Kendelse af 31-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Sagen drejer sig om beskatning af kursgevinst på et lån i GBP, jf. kursgevinstlovens § 23.

SKAT har forhøjet indkomsten i virksomheden med 764.293 kr. vedrørende gevinst på gæld i GBP på non recourse vilkår.

Klageren har selvangivet en gevinst på 151.043 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er kommanditist i K/S [virksomhed1].

Kommanditselskabets formål er at erhverve, eje og udleje ejendommen beliggende i [adresse1], [England]. Kommanditselskabets kapital udgør 50 mio. kr., der er opdelt i 100 lige store andele a 500.000 kr. Det fremgår af kommanditselskabets årsrapport for 2008, at stamkapitalen er nedsat til 30 mio. kr. Af årsrapporten for 2011 og 2012 fremgår, at stamkapitalen i 2011 – 2012 var 30 mio. kr. Af årsrapporten for 2012 fremgår, at resthæftelsen er 665.696 kr.

Under sagens behandling i SKAT er det oplyst, at stamkapitalen reelt aldrig blev nedsat, hvilket er bekræftet af oplysninger i Erhvervsstyrelsen, nu Selskabsstyrelsen.

Kommanditselskabet ejes af kommanditisterne i forhold til deres kommanditandele. Nettoresultatet af den årlige drift samt nettoprovenuet ved kommanditselskabets opløsning deles mellem kommanditisterne i samme forhold.

Af § 4 i kommanditselskabets vedtægter fremgår, at der på hver kommanditandel skal foretages indbetalinger i henhold til den indgåede tegningsaftale og det udarbejdede budget. Kommanditselskabets finansiering tilvejebringes derudover ved optagelse af lån i engelske pund eller danske kroner i henhold til bestyrelsens beslutning. Bestyrelsen kan fordre, at kommanditisterne udover indbetaling i henhold til tegningsaftalen og budget inden for deres resthæftelse foretager indbetalinger i forhold til deres kommanditanparter, hvis der måtte opstå behov herfor. Det fremgår endvidere af § 4, at finansier, hvis denne skønner det nødvendigt, kan opkræve investorernes resthæftelse.

Af § 5 fremgår, at komplementaren hæfter ubegrænset for kommanditselskabets forpligtelser. Kommanditisternes hæftelse er personlig og solidarisk, men begrænset til 500.000 kr. pr. kommanditanpart med fradrag af foretagne indbetalinger og med tillæg af fremtidigt henlagt overskud.

Klageren er ejer af 6 andele i K/S [virksomhed1], heraf er 3 andele erhvervet i forbindelse med udbuddet den 1. oktober 2005. Kursen på GBP var den 1. oktober 2005 1.094,27.

Den 1. januar 2011 udtrådte 3 kommanditister, der i alt ejede 46 anparter af kommanditselskabet. Klageren erhvervede den 1. oktober 2011 3 af de 46 kommanditandele. Kursen på GBP var den 1. januar 2011 865,32.

Til beskrivelse af de overtagne indskudsforpligtelser (resthæftelsen) ved erhvervelse af 3 kommanditandele den 1. oktober 2011 har klageren fremlagt en opgørelse pr. 1. januar 2011. Resthæftelsen er i det fremsendte bilag opgjort til 381.762,80 kr. pr. andel. Forpligtelsen er opgjort med udgangspunkt i en stamkapital på 500.000 kr. pr. andel med fradrag indbetalinger fortaget af de udtrådte kommanditister.

Af låneaftalen mellem K/S [virksomhed1] og [virksomhed2] af 12. januar 2005 fremgår, at hovedstolen på lånet er på 4.883.000 GBP, og at lånet er ydet til finansiering af købesummen på kommanditselskabets ejendom, der kostede 6.000.000 GBP.

Af låneaftalen fremgår følgende vedrørende sikkerhed for lånet:

”security

A first legal charge with full title guarantee over the freehold or long leasehold interest in the property in the form of the draft commercial mortgage deed accompanying this letter (”the mortgage Deed”)

additional security

Assignment of rental income from the leases at the proper (such assignment only to be implemented in the event of default)”

Af kommanditselskabets årsrapport for 2011 fremgår i note 6, at prioritetslån hos [virksomhed2] til finansiering af ejendommen er ydet med 1. prioritet i selskabets ejendom.

Af årsrapporten for 2012 fremgår, at kommanditselskabets ejendom blev solgt i 2012, og at selskabet da var uden aktivitet.

Af ledelsesberetningen fremgår, at ejendommen blev solgt af [virksomhed2], og at det har været yderst svært for selskabet at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation til brug for årsregnskabet for 2012.

Af salgsaftalen vedrørende salget af kommanditselskabets ejendom fremgår, at salgsaftalen blev indgået den 2. marts 2012. Det fremgår, at salgsprisen var 2.225.000 GBP, som skulle betales således:

SKAT har modtaget kopier af de 3 overdragelsesaftaler. Datoerne i aftalerne er forskellig fra datoerne ovenfor, men afviger alene enkelte dage.

Provenuet fra salget af ejendommen blev ifølge skattebilaget for 2012 anvendt til afdrag på 1. prioritetslånet i GBP. Afdragene blev fordelt sådan:

I bilag til selvangivelse for 2012 har klageren opgjort gevinst ved indfrielse af lån hos [virksomhed2] til 151.043 kr. Beløbet er specificeret i SKATs afgørelse på siderne 6 og 7.

Af beløbet på 151.043 kr. er et beløb på 78.911,56 kr. en kursgevinst på resthæftelsen på 78.911,56 kr. Kursgevinsten er beregnet på grundlag af en resthæftelse på 3.624.617,95 GBP. Beløbet på 151.043 kr. er sammensat af en samlet kursgevinst på afdragene den 30. januar 2012, 23. marts 2012 og 11. juli 2012 på i alt 72.131,35 kr. og en kursgevinst på resthæftelsen på 78.911,56 kr.

Kursgevinsten på 72.131,35 kr. er fordelt på afdragene således:

Kursgevinsten på resthæftelsen på 78.911,56 kr. er i selvangivelsesbilaget specificeret således:

Højesteret har i en dom af 11. november 2019 stadfæstet Vestre Landsrets dom af 11. april 2016, vedrørende beskatning af en kursgevinst på et lån, der var ydet på non-recource vilkår. Højesterets

dom har domsnr. 78/2016 og er offentliggjort i SKM.2019.627.HR.

Skats afgørelse

”Ved indfrielsen af 1. prioritetslånet i GBP har du opgjort en kursgevinst på i alt 151.043 kr. SKAT har ændret kursgevinsten til 915.336 kr., jf. kursgevinstlovens § 23.

Ændringen fremkommer sådan:

Kursgevinsten på den indfriede del af gælden

Kursgevinsten på den indfriede del er alene ændret på grund af at optagelseskursen for andele anskaffet den 1. januar 2011 er angivet med kurs 865,21 i stedet for kurs 865,32 vedrørende den del af gælden, der er indfriet den 30. januar 2011.

Kursgevinsten på den ikke indfriede del af gælden

SKAT har anset dig for frigjort for den del restgælden på 3.624.617,95 GBP, som ligger ud over 1. prioritetslångiveren [virksomhed2]´ sikkerhed.

[virksomhed2] havde ifølge lånedokumentet sikkerhed i ejendommen og lejeindtægterne. Herudover har [virksomhed2] sikkerhed i den til enhver tid værende resthæftelse.

Efter ejendommen er solgt kan [virksomhed2] derfor alene gøre krav på resthæftelsen. Gæld herudover kan [virksomhed2] ikke gøre krav på.

Resthæftelsen på salgstidspunktet af ejendommen er 20.665.969 kr., jf. beskrivelsen under pkt. 1.1 De faktiske forhold.

Resthæftelsen kan omregnes til 2.190.328,56 GBP ved kurs 943,51 den 11. juli 2012, hvor det sidste afdrag er sket.

Kursgevinsten for dine 6/100 andele har SKAT beregnet til i alt 915.336 kr.

Kursgevinst på gæld i fremmed valuta opgøres efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 26 stk. 3, hvoraf fremgår, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Der henvises tillige til forarbejderne til kursgevinstlovens § 23. Reglen trådte i kraft med virkning fra og med indkomståret 1998, jf. kursgevinstlovens § 40 stk. 2.

I bemærkningerne til lovforslaget L194 95/96 anføres under de almindelige bemærkninger i pkt. 2. Den gældende kursgevinstlov i afsnittet Personer: at, (uddrag)

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer......

....Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skat- tepligtige indkomst.

I Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 pkt. 73 og 74 fremgår bl.a.;

Pkt. 73 (uddrag)

Reglerne i § 6 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Bestemmelserne er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle..., erhvervsdrivende og private personer.

Pkt. 74 (uddrag)

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

SKAT gør opmærksom på, at der verserer sager ved Landsretten omkring beskatning af kursgevin- ster efter kursgevinstlovens § 23. SKAT har den 5. februar 2015 tabt sagerne ved landsskatteretten. SKAT har anket sagerne, idet SKAT er af den opfattelse, at der skal opgøres kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 uanset hvordan frigørelsen eller indfrielsen af gælden sker, og uanset fordringens værdi for kreditor.

Landsskatterettens kendelser kan findes på skatteankestyrelsens afgørelsesdatabase. Vi henviser til www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Se bl.a. kendelse med jour.nr. 14-2238238.

Talmæssig opgørelse, kursgevinst på valutalån

Opgørelse af kursgevinst ved indfrielse af lån hos [virksomhed2]

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af kursgevinsten ved indfrielsen af lånet i GBP nedsættes med 764.293 kr. til det selvangivne.

Klagerens repræsentant til støtte for nedsættelsen gjort gældende:

”Vi kan anerkende de foretagne reguleringer, bortset fra det forhold, at vi ikke kan anerkende reguleringen på kr. 764.293 i relation til kursavance/akkorderingsavance på valutalånet i England.

Efter vores formening har SKAT ikke hjemmel til beskatning af den omhandlede kursavance, idet långiver aldrig vil kunne kræve den del af betalingen fra låntager, der er defineret efter non­ ressource vilkår.

Vi er bekendt med, at Landsskatteretten i en tilsvarende sag har givet en skatteyder medhold heri. Vi er dog tillige bekendt med, at SKAT har indbragt sagen for Vestre Landsret.

Retspraksis på området er således usikker og vi fremsender nærværende klage for skabe sikkerhed for, at sagen på dette punkt kan genoptages, såfremt SKAT taber sagen herom i Vestre Landsret.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 2, i kursgevinstloven, at loven omfatter gevinst og tab ved frigørelse for gæld.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af overkursreglen § 22.

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr.2, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Det fremgår af lovbestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 194, s. 4071), at:

”...

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke afhænger af årsagen til gevinsten eller tabet.”

Landsskatteretten lægger til grund, at kommanditselskabets lån var ydet på non-recourse vilkår, det vil sige, at hæftelsen over for långiveren [virksomhed2] i henhold til låneaftalen var begrænset til ejendommen og låntagers provenu fra salg af ejendommen samt leje og forsikringsydelser m.v.

I dom af 11. november 2019, offentliggjort i SKM.2019.627.HR, fandt Højesteret, at der i et kommanditselskabs låneaftale med non-recourse vilkår var en betalingsforpligtelse for hele lånet, selv om vilkåret indebar, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf). Tab og gevinst ved frigørelse var derfor omfattet af kursgevinstloven, lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten finder herefter, at differencen mellem restgælden ved salget af K/S [virksomhed3] ejendom og det opnåede salgsprovenu udgør en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23.

Det er ubestridt, at resthæftelsen på salgstidspunktet udgjorde 20.665.969 kr., svarende til 2.190.328,56 GBP. Idet restgælden udgjorde 3.624.617,95 GBP, blev kommanditisterne frigjort for betaling af 1.434.289,39 GBP. Klagerens andel heraf udgør 6/100 svarende til 915.336 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvorefter indkomsten er forhøjet med 764.293 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23.