Kendelse af 30-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 15-3266822

Klagepunkt	SKAT s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2012
Forhøjelse af overskud af virksomhed	29.012 kr.	0 kr.	40.150 kr.
Nedsættelse af klagers A-indkomst med			11.138 kr.
Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 B	36.096 kr.	36.094 kr.	36.096 kr.
Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 C	18.464 kr.	47.733 kr.	18.464 kr.
Indkomståret 2013
Forhøjelse af overskud af virksomhed	17.304 kr.	0 kr.	62.284 kr.
Nedsættelse af klagers A-indkomst med			44.980 kr.
Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 B	65.295 kr.	65.295 kr.	65.295 kr.
Fradrag for udgifter til befordring, jf. LL § 9 C	3.701 kr.	4.257 kr.	3.701 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. maj 2005 og ophørte den 2. januar 2015. Virksomheden var registreret med branchekoden ”692000 Bogføring og revision: skatterådgivning”.

Klageren anmodede den 12. juli 2015 SKAT om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 for så vidt angår overskud af virksomheden og fradrag for kørsel/befordring.

Af anmodningen fremgår følgende:

”(...)

Overskud 2012 rettes til 30.913

Kørsel 124 dage til 5 kunder

Skal gerne selv taste

Underskud 2013 rettes til -31.213

Kørsel 106 dage til 4 kunder

Skal gerne selv taste

(...)”

SKAT har ved afgørelse af 16. september 2015 ændret grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2012 og 2013 delvist i overensstemmelse med klagerens opgørelse i genoptagelsesanmodningen.

Overskud af virksomhed

Indkomståret 2012

Der er i virksomhedens regnskab fratrukket og medregnet en række omkostninger, der påvirker størrelsen af virksomhedens overskud.

Der er medregnet 4.228 kr. og 6.910 kr., samlet 11.138 kr., som A-indkomst fra virksomheden til klageren, som er indberettet som udbetalt løn fra virksomheden, men som ikke er fratrukket i resultatopgørelsen.

På kontoen ”A-skat, B-skat, AMB, AUD bidrag” er der bogført betalt B-skat med samlet 3.664 kr.

På kontoen ”kasse” er fratrukket 1.827 kr. for skyldig moms.

På kontoen ”telefon og internet” er der bogført 8.220 kr. Der er ikke medregnet værdi af privat benyttelse af virksomhedens telefon og internetforbindelse.

Klageren anmodede SKAT om, at overskud af virksomheden ændres til 30.913 kr.

I forbindelse med opgørelsen af virksomhedens overskud har klageren bemærket følgende:

”(...)

A- indkomst fra virksomhed, er krediteret mellemregningskonto, skyldig beløb mellem virksomhed og undertegnede

Konto A-skat, B-skat osv, krediteret mellemregningskonto, skyldig beløb mellem virksomhed og undertegnede

Kasseregnskab er en momskladde, der indeholder tidligere indberetninger af moms

Kr.1.827 udgør skyldig moms, placeret på Momskonto, ikke som anvendt fradrag

Overskud af virksomhed:

30.913,00

83.827,50 fradrag ikke udbetalt/ = udlæg

11.138 udbetalt/ udlæg

3.664,00 betalt /udlæg

1.827,00 skyldig-

2.500,00 skyldig-

(...)”

SKAT har ved brev af 20. maj 2015 og efterfølgende årsopgørelse af 18. juni 2015 ansat overskuddet af klagerens virksomhed før renter til 16.457 kr.

Indkomståret 2013

Der er i virksomhedens regnskab fratrukket og medregnet en række omkostninger, der påvirker størrelsen af virksomhedens overskud.

Der er medregnet 44.980 kr. som A-indkomst fra virksomheden til klageren, som er indberettet som udbetalt løn fra virksomheden, men som ikke er fratrukket i resultatopgørelsen.

På kontoen ”A-skat, B-skat, AMB, AUD bidrag” er der fratrukket betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag med samlet 3.926 kr.

På kontoen ”kasse” er der medregnet 15.841 kr. for et momstilgodehavende.

Der er fratrukket 3.610 kr. for udgifter til varme, el, olie m.v. vedrørende klagerens private bolig.

På konto ”telefon og internet” er der bogført samlet 10.482 kr. Der er ikke medregnet værdi af privat benyttelse af virksomhedens telefon og internetforbindelse.

Klageren anmodede oprindeligt SKAT om, at overskud af hendes virksomhed blev ændret til

-31.213 kr.

Klageren indsendte dog den 12. august 2015 et nyt regnskab til SKAT, hvoraf det fremgår, at nettoresultatet af klagerens virksomhed er 132.489 kr. Ændringen af virksomhedens nettoresultat skyldtes, at der havde været fratrukket tab på samme debitorer to gange.

Befordringsfradrag

Indkomståret 2012

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger fra SKAT Tast Selv, at klageren i perioden 1. august 2012 til 31. oktober 2012 var ansat i [virksomhed2] ApS, og at hun har arbejdet der i 270 timer.

Klageren har oplyst, at hun i 124 dage i resten af 2012 har haft erhvervsmæssig kørsel til fem kunder i forbindelse med sin virksomhed.

Det fremgår af kørselsregnskabet, at klageren har haft følgende fem kunder ligesom antallet af dage, der er kørt til/fra disse kunder, fremgår:

”(...)

36 dage [by1]

26 dage [virksomhed3] på privat adr.

56 dage advokat

3 dage Outcome

3 dage [virksomhed4]

(...)”

Klageren har oplyst, at hun ikke var ansat på [adresse1], men at hun arbejdede for en kunde på faktura, og at det ikke er hendes arbejdsgiver.

Klageren har i forbindelse med opgørelsen af sit befordringsfradrag bemærket følgende:

”(...)

[adresse1] 130 dage = 24.310 km fra trukket 24 km pr. dag, 130 x163 km = 21.190 km

x 2,10 = 44.499 kr. kørt i 2012, som lønmodtager, jeg har været her privat siger Skat

Indtægt løn som lønmodtager 115.578,15 [adresse1] 26, inkl. moms, fratrækkes salg

kr.135.275,00 = salg 19.696,85 m/ moms

Skyldig Am bidrag 9.246,25-

Skyldig A Skat 45.075,47-

= 61.256,43 kr.

I alt 61.256,43 kr. fratrukket 44.499 i alt kr.16.757,43

Erhvervskørsel ifølge 60 dages regel:

94 dage af 3,80 x 9.498,50 km = 36.094,30 kr.

[adresse2] ansat 54 dage:

54 x 73 km = 3.942 km x 2,10 = 8.278.20 kr.

Alle skatter og bidrag afregnet

Km kørt i 2012

34.630,50 KM

5.044,00 kr.-

+ 44.499,00 kr.

+ 36.094,30 kr.

+ 8.278,20 kr.

I alt 83.827,50 kr.

(...)”

Klageren har i henhold til det indsendte kørselsregnskab kørt til [adresse1] 56 dage.

Der fremgår ikke nogen registrerede befordringsforhold på klagerens skatteoplysninger i Tast Selv. SKAT har foretaget en beregning af klagerens kørsel, der berettiger til befordringsfradrag i 2012.

Af SKATs beregning fremgår, at klageren i 2012 er berettiget til fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 36.096 kr. og derudover er berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på 18.646 kr.

Indkomståret 2013

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger fra SKAT Tast Selv, at klageren i perioden 1. august 2013 til 30. september 2013 var ansat på [virksomhed5]. Klageren havde 32 arbejdsdage i nævnte periode og havde 98 km til arbejdsadressen, svarende til et samlet befordringsfradrag på 5.044 kr.

Klageren har oplyst, at alle de kørte kilometer i 2013 er foretaget som selvstændig som led i hendes virksomhed og er foretaget over 106 dage til fire kunder.

Det fremgår af kørselsregnskabet, at klageren har haft følgende fire kunder og antallet af dage, der er kørt til/fra disse kunder:

”(...)

29 dage [virksomhed6]

73 dage [virksomhed3] på privat adr.

2 dage Outcome

3 dage kurator [by1]

(...)”

For så vidt angår de 73 dages kørsel til [virksomhed3] er der tale om [virksomhed3] v/[person2], der er beliggende på [adresse3], [by2].

Klageren har hertil oplyst, at hun ikke var ansat af [virksomhed3], men at hun arbejdede for en kunde på faktura, og at det ikke var hendes arbejdsgiver.

Klageren har i forbindelse med opgørelsen af sit befordringsfradrag bemærket følgende:

”(...)

96 dage 17093 km x 3,82 = 65.295,00 kr.

194,5 fratrukket 24 km = 170,5 km x 2,13 = 2.216,5 kr.

170,5 fratrukket 21 km = 149,5 km x 1,05 = 2.040,67 kr.

Indtægt virksomhed 192.255,00 fratrækkes 22.431,25 = 169.823,75 kr. salg inkl. moms

Løn som lønmodtager kr.22.431,25 kr.

Skyldig Am-bidrag 1.794,50 kr.

Skyldig A-skat 8.748,18 kr.

= 11.888,57 kr. fratrukket befordring i alt kr.7.631,40

(...)”

SKAT har foretaget en beregning af klagerens kørsel, der berettiger til befordringsfradrag i 2013.

Af SKATs beregning fremgår, at klageren i 2013 er berettiget til fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 65.295 kr. og derudover er berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på 3.701 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed med henholdsvis 29.012 kr. og 17.304 kr., ligesom SKAT har godkendt yderligere befordringsfradrag på henholdsvis 18.464 kr. og 3.701 kr. i indkomstårene 2012 og 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Indkomstår 2012

(...)

SKATs bemærkninger og endelige afgørelse

Overskud af virksomhed

A-skat, B-skat og skyldig moms er medregnet i de omkostninger, der er fratrukket i overskud af virksomhed.

Da der er godkendt fradrag for løn inkl. A-skat og der ikke er fradragsret for skyldig moms. fastholder SKAT, at der ikke kan indrømmes fradrag for disse beløb.

Befordringsfradrag

Anvendelse af 60 dages reglen i ligningslovens § 9B, medfører ikke, at SKAT anser dig for at være ansat i virksomheden og det medfører heller ikke, at indtægten bliver A-indkomst.

Ligningslovens § 9 B beskriver reglerne for, hvornår befordring skal anses for at være erhvervsmæssig befordring.

Hvis du kører ud til samme kunde i mere end 60 dage inden for 12 måneder, så bliver kundens adresse en fast arbejdsplads og dermed anses kørslen ikke for at være erhvervsmæssig.

Perioden afbrydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden du sidst har været på arbejdspladsen.

Erhvervsmæssig befordring fratrækkes som driftsudgift i virksomheden.

Fradrag for befordring, der ikke er erhvervsmæssig skal beregnes efter reglerne i ligningslovens § 9C og fratrækkes som lønmodtagerudgift.

Du skriver, at du har kørt til [adresse1] i 130 dage. Ifølge det indsendte kørselsregnskab, har du kørt til denne adresse i 56 dage.

Det er herefter SKATs opfattelse, at de indsendte oplysninger ikke kan danne grundlag for at ændre SKATs opgørelse af erhvervsmæssig og privat befordring, jf. opgørelse fremsendt den 20. august 2015.

SKAT fastholder derfor, at fradrag for erhvervsmæssig befordring kan godkendes med 36.096 kr. og at du kan få yderligere fradrag for befordring mellem hjem og arbejde med 18.464 kr.

Indkomstår 2013

(...)

SKATs bemærkninger og endelige afgørelse

Overskud af virksomhed

I det nu indsendte regnskab, har du opgjort nettoresultat af virksomheden til 132.489 kr.

Forskellen mellem tidligere opgjort resultat – 31.213 kr. og 132.489 kr. udgør 163.702 kr.

Du anerkender således SKATs ændring om, at tab på debitorer ikke kan fratrækkes 2 gange.

Det er herefter SKATs opfattelse, at nettoresultat af virksomhed, 132.489 kr. skal ændres således:

Nettoresultat, jf. regnskab modtaget den 1. september 2015 132.489 kr.

Fratrukket erhvervsmæssig befordring 65.236 kr.

Godkendt, jf. ligningslovens § 9B og SKATs

opgørelse, fremsendt den 20. august 2015 65.295 kr. - 59 kr.

Da du har medregnet løn fra din virksomhed som

A-indkomst, kan der godkendes fradrag for denne

løn i overskud af virksomhed efter bestemmelsen i

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a - 44.980 kr.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til dig selv,

er medregnet i de 44.980 kr.

Du kan derfor ikke få fradrag for dette beløb igen 3.926 kr.

Under kontoen – kasse, har du medregnet 15.841 kr. Ifølge

Kontospecifikationen, er det tilgodehavende moms.

Tilgodehavende moms skal ikke medregnes til indkomsten -15.841 kr.

Du kan ikke få fradrag for afgifter af varme og olie

da udgiften ikke kan anses for at være en driftsomkostning

for virksomheden, fordi udgiften vedrører din bolig,

jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a 3.610 kr.

Som anført i SKATs brev at den 20. maj 2015, skal du

medregne værdi af privat benyttelse af virksomhedens

telefon m.v. jf. ligningslovens § 16, stk. 12 og 14 2.500 kr.

Overskud af virksomhed bliver herefter 81.645 kr.

Tidligere ansat overskud af selvstændig virksomhed før renter,

jf. SKATs brev af den 20. maj 2015 og årsopgørelse dannet i

dine personlige skatteoplysninger den 18. juni 2015 64.341 kr.

Overskud af virksomhed, jf. ovenfor 81.645 kr.

Ansat overskud af virksomhed forhøjes herefter med 17.304 kr.

Der er ikke fremsendt nye faktiske oplysninger vedrørende:

Løn, 44.980 kr., A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, 3.926 kr., tilgodehavende moms, 15.841 kr. og værdi af fri telefon, kr. 2.500.

Du oplyser, at du ikke skal have fradrag for udgifter til regnskabsmæssig assistance, fordi du ikke har modtaget en faktura.

Det er SKAT enig i, da fradrag ikke kan indrømmes, hvis der ikke er en retlig forpligtigelse til at afholde udgiften og forpligtelsen først opstår, når du modtager en faktura.

Tidligere godkendt fradrag for regnskabsmæssig assistance tilbageføres derfor.

Befordringsfradrag

I indsigelse modtaget den 1. september 2015 fremfører du. at du ikke er ansat på [adresse3], men arbejder for en kunde på faktura, og det er ikke din arbejdsgiver. Skat opgør derved kørselsregnskab forkert.

SKATs kommentarer og endelige afgørelse

Anvendelse af 60 dages reglen i ligningslovens § 9B, medfører ikke, at du skal anses for at være ansat i virksomheden og det medfører heller ikke, at indtægten bliver A-indkomst.

Ligningslovens § 9 B beskriver reglerne for, hvornår befordring skal anses for at være erhvervsmæssig befordring.

Hvis du kører ud til samme kunde i mere end 60 dage inden for 12 måneder, så bliver kundens adresse en fast arbejdsplads og dermed anses kørslen ikke for at være erhvervsmæssig.

Perioden afbrydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden du sidst har været på arbejdspladsen.

Erhvervsmæssig befordring fratrækkes som driftsudgift i virksomheden.

Fradrag for befordring, der ikke er erhvervsmæssig skal beregnes efter reglerne i ligningslovens § 9C og fratrækkes som lønmodtagerudgift.

SKAT fastholder derfor, at fradrag for erhvervsmæssig befordring kan godkendes med 65.295 kr., jf. ligningslovens § 9 B og at fradrag for befordring mellem hjem og arbejde kan godkendes med 3.701 kr. jf. ligningslovens § 9C.

Reglerne om erhvervsmæssig befordring er beskrevet i SKATs juridiske vejledning, afsnit.A.4.3.3.3.1. - Den erhvervsmæssige befordring, generelle regler.Heri står bl.a.:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder er erhvervsmæssig.

Overstiger antallet af arbejdsdage på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast, og befordringen dermed for privat.

Perioden afbrydes alene ved, at der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden personen sidst har været på arbejdspladsen som nævnt i Ligningslovens § 9 B , stk. 1, litra a. Se § 9 B, stk. 2. Også her er det afgørende befordringen direkte mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Har den skattepligtige ikke været på en bestemt arbejdsplads som dagens første eller sidste arbejdsplads i 60 arbejdsdage i træk, begynder en ny 60-dages periode. Det er derimod uden betydning, om han eller hun er mødt frem på arbejdspladsen midt på dagen efter at have været på en anden arbejdsplads.

At kørslen bliver privat betyder, at fradrag for befordring herefter skal beregnes efter de almindelige regler for befordring mellem hjem og arbejde, som fremgår af ligningslovens § 9C.

(...)”

SKAT er i udtalelse af 8. januar 2016 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Klager anfører, at jeg ikke kan forstå regnskabet, der forgår på mellemregnskabet mellem undertegnede og undertegnedes virksomhed, er der hermed oprettet en konto der hedder betalt privat.

På denne konto er der debiteret(hævet) krediteret(udlæg), hermed burde der ikke herske nogen tvivl, om udbetalinger er selv taget fradrag.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er afgørende om betaling er sket af private midler og ført på mellemregning eller om der er sket udbetaling fra virksomheden via mellemregning.

Det afgørende er, om udgiften kan anses for en driftsomkostning, der skal fratrækkes i virksomheden eller om der er tale om en privat udgift, der enten ikke kan trækkes fra eller kan fratrækkes i anden indkomst uden for virksomheden.

Det skal bemærkes, at jeg er klar over, at klagers A-indkomst skulle have været nedsat til 0 og der ikke skulle have været foretaget fradrag for løn i virksomheden, da der er tale om en enkeltmandsvirksomhed og klager har udbetalt løn til sig selv.

Det har dog ingen betydning for beregning af skatten, da begge beløb indgår i den personlige indkomst.

(...)”

Skattestyrelsen er den 21. oktober 2021 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen traf afgørelse i genoptagelsessagen den 16. september 2015.

Skattestyrelsens begrundelse

Overskud af virksomhed

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Omklassificering af indkomst

Det følger af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, at virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Skattestyrelsen har i afgørelsen givet klageren fradrag i virksomheden for A-indkomst. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at der ikke skulle gives fradrag for A-skat, da klageren ikke har været lønmodtager. Skattestyrelsen finder i lighed med Skatteankestyrelsen, at A-skatten skal sættes til 0 kr. De 11.138 kr. og 44.980 kr., der tidligere blev anset for A-indkomst i indkomstårene 2012 og 2013 skal medregnes i virksomhedens skattepligtige overskud. Overskuddet bliver beskattet som personlig indkomst efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Fri telefoni og internet

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 12. at personer der får stillet fri telefon og/eller internet til rådighed af en arbejdsgiver er skattepligtig heraf med et grundbeløb på 2.500 kr. pr. år. (2010 års niveau). Af ligningslovens § 16, stk. 14 fremgår bl.a. at ” stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, isommerhuset el.lign”.

Skattestyrelsen fastholder at klageren skal beskattes for fri telefoni og internet i indkomstårene 2012 og 2013.

Vedrørende fradrag for betalt skat

Der er fratrukket betalt B-skat på 3.664 kr. i indkomståret 2012 og betalt A-skat på 3.926 kr. i indkomståret 2013. Der er ikke fradragsret for betalt A- og B-skat. Der er i indkomståret 2012 fratrukket skyldig moms med 1.827 kr. Skyldig moms kan ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Vedrørende behandling af moms i virksomheden

Der er i indkomståret 2012 fratrukket skyldig moms med 1.827 kr. Skyldig moms kan ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen finder at virksomhedens omsætning skal forhøjes med 1.827 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har i indkomståret 2013 medregnet et momstilgodehavende på 15.841 kr. i virksomhedens indkomst. Skattestyrelsen finder, at momstilgodehavende ikke skal indgå i virksomhedens indkomstopgørelse. Som følge heraf nedsættes virksomhedens indkomst med 15.841 kr. i indkomståret 2013.

Fradrag for forsyning

Virksomheden har i indkomståret 2013 trukket 3.610 kr. for udgifter til varme, el, olie m.v. fra ved indkomstopgørelsen. Skattestyrelsen finder, at udgifterne vedrører klagerens private bolig, hvorfor udgifterne ikke kan anses for fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen finder, at der skal nægtes fradrag for private forsyningsudgifter på 3.610 kr. i indkomståret 2013.

Befordring

Hvis et kørselsregnskab skal kunne danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

•	hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
•	datoen for kørslen
•	den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•	bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabet rigtighed

Skattestyrelsen finder ikke at de fremlagde kørselsregnskaber opfylder formkravene, hvorfor de anses for mangelfulde.

Vestre Landsret har i dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM 2009.477 VLR fastslået, at hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.

Skattestyrelsen fastholder at vi var berettiget til at foretagen en skønsmæssig fastsættelse og fordeling af klagerens befordring efter ligningslovens §§ 9 B og 9 C, jf. SKM 2009.477 VLR.

Skattestyrelsen finder, at der ikke er fremlagt ny dokumentation der giver anledning til ændring af de foretagne skøn.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at det af SKAT opgjorte overskud for indkomstårene 2012 og 2013 af virksomheden ikke er korrekt.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Klage over afgørelse i brev af 24. november 2015, samt sagsbehandler og sagsbehandling i j.nr. 060865-0512 indkomstår 2012 og 2013

Sagsbehandling fra Skatteekspert [EA], tidl. [skattecenter1], nuværende [skattecenter2]

I det denne skatteekspert ikke kan forstå regnskabet, der forgår på mellemregnskabet mellem undertegnede og undertegnedes virksomhed, er der hermed oprettet en konto der hedder betalt privat

På denne konto, er der debiteret(hævet), krediteret(udlæg), hermed burde der ikke herske nogen tvivl, om udbetalinger og selv taget fradrag.

Skatteekspert [EA], er nu direkte årsag til underskud i undertegnedes virksomhed, idet denne fastholder, dennes regnskab, er korrekt udført.

Denne person har STADIG ikke opdaget, at omtalte fradrag ikke er registreret i skattemappen, samt Stadig ikke fattet, at man ikke skal betale skat af fradrag der ikke er udbetalt eller anvendt.

Alle relevante bilag sendt til Skatteankenævnet for indkomst år 2012 og 2013”

Som bilag til klagen er vedlagt brev af 25. januar 2016, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Undertegnede holder fast i, at Skats skatteekspert ikke kan forstå regnskabet, og om det er dennes eksperts 10 siders afgørelse, der gør at hun ikke selv kan finde rundt, vides ikke. Personens beregning af ekstra fradrag, af et fradrag, jeg for hende, selv har taget??

Hvordan?

Ingen befordring tastet 2012, 2013 ekstra befordring tastet af [EA], hvad har hun lavet med den oprindelige befordring? Og hvordan kan hun opkræve Skat af et fradrag der stadig ikke er udbetalt.

Konto betalt privat, er oprettet i det undertegnede har et voldsomt udlæg(kørsel) jeg ikke har fået fradrag for i min personlige skattemappe. Et aktiv i min virksomhed, idet bilen ikke er en firmabil.

[EA] trækker beløbet fra min netto indtægt, hvilket så igen må betyde, at [HK]’s momsregnskab er forkert.

Betyder dennes udregning så, at min salgsmoms 2012, udgør kr.16.390,00, og ikke 32.688,00, blot en ubetydelig lille difference på kr.16.298,00

Nu er jeg ydermere, gjort opmærksom på, at min A-indkomst, skulle have været nedskrevet til nul

Hvilket år? Jeg har lønindkomst både 2012 og 2013, og blot ubetydelige kr.117.260,00, der nu ingen betydning har for beregning af skatten.

Det er vist ikke helt korrekt.

Enten er denne ekspert umådelig dårlig til at forklare eller at udregne, når selv tidligere ansatte revisor, har den opfattelse, at det er undertegnede der skal have penge retur fra personskatter, og ikke betale Skat, men moms.

At Skatteekspert [EA] ønsker at udtale sig yderlig, før en afgørelse, finder jeg mærkværdig, hun har jo ikke bestilt andet end at træffe afgørelser.

Derfor er sagen nu i Skatteankestyrelsen

Det kan simpelthen ikke være korrekt at man skal aflevere 100 % indtjening til Skat, også af beløb, der på ingen måde, er indsat på min konto. Altså har jeg arbejdet gratis for kunder der enten ikke kan eller vil betale. Betalt Skat af udlæg, man normalt ville tage refusion for.

[EA]’s regnskab hænger ikke sammen med virkeligheden.

Min indtægt kr. 130.751 fra trukket mit udlæg 126.183,55, rest til øvrige udgifter 2012 4.567,45. +

Mit skattefrie kørselsfradrag, er derfor ikke hævet i 2012

Min indtægt kr.232.415 fratrukket mit udlæg 270.563,15, + løn 52.955, rest til øvrige udgifter 2013 kr. 91.103,15 –

Mit skattefrie kørselsfradrag, er derfor ej heller hævet i 2013

Enten skylder jeg i moms, eller også i personskatter. Det kan umuligt være i begge, da det har kostet mig kr.150.486,90 i transport, for en indtjening på kr.363.166,00 på 2 år, uden fradrag og før øvrige udgifter.

(...)”

Klageren har den 20. juni 2021 indsendt følgende bemærkninger:

”Det er korrekt at sagen drejer sig om befordrings fradrag, for årene 2011-2014, kørsel der er foretaget i privat bil, og hvor Skat mener at jeg skal betale både Skat og moms, af et privat tilskud til drift af virksomhed, personligt drevet

Alle bilag er afleveret til [HK], [skattecenter3] i 2015, samt en kollega fra [skattecenter2] i 2015

[HK]’s momsregnskab er forkert- hun har glemt at fratrække allerede indbetalte moms kroner i sit regnskab, medarbejderen fra [by3], har blot lavet et regnskab på, hvad jeg skal betale privat i Skat af virksomhedsoverskud, ikke hvad jeg har privat i fradrag, af personlig gæld + gæld fra virksomhed

Skat har afleveret et fejlregnskab til deres egen fordel

(...)”

Klageren har den 19. september 2021 indsendt følgende yderligere bemærkninger til sagen:

”(...)

Jeg er dømt personligt konkurs, uden dom 26.06.2015 af [finans1] og [finans2] A/S

Tror de 2 skatteansatte har blandet noget sammen, uden at de har haft forstand til det

Det jeg kan læse og fornemme på den nyelige fremsendte gældsopkrævning, er

Ingen kan finde ud af, hvornår jeg er lønmodtager, eller hvornår jeg er selvstændig

Jeg skal her skære det ud i pap

Undertegnede hæfter ikke som lønmodtager i et konkursbo, men det skriver Skat at jeg gør,

skatteopgørelsen 2011

Min godkendte befordring, selv om der er fratrukket 48 km pr. dag, er stadig ikke udbetalt, til virksomhed eller privat

jf. loven om ret til fradrag for befordring, er dette ikke fradragsberettiget som selvstændig

erhvervsdrivende, hverken privat eller som virksomhed, ifølge [EA]

Jeg vedhæfter her [finans1]s opgørelse/opfattelse af min virksomhed, uden at have haft en virksomhedskonto i Deres virksomhed”

Klageren er den 5. november 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger dertil:

”(...)

Jeg skal venligst anmode Landsskatteretten om at angribe og træffe Deres beslutning ud fra almidelig sund fornuft. Jeg dømmer hverken Skat eller Skatteankenævnet, for ikke at se sagen som den er. Der er ingen tvivl om at Skat har haft en kæmpe opgave med at fange banditter, samt at Skat er gået over den grænse med Deres EFI regnskabssystem, som var forældet ved ibrugtagning samt Deres lange sagsbehandlingstider.

Sagsfremstilling:

2011

Fra 01.01.2011 til 30.04.2011 var undertegnede 100 % A- lønmodtager

Som lønmodtager har jeg et personligt fradrag, et befordingsfradarg, samt rentefradrag for private betalte renteudgifter, samt ret til fradrag for befordring.

For dette kvitterer Skat med at jeg siden 01.02.2011 ikke har betalt A-Skat, og starter en gældsindrivelse af ikke afregnet A-skatter, det beløb der er en arbejdsgiveres pligt at tilbageholde fra undertegnede, samt at afregne disse til Skat. Dem skal jeg nu, dags dato selv afregne. Kildeskattelovens § 46 stk.3

Derfor kommer det noget bag på mig, at det er lykkes mig at have en indkomst som A- lønmodtager, på 4 måneder på kr.158.000 + at jeg skulle have modtaget supplerende indkomst fra min A-Kasse i samme 4 måneder, så jeg i alt kommer op på en indkomst på kr. 181.000 på 4 måneder. Kvitteres med et befordrigsfradrag på kr.4000,00, som A-lønmodtager.

01.05.2011 opstartes min enkeltmandsvirksomhed. I denne virksomhed, stiller jeg til rådighed, en bil, en telefon, en computer, internetforbindelse, mine egne købte private og betalte udgifter.

Lige nøjagtig her blev ”kassen” opfundet

Jeg var nødt til at have styr på hvad jeg havde hævet fra virksomheden, samt hvad jeg havde betalt privat uden fradrag for kørte killometer, fratrukket 24 km pr. dag, som jeg selv var villig til at indberette.

Jeg husker stadig [AA] og [HK] hånlige henvedelser, især hvor begge var på samtalen, samtidigt. De grinede af at jeg kunne logge mig virksomhedernes regnskabssystemer via fjernskrivebord.

Men jo, det var allerede opfundet dengang.

[HK] skreg af grin da jeg sagde, at hvis jeg ikke var fysisk på arbejdspladsen, havde jeg mulighed for at tilgå arbejdspladsen via fjernskrivebord hjemmefra, mon ikke dette grin er fjernet fra hendes ansigt, efter pandemien

Skat har aldrig troet på at nogen folk ikke arbejder som Skats personel.

Skats opfattelse af et betalt skyldig momskr.15.841, er registret som betalt moms i mit regnskab, ikke som medregnet i virksomhedens momstilgodehavende, undskyld – se regnskabet.

Kr.15.841 er betalt moms i 2011

For dette kvitterer Skat med at jeg skal betale skat, af min egen privat ejet bil, min egen private telefon, privat adgang til internet, samt et befordringsfradrag, jeg skal afregne til Skat.

[HK], moms ekspert, kan dog godt tilkendegive, at jeg har nogle former for befordrings fradrag, i et momsregnskab hvor jeg skal betale moms af moms. Min viste omsætning er min brutto omsætning salg inkl salgs moms, hertil kommer at jeg ikke har fradrag for købsmoms, betalt moms, eller et befordringsfradrag. I skats regnskab er det tydeligt at Skat har tydet mit regnskab som en netto omsætning. Ellers kan det ikke lade sig gøre at have oparbejdet en samlet skattegæld for skatteåret 2011, inkl. Renter tilskrevet af Skat.

Kilometer regnskabet 2011 & 2014, er slet ikke med i Skats endelige afgørelse af 15-12-2015, det har [HK] vist bevist fjernet fra sagens akter.

2012:

Dette er mig bekendt, næsten det eneste år jeg har levet mest af min virksomhed, uden fradrag af private udgifter, eller virksomheds udgifter

Her idømmes jeg til at betale skat af private betalte udgifter som virksomheds udgifter, moms på moms, skat af privat stillet til rådighed telefon, pc’er samt bil, m.m

Året hvor jeg tillader mig, at kører en løn, i min viksomhed i mit navn, med personlighæfte, decemeber 2012, som [AA] skulle have ”set, opdaget, registreret” med et NUL, men har glemt det.

På trods af at jeg har været ansat som A-lønmodtager, det meste af året, i andre virksomheder

Tab på debitore er ikke medtaget 2 gange, men flyttet fra 2013 til 2012 på [HK]s anmodning, en gang

2013:

Her er jeg ansat som A-lønmodtager, med et cvr nummer, som B-indtægt

Jeg betaler 55 % i Skat af indtægt som A-lønmodtager, ingen persolige fradrag, men skat af moms på moms, samt skat af befordring for virksomheden.

Skat af private betalte internetforbindelse, telefon, bil mm.

Jeg har haft B- indtægt som A-lønmodtager, siger Skat.

2014:

Jeg har haft B- indtægt som A-lønmodtager, siger Skat

Alle muligheder for fradrag i personlig og ikke personlig indkomst er fuldstændig fjernet. Det er muligt det står i min skattemappe at jeg har fradrag, personligt har der ikke været en udbetaling, men et direkte indhug i indtægter fra virksomhed, samt indtægt som A-lønmodtager, og uden fradrag for befordring

Der er absolut intet i mit regskab, der indikerer at jeg har udnyttet samtlige skatteregler i dagens Danmark, men aktindsigten i Skats sagfremstilling, der gang på gang, kan jeg læse i 2021, og så vil de også høres. De har haft fri adgang til alle oplysninger, alle bilag er fremsendt som ønsket, og alligevel, kan ingen af dem skelne privat/virksomhed fra hinanden.

Skat vil have Skat af Skat

Den fyret revisor, havde da i det mindste fat i noget rigtigt.

Da han åbenbart er klar over, man ikke kan taste km regnskab som selvstændig erhvervs drivenden, har han fratrukket samtlige kørte killometer, direkte i omsætningen inkl. Moms og kommer frem til at Skat skylder mig kr.80.000 i moms

Hans ønske om at undertegnede skal have en hvis form for fradrag for private El udgifter, er opfundet af ham selv, og det er ikke noget han har fået min tilladelse til.

Skat skylder mig kr.182.000 i befordrigsfradrag, dette er ikke udbetalte fradrags kroner, vel og mærke kørte killometer i privat bil, anvendt i min virksomhed med datoer oplyst til Skat, uden mulighed for selv at kunne taste disse datoer, i min skattemappe.

I udkastet til Skats afgørelse anno 2015, er 2011 og 2014 fuldstændig væk, mon ikke Skat har brugt lidt for meget tid på at placere alle oplysninger på 2 år, og har fået følgeskab af Skatteankestyrelsen.

(...)”

Retsmøde

Klageren nedlagde påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at klageren ikke havde godkendt regnskabet fra revisoren, og at SKATs medarbejder ikke var opmærksom på, at posteringerne vedrørende debitorer er inklusive moms. Klageren bemærkede desuden, at hun, efter at være blevet kontaktet af et elselskab, havde fået den opfattelse, at hun kunne lade el gå ind i virksomheden. Udgifterne til el blev dog betalt privat af klager. Klageren oplyste, at hun nu er klar over, at udgifter til el ikke kan gå igennem virksomheden.

Retsformanden bemærkede, at der ikke er påklaget forhold vedrørende moms, og at Landsskatteretten derfor ikke har kompetence til at tage stilling til dette spørgsmål.

Adspurgt af retsformanden om, hvorvidt revisoren har taget fradrag for udgifter til telefon, internet m.v. i regnskabet, forklarede klageren, at hun ikke ved det, da hun ikke har set regnskabet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, udgør den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri internetforbindelse, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, et grundbeløb på 2.500 kr. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår telefon, herunder internetforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, jf. ligningslovens § 16, stk. 14.

Indkomståret 2012

Klageren har i virksomhedens resultat medregnet 11.138 kr. som A-indkomst fra virksomheden. Landsskatteretten finder, at beløbet skal medregnes i klagerens personlige indkomst i det påklagede indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, og nedsætter herefter klagerens A-indkomst med 11.138 kr. Virksomheden har som følge heraf ikke samtidig ret til fradrag for lønudgiften.

Der er fratrukket betalt B-skat med 3.664 kr. Der er ikke hjemmel til at fratrække betalte skatter, hvorfor Landsskatteretten ikke kan godkende fradrag herfor.

Der er fratrukket skyldig moms med 1.827 kr. Skyldig moms kan ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor Landsskatteretten ikke kan godkende fradrag herfor.

Der er fratrukket udgifter til telefon og internetforbindelse med samlet 8.220 kr. Der er ikke i regnskaberne reguleret for en privat andel af udgifterne. Henset til at omkostningerne er afholdt af klagerens personlige virksomhed finder Landsskatteretten, at klageren har mulighed for at benytte virksomhedens telefon og internetforbindelse privat, hvorfor der således skal reguleres for værdien af den private benyttelse. Indkomsten ændres som følge heraf med 2.500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 12 og 14.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at overskuddet af klagerens virksomhed kan opgøres således:

Tidligere ansat overskud af virksomhed før renter, jf. årsopgørelse af 18. juni 2015		30.913 kr.

Klageren har fratrukket erhvervsmæssig befordring	53.799 kr.
Godkendt fradrag iht. ligningslovens § 9 B, jf. nedenfor	36.096 kr.	17.703 kr.

Betalt B-skat – ikke fradragsberettiget		3.664 kr.

Skyldig moms – ikke fradragsberettiget		1.827 kr.

Værdi af privat benyttelse af virksomhedens telefon		2.500 kr.

Overskud af virksomhed før renter udgør herefter		56.607 kr.

Tidligere ansat overskud af virksomhed før renter		16.457 kr.

Overskud af virksomhed forhøjes med		40.150 kr.

I forlængelse heraf finder retten, at virksomhedens overskud skal forhøjes med samlet 40.150 kr. i indkomståret 2012.

Indkomståret 2013

Klageren har i virksomhedens resultat medregnet 44.980 kr. som A-indkomst fra virksomheden. Landsskatteretten finder, at beløbet skal medregnes i klagerens personlige indkomst i det påklagede indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, og nedsætter herefter klagerens A-indkomst med 44.980 kr. Virksomheden har som følge heraf ikke samtidig ret til fradrag for lønudgiften.

Der er fratrukket samlet 3.926 kr. for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn til klageren. Der er ikke hjemmel til at fratrække betalte skatter. Landsskatteretten kan derfor ikke godkende fradrag herfor.

Klageren har medregnet 15.841 kr. for et momstilgodehavende, hvilket ikke skal medregnes i virksomhedens indkomst. Landsskatteretten finder, at beløbet således skal fratrækkes ved opgørelsen af overskuddet af klagerens virksomhed.

Der er fratrukket 3.610 kr. for udgifter til varme, el, olie m.v. Henset til at udgifterne vedrører klagerens private bolig, finder Landsskatteretten, at der ikke er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er fratrukket udgifter til telefon og internetforbindelse med samlet 10.482 kr. Der er ikke i regnskaberne reguleret for en privat andel af udgifterne. Henset til at omkostningerne er afholdt af klagerens personlige virksomhed finder Landsskatteretten, at klageren har mulighed for at benytte virksomhedens telefon og internetforbindelse privat, hvorfor der således skal reguleres for værdien af den private benyttelse. Indkomsten ændres som følge heraf med 2.500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 12 og 14.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at overskuddet af klagerens virksomhed kan opgøres således:

Nettoresultat iht. opdateret regnskab		132.489 kr.

Klageren har fratrukket erhvervsmæssig befordring	65.236 kr.
Godkendt fradrag iht. ligningslovens § 9 B, jf. nedenfor	65.295 kr.	-59 kr.

Betalt A-skat og AM-bidrag – ikke fradragsberettiget		3.926 kr.

Momstilgodehavende – medregnes ikke til indkomsten		-15.841 kr.

Udgifter til varme, el, olie m.v. – ikke fradragsberettigede		3.610 kr.

Værdi af privat benyttelse af virksomhedens telefon		2.500 kr.

Overskud af virksomhed før renter udgør herefter		126.625 kr.

Tidligere ansat overskud af selvstændig virksomhed før renter		64.341 kr.

Overskud af virksomhed forhøjes med		62.284 kr.

I forlængelse heraf finder Landsskatteretten, at virksomhedens overskud skal forhøjes med samlet 62.284 kr. i indkomståret 2013.

Befordringsfradrag

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, som omfatter:

a)	befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b)	befordring mellem arbejdspladser og
c)	befordring inden for samme arbejdsplads.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Den erhvervsmæssige befordring fratrækkes som en driftsomkostning.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

•	hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
•	datoen for kørslen
•	den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•	bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabet rigtighed

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM 2009.477 VLR.

Landsskatteretten bemærker at fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, hverken medfører, at den fradragsberettigede anses for at være ansat i virksomheden, eller at indtægten bliver A-indkomst.

Efter www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at indsigelser vedrørende Skatteforvaltningens sagsbehandling skal rettes til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse4], [...], [by4] eller mailboks klage-sagsbehandling@adst.dk.