Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshavere i selskabet [virksomhed1] ApS CVR [...1]. Ifølge CVR registreret er klageren registreret som eneejer og legal ejer af selskabet.

Holdningsselskabets formål er at fungere som holdingselskab, samt drive virksomhed med finansiering og investering.

Af selskabets årsregnskaber fremgår der, at selskabet er holdingselskab for [virksomhed2] ApS CVR [...2]. Anpartsselskabet drives af klageren og formålet hermed er blandt andet, at drive virksomhed med implementering af udført design samt opbygning og montering af interiør og indretning.

Det fremgår af Holdningsselskabets forretningsplan, at selskabet er formaliseret ved, at der er tale om et partnerskab mellem klageren og partneren [person1].

Holdingselskabet har den 8. november 2012 købt en sommerbolig, der er beliggende på [adresse1], [by1]. Selskabet erhvervede boligen for 2.840.000 mio. kr.

Boligen er registreret som sommerhus og det beboede areal udgør 43 kvm. Boligen er i 2015 vurderet til 1.900.000 kr.

Følgende fremgår af forretningsplanen vedrørende baggrunden for købet af sommerhuset:

”INVESTERING I GRUND

Som den første investering forhandles p.t. om køb af en grund i [...] pr. [by1].

FORHISTORIE

Et gunstigt sammenfald af omstændigheder giver os mulighed for at investere i en helårsgrund med sommerhusstatus. På grunden ligger et mindre forældet sommerhus uden særlig værdi. Det er ikke beboeligt og egner sig til nedrivning.

BELIGGENHED, BELIGGENHED & BELIGGENHED

Grundens fordel er beliggenheden og størrelsen. Den ligger relativt højt på skrående grund og har delvis udsigt over Øresund. Da grunden basalt set er en helårsgrund kan den bebygges med op til 25 % af grundarealet. Endvidere er der tilhørende strandgrund med privat badebro, som deles mellem grundejerforeningen 40 medlemmer.”

Selskabet ejer derudover ikke andre ejendomme.

Af specifikationerne til årsregnskabet vedrørende perioderne 2012 – 2016 fremgår, at driftsomkostningerne i alt for 2012 udgør 27.440 kr. for 2013 udgør beløbet 40.741 kr. for 2014 udgør beløbet 70.741 kr.

For indkomståret 2015 og 2016 udgør driftsomkostningerne henholdsvis 54.993 kr. og 62.689 kr.. Udgifter til el og vand udgør for disse år henholdsvis 3.921 kr. og 2.422 kr.

Klageren bor på [adresse2], [by1], som er beliggende ved siden af sommerhuset, [adresse1]. [adresse2] har udsigt udover [adresse1] mod Øresund. Klageren arbejder som arkitekt i Holdingselskabets underliggende selskab.

Klageren har til SKAT oplyst, at sommerboligen er erhvervet med henblik på videresalg, hvilket kræver at ejendommen bliver revet ned, og at der bliver opført en ny ejendom. Som begrundelse for at der endnu ikke er sket et projektsalg oplyser klagerens repræsentant, at klagerens ægtefælle i 2015 efter længere tids sygdom, hvorved klageren gennem sygeorlov har passet hende, afgår ved døden. Klageren bliver herefter i 2016 grundet egen sygdom tilkendt førtidspension, med virkning fra den 1. oktober 2016.

Klageren har udarbejdet egne skitser af et boligprojekt gennem [virksomhed2] ApS for indkomståret 2013.

Derudover har klageren endvidere fremsendt korrespondancer indeholdende tilbud, samt skitser over hvorledes en eventuel bolig kunne se ud. Det fremsendte vedrører perioden 2015-2017 og stammer fra flere forskellige virksomheder, blandt andet [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6]. Klageren har alene modtaget materialet som tilbud, og der fremgår ikke en hæftelse eller egenbetaling herfor.

Mellem mulige køber og klageren foreligger der korrespondancer vedrørende køb af sommerboligen. Korrespondancen vedrører indkomståret 2014, samt indkomstårene 2016 og 2017.

Af korrespondancen for 2014 fremgår, at

”Tak for din mail – den var desværre røget i spam-filteret, hvorfor jeg først får svaret nu!!!

For så vidt angår grunden, så har jeg ikke kunnet finde økonomien til at få det til at hænge sammen med vore ønsker. Vi har haft en længere dialog med [virksomhed7] uden at finde frem til noget, der fungerer uanset, hvordan vi vender og drejer det. Som det står nu er det det ca. 750 t.kr. for dyrt i forhold til, hvad vi ønsker at betale for en samlet løsning.”

Partneren i Holdingselskabet har ifølge oplysning fra klagerens repræsentant et tilgodehavende på 1.2 mio. kr. i Holdningsselskabet, som skal indfries i forbindelse med salg af selskabets sommerbolig.

Tilgodehavendet ses på specifikationerne til årsregnskabet, som en mellemregning mellem selskabet og partneren. Der foreligger ikke yderligere dokumentation vedrørende tilgodehavendet.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig.

Som begrundelse har SKAT anført

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse:

Det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 5, at "Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året Før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. "

Det fremgår af Ligningslovens§ 16 A, stk. 5, at

"Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens§ 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt. "

Det fremgår af den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.16.2, at

" Definition: Sommerbolig

"Sommerbolig" dækker i dette afsnit over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. "

"Regel

Stiller en arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat hovedaktionær eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform som led i ansættelsesforholdet, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for, skal den ansatte hovedaktionær beskattes af værdien af boligen. Se LL § 16, stk. 5. Den pågældende personkreds formodes som udgangspunkt at have boligen til rådighed hele året. Se LL § 16, stk. 5, 2. pkt. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens§ 18 modsætningsvis. Der er arbejdsmarkedsbidragspligt jf. AMBL § 2, stk. 2. Den skattepligtige værdi pr. år udgør 16, 25 pct. af ejendommens værdi, fordi beskatningsgrundlaget fastsættes med udgangspunkt i de samme takster, som gælder for almindelige ansatte. Se afsnit C.A.5.16.2.1 om disse takster.

En hovedaktionær, der ikke er ansat i eget selskab, og som får stillet en sommerbolig til rådighed af selskabet, skal beskattes af rådigheden som udbytte opgjort på samme måde. Se LL § 16 A, stk. 5. Ansatte såvel som ikke-ansatte beskattes af rådigheden som personlig indkomst. Der er samtidig bidragspligt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag§ 2, stk. 2. Den skattepligtige værdi udgør bidragsgrundlaget. "

"Rådighedsbegrebet

Det afgørende for beskatningen efter formodningsreglen er, at den pågældende personkreds anses for at have rådighed over sommerboligen hele året.

Begrebet "rådighed" er fortolket af Højesteret i SKM2005.219.HR. Højesteret tiltrådte landsrettens dom i SKM2004. l53. VLR, hvor landsretten fastslog, at den skattepligtige værdi af et selskabs båd skulle opgøres ud fra rådigheden over båden og ikke kun af den faktiske benyttelse. Se også SKM2006.553.HR, hvor det fastslås, at reglen om, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes, er så klar, at der ikke efter forventningsprincippet kan støttes ret på en tidligere lovet beskatning, hvor beskatningen kun skulle omfatte anvendelsen. Afgørelsen vedrørte et indkomstår, hvor formodningsreglen om rådighed hele året endnu ikke var blevet indført.

Højesteret stadfæstede en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde brugt boligen privat. Se SKM2009.558.HR.

I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året. "

På baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med begreberne i den Juridiske Vejledning - "sommerhus", "Regel" og "Rådighedsbegrebet", er det SKAT opfattelse, at du som hovedaktionær er skattepligtig af værdi af frit sommerhus jf. Ligningslovens § 16, stk. 5, idet du har rådet over det.

Der er ved SKAT vurdering henset til, at

• Huset beliggende på [adresse1] i henhold til den offentlige vurdering har en værdi, og derfor efter SKATs opfattelse er omfattet af begrebet "sommerhus",

• Du som hovedaktionær i selskabet der ejer sommerhuset, er omfattet af begrebet "Regel",

og

• Du som hovedaktionær er omfattet af begrebet "rådighedsbegrebet", der er gældende uanset omfanget af anvendelse af sommerhuset.

Sommerhusets stand som fremgår af vedlagte billeder har ikke fået SKAT til at vurdere, at du ikke er omfattet af beskatning af frit sommerhus.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at din rådighed over sommerhuset [adresse1], bl.a består i/har karakter af, at forhindre "fremmede" i, at overtage grunden og evt. bygge et hus i 1 1/2 plan, hvorved udsigt til Øresund fra din bopæl [adresse2] vil blive hindret.

SKAT' s endelige afgørelse med begrundelse:

Indsigelsen er ikke taget til følge.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at når der henses til de faktiske forholdt sammenholdt med de tidligere anførte begreber om rådighedsbeskatning, så er du skattepligtig af værdi af fri sommerhus, jf. Ligningslovens § 16, stk. 5.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at rådigheden bl.a består i / har karakter af, at forhindre "fremmede" i at overtage grunden og evt. bygge et hus, således at din udsigt til Øresund fra din bopæl [adresse2] vil blive hindret.

Talmæssig opgørelse af værdi af fri sommerbolig:

Den skattepligtige værdi af sommerbolig sættes til 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober før rådighedsåret for hver af ugerne 22 - 34 og ¼ % af hver af årets øvrige uger, jf. Ligningslovens § 16, stk. 5.

Den årlige beskatning udgør 16,25 %.

Den skattepligtige værdi ansættes i forhold til dage den er til rådighed.

20121. august - 31. december

3 uger (32-34) af 1/2 % og 18 uger (35-52) af ¼ %

6 % af 1.950.000 kr.17.000 kr.

201316,25 % af 1.950.000 kr.316.875 kr.

201416,25 % af 1.900.000 kr.308.750 kr.

Beløbet medregnes i den personlige indkomst, jf. Personskattelovens § 4.”

SKATs har til styrelsens indstilling udtalt:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 24. april

2018 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT har ved afgørelse af 26. oktober 2015 ændret klagers skatteansættelser for 2012-2014. Klager er efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5 anset for skattepligtig af værdien af rådigheden over fri sommerbolig med 117.000 kr. i 2012, 316.875 kr. i 2013 og 308.750 kr. i 2014.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger: SKAT har gennemgået sagen på ny.

Klager er ifølge BiQ.dk 100 % ejer af selskabet [virksomhed1] ApS. Som blev stiftet den 27. august 2010 og har til formål at fungere som holdingsel- skab samt drive virksomhed med finansiering og investering. I årsrapporten for 2012 er selskabets hovedaktivitet ændret til investering i ejendomme og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet overtog pr. 1. august 2012, jf. købsaftale af 19. juli 2012, sommerhuset på [adresse1] i [by1], som er beliggende lige over for klagers private bopæl på [adresse2]. Bakkedal har udsigt udover [adresse1] mod Øresund. Sommerhuset ligger højt på en skånende grund og der er delvis udsigt over Øresund derfra. Holding selskabet har hverken før eller siden erhvervet andre ejendomme. Der er ikke indgået oplysninger til sagen om at sommerhuset er afhændet af [virksomhed1] ApS eller har anden driftsmæssig anvendelse for selskabet.

På baggrund af en fornyet konkret vurdering af de foreliggende forhold, finder SKAT fortsat, at klager er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5 af værdien af rådigheden over sommerhuset på [adresse1] i [by1].

SKAT bemærker således, at det ikke er et krav i forbindelse med beskatning af en hovedaktionær, at selskabets sommerhus har været benyttet privat af hovedaktionæren. Hovedaktionæren har bevisbyrden for, at han har været afskåret fra privat rådighed over sommerboligen.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke kan lægges afgørende vægt på de foreliggende salgsbestræbelser og indhentede tilbud fra forskellige byggevirksomheder. Det fremlagte materiale vedrører overvejende perioden efter klagers modtagelse af SKATs forslag til afgørelse 1. september 2015. Materialet vedrører derfor også overvejende perioden senere end de indkomstår beskatnin- gen vedrører. Salgsbestræbelserne medfører derfor ikke, at klager kan anses for at have været afskåret fra råderet over sommerhuset i perioden 2012-2014.

Hverken det forhold, at sommerhuset er beliggende tæt på klagers privat bopæl eller at der har været et minimalt forbrug af vand og el, kan i sig selv afkræfte formodningen om, at klager har haft rådighed.

Idet, der har været et vist forbrug af el og vand indikerer på den anden side, at sommerhuset har været brugeligt uanset, at det har været i en dårlig stand. Klager ses i øvrigt, at have udøvet sin råderet qua sommerhusets beliggenhed. Således har han kunnet bevare sin udsigt mod Øresund uforstyret fra egen private bopæl.

SKAT lægger ligeledes vægt på den lange periode, selskabet har ejet sommerboligen og at den fortsat ikke er solgt.

SKAT fastholder på denne baggrund, at den påklagede afgørelse bør stadfæstes og har ikke yderligere at bemærke.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor, har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Påstand

Det er vores påstand, at [person2] ikke skal beskattes af fri sommerbolig, idet [person2] ikke har fået stillet sommerbolig til rådighed, som kan omfattes af ligningslovens § 16, stk. 5.

Begrundelse

Til støtte for, at selskabet ikke har stillet sommerhuset til klagerens rådighed på noget tidspunkt, gøres det gældende, at der i nærværende sag er foretaget en sædvanlig erhvervsmæssig investering, hvor ejendommen er anskaffet af selskabet med henblik på videresalg.

Det er vores helt klare opfattelse, at [person2], som hovedaktionær i selskabet, ikke har fået den af selskabet ejede sommerhusejendom stillet til rådighed for hans private anvendelse. Der er således ikke efter vores opfattelse en formodning for, at selskabet har erhvervet sommerhusejendommen med det formål, at den skal stilles til rådighed for [person2] privat.

Tidligere Skatteminister [person3] har tidligere udtalt, at man, som skatteyder, naturligvis kan afkræfte formodningsreglen. Formodningsreglen kan afkræftes, hvis det kan sandsynliggøres, at sommerhuset ikke er erhvervet af selskabet med henblik på, at det skulle stilles til rådighed for hovedaktionærens anvendelse.

Vi skal henvise til SKM2009.459.LSR, hvor Landsskatteretten var enig i, at sommerhuset var anskaffet af hensyn til selskabet og ikke hovedaktionæren. Af Landsskatterettens kendelse kan man læse følgende:

"Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bl.a. værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligerne, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerboligerne været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at opføre og udleje ejendomme. De er anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab og ligger i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne har således karakter af driftsaktiver.

Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Da klageren ikke skal beskattes af fri sommerbolig, nedsættes hans skatteansættelse hermed med 158.000 kr. i 2004 og med 191.500 kr. i 2005".

Det følger af SKATs sagsfremstilling, at ejendommen [adresse1] ikke har været udbudt til salg. Det er ikke korrekt. Ejendommen er medtaget i selskabets forretningsplan, udarbejdet til banken i sommeren 2012, hvor den fremgår som investeringsobjekt med potentiale til at realisere en gevinst i selskabet. Der er i efteråret 2013 udarbejdet skitseprojekt med placering af hus på grunden samt udarbejdet visuelle billeder, hvoraf man kan danne sig et indtryk af placeringen af huset på ejendommen. Dette materiale er vedlagt i kopi. Der har ligeledes i efteråret 2013 og henover vinteren 2013/2014 været dialog om salg af ejendommen, jf. vedlagte mailkorrespondance. Salget strandede på, at køber syntes, at det endelige hus var for dyrt.

Af pkt. 1.2 kan man endvidere læse følgende:

"Du oplyste ved besigtigelsen, at der er en tinglyst servitut på ejendommen om, at der kun må bygges i 1112 etages højde på grunden".

Dette er ikke den korrekte gengivelse, idet det af lokalplanen fremgår, at der i området alene må bygges i halvanden plan. Det er altså ikke en servitut, som [person2] eller selskabet har fået tinglyst på ejendommen. Det er derimod en beslutning truffet for området af kommunalbestyrelsen.

Man kan endvidere af pkt. 1.2 læse følgende:

"SKAT fremførte under mødet det synspunkt, at du ved ejerskab af sommerboligen via anpartsbesiddelsen i DC 3Produktion Holding ApS, umiddelbart ansås i at have en personlig interesse i, at selskabet ikke afhænder sommerhuset, idet du derved sikrer havudsigten fra din folkeregisteradresse [adresse2], en betragtning du ikke umiddelbart var uenig i."

Det er vores helt klare opfattelse, at dette er en overfortolkning af [person2] synspunkt. Det er klart, at [person2] som hovedaktionær i selskabet har den bestemmende indflydelse. Der er dog visse hensyn han må tage, nemlig hensynet til selskabets økonomi, herunder hensynet til selskabets kreditorer, som bl.a. omfatter den passive investor, som har stillet kapital til rådighed for selskabet.

Det må også lægges til grund, at selskabet rent faktisk, jf. ovenstående, har været i forhandlinger om et salg af ejendommen.

SKAT søger manipulativt at indicere, at der foreligger en panoramaudsigt over Øresund. Når billedmaterialet lægges til grund, må det endvidere præciseres, at man fra [adresse2], såvel som fra [adresse1] har et Øresunds kig - som ejendomsmæglere vil betegne det. En omstændighed hjulpet på vej af stormen Bodil i efteråret 2013. For det første ligger [adresse1] på landsiden af [adresse3]. Derudover i 3. plan fra strandvejen. Som det fremgår af SKATs billedmateriale, skygger adskillige gamle træer på det offentlige areal på vandsiden af [adresse3] for den generelle udsigt. (Således lidt af et tilfælde - Bodil -, at der netop er et hul i beplantningen).

Som det fremgår af projektet, er der, udfra den i 2013 potentielle købers ønske, alternativer for placering af bebyggelse. Den skitserede placering er både logisk og ud fra den potentielle købers ønske. Da [adresse1] er beliggende på landsiden af [adresse3] - og i 3. plan herfra, må et muligt Øresunds kig mellem beplantningen nærmere betegnes som et tilfælde - eller en heldig omstændighed. SKATs begrundelse må derfor tilbagevises.

Vi er ikke uenig i SKATs gengivelse af reglerne om beskatning af frit sommerhus, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Der er tale om beskatning af en rådighedsret, som bygger på en formodning om, at hvis et hovedaktionærselskab erhverver en sommerbolig, så anses den for at være stillet til rådighed for hovedaktionæren i selskabet.

Vi er dog ikke enige med SKAT i vurderingen af, hvorvidt formodningsreglen kan anses for afkræftet sådan, at rådighedsbeskatningen ikke skal gennemføres.

Vi skal endvidere henvise til SKM2013.417.BR, hvor Byretten var enig med skatteyder i, at der ikke var stillet nogen sommerbolig til rådighed for hovedaktionæren. Det er vores opfattelse, at denne dom fra Byretten i [by2] er meget identisk med [person2] situation.

Sagen omhandlede, om en hovedanpartshaver havde fået stillet et sommerhus til rådighed fra hans selskab. Selskabet havde købt sommerhuset med henblik på at nedrive det og opføre et helårshus, der efterfølgende skulle videresælges med profit. Projektet blev aldrig sat i værk, og selskabet havde i tre år ikke disponeret på anden vis over sommerhuset.

Landsskatteretten havde fundet, at sommerhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvorfor han skulle beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende ligningslov § 16 A, stk. 9. Landsskatteretten havde lagt vægt på, at selskabet ikke havde ejet andre ejendomme og ikke på anden vis havde disponeret over sommerhuset. Hermed skulle selskabet også lejefikseres.

Retten i [by2] fandt, at det efter den dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 1 O, jf. § 16, stk. 5, ikke var en forudsætning for beskatning, at hovedanpartshaveren faktisk havde benyttet sommerhuset. Der skulle foretages en vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt sommerhuset havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Det var i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at selskabet ejede ejendommen. På baggrund af sagens konkrete omstændigheder fandt retten, at sommerhuset ikke havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private brug. Retten lagde vægt på, at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og ikke med henblik på hovedanpartshaverens private brug, samt at erhvervelsen af sommerhuset var sket i selskabets interesse som investeringsobjekt. Dette var underbygget af, at sommerhuset var i meget dårlig stand, og at hovedanpartshaveren faktisk ikke havde gjort brug af sommerhuset. Retten nedsatte herefter den skattepligtige indkomst for både hovedanpartshaveren og selskabet.

Omstændighederne i ovenstående dom fra Byretten i [by2] er identiske med forholdende i [person2]s situation. Det er således vores opfattelse, at vi med den konkret fremlagte dokumentation, samt fremlæggelsen af praksis, har dokumenteret, at ejendommen [adresse1] ikke er erhvervet af selskabet med henblik på, at den skulle stilles til rådighed for [person2]s private anvendelse. Ejendommen er derimod anskaffet som investeringsobjekt, med henblik på nedrivning og opførelse af en ny ejendom, som kunne sælges med profit.

Vi har noteret os, at SKAT i deres endelige afgørelse på ingen måde har forholdt sig til Byrettens dom. Vi finder det betænkeligt, at SKAT på denne måde sidesætter værdien af den gældende praksis, en praksis, hvor de faktiske omstændigheder i byretssagen er identiske med de faktiske omstændigheder i [person2]s situation. Det er altså ikke muligt af SKATs begrundelse at udlede, hvorfor byrettens dom, efter SKATs opfattelse, ikke kan anvendes som retskilde og støtte for vores påstand.”

Repræsentanten har fremført følgende til skatteankestyrelsens forslag:

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 16. marts 2018.

Sagen vedrører spørgsmålet om beskatning af [person2] af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Af Skatteankestyrelsens forslag fremgår det, at man indstiller, at [person2] blive beskattet heraf for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, dvs. stadfæstelse af SKATs afgørelse.

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

"(...)Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligerne beror på en konkret vurdering.

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er at agere som holdningsselskab, samt drive virksomhed med finansiering og investering. Selskabet købte sommerboligen i 2012 til en værdi af 2.840.000kr. med en opfattelse af, at boligen skulle indgå i selskabets drift og skulle nedrives til fordel for at bygge et nyt hus. Salget skulle ske som projektsalg, Selskabet har ikke ejet andre aktiver.

Landsskatteretten finder ikke, at der kan lægges afgørende vægt på de foreliggende salgsbestræbelser, herunder indhentelse af tilbud fra forskellige byggevirksomheder.

Herved er også henset til at en overvejende del af det fremlagte ikke vedrører den periode, hvori klagerens beskatning angår.

De foretagende salgsbestræbelser medfører således ikke, at sommerhuset kan karakteriseres som et driftsaktiv, hvor klagerens råderet er afskåret. Derudover findes det ikke for godtgjort at indfrielse af partnerens tilgodehavende i selskabet er betinget af et salg af sommerhuset. Der er i øvrigt lagt vægt på den lange tidsperiode fra selskabets anskaffelse af boligen og det faktum, at boligen endnu ikke er solgt.

Sommerboligen, [adresse1], er det eneste aktiv i selskabet. Klageren ejer selv ejendommen, [adresse2], som er et enfamiliehus, hvor klageren har sin bopæl. Ejendommene ligger overfor hinanden.

Det forhold, at vandforbrug og elforbrug har været minimal godtgør ikke i sig selv, at sommerhuset ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Det samme gælder afstanden mellem sommerhuset og bopælen. Det forhold, at der har været et vidst vand­ og elforbrug underbygger, at sommerhuset ikke kan karakteriseres som ubrugeligt som sommerhus/fritidshus. Det forhold at sommerhuset er i dårlig stand ses således ikke at medføre, at klageren har været afskåret fra at råde over det. I øvrigt ses han at have udnyttet denne råderet qua sommerhusets beliggenhed.

(...)"

Vi er ikke enige i disse betragtninger, idet vi indledningsvis bemærker, at der er tale om en sommerbolig og ikke flere, jf. indledningen omkring "sommerboligerne", ligesom der anføres, at der er tale om, at "Landsskatteretten finder'', hvilket vel må være Skatteankestyrelsen.

[person2] er uddannet arkitekt og har således uddannelses- og arbejdsmæssigt beskæftiget sig med ejendomme, herunder indretning af disse igennem mange år. Hans samarbejdspartner [person1] er ligeledes uddannet arkitekt og beskæftiger sig med ejendomshandler og projektudvikling med ejendomme. Det har således været et godt match imellem de to i forhold til at investere og udvikle ejendomme. Dette var hele tanken bag købet af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], der skulle udvikles med en nybebyggelse og sælges med fortjeneste.

Dette er også baggrunden for det udarbejdede materiale, som er fremlagt for Skatteankestyrelsen. Dette materiale viser tydeligt, at der var reelle bestræbelser på at starte op med køb af den omhandlede grund beliggende på [adresse1], [by1] som startprojekt med henblik på at projektudvikle og videresælge med fortjeneste.

At der rent faktisk har været tale om efterfølgende sagsbestræbelser, vidner den fremlagte mailkorrespondance også om.

Imidlertid gik det ikke helt som præsten prædiker. På daværende tidspunkt var boligmarkedet ikke kommet sig endnu, og der var fortsat tilbageholdenhed mod at investere i eksklusivt nybyggeri. Dette betød, at selvom der blev ført intense salgsbestræbelser, lykkedes det ikke at få afsat projektet.

Skatteankestyrelsen glemmer i sin indstilling, at der i realiteten er tale om en grund, idet huset på 43 kvm er ubeboeligt. Der kan ikke ske rådighedsbeskatning af noget, der reelt er ubeboeligt, og som alene er egnet til nedrivning. Der har samtidig været lukket for alle forsyninger, herunder vandet, hvorfor huset har været uanvendeligt.

Dette er præcis momenter, som byretten har tillagt vægt i afgørelsen refereret i SKM2013.417.BR, hvoraf det ligeledes fremgår, at der skal foretages en vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, om beskatning af hovedanpartshaveren for rådighedsstillelse kan ske efter den daværende ligningslovs § 16 A, stk. 10, nu stk. 5. I sagen lagde retten vægt på, at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og var sket ud fra en investeringsmæssig interesse og ikke havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. Dette var understreget ved, at sommerhuset var i meget dårlig stand, og hovedanpartshaveren havde rent faktisk ikke havde gjort brug af huset. Der var derfor ikke grundlag for beskatning af hovedanpartshaveren ud fra en rådighedsbetragtning.

[person2] er selv boende på [adresse2], [by1], dvs. lige ved siden af det som Skatteankestyrelsen anfører som dennes sommerbolig. Det ville være ganske usædvanligt, at man ville anskaffe en sommerbolig i selskabsregi beliggende klods op af en ens helårsbeboelse. Også dette forhold taler imod, at der er tale om rådighedsstillelse i forhold til hovedaktionæren [person2].

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse betyder, at når et selskab køber en ejendom, er det nærmest = med, at ejendommen er stillet til rådighed for hovedaktionæren, og at dette ikke kan afkræftes, uanset hvad. Den tidligereanførte praksis, bl.a. SKM2009.459.LSR og SKM 2013.417.BR vidner imidlertid om noget andet.

Sagens samlede omstændigheder taget i betragtning, er det vores opfattelse, at det omhandlede sommerhus ganske simpelt ikke kan være stillet til rådighed for [person2] efter ligningslovens§ 16 A, stk. 5, og at der således ikke er grundlag for beskatning af denne.

Vi skal i øvrigt henvise til det tidligere anførte i de skriftlige indlæg.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I SKM2011.262VLR blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I SKM2013.417BR og SKM2009.459LSR blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I SKM2009.459LSR hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig. I Vestre Landsretsdom i SKM2011.262 blev der derimod statueret beskatning, da sommerhuset ikke blev benyttet af selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerboligen beror på en konkret vurdering.

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål er at agere som holdningsselskab, samt drive virksomhed med finansiering og investering. Selskabet købte sommerboligen i 2012 til en værdi af 2.840.000 kr. med en opfattelse af, at boligen skulle indgå i selskabets drift og skulle nedrives til fordel for at bygge et nyt hus. Salget skulle ske som projektsalg. Selskabet har ikke ejet andre aktiver.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering det tilstrækkeligt godtgjort, at erhvervelsen af sommerhuset skete i selskabets interesse med henblik på nedrivning af det eksisterende sommerhus og opførelse af en ny bygning. Landsskatteretten har lagt vægt på det samarbejde, der var etableret af klager sammen med en partner, der stillede kapital til rådighed, på klagers baggrund som arkitekt og på sommerhusets stand og beliggenhed. Landsskatteretten finder det endvidere godtgjort, at gennemførelsen af planerne alene må anses for udskudt på grund af klagers ægtefælles og klagers sygdom. På denne baggrund og under henvisning til SKM2013.417.BR finder Landsskatteretten ikke at sommerhuset har stået til rådighed for klager, hvorfor der ikke skal ske beskatning af fri sommerbolig jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Forhøjelserne for indkomstårene 2012-14 nedsættes herefter til 0.