Kendelse af 18-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Repræsentanten har oplyst, at klageren i indkomståret 2011 boede hos sine forældre på adressen [adresse1], [by1]. I løbet af indkomståret 2011 flyttede klageren til [by2] i Sverige, hvor han fortsat bor.

Klageren blev gift i Pakistan i november måned 2011 og har i dag to piger på henholdsvis 1 og 4 år.

Klageren arbejdede fra juni måned 2011 - februar måned 2014 som taxachauffør for vognmandsfirmaet [virksomhed1], hvor han kørte taxa i [by3]området i hverdage og weekender.

SKAT har oplyst, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark fra og med indkomståret 2011.

SKAT har modtaget kontroloplysninger i form af en faktura fra [virksomhed2] CVR-nr. [...1] udstedt til [virksomhed3] CVR-nr. [...2], hvorpå klagerens personlige bankkonto fremgik som betalingskonto. SKAT har tillige konstateret, at der på samme konto indgik betalinger fra blandt andet [person1].

Klageren har til SKAT oplyst, at han i 2012 blev adspurgt af en bekendt, ved navn [person2], om han ville gøre ham en tjeneste som bestod i, at klageren fik overført et beløb til bankkonto, som herefter skulle videregives til [person2]. Beløbene blev herefter, ifølge klageren, overført til klagerens konto og videregivet kontant til [person2] i overensstemmelse med aftalen herom.

Klageren blev derfor noget overrasket, da han fandt ud af, at der var udarbejdet faktura svarende til nøjagtigt det beløb der er blevet indsat på klagerens konto. Klageren kendte ikke til fakturaen, de to virksomheder [virksomhed3] og [virksomhed2] og/eller det arbejde der skulle være udført i henhold til fakturaen.

Klageren var på det tidspunkt netop blevet ansat som taxachauffør på fuld tid. Klageren har oplyst, at han derfor ikke havde mulighed for at udføre det arbejde der var faktureret for.

Det var klagerens opfattelse, at [person2] havde misbrugt klagerens konto og at indsætningen derfor var klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Repræsentanten har anført, at [person2] adskillige gange har forsøgt at tage telefonisk kontakt til klageren, hvor han har forsøgt at overtale klageren til at oplyse SKAT om, at det var klageren, der modtog de beløb, som blev videregivet til [person2]. [person2] forsøgte endvidere at overtale klageren til at mødes, således at de kunne aftale, hvad klageren skulle sige til SKAT vedrørende indsætningerne.

Klageren har til repræsentanten oplyst, at han ikke efterfølgende har besvaret opkald fra [person2], idet han har følt sig truet af [person2], og idet han ikke har ønsket at følge [person2] opfordringer til at afgive urigtige oplysninger til SKAT om det reelle hændelsesforløb i nærværende sag.

Klageren har ikke, til SKAT, redegjort for, hvad indsætningerne fra [person1] vedrørte.

Klageren har forklaret, at [person2] og [person1] er venner. Klageren har formodning om, at [person2] og [person1] har en relation til [virksomhed3], og at der formentligt er foregået nogle pengetransaktioner, som [person2] har forsøgt at dække over.

SKAT har beskattet klageren af 104.940 kr., som består af følgende indsætninger:

27.04.12 [person1]20.000,00 kr.

28.04.12 [person1]20.000,00 kr.

01.05.12 [person1]24.940,00 kr.

06.07.12 [virksomhed3]40.000,00 kr.

Klagerens repræsentant har indsendt en lydfil, som indeholder en telefonsamtale, som skulle være ført mellem [person2] og en bekendt af [person3]. Til understøttelse af, at lydfilen vedrører en samtale imellem en bekendt af [person3] og [person2], har repræsentanten indsendt en erklæring fra [person3].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 med 104.940 kr.

Til støtte for ændringen har SKAT anført:

”...

1.2.Dine bemærkninger

I brev vedhæftet mail af den 3. november 2015, gør din repræsentant fra [virksomhed4] indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse. De er ikke enige i at du skal beskattes af de 104.940 kr., idet du ikke har disponeret over beløbet.

1.3.Retsregler og praksis

Du er skattepligtig til Danmark af indtægt fra lønindtægt jf. Kildeskattelovens § 5a.

Du er ikke omfattet af den 1 årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet forholdet anses som omfattet af grov uagtsomhed i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, hvorefter den 1 årige ligningsfrist suspenderes jf. bekendtgørelsens § 3, hvorefter de almindelige regler finder anvendelse herunder Skatteforvaltningslovens § 26 hvoraf det fremgår, at ændring af skatteansættelsen kan foretages på SKATs foranledning i op til 3 år efter selvangivelsesfristens udløb.

Du udelukkes tillige alene fra den et årige ligningsfrist, idet du er omfattet af Kildeskattelovens §5a.

Indkomsten er skattepligtig jf. Statsskattelovens § 4 litra a.

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet beløbet fra [virksomhed3] indgår på din bankkonto og du ikke kan dokumentere at det reelt er [person2]s penge, idet pengene er hævet kontant, anses beløbet som lønindtægt hos dig og indgår derved i opgørelsen af din skattepligtige indkomst.

Det samme gør sig gældende for indsættelserne fra [person1]. Beløbene er i en størrelsesorden der indikerer betaling for udført arbejde. Der er tillige henset til, at [person1] også han har relationer til [virksomhed2] og [virksomhed3] samt, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at der skulle være en anden grund til at pengene er indsat på din konto.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at ansættelsen som taxachauffør ikke udelukker at du samtidig har udført andet arbejde.

Den skattepligtige løn på i alt 104.940 kr. er sammensat af følgende indsætninger:

27.04.12 [person1]20.000,00 kr.

28.04.12 [person1]20.000,00 kr.

01.05.12 [person1]24.940,00 kr.

06.07.12 [virksomhed3]40.000,00 kr.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Idet det fortsat ikke er dokumenteret at pengene som er indsat på din konto, som opstillet ovenfor, er din indkomst uvedkommende, kan SKAT ikke imødekomme synspunktet som fremført i skrivelse af den 3. november 2015 fra din advokat.

Der træffes herefter afgørelse som beskrevet i punkt 1.4., hvortil der henvises.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag, har SKAT anført:

”SKAT har forhøjet klagers skatteansættelse for 2012 med i alt 104.940 kr. vedrørende tre indsættelser fra en [person1] (20.000 kr. den 27. april 2012, 20.000 kr. den 28. april 2012 og 24.940 kr. den 1. maj 2012) samt en enkel fra [virksomhed3] (40.000 kr. den 6. juli 2012) på dennes konto.

Efter fast praksis er der en formodning for at indsætninger på en konto tilhørende skatteyder har karakter af skattepligtige indtægter, jf. SKM2011.208.H og SKM2011.775H. Det er herefter skatteyder, der har bevisbyrden for at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. SKAT har vurderet de ved sagen fremkomne oplysninger.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at de indsatte beløb er klagers indkomst uvedkommende, og at denne ikke har haft dispositionsret over beløbene, hvorfor indsættelserne må anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 litra a.

Klagers oplysninger om, at der er tale om beløb, der er indsat på foranledning af en aftale med en tidligere bekendt, der efterfølgende skulle have modtaget beløbene kontant i forbindelse med beløbenes efterfølgende hævning fra klagers konto, er ikke understøttet af dokumentation, der kan tillægges vægt på det foreliggende grundlag.

Klager har accepteret indsættelserne af beløbene på hans konto og har herefter disponeret over disse ved efterfølgende personlige hævninger heraf. Det er ikke dokumenteret, at beløbene i den forbindelse er overgivet til andres disposition. Det er ikke fremlagt erklæringer, lånedokumenter eller lignede, der kan dokumentere, at beløbene vedrører klagers tidligere bekendte eller at beløbende vedrører allerede beskattede midler.

Den fremlagte lydfil og transkribering af en samtale, kan ikke efter SKAT opfattelse tillægges vægt, idet denne ikke dokumenterer, mellem hvem samtalen foregår, præcist hvilke overførsler samtalen omhandler samt hvortil og hvornår overførslerne måtte være foretaget.

SKAT finder ikke, at den underskrevne erklæring fra klagers broder i den forbindelse kan tillægges vægt.

Der er ikke tale om sammenlignelige forhold i nærværende sag og de af klagers repræsentant anførte afgørelser fra retspraksis. I forhold til SKM2014.254.ØL er der ikke i nærværende sag tale om overførsler, der kan henføres til skattesvig, der måtte være konstateret og idømt straf for overfor den person klager hævder, at overførslerne i nærværende sag vedrører. I nærværende sag er de fremførte forklaringer fra klager endvidere ikke understøttet af objektive kendsgerninger, der kan understøtte klagers oplysninger, hvorfor SKAT ikke finder, at klager har løftet sin bevisbyrde omkring indsættelserne og hævningerne fra dennes konto.

I Landsskatterettens [...] kunne klageren løfte sin bevisbyrde vedrørende indsættelserne på dennes konto ved kvitteringer og erklæringer fra de parter, der havde indsat beløbende og/eller modtaget taget beløbende efter hævningen. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Heller ikke forholdene i TfS 2013, 509 Ø (SKM2013.537.ØLR) ses efter SKATs opfattelse af være sammenlignelige med nærværende sag, hvor der ikke er oplysninger på hverken fakturaen, bankindsættelserne eller objektive kendsgerninger, der kan dokumentere eller tilstrækkeligt sandsynliggøre, at klager ikke er rette modtager af indsættelserne, men skulle vedrøre den tidligere bekendte, som klager hævder.

SKATs fastholder endvidere, at afgørelsen af 11. december 2105 er gyldigt foretaget.

Klager er udelukket fra den 1-årige ligningsfrist, da han er omfattet af kildeskattelovens § 5a.

Endvidere er klager ikke omfattet af den 1-årige ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet den manglende selvangivelse af og oplysning til SKAT om bankindsættelserne anses som omfattet af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 5, hvorefter den 1-årige ligningsfrist suspenderes, jf. bekendtgørelsens § 3, hvorefter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 26 finder anvendelse – herunder at ændring af skatteansættelsen kan foretages på SKATs foranledning i op til 3 år efter selvangivelsesfristens udløb.

SKAT fastholder, at afgørelsen af 11. december 2015 bør stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 104.940 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person4]s skatteansættelse for indkomståret 2012 med de omhandlede indsætninger på [person4]s bankkonto, idet [person4] ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb og disse beløb således er [person4]s indkomstopgørelse uvedkommende.”

...

3 NÆRMERE OM SAGENS HÆNDELSESFORLØB

[person4] har oplyst, at han i 2012 indvilligede i at gøre en bekendt ved navn [person2] (herefter "[person2]") en tjeneste, da han og [person2] på daværende tidspunkt havde et venskabeligt forhold.

[person2] og [person4] mødte hinanden, da de begge arbejdede for [virksomhed5]. [person4] har oplyst, at han indvilligede i at hjælpe [person2], da han fortalte [person4], at hans egen konto var i restance, og at han derfor i en periode havde brug for at låne [person4]s konto til at få udbetalt løn og tilbagebetaling af et lån.

[person4] fik herefter overført en række beløb til sin konto, som han videregav til [person2]. Disse overførsler blev foretaget i perioden 27. april 2012 - 6. juli 2012, hvor der i alt blev overført fire beløb til hans konto i [finans1].

Samtlige disse beløb blev efterfølgende hævet og videregivet til [person2], hvilket uddybes nærmere i afsnit 4 nedenfor.

[person4] har i denne forbindelse oplyst, at han på intet tidspunkt har disponeret over de pågældende beløb, da de i alle tilfælde blev hævet og videregivet til [person2], hvilket skete kort tid efter, at de blev indsat på [person4]s konto. Der var således tale om, at [person2] lånte [person4]s konto uden, at [person4] selv erhvervede ret til de omhandlede beløb - hverken helt eller delvist.

Ifølge [person4] var der i øvrigt god overensstemmelse mellem [person2]s forklaring om, at de omhandlede beløb vedrørte tilbagebetalinger af lån og hans lønudbetalinger, og det forhold, at der blev overført beløb til [person4]s konto fra henholdsvis en person ved navn [person1] og en virksomhed ved navn [virksomhed3].

[person4] fattede således ikke mistanke til, at beløbene kunne vedrøre andet end det, [person2] havde fortalt ham.

I denne forbindelse er det ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at [person4] og [person2] var venner på daværende tidspunkt. [person4] havde således tillid til, at [person2] fortalte ham sandheden, og fandt således ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved de overførsler, der blev foretaget til [person4]s konto.

[person4] har oplyst, at han ikke har haft kontakt til [person2] siden august måned 2012.

Omkring september måned 2013 blev [person4] bekendt med, at [person2] bl.a. har været involveret i en sag vedrørende sort arbejde, hvilket han blev bekendt med via [TV]s program, [x1], som første gang blev vist tirsdag den 24. september 2013.

[person4] har oplyst, at han så programmet på internettet et par dage efter, at det blev vist på [TV]. I dette program blev [person2] interviewet i forbindelse med sin deltagelse i et selskab ved navn [virksomhed6], hvori der ifølge [x1] var blevet udført sort arbejde.

...

[person2] har blandt andet truet [person4] med, at han ville tage hjem til hans forældre. [person2] har endvidere fortalt [person4], at han havde folk ude efter ham, samt at han vidste, hvor [person4] kørte taxakørsel.

[person4] har forklaret, at [person2] og [person1] er venner. [person4] har endvidere gennem [person2]s facebookprofil fundet frem til, at de har været venner gennem mange år. I denne forbindelse fremlægges som bilag 2 et billede, hvorpå [person1] og [person2] optræder sammen. Billedet er taget nogle år tilbage i tid.

Endvidere fremlægges som bilag 3 et billede, hvoraf det fremgår, at [person2] og [person1] er venner på Facebook. [person4] er dog ikke vidende om hvilken nærmere relation, [person2] og [person1] har til hinanden, og hvorvidt disse har en relation til virksomhederne [virksomhed2] og [virksomhed3], som er angivet på de fakturaer, SKAT er i besiddelse af.

[person4] har dog en formodning om, at [person2] og [person1] har en relation til [virksomhed3], og at der formentligt er foregået nogle pengetransaktioner, som [person2] har forsøgt at dække over.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at [person4] på intet tidspunkt har været vidende om, hvor de beløb, han videregav til [person2], kom fra, idet han alene har udlånt sin konto til [person2] som en vennetjeneste i en kort periode i 2012.

4 NÆRMERE OM DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ [person4]

S BANKKONTO

Som omtalt ovenfor drejer nærværende sag sig om en række beløb, som i 2012 er blevet overført til [person4]s private bankkonto i [finans1] fra henholdsvis en virksomhed ved navn [virksomhed3] og fra en person ved navn [person1].

[person4] har oplyst, at han i overensstemmelse med aftalen mellem ham og [person2] har hævet samtlige de omhandlede beløb i kontanter, hvorefter de blev videregivet til [person2] efter [person2]s anvisninger.

Ifølge [person4] foregik dette på den måde, at [person4] gik ind i banken og hævede beløbene, hvorefter [person2] ventede uden for banken, hvor han modtog samtlige beløb i kontanter. [person4] har endvidere forklaret, at [person2] oftest ringede til ham, forinden der blev overført et beløb til [person4]s konto, hvor han oplyste, at der nu ville blive indsat et beløb på kontoen, og i denne forbindelse ligeledes ville aftale med ham, hvornår det pågældende beløb kunne blive videregivet til [person2].

[person4] har forklaret, at han har hævet alle indsætningerne hos [finans1]s filial i [x1]. Det skyldes, at denne filial har udvidede åbningstider, og da det i denne filial var muligt at hæve større kontantbeløb.

Som bilag 4 fremlægges [person4]s kontoudtog fra [finans1] vedrørende perioden 31. december 2011 - 31. december 2012, hvoraf de pågældende indsætninger og hævninger fremgår.

[person4] har forklaret at han hævede indsætningen den 6. juli 2012 ad flere omgange, da han ikke kunne hæve kr. 40.000 samlet, hverken i automaten foran banken eller ved skranken. [person4] har endvidere forklaret, at han hævede kr. 10.000 mere i forbindelse med indsætningen den 28. april 2012, samt at det overskydende beløb var til hans eget forbrug.

[person4] har oplyst, at han i forbindelse med indsætningen den 1. maj 2012 hævede kr. 40 for lidt, da han i forvejen havde kr. 40 på sig, som han videregav til [person2] sammen med det beløb, han hævede. [person4] har endvidere oplyst, at han ikke på noget tidspunkt gav [person2] et højere eller mindre beløb end den indsætning, som han havde modtaget på sin bankkonto.

Som bilag 5 fremlægges en opgørelse, som viser, hvornår de pågældende beløb blev overført til [person4]s konto i [finans1], samt hvornår disse beløb blev hævet igen. Heraf fremgår, at samtlige de i alt fire indsætninger er hævet igen kort tid efter, at beløbene blev indsat på [person4]s konto.

Som eksempler på to af disse overførsler kan nævnes, at der den 27. april 2012 blev overført kr. 20.000 fra en person ved navn [person1]. Dette beløb blev senere samme dag hævet fra [person4]s konto og videregivet til [person2].

Herudover modtog [person4] en overførsel på kr. 40.000 den 6. juli 2012 fra en virksomhed ved navn [virksomhed3]. Dette beløb blev hævet fra [person4]s konto ad flere omgange, idet der to dage efter indsætningen, den 8. juli 2012, blev hævet kr. 4.000, og tre dage senere, den 9. juli 2012, blev hævet henholdsvis kr. 30.000 og kr. 6.000. Ifølge [person4] blev samtlige disse beløb ligeledes videregivet til [person2].

Af den fremlagte opgørelse samt af [person4]s kontoudskrifter kan det således konstateres, at [person4] har hævet samtlige beløb, der blev overført til hans konto fra henholdsvis virksomheden [virksomhed3] og [person1], kort efter, at de blev overført til hans konto.

I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at [person4] har oplyst, at han ingen relation har til hverken [person1] eller en virksomhed ved navn [virksomhed3].

Som anført ovenfor har [person4] ikke ønsket at drøfte nærværende sag med [person2], idet han ved [person2]s forsøg på at kontakte ham har fået et klart indtryk af, at [person2] har haft stor interesse i at forsøge at påvirke ham til at afgive nogle bestemte - og forkerte - oplysninger til SKAT om de omhandlede indsætninger.

Grundet disse omstændigheder har det således været vanskeligt at få [person2] til at bekræfte, at de omhandlede indsætninger og hævninger blev foretaget på vegne af ham - og således ikke udgør løn til [person4].

Det er imidlertid lykkedes [person4] at fremskaffe en lydfil vedrørende en telefonsamtale den 17. april 2015 imellem [person2] og en af [person3]s bekendte, som [person3] har optaget uden [person2]s vidende.

I denne telefonsamtale diskuterer [person2] hændelsesforløbet vedrørende udlån af [person4]s konto med [person3]s bekendte, da [person2] er vidende om, at [person3]s bekendte ligeledes kender til [person4].

I denne samtale bekræfter [person2] bl.a., at han har indsat en række beløb på [person4]s konto, som [person4] herefter skulle hæve og videregive til ham. [person2] truer endvidere [person4] med at tage hjem til ham, og tage fat i ham.

[person2] udtaler bl.a. følgende i telefonsamtalen (nedenstående citat er en dansk oversættelse af samtalen):

"Det eneste jeg([person2]) sagde til dem, det er at jeg vil overføre nogle penge til jer ([person4]/[person5]), som i bare skal hæve og give dem til mig.

Hvis der er nogle spørgsmål, så spørger i bare mig.

Jeg ved ikke hvor de bygger historier og lort fra. Jeg vil bare mødes med dem og høre, hvad det er for noget og nu vil de ikke mødes.

Jeg har lyst til, at tag hjem til dem og tag fat i dem og er lige glad med, hvem deres far er."

I telefonsamtalen diskuterer [person2] og [person3]s bekendte endvidere de i sagen omhandlede fakturaer. [person3]s bekendte oplyser, at [person4] har modtaget en faktura fra SKAT, hvorpå hans kontonummer er påført, og som han aldrig har set før.

Hertil svarer [person2] følgende:

"Min ven, det kan godt være konto fremgår, men der er tale omde penge, som er overført fra [person1]'s konto.

Det er disse udskrifter de har lagt som kopier, det er det, som de fucking ikke forstår.

Det er de overførsler, der er sket fra [person1]'s konto, som er normale konto overførsler."

5 NÆRMERE OM DEN UDSTEDTE FAKTURA

SKAT har i afgørelsen af den 11. december 2015 henvist til en faktura, som angiveligt blev udstedt i juli 2012 fra en virksomhed benævnt [virksomhed2] med CVR-nr. [...2] til en anden virksomhed, [virksomhed3], med CVR-nr. [...1].

Fakturaen fra [virksomhed2] fremlægges som bilag 6.

Det kan af denne faktura konstateres, at fakturaen ikke er mere præcist dateret end "Juli 2012". Herudover kan det konstateres, at [person4]s kontonummer fremgår af fakturaen, ligesom fakturaen beløbsmæssigt svarer til en af de fire indsætninger, der blev foretaget på [person4]s konto, og som efterfølgende blev hævet og videregivet til [person2].

For så vidt angår hvilket arbejde, der blev udført, fremgår det af fakturaen, at denne angiveligt vedrører betaling for "service, aften, hverdag" med i alt 135 timer a kr. 235,25 og "Service, nat, hverdag " med i alt 1 time a kr. 249, jf. bilag 6. Det fremgår imidlertid ikke af fakturaen, hvad denne service nærmere består i og i hvilken periode, denne service er udført.

Det er i nærværende sag væsentligt at være opmærksom på, at [person4] har oplyst, at han på intet tidspunkt har haft kendskab til ovennævnte fakturas eksistens eller til det arbejde, som er faktureret imellem [virksomhed2] og [virksomhed3].

Ifølge [person4] var det først i forbindelse med SKATs henvendelse til ham den 30. marts 2015, hvori der fremgik oplysninger om fakturaen, at han blev vidende herom og kunne konstatere, at hans kontonummer fremgik af fakturaen uden hans accept eller vidende.

Da [person4] blev kontaktet af SKAT og kunne konstatere ovennævnte forhold, fik han en klar opfattelse af, at [person2] havde misbrugt hans oplysninger til at udstede falske fakturaer.

[person4] har ligeledes oplyst, at han på intet tidspunkt har haft kendskab til virksomhederne [virksomhed2] og [virksomhed3], idet han ikke havde hørt om virksomhederne eller disses ejere, forinden SKAT tog kontakt til ham.

Til dato er [person4] fortsat ikke vidende om disse virksomheder, idet han alene er i besiddelse af de oplysninger, som fremgår af SKATs afgørelse, herunder bl.a. oplysninger om, at en person ved navn [person1] bl.a. har relationer til [virksomhed2] og [virksomhed3].

Som bilag 7 fremlægges udskrift af virksomhedsoplysninger fra CVR-registret vedrørende virksomheden [virksomhed3] med CVR-nr. [...2]. Heraf fremgår bl.a., at [virksomhed3] var en enkeltmandsvirksomhed ejet af en person ved navn [person6]. Virksomheden blev stiftet den 2. april 2012 inden for branchen vikarbureauer og ophørte den 31. december 2012. Det fremgår ikke af udskriften, hvorledes [virksomhed3] ophørte.

Udskrift af virksomhedsoplysninger fra CVR-registret vedrørende virksomheden [virksomhed2] med CVR.nr. [...1] fremlægges som bilag 8. Af denne fremgår, at der var tale om en enkeltmandsvirksomhed ejet af en person ved navn [person7]. Det fremgår videre, at [virksomhed2] blev stiftet den 15. februar 2012 inden for branchen købmænd og døgnkiosker, samt at virksomheden ophørte den 19. juni 2014. Det fremgår ikke af udskriften, hvorledes [virksomhed2] ophørte.

6 NÆRMERE OM [person4]S ARBEJDE SOM TAXA- CHAUFFØR

Som anført ovenfor, er det SKATs opfattelse, at de omhandlede overførsler til [person4]s konto vedrører betaling for arbejde, [person4] har udført.

Som oplyst var [person4] ansat som taxachauffør hos vognmandsfirmaet [virksomhed1] i hele indkomståret 2012.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at [person4]s ansættelse som taxachauffør ikke udelukker, at han samtidig har kunnet udføre det arbejde, som fremgår af den pågældende faktura, jf. bilag 1.

Som bilag 9-10 fremlægges [person4]s timesedler for perioden 1. marts 2012 - 31. juli 2012 samt lønsedler for perioden januar måned 2012 - marts måned 2013.

Af [person4]s timesedler kan det konstateres, at [person4] har kørt taxakørsel alle hverdagsaftener- og nætter i juni 2012 fra om eftermiddagen og indtil tidligst midnat.

[person4] havde alene en ugentlig fridag, som ifølge [person4] blev brugt på at hvile sig efter nogle lange vagter, hvor han kørte taxakørsel flere aftener og nætter i træk. [person4] har således alene haft fire fridage i juni, jf. bilag 9. Herudover har [person4] kørt taxakørsel samtlige hverdage i juni.

Som eksempel på en typisk arbejdsdag, hvor [person4] har kørt taxakørsel, kan nævnes den 4. juni 2012, hvor [person4] kørte taxakørsel fra kl. 15:55 til kl. 02:34, jf. bilag 9.

Et andet eksempel er den 23. juni 2012, hvor [person4] kørte taxakørsel fra kl. 15:46 til kl. 04:04.

Fakturaen fra [virksomhed2], som SKAT henviser til i afgørelsen, vedrører i alt 135 timers service på hverdagsaftenener samt en times service om natten i perioden 1. juni - 31. juni 2012, jf. bilag 6.

Det kan således konstateres, at det arbejde, der angiveligt skulle være udført i relation til fakturaen, er foretaget i det tidsrum, hvor [person4] har kørt taxakørsel, idet han i juni 2012 har kørte i taxa samtlige hverdagsaftener- og nætter, jf. bilag 9.

Det er ligeledes væsentligt at bemærke, at i den periode, hvor [person1] overførte beløb til [person4]s konto, dvs. den 27. april 2012 til den 1. maj 2012, kørte [person4] taxakørsel i et betydeligt omfang. I gennemsnit kørte [person4] i taxa 177 timer om måneden.

Af [person4]s lønsedler kan det konstateres, at han i marts og april 2012 kørte taxa for [person8] i et betydeligt antal timer på henholdsvis 192 og 208 timer om måneden, jf. bilag 10. Det kan imidlertid af [person4]s timesedler konstateres, at [person4] kørte taxakørsel et langt større omfang end det, som fremgår af hans lønsedler, jf. bilag 9.

Dette er almindeligt i taxabranchen, da der kan være forholdsvis meget ventetid, hvor chaufførerne ikke har kunder.

Af timesedlerne kan det konstateres, at [person4] i gennemsnit kørte ca. 12 timer om dagen i de 26 dage han var på arbejde i perioden 22. marts - 19. april 2012. [person4] kørte således i alt taxakørsel i ca. 312 timer i den periode, hvor der af hans lønseddel alene fremgår et samlet antal på 208 timer.

[person4] stiller sig derfor uforstående over for SKATs påstand om, at han skulle have udført det arbejde, som fremgår af fakturaen, ved siden af arbejdet som taxachauffør.

...

1 VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT [person4] HAR MODTAGET YDERLIGERE LØN I 2012

1.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi."

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og netto­ indkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele derved, at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

I det følgende fremdrages et par eksempler fra praksis, hvor det lykkedes skatteyder at løfte bevisbyrden for, at der ikke var tale om skattepligtige indtægter.

Der kan for det første henvises til Østre Landsrets dom af den 18. december 2013, offentliggjort i SKM 2014.254.ØL.

I denne sag var skatteyder, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, blevet forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som ifølge SKAT vedrørte udeholdt omsætning.

Skatteyder var ikke enig i forhøjelsen og gjorde i denne forbindelse gældende, at de pågældende indsætninger ikke vedrørte udeholdt omsætning, idet skatteyder havde udlånt sin konto til A, som havde overført en række beløb til ham, som skatteyder herefter havde hævet og videregivet til A.

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, som var enige med SKAT i, at de omhandlede beløb vedrørte udeholdt omsætning, idet skatteyders forklaring ikke fandtes tilstrækkeligt dokumenteret.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, som gav skatteyder delvist medhold vedrørende indkomståret 2006. Byretten anerkendte, at indbetalingerne på kr. 54.500,28 på skatteyderens bankkonto i indkomståret 2006 udgjorde skattefrie spillegevinster. Skatteyder ankede herefter byrettens dom til Østre Landsret, som ændrede byrettens afgørelse for så vidt angik de øvrige indbetalinger på skatteyders bankkonto, idet landsret­ ten fandt det godtgjort, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til beløbene på henholdsvis kr. 490.000 i indkomståret 2005 og kr. 52.714 i indkomståret 2006, som var blevet indsat på skatteyderens bankkonto.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse;

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4's forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A's forklaring afleverede til denne i kontanter."

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S' erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K."

I samme retning kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 19. juni 2013, offentliggjort i TfS 2013, 509 Ø.

I denne sag lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til en række større indsætninger på i alt kr. 2,2 mio. med tillæg af moms på skatteyderens bankkonto.

Der var i denne sag tale om, at en virksomhed havde udstedt en række fakturaer til en vognmandsforretning, hvorpå skatteyderens kontonummer og adresse var anført, og hvor betalingen for fakturaerne var indsat på skatteyderens bankkonto.

Både SKAT og Landsskatteretten havde ikke anset det for tiltrækkeligt godtgjort, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til de pågældende beløb.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, som var af en anden opfattelse, idet byretten med henvisning til skatteyders og dennes ægtefælles forklaring anså det for tilstrækkeligt godtgjort, at det ikke var skatteyder, der havde drevet virksomheden, og det derfor ikke var skatteyder, der skulle beskattes af indkomsten fra virksomheden.

Skatteministeriet ankede herefter byrettens dom til Østre Landsret, som imidlertid stadfæstede byrettens dom med følgende begrundelse;

"På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K's telefonnummer og emailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A's sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for som leder af A ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i [finans2] - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde."

...

1.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at [person4] ikke har erhvervet ret til de omhandlede indsætninger på hans bankkonto, idet disse beløb er blevet hævet kort tid efter, at de blev indsat på kontoen, hvorefter de blev videregivet til [person2]. Som følge heraf er de omhandlede indsætninger foretaget i indkomståret 2012 således i det hele [person4]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er i nærværende sag væsentligt at holde sig for øje, at [person4] har modtaget de omhandlede indsætninger på sin bankkonto som led i, at [person4] har udlånt sin konto til [person2]. Ifølge det af [person2] oplyste var årsagen hertil, at hans egen konto var i restance, og [person2] havde brug for at låne en konto til at få udbetalt sin løb samt en række tilbagebetalinger på et lån, han havde ydet.

Realiteten af dette hændelsesforløb understøttes bl.a. af, at [person4] har hævet samtlige beløb, der er blevet indsat på [person4]s bankkonto, jf. bilag 5, hvorefter disse blev videregivet til [person2] efter dennes anvisninger.

At disse beløb rent faktisk vedrører [person2], understøttes af den ovenfor omtalte telefonsamtale mellem [person2] og en af [person3]s bekendte, hvor [person2] direkte bekræfter, at der vil blive overført en række beløb til [person4]s bankkonto, som [person4] skal hæve og videregive til [person2].

Nærværende sag er sammenlignelig med den overfor refererede dom fra Østre Landsret, SKM2014.254.ØL, og afgørelsen fra Landsskatteretten af 23. maj 2014, j.nr. 12- 0264153, hvor der i begge sager var tale om, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at vedkommende ikke havde erhvervet ret til en række større indsætninger på skatteyders bankkonto, idet indsætningerne var blevet hævet og overdraget kort tid efter, at de blev indsat.

I den ovenfor refererede dom fra Østre Landsret, TfS 2013, 509 Ø, var der, ligesom i nærværende sag, tale om, at skatteyders kontonummer var blevet påført de udstedte fakturaer, hvorefter skatteyder havde modtaget et betydeligt pengebeløb på i alt kr. 2,2 mio. over en periode på 9 måneder. På trods heraf kom landsretten frem til, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at dette beløb ikke var tilgået ham.

På samme måde som de ovenfor refererede domme har [person4] ligeledes i nærværende sag hævet samtlige beløb kort tid efter, at de blevet indsat på hans bankkonto, hvorefter de blev overdraget til [person2], jf. bilag 5. Herudover er hændelsesforløbet direkte bekræftet af [person2] i telefonsamtalen med [person3]s bekendte den 17. april 2015.

Det bemærkes endvidere, at det af [person4]s kontoudskrifter med al tydelighed fremgår, at han ikke, forinden han indvilligede i at hjælpe [person2], på noget tidspunkt har hævet beløb fra sin konto i samme størrelsesorden, som det var tilfældet i forbindelse med de overførsler, der blev foretaget på vegne af [person2]. Til dokumentation heraf henvises til [person4]s kontoudskrifter fremlagt som bilag 4.

At de omhandlede beløb ikke er tilgået [person4] understøttes endvidere af, at [person2] adskillige gange har forsøgt at tage kontakt til [person4] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i nærværende sag.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at forholdene i nærværende sag på afgørende vis taler for, at samme retsanvendelse som i den ovenfor refererede praksis skal gøre sig gældende, idet [person4] på tilstrækkelig vis har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til de omhandlede indsætninger på hans bankkonto.

Af SKATs afgørelse af den 11. december 2015 fremgår det, at de pågældende indsætninger fra henholdsvis [virksomhed3] og [person1] vedrører betaling for arbejde, som [person4] angiveligt skulle have udført.

I denne forbindelse har SKAT henvist til en faktura udstedt fra en virksomhed ved navn [virksomhed2] til [virksomhed3].

Det må i nærværende sag lægges til grund som ubestridt, at [person4] har arbejdet som taxachauffør i indkomståret 2012. SKAT er imidlertid af den opfattelse, at [person4]s arbejde som taxachauffør ikke udelukker, at han samtidig har udført andet arbejde.

Det gøres gældende, at [person4] ikke på noget tidspunkt har udført det arbejde, som fremgår af den faktura, SKAT er i besiddelse af.

Det understøttes af, at [person4] ifølge sine lønsedler og timesedler kørte taxa­ kørsel et betydeligt antal timer i perioden 27. april - 6. juli 2012, hvor de omhandlede beløb blev indsat på hans bankkonto, jf. bilag 9 og 10.

[person4] kørte blandt andet 312 timers taxakørsel i perioden 22. marts - 19. april 2012, jf. bilag 9 og 10, hvilket i betydelig grad overstiger en almindelig arbejdsmåned på ca. 160 timer. [person4] har således under ingen omstændigheder været i stand til at udføre andet arbejde udover sit arbejde som taxachauffør i den omhandlede periode.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af [person4]s kontoudskrifter fra [finans1], jf. bilag 4, at han ikke på noget andet tidspunkt end ved de omhandlede indsætninger, har modtaget beløb fra hverken [virksomhed3] eller [person1]. [person4] har i den omhandlede periode udelukkende modtaget løn fra [virksomhed1] i overensstemmelse med de fremlagte lønsedler.

Disse forhold understøtter således med al tydelighed, at det ikke er [person4], der har udført det arbejde, som fremgår af fakturaen, og at de pågældende indsætninger dermed ikke vedrører lønindtægter hos [person4].

Foruden det ovenfor anførte gøres det gældende, at der foreligger en række usædvanlige forhold i henhold til den udstedte faktura, som stiller spørgsmålstegn ved fakturaens realitet.

Det kan af fakturaen i bilag 6 konstateres, at den er udstedt af en virksomhed ved navn [virksomhed2] med CVR-nr.[...1] til en virksomhed ved navn [virksomhed3] med CVR-nr. [...2], samt at [person4]s kontonummer er påført.

Fakturaen er generelt mangelfuld, da den bl.a. ikke er dateret nærmere end "Juli 2012 ". Dertil angiver fakturaen ikke nærmere, hvornår arbejdet er udført. Af fakturaen fremgår blot, at den vedrører følgende periode "1 Juni - 31 Juni 2012 ".

Det er endvidere ikke nærmere specificeret, hvilket konkret arbejde, der blev udført udover "service, aften, hverdag' ' og "service, nat, hverdag". Det fremgår ikke af fakturaen, hvorhenne arbejdet er udført eller hvad denne "service" nærmere består i.

Til understøttelse af, at der kan rejses tvivl om fakturaens realitet, kan det herudover konstateres, at fakturaen i nærværende sag, hvor [person4]s kontonummer er påført, vedrører perioden "1 Juni - 31 Juni". I nøjagtig samme periode, dvs. perioden 1. juni - 31. juni, er der udstedt en faktura, hvor [person5]s kontonummer er påført. Der henvises i denne forbindelse til [person5]s sag, Skatteankestyrelsens j.nr. [...] (vores j.nr.. [...]).

Foruden ovenstående ses der ikke umiddelbart at være sammenhæng mellem fakturaen og de omhandlede indsætninger, idet [person4] har modtaget fire indsætninger i indkomståret 2012, hvorimod SKAT alene har fremlagt en faktura som grundlag for, at overførslerne vedrører betaling for udført arbejde.

Af den optagede telefonsamtale med [person2] af 17. april 2015, bekræfter [person2], at det er ham, der har påført [person4]s kontonummer på fakturaen, samt at denne faktura vedrører de beløb, som er videregivet til [person2].

De ovenfor anførte forhold giver efter vores opfattelse grundlag for at stille spørgsmålstegn ved fakturaens realitet. Herudover illustrerer disse forhold ligeledes, at [person2] på systematisk vis har udnyttet [person4] og [person5] - og muligvis også andre personer - til at afgive oplysninger til ham, som han har brugt uden deres accept eller vidende.

Det gøres på denne baggrund gældende, at det i nærværende sag må anses for godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke vedrører betaling for udført arbejde hos [person4], men at disse beløb i sin helhed vedrører [person2].

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at [person4] ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb på hans bankkonto, idet pengene i alle tilfælde blev hævet igen og videregivet til [person2], hvilket direkte fremgår af [person4]s kontoudskrifter. De omhandlede indsætninger er således i det hele [person4]s indkomstopgørelse uvedkommende.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”For så vidt angår indsætningerne på [person4]s bankkonto i [finans1] i indkomståret 2012 har Skatteankestyrelsen indstillet, at SKATs afgørelse på dette punkt stadfæstes. Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort ud fra det foreliggende materiale, at [person4] ikke har erhvervet ret til indsætningerne på sin bankkonto i [finans1] i indkomståret 2012.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises til, at det ikke af den indsendte lydfil kan udledes, at der reelt er tale om en samtale mellem [person2] og [person3], samt at den indsendte lydfil ikke anses at kunne tillægges vægt.

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens opfattelse heraf, idet det er vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at betvivle, hvorvidt der rent faktisk er tale om en telefonsamtale med [person2]. I den forbindelse bemærkes, at det ikke som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er [person3], men derimod en af [person3]s bekendte, som [person2] taler med i lydklippet.

Til understøttelse af at lydfilen vedrører en samtale imellem [person3]s bekendte og [person2], vedlægges som bilag 11 en erklæring fra [person3] af den 22. februar 2017, hvori [person3] bekræfter dette, samt at han optog samtalen med sin mobiltelefon.

Skatteankestyrelsen henviser endvidere til, at [person2] ikke har erklæret, at han har lånt [person4]s konto. Som oplyst på det afholdte kontormøde med Skatteankestyrelsen den 2. december 2016 har det ikke været muligt at tage kontakt til [person2]. Dette skyldes navnlig, at [person4] frygter for de konsekvenser, det kan få for ham personligt, hvis [person2] bliver bekendt med, at [person4] har oplyst Skatteankestyrelsen om realiteterne i nærværende sag i stedet for at følge [person2]s insisterende opfordringer om det modsatte.

I tilfælde af, at det havde været muligt at tage kontakt til [person2], ville han højst sandsynligt ikke vedkende sig hændelsesforløbet i nærværende sag, idet hændelsesforløbet med al tydelighed peger på, at de omhandlede indsætninger i deres helhed vedrører [person2], og idet [person2] flere gange har forsøgt at kontakte [person4] og [person5] med henblik på at få dem til at dække over realiteterne i nærværende sag.

I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at [person2] optrådte i programmet [x1] i forbindelse med sin deltagelse i et selskab ved navn [virksomhed6], hvori der angiveligt var blevet udført systematisk sort arbejde for et selskab ved navn [virksomhed7] ApS, som leverede hjemmepleje til kommuner. Efter vores opfattelse peger dette med al tydelighed i retning af, at det ligeledes er [person2], der stod bag de fakturaer, der blev udstedt i nærværende sag imellem [virksomhed2] og [virksomhed3] - og som blev udstedt uden [person4]s accept og vidende.

I den omhandlede lydfil taler [person2] og [person3]s bekendte om et busselskab, som er ejet af [person3]s bekendte. I den forbindelse spørger [person2], om han udfører arbejde for kommunerne. Efter vores opfattelse understøtter dette forhold ligeledes [person2]s deltagelse i virksomheden [virksomhed6], som nærværende sag omhandler.

Det er vores opfattelse, at der foreligger en række forhold i nærværende sag, som dokumenterer - og under alle omstændigheder sandsynliggør - at de omhandlede indsætninger på [person4]s konto i [finans1] i indkomståret 2012 ikke udgør indkomst hos [person4].

For det første foreligger der en række usædvanlige forhold omkring den i sagen omhandlede faktura imellem [virksomhed2] og [virksomhed3], jf. bilag 6, som giver grundlag for at stille spørgsmålstegn ved fakturaens realitet. Til understøttelse af, at der kan stilles spørgsmålstegn ved fakturaernes realitet kan det blandt andet konstateres, at fakturaen i nærværende sag, hvor [person4]s kontonummer er påført, vedrører datoen "Juli 2012" og perioden "1 Juni - 31 Juni". I nøjagtig samme periode, dvs. perioden 1. juni - 31. juni, og på samme dato, dvs. juli 2012, er der udstedt en faktura, hvor [person5]s kontonummer er påført. Efter vores opfattelse kan de oplysninger, som fremgår af fakturaen i nærværende sag, således ikke lægges til grund.

For det andet foreligger der flere forhold i nærværende sag, som understøtter, at [person4] ikke har haft mulighed for at udføre det arbejde, som fremgår af fakturaen imellem [virksomhed2] og [virksomhed3], idet det bl.a. kan dokumenteres, at [person4] har haft andet arbejde som taxachauffør i den omhandlede periode.

For det tredje kan det via [person4]s kontoudskrifter dokumenteres, at de omhandlede indsætninger på hans konto i alle tilfælde blev hævet igen, jf. bilag 4, hvilket således understøtter, at de pågældende beløb blev videregivet til [person2].

For det fjerde kan henvises til den tidligere omtalte lydfil vedrørende en telefonsamtale den 17. april 2015 mellem [person2] og en af [person3]s bekendte, hvori [person2] adskillige gange bekræfter, at han har indsat en række beløb på [person4]s konto, som [person4] herefter skulle hæve og videregive til [person2], ligesom han ligeledes omtaler fakturaerne imellem [virksomhed2] og [virksomhed3].

For det femte understøttes realiteterne i nærværende sag ligeledes af, at [person2] adskillige gange har forsøgt at tage telefonisk kontakt til [person4] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i nærværende sag. [person2] har blandt andet forsøgt at overtale [person4] til at oplyse SKAT om, at det var [person4], der modtog de beløb, som blev videregivet til [person2].

[person4] har oplyst, at han ikke efterfølgende har besvaret [person2]s opkald, og at [person2] derfor har truet [person4] med, at han havde folk ude efter ham, og at han ville tage hjem til hans forældre. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at [person2] ikke har truet [person5] i samme omfang som [person4], idet [person5] tidligt i forløbet oplyste [person2], at han ikke havde omtalt [person2] over for SKAT. Disse forhold illustrerer også, at det ikke er [person4], der har erhvervet ret til de pågældende indsætninger, og at de omhandlede indsætninger i deres helhed vedrører [person2].

For det sjette understøttes realiteterne i nærværende sag af de detaljerede forklaringer omkring hændelsesforløbet, som både fremgår af vores supplerende indlæg, og som ligeledes blev uddybet på det afholdte kontormøde den 2. december 2016, som med al tydelighed illustrerer, at [person2] på systematisk vis har udnyttet [person4] og [person5] til at afgive oplysninger til ham, som han har brugt uden deres accept og vidende.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse ikke har omtalt en række af de ovenfor nævnte forhold i nærværende sag - herunder bl.a. de usædvanlige forhold vedrørende fakturaerne imellem [virksomhed2] og [virksomhed3] eller [person2]s gentagne henvendelser til [person4] i forsøget på at få ham til at dække over realiteterne i sagen, som efter vores opfattelse er væsentlige at holde sig for øje i vurderingen af nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Klagerens repræsentant har indsendt en lydfil, en transkribering af filen samt en erklæring fra [person3]. Ifølge klageren, er der tale om en samtale mellem [person2] og en af [person3]s bekendte. Lydfilen er optaget af [person3] uden [person2]´s vidende. Det kan ikke af lydfilen udledes, at der reelt er tale om en samtale mellem [person2] og [person3].

Klageren har anført, at han har udlånt sin konto til [person2]. Der er ingen pengestrømme der viser, at han, efter at have hævet pengene, skulle have afleveret pengene til [person2], ligesom [person2] ikke har erklæret, at han skulle have lånt klagerens konto.

Klageren har - trods fremlagt materiale vedrørende klagerens andre jobs, i perioden for indbetalingerne på klagerens konto og forklaringerne om at [person2] var en charmerende person, som var god til at overbevise og manipulere med andre mennesker, - ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at bankindsætningerne ikke er tilgået klageren.

Klageren har ikke, via objektive kendsgerninger dokumenteret, at klageren ikke var rette modtager af beløbene, og at beløbene er videregivet til [person2]. Den indsendte lydfil, som skulle være en lydoptagelse mellem [person2] og en fælles bekendt, anses ikke at kunne tillægges vægt.

Henset til indsætningerne på klagerens bankkonto, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er skattepligtig af de af SKAT opgjorte beløb.

Det af klagerens repræsentant anførte om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager, kan på det foreliggende grundlag ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.