Kendelse af 27-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

I 2008 var klageren hovedanpartshaver i [virksomhed2] A/S og i [virksomhed1] ApS samt direktør i begge selskaber.

Klageren blev ved Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2013 beskattet som løn af en gæld til [virksomhed2] A/S pr. 31. december 2008 med 3.723.575 kr. og af en gæld til [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2009 på 1.375.077 kr.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren havde en gæld til [virksomhed2] A/S på 3.723.575 kr. og en gæld til [virksomhed1] ApS på 1.375.077 kr. Herefter konstaterede Landsskatteretten, at klageren ikke var i stand til at tilbagebetale sine lån i indkomstårene 2008 og 2009. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ud fra de foreliggende oplysning havde haft en negativ formue i indkomstårene 2008 og 2009 og ikke havde haft en lønindkomst.

Ved dom af 10. november 2014 fastslog [byretten], at klageren skulle beskattes, da han havde gæld til selskaberne, som han ikke kunne dokumentere kunne tilbagebetales.

Retten fastslog også, at der var ført mellemregninger i såvel [virksomhed2] A/S som [virksomhed1] ApS. Mellemregningen mellem klageren og [virksomhed3] ApS udgjorde 3.725.630,19 kr. pr. 30. december 2008. Beløbet blev nedbragt med 11 direktionsvederlag og yderligere 2.225.630,19 kr., som blev debiteret [virksomhed2] A/S’ mellemregningskonto med [virksomhed4] GmbH. Derved skete der et debitorskifte fra [person1] personligt til [virksomhed4] GmbH. Retten fandt det dog ikke dokumenteret ud fra det fremlagte materiale, at der var sket et debitorskifte, fordi klageren havde et personligt tilgodehavende på [virksomhed4], der den 31. december 2008 var større end 2.225.630,19 kr.

Ifølge årsrapporten i [virksomhed2] A/S blev [virksomhed4] frasolgt samme dag. Der var ikke fremlagt dokumentation for retten for, at [virksomhed4] GmbH var i stand til at betale den eventuelle gæld til klageren eller gælden til [virksomhed3] ApS.

Retten fandt det sandsynliggjort, at klageren skulle indkomstbeskattes i 2008 af et aktionærlån i [virksomhed1] ApS i samme størrelsesorden, som klageren var beskattet af et aktionærlån i [virksomhed2] A/S og på samme grundlag som aktionærlånet i [virksomhed1] ApS i 2009. Herefter hjemviste retten klagerens skatteansættelse for 2008 til fornyet behandling hos SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS i form af hævninger på mellemregningskontoen.

SKAT har anført følgende:

” SKAT refererer til [byretten]s dom af sag nr. [...] og kendelse afsagt af Landsskatteretten den 31. maj 2013 (j.nr. [...]).

I Landsskatterettens kendelse af 31. maj 2013 fastholder retten, at du havde en gæld til [virksomhed2] A/S pr. 31. december 2008 på 3.723.575, som du skulle indkomstbeskattes af som løn.

Dette ændrer [byretten] som hjemsender sagen til fornyet behandling med følgende begrundelse:

...”Således som sagen nu er oplyst, må det lægges til grunde, at mellemregninger med [person1] personligt blev ført på konto 98850 i såvel [virksomhed2] A/S som [virksomhed1] ApS.

Mellemregningen mellem [person1] personligt og [virksomhed1] ApS var den 30. december 2008 på i alt kr. 3.725.630,19. Dette beløb blev den 31. december 2008 nedbragt med 11 direktionsvederlag, som efter det oplyste ikke er indkomstbeskattede, og yderligere med 2.225.630,19 kr., som er debiteret [virksomhed2]s mellemregningskonto 72500 med [virksomhed4] GmbH. Der skete derved debitor skift fra [person1] personligt til [virksomhed4] GmbH.

Retten finder ikke, at nogen af de bilag, som [person1] har fremlagt, med sikkerhed dokumenterer, at der skete debitorskifte, fordi [person1] havde et personligt tilgodehavende på [virksomhed4], der den 31. december 2008 var større end 2.225.630,19 kr. Endvidere blev [virksomhed4] i henhold til årsrapporten i [virksomhed2] A/S frasolgte samme dag, og der foreligger ikke nogen oplysninger for retten, der dokumenterer, at [virksomhed4] GmbH var i stand til at betale den eventuelle gæld til [person1] eller gælden til [virksomhed3] ApS.

Retten finder det således sandsynligt, at [person1] for 2008 skal indkomstbeskattes af et aktionærlån med [virksomhed1] ApS i samme størrelsesorden, som der er sket beskatning af et aktionærlån i [virksomhed2] A/S og på samme grundlag, (...) som vedrørende aktionærlån i [virksomhed1] ApS i 2009. Med de nu foreliggende oplysninger finder retten imidlertid, at spørgsmålet skal hjemvises til fornyet skatteansættelse”...

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland har Danmark (kildelandet) beskatningsretten til udbytte med højst 15 pct. af bruttobeløbet, jf. artikel 10.

Da en del af de foretagne hævninger er anset for løn – kr. 1.500.000 – er beløbet omfattet af reglerne om personfradrag. Det fremgår af personskattelovens § 10, stk. 5, at personer som er omfattet af kildeskattelovens § 2 (begrænset skattepligtige), og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og stk. 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2,1-3. pkt.

Den tidligere fremsendte afgørelse af 21. januar 2013 tilbagekaldes hermed og årsopgørelse for indkomståret 2008 nr. 03 med udskrivningsdato 11. februar 2013 er annulleret.

SKAT har den 28. maj afholdt et møde med skatteyderen [person1] og skatteyderens advokat [person2] fra [virksomhed5] samt den tidligere revisor. På mødet forklarede [person1], at han aldrig havde modtaget de ovenstående beløb fra selskabet. Han havde derimod optaget 4 pantebreve i sin private ejendom i Danmark for at kunne investerer i nogle ejendomme i Tyskland. Mellemregningen var derfor ikke med ham personligt, med derimod med det tyske selskab. Det blev herefter aftale, at SKAT eventuel ville genoptage forholdte vedrørende beskatning af maskeret udlodning i på i alt i kr. 2.225.630, jf. ovenfor. SKAT oplyste endvidere, at man ikke ville genoptage forholdte omkring yderligere løn fra [virksomhed1] ApS på i alt kr. 1.500.000, jf. ovenfor. Det blev aftale, at SKAT skulle vende tilbage, når SKAT havde overvejet hvorvidt man ville genoptage forholdet omkring maskeret udlodning i på i alt i kr. 2.225.630.. SKAT kontaktede den 22. juni 2015 skatteyderens advokat [person2], og oplyste, at SKAT gerne ville genoptage forholdet omkring maskeret udlodning i på i alt i kr. 2.225.630, såfremt alle forhold blev lagt klart og tydeligt frem. Der blev givet en frist til den 22. september 2015 (3 måneder).

SKAT har den 22. september 2015 modtaget en skrivelse fra skatteyderens advokat [person2] hvori det er anført...

"Vedrørende [person1], ... – indkomståret 2008

Under henvisning til ovennævnte sag, hvori SKAT har fremsendte forslag til afgørelse den 19. februar 2015, skal vi som repræsentant for [person1] venligst meddele, at det trods ihærdige forsøg ikke er lykkedes at indhente yderligere dokumentation i sagen...

Vi skal endvidere venligst oplyse, at den pågældende dokumentation ikke kan påregnes fremskaffet inden for en overskuelig fremtid.

..."

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholder SKAT det tidligere fremsendte forslag af 19. februar 2015, og den skattepligtige indkomst ændres i henhold til ovenstående.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende:

at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af maskeret udlodning i form af hævninger på mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS

idet mellemregningen er nedbragt, ved at [virksomhed6] A/S har overtaget et tilgodehavende, som [person1] havde i [virksomhed4].”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

[byretten] fastslog ved dom af 10. november 2014, at det er sandsynliggjort, at klageren skal beskattes af et aktionærlån i [virksomhed1] ApS i 2008 i samme størrelsesorden, som klageren er beskattet af som aktionærlån i [virksomhed2] A/S.

Der er ikke efterfølgende fremlagt ny dokumentation vedrørende aktionærlånet. Klageren anses derfor for skattepligtig af maskeret udlodning som følge af et aktionærlån på 2.225.630 kr. i [virksomhed1] ApS i 2008, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.