Kendelse af 05-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Nærværende sag omfatter alene klagen over skatteansættelserne for 2012-2014. Klage over momstilsvaret behandles særskilt i en anden sag.

Klageren ejer og beboer ejendommen [adresse1] [...], [by1], der er vurderet som beboelse, mindre ejendom i landzone, med en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Ejendommen har et areal på 5,2717 ha.

Klageren driver virksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er i cvr.-registreret, registreret som opstartet den 9. april 2009 under branchen blandet drift. Virksomhedens aktiviteter er ifølge oplysning fra klagerens repræsentant overtaget efter klagerens afdøde mand.

I forbindelse med indtastning af selvangivelsen for 2012 har klageren oplyst følgende:

”Vedr Underskud af egen virksomhed Jeg har kun indtægter fra jordudlejning og de kan ikke dække driftsudgifterne til bygningerne Derfor er der underskud”

Klagerens revisor har overfor SKAT oplyst den 13. august 2015, at der ved en fejl ikke er medregnet jordlejeindtægt siden klagerens mand er død.

Klageren har selvangivet følgende resultater af virksomhed før renter i 2010-2014 og angivet moms og energiafgift for 2012-2014 med følgende beløb:

Af købsmomsen for 2012 vedrører 1.752 kr. 2. halvår.

Virksomhedens resultat før afskrivninger er specificeret således i resultatopgørelserne for 2012-2014 i kr.:

Det foreligger ikke oplyst, hvilke korrektioner der er foretaget i henholdsvis 2011 og 2012 vedrørende difference mellem resultat ifølge regnskabet og det selvangivne resultat. Differencerne udgør henholdsvis 17.876 kr. og 30.746 kr.

Af SKATs kontroloplysninger R75 for indkomståret 2014 fremgår, at der fra NaturErhvervstyrelsen er indberettet bidragsfri B-indkomst på 12.685 kr.

Skatteankestyrelsen har bedt klagerens repræsentant om at fremsende følgende oplysninger:

Repræsentanten har ikke reageret på anmodningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 12.958 kr. i 2012, 21.310 kr. i 2013 og 19.354 kr. i 2014, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har opgjort resultat af ejendom som følge af udlejning af jord til beskatning som kapitalindkomst til 2.176 kr. i 2012, 1.818 kr. i 2013 og 5.409 kr. i 2014.

SKAT har anført følgende begrundelse for ændringerne af skatteansættelserne:

”Ejendommen [adresse1] er vurderet som beboelse og er dermed omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 9, ejendomme der er omfattet af denne paragraf kan kun fratrække renter vedrørende ejendommen efter ligningslovens § 15 J. Det fremgår også af ligningslovens § 14 stk. 2 at der ikke er fradrag for ejendomsskat på ejendommen.

Når ejendomme der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 9 udlejes, skal indtægten medregnes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6.

Da indtægterne ved udleje er kapitalindkomst, har du ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssigt forstand i 2012, 2013 og 2014.

Derfor kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed med 12.958 kr. i 2012, med 21.310 kr. i 2013 og med 19.354 kr. i 2014.

Resultat af udleje skal medregnes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6, der kan ikke modregnes nogen udgifter heri efter ligningslovens § 15 J.

Der er dog fradrag for den del af ejendomsskatten der vedrører det udlejede jord efter ligningslovens § 14 stk. 3.

Der er udgift til ejendomsskat på 9.933 kr. i 2012 og med 9.979 kr. i 2013 og 2014.

Det fremgår af vurderingen at grundværdien er fordelt således

Boligens andel af jorden udgør 5.000 m2

800 m2 a 50 kr.40.000

4.200 m2 a 6 kr.25.200

Landbrugsjord 47.717 m2 a 15 kr.238.585

Vurdering 2012303.800

I

I 2013 og 2014 er der et nedslag i vurderingen på 21/2 %, det er dog den samme forholdsmæssige fordeling

Der kan godkendes fradrag for 238.585/303.800 af 9.933 kr. eller 7.801 i 2012 og for 7.837 i 2013 og 2014.

201220132014

Dækningsbidrag9.9779.65613.247

Der kan godkendes fradrag for ejendomsskat vedr. jorden-7.801-7.838-7.838

Kapitalindkomst skal medregnes med 2.1761.8185.409

Vedrørende din klage

Ejendommen [adresse1] har været vurderet som beboelse – mindre ejendom i landzone siden 2009.

Ejendomme der er vurderet som beboelse – mindre ejendom i landzone er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 stk. 9.

Det fremgår af Ligningslovens § 15 J at for ejendomme der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 stk. 9 kun kan fratrække renteudgifter vedrørende ejendommen.

Derfor kan SKAT ikke imødekomme din opgørelse af resultat af udlejning og ansættelsen fastholdes på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens virksomhed skal anses for erhvervsmæssig og der skal godkendes fradrag for underskud på henholdsvis 15.620 kr. i 2012, 13.153 kr. i 2013 og 7.249 kr. i 2014.

”Idet jeg henviser til ovennævnte afgørelse, har jeg følgende kommentarer:

De har i mange år været regnskabspligt på den ejendom som [person1] bor på. Det skyldes af der drives landbrug fra ejendommen. I forbindelse med ægtemandens død for nogle år siden, blev [person1] af Skat pålagt at starte en ny virksomhed og få sit eget CVR nummer, da hun ikke kunne køre videre på det tidligere CVR-nummer, da det tilhørte hendes afdøde ægtefælle. Vi måtte derfor registrere virksomheden med nyt CVR nummer hvilket skete - cvr [...1]. Skat har altså godkendt og krævet, at der drives virksomhed fra ejendommen [adresse1], men tilhørende krav om regnskabsføring.

[person2] skriver i sin afgørelse på side 5 af 10, at ejendommen er vurderet som beboelse. Hvis det var tilfældet ville det jo ikke være nødvendigt med et cvr nummer. Derfor er [person2]s vurdering forkert i forhold til de krav, som Skat selv har pålagt [person1], da hun skulle videreføre ejendommen efter hendes mands død. [person1] er derfor omfattet af SL §6a og ikke ejendomsværdiskatteloven §4 stk. 9.

Vi har derfor siden mandens død lavet regnskaber for hvert af årene. Da aktiviteten er mindsket, er grundlaget for virksomhedens indtjening derfor også blevet mindre. Efter aftale med [person2] har jeg derfor accepteret, at regnskaberne for 2012-2014 ændres. Jeg henviser her til mine udregninger på afgørelsens side 4 ud af 10. De omkostninger, der kan komme på tale er udelukkende omkostninger der kan henføres til SL§6a. Disse årsregnskaber er altså ændret, efter aftale med [person2], i forhold til tidligere udarbejdede regnskaber. Regnskaberne indeholder nu kun 4 udgiftsposter:

Det er ejendomsskat, hvis størrelse, der er fuld enighed om.

Det er nødvendigt vedligehold på driftsbygninger, og som det fremgår af regnskaberne meget begrænsede omkostninger hhv. 594 kr, 1246 kr.og 1163 kr. Disse omkostninger anser vi for helt nødvendige for ikke at bygningerne skal gå helt i forfald.

Det er forsikringer der udelukkende er erhvervsbetingede. Jeg vedlægger kopi af seneste opkrævning, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tale om erhvervsforsikringer - se bilag 1.

Ligeledes har vi trukket honorar fra til revisor, som vi mener er erhvervsbetinget.

Disse 4 udgiftsposter mener vi kan fratrækkes i regnskabet med henvisning til SL §6a. Derfor mener vi, at det korrekte regnskab for 2012-2014 fremgår af det af mig udarbejdede regnskab på side 4 af 10.

Indtægtsposterne i virksomheden er indtægter ved jordudleje samt Ha-støtte fra EU.

Samtidig vil jeg gøre opmærksom på en fejl i [person2]s sagsfremstilling nederst side 7 af 10. Hun skriver, at [person1] har ansøgt om at blive frivilligt registreret for udlejning efter momslovens § 51. Det er ikke korrekt. Det var et krav fra [person2] jf. hendes første afgørelse fra 28/10. [person2] havde den opfattelse, at den omtalte jordudlejning var momspligtig. Jeg protesterede gevaldigt, men [person2]s afgørelse var ikke til at ændre. Vi skulle derfor registrere os for udlejning med tilbagevirkende kraft fra 2012. Da denne registrering skulle godkendes hos Skat fik jeg en henvendelse fra [person3], [Skattecentret]. Hun mente ligesom jeg, at den udlejning der fandt sted vedr. [adresse1], ikke var momspligtig. Da jeg vidste, at jeg ikke kunne overbevise [person2] om dette lagde jeg sagen i hænderne på [person3]. Hun kunne overbevise [person2]. Derfor er der kommet en ny afgørelse af 24/11 2015. Nu er momspligten fjernet. Men det er ikke os, der har søgt om den frivillige momsregistrering. Det var et pålæg fra [person2], som jo viste sig at være fejlagtigt.

Derudover er vi enige i, at virksomheden afmeldes for moms. Dette sker med virkning fra 31/12 2015.

Men [person1] er stadig regnskabspligtig og vil have fradrag for de tidligere anførte omkostninger, dog uden momsfradrag fra 1/1 2016. Jeg foreslår derfor at virksomheden ændres til en PMV.

Jeg vil herefter tillade mig at opsummere:

Det er på Skats foranledning at virksomheden registreres efter ægtefællens død. Derfor er der regnskabspligt på ejendommen, og der er fradrag for de omkostninger vi har anført iht. SL §6a.

[person2] har derfor ikke ret isin vurdering vedr. fradrag for omkostningerne.

Ligeledes havde [person2] heller ikke ret i sit påkrav vedr. momsregistrering af udlejning.

Vi kan derfor ikke godkende [person2]s udregning nederst på side 5 af 10.

Vi er enig i [person2]s beregning af ejendomsskat. Derfor er tallene også med i min beregning på side 4.

Vi er enig i, at momsindberetningerne fra 2012-2014 skal reguleres iht. det af mig udarbejdede regnskab på side 4 af 10. Jeg udarbejder efterangivelser, når der er opnået enighed om beløbene.

Jeg vedlægger som bilag 1 kopi af Forsikringsbetaling. Jeg gør opmærksomt på, at de kun er den erhvervsmæssige del, der er fratrukket i regnskabet og ikke hele beløbet.”

Repræsentantens opgørelse af resultatet fremkommer således i kr.:

Landsskatterettens afgørelse

For ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, skal overskud eller underskud ved ejendommen beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår videre af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at der på en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, ikke kan fratrækkes udgifter udover prioritetsrenter.

Klageren bebor ejendommen [adresse1] [...], [by1]. Der er tale om en i vurderingsmæssig sammenhæng mindre ejendom i landzone vurderet som en beboelsesejendom med en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Henset til ejendommens størrelse på 5,2 ha og ejendommens primære anvendelse til beboelse ses der ikke at være grundlag for at antage, at ejendommens vurderingsmæssige status er forkert.

Ejendommen er således omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9. Der godkendes således ikke fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forsikringer på ejendommens bygninger, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 1.

Bortforpagtning

Indtægter fra bortforpagtning af jord medregnes til resultatet af ejendommen, der beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Af ligningslovens § 14, stk. 2 fremgår, at ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Denne begrænsning gælder dog ikke i det omfang, ejendommen har været benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 3.

For de påklagede indkomstår 2012-2014 har klageren ikke selvangivet indtægter ved bortforpagtning af jord. På trods af anmodning herom, har klageren ikke ved forpagtningsaftale eller lignende dokumenteret, at jorden har været bortforpagtet og således heller ikke, hvor stort et areal der måtte være bortforpagtet.

Da det ikke er dokumenteret, at klageren, som påstået, har modtaget indtægt fra bortforpagtning af jorden på 1.000 kr., mener Landsskatteretten ikke, at det kan lægges til grund, at der er været bortforpagtet jord i årene 2012-2014. Som følge heraf medregnes der ingen indtægter fra bortforpagtning til kapitalindkomsten. Da det ikke er dokumenteret, at jorden har været bortforpagtet, godkendes der ikke fradrag for nogen andel af ejendomsskatten.

Retten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

EU-hektarstøtte

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klagerens indtægter bestod i de omhandlede indkomstår 2012, 2013 og 2014 af EU-støtte.

En virksomhed kan have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Det er rettens opfattelse, at modtagelse af EU-støtte ikke i sig selv kan anses som udtryk for, at der har været aktiv virksomhedsdrift. Derimod skal den arbejdsindsats, der er ydet for at opnå EU-støtten, indgå i vurderingen.

Henset til klagerens indtægter i virksomheden, som udelukkende har bestået af EU-støtte, samt klagerens manglende arbejdsindsats i virksomheden og benyttelsen af ejendommen, finder retten, at klageren hverken kan anses for at have drevet en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Denne konkrete bedømmelse af klagerens virksomhed strider ikke mod praksis på området, hvor det er anerkendt, at tilskud og støtte skal indgå i et landbrugs driftsresultat ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet i tilfælde, hvor der i modsætning til i klagerens tilfælde faktisk er en egentlig landbrugsdrift på ejendommen.

EU-støtten må anses for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Beløbet kan ikke anses for erhvervet som led i et lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed og ses i øvrigt ikke at være omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Da støtten således ikke indgår i driftsresultatet for en erhvervsmæssig virksomhed, anses beløbene ikke for arbejdsmarkedsbidragspligtige. Ud fra nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4 finder retten, at der ved opgørelsen af skattepligtig støtte vil kunne fratrækkes eventuelle udgifter, som har været direkte forbundet med selve erhvervelsen af støtten, herunder udgifter afholdt til ansøgning om støtte. Der er ikke fremlagt dokumentation for eventuelle udgifter afholdt til ansøgning om støtte.

Udgiften til regnskab anses ikke at være direkte forbundet med erhvervelsen af støtte, men derimod klagerens personlige indkomstopgørelse.

Den modtagne EU-støtte på henholdsvis 10.408 kr. i 2012, 10.412 kr. i 2013 og 12.685 kr. i 2014 beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1. Retten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.

Retten stadfæster SKATs afgørelse, hvor der ikke er godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.