Kendelse af 05-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Afgørelse af 5. april 2017

Klagepunkt

SKATs svar

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 2

Såfremt SKAT ikke svarer bekræftende på spørgsmål 1, kan SKAT da bekræfte, at Spørgeren vil skulle anses for at være skattemæssigt hjemhørende i England indtil han tager fast ophold på sin bopæl i Danmark?

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren og hans hustru udrejste til Storbritannien den 21. december 2009 sammen med én af deres tre sønner. Parrets øvrige to børn forblev i Danmark. På tidspunktet for det bindende svar var alle børnene på henholdsvis 19, 22 og 25 år bosiddende i Danmark.

Af faktiske forhold har klageren oplyst følgende:

”[person1], som er gift med [person2], CPR-nr.. ..., har siden 2009 været bosiddende i England med sin hustru. På nuværende tidspunkt er begge bosiddende i England og skattemæssigt hjemmehørende i England.

[person1] og hans hustru ejer og bor i en ejendom beliggende [adresse1], England. Ejendommen er anskaffet den 19. oktober 2012 for en pris af 2.765,000 GBP. [person1] og hans ægtefælle ejer en beboelsesejendom i Danmark, der i forbindelse med at familien flyttede til England blev lejet ud uopsigeligt i 4 år. Parrets tidligere bolig i Danmark er stadig udlejet frem til 1. juli 2016, og den er sat til salg. Ejendommen er beliggende i [by1].

Herudover ejer [person1] og hans hustru et sommerhus i Danmark, der anvendes privat.

Både [person1] og hans ægtefælle er danske statsborgere.

[person1] arbejder som bestyrelsesmedlem i Danmark. Herunder er en af hans stillinger frivillig og dermed ulønnet. Når [person1] er i Danmark i forbindelse med arbejde, overnatter han altid på hotel og det påtænker han også at gøre efter, at [person1] og ægtefællen har erhvervet bolig i Danmark, som anført nedenfor.

I forbindelse med ferie opholder [person1] sig aldrig mere end 3 måneder af gangen i Danmark, eller mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder.

Det kan således lægges til grund, at [person1] opholder sig minimum 6 måneder i England inden for et tidsrum på 12 måneder. Ligesom det kan ligges til grund, at [person1] i 2015 og 2016 opholder sig mere i England end i Danmark frem til det tidspunkt, hvor han tager fast ophold i ejendommen i Danmark og flytter tilbage til Danmark.

Faktum er desuden, at [person1] aldrig arbejder mere end 10 dage i Danmark inden for en 12 måneders periode.

[person1] ejer K/S andele i et tysk, et finsk, et dansk og et svensk kommanditselskab. Herudover ejer [person1] 100 % af selskabskapitalen i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (selskabet har negativ egenkapital) og en række porteføljeaktier i danske og udenlandske selskaber. Der er værdipapirer for ca. 30.000.000 DKK. [person1] ejer derud­ over ca. 20 % af [virksomhed2] ApS, hvor [person1] er passiv investor.

Det er ensbetydende med, at langt den overvejende del af [person1]s formue er placeret og administreres UDENFOR Danmark.

[person1] og hans ægtefælle påtænker at købe fast ejendom i Danmark, nærmere bestemt i [by2] eller omegnen af [by2]. Ejendommen forventes at skulle igennem en ikkeuvæsentlig ombygning eller istandsættelse. Hustruen vil opholde sig både i England og Danmark. Hun vil være i Danmark i forbindelse med istandsættelsen for at føre tilsyn med projektet.

I tiden hvor den nye ejendom i Danmark ombygges og istandsættes, bliver [person1] boende i England. [person1] vil som udgangspunkt blive boende i England i hvert fald ind til ombygningen og istandsættelse af ejendommen er færdiggjort. Derudover vil [person1] blive boende i England indtil [person1] og dennes ægtefælle enten har solgt eller udlejet ejendommen i England.

Baggrunden for at [person1] bliver boende i England indtil ejendommen i England er solgt eller udlejet skyldes, at det normalt vil være væsentlig nemmere at opnå en højere pris for en ejendom, der er beboet, og at det alternativt er lettere at leje ejendommen ud på gunstige vilkår, hvis de mulige nye lejere kan se, hvordan det "ser ud", når ejendommen bebos. Da der er tale om en ejendom til ca. 30.000.000 DKKer det af stor betydning, at den sælges bedst muligt.

Det betyder, at [person1] formentlig først tager fast ophold, og flytter ind i den nye ejendom i Danmark noget tid efter, at hustruen er flyttet til Danmark og hendes skattepligt til Danmark kan være indtrådt.

Hustruen vil fortsat være skattepligtig til England, men det kan ikke afvises, at hun bliver skattepligtig, før [person1] tager ophold i ejendommen.

Det vides ikke, om den ejendom som forventes erhvervet vil have bopælspligt. Under istandsættelsesperioden vil ejendommen ikke tjene som familiens primære bolig.

Ingen af [person1]s børn er hjemmeboende. Den yngste bor på kostskole.

Hustruen vil være mere i England end [person1] vil være i Danmark.”

Spørgeren har til SKAT supplerende oplyst, at han er medlem af tre bestyrelser, der i de seneste år har afholdt i alt 10 møder om året, og at SKAT derudover ved besvarelsen kan lægge til grund,

at den erhvervede ejendom kan anvendes som bolig inden og under en påtænkt ombygning, men at den ikke anvendes af spørger i forbindelse med erhvervsmæssigt ophold,
at spørgerens ægtefælle vil tage ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor ejendommen købes, eller i hvert fald før spørgeren, hvorfor spørgerens ægtefælle vil blive fuld skattepligtig til Danmark,
at spørgeren bliver boende i ejendommen i England, og at parret bliver ved med at benytte denne som primær bolig, indtil de har solgt ejendommen,
at spørgeren ikke deltager i mere end 10 bestyrelsesmøder i Danmark.”

Klageren har frafaldet klage over SKATs svar på spørgsmål 1, som har følgende ordlyd:

”Kan SKAT bekræfte at den fulde skattepligt IKKE indtræder, når spørger bliver medejer af en bolig i Danmark sammen med sin ægtefælle?”

SKAT har anført, at klageren bliver fuld skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt, hvor klageren og ægtefællen har erhvervet og fået rådighed over en helårsbolig i Danmark, og når klageren deltager i det første bestyrelsesmøde eller anden erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, idet han på det tidspunkt vil anses for at have taget ophold i Danmark, jf. kildeskatteskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1

SKATs afgørelse

SKAT har svaret ”Nej” til spørgsmål 2.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Spørgsmål 2

Såfremt SKAT ikke svarer bekræftende på spørgsmål 1, ønsker I bekræftet, at spørgeren vil skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i England indtil han tager fast ophold på sin bopæl i Danmark.

Da der er tale om en påtænkt situation, har SKAT ved besvarelsen forudsat og lagt til grund at der foreligger en situation, hvor spørger er anset for hjemmehørende i både Danmark og Storbritannien.

(...)

Konkret

Spørgeren og hans hustru er udrejst og har siden den 21. december 2009 været bosiddende i England. Ægteparret ejer en ejendom beliggende i England. Ejendommen er anskaffet den 19. oktober 2012.

Spørgeren og hans hustru ejer derudover en beboelsesejendom i Danmark, der i forbindelse med ægteparrets flytning til England i december 2009 blev lejet ud, uopsigeligt i 4 år. Det er oplyst, at parrets tidligere bolig i Danmark stadig er udlejet frem til den 1. juli 2016. Herudover ejer Spørgeren og hans hustru et sommerhus i Danmark, der anvendes privat.

Både spørgeren og hans hustru er danske statsborgere. Ægteparrets tre børn på henholdsvis 19, 22, og 25 år er alle i dag bosiddende i Danmark.

Det er oplyst, at spørgeren arbejder som bestyrelsesmedlem i Danmark. Spørgeren ejer også K/S andele i et tysk, et finsk, et dansk og et svensk kommanditselskab. Herudover ejer spørgeren 100 % af selskabskapitalen i [virksomhed1] ApS og en række porteføljeaktier i danske og udenlandske selskaber. Spørgeren ejer derudover ca. 20 % af [virksomhed2] ApS, hvor spørgeren er passiv Business Angel.

Da spørger har rådighed over fast bolig i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske interesser.

For så vidt angår de personlige interesser er disse utvivlsomt i Danmark, når spørgers ægtefælle tager ophold her og hvor også deres tre børn er bosiddende.

Med hensyn til de økonomiske interesser er det oplyst, at spørger er medlem af 3 bestyrelser i Danmark, der de seneste år i alt årligt har afholdt 10 møder. Spørgeren ejer også K/S andele i et tysk, et finsk, et dansk og et svensk kommanditselskab. Herudover ejer spørgeren 100 % af selskabskapitalen i [virksomhed1] ApS og en række porteføljeaktier i danske og udenlandske selskaber. Spørgeren ejer derudover ca. 20 % af [virksomhed2] ApS, hvor spørgeren er passiv Business Angel. Spørgeren og hans hustru ejer en beboelsesejendom i Danmark, der i forbindelse med ægteparrets flytning til England i december 2009 blev lejet ud, uopsigeligt i 4 år. Det er oplyst, at parrets tidligere bolig i Danmark stadig er udlejet frem til den 1. juli 2016. Herudover ejer spørgeren og hans hustru et sommerhus i Danmark, der anvendes privat.

Af økonomiske interesser i Storbritannien, fremgår det af sagsfremstilling, at der er ejerskabet af ejendommen der er erhvervet den 19. oktober 2012. Der er derfor heller ingen tvivl om, at spørgers økonomiske interesser vil være i Danmark.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, er det derfor SKATs opfattelse, at spørger skal anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, forudsat der opstår en situation med dobbeltdomicil.

SKAT kan derfor ikke svare bekræftende på, at spørgeren vil skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i England indtil han tager fast ophold på sin bopæl i Danmark.

Hvorfor SKAT må svare nej til spørgsmål 2.”

Der er henvist til dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, samt Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.F.1.2.1 ”Hvornår er der bopæl i Danmark?” og afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 ”Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil”

Klagerens opfattelse

Det er nedlagt påstand om, at SKATs svar på spørgsmål 2 skal besvares med et ”Ja”.

Til støtte for den nedlagte påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”Spørgsmål 2

Det følger af artikel 4 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien at:

”Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a. han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b. hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c. hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d. er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.”

[person1]s centrum for livsinteresse vil efter vores opfattelse vedblive at være i England indtil ejendommen i England er solgt. Der henses hertil, at [person1] og hans ægtefælle begge har en relation til det land den anden ægtefælle er skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i, hvorfor det vil være andre forhold end ægtefællens bopæl, der vil være afgørende for, hvor centrum for livsinteressen er. Den væsentligste økonomiske tilknytning er til England, hvor man har ejendommen til ca. 30.000.000 DKK.

Det er således ikke åbenbart hvilket af landene ægtefællerne har centrum for livsinteresse i, hvorfor [person1] skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvori han sædvanligvis har ophold. Da [person1] forventes at tilbringe størstedel af sin tid i England, vil han derfor efter vores opfattelse, skulle anses for at værre skattemæssigt hjemmehørende i England jf. Artikel 4, stk. 2 litra b.

[person1] vil opholde sig i England selvom hans ægtefælle bliver skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ligesom ægtefællen stadig vil opholde sig i England meget af tiden. Dette kan ægtefællen gøre, idet børn er udeboende og den yngste går på kostskole.

De forhold, der er afgørende for, hvor centrum for [person1]s livsinteresse befinder sig, må da findes et andet sted end ægtefællens bopæl. Vi finder, at hans centrum for livsinteresse kan defineres ud fra hans økonomiske forbindelser, hvoraf størstedelen af alle [person1]s økonomiske forbindelser befinder sig uden for Danmarks grænser, idet han for eksempel har aktiver i form af ejendomme i England, Finland og Tyskland.

[person1]s ejendom i England har en markedsværdi på 30.000.000,00 DKK, hvorimod hans bolig i Danmark har en markedsværdi på 3.775.000,00 DKK. Hans bolig i Danmark, nærmere angivet [by3] (rettelig [by1], Skatteankestyrelsens tilføjelse), er desuden til salg, hvorfor han snart vil have endnu mindre tilknytning til Danmark end han allerede har.

Ydermere befinder [person1] sig normalt i [England], når han investerer i værdipapirer. Der er store økonomiske interesser i disse og der er værdier for ca. 30.000.000 DKK.De fleste i et depot i Luxemburg. Da formuen administreres desuden ud af England, hvorfor heller ikke denne har nogen tilknytning til Danmark.

[person1]s K/S anparter udgør en samlet værdi af 10.664.470,00 DKK, hvoraf kun 3.081.229,00 DKKstammer fra Danmark, mens resten stammer fra England, Tyskland og Finland. Dette understreger dermed, at [person1] har en større økonomisk forbindelse til udlandet frem for til Danmark.

Man bør altid forsøge en situation vedrørende dobbeltdomicil løst ved modeloverenskomstens regel nr. 1, der lyder: "Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresse) ".

Idet der er fast bolig til rådighed i både England og Danmark, bør det altså afgøres efter den personlige forbindelse. Idet [person1] og hans ægtefælle begge har en relation til det land, den anden ægtefælle er skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i, kan det ikke afgøres ud fra de personlige forbindelser, hvor [person1] anses skattemæssigt hjemmehørende. Derimod har [person1] stærkest økonomisk tilknytning til England, hvorfor [person1] skal anses for økonomisk hjemmehørende i England.

Ud fra [person1] økonomiske forbindelser må han utvivlsomt anses for hjemmehørende i England i overenskomstens forstand.”

SKATs udtalelse af 19. januar 2016 til klagen

”SKATs bemærkninger til klagens nye oplysninger og anbringender vedrørende spørgsmål 2

SKAT bemærker, at det bindende svar omhandler en påtænkt situation, hvor fakta er styret af de oplysninger, der fremstilles for SKAT.

SKAT har ved afgivelse af det bindende svar, i overensstemmelse med repræsentanten, forudsat at der foreligger en situation, hvor [person1] er anset for hjemmehørende i både Danmark og Storbritannien. Som oplyst af repræsentanten ønsker man klarhed i forhold til den skattemæssige situation, hvor [person1]s ægtefælle tager ophold, bliver skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og der opstår en situation med dobbeltdomicil, fuld skattepligt for [person1] i forholdet England Danmark. Det er ligeledes forudsat, at [person1]s forventede ophold i Danmark er under 3 måneder ad gangen og i alt under 180 dage inden for en løbende 12-måneders periode.

SKAT bemærker ved gennemlæsning af klagen, at man nu forventer, at hustruens danske skattepligt kan indtræde, hvor det tidligere var anført, at den indtrådte. Derudover er det nu anført, at [person1]s hustru vil være mere i England end [person1] vil være i Danmark.

Derudover bemærker SKAT, følgende nye og nærmere præciserende oplysninger om [person1]s økonomiske forhold:

[virksomhed1] ApS, hvor [person1] ejer 100 % af selskabskapitalen, har en negativ egenkapital.

SKAT bemærker, at det ikke tidligere var kendt, at der var en negativ egenkapital.

Der er værdipapirer for ca. 30.000.000 kr. de fleste i et depot i Luxembourg.

SKAT bemærker, at det ikke tidligere var kendt, at der var tale om værdier for ca. 30.000.000 kr. ligesom depotets beliggenhed ej heller var kendt.

[person1] er fast engageret i et andet land, og har bestyrelsesmøder i andre lande. SKAT bemærker, at der er tale om nye oplysninger.
[person1] har aktiver i form af ejendomme i England, Finland og Tyskland.

SKAT bemærker, at der er tale om nye oplysninger, der foreligger ikke nærmere oplysning om, hvor og hvilke ejendomme der er tale om.

[person1] er passiv investor i [virksomhed2] ApS, hvor det tidligere var anført, at han var passiv business Angel. SKAT bemærker, at der er tale om nye oplysninger
[person1] administrerer sin formue udenfor Danmark. [person1] befinder sig normalt i [England], når han investerer i værdipapirer. SKAT bemærker, at der er tale om nye oplysninger.
[person1]s K/S anparter udgør en samlet værdi af 10.664.470 kr., hvoraf kun 3.081.229 stammer fra Danmark, mens resten stammer fra England, Tyskland og Finland. SKAT bemærker, at det ikke tidligere er oplyst, at [person1] skulle eje K/S andele i England, og der foreligger ikke nærmere oplysning om, hvor stor en andel der vedrører England.
Familiens tidligere bolig i Danmark, nærmere angivet [by3], nu er sat til salg. SKAT bemærker, at det tidligere er anført, at der var tale om en ejendom i [by1].

Flere af de supplerende oplysninger i klagen har ikke tidligere været kendt af SKAT, og er derfor ikke undersøgt nærmere ved behandlingen af det bindende svar.

Da SKAT ikke kender de nærmere omstændigheder omkring de supplerende oplysninger og derfor heller ikke på det foreliggende grundlag kan giver medhold i klagen, må SKAT indstille, at afgørelsen af spørgsmål 2 fastholdes.”

Klagerens bemærkninger af 3. februar 2016 til SKATs udtalelse

Klageren bemærker, at det af deres noter fremgår, at de faktiske forhold vedrørende hustruen er oplyst telefonisk til SKAT.

Endvidere er anført følgende vedrørende vurderingen af klagerens skattemæssige hjemsted:

”Det synes åbenbart, at [person1] og hans ægtefælle begge har en så kraftig relation til det land den anden ægtefælle er skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i, hvorfor det vil være andre forhold end ægtefællens bopæl, der vil være afgørende for, hvor centrum for livsinteressen er. Der synes ikke fra SKAT's side, at være kommet argumenter herimod.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

”Ifølge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lægger Skatteankestyrelsen vægt på, at

”... klagerens ægtefælle i forbindelse med erhvervelsen af bolig i Danmark, vil blive fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, jf. § 7, stk. 1.”

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er taget stilling til, hvor Spørgerens ægtefælle er skattemæssigt hjemmehørende, der lægges blot vægt på, at hun er fuld skattepligtig til Danmark. Hun er også skattepligtig til Storbritannien.

Da såvel Spørgeren som og dennes ægtefælle må anses for at have dobbeltdomicil, og da Spørgeren og ægtefællen tilbringer størstedel af deres tid i England, er det vores opfattelse, at både Spørgeren og ægtefællen må anses at være skattemæssig hjemmehørende i Storbritannien. De opholder sig begge mest der og er oftest sammen i Storbritannien, hvorfor det er vores opfattelse, at det er midtpunkt for deres livsinteresser. Afgørelsen tyder på, at Skatteankestyrelsen - uden yderligere begrundelse - lægger til grund, at ægtefællen er skattepligtig til Danmark uden at tage hensyn til ægtefælle også er skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

Jeg skal stille mig uforstående over for, hvordan ægtefællens skattepligt, på den måde som det er tilfældet i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, kan være altafgørende for vurderingen af, hvor Spørgeren skal anses som skattemæssigt hjemmehørende. At en ægtefælle bliver fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, har intet at gøre med, vurderingen af, hvor [person1] må anses for at have de stærkeste personlige forbindelser. Tværtimod skal der foretages en vurdering af alle faktiske forhold.

Det er efter vores vurdering overraskende, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse lægger afgørende vægt på, at vores klients ægtefælle er eller kan været skattepligtig til Danmark. Vi henstiller til, at Skatteankestyrelsen tager udgangspunkt i, hvor Spørgerens ægtefælle er skattemæssigt hjemmehørende i stedet for.

Ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien er det afgørende for en fysisk person, som anses for at have bopæl i begge stater (dobbeltdomicil), hvor den fysiske person har fast bolig til sin rådighed, har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), sædvanligvis opholder sig eller er statsborger (prioriteret rækkefølge). Da Spørgerens ægtefælle i tilfælde af erhvervelsen af en ejendom i Danmark vil have en fast bolig til sin rådighed i begge stater, er det således afgørende, hvor Spørgeren og Spørgerens ægtefælle har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, jf. artikel 4, stk. 2, litra a.

Der er således tale om en vurdering af såvel den personlige som den økonomiske forbindelse.

Som tidligere nævnt er såvel Spørgerens som dennes ægtefælles økonomiske interesse i Danmark af minimal betydning i forhold til den økonomiske interesse i Storbritannien. Ved vurdering af Spørgerens ægtefælles personlige tilknytning vil Spørgerens tilknytning og ophold efter vores opfattelse være af afgørende betydning, hvorfor hendes centrum for livsinteresse vil være hvor Spørgeren bor og opholder sig, ikke mindst når det skal lægges til grund, at hun opholder sig mere i Storbritannien end han opholder sig i Danmark.

Det forekommer således ikke korrekt, at Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelsen uden nærmere begrundelse beslutter, at Spørgerens økonomiske forbindelser ikke anses for stærkere til Storbritannien end til Danmark. Spørgerne har de facto administreret familiens formue i udenlandske banker m.v., mens han har opholdt sig i Storbritannien. Den formue der er administreret er på mange millioner, imens hans aktivitet i Danmark har været ubetydelig og der i det danske selskab er negativ egenkapital.

I forhold til den personlige del er det korrekt, at Spørgeren har 3 voksne børn som alle er både skattemæssigt hjemmehørende og skattepligtige til Danmark. Spørgeren og dennes hustru har dog siden 2009 boet og opholdt sig i England, hvor venner og anden familie således befinder sig. Det er således uden afgørende betydning, at de udeboende børn bor og opholder sig i Danmark.

Alternativt må det nødvendigvis i afgørelsen uddybes, hvilke forudsætninger Skatteankestyrelsen lægger til grund for deres afgørelse - altså om det lægges til grund, at ægtefællen er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Storbritannien.

Uanset en vurdering af ægtefællens status som skattemæssigt hjemmehørende, skal der stilles spørgsmålstegn ved, at Spørgeren i så fald ligeledes skulle kunne anses som værende skattemæssigt hjemmehørende i Danmark - alene på denne baggrund - hvorfor skal ægtefællens status have afgørende betydning for manden, og ikke omvendt? Endnu engang er det således vigtigt at understrege, at alle faktiske omstændigheder nødvendigvis skal inddrages i vurderingen.

Vi mener fortsat, at Spørgeren må anses for at være skattemæssig hjemmehørende til England, idet England må anses for at være det land, hvor Spørgeren og dennes ægtefælle har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).”

Landsskatterettens afgørelse

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien forudsætter, at klageren er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og Storbritannien efter begge landes interne regler. Klageren forudsættes ved besvarelsen af spørgsmål 2 derfor også at være omfattet af fuld skattepligt til Storbritannien efter de der gældende interne regler.

Det er endvidere forudsat, som supplerende oplyst til SKAT i forbindelse med anmodningen om bindende svar, at klagerens ægtefælle tager ophold i Danmark i forbindelse med erhvervelsen af en bolig i Danmark, og at ægtefællen derfor har bopæl i Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten, 1) har fast bolig til sin rådighed, 2) har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser), 3) sædvanligvis opholder sig og 4) er statsborger. Der er tale om en prioriteret orden.

Da klageren vil have en fast bolig til rådighed i begge lande, skal han anses for hjemmehørende i det land, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst 2014, artikel 4, punkt 17, fremgår det, at der skal foretages en samlet vurdering af de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

På baggrund af en samlet vurdering findes klageren at være skattemæssig hjemmehørende i Danmark.

Der er lagt særlig vægt på, at klageren har en ikke uvæsentlig økonomisk tilknytning til Danmark, hvor han sammen med sin ægtefælle ejer en helårsbolig og et sommerhus, og hvor han har investeret i K/S anparter, og hvor han tillige har en arbejdsmæssig tilknytning i form af deltagelse i bestyrelsesmøder.

Derudover er der lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har taget ophold i Danmark.

Det forhold, at klageren har en væsentlig økonomisk forbindelse til England grundet værdien af helårsboligen der, findes således ikke, på baggrund af en samlet bedømmelse, at kunne medføre, at klageren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i England fra det tidspunkt, hvor han tager ophold i Danmark, idet det bemærkes, at klagerens formue i værdipapirer, som ligger i depot i Luxemburg, ikke knytter klageren mere til England end til Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs svar på spørgsmål 2.