Kendelse af 19-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har ændret sin årsopgørelse for indkomståret 2014 og fratrukket rejseudgifter med 25.500 kr.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at klageren har begrundet ændringerne for 2013 og 2014 med følgende:

”Jeg har glemt at rette #53. Jeg flyttede til [by1] i juli 2013 og har arbejdet flere dage i [by2], hvor jeg har overnattet hos familie imellem de lange arbejdsdagene, så jeg slap for køreturen frem og tilbage”

SKAT har den 10. september 2015 sendt en materialeindkaldelse til klageren. I denne beder SKAT om dokumentation for fratrukket rejseudgifter, erklæring fra klagerens arbejdsgiver om rejsemål og antal rejsedage og oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren har dækket klagerens udgifter til kost og logi.

Klageren har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fremsendt et dokument med datoer, hvor hun har overnattet i [by2]. Dokumentet er underskrevet af en HR-chef fra [virksomhed1] A/S.

Efter fremsendelse af en ny anmodning om yderligere oplysninger har klager den 10. august 2017 fremsendt 2 ansættelseskontrakter samt kvitteringsskrivelser fra DSB.

Følgende punkt fremgår bl.a. af de fremsendte ansættelseskontrakter:

”Aftalt kørsel i egen bil i [virksomhed1] A/S’ tjeneste dækkes efter statens gældende takster.

Udgifter til rejse og ophold under rejse m.v. dækkes efter regning, når dette er aftalt med nærmeste overordnede. Afregning skal ske snarest muligt efter afholdelsen.”

Af kvitteringsskrivelserne fra DSB samt dokumentet med overnatninger fremgår det, at overnatningerne i [by2] hovedsagelig sker i forbindelse med weekender.

Det fremgår af kvitteringsskrivelserne fra DSB at klagerens ankomst og afrejse til/fra [by2], sker 1-3 dage før eller efter de af klageren anførte arbejdsdage i [by2].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”Da du ikke har indsendt den udbedte dokumentation for, at du er berettiget til rejsefradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 A, kan fradraget ikke godkendes.”

SKAT har ved mail af 1. september 2017 videre anført følgende:

”[person1] har indsendt to ansættelsesaftaler. Den ene gælder fra den 1. december 2013, den anden fra den 1. december 2015.

[person1] har i perioden 1. december 2013 til 1. november 2015 en ansættelsesaftale, hvor arbejdsstedet er i [by3]. Har bopæl i [by4] i perioden 1. august 2013 til 1. oktober 2015. Før 1. august 2013 har hun bopæl i [by2] og efter 1. oktober 2015 i [by5]. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at udgifter til rejse og ophold under rejse dækkes efter regning, når dette er aftalt med nærmeste overordnede. Der står endvidere at kørsel i egen bil i arbejdsgivers tjeneste dækkes efter statens til enhver tid gældende satser. Der er ikke indberettet noget beløb i modtaget skattefri godtgørelse. Det fremgår ikke af det indsendte, om [person1] har fået udgifter dækket efter regning.

Arbejdsgiveren har skrevet under på at [person1] har haft 74 dage med overnatning i [by2]. Jeg har talt dem op til 40 døgn, resten må eventuelt være tilsluttende rejsedage.

Det afgørende må være, om [person1] har foretaget en selvvalgt rejse. Arbejdsgiver har skrevet under på, hun har overnattet et antal dage i [by2], men har det været fordi, hun i forvejen har været i Jylland i privat ærinde og derfor har benyttet sig af muligheden for at arbejde på arbejdsgivers kontor i [by2], eller er hun sendt på tjenesterejse. Hvis det har været en tjenesterejse, hvorfor er der så ikke udbetalt skattefri godtgørelse og er der dækket udgifter til kost og logi under rejse, som der står i ansættelsesaftalen under dækning af omkostninger i.f.m. tjenesterejse.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2014 på i alt 25.500 kr.

Klageren har herfor anført:

”Jeg har siden d. 1/7 2013 boet i [by4] og haft flere sammenhængende arbejdsdage i [by2], der har krævet overnatning. Dette har jeg gjort privat. Jeg har ikke fået indsendt den fornødne dokumentation for dette tids nok, derfor denne klage.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Udgifterne kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter ligningslovens § 9 A, stk. 1 - 4. Dette følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Af de af klageren fremsendte datoer med overnatning i [by2] i 2014 sammenholdt med de fremsendte kvitteringsskrivelser fra DSB, ses det at klageren opholder sig i Jylland flere dage før eller efter arbejdsopholdet.

Af klagerens ansættelseskontrakter fremgår det, at udgifter til rejse og ophold under rejse m.v. dækkes efter regning, når dette er aftalt med nærmeste overordnede. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at der ikke er modtaget skattefri godtgørelse.

Med henvisning til punktet vedrørende rejse og ophold i ansættelseskontrakten samt klagerens ophold før og efter arbejdsopholdet, findes det ikke, at det i tilstrækkelig grad er godtgjort, at rejserne har været afholdt i [virksomhed1] A/S interesse og dermed med den fornødne sammenhæng til indkomsterhvervelsen, hvorfor rejserne anses for at været foretaget af private grunde.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.