Kendelse af 18-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

[person1], startede i 1977 en trælastengrosvirksomhed, og i den forbindelse blev selskabet, [virksomhed2] ApS (siden [virksomhed3] ApS) stiftet. I 1987 blev der indbetalt selskabskapital, kontant 80.000 kr. til kurs 100. [person1] blev ansat som direktør i selskabet, og [person2] blev også ansat i selskabet. I de påklagede indkomstår ejede [person1] og [person2] hver 50 pct. af anparterne i selskabet.

I 2005 stiftede hovedanpartshaverne [virksomhed4] ApS (herefter holdingselskabet). Fra juni 2005 blev selskabet lagt ind under holdingselskabet. [person2] og [person1] ejede hver 35 pct. af anparterne i holdingselskabet. Deres to børn ejede hver 15 pct. af anparterne.

Holdingselskabets formål er at eje aktier/anparter i andre selskaber, samt at drive fabrikation, handel, administration samt finansierings- og investeringsvirksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet holdingselskabets sambeskatningsindkomst med 108.361 kr. for indkomstårene 2010 og 2011, med 457.351 kr. for indkomståret 2012 og med 426.739 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse er anført:

"Indkomståret 2010

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]

Selvangivet skattepligtig indkomst 337.714 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 446.075 kr.

Indkomståret 2011

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]

Selvangivet skattepligtig indkomst -1.667.567 kr.

Ansat skattepligtig indkomst -1.559.206 kr.

Indkomståret 2012

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]

Selvangivet skattepligtig indkomst -133.554 kr.

Ansat skattepligtig indkomst før underskud 323.797 kr.

Ansat sambeskatningsindkomst for 2012 før underskud 301.867 kr.

Indkomståret 2013

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]

Selvangivet skattepligtig indkomst 209.352 kr.

Ansat skattepligtig indkomst før underskud636.091 kr.

Skattemæssige underskud til fremførsel i senere år pr. 31.december 2013,

er efter ovennævnte ændringer af den skattepligtige indkomst opgjort til 1.269.268 kr.

Underskudssaldo er opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Ændringen i sambeskatningsindkomsten skyldes, at vi har ændret grundlaget for skatten for datterselskabet, [virksomhed1] ApS, som [virksomhed4] ApS er sambeskattet med.

Selskaberne er omfattet af reglerne om obligatorisk national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31."

Selskabets opfattelse

Holdingselskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at holdingselskabets sambeskatningsindkomst nedsættes med 108.361 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011, med 457.351 kr. for indkomståret 2012 og med 426.739 kr. for indkomståret 2013.

Til støtte for påstanden er følgende gjort gældende:

"KUNST

SKAT har anvendt vedlagte 10-01900 som argument for beskatningen, men afgørelsen er et helt normaltilfælde for kunstinteresserede hovedaktionærer, der intet har med kendsgerningerne i nærværende sag at gøre.

I nærværende sag ejer hovedaktionærselskabet ejendommen, hvor underetagen er lejet ud til et selskab ejet af et børsnoteret svensk selskab, hvori ægteparret ikke har nogen ejerinteresser, som det fremgår af tillægget til lejekontrakten af 1. september 2009, er underetagen lejet ud med malerier, kunstgenstande og tæpper tilhørende udlejer.

Som det fremgår af sagen, er udsmykningen m.v. af overetagen, hvor ægteparret har bolig, alene sket med ægteparrets egne kunstgenstande, og der har aldrig været tilfælde af ombytning eller lignende.

Forhøjelserne udgør kr. 54.180 for hver ægtefælle pr. år eller i alt kr. 216.720 for de fire indkomstår og kr. 433.440 for [virksomhed1] ApS' vedkommende.

Vor påstand er nedsættelse til 0 kr.

HOBBYBETRAGTNINGEN

Da SKAT anfører en afgørelse vedrørende 1999 og 2000 som argument for hobby uden at nævne SKATs afgørelse vedrørende 2005 og de følgende år vedlægges SKATs skrivelse af 23. januar 2009.

Virksomheden var lagt an på, at man købte relative dyre heste med potentiale til at blive kanon gode bl.a. ved datteren [person3]s evner til at ride hestene op igennem klasserne. SKATs synspunkt om, at det er datterens rideinteresse selskabet varetager er således helt fejlagtig. På grund af neddroslingen af forretningen til kun at omfatte egen avl, så har datteren fortrinsvis beskæftiget sig med undervisning på rideskolen, selv om hun selvfølgelig også rider selskabets heste for at dygtiggøre dem til store salgspriser. [person3] er altså ikke en såkaldt "hestepige", men har de faglige kvalifikationer for at tilføre selskabets heste merværdi.

Vi mener således ikke, at man kan statuere hobby, når der er udsigt til rentabel drift fra første underskudsår.

Fordi det er en kommerciel virksomhed, var man nødt til at lægge strategien om, da krisen også ramte den relative lille del af virkeligheden, hvor man bare skulle have de bedste springheste.

Man holder op med at købe heste og avler selv på egne hopper, hvorfor der er tale om føl samt 1- og 2-årige, som først kan blive mange penge værd, når de viser noget.

Vor påstand er, at underskuddene på 348.990 kr. i 2012, og 318.378 kr. i 2013 skal godkendes og udlodningsbeskatningen bortfalder."

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

"Kunst - nye oplysninger vedr. lejekontrakt

Ved klagen til Skatteankenævnet fra [virksomhed5] A/S af 17. december 2015 fremsendes som noget nyt: Aftale af 1. september 2006 mellem [virksomhed1] ApS og [person1] A/S, hvoraf det fremgår, at:

"Lejer bekræfter, at det udlejede areal er udlejet med udsmykning af malerier, kunstgenstande og tæpper. Malerierne, kunstgenstandene og tæpperne tilhører [virksomhed1] ApS."

Vi bemærker,

At [person4], som har underskrevet under [person1] først indtræder i bestyrelsen for selskabet den 31.8-2010 ifølge BIQ.

I klagen af 17. december 2015 fremkommer der ikke nye oplysninger der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af 29. september 2015."

Supplerende indlæg fra selskabets repræsentant

Selskabet har skiftet repræsentant i sagen. Repræsentanten har indsendt følgende supplerende indlæg:

"Ej grundlag for beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [virksomhed1] ApS af skønsmæssig ansat markedsleje ved udlejning af selskabets kunst til selskabets hovedanpartshavere jf. ligningslovens § 2.

Det fremgår af SKATs afgørelser, jf. bilag 1 og 2, at det er SKATs opfattelse, at [person2] og [person1] som hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS skal beskattes med en markedsleje fastsat til 6 % af værdien af de malerier og kunstgenstande, som selskabet ejede i de omhandlede indkomstår. Dette ud fra en tanke om, at selskabet har stillet de omhandlede malerier og kunstgenstande til rådighed for [person2] og [person1]s private benyttelse.

Det bestrides, at de omhandlede malerier og kunstgenstande har været stillet til rådighed af selskabet for [person2] og [person1]s private benyttelse. Realiteten er, at de omhandlede kunstgenstande ejet af selskabet har været placeret i den del af ejendommen [adresse1], [by1], som i de omhandlede indkomstår var lejet ud til savværksvirksomheden, som fortsat anvendte ejendommen erhvervsmæssigt til konferencelokaler m.v. Der henvises i den forbindelse til den ovenfor beskrevne udlejningsaftale dateret den 1. september 2006, jf. bilag 6.

Realiteten er således, at den svenske savværksvirksomhed har lejet konferencelokalerne på ejendommen inklusive udsmykning med kunstgenstande og malerier. [person2] og [person1] har ikke haft nogen former for privat fornøjelse heraf, idet de omhandlede kunstgenstande og malerier udelukkende var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen - og dermed udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Allerede derfor er der ikke grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande, idet [person2] og [person1] de facto ikke har haft nogen privat rådighed over de omhandlede kunstgenstande og malerier, som var ejet af selskabet.

Til yderligere støtte herfor henvises til, at [person2], som anført i sagsfremstillingen, tilbage i 1995 købte en række malerier m.v. ud af selskabet til en samlet købesum på kr. 2.681.000. Disse malerier m.v. var herefter privat ejet af [person2] - og hun ejer den dag i dag fortsat privat denne kunstsamling. [person2] og [person1] har derfor til rigelighed fået dækket deres private behov for kunstgenstande m.v. i form af nydelse af den private kunstsamling, som [person2] købte ud af selskabet tilbage i 1995.

Dette forhold skaber i sagens natur en klar formodning for, at de omhandlede malerier m.v., som var ejet af [virksomhed1] ApS, og som var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen [adresse1], [by1], de facto udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Såfremt skattemyndighederne mener, at der er grundlag for at beskatte [person2] og [person1] personligt heraf, må SKAT løfte bevisbyrden for, at de omhandlede kunstgenstande - der som anført var ejet af selskabet, og som var placeret i den erhvervsmæssige del af ejendommen - de facto blev anvendt privat af [person2] og [person1].

Denne bevisbyrde har Skattemyndighederne på ingen måde løftet i denne sag - og det er ikke rimeligt, at [person2] og [person1] pålægges at bevise noget, som de ikke har gjort.

Såfremt man på trods af det ovenfor anførte når frem til, at der er grundlag for at beskatte [person2] og [person1] af værdi af rådighed over de omhandlede kunstgenstande, gøres det i anden række gældende, at den af Skattemyndighederne fastsatte markedsleje på 6 % af værdien af kunstgenstandene er alt for høj. En markedsleje baseret på 6 % er baseret ud fra et helt andet renteniveau, end vi kender i dag og i de omhandlede indkomstår 2010-2013. Det gøres gældende, at markedslejen maksimalt kan fastsættes til 2 % af værdien af de omhandlede kunstgenstande.

Ej grundlag for beskatning af maskeret udbytte vedrørende hestevirksomhed

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for nægte [virksomhed1] ApS skattemæssig fradrag for underskud af hestevirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, som hævdet af SKAT.

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtige. Hertil kommer, at driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Tilsvarende gælder det for hobbyvirksomhed og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, at der i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning af en eventuel nettoindkomst. Nettoindkomsten er personlig indkomst ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det særlige for hobbyvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed er imidlertid, at det kun er de omkostninger, der snævert er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan fradrages i indtægterne, hvorved fradragsretten således er gjort kildebegrænset.

Efter den foreliggende praksis er det således ikke muligt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a at fradrage omkostninger fra hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed i personlig indkomst, der ikke har nogen direkte og umiddelbar forbindelse til de pågældende omkostninger.

Det er herefter afgørende i forhold til fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om den erhvervsmæssige aktivitet karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved afgørelsen af om en virksomhed har hobbymæssigt eller andet ikke-erhvervsmæssigt tilsnit, lægges der i almindelighed afgørende vægt på, om virksomheden for det første er drevet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og for det andet, om driften er rentabel - det vil sige om der udsigt til overskud på sigt.

Fra praksis henvises for det første til Landsskatterettens kendelse af den 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.392.LSR , der helt overordnet omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en hundekennel udgjorde en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Den pågældende hundekennel blev oprettet af klageren tilbage i 1985, hvorefter den var ejet af klageren frem til 1988. I 1988 blev der indgået et uformelt samarbejde mellem klageren og hans samlever om drift og ejerskab af hundekennelen.

Hundekennelen blev således herefter i perioden fra 1988 til 1993 drevet af klageren og samleveren i fællesskab i et uformelt samarbejde.

Først i 1993 blev samarbejdet formaliseret, idet der blev oprettet et egentligt interessentselskab, og aktiviteterne i hundekennelen blev endvidere udvidet betydeligt, idet bestanden af de eksisterende racer blev forøget mærkbart.

Hundekennelen var indrettet i en tidligere ladebygning, der var fuldstændig ombygget til formålet. Således var den indrettet med alle moderne faciliteter efter de veterinære forskrifter, og såvel klageren som samleveren havde investeret betydelige beløb i såvel udstyr som bygninger anvendt til brug for kennelen. Klageren anslog disse investeringer til samlet at udgøre i størrelsesordenen kr. 400-500.000.

Efter den betragtelige udvidelse af bestanden af hunde i hundekennelen indenfor de eksisterende racer i 1993 løb kennelen i årene 1994-1995 ind i betydelige driftsmæssige problemer - hovedsageligt indenfor racen [...]. Dette forøgede det realiserede underskud i hundekennelen i et ikke uvæsenligt omfang.

Uanset der i hundekennelen var realiseret et underskud efter renter og afskrivninger i alle årene fra 1985-1998 fandt Landsskatteretten, at der desuagtet var tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

"Efter en samlet vurdering finder retten at den drevne hundekennel i skattemæssig henseende må anses for en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed, uanset at virksomheden har været underskudsgivende de pågældende år. Ud over det i syns- og skønsrapporten anførte er der herved blandt andet henset til interessenternes faglige kvalifikationer, virksomhedens professionelle præg, de særlige problemer i forbindelse med opdrættet i årene 1994 og 1995 samt virksomhedens forbedrede rentabilitet gennem årene.

Der godkendes herefter fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998, herunder fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af de foreliggende oplysninger godkendes endvidere fradrag for udgifter til drift af varevognen, der har været benyttet i kennelvirksomheden, jf. statsskattelovens § 6. Idet kennelvirksomheden herefter i skattemæssig henseende kan karakteriseres som en erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke grundlag for at efter- beskatte klageren af investeringsfondshenlæggelsen i indkomståret 1997, jf. investeringsfondslovens § 10 A.

Endelig kan der efter afskrivningslovens § 18 foretages skattemæssige af- skrivninger på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, hvorefter der ikke er grundlag for at nægte afskrivning på kennelbygningen for indkomståret 1998."

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2004.392.LSR , tillagde Landsskatteretten de faglige kvalifikationer og virksomhedens professionelle præg særlig betydning, ligesom Landsskatteretten tillagde det betydning, at der havde været særlige problemer i forbindelse med opdræt i årene 1994 og 1995.

Videre henvises der til Landsskatterettens kendelse af den 18. august 2009 ( LSR's j.nr. 07- 00813). I den pågældende sag førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at den pågældende virksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Sagen vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed med [...]/rallyaktivitet og salg af specialudviklede reservedele.

Virksomheden blev opstartet i 2001, efter at skatteyderen gennem en del år havde dyrket motorsport som sin personlige interesse blandt andet ved deltagelse i [...] og folkeræskørsel. Skatteyderen drev virksomheden sideløbende med sit daglige arbejde som afdelingsleder og maskinkonstruktør på en maskinfabrik, hvorfra han oppebar løn.

Aktiviteten i virksomheden var allerede fra begyndelsen deltagelse i [...]. Derudover havde skatteyderen i perioden fra 2001-2003 et mindre salg af reservedele, som han selv udviklede på baggrund af sine erfaringer og afprøvninger med sin rallybil. I 2004 steg salget af reservedele væsentligt.

Ifølge skatteyderens regnskaber udviste virksomhedens samlede resultater mindre over- skud i 2002 og 2004, mens nettoresultatet var negativt i 2001 og 2003. Virksomhedens samlede omsætning var støt stigende frem til og med 2004.

Ifølge SKAT skulle virksomhedens aktiviteter fra og med 2004 opdeles i to virksomheder - én virksomhed med [...]/rallyaktivitet og én virksomhed med salg af reservedele. SKAT bemærkede herefter, at virksomhedens samlede resultater efter afskrivninger på rallybilen i årene 2001 til og med 2003 var underskudsgivende.

For 2004 bemærkede SKAT, at omsætningen vedrørende rallyaktiviteterne var faldet, og at rallyvirksomheden efter indregning af afskrivninger ikke gav overskud.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens virksomhed måtte anses for én virksomhed. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten tillige, at virksomheden måtte betegnes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i årene 2003 og 2004 og godkendte derfor de selvangivne underskud ved virksomhed.

Der skal videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 20. december 2010 ( LSR's j.nr. 10-01932), hvor Landsskatteretten nåede frem til samme resultat.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der sammen med en anden person drev virksomhed i interessentskabsform med produktion af kvalitetshøjttalere og andre hi-fi-produkter. De to indehavere ejede virksomheden med hver en andel på 50 %.

Virksomheden var etableret i 2004 og havde givet underskud fra starten og frem til og med 2008. Der ar desuden udsigt til, at virksomheden også gav underskud i 2009. Nettoomsætningen i virksomheden var i 2006 og 2008 af omtrent samme beløbsmæssige størrelse, mens den i 2007 udgjorde under halvdelen af nettoomsætningen i 2006 og 2008. Der var ikke foretaget markedsanalyser forud for virksomhedens påbegyndelse.

Virksomhedens to indehaveres vision havde fra begyndelsen været at sælge kvalitets lydudstyr (audio) til den kræsne forbruger. De havde derfor fundet det afgørende først at slå igennem som et kvalitetsmærke, der skilte sig ud fra andre mærker.

Indehavernes indsats i virksomheden havde derfor i overvejende grad været målrettet på at skabe et brand og at lancere dette brand i forskellige fagblade og forums, herunder på messer, for derved at bane vejen for en forretning. Udover fortsat arbejde med at udvikle nye produkter, havde indehaverne tillige arbejdet på at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne. I de år, hvor virksomheden havde eksisteret, var der derfor kun blevet produceret et mindre antal designhøjttalere.

Begge af virksomhedens indehavere var elektronikmekanikere og drev virksomheden sideløbende med deres fuldtidsjobs. Indehavernes mål var imidlertid, at virksomheden på sigt blev overskudsgivende, således at de kunne leve af virksomheden uden at have arbejde ved siden af.

Landsskatteretten fandt, at den drevne virksomhed med udvikling, produktion og salg af hi-fi-produkter i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår - 2006, 2007 og 2008 - og godkendte derfor fradrag for underskud i virksomheden.

Derudover henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. marts 2011 ( LSR's j.nr. 10-

03128).

Sagen handlede nærmere om en skatteyder, der i perioden fra juli 2003 til og med juni 2010 havde drevet en virksomhed med salg af herretøj. Virksomheden blev drevet som en internetbutik fra skatteyderens bopæl, og var en såkaldt "first-mover" - dvs. den første på markedet. Varesortimentet bestod af blandt andet jakker, trøjer, skjorter, slips, t-shirts, undertøj, strømper, tasker og accessories.

Virksomheden var registreret med opstart pr. den 1. juli 2003, men i 2003 og frem til august 2004 blev der alene foretaget analyser m.v. Der blev herefter åbnet op for betalende kunder. I perioden fra og med 2004 til og med 2007 var omsætningen stigende, mens resultatet af virksomheden fra og med 2003 frem til 2009 viste underskud. I 2009 opnåede virksomheden et lille overskud.

Skatteyderen var uddannet cand.oecon. og drev virksomheden sideløbende med sit lønnede arbejde som jobkonsulent. I en periode på 1 1/2 år forud for november 2008 arbejdede han 23 timer om ugen, og efter november 2008 havde skatteyderen arbejdet 30 timer om ugen.

Før opstarten af virksomheden havde skatteyderen cirka ti års erhvervserfaring fra jobs, hvor han blandt andet havde arbejdet som leder. I hans seneste job havde han arbejdet som ledelseskonsulent med speciale i optimering af processer i forhold til kvalitet, service og effektivitet i både offentlige og private virksomheder, herunder internetløsninger. Skatteyderen havde ikke erfaring med at drive virksomhed med salg af modetøj og lignende, men havde blandt andet deltaget i modemesser.

Landsskatteretten anså efter en konkret vurdering virksomheden for erhvervsmæssigt drevet og godkendte derfor fradrag for opståede underskud af virksomheden i 2006 og 2007.

Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13- 6762382), hvor Landsskatterettens gav medhold i, at en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt. I sagen havde hestevirksomheden genereret underskud i 20 år i træk, hvorfor SKAT havde nægtet skatteyder fradrag for underskud af hestevirksomheden i indkomstårene 2010-2012.

Landsskatteretten gav på trods af de 20 års underskud medhold med følgende begrundelse:

"Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at der i de i klagebehandlede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive give overskudsgivende. Der er især lagt vægt på, at klagerens regnskaber for indkomstårene 2014 og 2015 udviser driftsoverskud på 159.094 i år 2014 henholdsvis på 141.234 kr. i år 2015 efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket bekræfter vurderingerne i skønserklæringen."

Som anført i sagsfremstillingen har [person2] og [person1] siden 2001 drevet erhvervsmæssig hestevirksomhed i selskabet [virksomhed1] ApS. Virksomheden bestod i de første mange år i stutterivirksomhed, hvor virksomheden opdrættede og solgte en række heste.

Som anført ovenfor ville SKAT ikke godkende, at virksomheden blev erhvervsmæssigt drevet i erhvervsmæssig henseende i årene 2001-2003 - men SKAT godkendte, at virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende fra indkomståret 2005, jf. bilag 7.

Af SKATs afgørelse i [person2]s sag side 12 fremgår, at hestevirksomheden i indkomståret 2007 realiserede et skattemæssigt overskud på kr. 193.453, ligesom virksomheden generede et skattemæssigt overskud i indkomståret 2009 på kr. 845.995.

Som anført ovenfor er det efter praksis en betingelse for at kunne opnå skattemæssigt fradrag for underskud ved hestevirksomhed, at hestevirksomheden anses for drevet fagligt forsvarligt. Ved en gennemgang af SKATs afgørelser kan det konstateres, at SKAT ikke har stillet spørgsmålstegn ved, at den i sagen omhandlede hestevirksomhed i de omhandlede indkomstår har været drevet fagligt forsvarligt.

Det følger videre af praksis, at det er en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag for underskud af virksomhed, at der i de år, hvor virksomheden har givet skattemæssigt underskud, er udsigt til, at virksomheden giver overskud på sigt.

Af SKATs afgørelse i [person2]s sag side 14 fremgår det, at SKAT har følgende opfattelse af hestevirksomheden:

"Det er vores opfattelse, at selskabet ved anskaffelsen af hestene kun i ringe grad har tilrettelagt driften for at opnå rentabel drift, men i højere grad etableret driften som følge af hovedanpartshavernes generelle interesse for ridebanespringning, især hovedanpartshaverens datter [person3]s deltagelse i springkonkurrencer."

Det gøres heroverfor gældende, at hestevirksomheden siden 2005 utvivlsomt har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende med henblik på at opnå overskud. Det forhold, at virksomheden genererede skattemæssigt underskud i indkomstårene 2010-2013, skyldes hovedsageligt, at virksomheden var hårdt ramt af Finanskrisen. I den forbindelse har man valgt at foretage en delvis omlægning af driften, således at man udover stutterivirksomhed tillige driver en omfattende rideskole samt handicapridning. Som anført i sagsfremstillingen har virksomheden i dag plads til 40 heste i form af pensionat-heste samt egne rideskole-heste, som udlejes.

Det fremgår af den af reg. revisor [person5] udarbejdede opgørelse dateret den 4. februar 2019, jf. bilag 8, at hestevirksomheden i indkomstårene 2014-2017 hvert år har genereret overskud. Denne opgørelse viser med al tydelighed, at der i de i sagen omhandlede indkomstår 2012 og 2013 i allerhøjeste grad var reel udsigt til, at virksomheden ville give overskud på sigt, idet virksomheden de facto har givet overskud i skattemæssig henseende i de 4 efterfølgende indkomstår.

Såfremt nærværende sag sammenholdes med Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382), ses der ikke at kunne være tvivl om, at der i indkomstårene 2012 og 2013 var tilstrækkelig udsigt til, at hestevirksomheden igen ville give overskud.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at hestevirksomheden i indkomstårene 2012 og 2013 har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke er grundlag for den af Skattemyndighederne gennemførte beskatning af maskeret udbytte vedrørende udgifterne til heste."

Retsmøde

På retsmødet delte klagerens og selskabernes repræsentant et påstandsdokument og en materialesamling ud til alle retsmødets parter.

Repræsentanten oplyste, at ejendommen blev erhvervet af selskabet, og at ca. 60 % af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, mens de resterende 40 % blev lejet ud til hovedanpartshaverne.

Repræsentanten henviste herefter til side 5 i materialesamlingen, som viser en skitsetegning over ejendommen. Repræsentanten oplyste, at selskabet anvendte de skitserede områder i stueetagen og på første sal til erhverv, mens den øvrige del af ejendommen var lejet ud til privat beboelse. Bilaget og det herfra oplyste har ikke tidligere været fremlagt under sagernes behandling.

På forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren, at selskabets kunstgenstande var placeret i de to skraverede områder af plantegningen i stuetagen og på første sal.

På ny forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren desuden, at hendes private kunstgenstande var placeret i forskellige rum i den del af ejendommen, som hovedanpartshaverne lejede.

Repræsentanten henviste herefter til side 6 i materialesamlingen, som viser en e-mailkorrespondance mellem klageren og SKAT fra 2015. Det fremgår, at klageren havde en bemærkning til referatet fra mødet med SKAT. Det fremgår, at SKAT efterfølgende bekræftede, at de havde modtaget klagerens indsigelse. Bilaget og oplysningen har ikke tidligere været fremlagt på sagerne.

I forbindelse med punktet vedrørende rådighed over selskabets kunstgenstande, henviste repræsentanten til en fra dom Østre Landsret, offentliggjort som SKM2006.550.ØLR, og en afgørelse fra Landsskatteretten af 16. juli 2013 (j.nr. 13-0117409).

I forbindelse med punktet vedrørende selskabets underskud ved stutterivirksomhed, henviste repræsentanten til 3 afgørelser fra Landsskatteretten. Det drejer sig om afgørelsen, offentliggjort som SKM2004.392.LSR, afgørelse af 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382) og afgørelse af 10. december 2018 (j.nr. 14-2546409).

Skattestyrelsen henviste til en afgørelse fra Landsskatteretten, offentliggjort som SKM2005.519.LSR, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at der kan foretages en ny vurdering af, om et stutteri stadig anses for erhvervsmæssigt drevet, selv om virksomheden tidligere er blevet anset for erhvervsmæssigt drevet.

Skattestyrelsen henviste til Vestre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2010.492.VLR, som efter skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at det ikke bør få indflydelse på vurderingen af tidligere indkomstår, når en virksomhed efterfølgende omlægger driften således, at virksomheden fremadrettet opnår mulighed for fortjeneste.

Klageren oplyste, at der tidligere blev taget billeder af alle rum i selskabets ejendom, hvoraf det må fremgå, at selskabets kunstgenstande udelukkende befandt sig i den del af ejendommen, der blev anvendt erhvervsmæssigt. Billederne var sendt til [virksomhed6], men det havde ikke været muligt at rekvirere billederne hos [virksomhed6] til brug for sagerne, eller til brug for retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 2.

Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatning som administrationsselskab, jf. selskabsskatteloven § 31, stk. 4.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato i en sag vedrørende datterselskabet, [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...1], truffet afgørelse om, at datterselskabets skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 108.361 kr., 108.361 kr., 457.351 kr. og 426.739 kr. for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013.

Holdingselskabets sambeskatningsindkomst og fremførte underskud ændres i overensstemmelse hermed.