Kendelse af 22-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2018

Indkomstårene 2011-2013

SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse for 2011-2013, idet SKAT har anset klageren for at være forpligtiget til at betale ejendomsværdiskat af sin ejendom [adresse1], [by1] i perioden.

Indkomståret 2014

SKAT har pålagt klageren at ændre sin selvangivelse i overensstemmelse med, at hun er pligtig til at betale ejendomsværdiskat af [adresse1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede den 15. juni 2005 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], for 425.000 kr.

[adresse1] er ifølge BBR-oplysningerne, der er ajourført pr. 1. oktober 2005, et fritliggende enfamilieshus, med én lejlighed til beboelse. Det samlede boligareal udgør 150 m².

Ejendommen var ifølge den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2005, 1. oktober 2007, 1. oktober 2009, 1. oktober 2011, 1. oktober 2013 samt 1. oktober 2015 vurderet som en beboelsesejendom.

Sælgeren af [adresse1] havde ifølge det Centrale Personregister registreret bopæl på ejendommen fra 15. oktober 1993 til den 15. april 2005.

Klageren har oplyst, at hun drev sin egen virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], fra ejendommen i årene 2006 og 2007. Klageren har tillige oplyst, at virksomheden dengang drev galleri, salg af the og kaffe, mm.

[virksomhed1] var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) registreret på adressen i perioden 1. oktober 2006 til 31. marts 2007. Virksomheden var i denne periode ifølge CVR registreret med branchekode ”522790 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt” og med bibranchekode ”524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed”.

Det fremgår af CVR, at en anden virksomhed – [virksomhed2] v/[person2] – var tilknyttet adressen i perioden 20. april 2007 til 31. august 2008. Virksomheden var i denne periode ifølge CVR registreret med branchekoden ”472900 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger”.

Det fremgår af resultatopgørelsen i klagerens virksomheds skatteregnskab for 2007, at resultatopgørelsen var opdelt i en forretningsvirksomhed og en udlejningsvirksomhed. Under udlejningsvirksomhed var der anført lejeindtægter på 35.200 kr.

Det fremgår tillige af skatteregnskabet for 2007, at der var foretaget skattemæssige afskrivninger på ejendommen [adresse1] i 2007 samt at der var foretaget afskrivninger for ”Småanskaffelser i forbindelse med indretning til butik” med 7.555 kr. i 2006 og 5.400 kr. i 2007.

Det fremgår af bilag til klagerens selvangivelse for 2008, at klageren selvangav lejeindtægter vedrørende udlejning af [adresse1], [by1], som følger:

Virksomheden [virksomhed3] har ikke ifølge CVR haft tilknytning til [adresse1], [by1].

I et bilag til selvangivelsen for 2009’s rubrik 111 selvangav klageren lejeindtægter på 25.600 kr. Det fremgår ikke, hvor lejeindtægterne kom fra.

Den 10. december 2009 fremsendte klageren forslag til tilbud om leje af ejendommens lokaler til virksomheden ”[virksomhed4]”. Der blev imidlertid ikke indgået en lejeaftale mellem parterne.

Den 15. august 2011 fremsendte klageren forslag til tilbud om leje af ejendommens lokaler til kontor til virksomheden ”[virksomhed5] A/S”. Det fremgår af tilbuddet, at lejeaftalen skulle være tiltænkt at påbegynde efter at klageren havde foretaget en renovering af ejendommen samt at klageren i øvrigt var klar til at påbegynde renoveringen. I tilbuddet samt vedhæftede bilag var det beskrevet, hvordan lejemålet ville tage sig ud efter endt planlagt renovering. Der var tillige vedlagt en udarbejdet plantegning for ejendommen efter renovering, en oversigt over forventet lejesats, et forslag til lejeaftalens forløb samt forventet tidsplan for renoveringen af ejendommen. Lejen blev tilbudt til 5.500 kr. i 2012 og 5.775 kr. i 2013. Tilbuddet resulterede ikke i, at der blev indgået en lejeaftale mellem parterne.

Ifølge klagerens og klagerens revisors oplysninger påbegyndte klageren at renovere ejendommen i perioden ultimo 2012 til primo 2013. Renoveringen blev dog afbrudt, idet klageren erfarede, at ejendommen reelt var nedrivningsmoden. Under sagens behandling i SKAT er der fremsendt fotos, hvoraf det fremgår, at ejendommens indvendige beklædning er revet ned og gulvene er brækket op samt at elinstallationer er fjernet.

Det fremgår ikke af de fremlagte bilag til klagen til Skatteankestyrelsen, at der har været ændringer i indretningen af ejendommen siden overtagelsen i 2005 frem til renoveringens påbegyndelse.

Ifølge CVR har der ikke været tilknyttet virksomheder på [adresse1] siden virksomheden [virksomhed2]’s produktionsenhed ophørte den 31. august 2008.

Der har ikke været registreret personer på [adresse1] siden klagerens erhvervelse af ejendommen den 15. juni 2005.

Klageren havde ifølge det Centrale Personregister i perioden 1. juni 2002 til 18. august 2008 adresse på [adresse2], [by1] og var i perioden 18. august 2008 til 20. juni 2013 udrejst til Norge. Fra den 20. juni 2013 har klageren været registreret på adressen [adresse3], [by1].

Klagerens revisor anmodede SKAT om genoptagelse af indkomstårene 2011-2013 den 25. juni 2015.

Klageren slettede i forbindelse med selvangivelsen for 2014 ejendomsværdiskatten for [adresse1] for 2014.

Ejendomsværdiskatten for [adresse1] udgjorde for indkomstårene 2011-2014 4.200 kr. pr. år.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014, at klageren selvangav at ejendommen var ubeboelig i 360 dage, og at klageren selvangav ejendomsværdiskat med 0 kr. I årsopgørelse nr. 2 for 2014 var ejendomsværdiskatten ændret til at udgøre 4.200 kr., og ejendommen var anført som ubeboelig i 0 dage.

SKATs afgørelse

Indkomstårene 2011-2013

SKAT har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse for 2011-2013, idet SKAT anser klageren for at være forpligtiget til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1], [by1] i perioden.

SKAT har anført følgende begrundelse:

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal der betales ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.5.4.

Som eksempel på ubeboelige ejendomme kan fra praksis for det første nævnes ejendomme, hvor samtlige installationer og ruder var ødelagte på grund af hærværk og forsyningen af elektricitet, gas og vand var afbrudt, se LSRM 1981,20 og for det andet ejendomme, der har været genstand for gennemgribende reparationer som følge af vandskade, og årsagen hertil ikke har kunnet tilskrives ejeren, se LSRM 1982,23.

Ejendommen på [adresse1], [by1] har ikke været udsat for en udefrakommende skade, der har bevirket, at hele ejendommen anses for ubeboelig. I stedet skyldes ubeboeligheden, at du efter købet den 15. juni 2005, påbegyndte en renovering af ejendommen, som dog blev stoppet, da det ikke kunne betale sig.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt. skal ejendomsværdiskatten opgøres for en ejendom på helårsbasis efter §§ 5 – 10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes hustand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk., 1, 3. og 4. pkt. anses ejendommen ved erhvervelse for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes hustand fra overtagelsesdagen, medmindre indflytningen sker senere end overtagelsesdagen, hvorved indflytningsdagen træder i stedet for overtagelsesdagen.

Allerede fordi du aldrig er flyttet ind i ejendommen [adresse1], [by1], vil udgangspunktet for beregning af ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskattelovens § 11 være overtagelsesdagen, den 15. juni 2005.

Afgørende for, om du skal betale ejendomsværdiskat for den efterfølgende periode er herefter, om ejendommen i den pågældende periode kan anses for ubeboelig i ejendomsværdiskattelovens § 11´s forstand.

I henhold til Landskatterettens afgørelse af 22. marts 2012, SKM2012.525LSR, foreligger der ikke ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens § 11´s forstand, når en ejendom i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- og ombygning samt renovering og istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedring af en indtruffen skade på hele boligen.

Ejendommen [adresse1], [by1] har været beboet op til umiddelbart før din overtagelse den 15. juni 2005. Det må således lægges til grund, at ejendommen før renoveringen var i en sådan stand, at den kunne tjene til bolig for dig og din hustand.

Herefter kan selve renoveringen af ejendommen ikke anses for at have gjort ejendommen ubeboelig i ejendomsværdiskattelovens § 11´s forstand.

Du er derfor pligtig til at betale ejendomsværdiskat vedrørende [adresse1], [by1], jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Endvidere er skatteansættelsen for 2011 forældet, idet anmodningen er modtaget for sent.

Anmodning om ordinær genoptagelse af tidligere års skatteansættelser skal fremsættes overfor skattemyndigheden senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For 2011 skulle anmodningen således være fremsendt senest den 1. maj 2015.

...

Iflg. BBR er ejendommen et fritliggende enfamiliehus fra 1910 med et bebygget areal på 110 m2, og et samlet boligareal på 150 m2. Derudover er der et udhus fra 1995 på 31 m2. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, og er pr. 1. oktober 2013 vurderet til 470.000 kr. Ejendommen er ikke kondemneret. Du har ikke påklaget de foretagne vurderinger i din ejertid.

Du købte ejendommen [adresse1], [by1] i fri handel med overtagelse den 15. juni 2005. Købsprisen blev aftalt til 425.000 kr. Ved fastsættelsen af købsprisen blev der taget højde for ejendommens vedligeholdelsesstilstand på købstidspunktet.

Ejendommen har været beboet af tidligere ejere indtil umiddelbart før din overtagelse den 15. juni 2005. Det må således lægges til grund, at ejendommen før renoveringen var i en sådan stand, at den kunne tjene til bolig for dig og din hustand.

I henhold til Landskatterettens afgørelse af 22. marts 2012, SKM2012.525LSR, foreligger der ikke ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens § 11´s forstand, når en ejendom i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- og ombygning samt renovering og istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedring af en indtruffen skade på hele boligen.

Herefter kan selve renoveringen af ejendommen ikke anses for at have gjort ejendommen ubeboelig i ejendomsværdiskattelovens § 11´s forstand.

Da ubeboeligheden ikke skyldes en indtruffen skade på hele ejendommen fastholder SKAT derfor, at du er pligtig til at betale ejendomsværdiskat for 2011 – 2013 vedrørende [adresse1], [by1].

SKAT genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for indkomstårene 2011 – 2013.

Indkomståret 2014

SKAT har påbudt klageren at ændre selvangivelsen i overensstemmelse med, at hun er pligtig til at betale ejendomsværdiskat af [adresse1], [by1].

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Du har i forbindelse med indberetningen af din selvangivelse for 2014 slettet ejendomsværdiskatten vedrørende [adresse1], [by1]

Du er pligtig til at betale ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1. Der henvises til den uddybende begrundelse vedrørende 2011 – 2013.

Du bedes derfor ændre din selvangivelse i overensstemmelse hermed. Du bedes derfor annullere den indberettede ubeboelighed vedrørende [adresse1], [by1], senest den 28. september 2015.

Såfremt du ikke ændrer din indberetning af ubeboelighed vedrørende [adresse1], [by1], vil SKAT genoptage din skatteansættelse for 2014.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke skal betale ejendomsværdiskat af [adresse1] for indkomstårene 2011-2014, idet ejendommen udelukkende er erhvervet og anvendt som en erhvervsejendom.

Klageren har anført følgende begrundelse:

”Afgørelse om ejendomsværdiskat for [adresse1], [by1]

Denne klage har baggrund i korrespondance mellem vor revisor og Skat, hvor vi finder en fejlagtig diskussion har taget sted i brevene mellem Skat og [virksomhed6]. Primær fokus har været på, hvornår en beboelsesejendom kan fritages for ejendomsværdiskat.

Ejendommen [adresse1] er købt med henblik på anvendelse udelukkende som erhverv. Vi har aldrig anvendt eller overvejet bygningen som beboelse i den nuværende form.

Historie: For en del år siden var ejendommen en såkaldt ''Tatol" - et lille varesalg samt kombineret butik og privat beboelse, derfor er denne ejendom stadig registreret som en beboelsesejendom. Ejendommen er beliggende i centerområdet i den lille stationsby [by1].

Her tidlig December har vi haft flere behagelige telefonsamtaler med [person4] fra Skat og vi har taget beslutningen om at påklage afgørelsen fra Skat.

Fejlagtigt stadig registreret som beboelsesejendom:

Vi mener det er fejl at ejendommen stadig er registreret som en beboelsesejendom i BBR. Vi har ikke været opmærksomme på dette før [virksomhed6] gjorde os opmærksom på denne fejl og tilrettede skatteansættelse for 2011-2013.

Vor tidligere rådgivning, efter overtagelse af ejendommen, har således ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed på at få ejendommen korrekt registreret som en erhvervsejendom, herunder at der ikke skal betales ejendomsværdiskat.

Det er nævnt i korrespondancen mellem [...] og Skat at ejendommen efter vor overtagelse udelukkende har været anvendt til erhverv. Som beskrevet ovenfor mener vi at dette er sagens kerne - ikke om ejendommen er beboelig eller ej. Der blev ikke kommenteret på dette i afgørelsen fra Skat. Dette påklages og argumenter anføres herunder.

Faktisk anvendelse som Erhversejendom:

Følgende erhvervsaktiviteter er sket siden vi overtog [adresse1]:

Dette er også vist på en tidslinje, vedhæftet som bilag.

Konklusion

Vi klager hermed over afgørelsen fra Skat og beder hermed om nedslag af Ejendomsværdiskat for [adresse1], [by1], så langt tilbage i tid som muligt.

Denne klage fremsendes med baggrund i at vi mener ejendommen har været fejlagtigt registreret som en beboelsesejendom og ikke en erhvervsejendom. Vi mener også at dette er dokumenteret via den faktiske anvendelse vi har haft af ejendommen.

Vi beklager en forsinket kontakt direkte til Skat og efterfølgende opfølgning på denne sag som hermed ender i en klage. Vi har haft ganske travlt med at komme hjem fra længere ophold i udlandet og etablere Cafe/Galleri mm i den gamle stationsbygning i [by1] ([virksomhed7]) - det skal her bemærkes at der er anvendt samme CVR nr. som for [person1]s tidligere erhvervsvirksomhed på [adresse1].”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2011-2013

Af ejendomsværdiskattelovens § 1 fremgår, at ejeren af ejendomme som nævnt i § 4, skal betale ejendomsværdiskat til staten efter denne lov i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder uanset, om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Det følger af ejendomsværdisskattelovens § 4, nr. 1, at ejendomme med én selvstændig lejlighed til beboelse er omfattet af loven.

Erhvervsejendomme er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, medmindre ejendommen indeholder en ejerbolig, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 modsætningsvist.

Ejendommen [adresse1], [by1] var i perioden 2005-2015 vurderet som en beboelsesejendom med én selvstændig lejlighed. Ejendommen er derfor som udgangspunkt omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1, i denne periode.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke i klagerens ejertid har været personer tilmeldt [adresse1], [by1]. Klageren har drevet sin egen virksomhed i form af en butik og galleri fra adressen i perioden 2006-2007, og Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren i hvert fald i perioden 20. april 2007 til den 31. august 2008 har haft ejendommen udlejet til andre virksomheder, der har anvendt ejendommen i erhvervsøjemed. Disse virksomheder har anvendt ejendommen til butik. Klageren har foretaget afskrivninger på ejendommen samt afskrivninger vedrørende småanskaffelser i forbindelse med indretning til butik. I perioden fra 2009-2013 – inden renoveringen af [adresse1], [by1] blev påbegyndt – bestræbte klageren sig for at få ejendommen udlejet til erhverv, og det fremgår af det fremsendte tilbud til [virksomhed5] A/S, at klageren også agtede at udleje ejendommen til erhverv efter endt renovering.

Ejendommens indretning og stand ses imidlertid ikke at være ændret fra klagerens erhvervelse af ejendommen i 2005, hvor ejendommen kunne anvendes til beboelse, og frem til renoveringen ultimo 2012–2013.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten ikke, at den konkrete anvendelse og indretning af [adresse1] bevirker, at ejendommens offentlige vurdering som beboelsesejendom kan anses for åbenbart forkert.

Indkomståret 2014

Under henvisning til begrundelsen ovenfor for indkomstårene 2011-2013 anses klageren også for pligtig til at betale ejendomsværdiskat af [adresse1] i indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.