Kendelse af 05-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet 1. november 2002 og er registreret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

I de påklagede indkomstår var virksomheden registreret under navnet ”[virksomhed2] v/[person1]” og under branchekoden ”855300 Kørerskoler”.

Klagerens repræsentant har forklaret, at virksomheden i de påklagede indkomstår beskæftigede sig med at drive [virksomhed1] og med udlejning af en autocamper. Klageren har desuden forklaret, at det var en fejl, at virksomheden var registreret som køreskole i de påklagede indkomstår.

Det fremgår af CVR, at der i indkomståret 2012 samt første kvartal af indkomståret 2013 var én medarbejder i virksomheden, mens der i anden, tredje og fjerde kvartal af indkomståret 2013 var to til fire medarbejdere.

Klageren har tidligere forklaret over for SKAT, at hans far [person2] og mor [person3] hjalp til i grillbaren, men ikke fik løn i de påklagede indkomstår, da der ikke var overskud til det.

Klagerens repræsentant har fremlagt en ikke underskrevet ansættelseskontrakt mellem klageren og [person2]. Aftalen er udateret, men er påført årstallet 2009 ligesom det fremgår, at ansættelsesforholdet blev påbegyndt 29. juni 2009. Det fremgår desuden af aftalen, at der lønnes ud fra afdelingens årlige resultat.

Resultater

Ifølge årsregnskaberne for indkomstårene 2012 og 2013 havde virksomheden følgende resultater:

Indkomståret 2012 - Diverse udgifter

SKAT har i den påklagede afgørelse anset en række udgifter på i alt 65.182 kr. for private for klageren og forhøjet den skattepligtige indkomst med beløbet.

SKAT har opgjort beløbet således:

Klagerens repræsentant har ved den fremsendte klage oplyst, at de er enige i, at nogle af ovenstående udgifter ved en fejl er bogført i virksomheden.

Repræsentanten har herefter opgjort det ønskede fradrag således:

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt følgende bilag:

Klageren har tidligere forklaret overfor SKAT, at lægning af græsarmeringssten og bondesten ikke er udført ved [virksomhed1], men på hans private adresse, hvor autocamperen stod parkeret.

Repræsentanten har desuden forklaret følgende om de fratrukne udgifter:

”...

Køb af tøj har fundet sted, idet der har været behov for at købe bl.a. skiundertøj, som er blevet anvendt af de ansatte, der har betjent den ”rullende pølsevogn”. Som det fremgår af fotos fra virksomhedens hjemmeside, åbnes hele den ene side af den trailer, som udgør den ”rullende pølsevogn”, og det kan derfor blive koldt, når der skal serveres grillmad fra pølsevognen. Derfor blev der bl.a. indkøbt skiundertøj til de ansatte.

Køb af massagesæde og cirkulationstræner har fundet sted i et forsøg på at forebygge arbejdsskader. De ansatte i [virksomhed1] har således alle haft adgang til at anvende såvel massagesæde som cirkulationstræner. Dette i et forsøg på at forbygge de arbejdsskader, der kan opstå efter en vagt i grillbaren, hvor de ansatte typisk skal stå op i ca. 8 timer.

Havemøbler er købt til brug for den udendørs servering, som har fundet sted ved [virksomhed1]. I det halvår, hvor der ikke finder udendørs servering sted, er havemøblerne opmagasineret i det lagerrum, som [person1] har lejet, og som er beliggende på adressen [adresse2], [by2].

Græsarmeringssted og bondesten er købt til brug for anlæggelse af en p-plads til den autocamper, som [person1] lejede ud i de i sagen omhandlede indkomstår, og som udgjorde en naturlig del af virksomheden, idet mange af kunderne til den udlejede autocamper blev fundet blandt de besøgende i [virksomhed1].

Lystræ er købt til brug for dekorering af [virksomhed1]. Således er der i vintermånederne blevet dekoreret med lys, og i sommermånederne er der blevet dekoreret med blomster. At der i sommermånederne er blevet dekoreret med blomster, fremgår af fotos fra virksomhedens hjemmeside, jf. bilag 4.

Telefonudgifter og fibernet til familie er blevet betalt som udlæg efter regning, idet [person2] som led i sin ansættelse i [virksomhed1] har haft udgifter til såvel telefon som internet, og han er blevet godtgjort disse udgifter af [virksomhed1].

[avis1] er en avis indkøbt til [virksomhed1], således at de besøgende i grillbaren havde mulighed for at læse avis samtidig med, at de blev bespist. [avis1] er alle dage med undtagelse af søndag blevet leveret direkte til [virksomhed1]. Om søndagen er avisen blevet leveret til [person2]s privatadresse, og [person2] har herefter medbragt avisen i grillbaren, der først åbner kl. 12 om søndagen, jf. bilag 4, side 2.

...”

Indkomståret 2012 - Udgifter til autodrift og leasing

Ifølge årsregnskabet for indkomståret 2012 havde klagerens virksomhed udgifter til autodrift på i alt 70.446 kr. Der er i regnskabet reguleret for vægtafgift på 1.168 kr. og privat andel af autodrift på 65.998 kr., således at der i alt er fratrukket 3.280 kr.

Ifølge årsregnskabet for indkomståret 2012 havde klagerens virksomhed udgifter til leasing på i alt 95.718 kr. Der er ikke i regnskabet reguleret for en privat andel af udgifterne.

Der er i alt fratrukket 98.998 kr. vedr. udgifter til autodrift og leasing svarende til 60 % af de samlede udgifter. Klagerens revisor har tidligere forklaret over for SKAT, at den erhvervsmæssige andel udgjorde 60 % af de samlede udgifter til leasing og autodrift, men den private andel er reguleret samlet under posten ”autodrift”.

SKAT har i den påklagede afgørelse anset, at den private andel af udgifterne udgjorde 60 % og har dermed opgjort det godkendte fradrag, svarende til 40 % af udgifterne, således:

Ifølge oplysninger fra SKAT blev der anvendt to leasede biler i virksomheden i indkomståret 2012. En Audi A6 og en Citroen C5. Begge biler var dieseldrevet.

Ifølge oplysninger fra SKAT udgjorde 28.517 kr. af de fratrukne udgifter til brændstof udgifter til benzin, uanset at der ikke blev anvendt benzindrevne biler i virksomheden i indkomståret 2012. SKAT har desuden oplyst, at klagerens samlever og forældre havde benzindrevne biler i det pågældende indkomstår.

Klageren har tidligere forklaret over for SKAT, at udgifterne til benzin vedrørte benzin til [person2]’s bil, da det oftest var ham, der købte ind til [virksomhed1]. Desuden forklarede klageren, at dieseludgifterne vedrørte hans leasede biler samt autocamperen.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab vedr. bilen Citroen C5. Klagerens repræsentant har hertil forklaret, at kørselsregnskabet ved en fejl ikke nåede at blive taget ud af bilen, inden den blev solgt.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT havde klageren i første omgang fremlagt et kørselsregnskab vedr. bilen Audi A6 reg.nr. [reg.nr.1], hvoraf der fremgik primo kilometerstand på 186.100 km, ultimo kilometerstand på 193.287 km, opgjort til i alt 7.187 km, hvoraf 5.004 km var angivet som erhvervsmæssig kørsel. Selve opgørelsen over kørsler startede på 185.000 km.

I forbindelse med indsigelsen til SKATs forslag fremlagde klageren et revideret kørselsregnskab, hvor opgørelsen startede på 184.982 km og sluttede på 193.287 km, svarende til i alt 8.305 km. Ifølge den medsendte opgørelse udgjorde de kørte kilometer 7.187 km, hvoraf 5.004 km var angivet som erhvervsmæssig kørsel.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren udarbejdet et nyt kørselsregnskab for bilen Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.1], hvoraf der fremgår primo kilometerstand på 184.982 km, ultimo kilometerstand på 193.458 km, opgjort til 8.476 kørte km. Herudover fremgår det, at de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 5.004 km, svarende til 60 %.

Af kørselsregnskabet fremgår følgende kørsler:

Af den fremlagte leasingkontrakt indgået 23. august 2012 vedr. Audi A6 fremgår det, at bilen havde en kilometerstand på 180.500 km. Klagerens repræsentant har hertil bemærket, at der er tale om en skønnet kilometerstand i leasingkontrakten, og at den reelle kilometerstand var højere. Repræsentanten har som dokumentation herfor fremlagt en kalenderside, der, efter det oplyste, viser, at den tidligere ejer af bilen tog bilen ud af driften den 9. maj 2012 ved en kilometerstand på 181.301 km. Det fremgår desuden af leasingkontrakten, at klageren skulle betale en engangsydelse på 42.000 kr. samt en månedlig ydelse på 3.872,00 kr.

SKAT har i den påklagede afgørelse fordelt engangsydelsen forholdsmæssigt mellem indkomstårene 2012 og 2013.

Klagerens repræsentant har forklaret følgende om de anvendte biler:

”...

5.1. Nærmere om de anvendte biler i indkomståret 2012

I indkomst året 2012 har [person1] haft henholdsvis en Citroen C5 (reg.nr. [reg.nr.2]) og en Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]), som begge har været anvendt i virksomheden, [virksomhed1]. [person1] fik i indkomståret 2012 amputeret sit ene ben, hvorfor omtalte Citroen C5 (reg.nr. [reg.nr.2]) blev solgt, idet [person1] havde behov for at anskaffe en handicapvenlig bil, hvilket blev den omtalte Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) automatgear.

Den pågældende Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) blev pr. 23. august 2012 leaset af [virksomhed14] GmbH for en 12 måneders periode, hvortil der henvises til flexleasingaftale dateret den 23. august 2012, jf. bilag 42. Af flexleasingaftalen dateret den 23. august 2012 fremgår det, at bilen havde en kilometerstand på 180.500 km. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet tallet blot skønsmæssigt er anført på flexleasingaftalen.

Til støtte herfor henvises til den tidligere ejers notat i dennes kalender, hvoraf det fremgår, at han tog bilen ud af drift i maj måned 2012, og at den på dette tidspunkt havde en kilometerstand på 181.301 km, jf. bilag 43. Bilen kunne derfor ikke have en kilometerstand på 180.500 km den 23. august 2012, jf. bilag 42.

Det fremgår af leasingaftalen, at leasingtager, dvs. [person1], ved underskrivelsen af leasingaftalen samtidig bekræftede at have læst og accepteret de ”Generelle forretningsbetingelser og vilkår for flexleasing – [virksomhed14] GmbH”, der til sagens fulde oplysning fremlægges som bilag 44.

[person1] førte løbende en håndskrevet kørebog over sin kørsel i den pågældende Citroen C5 (reg.nr. [reg.nr.2]). Denne kørebog gik tabt i forbindelse med, at bilen indgik i en byttehandel med den ovennævnte Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]), idet kørebogen lå i handskerummet og blev glemt.

De udfyldte kørebøger fra forudgående år viste en fordeling af de kørte kilometer således, at der var kørt 30 % privat og 70 % erhvervsmæssigt.

Da [person1] kørselsmønster i indkomståret 2012 ikke var afvigende fra tidligere indkomstår blev der forsigtighedsmæssigt foretaget en fordeling, således at der blev selvangivet en fordeling med 40 % privat og 60 % erhvervsmæssig kørsel.

Da [person1], som det fremgår ovenfor, mistede kørebogen for den pågældende Citroen C5 (reg.nr. [reg.nr.2]), begyndte han fremadrettet at notere sin kørsel ned, hvorefter han løbende førte kørslen ind i et regneark på sin computer. Dette med henblik på at sikre, at han ikke ville komme i en lignede situation igen.

[person1] har til SKAT fremsendt en kørebog, hvoraf det fremgik, at den pågældende bil i perioden 24. august – 29. december 2012 havde kørt i alt 7.187 km, hvoraf den erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 5.004 km, jf. bilag 45. Dette svarende til (5.004 / 7.187 x 100 %) = 70 %. Af kørebogen fremgik det, at kilometerstanden ved start var 186.100 km og ved slut var 193.287 km.

Efterfølgende har [person1] fået udarbejdet en revideret kørebog, som tillige er blevet fremsendt til SKAT, jf. bilag 46. Af denne reviderede kørebog fremgik det tilsvarende, at den pågældende bil i perioden i perioden 24. august – 29. december 2012 havde kørt i alt 7.187 km, hvoraf de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 5.004 km. Dette svarende til (5.004 / 7.187 x 100 %) = 70 %. Til forskel fra den første kørebog fremgik det derimod, at kilometerstanden ved start var 184.982. km og ved slut var 193.287 km.

I forbindelse med den verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen har [person1] på ny gennemgået de kørte kilometer i perioden 24. august – 29. december 2012, og han har på den baggrund udarbejdet en revideret kørebog for den i sagen omhandlede Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]), som fremlægges som bilag 47.

Af den reviderede kørebog fra 2016 fremgår det, at den erhvervsmæssige andel af de kørte kilometer udgjorde 60 % i 2012, jf. bilag 47.

...”

Indkomståret 2012 - Vareforbrug

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til vareforbrug på i alt 1.300.774 kr. Der er ikke i regnskabet reguleret for eget vareforbrug.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et skønsmæssigt ansat beløb til eget vareforbrug på 10.000 kr., ekskl. moms, på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale, hvoraf en del af bilagene efter SKATs opfattelse vedrørte private udgifter.

Det fremgår af de pågældende bilag, at der bl.a. er afholdt udgifter til trip trap nisser, almindelige dagligvarer, broccoli, mælk, boller, frugt, grødris, havesprøjte, pander, kasseroller, hårshampoo, garn, syltekrukker, vaffelblanding, islagkage, håndmadder, plænegræs, plantesæk, stegeben, restaurationsbesøg, nytårshatte, indkøb hos [virksomhed15], fondant til bagning m.v.

Klagerens revisor har tidligere oplyst overfor SKAT, at der ikke kan dokumenteres et lavere eget vareforbrug, men at det efter hans opfattelse er højt sat. Revisoren har desuden oplyst, at ovenstående er anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden.

Indkomståret 2012 – Forsikringserstatning og udgifter til ombygning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på i alt 128.291 kr.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 30.585 kr. vedr. en forsikringserstatning, der af SKAT er anset som udtaget til klageren privat. SKAT har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 39.838 kr., der af SKAT er anset som udgifter til forbedringer.

Forsikringserstaning

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikation vedr. konto 3407 Vedligeholdelse, at der er afholdt udgifter til [virksomhed16] på 37.875,05 kr.

Som dokumentation for udgifterne er fremlagt følgende:

På kontospecifikationen vedr. konto 3407 Vedligeholdelse er der reguleret for udgiften til 3 cylindere, således at der er krediteret 3.975,00 kr. på kontoen og det fratrukne beløb herefter udgør 33.900,05 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at de tre Alu-døre blev udskiftet, da de blev beskadiget i forbindelse med indbrud.

Klagerens revisor har tidligere forklaret overfor SKAT, at virksomheden modtog en forsikringserstatning, der skulle være indtægtsført ved kreditering på konto 3407 Vedligeholdelse.

Det fremgår ikke af kontospecifikationen, at forsikringserstatningen er indtægtsført ved kreditering på kontoen, udover de 3.975,00 kr. jf. ovenfor.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 30.585 kr., da de ikke har anset den modtagne forsikringserstatning for indtægtsført men udtaget til klageren privat. Beløbet er opgjort af det bogførte beløb på 37.875,05 kr. vedrørende den fremlagte faktura, reguleret med det krediterede beløb 3.975,00 kr. vedr. de 3 cylindere, samt reguleret med et beløb på 3.315 kr. i selvrisiko, der ikke var dækket af forsikringen.

I forbindelse med den indsendte klage, har klagerens repræsentant oplyst, at beløbet på 30.585 kr. blev anvendt til at tilbagebetale klagerens far et udlæg på 28.000 kr., han tidligere havde ydet virksomheden.

Som dokumentation for udlægget har klagerens repræsentant fremlagt en faktura fra [virksomhed17] vedr. ”Varelager optalt d. 29/6 2009. Aftalt købspris 28.000,-”. Det fremgår af fakturaen, at den er betalt 4. juli 2009, men ikke hvem den er udstedt til eller nærmere specifikation af den købte vare.

Der er ikke fremlagt anden dokumentation for udlægget og tilbagebetaling heraf.

Udgifter til ombygning

SKAT har anset et beløb på 39.838 kr. for forbedringer, og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Forhøjelsen er opgjort af følgende udgifter:

Fakturanr. 11706 fra [virksomhed18] er ifølge kontospecifikationen fratrukket med 24.564,50 kr. Således er der fratrukket 40.837,82 kr. vedrørende ovenstående fakturaer.

SKAT har i den påklagede afgørelse skønsmæssigt anset 1.000 kr. af udgiften vedr. Fakturanr. 6815 fra [virksomhed20] ApS for en fradragsberettiget vedligeholdelse, men har anset de øvrige beløb for forbedringer, svarende til i alt 39.838 kr.

Under klagesagens behandling har klageren forklaret, at de tidligere halogenpærer blev udskiftet med LED-pærer, da det vare mere miljøvenligt.

Klagerens revisor har tidligere forklaret overfor SKAT, at købekontrakten vedr. grillbaren ikke kan fremskaffes. Revisoren har tidligere forklaret, at grillbaren ved afgørelsestidspunktet havde stort set samme form som ved anskaffelsen.

Af den fremlagte lejekontrakt indgået 22. juni 2009 mellem klageren og [Havn1] fremgår bl.a. følgende:

”...

1. Stadepladsen er beliggende i [...] som vist på tegning af 13. april 1999. Startdatoen er 29. juni 2009.

...

9. Uopsigelighedsperioden fra havnens side er 10 år, men således at havnen efter 5 år kan anvise Den en anden plads med 6 måneders varsel, dog uden omkostninger for havnen.

Opsigelsesvarslet fra lejeren er 3 måneder til en første i en måned. Efter uopsigelighedsperiodens udløb er havnens opsigelsesvarsel ligeledes 3 måneder til en første i en måned, og der ydes ikke erstatning fra havnen ved opsigelse.

...”

Klagerens repræsentant har oplyst, at afskrivningsgrundlaget for bygningerne på lejet grund i indkomståret 2011 udgjorde i alt 406.150 kr.

Indkomståret 2013 - Udgifter til autodrift og leasing

Ifølge årsregnskabet for indkomståret 2013 havde klagerens virksomhed udgifter til autodrift på i alt 131.810 kr. Der er i regnskabet reguleret for privat andel af autodrift på 72.452 kr., således at der i alt er fratrukket 59.358 kr.

Ifølge årsregnskabet for indkomståret 2013 havde klagerens virksomhed udgifter til leasing på i alt 114.430 kr. Der er ikke i regnskabet reguleret for en privat andel af udgifterne.

Der er i alt fratrukket 173.788 kr. vedr. udgifter til autodrift og leasing svarende til 70 % af de samlede udgifter.

SKAT har i den påklagede afgørelse anset, at den private andel af udgifterne udgjorde 60 % og har dermed opgjort det godkendte fradrag, svarende til 40 % af udgifterne, således:

Ifølge oplysninger fra SKAT blev der anvendt to leasede biler i virksomheden i indkomståret 2013. En Audi A6 og en Mercedes Benz. Begge biler var dieseldrevet.

Ifølge oplysninger fra SKAT udgjorde 35.997 kr. af de fratrukne udgifter til brændstof udgifter til benzin uanset, at der ikke blev anvendt benzindrevne biler i virksomheden i indkomståret 2013. SKAT har desuden oplyst, at klagerens samlever og forældre havde benzindrevne biler i det pågældende indkomstår.

Klageren har tidligere forklaret over for SKAT, at udgifterne til benzin vedrørte benzin til [person2]’s bil, da det oftest var ham, der købte ind til [virksomhed1]. Desuden forklarede klageren, at dieseludgifterne vedrørte hans leasede biler samt autocamperen.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT havde klageren i første omgang fremlagt et kørselsregnskab vedr. bilen Audi A6 reg.nr. [reg.nr.1], hvoraf der fremgik primo kilometerstand på 193.287 km, ultimo kilometerstand på 228.376 km, opgjort til i alt 35.089 km, hvoraf 24.999 km var angivet som erhvervsmæssig kørsel. Selve opgørelsen over kørsler viste kun den kørsel, der var angivet som erhvervsmæssig og ikke de private kørte kilometer.

Sammen med indsigelsen til SKATs forslag fremlagde klageren et revideret kørselsregnskab hvor opgørelsen startede på 193.287 km og sluttede på 228.844 km, svarende til i alt 35.557 km, hvoraf 24.999 km var angivet som erhvervsmæssig kørsel.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren udarbejdet et nyt kørselsregnskab for bilen Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.1], hvoraf der fremgår primo kilometerstand på 193.458 km, ultimo kilometerstand på 229.218 km, opgjort til 35.760 kørte km. Herudover fremgår det, at de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 24.999 km, svarende til 70 %.

Kørselsregnskabet for 2013 er udarbejdet efter samme principper som for 2012, jf. ovenfor, med dato, start km, slut km, antal km, art (privat eller erhverv), formål og bemærkning. Der fremgår ikke specifikke adresser af regnskabet. Det fremgår af opgørelsen, at kørsler angivet som erhvervsmæssig primært har været til [virksomhed1], revisor og varekøb. Der er bl.a. kørt 239 gange til [virksomhed1] og 67 gange til revisor.

Der er fremlagt to leasingkontrakter vedr. Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.1] indgået mellem klageren og [virksomhed14]. Af leasingkontrakten gældende fra 23. august 2012 og 12 måneder frem fremgår en engangsydelse på 42.000,00 kr. samt en månedlig ydelse på 3.872,00 kr. Af leasingkontrakten gældende fra 23. august 2013 og 12 måneder frem fremgår en månedlig ydelse på 3.872,00 kr.

SKAT har i den påklagede afgørelse fordelt engangsydelsen forholdsmæssigt mellem indkomstårene 2012 og 2013.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT havde klageren fremlagt et kørselsregnskab vedr. bilen Mercedes Benz E 350T reg.nr. [reg.nr.3], hvoraf der fremgik primo kilometerstand på 165.000 km, ultimo kilometerstand på 165.885 km, opgjort til i alt 885 km, hvoraf 885 km var angivet som erhvervsmæssig kørsel.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren udarbejdet et nyt kørselsregnskab for bilen Mercedes Benz E 350T reg.nr. [reg.nr.3], hvoraf der fremgår primo kilometerstand på 165.001 km, ultimo kilometerstand på 165.885 km, opgjort til 884 kørte km. Herudover fremgår det, at de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 884 km, svarende til 100 %.

Kørselsregnskabet er udarbejdet efter samme principper som for bilen Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.1], jf. ovenfor, med dato, start km, slut km, antal km, art (privat eller erhverv), formål og bemærkning. Der fremgår ikke specifikke adresser af regnskabet. Det fremgår af opgørelsen, at kørslerne primært har været til [virksomhed1] og varekøb.

Af leasingkontrakten vedr. Mercedes Benz E 350T reg.nr. [reg.nr.3] indgået mellem klageren og [virksomhed14] gældende fra 1. december 2013 og 12 måneder frem fremgår en engangsydelse på 63.000,00 kr. og en månedlige ydelse på 5.688,00 kr.

SKAT har i den påklaget afgørelse fordelt den forholdsmæssige andel af engangsydelsen til indkomståret 2013 og angivet at den resterende ydelse vedrører 2014, og derfor ikke er fradragsberettiget i 2013.

Klagerens repræsentant har desuden forklaret følgende om de anvendte biler i indkomståret 2013:

”...

I indkomståret 2013 har [person1] haft ovenfor omtalte Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) og en Mercedes Benz E 350T (reg.nr. [reg.nr.3]), som begge har været anvendt i virksomheden, [virksomhed1].

Leasingaftalen for den ovenfor omtalte Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) blev pr. 23 august forlænget med en yderligere leasingperiode på 12 måneder, hvortil der henvises til flexleasingaftale dateret den 23. august 2013, jf. bilag 48.

Den pågældende Mercedes Benz E 350T (reg.nr. [reg.nr.3]) blev pr. 1. december 2013 leaset af [virksomhed14] GmbH for en 12 måneders periode, hvortil der henvises til flexleasingaftale dateret den 7. november 2013, jf. bilag 49. Bilen havde på dette tidspunkt en kilometerstand på ca. 165.000 km.

Ved underskrivelsen af ovennævnte flexleasingaftale vedrørende den i sagen omhandlede Mercedes Benz 350T (reg.nr. [reg.nr.3]) transporterede [person1] samtidig forsikringssummen i bilen tegnet hos [virksomhed14] GmbH til [finans2] A/S, hvortil der henvises til Finansieringsdeklaration underskrevet en 7. november 2013, jf. bilag 50.

[person1] har til SKAT fremsendt kørebog, hvoraf det fremgik, at den pågældende bil i perioden 2. januar – 23. december 2013 havde kørt i alt 35.089 km, hvoraf de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 24.999 km, jf. bilag 51. Dette svarende til (24.999 / 35.089 x 100 %) = 71 %. Af kørebogen fremgik det, at kilometerstanden ved start var 193.287 km og ved slut var 228.376 km.

Efterfølgende har [person1] fået udarbejdet en revideret kørebog, som tillige er blevet fremsendt til SKAT, jf. bilag 52. Af denne reviderede kørebog fremgik det, at den pågældende bil i perioden i perioden 2. januar – 23. december 2013 havde kørt i alt 35.557 km, hvoraf de erhvervsmæssige kørte kilometer udgjorde 24.999 km. Dette svarende til (24.999/35.557 x 100 %) = 70 %. Til forskel fra den første kørebog fremgik det derimod, at kilometerstanden ved start var 193.982. km og ved slut var 228.844 km.

I den forbindelse med den verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen har [person1] på ny gennemgået de kørte kilometer i perioden 2. januar – 23. december 2013, og han har på den baggrund fået udarbejdet en revideret kørebog for den i sagen omhandlede Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]), som fremlægges som bilag 53.

Af den reviderede kørebog fra 2016 fremgår det, at den erhvervsmæssige andel af de kørte kilometer udgjorde 70 % i 2013, jf. bilag 53.

[person1] har tilsvarende udarbejdet en kørebog for kørsel i indkomståret 2013 den i sagen omhandlede Mercedes Benz E 350T (reg.nr. [reg.nr.3]), som han har fremsendt til SKAT, jf. bilag 54.

Af denne kørebog fremgik det, at den pågældende bil i perioden 2. december – 30. december 2013 havde kørt i alt 885 km, hvoraf de erhvervsmæssige udgjorde 885 km. Dette svarende til 100 %.

I forbindelse med den verserende klagesag ved Skatteankestyrelsen har [person1] på ny gennemgået de kørte kilometer i perioden 2. december – 30. december 2013, og han har på den baggrund udarbejdet en revideret kørebog for den i sagen omhandlede Mercedes E 350 T (reg.nr. [reg.nr.3]), som fremlægges som bilag 55.

Af den reviderede kørebog fra 2016 fremgår det, at den erhvervsmæssige andel af de kørte kilometer udgjorde 100 % i 2013, jf. bilag 55.

...”

Indkomståret 2013 - Udgifter til havetraktor

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til havetraktor på i alt 12.500 kr. på konto 3217 Småanskaffelser.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedr. ikke godkendt fradrag.

Havetraktoren er solgt igen inden årets udgang til en pris på 4.500 kr. Ifølge oplysninger fra SKAT blev indtægten fra salget bogført på klagerens private konto.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt følgende:

Klageren har tidligere forklaret overfor SKAT, at de ikke selv var forpligtede til at holde græsset og parkeringspladsen ved [virksomhed1], men at de alligevel var nødt til at slå græsset 1-2 gange om ugen, da det skulle se pænt ud.

SKAT har i den påklagede afgørelse anset havetraktoren som delvist erhvervsmæssigt benyttet og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 8.500 kr. vedr. ikke godkendt fradrag.

Forhøjelsen er fremkommet således:

Indkomståret 2013 – Diverse udgifter

SKAT har i den påklagede afgørelse anset en række udgifter på i alt 29.197 kr. for private for klageren og forhøjet den skattepligtige indkomst med beløbet.

SKAT har opgjort beløbet således:

Klagerens repræsentant har ved den fremsendte klage oplyst, at de er enige i, at nogle af ovenstående udgifter ved en fejl er bogført i virksomheden.

Repræsentanten har herefter opgjort det ønskede fradrag således:

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt følgende bilag:

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at SKAT har godkendt fradrag for en af de to iPhones købt den 24. juli 2013, da klageren overfor SKAT havde forklaret, at den ene var købt til ham selv og den anden til hans far.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. august 2019 forklarede klageren, at komfuret blev opbevaret på lageret, når det ikke blev anvendt, men at det blev flyttet over i grillen ca. én gang om ugen, når der f.eks. skulle laves sovs.

Repræsentanten har desuden forklaret følgende om de fratrukne udgifter:

”...

Køb ved [virksomhed21] vedrører dekoration af [virksomhed1]. Som det fremgår ovenfor, blev [virksomhed1] dekoreret med lys i vintermånederne, og i sommermånederne blev der dekoreret med blomster. Blomsterne blev bl.a. plantet ud i en overskåret trætønde som fortsat er placeret på terrassen lige udenfor grillebaren.

Telefon til [person2] blev indkøbt, idet [person2] havde brug for en mobiltelefon, således han kunne ringe til de andre ansatte i grillbaren, når han eksempelvis kørte til [virksomhed25] eller [virksomhed10], ligeledes som at de øvrige ansatte havde mulighed for at kontakte ham, når han var ude at køre. Telefonen er endvidere anvendt i en række andre sammenhænge, hvor [person2] som led i sin ansættelse i [virksomhed1] har haft behov for at kontakte leverandører og tilsvarende.

Komfur Bauknecht blev købt med henblik på at have ekstra ovnkapacitet og blev ved købet placeret i de ekstralokaler, som [virksomhed1] lejede.

[virksomhed22] var den lokale isenkræmmerforretning, hvor der blev indkøbt skeer, skåle m.v., der indgik som led i den daglige drift af [virksomhed1].

[avis1] blev, som det fremgår ovenfor, leveret til [virksomhed1], således at de besøgende i grillbaren havde mulighed for at læse avis samtidig med, at de blev bespist.

Telefonudgifter til familie blev som anført ovenfor afholdt som udlæg efter regning, idet [person2] har haft udgifter til telefoni som led i driften af [virksomhed1].

Zinktagrender blev indkøbt, idet en ansat på et tidspunkt i 2013 kom til at bakke den ovenfor omtalte autocamper ind i en tagrende, hvorefter skaden skulle udbedres.

...”

Indkomståret 2013 – Udgifter til ombygning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på i alt 51.700 kr.

SKAT har anset et beløb på 8.473 kr. for forbedringer.

Imidlertid fremgår det af den påklagede afgørelse, at SKAT ved sin agterskrivelse havde varslet en forhøjelse på 27.973 kr., hvilket også er det beløb, der fremgår af forsiden på afgørelsen og indgår i den samlede forhøjelse af klagerens skatteansættelse for 2013. Imidlertid fremgår det af selve begrundelsen i afgørelsen, at SKAT efter agterskrivelsen og modtagelsen af bemærkninger dertil godkendte et beløb på 19.500 kr. vedr. udgifter til Aludøre, således at SKAT kun ønskede at forhøje med 8.473 kr.

Forhøjelsen er opgjort af følgende udgifter:

”...

1. Stadepladsen er beliggende i [havn] som vist på tegning af 13. april 1999. Startdatoen er 29. juni 2009.

...

9. Uopsigelighedsperioden fra havnens side er 10 år, men således at havnen efter 5 år kan anvise Den en anden plads med 6 måneders varsel, dog uden omkostninger for havnen.

Opsigelsesvarslet fra lejeren er 3 måneder til en første i en måned. Efter uopsigelighedsperiodens udløb er havnens opsigelsesvarsel ligeledes 3 måneder til en første i en måned, og der ydes ikke erstatning fra havnen ved opsigelse.

...”

Indkomståret 2013 - Driftsmidler

Klageren har i årsregnskabet for indkomståret 2013 foretaget afskrivninger på driftsmidler på i alt 108.702 kr.

Af årsregnskabet for 2013 fremgår følgende opgørelser af virksomhedens driftsmiddelsaldi:

Af kontospecifikationerne fremgår det af konto 5201 Tilgang i årets løb, at der er købt en transportabel pølsevogn til 46.000 kr., der er tilført driftsmiddelsaldoen under ”Teknisk anlæg og maskiner”.

Af kontospecifikationerne fremgår det af konto 5241 Tilgang i årets løb, at der er købt Jonsered FR 2312 MA til 17.596 kr. og [virksomhed28] A/S til 17.600 kr., svarende til i alt 35.196,00 kr., der er tilført driftsmiddelsaldoen under ”Andre anlæg, driftsmateriel og maskiner i alt”.

I den påklagede afgørelse har SKAT godkendt afskrivninger på den tilkøbte pølsevogn. SKAT har anset udgiften til [virksomhed28] A/S som privat og dermed ikke godkendt afskrivningerne herpå, og har desuden anset Jonsered FR 2313 MA som et delvis privat anvendt aktiv, der skal opgøres særskilt.

SKAT har herefter ikke godkendt afskrivninger på i alt 8.799 kr. og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Forhøjelsen er opgjort således:

Som dokumentation for udgifterne til [virksomhed28] A/S og Jonsered FR 2313 MA har klageren fremlagt følgende:

Klagerens far har tidligere forklaret over for SKAT at fakturanr. 122679 fra [virksomhed28] A/S vedrører en grå modul lædersofa, der er placeret i hans private hjem.

Klageren har tidligere forklaret over for SKAT at fakturanr. 513066 fra [virksomhed29] ApS vedrørte køb af en ny græsslåmaskine, da den forrige var gået i stykker.

Der er afskrevet 25 % på havetraktor og lædersofa til en samlet pris på 35.196 kr., svarende til afskrivninger på 8.799 kr.

Indkomståret 2013 - Vareforbrug

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til vareforbrug på i alt 1.450.891 kr. Der er ikke i regnskabet reguleret for eget vareforbrug.

SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et skønsmæssigt ansat beløb til eget vareforbrug på 10.000 kr., ekskl. moms, på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale, hvoraf en del af bilagene efter SKATs opfattelse vedrørte private udgifter.

Det fremgår af de pågældende bilag, at der bl.a. er afholdt udgifter til kartoffelskiver, pebersteaks, gryder, kasseroller, wokpande, muffinsforme, påskeæg, stegeben, honning, pizzaer, skumbad, Kinder mælkesnitter, bluser, pyntepuder, fleecetæppe, toilettaske, badehylder, solceller til have, kuffert, is, pejsetønde, blomster, romantisk middag, sokker, curlersæt, gavekort, trip trap nisser, håndmixer, blender, kontaktgrill, køkkenvægt, smørrebrød, cykel, oksemørbrad, strømper, elkedel m.m.

Klagerens revisor har tidligere oplyst overfor SKAT, at der ikke kan dokumenteres et lavere eget vareforbrug, men at det efter hans opfattelse er højt sat. Revisoren har desuden oplyst, at ovenstående er anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har i henhold til de påklagede punkter forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 199.848 kr. og 182.064 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

2. Udgifter anset for private køb

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter afholdt til at sikre og vedligeholde indkomst er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Der er ikke fradrag for private udgifter jf. statsskattelovens § 6 sidste afsnit.

Køb af tøj – Det er oplyst ved forhandling, at det hovedsageligt er [person2], som kører med ud med pølsevognen. [person2] er ikke aflønnet i virksomheden. Købet vedrører udover skiundertøj også jeans, cardigan og tennissko til en pris af 2.000 kr. inkl. moms. Det fremgår ikke, hvem der har foretaget indkøbene. De indkomne oplysninger er ikke tillagt vægt ved bedømmelsen.

Indkomsten forhøjes med ikke godkendt arbejdstøj på 1.960 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 490 kr. Vi anser ikke indkøbet for at være arbejdstøj, men tøj som er indkøbt til privat brug.

Køb af Elvita køleskab 1.438 kr. og moms 360 kr. er ud fra revisors bemærkninger godkendt. Der sker ingen ændring af indkomst og momsopgørelse vedrørende dette punkt.

Køb af havetønder hos [virksomhed7] for i alt 315 kr. + moms 79 kr. er ud fra revisors bemærkninger godkendt. Der sker inden ændring af indkomst og momsopgørelse på dette punkt.

Køb af mandolin uden slæde (kniv) hos [virksomhed30] til 1.179 kr. og moms 295 kr. og køb af mandolin uden slæde hos [virksomhed31] til 527 kr. og moms 132 kr. er efter revisor bemærkninger godkendt. Der sker ingen ændring af indkomst og momsopgørelse på dette punkt.

Køb af 3 stk. lanterner hos [virksomhed32] for 960 kr. + moms 240 kr. er efter revisor bemærkninger godkendt. Der sker ingen ændring af indkomst og momsopgørelse på dette punkt.

Køb af 3 stk. lanterner hos [virksomhed32] for 960 kr. + moms 240 kr. er efter revisor bemærkninger godkendt. Der sker ingen ændring af indkomst og momsopgørelse på dette punkt.

Vi anser udgiften til græsarmeringssten og bondesten til 12.628 kr. + moms 3.157 kr. fra [virksomhed11] for en privat udgift. Arbejdet er udført ved din private bolig. Revisor oplyser, at udgiften er afholdt til anlæg til brug for autocamper, der blev afhentet indtil 2014 på adressen. Autocamperen holder nu i garage i [by7] jf. møde på kontoret i 2014. Autocamperen har været udlejet 6 gange i 2013 og 4 gange i 2012. Vi anser udgiften for en forbedring af den private bolig. Indkomsten forhøjes med 12.628 kr. og efterbetaling moms med 3.157 kr.

Udgifter på 4.490 kr. til [avis1], som leveres [adresse1], [by6], anser vi for en privat udgift og en gave til dine forældre. Der er i det pågældende år sket levering på [adresse1], [by6] vedrørende alle dagene. Udgift til lokalavis anses for en privat udgift, herunder for en gave til din familie. De indkomne bemærkninger er ikke tillagt vægt ved afgørelsen. Indkomsten forhøjes med 4.490 kr.

Køb af vaskemaskine anses for privat køb. Indkomsten forhøjes med 2.400 kr. og efterbetaling moms 600 kr.

Der er købt havemøbler for i alt 6.392 kr. + moms 1.598 kr. i [virksomhed10]. Udgiften anses for privat udgift. Indkomsten forhøjes med 6.392 kr. og momsefterbetaling på 1.598 kr.

Der er købt en benzin hækkeklipper hos [virksomhed33] ApS for 992 kr. + moms 248 kr. Udgiften anses for privat køb. Indkomsten forhøjes med 992 kr. og efterbetaling moms med 248 kr.

Køb af havehegn hos [virksomhed3] til i alt 22.193 kr. + moms 5.548 kr. og havelamper, væglamper, multiklipper med i alt 2.0701 kr. + moms 518 kr. anser vi for et privat køb og gave til dine forældre. Indkomsten skal forhøjes med 24.264 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 6.066 kr.

Vi anser køb af lystræ fra [...] på 2.924 kr. og moms 731 kr. for en privat udgift. Der henses til manglende bilag. Indkomsten forhøjes med 2.924 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 731 kr.

Udgift til telefon for [person2] på 1.716 kr. og moms 429 kr. anses for en privat udgift og en gave til din far, som ikke er fradragsberettiget. Indkomsten forhøjes med 1.716 kr. og efterbetaling af moms med 429 kr.

Betalt selvrisiko på 3.521 kr. for din mor [person3] vedrørende bil [reg.nr.4] anser vi for en privat udgift og en gave til din mor, som ikke er fradragsberettiget. Indkomsten forhøjes med 3.521 kr.

Udgift til fiberbredbånd for din mor [person3] med i alt 1.899 kr. og moms 475 kr. anser vi for en privat udgift og en gave til din mor, som ikke er fradragsberettiget. Indkomsten forhøjes med 1.899 kr. og der skal ske efterbetaling med 475 kr. i moms.

Der skal i alt ske forhøjelse af indkomsten med 65.182 kr. og efterbetaling af moms med 14.845 kr.

...

2.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag.

Der henvises til den talmæssige opgørelse under punkt 2.1 og de foretagne ændringer jf. punkt 2.4.

Der skal i alt ske forhøjelse af indkomsten med 65.182 kr. og efterbetaling af moms med 14.845 kr.

...

4. Erhvervsmæssig andel af biludgifter

...

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Der godkendes ikke fradrag for moms vedrørende private udgifter [person3]s bil. På grund af beløbets størrelse, vil der ikke blive foretaget yderligere vedrørende indkomsten. Der skal ske momsefterbetaling med 552 kr.

Leasingudgiften skal fordeles mellem erhvervsmæssigt kørte km og privat km.jf. et kørselsregnskab jf. SKM2007.311.SR, ligesom der skal ske periodisering af engangsydelsen på 42.000 kr. vedrørende Audi A6. Det er revisor enig i. Leasingudgift fordeles med 131/365 dagen eller 15.074 kr., som skal fordeles mellem erhverv og privat. Det resterende beløb 26.926 kr. skal indgå i fordelingen i 2013.

Der foreligger ingen kørselsregnskab vedrørende Citroen C5, da dette ifgl. Revisor er solgt sammen med bilen. Bilen er leaset og dieseldrevet. Der er leasingudgifter på i alt 38.229 kr. svarende til, at der af leasingselskabet er beregnet erhvervsmæssig kørsel på i alt 38 %. Der er ikke sket regulering af kontrakten/regningerne. Leasingudgiften 38.229 kr. skal fordeles mellem erhverv og privat.

Leasingudgift for 2012 udgør i alt 15.074 kr. vedrørende Audi A6 vedrørende engangsydelsen og 15.488 kr. i leasingafgift, i alt 30.562 kr., der skal fordeles.

Da der ikke findes benzindrevne biler i virksomheden, anses udgifterne til benzin på 28.517 kr. for private udgifter.

Da der ikke kan tillægges vægt til kørselsregnskabet for Audi A6 på grund af de store uoverensstemmelser, og ud fra momsberegningen på Citroen C5 på 38 % samt befordring mellem hjem og arbejde vedrørende lønnet arbejde, anser vi en skønnet fordeling på 40 % erhverv og 60 % til privat.

Der er i alt fratrukket 98.998 kr. Der godkendes fradrag for 44.755 kr., 40 %, til erhvervsmæssig drift jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

De to indsendte opgørelser af kørslen i 2012 vedrørende Audi A6 er ikke tillagt vægt på grund af uoverensstemmelsen mellem disse opgørelser, fejl i start- og slutkilometerstand, leasingkontraktens udvisende vedrørende momsopgørelse, manglende kørselsregnskab på Citroen C5.

Indkomsten forhøjes med 54.243 kr.

...

4.6. SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag jf. punkt 4.4.

Indkomsten forhøjes med 54.243 kr.

5. Skønnet andel anses for private udgifter

...

5.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Der er foretaget mange køb af varer, som ikke anses for at være en del af sortimentet i grillen. Der er fratrukket mange udgifter, der kan betegnes som almindeligt varekøb til husholdningen, varer som ikke sælges i virksomheden, og som bærer præg af private udgifter. Der bør udvises større omhu om med fordeling af udgifter til privat og erhverv. Ud fra det indkøbte og virksomhedens sortiment anses en stor del af indkøbene for at være private. Der er ligeledes taget hensyn til manglende fastsættelse af forbrug af egne varer.

Ifgl. revisors bemærkninger anses 12.500 kr. for privat forbrug af egne vare meget højt anslået.

Ud fra en gennemgang af bilagene har vi konstateret, at udover at der skal fastsættes forbrug af egne varer, omfatter indkøbene af varer, som ikke føres i grillbaren, men som er indkøbt direkte til privat forbrug. Der er bl.a. udgifter til havesprøjte, restaurationsbesøg, privat regning [virksomhed34], køb hos [virksomhed15] indkøb, samt mange dagligvarer til privat husholdning, som ikke føres i [virksomhed1].

Vi anser en skønnet del af indkøbene for at være private indkøb til dig eller din familie. Vi har fastholder et skønnet beløb med 10.000 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 2.500 kr.

Indkomsten forhøjes med 10.000 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 2.500 kr.

5.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag jf. punkt 5.4. Vi fastholder et skønnet beløb på 10.000 kr. Moms udgør i alt 2.500 kr.

6. Ombygningsudgifter [virksomhed1]

...

6.4. SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Afskrivning på bygninger på lejet grund kan afskrives jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1, såfremt de anvendes erhvervsmæssigt. Afskrivning kan jf. afskrivningslovens § 17 stk. 1 foretages med indtil 4 % af anskaffelsessummen. Såfremt der foreligger en tidsbegrænset lejekontrakt, kan afskrivning foretages med forhøjede satser jf. afskrivningslovens § 17 stk. 2. Der er mulighed for at foretage straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18, såfremt betingelserne er opfyldt. Da der foreligger en 10-årig lejekontrakt, kan der afskrives med tillæg af 3 %, i alt 13 %.

Der er i alt afholdt udgifter til ombygning af grill på lejet grund med 86.252 kr. Der er sket udvidelse af grillen i forhold til tidligere eksisterende billeder hos [by2] Kommune. Fremgår ikke, at der er søgt om byggetilladelser til ombygning. Udgifterne er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter.

Grillen anvendes 100 % erhvervsmæssigt, hvorfor udgifterne kan afskrives jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1 med de satser, der fremgår af afskrivningslovens § 17 stk. 1.

Det fremgår ikke regnskabet, at der er afskrivningsgrundlag for den oprindelige grill. Der kan ikke foretages straksfradrag, da der ikke foreligger et afskrivningsgrundlag ultimo 2011.

Der er købt 3 Aludøre den 3.4.2014 [virksomhed16] til 37.875 kr. Iflg. Revisors oplysning er der indsendt dokumentation på modtagelse af erstatning med 33.900 kr. Der er if. Bogføringen sket modregning af 3.975 kr., som vedrører 3 cylindere i højsikring, nettoudgiften udgør herefter 33.900 kr. Det fremgår således ikke, at beløbet er modregnet på kontoen. Erstatningen skal modregnes i nettoudgiften på 33.900 kr., hvorefter forsikringen har dækket udgiften fuldt ud. Der er fratrukket 3.315 kr. i selvrisiko, restbeløbet udgør 30.585 kr.

Vi anser erstatningen på 30.585 kr. for at være tilgået dig privat. Indkomsten forhøjes med 30.585 kr.

Der er udgifter til tag på 24.565 kr. på tilbygning af bygning på lejet grund til [virksomhed18]. Revisor oplyser, at der har været råd i tagkonstruktionen og taget var utæt, samt at ombygningen er sket i 2009. Af regningen fremgår det, at der er lagt nyt tag på overdækket terrasse. Der findes ingen købekontrakt fra 2009 if. revisor, hvor grillen er overtaget.

Vi anser taget for at være en forbedring af bygningen, som skal afskrives over lejeperioden. Iflg. Lejekontrakten, som nu er indsendt, fremgår det, at lejemålet er uopsigeligt fra havnens side i 10 år, dog kan der anvises en anden plads på havnen efter 5 år. Kontrakten er underskrevet den 22. juni 2009. Udgiften 24.565 kr. anses for en forbedring.

Indkomsten forhøjes med 24.565 kr.

Der er malerarbejde for 7.540 kr. til [virksomhed11]. Udgiften anses af revisor for vedligehold af udvendigt træværk. Vi godkender fradrag for udgiften på 7.540 kr.

Der er udgifter til 91 stk. spots til en pris af 7.572 kr. Iflg. Revisor er de eksisterende spots udskiftet til LED-spots. De gamle var fejlbehæftede. Det fremgår ikke, at der tidligere har været spot i grillen. Det er oplyst, at der har været råd i tagkonstruktionen ligesom overtagelsen er sket i 2009. Vi anser udgiften for en forbedring, som kan afskrives jf. ovenfor.

Indkomsten forhøjes med 7.572 kr.

Installation og opsætning af radiatorer 6.788 kr. – var if. Revisor fejlbehæftede og måtte udskiftes. Der er opsat ny stikkontakt til en anslået værdi af 1.000 kr. – regningen er ikke specificeret og resten anses for vedligehold.

Iflg. regning af elektriker er denne fuldt specificeret. Det fremgår heraf, at der er leveret ny installation til ny stik på terassen samt udskiftet en dåse bagved friture samt flyttet installation til elradiatorer samt monteret 3 nye elradiatorer.

Vi anser et skønnet beløb på 1.000 kr. for udskiftning af dåse, medens de øvrige udgifter anset for en forbedring samt installation af 3 nye radiatorer. Det øvrige beløb 5.788 kr. anses for en forbedring, der kan afskrives jf. ovenfor.

Indkomsten forhøjes med 5.788 kr.

Der er udgift til samme firma på 1.913 kr., hvor bilaget mangler. Udgiften anses for en forbedring, der kan afskrives.

Indkomsten forhøjes med i alt 1.913 kr.

Forbedring af grillbaren udgør herefter 39.838 kr. Såfremt du ønsker at foretage afskrivning på ombygningsudgifterne, skal vi have en opgørelse herpå senest samtidig med udløbet af fristen for indsigelse på forslaget.

Indkomsten forhøjes i alt med 70.423 kr.

Indkomståret 2013

7. Erhvervsmæssig andel af biludgifter

...

7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig driftsudgifter og erhvervsmæssigt betalte leasingudgifter kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Driftsudgifter og leasingudgiften skal fordeles mellem erhvervsmæssigt kørte km og private km if. et kørselsregnskab jf. SKM2007.311.SR.

Jf. SKM. 2007.311.SR skal udgiften til engangsbetaling vedrørende Mercedes fordeles over leasingperioden. Leasingperioden er påbegyndt den 1.12.2013, hvorfor der kun er fradrag for 1 måned i 2013. Leasingudgiften tillægges indkomsten med i alt 57.750 kr. Der skal ske fordeling over lejeperioden:

Beløbet der indgår i fordelingen godkendes med 5.250 kr.

Periodiseret leasingudgift vedrørende Audi A6 jf. ændring i 2012 for restperioden i 2013 udgør 26.926 kr., der skal indgå i fordelingen mellem erhvervsmæssige og private biludgifter.

Der findes udelukkende dieselbiler i virksomheden – Audi A6, Mercedes Benz og autocamper. Du har oplyst, at det hovedsageligt er din far, som foretager indkøb af varer m.m., og som har den daglige drift af [virksomhed1].

Der er fratrukket benzinkøb for i alt 35.997 kr. jf. foreliggende bilag. Der godkendes ikke fradrag for benzinkøb, da købet ikke anses at vedrøre virksomheden. Din far og mor er ikke ansat i virksomheden. Vi anser benzinkøbet for en ikke fradragsberettiget gave til dine forældre.

Benzinudgifter fragår i opgørelse over dieseludgifter biler med 35.997 kr.

Der er fratrukket moms vedrørende konto 3900 – brændstof 2.700 kr. Der godkendes ikke fradrag for moms på privatbiler jf. momslovens § 41 stk. 1 nr. 7. Beløbet tillægges driften og indgår i fordelingen. Der skal ske efterbetaling af moms med 2.700 kr.

Beløbet tillægges biludgifter til fordeling med 2.700 kr.

Fradrag for moms vedrørende leasing for oktober og november 1.549 kr. godkendes ikke uden bilag. Udgiften skal tillægges de samlede udgifter til fordeling med 1.549 kr. Der skal ske efterbetaling af moms med 1.549 kr.

Den seneste indsendte opgørelse har vi opgjort antal kørte km til i alt 35.610 km i Audi A6 og 885 km i Mercedes, i alt 36.495 km.

Vi anser ikke den indsendte opgørelse for at være løbende ført på grund af de fejl, hvor der ikke er sammenhæng mellem start- og slutkilometer og antal kørte km. Der er ikke påført andet end bynavn ved køb af varer, bortset fra køb i [virksomhed10]. Vi anser det for usandsynligt, at der er kørt 67 gange a 110 km til revisor. Revisor står for bogføringen og opgørelse af momsopgørelsen. Virksomheden er omfattet af halvårlig moms.

Det er tidligere oplyst, at [person2] har stået for indkøb af varer, hvortil han har anvendt benzinbil. Der er købt for i alt 35.997 kr. benzin, som ved en skønsmæssigt gennemsnitspris på 12 kr. pr. liter og med et kørselsforbrug på ca. 10 km. pr. liter, giver et kørselsforbrug til varer på i alt 30.000 km.

Der er if. opgjorte km kørt 4.302 km. mellem hjem og [virksomhed1] anser for privat kørsel. Kørsel i Mercedes indeholder også kørsel mellem hjem og [virksomhed1], men er ikke udskilt særskilt.

Der er fratrukket kørsel mellem hjem og lønnet arbejde med 19.008 km, hvor der er anvendt Audi A6, kørt med kollegaer og i samlevers bil.

Det fremgår ikke af de private kørte km- på 10.653 km, hvor stor en del, der er anvendt til befordring mellem hjem og lønnet arbejde.

Såfremt kørselsopgørelsen ikke kan godkendes, skal fordelingen ske skønsmæssigt. Der skal normalt være plads til privat kørsel, kørsel mellem hjem og arbejde og feriekørsel.

Ud fra en samlet vurdering kan vi godkende 40 % erhvervsmæssig kørsel i lighed med 2012.

Indkomsten forhøjes med 97.595 kr.

Der skal ske efterbetaling af moms med 4.249 kr.

...

7.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag jf. punkt 7.4.

Indkomsten forhøjes med 97.595 kr. og der skal ske efterbetalingen af moms med 4.249 kr.

8. Køb og salg af græsslåmaskine anses delvis for privat anvendt

...

8.4 SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Udgifter til småanskaffelser kan fratrækkes straks, såfremt beløbet er 12.300 kr. og derunder og anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt. Såfremt aktivet ikke anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, skal afskrivning foretages på en særskilt konto, hvor køb og salg af det enkelte aktiv opgøres særskilt og hvor beløbet kan fratrækkes, såfremt saldoen ved indkomstårets slutning udgør 12.300 kr. eller derunder, jf. afskrivningslovens § 11 stk. 3.

Der er betalt 12.500 kr. for havetraktoren. Ud fra græsarealet ved [virksomhed1], anser vi havetraktoren for blandet benyttet. Der skal ske en fordeling af købet. Vi anser den private brug for at udgøre mindst 50 %. Der skal ske aktivering af udgiften, da denne udgør over 12.300 kr. Salg af havetraktoren er sket inden årets udgang til 4.500 kr. Restværdien udgør derefter 8.000 kr., der skal fordeles med 50 % til erhverv og 50 % til privat. Der godkendes fradrag for 4.000 kr. Der er i alt fratrukket 12.500 kr.

Indkomsten forhøjes med 8.500 kr.

Moms vedrørende køb af Jonsered havetraktor kan ikke godkendes udover det oplyste momsbeløb på 3.499 kr. Beløbet indgår i købsprisen på den nye havetraktor.

Der skal ske efterbetaling af moms med 900 kr.

Erhvervsmæssig driftsmiddelsaldoen nedsættes med køb af nye havetraktor med 17.495 kr. og overføres til en driftsmiddelkonto for blandede driftsmidler. Ændring af afskrivning indgår i pkt. 12.

Købet udgør 13.996 kr. med tillæg af ibyttetagen havetraktor på 4.500 kr. i alt 18.496 kr. og indgår på særskilt konto jf. afskrivningslovens § 11 stk. 1. Der godkendes afskrivning på 25 % jf. afskrivningslovens § 11 stk. 2 med 4.624 kr., som fordeles med 50 % erhverv og 59 % til privat. Der godkendes fradrag for 2.312 kr.

Indkomsten nedsættes med afskrivning på blandet aktiv med 2.312 kr.

Driftsmiddelsaldo for blandede driftsmidler opgøres således:

...

9. Private udgifter ej fradragsberettiget

...

9.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter afholdt til brug for virksomheden kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a. Der er ikke fradrag for udgifter til privat brug jf. statsskattelovens § 6 sidste afsnit. Gaver kan ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 stk. sidste afsnit.

Køb for 2.339 kr. hos [virksomhed21] anses for private køb, da vi ikke anser udgifterne for at vedrørende virksomheden. Der er derudover sket mange køb af blomster, som er godkendt fratrukket. Der er bl.a. afholdt udgifter til 1 figur 500 kr., 5 poster blomsterløg, planter og diverse blomster til [virksomhed21] den 14. maj 2013. Der er købt diverse andet 1.979 kr. samt blomster spagnum m.v. hos [virksomhed21] for i alt 1.743 kr. den 21 maj 2015. Udgifterne anses for private udgifter.

Indkomsten forhøjes med 2.339 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 584 kr.

Køb af støvsuger Electrolux umorigan til 1.959 kr. ekskl. moms godkendes som erhvervsmæssig jf. revisors oplysninger.

Køb af yderligere en I-phone 5 den 27.8. til 5.174 kr. og moms 1.293 kr. hos [...] godkendes som erhvervsmæssig jf. revisors oplysninger.

Køb af to boremaskiner hos [virksomhed7] anses for erhvervsmæssig jf. revisors oplysninger.

Køb hos [virksomhed22] for 500 kr. inkl. moms uden bilag anses for privat køb. Revisor anser udgiften for at vedrøre køkkenværktøj til grillen. Da der ikke findes et bilag i bilagsmaterialet, kan udgiften ikke godkendes.

Indkomsten forhøjes med 400 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 100 kr.

Udgifter på 4.194 kr. + moms 461 kr. til [avis1] anses for en gave til dine forældre. Avisen leveres på [adresse1], [by6]. Iflg. Oplysning fra revisor sker levering kun om søndagen til [adresse1], [by6], hvorefter avisen medtages til grillen. Det fremgår af regningen, at avisen leveres alle ugens dage til [adresse1], [by6]. Vi anser avisen for en privat udgift, herunder en gave til dine forældre.

Indkomsten forhøjes med 4.194 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 461 kr.

Køb af zinktagrender hos [virksomhed24] til 2.165 kr. og moms på 541 kr. er if. din revisor opsat ved grillen. Der er sket udskiftning af plasttagrender. Det fremgår af regningen således ”Vedrørende [adresse1], [by6] - carport - eftersyn og reparation/udskiftning af tagrender på carport pga. påkørsel samt kontrol af alle samlinger på tagrener og nedløb på hus og carport”. Ud fra tekst på regningen, anser vi ikke udgiften for at vedrører virksomheden. Vi anser regningen for en privat udgift, herunder gave til forældre.

Indkomsten forhøjes med 2.165 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 541 kr.

Der er ingen nye bemærkninger til følgende udgifter:

Køb af ny pumpe i Avifavna til 878 kr. og moms med 220 kr. anses for privat køb. Der fandtes ingen akvarie i [virksomhed1] ved besigtigelse. Indkomsten forhøjes med 878 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 220 kr.

Køb af solvogn med hynder anses ikke for en naturlig del af virksomheden. Købet 1.350 kr. tillægges indkomsten og der skal ske efterbetaling af moms med 338 kr.

Der er købt to telefoner Apple I-phone 5 den 2.8.2014 til i alt 8.240 kr. hos [...]. Der er fratrukket moms med 2.060 kr. Du har oplyst, at den ene telefon var til dig og den anden til din far. Din far er ikke ansat i [virksomhed1]. Der er udelukkende godkendt 1 telefon jf. dine oplysninger. Din far er ikke ansat i [virksomhed1]. Vi anser den anden telefon for en gave til din far. Indkomsten forhøjes med 4.120 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 1.030 kr.

Køb hos Avifauna for 3.890 kr. og moms på 973 kr. uden bilag anses for en privat udgift jf. ovenfor. Indkomsten forhøjes med 3.890 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 973 kr.

Køb af et Baukneckt komfur til 4.960 kr. og moms på 1.240 kr. anses for privat køb. Det fandtes ikke i virksomheden ved besigtigelse, og da der i 2012 er købt opvaskemaskine anser vi den ikke udskiftet med opvaskemaskinen. Indkomsten forhøjes med 4.960 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 1.240 kr.

Køb af akvariegrus, planter og hus for i alt 697 kr. og moms 174 kr. ved [virksomhed15] anses jf. ovenfor for privat køb. Indkomsten forhøjes med 697 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 174 kr.

Der er fratrukket telefonudgifter til din far og mor med i alt 4.204 kr. Moms udgør 1.051 kr. Din far og mor er ikke ansat i virksomheden. Vi anser udgiften for en gave til din far og mor, som ikke er fradragsberettiget. Indkomsten forhøjes med 4.204 kr. og der skal ske efterbetaling af moms på 1.051 kr.

I det tidligere forslag var medtaget ikke godkendt fradrag for moms 4.400 kr. vedrørende køb af sofa til dine forældre. Punktet behandles under punkt 11.

Indkomsten forhøjes med 29.187 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 6.712 kr.

...

9.6. SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på den foreliggende grundlag jf. punkt 9.4.

Indkomsten forhøjes med 29.187 kr. og moms efterbetales med 6.712 kr.

10. Ombygning af lokaler på lejet grund

...

10.4 SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Der kan fratrækkes udgifter til vedligehold statsskattelovens § 6 stk. 1, litra.

Afskrivning på bygninger på lejet grund kan afskrives jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1, såfremt de anvendes erhvervsmæssigt. Afskrivning kan jf. afskrivningslovens § 17 stk. 1 foretages med indtil 4 % af anskaffelsessummen. Såfremt der foreligger en tidsbegrænset lejekontrakt, kan afskrivning foretages med forhøjede satser jf. afskrivningslovens § 17 stk. 2. Der er mulighed for at foretage straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18, såfremt betingelserne er opfyldt. Der foreligger en 10-årig lejekontrakt, hvorfor der kan ske afskrivning over lejeperioden med 10 % tillagt 3 %, i alt 13 %.

Der er i alt afholdt udgifter til ombygning af grillbar på leje grund med 27.973 kr. Der er sket udvidelse og færdiggørelse af grillbaren i 2012 og 2013. Udgifterne er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter.

Grillbaren anvendes 100 % erhvervsmæssigt, hvorfor udgifterne kan afskrives jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1 med de satser, der fremgår af afskrivningslovens § 17 stk. 1.

Det fremgår ikke af regnskabet, at der er et afskrivningsgrundlag for den oprindelige grillbar. Der kan foretages straksfradrag, såfremt der ultimo primo foreligger et afskrivningsgrundlag ultimo 2012. Der findes ikke et afskrivningsgrundlag for bygningen.

Der er fratrukket 2 stk. Aludøre til en pris af 19.500 kr. jf. regning fra [virksomhed16]. Der er påført indbrud på regningen, men det fremgår ikke, at der er modtaget erstatning herfor. Iflg. Revisor blev disse døre beskadiget og udskiftet.

Vi har efterfølgende konstateret, at der er indtægtsført erstatning fra [finans3] med 12.434 kr. Beløbet er indtægtsført under omsætning. Da der således er sket modregning af erstatningen, anser vi udgiften for delvis erstatter [finans3]. Det formodes, at der er tilbageholdt selvrisiko m.v. Vi godkender restbeløbet som vedligehold.

Der er købt tagrender af plast hos [virksomhed3] for i alt 1.787 kr. Der er påsat tagrender af plast på ombygningen jf. besigtigelse af [virksomhed1]. Iflg. Revisor er der sket udskiftning af tagrenderne på grund af det utætte tag. Da ombygningen er blevet færdig i 2013, anser vi udgiften for en forbedring, der kan afskrives.

Indkomsten forhøjes med 1.787 kr.

Der er fratrukket vedligeholdelsesudgifter 2.761 kr. fra [virksomhed26], som vedrører ophængning af armaturer m.v. Der er sket ombygning af [virksomhed1] i 2012 og færdiggørelse m.v. i 2013. Der er udgift til ændring af bagvæg fra [virksomhed27] – dug for indgang uden vinduer 3.925 kr. Der er sket ombygning af [virksomhed1] i 2012 og 2013. Iflg. revisor anses disse udgifter for forbedring.

Indkomsten forhøjes med 6.686 kr.

Den samlede udgift til forbedring udgør herefter 8.473 kr.

Såfremt du ønsker at foretage afskrivning på ombygningsudgifterne, skal vi have en opgørelse herpå senest samtidig med udløbet af fristen for indsigelse på forslaget.

...

10.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag jf. punkt 10.4.

Den samledes indkomst forhøjes med 8.473 kr. Forbedring af [virksomhed1] udgør 8.473 kr., der kan afskrives jf. gældende regler.

11. Ændring af afskrivninger

...

11.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Anskaffelser af driftsmidler skal tillægges en fælles driftsmiddelsaldo og der skal ske fradrag for salg af aktiver på samme konto jf. afskrivningslovens § 5 stk. 1 og 2. Der kan foretages afskrivning jf. afskrivningslovens § 5 stk. 1. Anskaffelser af blandet benyttede driftsmidler sker på særskilt konto jf. afskrivningslovens § 11 stk. 1.

Anskaffelser af pølsevogn til 46.000 kr. godkendes.

Der godkendes ikke fradrag for køb af sofa til 17.600 kr. Købet anses for ikke at vedrøre virksomheden. Driftsmiddelsaldoen nedsættes med 17.600 kr. Der skal ske efterbetaling af moms med 4.400 kr. Købet anses for en gave til dine forældre.

Køb af havetraktor til 17.495 kr. skal fremgår driftsmiddelsaldoen, da købet ikke anses for anskaffet fuldt ud til erhvervsmæssigt, men skal indgå på en særskilt konto. Der henvises til pkt. 8-

Skattemæssigt skal der kun forefindes én driftsmiddelsaldo. Der skal ske sammenlægning af saldierne til én fælles driftsmiddelsaldo.

Indkomsten forhøjes med 8.799 kr. Driftsmiddelsaldoen ultimo udgør 299.710 kr.

Der skal ske efterbetaling af moms med 4.400 kr. vedrørende privat køb af sofa.

...

11.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på de foreliggende grundlag jf. punkt 11.4.

Driftsmiddelsaldoen ultimo udgør 299.710 kr.

Indkomsten forhøjes med 8.799 kr. Der skal ske efterbetaling af moms med 4.400 kr. vedrørende privat køb af sofa.

12. Skønnet privat køb

...

12.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er foretaget rigtig mange køb af varer, som ikke anses for at være en del af sortimentet i grillen. Der er fratrukket mange udgifter, der kan betegnes som almindelige varekøb til husholdningen, varer som ikke sælges i virksomheden, og som bærer præg af private udgifter. Der bør udvises større omhu med fordeling af udgifter til privat og erhverv. Ud fra det indkøbte og virksomhedens sortiment anses en stor del af indkøbene for at være private. Der er ligeledes taget hensyn til manglende fastsættelse af forbrug af egne varer ud fra det indkøbte.

Vi anser en skønnet del af indkøbene for at være private indkøb til dig eller din familie. Vi fastholder skønnet på 10.000 kr. på grund af de mange indkøb som vi anser for virksomheden uvedkommende. Moms udgør i alt 2.500 kr.

Indkomsten forhøjes med 10.000 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 2.500 kr.

...

12.6 SKAT’s endelige afgørelse

Da der ikke er fremsendt bemærkninger til det ændrede forslag af 3. juni 2015, har vi afgjort sagen på det foreliggende grundlag jf. punkt 12.4.

Indkomsten forhøjes med 10.000 kr. og der skal ske efterbetaling af moms med 2.500 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 199.848 kr. og 182.064 for indkomstårene 2012 og 2013.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Nærværende sag drejer sig for det første overordnet om, hvorvidt en række afholdte udgifter er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

For det andet drejer sagen sig overordnet om, hvorvidt de i henhold til statsskattelovens § 6, litra a fratrukne andele af biludgifter i de i sagen omhandlede indkomstår er fordelt korrekt mellem henholdsvis erhvervsmæssige og private kørte kilometer.

For det tredje drejer sagen sig endeligt overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at korrigere de foretagne afskrivninger i henhold til afskrivningslovens §§ 14, 17 og 18, samt hvorvidt skatteansættelserne skal reduceres med højest mulige afskrivning på grillbarens bygninger i henhold til afskrivningslovens § 17.

...

PÅSTANDE

Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene

2012nedsættes med kr. 168.666 og

2013nedsættes med kr. 175.159

...

De nedlagte påstande fremkommer på følgende vis:

SAGSFREMSTILLING

[person1] har gennem en lang årrække været kørelærer og drevet selvstændig virksomhed hermed. [person1] blev imidlertid påført en skade, som skabte stor tvivl om, hvorvidt han kunne fortsætte erhvervet som kørelærer.

På den baggrund besluttede han sig for at købe [virksomhed1] med henblik på at sikre sig et fremtidigt indkomstgrundlag.

Det viste sig imidlertid muligt at fortsættes som kørelærer, hvorfor [person1] i dag er ansat som kørelærer ved [...]. [person1] underviser således ansatte i [...] i at opnå et stort kørekort.

Da [person1] som anført ovenfor er ansat i [...], drives den i sagen omhandlede virksomhed benævnt [virksomhed1] således ved siden af [person1]s fuldtidsjob. Det er således de facto [person1]s far, [person2], som dagligt har ansvaret for grillbaren. [person1]s mor [person3] har også bistået med hjælp i [virksomhed1].

[person2] er ansat i virksomheden, hvortil der henvises til ansættelsesaftalen udarbejdet i 2009, jf. bilag 3. Om den aftalte løn fremgår der af ansættelsesaftalen, at ”der lønnes ud fra afdelingens årlige resultat”.

[person2] fik således ikke løn i de i sagen omhandlede indkomstår, idet grillbaren i de pågældende indkomstår fortsat har været i en art opstartsfase, hvor [person1] i første omgang skulle sikre sig, at [virksomhed1] på sigt var en rentabel virksomhed.

Nærmere om [virksomhed1] kan det oplyses, at denne er beliggende på adressen [adresse2], [by2], hvortil der henvises til udskrift fra virksomhedens hjemmeside [...dk], jf. bilag 4.

[virksomhed1] drives en som traditionel grillbar, hvorfra der sælges diverse grillmad, hvortil der henvises til menukortet, der er tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside, jf. bilag 5.

Udover at sælge traditionel grillmad består [virksomhed1] endvidere af en ”rullende pølsevogn”, hvortil der igen henvises til virksomhedens hjemmeside, jf. bilag 6. Af [virksomhed1] er det således muligt at leje en pølsevogn, der kan anvendes i forskellige sammenhænge, såsom til natmad, personalefester, studenterfester, julefrokoster, konfirmationer, bryllupper, fødselsdage, firmaarrangementer samt receptioner.

Som led i driften af [virksomhed1] kører [person2] typisk til [virksomhed25] 2-3 gange om ugen for at købe ind. Ligeledes kører han flere gange i måneden enten til [virksomhed10] i [by3] eller [by5] for at købe ind.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at [virksomhed1] har lejet et lager ved siden af grilbaren. [person1] havde således i de i sagen omhandlede indkomstår lejet et lagerrum på adressen [adresse2], [by2], hvortil der henvises til faktura dateret den 28. maj 2013, der vedrører leje for 2011 og 2012, samt faktura dateret den 9. oktober 2013, der vedrører leje for juli til oktober 2013, jf. bilag 7 og 8.

[person1] lejer fortsat det pågældende lagerrum, som derfor fortsat anvendes i driften af [virksomhed1].

1. Nærmere om den foretagne bogføring og regnskabsudarbejdelse

[person1] har ikke haft ansatte til at forestå bogføring i virksomheden, [virksomhed1]. Han har derfor fået assistance af [virksomhed35] ApS, der både har forstået den løbende bogføring samt udarbejdelse af regnskab m.v.

I praksis har det fungeret således, at [person1] med jævne mellem er kørt fra [by2] til [by3] og afleveret de bilag, som skulle bogføres.

[person1] har afleveret bilagene personligt på kontoret tilhørende [virksomhed35] ApS, idet han således samtidig har haft mulighed for at knytte forskellige bemærkninger til de afholdte udgifter. Dette til brug for den efterfølgende kontering af de forskellige udgifter afholdt i virksomheden.

1.1. Bogførings- og regnskabsmateriale for 2012

For 2012 er der af [virksomhed35] ApS udarbejdet en årsrapport for [virksomhed1], jf. bilag 9. I den forbindelse er der af revisionskontoret endvidere udarbejdet en driftsøkonomisk/skattemæssig råbalance for virksomheden for perioden 1. januar – 31. december 2012, jf. bilag 10.

Årsrapporten og den driftsøkonomiske/skattemæssige råbalance for 2012 er udarbejdet på grundlag af kontospecifikationer for virksomheden for samme periode – dvs. perioden 1. januar – 31. december 2012, jf. bilag 11- 13.

1.2. Bogførings- og regnskabsmateriale for 2012

For 2013 er der tilsvarende af [virksomhed35] ApS udarbejdet en årsrapport for [virksomhed1], jf. bilag 14. I den forbindelse er der af revisionskontoret endvidere udarbejdet en driftsøkonomisk/skattemæssig råbalance for virksomheden for perioden 1. januar – 31. december 2013, jf. bilag 15.

Årsrapporten og den driftsøkonomiske/skattemæssige råbalance for 2013 er udarbejdet på grundlag af kontospecifikationer for virksomheden for samme periode – dvs. perioden 1. januar – 31. december 2013, jf. bilag 16 og 17.

2. Diverse udgifter fradraget som led i den almindelige drift

Som det fremgår af årsrapporterne for 2012 og 2013, havde [virksomhed1] et resultat i de to år på henholdsvis kr. 190.953 og kr. 196.910, hvortil der henvises til side 10 i de to årsrapporter for [virksomhed1], jf. bilag 9 og 14.

Som led i at opnå disse resultater har der været afholdt en lang række forskellige omkostninger som led i driften af virksomheden, [virksomhed1].

2.1. Udgifter fradraget i indkomståret 2012

Ifølge det anførte side 3 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1, er der bl.a som led i driften af [person1]s virksomhed fradraget udgifter til følgende:

Udgifter til Vaskemaskine, Hækkeklipper, Havehegn [virksomhed3], Havelampe, væglampe og multiklipper og Selvrisiko [person3]s bil for i alt (kr. 2.400 + kr. 992 + kr. 22.193 + kr. 2.071 + kr. 3.521) = kr. 31.182 blev ved en fejl bogført i virksomheden. De øvrige udgifter på i alt (kr. 65.182 – kr. 31.182) = kr. 34.000 var følgende:

Køb af tøj har fundet sted, idet der har været behov for at købe bl.a. skiundertøj, som er blevet anvendt af de ansatte, der har betjent den ”rullende pølsevogn”. Som det fremgår af fotos fra virksomhedens hjemmeside, åbnes hele den ene side af den trailer, som udgør den ”rullende pølsevogn”, og det kan derfor blive koldt, når der skal serveres grillmad fra pølsevognen. Derfor blev der bl.a. indkøbt skiundertøj til den ansatte.

Køb af massagesæde og cirkulationstræner har fundet sted i et forsøg på at forebygge arbejdsskader. De ansatte i [virksomhed1] har således alle haft adgang til at anvende såvel massagesæde som cirkulationstræner. Dette i et forsøg på at forebygge de arbejdsskader, der kan opstå efter en vagt i grillbaren, hvor de ansatte typisk skal stå op i ca. 8 timer.

Havemøbler er købt til brug for den udendørs servering, som har fundet sted ved [virksomhed1]. I det halvår, hvor der ikke finder udendørs servering sted, er havemøblerne opmagasineret i det lagerrum, som [person1] har lejet, og som er beliggende på adressen [adresse2], [by2].

Græsarmeringssten og bondesten er købt til brug for anlæggelse af en p-plads til den autocamper, som [person1] lejede ud i de i sagen omhandlede indkomstår, og som udgjorde en naturlig del af virksomheden, idet mange af kunderne til den udlejede autocamper blev fundet blandet i de besøgende i [virksomhed1].

Lystræ er købt til brug for dekorering af [virksomhed1]. Således er der i vintermånederne blevet dekoreret med lys, og i sommermånederne er der blevet dekoreret med blomster. At der i sommermånederne er blevet dekoreret med blomster, fremgår af fotos fra virksomhedens hjemmeside, jf. bilag 4.

Telefonudgifter og fibernet til familie er betalt som udlæg efter regning, idet [person2] som led i sin ansættelse i [virksomhed1] har haft udgifter til såvel telefon som internet, og han er blevet godtgjort disse udgifter af [virksomhed1].

[avis1] er en avis indkøbt til [virksomhed1], således at de besøgende i grillbaren havde mulighed for at læse avis samtidig med, at de blev bespist. [avis1] er alle dage med undtagelse af søndag blevet leveret direkte til [virksomhed1]. Om søndagen er avisen blevet leveret til [person2]s privatadresse, og [person2] har herefter medbragt avisen i grillbaren, der først åbner kl. 12 om søndagen, jf. bilag 4, side 2.

2.2. Udgifter fradraget i indkomståret 2013

Ifølge den anførte side 21 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1, er der bl.a. som led i driften af [person1]s virksomhed fradraget udgifter til følgende:

Udgifter til Pumpe Avifauna, Solvogn, Køb af Avifauna og Akvariegrus m.v. for i alt (kr. 878 + kr. 1.350 + kr. 3.980 + kr. 697) = kr. 6.905 blev ved en fejl bogført i virksomheden. De øvrige udgifter på i alt (kr. 29.197 – kr. 6.905) = kr. 22.292 var følgende:

...

3. Trailer

[person1] har den 29. august 2012 købt en Trauker Variant model 260 S1 (stelnr. [...]), hvortil der henvises til slutseddel underskrevet og dateret samme dag, jf. bilag 40.

Den pågældende trailer er bl.a. blevet anvendt i forbindelse med afviklingen af større arrangementer, hvor den ”rullende pølsevogn” har været udlejet. Traileren er i den forbindelse blevet anvendt til at transportere ekstern grill, parasoller, pavillioner, borde og andet, som er blevet stillet op i forbindelse med serveringen fra den ”rullende pølsevogn”.

4. Forsikringserstatning

I 2012 blev der udbetalt en erstatning på kr. 30.585 til [virksomhed1]. De kr. 30.585 blev anvendt til afvikling af et udlæg efter regning, idet [person2] tidligere af private midler havde betalt i alt kr. 28.000 til indkøb af varer til brug for [virksomhed1], hvortil der henvises til salgsbilag dateret den 4. juli 2009 fra [virksomhed17], jf. bilag 41.

5. Nærmere om bilerne, der har været anvendt erhvervsmæssigt

[person1] har ikke ladet virksomheden [virksomhed1] købe biler til brug for virksomhedens erhvervsmæssige kørsel i indkomstårene 2012 og 2013. Han har derimod anvendt biler, som ikke var skudt ind i virksomheden og derfor foretaget en fordeling af henholdsvis den private og erhvervsmæssige kørsel.

...

5. 2. Nærmere om de afholdte autoudgifter i indkomståret 2012

De samlede autoudgifter i indkomståret 2012 kan, idet der henvises til side 10 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1, opgøres til følgende:

Desuagtet at de samlede autoudgifter i indkomståret 2012 kan opgøres til kr. 111.888 er der i indkomståret 2012 fradraget kr. 98.988, hvortil der henvises til side 11 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1.

Ved den af SKAT trufne afgørelse har SKAT godkendt et fradrag på kr. 44.755 svarende til ca. 40 % af de afholdte autoudgifter på i alt kr. 111.888.

SKAT har herefter forhøjet [person1] skatteansættelse for indkomståret 2012 med (kr. 98.998 – kr. 44.755) = kr. 54.223.

...

5.4. Nærmere om de afholdte autoudgifter i indkomståret 2013

De samlede autoudgifter i indkomståret 2013 kan, idet der henvises til side 18 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1, opgøres til følgende:

Desuagtet at de samlede autoudgifter i indkomståret 2013 kan opgøres til kr. 178.648 er der i indkomståret 2013 fradraget kr. 169.054, hvortil der henvises til side 19 i SKATs afgørelse af den 22. september 2015, jf. bilag 1.

Ved den af SKAT trufne afgørelse har SKAT godkendt et fradrag på kr. 71.459 svarende til ca. 40 % ad de afholdte autoudgifter på i alt kr. 169.054.

SKAT har herefter forhøjet [person1] skatteansættelsen for indkomståret 2013 med (kr. 169.054 – kr. 71.549) = kr. 97.595.

6. Udgifter afholdt til vedligehold

Som led i driften af [virksomhed1] er der løbende i 2012 og 2013 afholdt udgifter til vedligehold, idet der således bl.a. er blevet udskiftet aluminiumsdøre i såvel 2012 som 2013 grundet indbrud. Der er tale om de samme døre, som er blevet udskiftet to gange.

Ligeledes er der endvidere afholdt udgifter til taget over denne terrasse, som ligger i forbindelse med grillbaren.

Der er ikke tale om egentlige forbedringer, men derimod blot almindeligt vedligehold som følge af diverse forhold, herunder eksempelvis indbrud.

6.1. Udgifter afholdt i indkomståret 2012

6.2. Udgifter afholdt i indkomståret 2013

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 6, litra a er grundlag for at nægte [person1] skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter i indkomstårene 2012 og 2013, idet alle udgifterne udgør omkostninger, der er medgået til henholdsvis at erhverve, sikre og vedligeholde [person1] skattepligtige indkomst i de pågældende år.

For det andet gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at ændre fordelingen af de i henhold til statsskattelovens § 6, litra a fradragne udgifter til erhvervsmæssig kørsel i indkomstårene 2012 og 2013, idet den selvangivne fordeling er i overensstemmelse med den faktiske erhvervsmæssige kørsel i de pågældende indkomstår.

For det tredje gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at omkvalificere de afholdte vedligeholdelsesudgifter i indkomstårene 2012 og 2013 til ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, idet udgifterne er medgået til vedligehold af [virksomhed1]s bygninger.

For det fjerde gøres det overordnet gældende, at det er forkert, når SKAT side 12 i afgørelsen af den 22. september 2015 har anført, at der ikke er noget afskrivningsgrundlag for bygninger på lejet grund i 2011, og at [person1] derfor er berettiget til at foretage afskrivninger herpå i henhold til afskrivningslovens §§ 14 og 17.

For det femte gøres det endelig overordnet gældende, at der ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er grundlag for at forhøje [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2013, idet den fradragne moms i det hele relatere sig til indkøb af varer, der udelukkende er anvendt til brug for [person1]s virksomhed.

1. Omkostninger, der er medgået til henholdsvis at erhverve, sikre og vedligeholde

Grundlaget for opgørelsen af indkomstskatten er statsskattelovens §§ 4-6. Af bestemmelserne i statsskatteloven kan udledes af nettoindkomstprincip, hvorefter indkomsten opgøres under ét som netop forskel mellem summen af de skattepligtige indtægter og summen af de fradragsberettigede udgifter, der måtte være oppebåret i det pågældende indkomstår.

En udgift er som udgangspunkt kun fradragsberettiget, hvis den tilhører en udgiftsart, hvor der er hjemmel til fradrag. Dette udgangspunkt er det modsatte af, hvad der gælder for indtægter, som efter statsskattelovens § 4 er skattepligtig, medmindre der eksisterer særlig hjemmel for skattefrihed.

Forskellen har den praktiske betydning, at skatteyder der pålagt at sandsynliggøre udgiftens afholdelse og karakter, således at fradrag ikke anerkendes, hvis fradraget ikke er sandsynliggjort overfor SKAT.

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a, er det alene udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, der kan fradrages. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med sidste stykke angivet i statsskattelovens § 6, hvorefter der ikke er fradrag for private udgifter.

Der gælder således et krav om, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, idet der henvises til Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a, hvoraf der fremgår følgende:

”Krav om driftsmæssig begrundelse

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har slået fast, at der ved ordet ”indkomsten” i SL § 6 a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR (anket).”

Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelsen i form af fakturaer eller lignende. Det er derimod tilstrækkeligt, at den skattepligtige sandsynliggør udgiftens afholdelse, hvor til der henvises til den omfattende retspraksis.

Til støtte herfor skal der bl.a. henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR.2002.1484 H.

Endvidere kan der henvises til omfattende landsskatteretspraksis, herunder bl.a. Landsskatterettens kendelser af henholdsvis den 9. september 2009 (Landsskatterettens j.nr. 08-03789), den 30. november 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-01782) og den 31. maj 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189378).

Endelig skal der henvises til det i litteraturen anførte, herunder de af Jan Pedersen m.fl. anførte side 248 i Skatteretten I, 7. udgave 2015, hvoraf der fremgår følgende:

”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentlig bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.”

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, afholdte [person1] som led i driften af [virksomhed1] en række udgifter i indkomstårene 2012 og 2013, jf. afsnit 2 ”Diverse udgifter fradraget som led i den almindelige drift”.

Af ovennævnte afsnit fremgår det endvidere, at [person1] i de to indkomstår har fradraget udgifterne som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Når [person1] har fradraget udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skyldes det den omstændighed, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde den indkomst, som er erhvervet i kraft af [virksomhed1], og som har været skattepligtig for [person1] i de pågældende indkomstår.

De afholdte udgifter er, som det fremgår af sagsfremstillingen, mangeartede, men fælles for dem er den omstændighed, at de er afholdt som led i driften af [virksomhed1]. Dette uanset at flere af udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter, herunder eksempelvis udgifter til tøj, havemøbler og blomster, jf. bilag 18, 23 og 31.

Det er imidlertid ikke afgørende i relation til fradragsretten i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, hvorvidt udgifterne er almindeligt forekommende private udgifter, såfremt udgifterne de facto er medgået til driften af erhvervsvirksomheden, hvortil der henvises til Højesterets dom af den 15. april 2002 offentliggjort i UfR 2002.1484H. I den pågældende sag fandt Højesteret, at udgifter afholdt til kattefoder var at anse for en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, idet kattefoderet var anvendt til fodring af katte, som holdte mus væk for en landbrugsejendom, hvorved udgifterne således også indgik som en naturlig driftsomkostning i landbrugsvirksomheden.

Det fuldstændig tilsvarende gør sig gældende for de udgifter, som [person1] har afholdt i indkomstårene 2012 og 2013, idet flere af udgifterne nok har karakter af private udgifter, men det forholder sig imidlertid således, at de de facto er medgået til driften af [virksomhed1], hvorfor [person1] således også er berettiget til et fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Der henvises i det hele til beskrivelserne af de forskellige køb under sagsfremstillingen, hvoraf det med alt tydelighed fremgår, at udgifterne relaterer sig til den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1], hvorfor udgifterne således også er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2. Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i indkomstårene 2012 og 2013

Idet omfang et blandet driftsmiddel holdes udenfor den erhvervsmæssige virksomhed, og dette driftsmiddel desuagtet anvendes i virksomheden udrede en godtgørelse til den skattepligtige for den erhvervsmæssige brug, der er blevet gjort af driftsmidlet.

Godtgørelsen betragtes ikke som overførsel af overskud, men som en i henhold til statsskattelovens § 6, litra a driftsomkostning afholdt af virksomhedens ejer, hvorfor der foretaget en fordeling af henholdsvis den private og erhvervsmæssige kørsel.

2.1. Den erhvervsmæssige kørsel i indkomståret 2012

Ved den af SKAT trufne afgørelse har SKAT godkendt et fradrag på kr. 44.755 svarende til ca. 40 % af de afholdte autoudgifter i indkomståret 2012 på i alt kr. 111.888.

Som det fremgå af sagsfremstillingen, anvendte [person1] i indkomståret 2012 henholdsvis en Citroen C5 (regn.nr. [reg.nr.2]) og en Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) til brug for den erhvervsmæssige kørsel i virksomheden [virksomhed1].

Det fremgår endvidere, at den faktiske fordeling mellem henholdsvis den private og erhvervsmæssige kørsel ikke er i overensstemmelse med SKATs afgørelse den 14. december 2015, hvorved SKAT har godkendt et fradrag svarende til ca. 40 % af de afholdte autoudgifter.

Det fremgår derimod af sagsfremstillingen ovenfor, at den erhvervsmæssige andel af de kørte kilometer i den pågældende Audi A6 (reg.nr. [reg.nr.1]) i det mindste udgjorde 70 % hvorfor det er en væsentlig fejl, når SKAT alene har godkendt fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra a med ca. 40 % af de faktisk afholdte autoudgifter i indkomståret.

Endvidere skal der henvises til, at det af sagsfremstillingen ovenfor fremgår, at den erhvervsmæssige andel af de kørte kilometer i den pågældende Mercedes Benz E 350T (reg.nr. [reg.nr.3]) udgjorde 100 % i indkomståret 2013.

3. Vedligehold af [virksomhed1]s bygninger

Som der nærmere er redegjort for ovenfor, følger det af statsskattelovens § 6, at den skattepligtige har adgang til fradrag for udgifter, der er anvendt til at oppebære en skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Således følger det også nærmere af statsskattelovens § 6, litra e, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst er adgang til at fradrage udgifter til renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

Som hovedregel kan derfor fradraget udgifter til vedligeholdelse af fast ejendom, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, jf. statsskattelovens § 6, litra e.

Som det fremgår ovenfor under sagsfremstillingen, har [person1] som led i driften af [virksomhed1] løbende i indkomstårene 2012 og 2013 afholdt udgifter til vedligehold.

Ved afgørelsen af den 14. december 2015 har SKAT forhøjet [person1] skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 svarende til de afholdte udgifter med henvisning til, at der er tale om forbedringsudgifter, der skal tillægges [person1]s afskrivningsgrundlag og ikke vedligeholdelsesudgifter.

Det gøres imidlertid gældende, at de udgifter, som er afholdt i indkomstårene 2012 og 2013, der fremgår af henholdsvis afsnit 1 og 6, ikke er udgifter, der er afholdt for at forbedre [virksomhed1], idet udgifterne alene har tjent til et almindeligt vedligehold.

Således kan det eksempelvis fremhæves, at det har været nødvendigt at skifte aluminiumsdørene i [virksomhed1] i såvel 2012 som 2013 grundet indbrud. Der er tale om de samme døre, som er blevet udskiftet to gange, hvilket i sagens natur også taler for, at der ikke er tale om forbedringsudgifter, idet [person1] ikke ville udskifte den samme dør to år i træk for at forbedre bygningerne, hvorfor [virksomhed1] drives.

Når aluminiumsdørene er blevet skiftet, er det alene grundet beskadigelse ved indbrud, hvorfor der således også er tale om udgifter, der er afholdt til vedligehold, som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra e, idet der er tale om udgifter til vedligeholdelse af fast ejendom.

Fuldstændig tilsvarende gør sig gældende i relation til de øvrige udgifter, der fremgår af ovennævnte afsnit 6.1. og 6.2., idet udgifter til malerarbejde, tagrender m.v. er udtryk for udgifter, der er afholdt til almindeligt vedligehold.

4. Afskrivningsgrundlag for bygninger på lejet grund i 2011 – afskrivningslovens §§ 14 og 17

Det følger helt overordnet af afskrivningslovens § 1, stk. 1, at der i henhold til bestemmelserne i afskrivningsloven kan foretages skattemæssige afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Videre følger det af afskrivningslovens § 14, stk. 1, at der kan foretages afskrivninger på bygninger på lejet grund, såfremt de anvendes erhvervsmæssigt. Udgangspunktet er herefter, at afskrivningerne i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1, foretages med indtil 4 % af anskaffelsessummen for bygningerne.

Idet omfang der foreligger en tidsbegrænset lejekontrakt, kan afskrivningerne imidlertid foretages med en højere sats, jf. afskrivningslovens § 17, stk.2. Foreligger der eksempelvis en tidsgrænset lejekontrakt, kan der i henhold til bestemmelsen i afskrivningslovens § 17, stk.1, foretages afskrivninger med 10 % med tillige af yderligere 3 % - dvs. i alt 13 %.

Det kan umiddelbart af SKATs afgørelse af den 14. december 2015 konstateres, at SKAT er enig i, at der kan foretages afskrivninger for bygninger på lejet grund, hvorfor der således ikke er grundlag for at nægte [person1] de foretagne afskrivninger i henhold til afskrivningslovens §§ 14 og 17 i indkomståret 2011.

Afskrivningsgrundlaget for bygningerne på lejet grund udgjorde i indkomståret 2011 i alt kr. 406.150.

5. Udlæg efter regning – statsskattelovens § 4 og § 6, litra a

Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at såfremt en lønmodtager modtager godtgørelse fra arbejdsgiveren til dækning af udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal disse godtgørelsesbeløb som hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Godtgørelsen vil endvidere være fradragsberettiget for arbejdsgiveren i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Godtgørelse skal imidlertid ikke i overensstemmelse med et overfor anførte medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis arbejdsgiveren dækker merudgifterne med de faktisk dokumenterede beløb. Lønmodtageren skal således ikke beskattes af såkaldt udlæg efter regning, og arbejdsgiveren bevarer fortsat fradragsretten for disse udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Som det fremgår under sagsfremstillingen fik [person1] i indkomståret 2012 udbetalt en erstatning på kr. 30.585 til [virksomhed1]. De kr. 30.585 blev anvendt til dækning af et udlæg efter regning, idet [person2] tidligere af private midler havde betalt i alt kr. 28.000 til indkøb af varer til brug for [virksomhed1], jf. bilag 41.

Da forsikringsudbetalingen alene er udtaget til privat til dækning af det udlæg, som var foretaget for indkøb af diverse varer til [virksomhed1], er der ikke grundlag for at forhøjes [person1]s skatteansættelse i henhold til statsskattelovens § 4.

...”

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 6. marts 2020 erklæret sig uenig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 21. februar 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2012 – Diverse udgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

SKAT har i den påklagede afgørelse anset en række udgifter på i alt 65.182 kr. for private for klageren og forhøjet den skattepligtige indkomst med beløbet.

Klagerens repræsentant har ved den fremsendte klage oplyst, at de er enige i, at nogle af udgifterne ved en fejl er bogført i virksomheden. Repræsentanten har herefter opgjort det ønskede fradrag til i alt 34.000 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til tøj på 1.960,00 kr. har klageren fremlagt kvitteringer fra forskellige tøjkøb. Af kvitteringerne fremgår køb af bl.a. jeans, skiundertøj og cardigan hos bl.a. [virksomhed4], [virksomhed6] og [virksomhed5].

Som udgangspunkt er udgifter til beklædning en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget som en driftsomkostning. Selvom tøjet er indkøbt til brug for arbejdet i grillen/pølsevognen, er der sandsynlighed for, at tøjet også kan anvendes til private formål, og at det erstatter almindelig beklædning. Der er ikke købt ensartet tøj og tøjet er købt i almindelige tøj/sportsbutikker, og der er således ikke tale om specielt arbejdstøj eller særligt tøj med logo eller lignende. Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren har tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag for udgifterne.

Som dokumentation for den fratrukne udgift til massagesæde på 399,20 kr. har klageren fremlagt faktura fra [virksomhed8] udstedt til klagerens virksomhed [virksomhed1].

Klagerens repræsentant har forklaret, at massagesædet er indkøbt i et forsøg på at undgå arbejdsskader, da medarbejdere i [virksomhed1]/pølsevognen står op mange timer i træk i løbet af en arbejdsdag.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har tilstrækkeligt dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgiften til massagesæde er erhvervsmæssigt begrundet. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at udgifter til massagesæde ikke ses at være et naturligt led i driften af en virksomhed som klagerens. Der godkendes herefter ikke fradrag for udgiften.

Som dokumentation for den fratrukne udgift til cirkulationstræner på 1.596,00 kr. har klageren fremlagt faktura fra [virksomhed9]. Fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed [virksomhed1], men det fremgår af fakturaen, at varen er leveret til klagerens mor [person3].

Klagerens repræsentant har forklaret, at cirkulationstræneren er indkøbt for at forebygge arbejdsskader med samme begrundelse som massagesædet.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at cirkulationstræneren er anvendt til erhvervsmæssigt begrundede formål i virksomheden. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af fakturaen, at cirkulationstræneren er leveret til klagerens mor og derfor anses som en privat udgift for hende, der er virksomheden uvedkommende. Der er desuden lagt vægt på, at klagerens mor ikke er ansat i virksomheden. Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for udgiften.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til havemøbler på i alt 6.392,00 kr. har klageren fremlagt kvittering fra [virksomhed10] vedr. køb af stole, bord og hynder.

Klagerens repræsentant har forklaret, at havemøblerne anvendes til udendørs servering ved [virksomhed1] i sommer halvåret. Repræsentanten har desuden forklaret, at når der i vinter halvåret ikke er udendørs servering opbevares havemøblerne på et lager.

Landsskatteretten finder ikke, at udgiftens erhvervsmæssige tilknytning til virksomheden er tilstrækkeligt sandsynliggjort. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der af den fremlagte kvittering ikke fremgår hvem der har afholdt udgiften og at der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for anvendelsen af havemøblerne. Der godkendes herefter ikke fradrag for udgifterne.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til græsarmeringssten og bondesten har klageren fremlagt en faktura fra [virksomhed11] udstedt til klagerens virksomhed [virksomhed1].

Klageren har forklaret overfor SKAT, at arbejdet ikke er udført ved [virksomhed1], men på hans private adresse. Klagerens repræsentant har desuden forklaret, at udgifterne blev anvendt til anlæggelse af en parkeringsplads til den autocamper, som klageren lejede ud som en del af virksomheden.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at uanset der er anlagt en parkeringsplads til autocamperen, anses tilknytningen til driften af klagerens virksomhed at være så fjern, at det ikke anses for sandsynligt, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er desuden lagt vægt på, at parkeringspladsen er anlagt ved ejendommen, der tjener som klagerens private bolig og at den dermed er til rådighed for privat anvendelse, uanset om klageren har gjort privat brug heraf eller ej. Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for udgifterne.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den fratrukne udgift til lystræ på 2.924,00 kr.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften og klageren ikke i øvrigt har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort afholdelsen af udgiften eller udgiftens erhvervsmæssige begrundelse, godkender Landsskatteretten ikke fradrag herfor.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til telefon og fibernet til klagerens familie på henholdsvis 1.716,00 kr. og 1.899,00 kr. har klageren fremlagt fakturaer fra [virksomhed12] og [virksomhed13] A/S udstedt til klagerens far [person2] og mor [person3].

Klagerens repræsentant har forklaret, at udgifterne er betalt efter udlæg af klagerens far og mor. Repræsentanten har desuden forklaret, at virksomheden har afholdt udgifterne, da klagerens far skulle have telefon og internet til rådighed i forbindelse med sin arbejde i [virksomhed1].

Udgifter der vedrører andre end virksomheden, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det anses ikke som dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne reelt vedrører virksomheden og at virksomheden var rette omkostningsbærer.

Landsskatteretten finder desuden, at det ikke anses som dokumenteret, at klagerens far var ansat i virksomheden. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at den fremlagte ansættelseskontrakt mellem klageren og [person2] ikke er underskrevet eller dateret, ligesom der ikke er udbetalt løn til hverken [person2] og [person3]. Udgifter afholdt overfor personer, der ikke er ansat i virksomheden er ikke fradragsberettiget omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for udgifterne.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til [avis1] på i alt 4.490,00 kr. har klageren fremlagt betalingskvitteringer fra [finans1] vedr. konto tilhørende ”[virksomhed2]”. Af betalingskvitteringerne fremgår levering alle ugens dage på adressen [person1], [adresse1], [by1]. Klagerens forældre bor på den pågældende adresse.

Klagerens repræsentant har forklaret, at aviserne blev købt, så de besøgende på [virksomhed1] kunne læse heri, imens de blev bespist. Repræsentanten har desuden forklaret, at avisen alle ugens dage undtagen søndag blev leveret ved [virksomhed1], om søndagen blev avisen leveret hos klagerens far [person2], da [virksomhed1] først åbner kl. 12 om søndagen.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerne ikke tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at aviserne er anvendt til erhvervsmæssigt begrundede formål i virksomheden. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af betalingskvitteringerne, at aviserne er leveret til klagerens forældres private adresse og derfor anses som en privat udgift for dem, der er virksomheden uvedkommende. Der er desuden lagt vægt på, at klagerens forældre ikke ses at være ansat i virksomheden.

Landsskatteretten har desuden lagt vægt på, at der, uanset om aviserne blev leveret til [virksomhed1], er tale om almindeligt bredt orienterende aviser, som har almen interesse og at udgiften til avishold ikke overstiger, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand. Landsskatteretten godkender ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster samlet set SKATs afgørelse vedr. disse punkter således, at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 34.000 kr.

Indkomståret 2012 – Udgifter til autodrift og leasing

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter, og at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B er opfyldt.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal det opfylde følgende formkrav:

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte kørselsregnskaber kan lægges til grund for opgørelsen af de erhvervsmæssigt afholdte udgifter autodrift og leasing. Der er vurderingen lagt vægt på, at der ikke af regnskaberne fremgår start- og slutadresser men blot angivelser af f.eks. ”Revisor”, ”Varekøb” og ”[by3]”, det er herefter ikke muligt at kontrollere, om de angivne km-antal er angivet korrekt. Der er desuden lagt vægt på, at der er uoverensstemmelser mellem de fremlagte kørselsregnskaber, hvorfor det ikke er sandsynligt, at kørselsregnskaberne er ført løbende. SKAT har herefter været berettiget til at fastsætte henholdsvis de privat og erhvervsmæssige udgifter til autodrift og leasing skønsmæssigt.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at den erhvervsmæssige del af udgifterne kan sættes til 40 % af de samlede udgifter. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det efter det oplyste primært er klagerens far der foretager varekøb og kører til revisoren, og at han ikke anses for at være ansat i virksomheden, jf. ovenfor. Der er desuden lagt vægt på, at den erhvervsmæssige begrundelse for at kører til revisor i det omfang, der fremgår af regnskaberne ikke anses for sandsynliggjort.

Der er herefter ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag, end hvad der allerede er godkendt af SKAT. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt, idet den private del af udgifterne udgør 54.243 kr.

Indkomståret 2012 – Vareforbrug

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne værdien af sit private forbrug af virksomhedens varer til sin skattepligtige indkomst.

Klageren har ikke i regnskabet for indkomståret 2012 reguleret for eget vareforbrug.

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens eget vareforbrug til 10.000 kr., ekskl. moms, på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale.

Det fremgår af de pågældende bilag, at der bl.a. er afholdt udgifter til trip trap nisser, almindelige dagligvarer, broccoli, mælk, boller, frugt, grødris, havesprøjte, pander, kasseroller, hårshampoo, garn, syltekrukker, vaffelblanding, islagkage, håndmadder, plænegræs, plantesæk, stegeben, restaurationsbesøg, nytårshatte, indkøb hos [virksomhed15], fondant til bagning m.v.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der i de fratrukne udgifter i henhold til det fremlagte bilagsmateriale indgår en del udgifter, der efter en samlet vurdering må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at en del af de indkøbte varer ikke ses at indgå i virksomhedens varesortiment, ligesom der er lagt vægt på, at der hovedsageligt er tale om almindeligt anvendte føde- og dagligdagsvarer.

Da klageren jf. ovenfor ikke har registreret sit private udtag fra virksomhedens drift, finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til at opgøre det private vareforbrug efter et konkret skøn.

Til brug ved udøvelsen af skønnet fastsætter Skatteministeriet vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Hovedgrupperne består af fødevarer, drikkevarer, tobak og andet og udgjorde i indkomståret 2012 henholdsvis 13.130 kr., 3.930 kr., 2.850 kr. og 3.900 kr. årligt for første person over 14 år.

Af de fremlagte bilag hvoraf der fremgår køb, der efter Landsskatterettens vurdering må anses som private for klageren, fremgår det, at der primært er tale om fødevarer og dagligvarer. Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT skønnede beløb på 10.000 kr., ekskl. moms, svarende til i alt 12.500 kr., inkl. moms, når der henses til de af Skatteministeriet fastsatte satser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2012 – Forsikringserstatning og udgift til ombygning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på i alt 128.291 kr.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 30.585 kr. vedr. en forsikringserstatning, der af SKAT er anset som udtaget til klageren privat. SKAT har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med et beløb på 39.838 kr., der af SKAT er anset som udgifter til forbedringer.

Forsikringserstatning

Klagerens repræsentant har forklaret, at beløbet på 30.585 kr. blev anvendt til at tilbagebetale klagerens far et udlæg på 28.000 kr., han tidligere havde ydet virksomheden. Som dokumentation for udlægget har klagerens repræsentant fremlagt en faktura fra [virksomhed17] vedr. ”Varelager optalt d. 29/6 2009. Aftalt købspris 28.000,-”. Det fremgår af fakturaen, at den er betalt 4. juli 2009, men ikke hvem den er udstedt til eller nærmere specifikation af den købte vare.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den modtagne forsikringserstatning er anvendt til at tilbagebetale et udlæg ydet af klagerens far. Den fremlagte faktura fra [virksomhed17] viser udelukkende, at der er afholdt en udgift. Det fremgår ikke af den fremlagte faktura, hvem der har afholdt udgiften, ligesom der ikke ses en nærmere specifikation af hvad, der er betalt for. Der er desuden lagt vægt på, at det udtagne beløb ikke stemmer overens med det oplyste udlæg fra klagerens far og at der desuden ikke er fremlagt oplysninger, der sandsynliggør en erhvervsmæssigt begrundet anvendelse af den modtagne forsikringserstatning.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren skal beskattes af det udtagene beløb på 30.585 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Ombygning

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at udgifterne på 39.838 kr. afholdt til bl.a. nyt tag, elradiatorer og LED-spots, ikke er fradragsberettiget vedligeholdelses omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Der er ved vurderingen lagt vægt på at sådanne udskiftninger allerede få år efter overtagelsen af lejemålet tyder på, at der er tale om væsentlige forbedringer i forhold til ejendommens stand ved overtagelsestidspunktet. Der er desuden lagt vægt på, at klageren i forbindelse med klagesagen har forklaret, at spotsne blev skiftet ud med LED, da det var miljøvenligt i forhold til den tidligere anvendte belysning, hvilket efter Landsskatterettens vurdering understøtter, at der er tale om forbedringer.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Afskrivninger

Det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 1, at der kan afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger, såfremt de ikke er omfattet af undtagelserne i stk. 2. Muligheden for at foretage afskrivninger gælder også erhvervsmæssigt anvendte bygninger på lejet grund.

Afskrivning på bygninger efter § 14 kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der er tale om en tidsbegrænset lejekontrakt, og at der derfor kan foretages afskrivninger på bygningerne efter de forhøjede satser i afskrivningslovens § 17, stk. 2. Klagerens revisor har desuden oplyst, at afskrivningsgrundlaget ultimo 2011 udgjorde 406.150 kr.

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at der i det konkrete tilfælde er tale om en sådan bygning, der er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den vil være omfattet af de forhøjede satser i afskrivningslovens § 17, stk. 2. Landsskatteretten finder heller ikke, at bygningen på grund af den indgåede lejekontrakt vil være omfattet af bestemmelsen. Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke efter Landsskatterettens vurdering er tale om en tidsbegrænset lejekontrakt, da det blot fremgår, at den er uopsigelig fra lejers side i 10 år, men ikke at lejeforholdet ophører herefter.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der kan afskrives på bygningen efter de forhøjede satser i afskrivningslovens § 17, stk. 2, men efter de almindelige satser i afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Opgørelsen af afskrivningerne efter afskrivningslovens § 17, stk. 1 overlades til Skattestyrelsen.

Indkomståret 2013 – Udgifter til autodrift og leasing

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter, og at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B er opfyldt.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelse, skal det opfylde følgende formkrav:

Landsskatteretten finder ikke, at de fremlagte kørselsregnskaber kan lægges til grund for opgørelsen af erhvervsmæssigt afholdte udgifter til autodrift og leasing. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke af regnskaberne fremgår start- og slutadresser men blot angivelser af f.eks. ”Revisor”, ”Varekøb” og ”[by3]”, det er herefter ikke muligt at kontrollere, om de angivne km-antal er angivet korrekt. Der er desuden lagt vægt på, at der er uoverensstemmelser mellem de fremlagte kørselsregnskaber, hvorfor det ikke er sandsynligt, at kørselsregnskaberne er ført løbende. SKAT har herefter været berettiget til at fastsætte henholdsvis de private og erhvervsmæssige udgifter til autodrift og leasing skønsmæssigt.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at den erhvervsmæssige del af udgifterne kan sættes til 40 % af de samlede udgifter. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det efter det oplyste primært er klagerens far der foretager varekøb og kører til revisoren, og at han ikke anses for at være ansat i virksomheden, jf. ovenfor. Der er desuden lagt vægt på, at den erhvervsmæssige begrundelse for at kører til revisor i det omfang, der fremgår af regnskaberne ikke anses for sandsynliggjort.

Der er herefter ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag, end hvad der allerede er godkendt af SKAT. Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt, idet den private del af udgifterne udgør 97.595 kr.

Indkomståret 2013 – Eget Vareforbrug

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne værdien af sit private forbrug af virksomhedens varer til sin skattepligtige indkomst.

Klageren har ikke i regnskabet for indkomståret 2013 reguleret for eget vareforbrug.

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens eget vareforbrug til 10.000 kr., ekskl. moms, på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale.

Det fremgår af de pågældende bilag, at der bl.a. er afholdt udgifter til trip trap nisser, almindelige dagligvarer, broccoli, mælk, boller, frugt, grødris, havesprøjte, pander, kasseroller, hårshampoo, garn, syltekrukker, vaffelblanding, islagkage, håndmadder, plænegræs, plantesæk, stegeben, restaurationsbesøg, nytårshatte, indkøb hos [virksomhed15], fondant til bagning m.v.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der i de fratrukne udgifter i henhold til det fremlagte bilagsmateriale indgår en del udgifter, der efter en samlet vurdering må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at en del af de indkøbte varer ikke ses at indgå i virksomhedens varesortiment, ligesom der er lagt vægt på, at der hovedsageligt er tale om almindeligt anvendte føde- og dagligdagsvarer.

Da klageren jf. ovenfor ikke har registreret sit private udtag fra virksomhedens drift, finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til at opgøre det private vareforbrug efter et konkret skøn.

Til brug ved udøvelsen af skønnet fastsætter Skatteministeriet vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Hovedgrupperne består af fødevarer, drikkevarer, tobak og andet og udgjorde i indkomståret 2012 henholdsvis 13.130 kr., 3.930 kr., 2.850 kr. og 3.900 kr. årligt for første person over 14 år.

Af de fremlagte bilag hvoraf der fremgår køb, der efter Landsskatterettens vurdering må anses som private for klageren, fremgår det, at der primært er tale om fødevarer og dagligvarer. Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT skønnede beløb på 10.000 kr., ekskl. moms, svarende til i alt 12.500 kr., inkl. moms, når der henses til de af Skatteministeriet fastsatte satser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2013 – Udgifter til havetraktor

Det følger af afskrivningslovens § 11, stk. 1, at driftsmidler, som den skattepligtige benytter både til erhvervsmæssige og private formål skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel.

Af afskrivningslovens § 12 fremgår det, at der på et driftsmiddel, der anvendes som nævnt i § 11, ikke kan foretages afskrivninger i salgsåret. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.

Landsskatteretten finder, at den indkøbte havetraktor må anses som et blandet benyttet driftsmiddel, der både kan avendes erhvervsmæssigt og privat. Der er ved vurderingen lagt vægt på det meget begrænsede græsareal ved [virksomhed1], hvorfor det anses for sandsynligt, at havetraktoren også har været anvendt privat.

Det fremgår af bogføringen, at der blev betalt 12.500 kr. for havetraktoren, og at udgiften er fratrukket fuldt ud i regnskabet. Det er desuden oplyst, at havetraktoren gik i stykker og blev solgt for 4.500 kr. i forbindelse med et køb af en ny græsslåmaskine.

Landsskatteretten finder herefter, at tabet på slag af havetraktoren kan opgøres og fratrækkes jf. afskrivningslovens § 12, således at der er fradrag for den erhvervsmæssige del af tabet.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at den erhvervsmæssige del af tabet udgør 4.000 kr., og da der i alt er fratrukket 12.500 kr., forhøjes klagerens skattepligtige indkomst med 8.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2013 – Diverse udgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

SKAT har i den påklagede afgørelse anset en række udgifter på i alt 29.187 kr. for private for klageren og forhøjet den skattepligtige indkomst med beløbet.

Klagerens repræsentant har ved den fremsendte klage oplyst, at de er enige i, at nogle af udgifterne ved en fejl er bogført i virksomheden. Repræsentanten har herefter opgjort det ønskede fradrag til i alt 22.292 kr.

[virksomhed21]

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til [virksomhed21] på i alt 2.339,00 kr. har klageren fremlagt to kvitteringer på henholdsvis 595,88 kr. og 1.743,10 kr. for køb af blomster, blomster løg, planter, figurer og spagnum.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der i øvrigt er fratrukket flere udgifter til blomster, som SKAT har godkendt fradrag for.

Klagerens repræsentant har forklaret, at udgifterne vedrørte dekoration af [virksomhed1], og at der blev pyntet med blomster i sommer månederne.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at de afholdte udgifter må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der i regnskabet er fratrukket flere udgifter til blomster, som SKAT allerede har godkendt, og at Landsskatteretten herefter ikke finder det dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at yderligere udgifter er erhvervsmæssigt begrundet. Landsskatteretten godkender ikke fradrag for udgifterne.

Telefon til [person2]

Som dokumentation for den fratrukne udgift til iPhone på 4.120 kr. har klageren fremlagt faktura fra [...] vedr. køb af to iPhone 5 til i alt 8.240,00 kr.

SKAT har godkendt fradrag for den ene af de to iPhone.

Klagerens repræsentant har forklaret, at den anden iPhone blev købt til klagerens far, så han kunne ringe til de andre ansatte i [virksomhed1], når han f.eks. var på indkøb, ligesom han anvendte telefonen til at kontakte leverandører m.v.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerne har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den anden iPhone er anvendt til erhvervsmæssigt begrundede formål i virksomheden. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at Landsskatteretten ikke anser det for dokumenteret, at klagerens far var ansat i virksomheden i det pågældende indkomstår, og at udgifter afholdt overfor personer der ikke er ansat i virksomheden ikke anses som fradragsberettigede omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Landsskatteretten godkender ikke fradrag for udgiften.

Komfur

Som dokumentation for den fratrukne udgift til komfur på i alt 4.960,00 kr. har klageren fremlagt kvittering fra [virksomhed8] vedr. køb af Bauknecht komfur.

Klagerens repræsentant har forklaret, at komfuret blev anvendt som ekstra kapacitet i [virksomhed1], når der var brug for det, og at det ellers blev opbevaret det lagerlokaler virksomheden lejede, når det ikke blev anvendt.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort udgiftens erhvervsmæssige tilknytning til virksomheden. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke fremgår af den fremlagte dokumentation, at det er virksomheden, der har afholdt udgiften. Ligesom det ikke ses dokumenteret, at komfuret er anvendt i virksomheden. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

[virksomhed22]

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den fratrukne udgift til [virksomhed22] på 400,00 kr.

Klagerens repræsentant har forklaret, at der var tale om udgifter til skeer og skåle m.v., der indgik som led i den daglige drift af virksomheden.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften og klageren ikke i øvrigt har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort afholdelsen af udgiften eller udgiftens erhvervsmæssige begrundelse, godkender Landsskatteretten ikke fradrag herfor.

[avis1]

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til [avis1] på i alt 4.194,00 kr. har klageren fremlagt betalingskvitteringer fra [finans1] vedr. konto tilhørende ”[virksomhed2]”. Af betalingskvitteringerne fremgår levering alle ugens dage på adressen [person1], [adresse1], [by1]. Klagerens forældre bor på den pågældende adresse.

Klagerens repræsentant har forklaret, at aviserne blev købt, så de besøgende på [virksomhed1] kunne læse heri, imens de blev bespist. Repræsentanten har desuden forklaret, at avisen alle ugens dage undtagen søndag blev leveret ved [virksomhed1]. Om søndagen blev avisen leveret hos klagerens far [person2], da [virksomhed1] først åbner kl. 12 om søndagen.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerne ikke tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at aviserne er anvendt til erhvervsmæssigt begrundede formål i virksomheden. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det fremgår af betalingskvitteringerne, at aviserne er leveret til klagerens forældres private adresse og derfor anses som en privat udgift for dem, der er virksomheden uvedkommende. Der er desuden lagt vægt på, at klagerens forældre ikke ses at være ansat i virksomheden.

Landsskatteretten har desuden lagt vægt på, at der, uanset om aviserne blev leveret til [virksomhed1], er tale om almindeligt bredt orienterende aviser, som har almen interesse og at udgiften til avishold ikke overstiger, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand. Landsskatteretten godkender ikke fradrag for udgifterne.

Telefonudgifter til familie

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til telefon til klagerens familie på 4.204,00 kr. har klageren fremlagt fakturaer fra [virksomhed12] udstedt til klagerens far [person2] og mor [person3].

Klagerens repræsentant har forklaret, at udgifterne er betalt efter udlæg af klagerens far og mor. Repræsentanten har desuden forklaret, at virksomheden har afholdt udgifterne, da klagerens far skulle have telefon til rådighed i forbindelse med sin arbejde i [virksomhed1].

Udgifter der vedrører andre end virksomheden, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Det anses ikke som dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne reelt vedrører virksomheden og at virksomheden var rette omkostningsbærer.

Landsskatteretten finder desuden, at det ikke anses som dokumenteret, at klagerens far var ansat i virksomheden jf. ovenfor. Udgifter afholdt overfor personer, der ikke er ansat i virksomheden er ikke fradragsberettiget omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for udgifterne.

Zinktagrender

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til zinktagrender har klageren fremlagt faktura på 2.164,50 kr. udstedt af [virksomhed24] A/S til [virksomhed1] vedr. eftersyn og reparation/udskiftning af tagrender på carport efter påkørsel på adressen [adresse1], [by6].

Adressen tilhører klagerens forældre.

Klagerens repræsentant har forklaret, at en ansat kom til at bakke autocamperen ind i tagrenden, og at klageren herefter betalte for udbedring af skaden.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, uanset at skaden måtte være sket ved påkørsel af den udlejede autocamper, at udgiftens tilknytning til driften af klagerens virksomhed må anses at være så fjern, at det ikke anses for sandsynligt, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er desuden lagt vægt på, at tagrenderne er opsat på klagerens forældres bolig, og at udgiften derfor må anses som privat for dem. Landsskatteretten finder det i øvrigt ikke på anden måde sandsynliggjort, at udgiften vedrører virksomheden og godkender derfor ikke fradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster samlet set SKATs afgørelse på disse punkter, idet klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 22.292 kr.

Indkomståret 2013 – Udgifter til ombygning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til vedligeholdelse på i alt 51.700 kr.

SKAT har anset et beløb på 8.473 kr. for forbedringer.

Imidlertid fremgår det af den påklagede afgørelse, at SKAT ved sin agterskrivelse havde varslet en forhøjelse på 27.973 kr., hvilket også er det beløb, der fremgår af forsiden på afgørelsen og indgår i den samlede forhøjelse af klagerens skatteansættelse for 2013. Imidlertid fremgår det af selve begrundelsen i afgørelsen, at SKAT efter agterskrivelsen og modtagelsen af bemærkninger dertil godkendte et beløb på 19.500 kr. vedr. udgifter til Aludøre, således at SKAT kun ønskede at forhøje med 8.473 kr.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at udgifterne på 8.473 kr. bl.a. tagrender, armaturer og ændring af bagvæg udgør forbedringsudgifter. Der er ved vurderingen lagt vægt på at sådanne udskiftninger allerede få år efter overtagelsen af lejemålet tyder på, at der er tale om væsentlige forbedringer i forhold til ejendommens stand ved overtagelsestidspunktet.

Landsskatteretten finder herefter at 8.473 kr. skal anses som forbedringsudgifter, men ændrer den påklagede afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes fra 27.973 kr. til 8.473 kr.

Jf. ovenstående finder Landsskatteretten, at der kan foretages afskrivninger på bygninger på lejet grund efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, opgørelsen af afskrivningerne overlades til Skattestyrelsen.

Indkomståret 2013 – Driftsmidler

Der er samlet set foretaget afskrivninger på indkøb af græsslåmaskine og sofa på 8.799 kr. SKAT har ikke godkendt afskrivningerne.

Det følger af afskrivningslovens § 11, stk. 1, at driftsmidler, som den skattepligtige benytter både til erhvervsmæssige og private formål skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel.

Landsskatteretten finder, at den indkøbte græsslåmaskine til 17.495 kr. må anses som et blandet benyttet driftsmiddel, der både kan avendes erhvervsmæssigt og privat. Der er ved vurderingen lagt vægt på det meget begrænsede græsareal ved [virksomhed1], hvorfor det anses for sandsynligt, at græsslåmaskinen også har været anvendt privat. Landsskatteretten finder herefter i overensstemmelse med SKATs afgørelse, at udgifterne til græsslåmaskinen skal fragå den fælles driftsmiddelsaldo for erhvervsmæssige driftsmidler.

Landsskatteretten finder desuden, at den indkøbte sofa til 17.600 kr. er et privat udgift for klagerens forældre. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens far tidligere har forklaret overfor SKAT, at sofaen står i hans private hjem. Der kan herefter ikke foretages afskrivninger på sofaen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, således at der ikke godkendes afskrivninger på i alt 8.799 kr., og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med beløbet.

Indkomståret 2013 – Eget Vareforbrug

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne værdien af sit private forbrug af virksomhedens varer til sin skattepligtige indkomst.

Klageren har ikke i regnskabet for indkomståret 2013 reguleret for eget vareforbrug.

SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens eget vareforbrug til 10.000 kr., ekskl. moms, på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale.

Det fremgår af de pågældende bilag, at der bl.a. er afholdt udgifter til kartoffelskiver, pebersteaks, gryder, kasseroller, wokpande, muffinsforme, påskeæg, stegeben, honning, pizzaer, skumbad, Kinder mælkesnitter, bluser, pyntepuder, fleecetæppe, toilettaske, badehylder, solceller til have, kuffert, is, pejsetønde, blomster, romantisk middag, sokker, curlersæt, gavekort, trip trap nisser, håndmixer, blender, kontaktgrill, køkkenvægt, smørrebrød, cykel, oksemørbrad, strømper, elkedel m.m.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der i de fratrukne udgifter i henhold til det fremlagte bilagsmateriale indgår en del udgifter, der efter en samlet vurdering må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at en del af de indkøbte varer ikke ses at indgå i virksomhedens varesortiment, ligesom der er lagt vægt på, at der hovedsageligt er tale om almindeligt anvendte føde- og dagligdagsvarer.

Da klageren jf. ovenfor ikke har registreret sit private udtag fra virksomhedens drift, finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til at opgøre det private vareforbrug efter et konkret skøn.

Til brug ved udøvelsen af skønnet fastsætter Skatteministeriet vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Hovedgrupperne består af fødevarer, drikkevarer, tobak og andet og udgjorde i indkomståret 2013 henholdsvis 13.520 kr., 4.110 kr., 3.110 kr. og 3.970 kr. årligt for første person over 14 år.

Af de fremlagte bilag hvoraf der fremgår køb, der efter Landsskatterettens vurdering må anses som private for klageren, fremgår det, at der primært er tale om fødevarer og dagligvarer. Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT skønnede beløb på 10.000 kr., ekskl. moms, svarende til i alt 12.500 kr., inkl. moms, når der henses til de af Skatteministeriet fastsatte satser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.