Kendelse af 13-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2019

Faktiske oplysninger

Klageren drev i perioden fra den 21. oktober 2013 til den 8. september 2015 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden var registreret med branchekoden ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

Klageren ejer 50 % af ejendommen beliggende [adresse1] i [by1], som ifølge SKAT indeholder 2 lejemål til beboelse.

Skattesagen startede ved, at klageren blev udsøgt af SKAT i forbindelse med et projekt, som skulle undersøge skatteydere med lav eller ingen indkomst. SKAT forsøgte i den forbindelse at indhente dokumentation hos klageren, da klagerens beregnede privatforbrug ikke levnede tilstrækkelig plads til penge at leve for i de påklagede indkomstår.

SKAT har oplyst, at klageren ikke reagerede på SKATs henvendelser, og at SKAT derfor rekvirerede kontoudtog hos klagerens bank for perioden fra og med den 1. januar 2012 til og med den 31. december 2014. Skatteankestyrelsen har modtaget en kopi af kontoudtogene.

Det fremgår af klagerens R75 Kontrol- og udsøgningsblanket for 2014, at der blev indberettet udført arbejde under ”håndværk-/serviceordningen” med i alt 71.160 kr. i indkomståret 2014.

Klageren har ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed eller resultat af udlejning af ejendommen, beliggende [adresse1], for indkomstårene 2012-2014.

Klagerens skattepligtige indkomst blev i disse indkomstår selvangivet til 0 kr.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis 22.941 kr., 3.509 kr. og -87.274 kr. i indkomstårene 2012-2014.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 2012 således:

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 2013 således:

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 2014 således:

Klageren boede alene i de påklagede indkomstår. Betalingerne til [N] i privatforbrugsopgørelserne for de påklagede indkomstår udgjorde betalinger til klagerens datter, som ikke havde bopæl hos klageren.

Ifølge oplysningerne i Danmarks Statistisk udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år uden børn henholdsvis 198.311 kr., 187.615 kr. og 185.460 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Det fremgår af kontoudskrifterne fra klagerens bank for indkomstårene 2012-2014, at der er foretaget overførsler til og fra udlandet som følger:

SKAT har oplyst, at [...] er beliggende i Skotland, og driver virksomhed med stalking af hjortevildt mod betaling fra private jagtinteresserede.

Klageren har oplyst, at han var ansat i en skotsk virksomhed i de påklagede indkomstår.

Foruden de udenlandske overførsler fremgår det også af kontoudtogene, at der er foretaget adskillige overførsler til og fra familiemedlemmer, samt adskillige overførsler til [virksomhed2], [virksomhed3] m.v.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation vedrørende overførslerne til og fra udlandet eller til og fra familiemedlemmerne.

Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at klageren har været ude at rejse flere gange i de påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 138.353 kr., 117.193 kr. og 189.899 kr. for indkomstårene 2012-2014. Endvidere har SKAT skønsmæssigt ansat overskud af klagerens udlejningsvirksomhed til 30.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Det er SKAT´s opfattelse at der for årene 2012 og 2013 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed (for en del af perioden uregistreret virksomhed) jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven § 5, og Personskatteloven §3, stk. 1. Samtidig skal der ske afregning af moms jf. Momsloven § 4, stk. 1.

(...)

Du har ikke indsendt det forespurgte materiale, hvorfor SKAT kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger fratrækkes. Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Du har ikke fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med din virksomhed. Såfremt du efterfølgende fremlægger dokumentation for afholdte udgifter, vil skatteansættelsen kunne genoptages.

Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue. Danmarks Statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres. Ved dette skøn over dit privatforbrug har vi også henset til, at du har en datter fra et tidligere forhold.

Du bliver momsregistreret med din virksomhed [virksomhed1] 21/10-2013, og du har angivet købsmoms med 9.617 kr. for 4. kvartal, og dette udgør årets angivne momstilsvar på -9.617 kr. I 2014 har du angivet 950 kr. i salgsmoms (svarende til en omsætning på 3.800 kr.), hvilket svarer til dette års momstilsvar på 950 kr.

SKAT har opgjort dit privatforbrug for 2012 til 22.941 kr., 2013 til 3.509 kr. og 2014 til -87.274 kr.

Privatforbruget er opgjort således:

(...)

Følgende indsætninger og hævninger på dine bankkonti (ud fra kontoudtogene fra din bank) indikerer, at der eksisterer erhvervsmæssige indtægter, som ikke er beskattet for de omhandlede indkomstår:

Indkomstændringen er opgjort på følgende måde:

SKAT har på baggrund af de tilgængelige oplysninger omkring moms, kontoudtog fra banken, privatforbrug og øvrige oplysninger i sagen, opgjort overskud af virksomhed for 2012 til 168.353 kr., 147.193 kr. for 2013 og 219.899 kr. for 2014. Samtidig er salgsmoms for 2012 opgjort til 34.588 kr., 2013 til 29.298 kr. og 2014 til 47.475 kr. Opgørelsen er sket på baggrund af følgende:

Punktet medfører en forhøjelse af den personlige indkomst for indkomståret 2012 med i alt 168.353 kr. og 2013 med 147.193 kr. og 2014 med 219.899 kr. jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a og b samt Personskatteloven §3, stk. 1.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 2012-2014, samt at overskud af udlejningsvirksomhed nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Jeg ønsker at skats ændringer vedr. skatteår 2012, 2013 og 2014 bliver ændret. Der hævdes at jeg har indtægt i uregisteret virksomhed, hvilket ikke er tilfældet. Jeg var ansat i skotsk virksomhed i de nævnte år, og har altså ikke drevet selvstændig virksomhed.

Vedr. Udlejningsvirksomhed har jeg betalt B-Skat af beløbet, så her finder jeg heller ikke grundlag for en ekstra beskatning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4 (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens dagældende §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens dagældende § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens dagældende § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af dagældende mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Henset til antallet og arten af overførslerne til og fra klagerens bankkonti i de påklagede indkomstår, herunder overførslerne til [virksomhed2] og [virksomhed3], og indsætningerne og hævningerne, der relaterer sig til jagtaktivitet i Scotland finder Landsskatteretten, at klageren drev en selvstændig virksomhed i de påklagede indkomstår 2012-2014. I perioden inden klageren blev registreret med cvr-nummer, har virksomhedsdriften været uregistreret.

Klageren har ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed eller resultat af udlejning af ejendommen på [adresse1] i de påklagede indkomstår. Endvidere fremgår det af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klageren i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 havde et privatforbrug på henholdsvis 22.941 kr., 3.509 kr. og -87.274 kr.

Da klagerens privatforbrug i de påklagede indkomstår ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

SKAT har fastsat størrelsen af skønnet med udgangspunkt i et rimeligt privatforbrug for én voksen. I henhold til Danmarks Statistik udgjorde et gennemsnitligt forbrug for en husstand svarende til klagerens henholdsvis 198.311 kr., 187.615 kr. og 185.460 kr. i indkomstårene 2012-2014.

Efter den skønsmæssige forhøjelse udgør klagerens privatforbrug 150.000 kr. årligt. Den skønsmæssige forhøjelse anses for at være lempelig henset til det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand svarende til klagerens.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det fastsatte skøn. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det det af SKAT fastsatte skøn er lempeligere end det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand svarende til klagerens. Klageren er ikke fremkommet med materiale, der sandsynliggør, at skønnet skal nedsættes. Endvidere fremgår det af klagerens kontoudtog, at han har været ude og rejse flere gange.

For indkomståret 2012 bemærker Landsskatteretten, at SKAT i sin afgørelse har lavet en regnefejl. SKAT har ved afgørelsen opgjort overskud af virksomhed for indkomståret 2012 til 138.353 kr. Det ses, at SKAT ved beregningen har lagt det beregnede privatforbrug til den skønsmæssige ansættelse, i stedet for at fratække det. Landsskatteretten ændrer opgørelsen således, at overskud af virksomhed udgør 101.647 kr. i overensstemmelse med den skønsmæssige ansatte forhøjelse.

For så vidt angår overskud af selvstændig udlejningsejendom har klageren anført, at overskuddet er selvangivet som B-indkomst. Da overskud af udlejningsejendom ikke ses at være selvangivet i indkomstårene 2012-2014, finder Landsskatteretten det berettiget, at SKAT skønsmæssigt har ansat overskud af selvstændig udlejningsvirksomhed til 30.000 kr. i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse for indkomståret 2012, således at den skønsmæssige ansættelse af overskud af klagerens virksomhed nedsættes fra 138.353 kr. til 101.647 kr. For så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af overskud ved selvstændig udlejningsvirksomhed stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomstårene 2013 og 2014.