fremgår af hjemmesiden [...dk][person3]/

Såfremt man udeholder denne nye aktivitet med undervisning, m.v. på [virksomhed7] af driftsresultatet er der stadig underskud vedr. aktiviteten med hestedrift i selskabet. Det er ud fra de foreliggende oplysninger vores opfattelse, at aktiviteten med hestedrift i selskabet ikke er erhvervsmæssigt drevet for 2012 og 2013, men at der for 2014 ved køb af ejendommen [adresse2], [by3] sker en omlægning af den ikke erhvervsmæssige aktivitet af hobbykarakter til erhvervsmæssig virksomhed.”

Selskabets bemærkninger til SKATs udtalelse

”Vi er således uenige i Skattestyrelsens opfattelse af, at der er sket en omlægning fra en ikke erhvervsmæssig aktivitet af hobbykarakter til erhvervsmæssig virksomhed, idet det er vores opfattelse, at hestevirksomheden stedse har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.”

Retsmøde

På retsmødet delte klagerens og selskabernes repræsentant et påstandsdokument og en materialesamling ud til alle retsmødets parter.

Repræsentanten oplyste, at ejendommen blev erhvervet af selskabet, og at ca. 60 % af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, mens de resterende 40 % blev lejet ud til hovedanpartshaverne.

Repræsentanten henviste herefter til side 5 i materialesamlingen, som viser en skitsetegning over ejendommen. Repræsentanten oplyste, at selskabet anvendte de skitserede områder i stueetagen og på første sal til erhverv, mens den øvrige del af ejendommen var lejet ud til privat beboelse. Bilaget og det herfra oplyste har ikke tidligere været fremlagt under sagernes behandling.

På forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren, at selskabets kunstgenstande var placeret i de to skraverede områder af plantegningen i stuetagen og på første sal.

På ny forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren desuden, at hendes private kunstgenstande var placeret i forskellige rum i den del af ejendommen, som hovedanpartshaverne lejede.

Repræsentanten henviste herefter til side 6 i materialesamlingen, som viser en e-mailkorrespondance mellem klageren og SKAT fra 2015. Det fremgår, at klageren havde en bemærkning til referatet fra mødet med SKAT. Det fremgår, at SKAT efterfølgende bekræftede, at de havde modtaget klagerens indsigelse. Bilaget og oplysningen har ikke tidligere været fremlagt på sagerne.

I forbindelse med punktet vedrørende rådighed over selskabets kunstgenstande, henviste repræsentanten til en fra dom Østre Landsret, offentliggjort som SKM2006.550.ØLR, og en afgørelse fra Landsskatteretten af 16. juli 2013 (j.nr. 13-0117409).

I forbindelse med punktet vedrørende selskabets underskud ved stutterivirksomhed, henviste repræsentanten til 3 afgørelser fra Landsskatteretten. Det drejer sig om afgørelsen, offentliggjort som SKM2004.392.LSR, afgørelse af 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382) og afgørelse af 10. december 2018 (j.nr. 14-2546409).

Skattestyrelsen henviste til en afgørelse fra Landsskatteretten, offentliggjort som SKM2005.519.LSR, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at der kan foretages en ny vurdering af, om et stutteri stadig anses for erhvervsmæssigt drevet, selv om virksomheden tidligere er blevet anset for erhvervsmæssigt drevet.

Skattestyrelsen henviste til Vestre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2010.492.VLR, som efter skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at det ikke bør få indflydelse på vurderingen af tidligere indkomstår, når en virksomhed efterfølgende omlægger driften således, at virksomheden fremadrettet opnår mulighed for fortjeneste.

Klageren oplyste, at der tidligere blev taget billeder af alle rum i selskabets ejendom, hvoraf det må fremgå, at selskabets kunstgenstande udelukkende befandt sig i den del af ejendommen, der blev anvendt erhvervsmæssigt. Billederne var sendt til [virksomhed10], men det havde ikke været muligt at rekvirere billederne hos [virksomhed10] til brug for sagerne, eller til brug for retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

Kunstgenstande

I henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendes priser og vilkår, som selskabet kunne have opnået ved udleje af kunst, antikviteter m.v. til uafhængige parter.

I 2006 overtog [virksomhed6] A/S lejemålet for en del af ejendommen. Ifølge selskabet og [virksomhed6] A/S er lejemålet udsmykket med selskabets kunst. Hovedanpartshaverne lejer andre lokaler i ejendommen.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder på det foreliggende grundlag, at det ikke kan anses for dokumenteret, at klageren har haft fri rådighed over selskabets kunst i de pågældende indkomstår.

Retsmedlemmerne har herved henset til, at selskabet i 1996 solgte en række kunstgenstande til klageren således, at klageren selv ejer kunst, og til [virksomhed6] A/S´ tilkendegivelse af, at lejemålet er udsmykket med selskabets kunst, samtidig med at handel med kunst ligger indenfor selskabets erklærede formål. Der er endvidere henset til oplysningerne om, at selskabets kunst alene er ophængt i selskabets egne lokaler, og at klagerens egen kunst er ophængt i de af klageren lejede lokaler i ejendommen.

Retsmedlemmerne finder, at SKATs afgørelse skal ændres således, at der ikke skal ansættes en skønsmæssig markedsleje for udlejning af kunst til hovedanpartshaverne.

Ét retsmedlem finder, at der er formodning for, at hovedanpartshaverne har haft rådighed over selskabets kunstgenstande til privat brug. Formodningen bygger på, at hovedanpartshaverne har boet på selskabets ejendom, hvor kunstgenstandene også har befundet sig. Hovedanpartshaverne var ansat hos [virksomhed6] A/S, og anvendte de af [virksomhed6] A/S lejede lokaler i forbindelse med arbejde for [virksomhed6] A/S, og havde derved fri adgang til selskabets kunstgenstande. Retsmedlemmet finder det ikke godtgjort, at hovedanpartshavernes adgang til at råde over selskabets kunst var begrænset.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse ændres således, at der ikke skal ansættes en skønsmæssig markedsleje for udlejning af kunst til hovedanpartshaverne i indkomstårene fra 2010 til 2013.

Stutteri

Selskaber kan ved opgørelsen af selskabsindkomsten foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Selskaber kan ikke fradrage udgifter, der vedrører driftsgrene, som anses for ikke erhvervsmæssige.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994,364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

På baggrund af de foreliggende regnskabstal, finder tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, at stutterivirksomhedens drift blev påvirket af finanskrisen. Retsmedlemmerne har lagt til grund, at stutterivirksomheden forsøgte at tilrettelægge driften til de ændrede økonomiske vilkår. Retsmedlemmerne finder ikke, at der er sket en omstilling af stutterivirksomhedens drift ved de tiltag, der blev implementeret i 2014.

Retsmedlemmerne finder derfor, at der var udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste ved driften af stutterivirksomhed i 2012 og 2013, hvilket understøttes af, at der blev opnået en rimelig fortjeneste ved driften i de derpå følgende indkomstår.

Retsmedlemmerne er af den opfattelse, at stutteriet - i skattemæssig henseende - blev drevet erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår, og at selskabets underskud ved stutterivirksomhed derfor er fradragsberettiget.

Ét retsmedlem finder, at selskabets aktivitet med stutterivirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, idet selskabet ikke anses at have haft udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste ved driften i de pågældende indkomstår. Retsmedlemmet har lagt vægt på de konstaterede betydelige underskud ved aktiviteten fra 2010 til 2013 og til, at der kun var indtægter for 42.902 kr. i perioden mellem 2011 og 2013.

Dette retsmedlem er desuden af den opfattelse, at der er sket en omstilling af stutterivirksomhedens drift ved de nye ride-aktiviteter, der blev implementeret i 2014, herunder ved køb af ny erhvervsejendom således, at det ikke kan få afgørende betydning, at stutterivirksomheden blev overskudsgivende i efterfølgende indkomstår.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at selskabets underskud ved stutterivirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013 er fradragsberettiget.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.