Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

SKAT har anset anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 15. februar – 1. august 2015 for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], der tidligere har drevet minkfarm er under afvikling. I stedet er oprettet [virksomhed2] ApS, cvr. [...2], som overtog driften pr. 1. februar 2015. Selskabet avler, sælger og pelser mink. Der pelses både egne mink og for andre minkavlere.

Selskabet har to fastansatte: [person1] og [person2], der begge også har arbejdet for [virksomhed1] ApS.

[person3] har stået for de overordnede opgaver både i [virksomhed1] ApS og senere i [virksomhed2] ApS.

Selskabet ejes af [virksomhed3] ApS, som igen ejes af [person3].

[virksomhed3] ApS ejer tillige [virksomhed4], Litauen. Selskabet driver en minkfarm.

Sagen er startet i forbindelse med kontrolbesøg (fælles aktion med Arbejdstilsynet) på minkfarmen i november 2014. Efterfølgende i marts 2015 foretages endnu et besøg, hvor der blandt andet kontrolleres RUT-registreringer.

Ved første besøg blev minkfarmen drevet af [virksomhed1] ApS og ved andet besøg var minkfarmen overgået til [virksomhed2] ApS.

[virksomhed1] ApS angav køb af udenlandske ydelser for 2014 med i alt 5.463.782 kr., og for 1. kvartal af 2015 med 311.502 kr. Af ydelserne for 2014 vedrører 594.210 kr. arbejde, der er udført i Litauen med pasning af selskabets mink.

[virksomhed2] ApS angav køb af udenlandske ydelser for 1. og 2 kvartal 2015 med 1.312.369 kr.

Sammenholdes angivelserne for begge selskaber med månedsbetalingerne i entreprisekontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed5] er der en difference på 2.859 kr.

For 2014 har [virksomhed1] ApS tegnet entreprisekontrakter med tre litauiske virksomheder, [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5]. [virksomhed4] er en minkfarm, og de to øvrige er servicevirksomheder. Kontrakterne er enslydende, og alle tre selskaber påtager sig at drive minkfarmen i Danmark.

Virksomhederne ejes af tre forskellige, nemlig [virksomhed3] ApS, [person4] samt [person5]. Sidstnævnte er direktør i alle tre selskaber.

Ifølge kontrakterne har de udenlandske virksomheder blandt andet det totale ansvar og styring af den daglige drift.

Opgaverne består af oprydning på farmen, bortkørsel af halm, arbejde med parring af dyr, klargøring til fødsler og tilsyn under fødsler, udsætning af hvalpe og vaccination af hvalpe, klargøring og pelsning af mink, daglig fodring, rengøring m.m.

Der er for 2015 alene tegnet kontrakt mellem [virksomhed2] ApS og selskabet [virksomhed5] fra Litauen for perioden 15. februar - 31. december 2015. Aftalt pris udgør ifølge tillæg 4.311.185 kr. fordelt på januar, februar, marts, april, maj, juni og juli 2015 med henholdsvis 199.540 kr., 469.110 kr., 387.640 kr., 311.685 kr., 258.755 kr. og 290.662 kr., i alt 1.917.392 kr. Det er ikke oplyst, hvor stor en del af entreprisesummen, der vedrører arbejdsløn. Kontrakten indeholder kun en del af de tidligere outsourcede arbejdsopgaver, men i punkt 3 er anført, at [virksomhed5] har ansvaret for styring af minkfarmens daglige drift.

Af bilag til kontakten fremgår, hvorledes den aftalte pris på i alt 4.311.185 kr. er fordelt på årets 12 måneder. Det bemærkes, at bilaget er benævnt aftale med ”[virksomhed1] ApS”.

Opgaver ifølge kontrakt: Oprydning, bortkørsel af halm, arbejdet med parring af dyr, klargøring af bure til fødsler og tilsyn ved fødsler, udsætning og vaccination af hvalpe, klargøring af mink før pelsning, daglig rengøring og andre forefaldende arbejder, vaske og tilse minkbure, forårspelsning op til 20.000 mink og efterårspelsning op til 150.000 mink.

Reklamationer eller påtaler skal rettes til enten [person6] eller [person7]. [virksomhed2] ApS må ikke henvende sig direkte til en medarbejder fra [virksomhed5].

Ifølge det oplyste ved mødet den 10. juni 2015 hos SKAT har hverken [person3] eller [person1] instruktionsbeføjelser overfor de udenlandske arbejdere.

Ved begge kontroller på [virksomhed2] ApS var der udlånt medarbejdere til andre minkfarme.

I 2014 var det ifølge [person3] ham selv, der havde udlånt en medarbejder fra henholdsvis [virksomhed5] og [virksomhed4].

For 2015 skal der ifølge oplysninger rettes henvendelse direkte til [virksomhed5]s kontor i udlandet. Ved kontrollen i marts 2015, hvor SKAT talte med både [person1] og [person2], de to danske ansatte, blev det oplyst, at de arbejdede med samme opgaver, som de udenlandske medarbejdere.

Hver morgen blev der afholdt møde med der fortalte, hvad der skulle gøres, hvorefter [person1] og [person2] videreformidlede og instruerede de udenlandske arbejdere om, hvordan arbejdet skulle gøres.

Ifølge RUT-registeret skulle der være 13 udlændinge på pladsen. SKAT mødte alene 8, og 2 var udlånt til en fynsk pelsdyravler. Hvor de sidste 3 var, kunne [person1] ikke svare på, men han henviste til der ville være på pladsen dagen efter.

Ved møde den 10. juni 2015 med hovedanpartshaver, revisor og rådgiver blev det oplyst, at det arbejde, der ikke er outsourcet, foretages af de danske ansatte. Driftslederen [person1] står for tilsynet med dyrene, idet deres velfærd skal være i top, hvilket afstedkommer, at pelsene har den bedste kvalitet. I ansættelseskontrakten er aftalt, at [person1] får en bonus på 50.000 kr. for hvert point skindene fra [virksomhed2] ApS ligger over 100, og en anden bonus for hver 0,1 point [virksomhed2] ApS ligger over landsgennemsnittet (ratingsmetode i auktionshusene). Yderligere gives der bonus for hvert avlsdyr, der bliver solgt.

[person1] er ifølge kontrakt ansat på minkfarmen den 1. januar 2015, det vil sige en måned før [virksomhed2] ApS blev oprettet.

Fodringen af dyrene foretages af [person2], som har arbejdet med mink i mange år. Grunden til at fodringen er udskilt fra kontrakten i forhold til 2014 er, at det er vigtigt for dyrenes trivsel, at de får den rigtige fodring, som også betyder, at de får bedre pels. Ifølge senere modtaget ansættelseskontrakt for [person2] er han ansat som medhjælper på minkfarmen den 1. februar 2010.

Om det oplyste ved aktionen om arbejdsforholdene mente anpartshaver, at [person1] havde misforstået situationen, idet det udenlandske selskab kun havde været på pladsen i få dage, inden an­ partshaver rejste til Kina. Dermed havde det ikke været muligt for anpartshaver at give instrukser, som skulle videreformidles til de udenlandske arbejdere.

Efterfølgende har rådgiver oplyst, at [person1] også havde arbejdet på minkfarmen i december 2014, hvor arbejdet bestod i oplæring til driftsleder, samt at hente mink til pelsning fra andre farme. Arbejdet foregik hovedsagligt i weekenderne i december måned, idet han også passede sit job hos tidligere arbejdsgiver.

[person1] har ifølge herværende oplysninger arbejdet med mink indtil 2013.

Alt arbejde på minkfarmen blev efter selskabets start den 1. februar 2015, og indtil kontrakten med [virksomhed5] trådte i kraft den 15. februar 2015, ifølge det oplyste foretaget af henholdsvis [person1] og [person2].

som er hovedanpartshaver, står for de mere overordnede opgaver som administrativt arbejde, økonomi og salg, samt en del rejseaktivitet blandt andet i forbindelse med salg af pelse og avlsdyr til Kina. Herudover besøger [person3] også jævnligt minkfarmen i Litauen.

Tidligere driftsleder [person8] var ansat til at bestyre minkfarmen, herunder til at forestå den overordnede ledelse og arbejdsfordeling, samt pasning af de på ejendommen værende mink m.v.

Driftslederen fungerede på [virksomhed1] indtil 31. december 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset det i kontrakten aftalte for at være i overensstemmelse med de faktiske forhold, og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejde, der er omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Der er i denne forbindelse henset til:

Arbejdsudlejereglerne bygger på en "substance over form"-vurdering:

Det skal derfor afgøres ud fra en samlet vurdering, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der er den reelle arbejdsgiver.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formeldt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser, som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

Integreret i virksomhedens drift:

De indlejede udlændinge arbejder indenfor [virksomhed2] ApS’s forretningsområde, og arbejdsopgaverne er en integreret del af kerneopgaverne, opdræt af mink, pelsning af mink og salg af pelse.

Outsourcing:

Ifølge kontrakten har [virksomhed5] ansvaret for styring af minkfarmens daglige drift, men ifølge oplysninger er fodringen og tilsynet med dyrenes velfærd udskilt fra kontrakten.

Det anses ikke for muligt alene at outsource en del af arbejdet på minkfarmen, idet både pasning, fodring, rengøring m.v. påvirker minkenes velfærd.

Den danske driftsleder, som har ansvaret for dyrenes velfærd, fører da også indirekte tilsyn med og kontrollerer den måde, hvorpå arbejdet udføres, og fremkommer med reklamationer overfor hen­ holdsvis direktøren for [virksomhed5] eller formændene, hvis der er forhold, der skal ændres.

Et krav til outsourcing er, at de ydelser, som den udenlandske virksomhed udfører, klart kan afgræn­ ses over for den danske virksomhed.

Erhvervsmæssig risiko/garantier:

Der er ifølge kontrakten alene anført, at væsentlige mangler ved driften skal afhjælpes eller rettes senest 8 dage efter påkrav.

Manglerne skulle afhjælpes i løbet af 8 dage, ellers ville [virksomhed2] ApS være berettiget til at lade arbejdet udføre af andre virksomheder.

Såfremt pelsningen ikke er foretaget korrekt, anses det ikke for muligt at omgøre arbejdet. Dette tilkendegav SKAT ved møde den 10. juni 2015 men forholdet blev ikke besvaret.

Den udenlandske virksomhed anses ikke at have påtaget sig et reelt ansvar eller en økonomisk risi­ ko i form af erstatningsansvar eller dagbøder ved mangelfuldt arbejde eller forsinkelser.

Henset til arbejdets enkle karakter kan det virke teoretisk at vurdere, om [virksomhed5] påtager sig et reelt ansvar eller løber nogen økonomisk risiko i forhold til det udførte arbejde. Eventuelle klausuler om betaling for fejl og mangler opvejer som udgangspunkt heller ikke, at det er den danske virksomhed, minkavleren, der har den økonomiske risiko ved driften af virksomheden.

Driftslederen for [virksomhed2] ApS holder én gang månedligt møde med direktøren for [virksomhed5], hvor eventuelle tiltag og problemer drøftes.

Såfremt [virksomhed2] ApS løbende har reklamationer eller påtaler, skal disse foretages overfor to i kontrakten navngivne personer, som er formænd for arbejderne.

De to sidste punkter indikerer, at det er driftslederen, og ikke [virksomhed5], der står for styringen af farmen og indirekte har retten til at instruere.

Kontrol over pladsen:

Arbejdet udføres på en plads, som [virksomhed2] ApS kontrollerer, og det er [virksomhed2] ApS’s maskiner/redskaber, der benyttes. Handsker udleveres af [virksomhed2] ApS grundet de særlige hygiejne forhold, der er på pladsen.

Den udenlandske virksomhed stiller således alene arbejdskraft til rådighed.

Personale :

[virksomhed5] skal stille med så mange personer, som det er nødvendigt til at udføre det anførte arbejde, men overordnet set er det den danske minkfarms drift, der er styrende for udførelsen af arbejdet, for eksempel at der ved pelsning skal være ekstra bemanding, idet der skal pelses et vist antal om dagen.

Instruktion:

Ved arbejde af mindre kompliceret karakter vil instruktions- og vejledningsbeføjelser have en un­ derordnet betydning for arbejdets udførelse.

I kontrakten er alene anført, at det er den udenlandske formand, der står for fordeling af arbejdet, og at [virksomhed2] ApS ikke må henvende sig direkte til personalet.

Ifølge oplysninger er det samme udenlandske personale, der hver sæson udfører pelsningen.

Da der skal pelses op til 170.000 mink, vil det for personalet hurtigt blive rutinearbejde, og der vil således ikke være behov for løbende instruktioner.

Faktiske forhold:

Den nyansatte driftsleder og de udenlandske arbejdere havde ifølge oplysninger modtaget på mødet den 10. juni 2015 kun arbejdet samtidigt på minkfarmen i nogle få dage, før anpartshaver rejste til Kina. Dermed måtte det være en misforståelse, at SKAT havde fået oplyst, at anpartshaver fordelte opgaver og bestemte, hvilket arbejde der skulle udføres, og at de to danske ansatte videreformidlede oplysningerne til de udenlandske arbejdere, og at de i øvrigt udførte samme arbejde som de uden­ landske arbejdere.

Efterfølgende er det efter forespørgsel blevet oplyst, at driftslederen også var ansat i 2014 på time­ lønbasis. Arbejdet foregik hovedsagligt i weekenderne i december måned og bestod i oplæring til driftsleder samt at hente mink til pelsning fra øvrige farme.

Henses til [person1]s aflønning på 63.472,50 kr. og arbejdede timer på 226 forekommer det sandsynligt, at både han og [person2] har arbejdet sammen med de udenlandske arbejdere i mere end de få dage, som blev oplyst på mødet.

Vedrørende de udenlandske arbejdere, som ikke var på pladsen ved kontrolbesøget i marts 2015, blev der henvist til anpartshaver og ikke til formændene eller til [virksomhed5]s direktør.

Henses hertil forekommer det sandsynligt, at det ikke udelukkende er [virksomhed5], som anført i kontrakten, der tager beslutninger omkring personaleforhold.

Arbejdsudlejeskatten er beregnet ud fra det fulde kontraktbeløb, idet underentreprenøren ikke har kunnet oplyse, hvor stor del af den månedlige kontraktsum, der vedrører lønudgifter.

SKAT har således beregnet arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 15. februar – 1. august 2015 med i alt 682.591 kr. samt pålagt selskabet fra den 1. august 2015 at indeholde og indberette arbejdsudlejeskat for udenlandske medarbejdere.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, samt at der ikke foreligger arbejdsudleje men derimod entreprise.

Vedrørende ugyldighedsindsigelsen har repræsentanten gjort gældende, at SKAT ikke har foretaget en selvstændig prøvelse.

[virksomhed2] ApS har drevet aktivitet med minkfarm fra den 1. februar 2015. Der er ved selskabets påbegyndelse af driften af minkfarmen indgået en entreprisekontrakt med [virksomhed5] for perioden 15. februar 2015 - 31. december 2015. Der er for de ydelser entreprenøren skal levere i den samlede aftaleperiode en samlet entreprisesum på 4.311.185 kr.

Selskabet har fra begyndelsen af driften af minkfarmen ønsket at lægge en række af de opgaver, der er forbundet med driften af farmen hos en fremmed driftsoperatør. Selskabet har derfor indgået en entreprisekontrakt med selskabet [virksomhed5]. Entreprisekontrakten indeholder en beskrivelse af de konkrete arbejdsopgaver, der er tale om, og som [virksomhed5] som entreprenør skal levere i henhold til kontrakten.

Det er værd at bemærke, at selskabet ikke tidligere har drevet minkfarmen, og at der derfor ikke er tale om, at der outsources arbejdsopgaver, som selskabet selv tidligere har udført.

Når man læser SKATs afgørelse, får man det modsatte indtryk, nemlig at selskabet outsourcer arbejdsopgaver, selskabet selv tidligere har udført, men det er altså ikke korrekt.

Efter entreprisekontrakten har [virksomhed5] ansvaret for en række i entreprisekontrakten nærmere definerede opgaver vedrørende minkfarmens daglige drift. Instruktionsbeføjelsen overfor de medarbejdere som [virksomhed5] vælger at benytte til disse opgaver, ligger alene hos [virksomhed5]. Ledelsen i [virksomhed2] ApS har således ingen instruktionsbeføjelse overfor de personer, som [virksomhed5] vælger at ansætte til udførelsen af de opgaver, der ligger i entreprisekontrakten.

Det følger af SKATs afgørelse, at SKATs behandling af denne sag bygger på den kontrol, som SKAT gennemførte på ejendommen i 2014. [virksomhed2] ApS har dog først overtaget ejerskabet af minkfarmen den 1. februar 2015, og selskabet var derfor ikke ejer af minkfarmen, da SKAT gennemførte sin kontrol. SKATs resultat af denne kontrol kan derfor ikke lægges til grund ved afgørelsen af denne sag. SKATs henvisning til oplysninger i RUT-registreret ligger endvidere efter repræsentantens opfattelse også for en periode forud for selskabets overtagelse af ejendommen.

SKAT har anført, at man ved begge kontroller har konstateret, at der var udlånt medarbejdere til andre minkfarme. Dette er ikke den helt korrekte udlægning af situationen. [virksomhed2] ApS har ikke haft drift før 1. februar 2015 og kan således ikke før dette tidspunkt have "udlånt" nogen medarbejdere.

SKAT har anført, at det ikke anses for muligt alene at udlicitere en del af arbejdet på minkfarmen, idet både pasning og fodring, rengøring m.v. påvirker minkens velfærd. Dette er repræsentanten enig i. Hun er dog ikke enig i, at det forhold at samtlige opgaver påvirker dyrenes velfærd, skulle medføre, at en del af opgaverne ikke skulle kunne udliciteres. Det kan i den forbindelse oplyses, at rengøring af burene ikke sker på et tidspunkt, hvor dyret er placeret i buret.

Repræsentanten har oplyst, at entreprisekontrakten er fulgt 100 %. Med SKATs udtalelse får man det indtryk, at det er SKATs opfattelse, at hvis entreprisekontrakten var fulgt, ville det have påvirket dyrevelfærden negativt, og da der ikke var dyrevelfærdsproblemer på minkfarmen, må det betyde, at kontrakten ikke er fulgt.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er hold i SKATs begrundelse, og hun har noteret sig, at det ikke fra SKATs side er dokumenteret, at der skulle være en sammenhæng mellem outsourcing af arbejdsopgaver og dyrenes velfærd.

Det forhold, at den danske driftsleder fører tilsyn med og kontrollerer arbejdet for derved at sikre dyrevelfærden kan ikke medføre, at instruktionsbeføjelsen overgår til [virksomhed2] ApS. Der er alene tale om en tilsynsopgave, som ikke adskiller sig fra det tilsyn enhver entreprenør eller hvervgiver vil føre med en underleverandør eller underentreprenørs arbejde for virksomheden. Det er klart, at konstateres der ved dette tilsyn forhold, som [virksomhed2] ApS ikke er tilfreds med, reklameres der overfor [virksomhed5], sådan at det eventuelle mangelfulde arbejde kan udbedres.

Det er repræsentantens opfattelse, at man med entreprisekontrakten klart har afgrænset de opgaver, som [virksomhed5] skal foretage som entreprenør.

Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at [virksomhed5] ved indgåelsen af entreprisekontrakten har en klar selvstændig økonomisk risiko. Selskabet har indgået en entreprisekontrakt med en fast pris. Det er således [virksomhed5], der bærer en erhvervsmæssig og økonomisk risiko, hvis selskabet ikke kan udføre de definerede opgaver på den tid, som selskabet har kalkuleret er nødvendig for udførelsen af den enkelte opgave. Det forhold, at der er tale om arbejdsopgaver, der ikke kræver en længerevarende uddannelse, medfører ikke i sig selv, at [virksomhed5] ikke har påtaget sig en økonomisk risiko. At denne risiko skulle være af teoretisk karakter, som anført af SKAT, er ikke korrekt, og er på ingen som helst måde underbygget med et konkret eksempel, som bygger på den indgåede entreprisekontrakt.

Repræsentanten har henvist til SKM2010.255.SR, hvor det blev bekræftet, at produktion af agurker blev anset for entreprisekontrakter og ikke arbejdsudleje. Produktion af agurker anses efter repræsentantens opfattelse for rutinepræget og ikke noget, der kræver en længerevarende uddannelse eller ofte instruktion af medarbejderne.

Vedrørende pelsning af mink har SKAT anført, at hvis pelsningen ikke er foretaget korrekt, anses det ikke for muligt at omgøre arbejdet. Hvis der er tale om gentagne fejl vil man naturligvis gøre indsigelse, idet [virksomhed5] da har valgt at anvende personale, som ikke besidder de nødvendige kompetencer. I en sådan situation vil man anmode [virksomhed5] om at anvende det passende personale, og i modsat fald vil man finde en anden til at løse opgaven.

Repræsentanten er endvidere ikke enig med SKAT i, at driftslederens rolle i [virksomhed2] ApS skulle indikere, at det er driftslederen og ikke [virksomhed5], der har instruktionsbeføjelsen. Som det er udtrykt i forslaget til afgørelse, er der endnu engang alene tale om en indikation og ikke en dokumenteret tilgang til de fremførte påstande.

SKAT anfører under instruktion, at "da der skal pelses op til 170.000 mink, vil det for personalet hurtigt blive rutine arbejde, og der vil således ikke være behov for løbende instruktion."

Hvorvidt eller hvor ofte der måtte være et instruktionsbehov er ikke afgørende for vurderingen af, hvem der har instruktionsbeføjelsen. Uanset hyppigheden af behovet kan det da fastslås, hvem der har instruktionsbeføjelsen, når der er behov for den. Man kan ikke, som SKAT indikerer, antage, at den nok ligger hos hvervgiveren, når den ikke er hyppig. Man må tage konkret stilling til forholdet. Som tidligere anført er det [virksomhed5], der har instruktionsbeføjelsen.

Som det følger af kontrakten med [virksomhed5], som er gældende fra den 1. februar 2015, er det [virksomhed5], der vælger, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til opgaven. Hvis de skønner, at de i en periode kan løse opgaven med et mindre antal medarbejdere, står det [virksomhed5] frit for at flytte medarbejdere til andre opgaver, herunder til at løse entrepriseopgaver selskabet måtte have indgået med andre tilsvarende danske virksomheder. Det er ikke [virksomhed2] ApS, der beslutter, at der skal "udlånes" medarbejdere.

SKAT har anført, at et krav til outsourcing er, at de ydelser som den udenlandske virksomhed udfører klart kan afgrænses over for den danske virksomhed.

Det krav er her klart opfyldt, da det som tidligere omtalt klart fremgår af kontrakten med [virksomhed5], hvad det er for opgaver, selskabet som entreprenør skal udføre.

Med hensyn til risiko har repræsentanten anført, at selskabet har en klar risiko. Der er indgået en entreprisekontrakt med en fast pris for det arbejde, der skal udføres. [virksomhed5] må selv som entreprenør bære risikoen for, at arbejdet kan udføres til den aftalte pris, samt risikoen for om arbejdet udføres korrekt, eller om der er udført opgaver, der må laves om for selskabets regning som følge af, at opgaven ikke er udført tilfredsstillende i første omgang.

Vedrørende personaleforhold har repræsentanten anført, at der ikke som antaget af SKAT er henvist til anpartshaver. For det første fremgår det ikke, hvem der har foretaget henvisningen. Der ud over har repræsentanten anført, at det er helt naturligt, at hvis en offentlig myndighed henvender sig på en selskabsadresse, vil der blive henvist til selskabets ledelse. Det er ikke det samme, som at selskabets ledelse har instruktionsbeføjelsen overfor samtlige personer, der befinder sig på adressen.

SKATs udtalelse

SKAT har i anledning af klagen udtalt, at det fremgår af de faktiske oplysninger i sagsfremstillingen, at driftslederen [person1] henviste til anpartshaver.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, er ansættelsen vedrørende arbejdsudlejeskat ikke alene fo­ retaget på grundlag af ovennævnte forhold men derimod efter en samlet vurdering af samtlige fo­ religgende oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. For aftaler indgået eller ændret den 19. september 2012 eller senere har ændringen virkning fra og med den 19. september 2012. For aftaler indgået før denne dato har ændringen virkning fra den 1. oktober 2013.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens 43, stk. 1.

Af samme lovs 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale ar­ bejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ved vurderingen af forholdet entreprise/arbejdsudleje ses på karakteren af de arbejdsydelser, der leveres af den udenlandske virksomheds ansatte. Det er vigtigt at fastslå, om tjenesteydelserne udgør en integreret del af virksomhedens forretningsaktiviteter, og om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Endvidere skal det vurderes, om den danske virksomhed har udskilt arbejdsopgaven til en anden selvstændig udenlandsk virksomhed som følge af outsourcing på mere permanent basis.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises bl.a. til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.

Der foreligger ikke ugyldighed af SKATs afgørelse. Der er lagt vægt på, at SKATs afgørelse vedrører forholdene på [virksomhed2] ApS efter SKAT i marts 2015 har aflagt et besøg på minkfarmen. SKAT anses derfor for at have truffet afgørelse som følge af de faktiske omstændigheder for [virksomhed2] ApS, og det ses ikke at have afgørende betydning, at der er lagt vægt på forhold vedrørende driften i [virksomhed1] ApS, idet der er tale om samme minkfarm. Der er endvidere lagt vægt på, at SKAT har udsendt såvel forslag til afgørelse som afgørelse til [virksomhed2] ApS, hvorfor dette selskab har haft mulighed for at komme med indsigelser hertil.

Der er efter en samlet vurdering tale om arbejdsudleje i det foreliggende tilfælde. Der er lagt vægt på, at det udførte arbejde omfatter ydelser, der må anses for integreret i virksomhedens forretningsområde, idet bemærkes, at driften af minkfarmen ikke kan foretages uden ansatte eller indlejede ansatte til at udføre sædvanlige arbejdsopgaver på en minkfarm. Det er tillige tillagt vægt, at arbejdet foregår på den danske virksomheds område, og at den danske virksomhed må anses for at bære risikoen for resultatet af minkfarmen. Den danske virksomhed må reelt alene anses for at have købt arbejdskraft til minkfarmen.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der ikke forelig­ ger et entrepriseforhold men derimod arbejdsudleje, hvorfor selskabet er indeholdelsespligtigt af A­ skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af løn til arbejderne.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og ar­ bejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kilde­ skattelovens 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de pågældende.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selskabet er derfor pligtigt til fra den 1. august 2015 at indeholde og indberette arbejdsudlejeskat for udenlandske medarbejdere.

Vedrørende SKATs talmæssige opgørelse lægges det til grund, at vederlaget på 1.917.392 kr. vedrører perioden 15. februar – 31. juli 2015, jf. bilag til kontrakt af 15. februar 2015. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte princippet for SKATs talmæssige opgørelse, hvorfor A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal beregnes af det samlede beløb på 1.917.392 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.