Kendelse af 18-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skattepligtig værdi af rådighed over kunst

54.180 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

Skattepligtig værdi af rådighed over kunst

54.180 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

Skattepligtig værdi af rådighed over kunst

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af selskabets underskud af stutterivirksomhed

54.180 kr.

174.495 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

Skattepligtig værdi af rådighed over kunst

Aktieindkomst

Maskeret udbytte i form af selskabets underskud af stutterivirksomhed

54.180 kr.

159.189 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens nu afdøde ægtefælle, [person1], startede i 1977 en trælastengrosvirksomhed, som blev drevet gennem [virksomhed1] ApS (herefter selskabet). Fra selskabets stiftelse og frem til september 2016 ejede klageren 50 pct. af anparterne i selskabet, mens [person1] ejede de øvrige 50 pct. [person1] var direktør i selskabet, mens klageren var ansat i selskabet.

Selskabets formål er handel og investering samt at eje og administrere fast ejendom.

Vedrørende kunstgenstande

I 1996 erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Ejendommen blev dels udlejet til hovedanpartshaverne som privatbolig, og dels anvendt af selskabet. Der er fremlagt lejekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaverne.

Der blev indgået ny huslejekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaverne den 1. februar 2007. Det fremgår, at hovedanpartshavernes lejemål udgør 200 kvm.

Der er fremlagt BBR-Meddelelse for ejendommen. Det fremgår, at hovedbygningen (bygningsnr. 1) har et samlet boligareal på 574 kvm. 474 kvm er registreret til beboelse og 100 kvm er registreret som erhverv. Ejendommen er opført i to plan med stueetage og første sal. Der er ingen kælder.

Der er fremlagt plantegninger over stueetage og første sal. Ejendommens ruminddeling i stueetagen, og på første sal fremgår af plantegningerne, ligesom det fremgår, at etagerne er delt i flere fløje, som er approberet og ombygget på forskellige tidspunkter.

I 2005 stiftede klageren og [person1] selskabet [virksomhed2] ApS (herefter holdingselskabet). Fra juni 2005 blev selskabet lagt ind under holdingselskabet.

Klageren og [person1] ejede hver 35 pct. af anparterne i holdingselskabet. Deres to børn ejede hver 15 pct. af anparterne.

I 2006 blev aktiviteterne i selskabet solgt til en svensk savværkskoncern, [virksomhed3] AB. Køberen flyttede aktiviteterne fra selskabet, til [virksomhed4] A/S (sidenhen [virksomhed5] A/S).

[person1] indtrådte i bestyrelsen, og blev direktør for [virksomhed5] A/S. Klageren blev også ansat i [virksomhed5] A/S.

Efter købet af aktiviteterne i selskabet overtog [virksomhed5] A/S den del af lejemålet i ejendommen, som selskabet havde haft. Der er fremlagt erhvervslejekontrakt. Klagerens repræsentant har oplyst, at [virksomhed5] A/S lejede nye lokaler i [by2] fra 2007. [virksomhed5] A/S fortsatte dog med at leje en del af ejendommen, hvilket bl.a. blev anvendt som konferencelokaler. Disse konferencelokaler var udsmykket med kunstgenstande, som selskabet ejer.

Af erhvervslejekontrakten fremgår, at det lejede areal udgør ca. 300 kvm, og at det lejedes placering er vist på ridset af et vedhæftet bilag 1 til lejekontrakten.

Lejemålet udformning og indretning på ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af et vedlagt bilag 2 til lejekontrakten. Hverken bilag 1 eller 2 er fremlagt i forbindelse med sagens behandling. Klagerens repræsentant har ikke oplyst, hvilken del af ejendommen [virksomhed5] A/S har lejet, og hvilken del som hovedanpartshaverne har lejet.

Af lejekontraktens punkt 7 fremgår forbrugsafgifter m.v. Fra punkt 7.1.1 og til punkt 7.3 fremgår de udgifter, som er indeholdt i lejeudgiften. I de nævnte afsnit er der ikke lavet aftaler omkring malerier, kunstgenstande eller lignende. De pågældende genstande fremgår ikke af lejekontrakten i øvrigt.

Der er fremlagt en kontooversigt over selskabets konto for driftsmidler fra september 1994. Her står selskabets kunstgenstande opført og med angivelse af anskaffelsessum, bogført værdi primo og ultimo. Kunstgenstandene står opført med en samlet anskaffelsessum af 3.154.224 kr., hvilket også svarer til den bogførte værdi primo og ultimo.

I 1995 blev en del af selskabets kunstbeholdning solgt til klageren for i alt 2.681.000 kr. Der er fremlagt en specifikation over de malerier, som blev solgt til klageren. Den er dateret til 30. december 1995. Repræsentanten har oplyst, at klageren stadig ejer de pågældende malerier, og at de har været anvendt som udsmykning i den del af ejendommen, som hovedanpartshaverne har lejet.

Der er fremlagt et bilag, som er dateret til september 2006, hvor [virksomhed5] A/S bekræfter, at lejemålet er udsmykket med malerier, kunstgenstande m.v., som er ejet af selskabet. Bilaget er underskrevet af både udlejer og lejer.

I forbindelse med klagerens afgørelse har SKAT udarbejdet en liste over de kunstgenstande, som selskabet ejede i perioden fra 2010 til 2013. Klagerens repræsentant har oplyst, at SKATs liste er korrekt. Af listen fremgår, at selskabet ejede 8 kunstgenstande til en samlet anskaffelsessum af 1.806.024 kr.

Det er ikke angivet i selskabets årsrapporter for 2010 til og med 2013, at selskabet havde indtægter ved udlejning eller udlån af malerier, kunstgenstande og lignende.

Den 24. marts 2015 var SKAT på besøg hos selskabet på ejendommen. SKAT har skrevet referat fra mødet. Af referatet fremgår bl.a.:

”Anvendelse af selskabets kunst

Selskabet ejer malerier for 1.822.024 kr. pr. 31.12.2013, jf. årsregnskab og saldobalance pr. 31.12.2013. Selskabet har i 2009 anskaffet kunst for 300.000 kr., 25.000 kr. og 175.000 kr., og i 2013 for 16.000 kr.

Ved fremvisningen af ejendommen blev forevist forskellig kunst på væggene. Det kunne ikke oplyses hvilken kunst som er ejet af selskabet. Det blev aftalt, at der fremsendes dokumentation for selskabets køb af kunst.”

Vedrørende stutterivirksomheden

Klagerens repræsentant har oplyst, at begge hovedanpartshavere har været aktive i ridesport siden 1965. Klageren vandt bl.a. [...] i 1966, og [person1] har været medlem af [klubbens] bestyrelse siden 1972. Han har ligeledes været ansat i [...].

Klageren og [person1] har siden 2001 drevet erhvervsmæssig stutterivirksomhed med opdræt og salg af heste i selskabet. Ved selskabets ejendom er der opført en ridebane, samt 4 hestebokse på to tønder landjord, som er indrettet til brug for selskabets stutteri.

Repræsentanten har oplyst, at arbejdet med at uddanne selskabets heste foregik fra ejendommen. Repræsentanten har endvidere anført, at klageren og selskabet har været dygtige til at sælge heste til priser i millionklassen tidligere. Da ridesporten blev hårdt ramt af finanskrisen, blev det besluttet at omlægge strategien, så det blev lagt om til opdræt af selskabets egne rideheste.

Hovedanpartshavernes datter [person2] er ansat i selskabets stutterivirksomhed. [person2] er konkurrencerytter og har deltaget i en række danske og internationale stævner i ridebanespringning.

Af SKATs afgørelse side 11 fremgår, at følgende blev oplyst ved møde med SKAT:

”Det blev oplyst, at alle selskabets 8 heste deltager i springkonkurrencer og anvendes i den forbindelse udelukkende af [person2].

[person3] oplyste, at der i de sidste år ikke havde været indtægter ved salg af heste, men regnede med at der i fremtiden burde komme en efterspørgsel på heste, evt. også i form af salg af halvpart.

Det blev oplyst, at det er hesten, [x1] der er forsikret. De andre heste er ikke forsikret, idet det anses for at være for dyrt i forhold til hestens anskaffelsessum.

Det blev oplyst, at der ikke forefindes heste på selskabets adresse, [adresse1], [by1], idet de fra 2014 forefindes på selskabets adresse, [...], [adresse2], [by3].”

Følgende oplysninger fremgår endvidere af SKATs afgørelse:

”Der er i brev af 15. april 2015 fremsendt følgende:

”[x1], hingst efter [x2] – ([...] springhest) anvendes til springkonkurrence. Vinder [...] 2014- flere internationale placeringer i [...]. [x3], hopp, deltager i mindre springklasser. Går som part i [virksomhed6].

[x4], retssag i Tyskland imod den dyrlæge, der har godkendt den til køb.

[x5], hingst

[x6] og [x7] er følhopper og har produceret:

[x8], 2 år [x6]/[x9]

[x10], 1 år [x7]/[x5]

[x11], 2 måneder [x6]/[x5]

[x12]´s [x13] 1 måned [x7]/[x5].

(...)

[x14], 10 år vallak efter [x15] – står til salg i Tyskland.”

(...)

Selskabet har den 3. juli 2008 anskaffet en hestetransporter Scania, reg.nr. [reg.nr.1] for kr. 1.586.675, som i 2008 er indgået på selskabets driftsmiddelsaldo og afskrives skattemæssigt.

Det fremgår af artikel i [avisen] af 1. september 2014, at hestetransporteren har ind- bygget udtræksbolig med toilet og plads til seks heste.

For indkomstårene 2010 – 2013 fremgår følgende regnskabsposter vedr. stutteri:

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

I alt

Salgssum,

hest

1.073.000

297.968

2.603.628

74.500

0

0

0

4.049.096

Sponsor,

132.298

110.096

135.120

66.960

0

0

0

444.474

stutteri

Præmier stutteri

21.091

21.091

0

0

0

0

0

0

Indtægter

opstaldning

0

0

0

1.000

0

0

42.902

43.902

Anskaffel-

sessum, hest

-775.875

-223.949

-1.641.537

-561.704

0

0

0

-3.203.065

Varekøb, stutteri

-155.723

-107.597

-213.787

-361.205

-257.222

-247.212

-259.508

-1.602.254

Autodrift, stutteri

-101.338

-77.098

-37.429

-148.843

-189.949

-101.778

-101.772

-758.207

Skattemæs- sigt resultat”

193.453

-580

845.995

-929.292

-447.171

-348.990

-318.378

-1.004.963

Af SKATs afgørelse for selskabet af 23. januar 2009 vedrørende indkomståret 2005 fremgår, at SKAT ikke fandt grundlag for at statuere hobby vedrørende stutterivirksomheden. Det fremgår desuden, at selskabet blev oplyst om, at der hvert år kan tages stilling til, om der er tale om hobbyvirksomhed eller erhvervsmæssigt drevet stutteri.

Selskabets revisor har udarbejdet en opgørelse over selskabets resultater ved drift af stutterivirksomhed i årene mellem 2014-2017. Opgørelsen fremgår herunder:

”[virksomhed1] ApS

Hestedrift

2014

2015

2016

2017

Avance hestesalg

60999

30138

81653

Øvrige indtægter

7000

Opstaldning, undervisning m.v. [...]

1472633

1249081

1284584

1446108

Driftsomkostninger:

Varekøb og hjælpematerialer

-102139

-57249

-65384

-30033

Foder, dyrlæge etc

-441293

-540149

-564174

-626625

Personaleomkostninger

-694662

-617762

-580824

-642845

Heraf administration af ejendomme etc

84000

84000

84000

84000

Autodrift

-153723

-78034

-105867

-102904

Driftsresultat 164816 100886 82473 216354

Ovenstående indtægter og omkostninger er taget fra selskabets årsrapport for indkomstårene 2014-2017”

I november 2013 erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse2], [by3].

Ifølge Skattestyrelsen startede selskabet nye aktiviteter op i januar 2014 med ridefysioterapi, handicapridning og elitetræning. Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgår af selskabets hjemmeside, [...dk].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet [person1]s personlige indkomst med 54.180 kr. for hvert af indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013. SKAT har desuden forhøjet [person1]s aktieindkomst med 174.495 kr. og 159.189 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Som begrundelse er anført:

2. Værdi af rådighed over kunstgenstande

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Når du som hovedanpartshaver benytter en formuegenstand, som tilhører et selskab helt eller delvist vederlagsfrit, må værdien af benyttelsen ansættes efter et skøn. Denne værdi kan fastsættes til 6 % af genstandens værdi, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005, § 3, stk. 5 samt statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

SKAT henviser til den seneste retspraksis i SKM 2006.550 ØLR og landskatteretskendelse af 16. december 2010- j.nr. 10-01900, som begge har afgjort, at nytteværdien af kunstgenstande skønsmæssigt skal ansættes til en markedsleje på 6 % af kunstgenstandens værdi, ligesom i landsskatteretskendelse 1978.74.

Det fremgår af SKM 2006.550.ØLR., at hovedaktionæren ansås for at have den fulde rådighed over selskabets kunst, uanset det faktum, at kunsten ikke var placeret i hovedaktionærens private hjem, men på et kontor på en anden adresse.

Af Landskatteretskendelse af 16. december 2010- j.nr. 10-01900 fremgår det, at hovedaktionær blev beskattet af rådighed over selskabets kunst, uanset at hovedaktionær i forvejen ejede privat kunst, at selskab og hovedaktionær havde samme adresse, og at kunstværkerne ikke var ophængt i hovedaktionærs private hjem

Værdi af rådighed over kunstgenstande opgøres således:

Indkomstårene 2010, 2011, 2012, og 2013:

Titel

Anskaf. tidspunkt

Anskaffelses

sum

Beregning

Værdi

[...] 25x30, 1958

2001

125.000

6 %

7.500

[...], 20 x 25 cm 1940/41 guy

[...] bog 203/s 338

2001

125.000

6 %

7.500

[...] sort

2001

125.000

6 %

7.500

[...] blår

2001

48.000

6 %

2.880

[...] serie rød

2001

33.024

6 %

1.981

[...]

2002

200.000

6 %

12.000

[...], 100x 153 cm

1970 ”[...]”

2005

650.000

6 %

39.000

[...]

2009

500.000

6 %

30.000

Værdi af fri kunst i 2010,2011,2012 og 2013

108.361

Værdien fordeles med 50 % til hver hovedanpartshaver, kr. 54.180

Værdien af rådighed over selskabets kunst beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1 og 2. Beløbet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

3. Maskeret udbytte vedr. udgifter til heste

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi mener ikke at stutterivirksomheden kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er henset til følgende forhold:

Landsskatteretten har i kendelse af 6. marts 2006 ikke godkendt underskud ved stutterivirksomhed for 1999 og 2000. [skattecenter1] har for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 afgjort, at stutterivirksomheden ikke anses for erhvervsmæssig og ikke godkendt fradrag for underskud. Afgørelserne er ikke påklaget. [skattecenter2] har for 2004 i brev af 29. april 2008 varslet, at der fremover for hvert år kan tages stilling til om stutteriet kan anses som erhvervsmæssigt drevet.
[skattecenter2] har i brev til selskabet af 23. januar 2009 vedrørende indkomståret 2005 taget følgende forbehold:

”Selskabet skal være klar over at der hvert år kan tages stilling til om der er tale om Hobby (som er lig med nettoindtægtsføring til beskatning) eller erhvervsmæssig stutteri.”

Selskabet har alene selvangivet driftsudgifter og afskrivninger på hestetransporter i selvangivelsen for perioden 2010-2013.
Selskabet har ikke i perioden 2011-2013 haft indtægter udover opstaldning af heste, kr. 42.092 (2013).
Selskabet har haft betydelige underskud ved ”stutterivirksomheden” før skattemæssige afskrivninger og løn til [person2] i perioden 2010-2014, kr. -929.292 (2010), kr.- 447.171 (2011), kr.- 348.990 (2012) og kr. -318.378 (2013).
Af årsregnskabet for 2014 ses et underskud efter løn og afskrivninger på kr. -776.644.
Selskabet har samlet set for perioden 2007-2013 haft underskud med -1.004.963 før løn til [person2] (2007-2011) og afskrivning på hestetransporter.
Der er ingen ansatte i selskabet i 2012 og 2013.
Det er vores opfattelse, at selskabets anskaffelse af heste alene udspringer af familiens interesse for heste og specielt [person2] deltagelse i springkonkurrencer.
Det er ikke oplyst eller dokumenteret via budgetter eller lignende, at der er udsigt til en overskudsgivende virksomhed.

Det er vores opfattelse, at selskabet ved anskaffelsen af hestene kun i ringe grad har tilrettelagt driften for at opnå rentabel drift, men i højere grad etableret driften som følge af hovedanpartshavernes generelle interesse for ridebanespringning, især hovedanpartshaverens datter [person2]s deltagelse i springkonkurrencer.

På den baggrund anses underskud af stutterivirksomhed med kr. 174.495 kr. for 2012 (50 % af 348.990) og 159.189 kr. (50 % af 318.378) for 2013 for at være maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Forlænget ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS via [virksomhed2] ApS, og har dermed den bestemmende indflydelse. SKAT er af den opfattelse, at forholdet vedrørende beskatning af værdi af fri helårsbolig og fri bil er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og [virksomhed1] ApS omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtige, som er omfattet af ovennævnte skattekontrollovs § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

For indkomstårene 2010 og 2011 kan SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. tillige skattekontrollovens § 3 B foretage forslag om ændring af skatteansættelse frem til henholdsvis den 1. maj 2016 og 1. maj 2017. Afgørelsen vedrørende ændring af skatteansættelsen for 2010 og 2011 skal SKAT afsende henholdsvis senest den 1. august 2016 og 1. august 2017.

Betalingskorrektion

Værdi af rådighed over kunstgenstande

Du anses for at have rådighed over kunstværker ejet af [virksomhed1], idet du som hovedanpartshaver i selskabet har samme adresse som selskabet. Selskabets lejeindtægter vedr. kunst anses for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 (primær justering). Da lejeforholdet er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, kan der i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5 ske betalingskorrektion svarende til den beregnede markedsleje fratrukket den faktisk betalte leje, således at beskatningen af den yderligere værdi af fri kunst (sekundære justering) undgås.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at [person1]s personlige indkomst nedsættes med 54.180 kr. for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013. Der er desuden fremsat påstand om, at [person1]s aktieindkomst nedsættes med 174.495 kr. og 159.189 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Til støtte herfor er det gjort gældende:

”KUNST

SKAT har anvendt vedlagte 10-01900 som argument for beskatningen, men afgørelsen er et helt normaltilfælde for kunstinteresserede hovedaktionærer, der intet har med kendsgerningerne i nærværende sag at gøre.

I nærværende sag ejer hovedaktionærselskabet ejendommen, hvor underetagen er lejet ud til et selskab ejet af et børsnoteret svensk selskab, hvori ægteparret ikke har nogen ejerinteresser, som det fremgår af tillægget til lejekontrakten af 1. september 2009, er underetagen lejet ud med malerier, kunstgenstande og tæpper tilhørende udlejer.

Som det fremgår af sagen, er udsmykningen m.v. af overetagen, hvor ægteparret har bolig, alene sket med ægteparrets egne kunstgenstande, og der har aldrig været tilfælde af ombytning eller lignende.

Forhøjelserne udgør kr. 54.180 for hver ægtefælle pr. år eller i alt kr. 216.720 for de fire indkomstår og kr. 433.440 for [virksomhed1] ApS' vedkommende.

Vor påstand er nedsættelse til 0 kr.

HOBBYBETRAGTNINGEN

Da SKAT anfører en afgørelse vedrørende 1999 og 2000 som argument for hobby uden at nævne SKATs afgørelse vedrørende 2005 og de følgende år vedlægges SKATs skrivelse af 23. januar 2009.

Virksomheden var lagt an på, at man købte relative dyre heste med potentiale til at blive kanon gode bl.a. ved datteren [person2]s evner til at ride hestene op igennem klasserne. SKATs synspunkt om, at det er datterens rideinteresse selskabet varetager er således helt fejlagtig. På grund af neddroslingen af forretningen til kun at omfatte egen avl, så har datteren fortrinsvis beskæftiget sig med undervisning på rideskolen, selv om hun selvfølgelig også rider selskabets heste for at dygtiggøre dem til store salgspriser. [person2] er altså ikke en såkaldt "hestepige", men har de faglige kvalifikationer for at tilføre selskabets heste merværdi.

Vi mener således ikke, at man kan statuere hobby, når der er udsigt til rentabel drift fra første underskudsår.

Fordi det er en kommerciel virksomhed, var man nødt til at lægge strategien om, da krisen også ramte den relative lille del af virkeligheden, hvor man bare skulle have de bedste springheste.

Man holder op med at købe heste og avler selv på egne hopper, hvorfor der er tale om føl samt 1- og 2-årige, som først kan blive mange penge værd, når de viser noget.

Vor påstand er, at underskuddene på 348.990 kr. i 2012, og 318.378 kr. i 2013 skal godkendes og udlodningsbeskatningen bortfalder.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”Kunst -nye oplysninger vedr. lejekontrakt

Ved klagen til Skatteankenævnet fra [virksomhed7] A/S af 17. december 2015 fremsendes som noget nyt: Aftale af 1. september 2006 mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed8] A/S, hvoraf det fremgår, at:

”Lejer bekræfter, at det udlejede areal er udlejet med udsmykning af malerier, kunstgenstande og tæpper. Malerierne, kunstgenstandene og tæpperne tilhører [virksomhed1] ApS.”

Vi bemærker,

At det ikke af aftalen fremgår en specifikation af malerier, kunstgenstande og tæpper
At [virksomhed1] ApS og hovedaktionærerne, [person3] og [person1] har samme adresse
At hovedaktionær [person1] siden den 1. september 2006 også er direktør for [virksomhed8] A/S

At [person4], som har underskrevet under [person1] først indtræder i bestyrelsen for selskabet den 31.8-2010 ifølge BIQ.

I klagen af 17. december 2015 fremkommer der ikke nye oplysninger der kan begrunde en ændring af SKATs afgørelse af 29. september 2015.”

Supplerende indlæg fra klagerens repræsentant

Klageren har skiftet repræsentant i sagen. Repræsentanten har indsendt følgende supplerende indlæg:

”Ej grundlag for beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] og [person1] hver af kr. 54.180 i indkomstårene 2010-2013.

Det fremgår af SKATs afgørelser, jf. bilag 1 og 2, at det er SKATs opfattelse, at [person3] og [person1] som hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS skal beskattes med en markedsleje fastsat til 6 % af værdien af de malerier og kunstgenstande, som selskabet ejede i de omhandlede indkomstår. Dette ud fra en tanke om, at selskabet har stillet de omhandlede malerier og kunstgenstande til rådighed for [person3] og [person1]s private benyttelse.

Det bestrides, at de omhandlede malerier og kunstgenstande har været stillet til rådighed af selskabet for [person3] og [person1]s private benyttelse. Realiteten er, at de omhandlede kunstgenstande ejet af selskabet har været placeret i den del af ejendommen [adresse1], [by1], som i de omhandlede indkomstår var lejet ud til savværksvirksomheden, som fortsat anvendte ejendommen erhvervsmæssigt til konferencelokaler m.v. Der henvises i den forbindelse til den ovenfor beskrevne udlejningsaftale dateret den 1. september 2006, jf. bilag 6.

Realiteten er således, at den svenske savværksvirksomhed har lejet konferencelokalerne på ejendommen inklusive udsmykning med kunstgenstande og malerier. [person3] og [person1] har ikke haft nogen former for privat fornøjelse heraf, idet de omhandlede kunstgenstande og malerier udelukkende var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen - og dermed udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Allerede derfor er der ikke grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af rådighed over kunstgenstande, idet [person3] og [person1] de facto ikke har haft nogen privat rådighed over de omhandlede kunstgenstande og malerier, som var ejet af selskabet.

Til yderligere støtte herfor henvises til, at [person3], som anført i sagsfremstillingen, tilbage i 1995 købte en række malerier m.v. ud af selskabet til en samlet købesum på kr. 2.681.000. Disse malerier m.v. var herefter privat ejet af [person3] - og hun ejer den dag i dag fortsat privat denne kunstsamling. [person3] og [person1] har derfor til rigelighed fået dækket deres private behov for kunstgenstande m.v. i form af nydelse af den private kunstsamling, som [person3] købte ud af selskabet tilbage i 1995.

Dette forhold skaber i sagens natur en klar formodning for, at de omhandlede malerier m.v., som var ejet af [virksomhed1] ApS, og som var placeret i den erhvervsmæssige andel af ejendommen [adresse1], [by1], de facto udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Såfremt skattemyndighederne mener, at der er grundlag for at beskatte [person3] og [person1] personligt heraf, må SKAT løfte bevisbyrden for, at de omhandlede kunstgenstande - der som anført var ejet af selskabet, og som var placeret i den erhvervsmæssige del af ejendommen - de facto blev anvendt privat af [person3] og [person1].

Denne bevisbyrde har Skattemyndighederne på ingen måde løftet i denne sag - og det er ikke rimeligt, at [person3] og [person1] pålægges at bevise noget, som de ikke har gjort.

Såfremt man på trods af det ovenfor anførte når frem til, at der er grundlag for at beskatte [person3] og [person1] af værdi af rådighed over de omhandlede kunstgenstande, gøres det i anden række gældende, at den af Skattemyndighederne fastsatte markedsleje på 6 % af værdien af kunstgenstandene er alt for høj. En markedsleje baseret på 6 % er baseret ud fra et helt andet renteniveau, end vi kender i dag og i de omhandlede indkomstår 2010-2013. Det gøres gældende, at markedslejen maksimalt kan fastsættes til 2 % af værdien af de omhandlede kunstgenstande.

Ej grundlag for beskatning af maskeret udbytte vedrørende hestevirksomhed

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af maskeret udbytte vedrørende udgifter til hestevirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013.

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtige. Hertil kommer, at driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Tilsvarende gælder det for hobbyvirksomhed og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, at der i henhold til statsskattelovens § 4 skal ske beskatning af en eventuel nettoindkomst. Nettoindkomsten er personlig indkomst ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det særlige for hobbyvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed er imidlertid, at det kun er de omkostninger, der snævert er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan fradrages i indtægterne, hvorved fradragsretten således er gjort kildebegrænset.

Efter den foreliggende praksis er det således ikke muligt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a at fradrage omkostninger fra hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed i personlig indkomst, der ikke har nogen direkte og umiddelbar forbindelse til de pågældende omkostninger.

Det er herefter afgørende i forhold til fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om den erhvervsmæssige aktivitet karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, hobbyvirksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved afgørelsen af om en virksomhed har hobbymæssigt eller andet ikke-erhvervsmæssigt tilsnit, lægges der i almindelighed afgørende vægt på, om virksomheden for det første er drevet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, og for det andet, om driften er rentabel - det vil sige om der udsigt til overskud på sigt.

Fra praksis henvises for det første til Landsskatterettens kendelse af den 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.392.LSR , der helt overordnet omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en hundekennel udgjorde en erhvervsmæssig drevet virksomhed.

Den pågældende hundekennel blev oprettet af klageren tilbage i 1985, hvorefter den var ejet af klageren frem til 1988. I 1988 blev der indgået et uformelt samarbejde mellem klageren og hans samlever om drift og ejerskab af hundekennelen.

Hundekennelen blev således herefter i perioden fra 1988 til 1993 drevet af klageren og samleveren i fællesskab i et uformelt samarbejde.

Først i 1993 blev samarbejdet formaliseret, idet der blev oprettet et egentligt interessentselskab, og aktiviteterne i hundekennelen blev endvidere udvidet betydeligt, idet bestanden af de eksisterende racer blev forøget mærkbart.

Hundekennelen var indrettet i en tidligere ladebygning, der var fuldstændig ombygget til formålet. Således var den indrettet med alle moderne faciliteter efter de veterinære forskrifter, og såvel klageren som samleveren havde investeret betydelige beløb i såvel udstyr som bygninger anvendt til brug for kennelen. Klageren anslog disse investeringer til samlet at udgøre i størrelsesordenen kr. 400-500.000.

Efter den betragtelige udvidelse af bestanden af hunde i hundekennelen indenfor de eksisterende racer i 1993 løb kennelen i årene 1994-1995 ind i betydelige driftsmæssige problemer - hovedsageligt indenfor racen [...]. Dette forøgede det realiserede underskud i hundekennelen i et ikke uvæsenligt omfang.

Uanset der i hundekennelen var realiseret et underskud efter renter og afskrivninger i alle årene fra 1985-1998 fandt Landsskatteretten, at der desuagtet var tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

”Efter en samlet vurdering finder retten at den drevne hundekennel i skattemæssig henseende må anses for en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed, uanset at virksomheden har været underskudsgivende de pågældende år. Ud over det i syns- og skønsrapporten anførte er der herved blandt andet henset til interessenternes faglige kvalifikationer, virksomhedens professionelle præg, de særlige problemer i forbindelse med opdrættet i årene 1994 og 1995 samt virksomhedens forbedrede rentabilitet gennem årene.

Der godkendes herefter fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998, herunder fradrag for renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af de foreliggende oplysninger godkendes endvidere fradrag for udgifter til drift af varevognen, der har været benyttet i kennelvirksomheden, jf. statsskattelovens § 6. Idet kennelvirksomheden herefter i skattemæssig henseende kan karakteriseres som en erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke grundlag for at efter- beskatte klageren af investeringsfondshenlæggelsen i indkomståret 1997, jf. investeringsfondslovens § 10 A.

Endelig kan der efter afskrivningslovens § 18 foretages skattemæssige af- skrivninger på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, hvorefter der ikke er grundlag for at nægte afskrivning på kennelbygningen for indkomståret 1998.”

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2004.392.LSR , tillagde Landsskatteretten de faglige kvalifikationer og virksomhedens professionelle præg særlig betydning, ligesom Landsskatteretten tillagde det betydning, at der havde været særlige problemer i forbindelse med opdræt i årene 1994 og 1995.

Videre henvises der til Landsskatterettens kendelse af den 18. august 2009 (LSR’s j.nr. 07- 00813). I den pågældende sag førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at den pågældende virksomhed måtte anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Sagen vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og salg af specialudviklede reservedele.

Virksomheden blev opstartet i 2001, efter at skatteyderen gennem en del år havde dyrket motorsport som sin personlige interesse blandt andet ved deltagelse i rallycross og folkeræskørsel. Skatteyderen drev virksomheden sideløbende med sit daglige arbejde som afdelingsleder og maskinkonstruktør på en maskinfabrik, hvorfra han oppebar løn.

Aktiviteten i virksomheden var allerede fra begyndelsen deltagelse i rallycross. Derudover havde skatteyderen i perioden fra 2001-2003 et mindre salg af reservedele, som han selv udviklede på baggrund af sine erfaringer og afprøvninger med sin rallybil. I 2004 steg salget af reservedele væsentligt.

Ifølge skatteyderens regnskaber udviste virksomhedens samlede resultater mindre over- skud i 2002 og 2004, mens nettoresultatet var negativt i 2001 og 2003. Virksomhedens samlede omsætning var støt stigende frem til og med 2004.

Ifølge SKAT skulle virksomhedens aktiviteter fra og med 2004 opdeles i to virksomheder - én virksomhed med rallycross/rallyaktivitet og én virksomhed med salg af reservedele. SKAT bemærkede herefter, at virksomhedens samlede resultater efter afskrivninger på rallybilen i årene 2001 til og med 2003 var underskudsgivende.

For 2004 bemærkede SKAT, at omsætningen vedrørende rallyaktiviteterne var faldet, og at rallyvirksomheden efter indregning af afskrivninger ikke gav overskud.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens virksomhed måtte anses for én virksomhed. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten tillige, at virksomheden måtte betegnes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i årene 2003 og 2004 og godkendte derfor de selvangivne underskud ved virksomhed.

Der skal videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 20. december 2010 (LSR’s j.nr. 10-01932), hvor Landsskatteretten nåede frem til samme resultat.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der sammen med en anden person drev virksomhed i interessentskabsform med produktion af kvalitetshøjttalere og andre hi-fi-produkter. De to indehavere ejede virksomheden med hver en andel på 50 %.

Virksomheden var etableret i 2004 og havde givet underskud fra starten og frem til og med 2008. Der ar desuden udsigt til, at virksomheden også gav underskud i 2009. Nettoomsætningen i virksomheden var i 2006 og 2008 af omtrent samme beløbsmæssige størrelse, mens den i 2007 udgjorde under halvdelen af nettoomsætningen i 2006 og 2008. Der var ikke foretaget markedsanalyser forud for virksomhedens påbegyndelse.

Virksomhedens to indehaveres vision havde fra begyndelsen været at sælge kvalitets lydudstyr (audio) til den kræsne forbruger. De havde derfor fundet det afgørende først at slå igennem som et kvalitetsmærke, der skilte sig ud fra andre mærker.

Indehavernes indsats i virksomheden havde derfor i overvejende grad været målrettet på at skabe et brand og at lancere dette brand i forskellige fagblade og forums, herunder på messer, for derved at bane vejen for en forretning. Udover fortsat arbejde med at udvikle nye produkter, havde indehaverne tillige arbejdet på at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne. I de år, hvor virksomheden havde eksisteret, var der derfor kun blevet produceret et mindre antal designhøjttalere.

Begge af virksomhedens indehavere var elektronikmekanikere og drev virksomheden sideløbende med deres fuldtidsjobs. Indehavernes mål var imidlertid, at virksomheden på sigt blev overskudsgivende, således at de kunne leve af virksomheden uden at have arbejde ved siden af.

Landsskatteretten fandt, at den drevne virksomhed med udvikling, produktion og salg af hi-fi-produkter i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår - 2006, 2007 og 2008 - og godkendte derfor fradrag for underskud i virksomheden.

Derudover henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. marts 2011 (LSR’s j.nr. 10-

03128).

Sagen handlede nærmere om en skatteyder, der i perioden fra juli 2003 til og med juni 2010 havde drevet en virksomhed med salg af herretøj. Virksomheden blev drevet som en internetbutik fra skatteyderens bopæl, og var en såkaldt ”first-mover” - dvs. den første på markedet. Varesortimentet bestod af blandt andet jakker, trøjer, skjorter, slips, t-shirts, undertøj, strømper, tasker og accessories.

Virksomheden var registreret med opstart pr. den 1. juli 2003, men i 2003 og frem til august 2004 blev der alene foretaget analyser m.v. Der blev herefter åbnet op for betalende kunder. I perioden fra og med 2004 til og med 2007 var omsætningen stigende, mens resultatet af virksomheden fra og med 2003 frem til 2009 viste underskud. I 2009 opnåede virksomheden et lille overskud.

Skatteyderen var uddannet cand.oecon. og drev virksomheden sideløbende med sit lønnede arbejde som jobkonsulent. I en periode på 1 1/2 år forud for november 2008 arbejdede han 23 timer om ugen, og efter november 2008 havde skatteyderen arbejdet 30 timer om ugen.

Før opstarten af virksomheden havde skatteyderen cirka ti års erhvervserfaring fra jobs, hvor han blandt andet havde arbejdet som leder. I hans seneste job havde han arbejdet som ledelseskonsulent med speciale i optimering af processer i forhold til kvalitet, service og effektivitet i både offentlige og private virksomheder, herunder internetløsninger. Skatteyderen havde ikke erfaring med at drive virksomhed med salg af modetøj og lignende, men havde blandt andet deltaget i modemesser.

Landsskatteretten anså efter en konkret vurdering virksomheden for erhvervsmæssigt drevet og godkendte derfor fradrag for opståede underskud af virksomheden i 2006 og 2007.

Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13- 6762382), hvor Landsskatterettens gav medhold i, at en stutterivirksomhed var drevet erhvervsmæssigt. I sagen havde hestevirksomheden genereret underskud i 20 år i træk, hvorfor SKAT havde nægtet skatteyder fradrag for underskud af hestevirksomheden i indkomstårene 2010-2012.

Landsskatteretten gav på trods af de 20 års underskud medhold med følgende begrundelse:

”Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at der i de i klagebehandlede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive give overskudsgivende. Der er især lagt vægt på, at klagerens regnskaber for indkomstårene 2014 og 2015 udviser driftsoverskud på 159.094 i år 2014 henholdsvis på 141.234 kr. i år 2015 efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket bekræfter vurderingerne i skønserklæringen.”

Som anført i sagsfremstillingen har [person3] og [person1] siden 2001 drevet erhvervsmæssig hestevirksomhed i selskabet [virksomhed1] ApS. Virksomheden bestod i de første mange år i stutterivirksomhed, hvor virksomheden opdrættede og solgte en række heste.

Som anført ovenfor ville SKAT ikke godkende, at virksomheden blev erhvervsmæssigt drevet i erhvervsmæssig henseende i årene 2001-2003 - men SKAT godkendte, at virksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende fra indkomståret 2005, jf. bilag 7.

Af SKATs afgørelse i [person3]s sag side 12 fremgår, at hestevirksomheden i indkomståret 2007 realiserede et skattemæssigt overskud på kr. 193.453, ligesom virksomheden generede et skattemæssigt overskud i indkomståret 2009 på kr. 845.995.

Som anført ovenfor er det efter praksis en betingelse for at kunne opnå skattemæssigt fradrag for underskud ved hestevirksomhed, at hestevirksomheden anses for drevet fagligt forsvarligt. Ved en gennemgang af SKATs afgørelser kan det konstateres, at SKAT ikke har stillet spørgsmålstegn ved, at den i sagen omhandlede hestevirksomhed i de omhandlede indkomstår har været drevet fagligt forsvarligt.

Det følger videre af praksis, at det er en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag for underskud af virksomhed, at der i de år, hvor virksomheden har givet skattemæssigt underskud, er udsigt til, at virksomheden giver overskud på sigt.

Af SKATs afgørelse i [person3]s sag side 14 fremgår det, at SKAT har følgende opfattelse af hestevirksomheden:

”Det er vores opfattelse, at selskabet ved anskaffelsen af hestene kun i ringe grad har tilrettelagt driften for at opnå rentabel drift, men i højere grad etableret driften som følge af hovedanpartshavernes generelle interesse for ridebanespringning, især hovedanpartshaverens datter [person2]s deltagelse i springkonkurrencer.”

Det gøres heroverfor gældende, at hestevirksomheden siden 2005 utvivlsomt har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende med henblik på at opnå overskud. Det forhold, at virksomheden genererede skattemæssigt underskud i indkomstårene 2010-2013, skyldes hovedsageligt, at virksomheden var hårdt ramt af Finanskrisen. I den forbindelse har man valgt at foretage en delvis omlægning af driften, således at man udover stutterivirksomhed tillige driver en omfattende rideskole samt handicapridning. Som anført i sagsfremstillingen har virksomheden i dag plads til 40 heste i form af pensionat-heste samt egne rideskole-heste, som udlejes.

Det fremgår af den af reg. revisor [person5] udarbejdede opgørelse dateret den 4. februar 2019, jf. bilag 8, at hestevirksomheden i indkomstårene 2014-2017 hvert år har genereret overskud. Denne opgørelse viser med al tydelighed, at der i de i sagen omhandlede indkomstår 2012 og 2013 i allerhøjeste grad var reel udsigt til, at virksomheden ville give overskud på sigt, idet virksomheden de facto har givet overskud i skattemæssig henseende i de 4 efterfølgende indkomstår.

Såfremt nærværende sag sammenholdes med Landsskatterettens afgørelse dateret den 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382), ses der ikke at kunne være tvivl om, at der i indkomstårene 2012 og 2013 var tilstrækkelig udsigt til, at hestevirksomheden igen ville give overskud.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at hestevirksomheden i indkomstårene 2012 og 2013 har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke er grundlag for den af Skattemyndighederne gennemførte beskatning af maskeret udbytte vedrørende udgifterne til heste.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKAT har haft nye oplysninger fremlagt af klageren til høring og udtalt følgende:

”[virksomhed1] ApS, cvr. [...1] har den 1. januar 2014 købt en erhvervsejendommen, [adresse2], [by3]. Der er ansatte (8 stk.) i selskabet fra 2014. Der har ikke været ansatte i selskabet i 2012 og 2013.

Det er vores opfattelse, at selskabet har opstartet en ny aktivitet pr. 1. januar 2014 med ridefysioterapi, handicapridning, elitetræning. Som det fremgår af hjemmesiden [...dk][person2]/

Såfremt man udeholder denne nye aktivitet med undervisning, m.v. på [virksomhed6] af driftsresultatet er der stadig underskud vedr. aktiviteten med hestedrift i selskabet. Det er ud fra de foreliggende oplysninger vores opfattelse, at aktiviteten med hestedrift i selskabet ikke er erhvervsmæssigt drevet for 2012 og 2013, men at der for 2014 ved køb af ejendommen [adresse2], [by3] sker en omlægning af den ikke erhvervsmæssige aktivitet af hobbykarakter til erhvervsmæssig virksomhed.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

”Vi er således uenige i Skattestyrelsens opfattelse af, at der er sket en omlægning fra en ikke erhvervsmæssig aktivitet af hobbykarakter til erhvervsmæssig virksomhed, idet det er vores opfattelse, at hestevirksomheden stedse har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.”

Retsmøde

På retsmødet delte klagerens og selskabernes repræsentant et påstandsdokument og en materialesamling ud til alle retsmødets parter.

Repræsentanten oplyste, at ejendommen blev erhvervet af selskabet, og at ca. 60 % af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, mens de resterende 40 % blev lejet ud til hovedanpartshaverne.

Repræsentanten henviste herefter til side 5 i materialesamlingen, som viser en skitsetegning over ejendommen. Repræsentanten oplyste, at selskabet anvendte de skitserede områder i stueetagen og på første sal til erhverv, mens den øvrige del af ejendommen var lejet ud til privat beboelse. Bilaget og det herfra oplyste har ikke tidligere været fremlagt under sagernes behandling.

På forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren, at selskabets kunstgenstande var placeret i de to skraverede områder af plantegningen i stuetagen og på første sal.

På ny forespørgsel fra Retsformanden, oplyste klageren desuden, at hendes private kunstgenstande var placeret i forskellige rum i den del af ejendommen, som hovedanpartshaverne lejede.

Repræsentanten henviste herefter til side 6 i materialesamlingen, som viser en e-mailkorrespondance mellem klageren og SKAT fra 2015. Det fremgår, at klageren havde en bemærkning til referatet fra mødet med SKAT. Det fremgår, at SKAT efterfølgende bekræftede, at de havde modtaget klagerens indsigelse. Bilaget og oplysningen har ikke tidligere været fremlagt på sagerne.

I forbindelse med punktet vedrørende rådighed over selskabets kunstgenstande, henviste repræsentanten til en fra dom Østre Landsret, offentliggjort som SKM2006.550.ØLR, og en afgørelse fra Landsskatteretten af 16. juli 2013 (j.nr. 13-0117409).

I forbindelse med punktet vedrørende selskabets underskud ved stutterivirksomhed, henviste repræsentanten til 3 afgørelser fra Landsskatteretten. Det drejer sig om afgørelsen, offentliggjort som SKM2004.392.LSR, afgørelse af 15. marts 2017 (j. nr. 13-6762382) og afgørelse af 10. december 2018 (j.nr. 14-2546409).

Skattestyrelsen henviste til en afgørelse fra Landsskatteretten, offentliggjort som SKM2005.519.LSR, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at der kan foretages en ny vurdering af, om et stutteri stadig anses for erhvervsmæssigt drevet, selv om virksomheden tidligere er blevet anset for erhvervsmæssigt drevet.

Skattestyrelsen henviste til Vestre Landsrets dom, offentliggjort som SKM2010.492.VLR, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan tages til indtægt for, at det ikke bør få indflydelse på vurderingen af tidligere indkomstår, når en virksomhed efterfølgende omlægger driften således, at virksomheden fremadrettet opnår mulighed for fortjeneste.

Klageren oplyste, at der tidligere blev taget billeder af alle rum i selskabets ejendom, hvoraf det må fremgå, at selskabets kunstgenstande udelukkende befandt sig i den del af ejendommen, der blev anvendt erhvervsmæssigt. Billederne var sendt til [virksomhed9], men det havde ikke været muligt at rekvirere billederne hos [virksomhed9] til brug for sagerne, eller til brug for retsmødet.

Landsskatterettens afgørelse

Kunstgenstande

Det følger af statsskattelovens § 4, litra a, at alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Endvidere følger det af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., at gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Af ligningslovens § 16 og § 16 A følger det, at en ansat eller aktionær beskattes af modtagne økonomiske goder som enten løn eller udbytte.

Det følger af ovenstående bestemmelser, at rådighedsret over selskabers genstande er skattepligtig, når blot der foreligger en forbrugsmulighed for direktøren eller anpartshaveren. Enkeltstående ydelser, der vedrører formuen, anses for at være maskeret udlodning, og er således omfattet af ligningslovens § 16 A.

I 2006 overtog [virksomhed5] A/S lejemålet for en del af ejendommen. Ifølge klageren, selskabet og [virksomhed5] A/S er det lejemål udsmykket med selskabets kunst. Hovedanpartshaverne lejer andre lokaler i ejendommen.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder på det foreliggende grundlag, at det ikke kan anses for dokumenteret, at klageren har haft fri rådighed over selskabets kunst i de pågældende indkomstår.

Retsmedlemmerne har herved henset til, at klageren købte en række kunstgenstande af selskabet i 1996 således, at klageren selv ejer kunst, og til [virksomhed5] A/S´ tilkendegivelse af, at lejemålet er udsmykket med selskabets kunst, samtidig med at handel med kunst ligger indenfor selskabets erklærede formål. Der er endvidere henset til oplysningerne om, at selskabets kunst alene er ophængt i selskabets egne lokaler, og at klagerens egen kunst er ophængt i de af klageren lejede lokaler i ejendommen.

Retsmedlemmerne finder, at SKATs afgørelse skal ændres således, at klageren ikke er skattepligtig af at have rådet over selskabets kunstgenstande.

Ét retsmedlem finder, at der er formodning for, at klageren har haft rådighed over selskabets kunstgenstande til privat brug. Formodningen bygger på, at klageren har boet på selskabets ejendom, hvor kunstgenstandene også har befundet sig. Klageren var ansat hos [virksomhed5] A/S og anvendte de af [virksomhed5] A/S lejede lokaler i forbindelse med arbejde for [virksomhed5] A/S, og havde derved fri adgang til selskabets kunstgenstande. Retsmedlemmet finder det ikke godtgjort, at klagerens adgang til at råde over selskabets kunst var begrænset.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og SKATs afgørelse ændres således, at klageren ikke er skattepligtig af at have rådet over selskabets kunstgenstande i indkomstårene fra 2010 til 2013.

Stutteri

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionæren, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det er en forudsætning for, at stutterivirksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at aktiviteten kan anses for drevet professionelt, og at stutterivirksomheden efter etableringsfasen bliver overskudsgivende eller har mulighed for at opnå overskud inden for en kort årrække.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det principielt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der må tages i betragtning, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i TfS1999,48 og Vestre Landsrets dom i SKM2004.432.VLR.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en opstartsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

På baggrund af de foreliggende regnskabstal, finder tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, at stutterivirksomhedens drift blev påvirket af finanskrisen. Retsmedlemmerne har endvidere lagt til grund, at stutterivirksomheden forsøgte at tilrettelægge driften til de ændrede økonomiske vilkår. Retsmedlemmerne finder herved ikke, at der skete en omstilling af stutterivirksomhedens drift ved de tiltag, der blev implementeret i 2014.

Retsmedlemmerne finder derfor, at der var udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste ved driften af stutterivirksomheden i 2012 og 2013, hvilket understøttes af, at der blev opnået en rimelig fortjeneste ved driften i de derpå følgende indkomstår.

Retsmedlemmerne er af den opfattelse, at stutteriet - i skattemæssig henseende - blev drevet erhvervsmæssigt i de pågældende indkomstår, og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning fra de skattemæssige underskud.

Ét retsmedlem finder, at selskabets aktivitet med stutterivirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet, idet selskabet ikke anses at have haft udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste ved driften i de pågældende indkomstår. Retsmedlemmet har lagt vægt på de konstaterede betydelige underskud ved aktiviteten fra 2010 til 2013 samtidig med, at der kun var indtægter for 42.902 kr. i perioden mellem 2011 og 2013.

Dette retsmedlem er desuden af den opfattelse, at der er sket en omstilling af stutterivirksomhedens drift ved de nye ride-aktiviteter, der blev implementeret i 2014, herunder ved køb af ny erhvervsejendom således, at det ikke kan få afgørende betydning, at stutterivirksomheden blev overskudsgivende i de efterfølgende indkomstår.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at klageren ikke er skattepligtig af maskeret udbytte for de skattemæssige underskud ved stutterivirksomhed i 2012 og 2013.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.