Kendelse af 09-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. juli 2011 – 31. august 2016 være registeret med virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomheden var registeret med branchekode ”960210 Frisørsaloner” og bibranche ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” Endvidere fremgår det, at virksomheden i 3. og 4. kvartal af 2012 samt 1. kvartal af 2013 havde én medarbejder.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomheden består af [virksomhed1], som er en damefrisør på [adresse1] og [virksomhed2], som er et pizzeria på [adresse2]. Det er oplyst til SKAT, at [virksomhed2] er opstartet i juni 2012 og lukket i august 2013.

I forbindelse med et kontrolbesøg i klagerens virksomhed har SKAT gennemgået klagerens regnskabsmateriale for indkomståret 2012. SKAT har efterfølgende indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2013.

Det fremgår af virksomhedens samlede resultatopgørelse for både [virksomhed1] og [virksomhed2], at virksomheden i indkomståret 2012 havde en samlet omsætning på 282.248 kr. og et resultat før renter på 89.665 kr. Omsætningen er fordelt således:

[virksomhed2]: 154.193 kr.

[virksomhed1]: 128.055 kr.

Af resultatopgørelsen for indkomståret 2013 fremgår det, at virksomheden havde en samlet omsætning på 255.369 kr. og et resultat før renter på -34.652 kr. Omsætningen er fordelt således:

[virksomhed2]: 114.211 kr.

[virksomhed1]: 141.158 kr.

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale, har SKAT konstateret, at der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger, og at der ikke foretages fysisk optælling af varelageret.

Det fremgår af virksomhedens saldobalance, under ”Konto 7701 Kassebeholdning”, at der ikke er foretaget afstemninger heraf.

Klageren har oplyst til SKAT, at hun selv arbejder i frisørsalonen, og at der ingen ansatte er. Endvidere har klageren oplyst, at [virksomhed2] har haft få ansatte. Af klagerens R75-kontrol og udsøgningsblanket fremgår det, at der er angivet 21.215 kr. i lønomkostninger for indkomståret 2012 og 14.008 kr. for indkomståret 2013.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at Pizzeriaets åbningstider var søndag til torsdag kl. 16-21 og lørdag og fredag kl. 16-23. Endvidere fremgår det, at samtlige lønudgifter for indkomståret 2012 er afholdt i pizzeriaet og udgør 293 timer fordelt på 4 ansatte. Klagerens fader [person2] har haft størstedelen af timerne. Timerne er fordelt således:

For indkomståret 2013 fremgår det, at samtlige lønudgifter er afholdt i pizzeriaet og udgør 247 timer fordelt på 3 ansatte. Timerne er fordelt således:

SKAT har opgjort dækningsbidraget for [virksomhed2]s til følgende:

2012: 35 % (154.193-99.732 = 54.461 kr. x 100/154.193 kr.)

2013: 41 % (114.211-66.988 = 47.223 kr. x 100/114.211 kr.)

Det fremgår af klagerens R75-oplysninger, at klageren har været registeret med følgende køretøjer:

Endvidere fremgår det, at klageren har været registeret med følgende konti:

SKAT har endvidere opgjort klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 til følgende:

I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten fremlagt:

Det fremgår af de fremlagte flyers, at [virksomhed1] i perioden 11. juni – 30. juli annoncerede åbningstilbud. Det fremgår ikke hvilket årstal flyvernes omhandler. Herreklip kostede 149 kr. og dameklip 209 kr. Endvidere fremgår det, at salonens åbningstider var mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-14. Af uddrag fra Facebook fremgår det, at salonen i indkomståret 2012 annoncerede diverse tilbud og konkurrencer.

Af kvittering af 30. januar 2013 fremgår det, at klageren har solgt værdibeviser gennem [virksomhed6] til 50 % rabat på behandlinger i [virksomhed1]. Det fremgår endvidere af materiale fra repræsentanten, at klageren har annonceret behandlinger gennem [virksomhed3].

Det fremgår af allonge til erhvervslejekontrakt, at klageren den 1. april 2012 indtrådte med daværende lejers rettigheder og forpligtelser vedrørende erhvervslejekontrakt på [adresse2].

Af dokumenter fra Jobcenter fremgår det, at [virksomhed2] indgik en kontrakt med [person7] om virksomhedspraktik i perioden 17. september – 14. december 2012 med 20 timer om ugen. Endvidere fremgår det, at [virksomhed2] indgik kontrakt om virksomhedspraktik for [P.S.] i perioden 23. september til 24. december 2013 med 37 timer om ugen.

Repræsentanten har forklaret, at klageren ved dagens afslutning i både [virksomhed1] og [virksomhed2] talte kasserne op og slog dem ud, hvorved en bon over dagens salg blev udskrevet. Endvidere har repræsentanten oplyst, at klageren altid har samlet alle boner fra-kasseapparater og afleveret disse til revisoren. Af de fremlagte bilagskladder for [virksomhed1] fremgår perioden 30. juni 2012 – 31. december 2012. De fremlagte bilagskladder for [virksomhed2] vedrører perioden 25. april 2012 – 31. december 2012.

Repræsentanten har forklaret, at [virksomhed2] havde svært ved at betale sine regninger til tiden og indgik afdragsordninger med [virksomhed4] og [virksomhed5] ApS. Det fremgår af kontoudskrift vedrørende betalinger til [virksomhed4], at virksomheden har foretaget betalinger i indkomstårene 2012 og 2013 med teksten ”Lukkebesøg uden moms” og ”Indb. afdr. bet.ordning”. Endvidere fremgår det af skrivelser vedrørende erhvervslejemålet på [adresse2], at virksomheden flere gange ikke har betalt huslejen til tiden.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klagerens fader har modtaget en arbejdsskadeerstatning som følge af en arbejdsulykke den 23. januar 2012. Det fremgår af det fremlagte brev fra advokat [[person8]] af 11. maj 2015, at klagerens fader fik tilkendt en udbetaling på 214.751 kr.Af faderens kontoudtog fremgår det, at der den 22. februar 2012 blev indsat 214.751 kr. på faderens konto den 22. februar 2012. Endvidere fremgår det, at faderen samme dag har foretaget en overførsel på 213.000 kr. til kontonr. [...01] Det fremgår af det fremlagte gældsbrev, at klageren har lånt 150.000 kr. af sin fader [person2], og at lånet er rente og afdragsfrit. Gældsbrevet er underskrevet af klageren og [person2]. Endvidere fremgår det, at gældsbrevet er udarbejdet af advokat [person8] Gældsbrevet er ikke dateret, og der fremgår ikke oplysninger om, hvornår lånet er optaget.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i SKATs opgørelse, dels i klagerens R75-oplysninger:

Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for en enlig uden børn udgjorde 198.331 kr. i indkomståret 2012 og 187.615 kr. i indkomståret 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst med 175.000 kr. for indkomståret 2012 og 50.000 kr. for indkomståret 2013.

Som begrundelse for afgørelsen er følgende anført:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

I forbindelse med gennemgang af det indsendte regnskabsmateriale er det konstateret:

Regnskabet kan således tilsidesættes for 2012 og 2013 jf. mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringsloven.

I de indsendte opgørelser for 2012 har jeg kunnet udtrække nogle oplysninger om omsætning fra frisørsalonen. For 1. halvår 2012 er der kun oplyst ét beløb på 21.142 kr., som skulle være omsætning for 6. måneder. Fra 1. juli 2012 og frem er der dagligt oplyst et tal. Den manglende daglige afstemning af omsætning i frisørsalonen er med til at underbygge, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Det virker desuden heller ikke troværdigt, at der kun skulle have været en daglig omsætning på 137 kr. (21.142 kr.: 154 åbne dage i 1. halvår 2012 (180 dage x 6/7 dage).

Negative privatforbrugsopgørelser:

Der er udarbejdet 2 privatforbrugsopgørelser for henholdsvis 2012 og 2013. Privatforbrugsopgørelserne viser følgende tal:

Privatforbrugsopgørelserne er fremsendt til dig og din revisor, og I er bedt om at kommentere på opgørelserne. Jeg har ikke modtaget nogen kommentarer fra hverken dig eller din revisor. Jeg har snakket med din revisor [person9] i uge 10 omkring de negative privatforbrug og de manglende kommentarer til opgørelserne. Det blev aftalt med din revisor, at jeg fremsender dette brev, og så må du og din revisor forholde jer til forslaget.

Henset til de negative privatforbrugsberegninger for 2012 og 2013, samt at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, skønnes det, at der mangler at ske beskatning af udeholdt omsætning for:

således at du kan have et positivt privatforbrug på ca. 26. - 55.000 kr. pr. år.

Jf. Danmarks Statistik udgør et skønnet privatforbrug for en enlig i 2012 201.419 kr. og i 2013 202.478 kr. Du bor sammen med dine forældre og har derfor ikke helt så store udgifter, som en der bor selv. Vi skønner derfor, at et privatforbrug på 26.-55.000 kr. er yderst rimeligt i forhold til de udregnede satser fra Danmarks Statistik.

Til orientering kan det oplyses, at Skats systemer for 2011 har udregnet et negativt privatforbrug på 3.901 kr. ud fra de tal, der er indberettet på dig.

Ved at Skat – i forbindelse med forhøjelsen af din indtægt – kun tager udgangspunkt i privatforbrugsopgørelsen, så bliver du tilgodeset ved, at der ikke er taget hensyn til eventuelle ikke-registrerede lønninger Såfremt der var skønnet en udgift til ikke-registrerede lønninger, så ville din indtægt skulle have været forhøjet med et tilsvarende beløb.

Lavt dækningsbidrag:

Der er konstateret, at pizzeriaet [virksomhed2] dækningsbidrag ligger noget under et gennemsnitligt dækningsbidrag for pizzeriaer, som normalt ligger på ca. 60-65 %

For 2012 udgør dækningsbidraget 35 % (154.193 kr. – 99.732 = 54.461 kr. x 100/154.193 kr.)

For 2013 udgør dækningsbidraget 41 % (114.211 kr. – 66.988 kr. = 47.223 kr. x 100/114.211 kr.)

Forskellen er med til at underbygge, at der er udeholdt omsætning, som ikke er indtægtsført.

Omsætningen pr. dag udgør for 2012 (154.193 kr.: 365 dage) 422 kr. og for 2013 (114.211 kr.: 210 dage) 543 kr.

For 2012 udgør dækningsbidraget for pizzeriaet 54.461 kr. Udgiften til lokaler – inden øvrige udgifter – udgør alene 107.007 kr. = underskud på 52.546 kr. For 2012 udgør dækningsbidraget 47.223 kr. Udgiften til lokaler – inden øvrige udgifter – udgør alene 78.010 kr. = underskud på 5.323 kr.

Skat finder det ikke normalt, at man fortsætter en virksomhed, hvis man kan se, at der er underskud hver måned, inden de øvrige omkostninger skal fratrækkes.

Lønudgifter:

Som ovenfor nævnt har der været små udgifter til lønninger i 2012 og 2013. Du har selv bemandet salonen i hele åbningstiden og har således ikke haft mulighed for at arbejde i pizzeriaet i salonens åbningstid.

Din far [person2] har haft hovedparten af timerne i pizzeriaet i både 2012 og 2013 med 215 timer begge år.

Pizzeriaet [virksomhed2] har haft åbent mandag til torsdag og søndag fra 16-21 samt fredag til lørdag fra 16-23 = minimum åbent i 39 timer pr. uge (jf. oplysninger fra [virksomhed7]) samt forberedelsestid til indkøb m.m. på skønnet til 1 time pr. dag = 46 timer pr. uge

[virksomhed1] – som du selv bemander – har åbent mandag til fredag fra 10.30-17.30 og lørdag fra 10.30-14.00 (jf. oplysninger fra internettet) = en arbejdsuge på 38,5 time + indkøb / rengøring skønnet til 1/2 time pr. dag = 39 timer pr. uge

I 2012 har der været afholdt lønudgifter til 293 timer / 4 ansatte: [person2] 215 timer, [person3] 38 timer, [person4] 20 timer og [person5] 20 timer. Der er således en difference på 1.092 timer (46 timer pr. uge x 7 mdr. x 4,3 uger = 1.385 – 293 timer).

I 2013 har der været afholdt lønudgifter til 247 timer / 3 ansatte: [person2] 215 timer (helt samme timeantal som i 2012). [person6] 10 timer og [person5] 22 timer. Der er således en difference på min. 1.137 timer (46 timer pr. uge x 4,3 uger pr. mdr. x min 7 mdr. = 1.387 – 247 timer).

Selv om du skulle have hjulpet til i pizzeriaet hver dag efter salonens lukketid, så mangler der stadigvæk timer/løn til personale. Vi finder det heller ikke sandsynligt, at du efter en arbejdsuge på 38 timer hver dag tager over i dit pizzeria og arbejder ekstra 3-5 timer pr. dag.

Som opgørelsen viser, har der ikke været styr på lønudgifterne / afregning af løn, og der er således med til at underbygge, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

...”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 16. december 2015.:

”...

I klagen kommenteres det, at de beregnede privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede. Til denne påstand kan det oplyses, at privatforbrugsopgørelserne er send til [person1] og 2 revisorer, som er bedt om at kommentere privatforbrugsopgørelserne. Der er ikke modtaget kommentarer fra hverken [person1] eller de 2 revisorer.

...”

Endvidere har Skattestyrelsen fremsat følgende bemærkninger af 10. marts 2020:

”...

[virksomhed8] ved advokat [person10]. kommer bl.a. med følgende udtagelser:

Manglende timer til ansatte:

Der har været 2 personer i praktik i hhv. 2012 og 2013. Disse 2 personer skulle være med til at dække de manglende timer ind.

Dette argument kan ikke bruges ift. at ændre Skattestyrelsens afgørelse:

Gældsbrev / lån fra faderen:

Der er ikke yderligere / nye oplysninger i sagen, som ændrer ved Skattestyrelsens afgørelse.

...”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Klageren drev i påklagede periode selvstændig virksomhed med damefrisør. Klageren udførte selv alt arbejde i frisørsalonen. Fra juni 2012 drev klageren yderligere virksomhed med pizzeria. Pizzeriaet har i indkomståret 2012 afholdt lønudgifter på 21.215 kr., fordelt på 4 ansatte. Der er udbetalt løn for 293 arbejdstimer i 2012. For indkomståret 2013 er der afholdt lønudgifter på 14.008 kr., fordelt på 3 ansatte. Der blev udbetalt løn svarende til 247 arbejdstimer. Yderligere har pizzeriaet anvendt to ulønnede praktikanter i hvert indkomstår.

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale er det konstateret, at der ikke er foretaget effektive daglige kasseafstemninger. Yderligere bemærkes det, at det synes at være et misforhold mellem de to butikkers åbningstider samt virksomhedens afholdte lønudgifter.

Virksomhedens regnskabsmateriale, findes ikke at danne en nøjagtig opgørelse af indkomsten, hvorfor regnskabsmaterialet tilsidesættes.

Klagers privatforbrugsopgørelse viser et usandsynligt lavt privatforbrug på -12.740 kr., samt 54.152 kr. i hhv. 2012 og 2013. Ved skønsmæssig forhøjelse af yderligere omsætning i virksomheden, er der taget udgangspunkt i klagerens privatforbrug som er sammenholdt med et gennemsnitligt privatforbrug for enlige under 60 år jf. Danmarks Statistik. Der er ved ansættelsen taget højde for, at klageren i påklagede periode boede hos sine forældre, hvilket formodes at medføre lavere leveomkostninger end for alene boende. Herefter findes, at et privatforbrug på 130.000 kr. må anses for at kunne rumme en beskeden levevis.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at privatforbruget skulle være mindre end det fastsatte beløb på 130.000 kr.

Endvidere findes det ikke sandsynliggjort, at klageren har lånt kontantbeløb på 150.000 kr. fra dennes fader. Der er her lagt vægt på, at pengestrømmen fra faderen til klageren ikke kan følges. Der henvises her til SKM2009.37.HR.

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens privatforbrugsopgørelse samt skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at SKATs forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 skal nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte for påstanden anført:

”...

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, hvilket medfører en momsforhøjelse for samme periode. Det er SKATs overordnede opfattelse, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at der i de af [person1] drevne virksomheder har været udeholdt omsætning, hvorfor der ud fra en beregning af privatforbrug kan foretages en forhøjelse af overskud af virksomhed. Heroverfor er det [person1]' overordnede opfattelse, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes, at der i de drevne virksomheder ikke har været udeholdt omsætning, og at opgørelsen af privatforbrug er forkert. Derfor skal der ikke foretages en forhøjelse af overskud af virksomhed eller foretages en momsforhøjelse.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]' skatteansættelse for indkomståret 2012 skal nedsættes med kr. 175.000, og at hendes skatteansættelse for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 50.000.

SAGSFREMSTILLING

[virksomhed1]

[person1] er uddannet frisør fra [frisørskole]. Hun overtog den 1. juli 2011 en frisørsalon beliggende [adresse1], [by1], med henblik på at drive selvstændig frisørvirksomhed.

Den tidligere ejer af frisørsalonen havde ikke haft succes med sin virksomhed, og [person1] overtog dermed ikke et stort kundekartotek m.v. Hun startede dermed "fra bunden" i frisørsalonen.

[person1] brugte cirka to uger på at istandsætte, indrette og klargøre salonen, der åbnede for kunder den 11. juli 2011.

I forbindelse med åbningen af salonen udførte [person1] en række tiltag for at tiltrække kunder. Hun fik blandt andet lavet et stort antal flyers, som hun delte ud for at reklamere for salonens åbning. En kopi af en af de uddelte flyers fremlægges som bilag 2. Det fremgår heraf, at hun forærede sine kunder en gratis shampoo i forbindelse med behandlinger i juli måned 2011.

Herudover anvendte hun (særligt i opstartsfasen) Facebook til promovering og annoncering af særlige tilbud og konkurrencer. Et uddrag af opslag på Facebook fremlægges som bilag 3.

Endvidere solgte [person1] i forbindelse med salonens åbning og efterfølgende behandlinger via "[virksomhed6]" og "[virksomhed3]". En normal behandling blev udbudt på de pågældende hjemmesider med 50 % rabat, hvorefter det købte værdibevis skulle anvendes inden for en særlig periode. Ud over at sælge sine behandlinger til halv pris, skulle [virksomhed1] betale en vis procentdel af det indtjente beløb til ejerne af hjemmesiderne; henholdsvis 40 % til [virksomhed6] og 20 % til [virksomhed3]. Som bilag 4 fremlægges en kvittering fra [virksomhed6] af den 30. januar 2013 for solgte værdibeviser i forbindelse med [virksomhed1]s åbning. Det fremgår heraf, at der blev solgt 18 værdibeviser til en butiksandel på kr. 130 pr. værdibevis, hvorfor der overførtes kr. 2.340 inklusiv moms til [virksomhed1]s bankkonto. I alt har [person1] solgt cirka 450 værdibeviser via [virksomhed6].

Endvidere fremlægges som bilag 5 et eksempel på en [virksomhed3]-kampagne. Som bilag 6 fremlægges en opfølgning fra [virksomhed3] på førnævnte kampagne, hvoraf fremgår, at der i alt blev solgt 149 behandlinger til en pris på kr. 157. Derfor blev der overført kr. 18.714,40 inklusiv moms til [virksomhed1], når [virksomhed3] havde fratrukket en salgsprovision på 20 procent.

På trods af den ihærdige indsats med at tiltrække kunder til frisørsalonen, måtte [person1] desværre konstatere, at hun havde mange dage uden kunder.

Derudover led [person1] af kraftige migræneanfald som nødvendiggjorde, at hun måtte lukke salonen to-tre gange ugentligt.

[person1] har altid arbejdet alene i salonen og har ikke kunnet få andre til at dække ind for sig i forbindelse med sygdomsperioder. Der er således ikke afholdt lønudgifter i relation til frisørsalonen.

I indkomstårene 2015 og 2016 er der kommet mere aktivitet i [virksomhed1], hvilket er årsagen til, at salonen stadig eksisterer.

[virksomhed2]

I perioden fra april 2012 til august 2013 var [person1] indehaver af [virksomhed2] beliggende [adresse2], [by1].

Pizzeriaet var beliggende i et lejemål administreret af [virksomhed5] ApS. [person1] overtog lejemålet af den tidligere lejer [person11] med virkning fra den 1. april 2012. Allonge til den tidligere lejers tidsbegrænsede erhvervslejekontrakt fremlægges som bilag 7.

Lejemålet blev overtaget med alt relevant inventar, herunder pizzaovn m.v.

[person1] anvendte de første to måneder på at istandsætte lejemålet samt sætte sit eget præg herpå. I den forbindelse afholdt [person1] udgifter for omkring kr. 20.000.

I juni måned 2012 var pizzeriaet klar til at tage imod de første bestillinger, og derfor startede driften af pizzeriaet den 1. juni 2012.

[person1] ansatte sin far, [person2], til at hjælpe til og overvåge virksomheden på de tidspunkter, hvor hun ikke selv kunne være til stede. [person1] hjalp dog selv til i pizzeria­ et efter salonens lukketid.

Ud over [person1]' far var fire andre mænd ansat i pizzeriaet i perioden fra juni 2012 til august 2013.

Pizzeriaet gjorde desuden brug af praktikanter, som blev ansat i virksomheden efter henvisning fra Jobcenteret i [by1], jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 42. Således var [person7] ansat som praktikant hos [virksomhed2] i perioden fra den 17. september til den 14. december 2012, jf. bilag 8. [person7] arbejdede ifølge aftalen om praktik 20 timer om ugen i pizzeriaet. Endvidere var [person12] ansat som praktikant hos [virksomhed2] i perioden fra den 23. september 2013 til den 24. december 2013, jf. bilag 9. [person12] arbejdede ifølge aftalen om praktik 37 timer om ugen i pizzeriaet.

[virksomhed2] betalte ikke løn til praktikanterne, da de fortsat modtog sociale ydelser fra kommunen.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder ikke regler om, at personer i virksomhedspraktik ikke må arbejde alene. [virksomhed2] var derfor ikke forpligtet til at have en anden medarbejder på arbejde, hver gang praktikanten var til stede. Pizzeriaet skulle blot leve op til virksomhedspraktikkens formål med "at afdække eller optræne en persons faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål", jf. lovens§ 42. Pizzeriaet sparede derfor lønudgifter ved at benytte sig af praktikanter.

Til trods for de gode intentioner om at drive et pizzeria med succes, viste det sig imidlertid at være sværere end som så.

For det første lå pizzeriaet lidt skjult i et beboelseskvarter. Man skulle således kende til pizzeriaets eksistens for at vide, at det lå der. Dette udgjorde en begrænsning for pizzeriaet, da det i høj grad indskrænkede mulighederne for at udvide kundekredsen.

For det andet var der meget stor forskel på, hvor mange pizzaer, der blev solgt. Nogle dage blev der solgt 20 pizzaer, og andre dage blev der alene solgt fire. Omsætningen svingede således meget, uden at pizzeriaet kunne forudsige dette eller gennemskue grunden hertil.

For det tredje er fastfood-branchen i høj grad præget af, hvornår kunderne har flest penge. Dette kunne også mærkes hos [virksomhed2]. Pizzeriaet havde således flere kunder i starten af måneden end i slutningen af måneden. Pizzeriaets omsætning var derfor langt fra kontinuerlig, men derimod svingende og ustabil.

[virksomhed2] fik som følge heraf svært ved at betale sine regninger til tiden og måtte indgå afdragsordninger med en række kreditorer. Som dokumentation herfor fremlægges et kontoudskrift vedrørende betalinger til [virksomhed4] som sagens bilag 10. Dette kontoudskrift dokumenterer, at der var indgået en afdragsbetalingsordning. Endvidere fremgår det af dette kontoudskrift, at [virksomhed4] den 22. august 2012, den 15. november 2012 og den 17. maj 2013 afregnede kr. 400 for "lukkebesøg". Et "lukkebesøg" er et besøg, hvor en tekniker lukker op for el, når der har været lukket på grund af manglende betaling.

Mange fakturaer fra [virksomhed4] blev således betalt for sent.

Af to omgange blev [virksomhed2]s telefon lukket, da telefonregningen ikke blev betalt.

Kunderne kunne derfor ikke ringe og bestille pizza. Aftalen med telefonudbyderen indeholdt ligeledes en aftale om internet. Dette medførte, at internettet blev lukket ned samtidig med telefonlinjen. Som følge heraf kom kundernes bestillinger fra [virksomhed7] ikke videre til pizzeriaet. Til trods herfor skulle [virksomhed2] betale cirka 40 % af ordrernes værdi til [virksomhed7].

[virksomhed2] havde ligeledes svært ved at betale husleje til [virksomhed5] ApS. Pizzeriaet var i restance med husleje den 15. august 2012, hvor de modtog den første påkravsskrivelse fra udlejningsselskabet. Dette skete blot tre måneder efter pizzeriaets åbning.

[virksomhed2] fortsatte efterfølgende med at være i restance med husleje og modtog adskillige påkravsskrivelser fra [virksomhed5] ApS i perioden fra den 15. august 2012 til den 10. april 2014. I mellemtiden havde udlejningsselskabet flere gange taget en del af sine tilgodehavender til inkasso ved [virksomhed9] advokatfirma. En række af de nævnte påkravsskrivelser fra [virksomhed5] ApS fremlægges som bilag 11, mens eksempler på inkassoskrivelser fra [virksomhed9] advokatfirma fremlægges som bilag 12.

[person1] valgte at lukke pizzeriaet i august 2013, da forretningen fortsat ikke var overskudsgivende. Lejekontrakten med udlejningsselskabet [virksomhed5] ApS blev derfor sagt op i august 2013.

Lejemålet med inventar blev efterfølgende lejet videre til nye lejere, som fortsatte pizzeriaet under samme navn. [person1] stod dog fortsat på lejekontrakten, da lejemålet var opsagt, idet der stadig udestod en huslejerestance.

[person1]' mellemværende med [virksomhed5] ApS blev først endeligt afsluttet pr. 10. april 2014 til trods for, at hun ikke havde benyttet lejemålet siden august 2013. Som bilag 13 fremlægges en opgørelse af [virksomhed5] ApS' krav af den 10. april 2014 fremsendt af [virksomhed9] advokatfirma. På dette tidspunkt var [virksomhed2] fortsat i restance med husleje m.v., hvorfor det skyldige beløb blev opgjort til kr. 19.953,79. Dette beløb blev efterfølgende betalt.

Erstatning

[person1]' far, [person2], modtog en arbejdsskadeerstatning på kr. 214.751 som følge af en arbejdsulykke den 23. januar 2012. Som dokumentation herfor fremlægges et brev fra advokat [person8] af 11. maj 2015 som bilag 14.Heri bekræfter advokat [person8], at [person2] har fået udbetalt det pågældende beløb. Som bilag 15fremlægges kontoudskrift fra [person2]’ bankkonto i [finans1], hvoraf fremgår, at erstatningen på kr. 214.751 indsættes på hans bankkonto den 22. februar 2012. Endvidere fremgår det af denne kontoudskrift, at [person2] samme dato hævede kr. 213.000.

[person2] lånte en del af sin erstatning til sin datter. Der blev udarbejdet et gældsbrev, hvor [person1] erkendte at skylde kr. 150.000 til sin far. Gældsbrevet, som er udarbejdet af advokat [person8], fremlægges som bilag 16.

[person1] fik pengene kontant. Det var dog [person1]' mor, der fysisk opbevarede pengene, så [person1] ikke brugte pengene på privat forbrug.

Som det ovenfor beskrevne hændelsesforløb illustrerer, var der ikke tilstrækkelig omsætning i hverken frisørsalon eller pizzeria i indkomstårene 2012 og 2013. [person1] anvendte de lånte penge til at få sine virksomheder til at løbe rundt. Pengene blev anvendt løbende, når der var behov herfor. Den manglende omsætning i henholdsvis frisørsalon og pizzeria blev dermed til en vis grad dækket af de penge, som [person1] havde lånt af sin far.

Den ringe omsætning i [virksomhed1] og [virksomhed2] påvirkede naturligvis [person1]' private situation. Hun boede imidlertid hjemme ved sine forældre og havde derfor ikke mange udgifter.

Bogføring, resultatopgørelse m.v.

I både [virksomhed1] og [virksomhed2] talte [person1] kasserne op ved dagens afslutning og slog kasserne ud. Når kasserne slås ud, udskrives en bon/opgørelse over dagens salg.

[person1] har altid samlet alle bonner fra-kasseapparaterne sammen og afleveret disse til sin revisor. Denne revisor forestod herefter den nærmere bogføring og opgørelse af salg m.v.

Der lå et fast kontantbeløb i kasserne hver dag ved åbningstid. Eksempelvis ligger der altid kr. 300 i kassen i [virksomhed1] ved åbningstid. Ved dagens afslutning, når kassen tælles op, sørger [person1] for at fjerne overskydende beløb, således at der til næste åbningsdag igen er kr. 300 i kassen.

[person1] har af sin bank fået udleveret små plastikposer, som overskydende kontanter kan lægges i, og som hun kan aflevere i en bankboks uden for bankens åbningstid. Herefter sætter banken pengene ind på hendes bankkonto i løbet af et par bankdage.

Som sagens bilag 17 fremlægges R75 for indkomstårene 2011-2013. Endvidere fremlægges som sagens bilag 18 de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013.

Herudover fremlægges bilagskladde for [virksomhed1] som bilag 19 og bilagskladde for [virksomhed2] som bilag 20.

Endelig fremlægges resultatopgørelse og balance for 2012 og 2013 som bilag 21 og 22.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, er grundlag for at tilsidesætte [person1]' regnskabsgrundlag i [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013.

Det gøres i forlængelse heraf i anden række overordnet gældende, at det udøvede skøn, der ligger til grund for forhøjelsen af [person1]' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 og 2013, jf. statsskattelovens § 4, i sin helhed skal tilsidesættes, idet dette skøn er forkert.

Disse hovedanbringender vil i det følgende blive uddybet.

Bevisbyrden i sagen

Det er relevant at få præciseret, at det som udgangspunkt er SKAT, der har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der kan eksempelvis henvises til SKM 2014.616 BR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164).

SKAT har derfor bevisbyrden for, at der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af [person1]' skatteansættelse i indkomstårene 2012 og 2013.

Det gøres overordnet gældende, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde. Det er karakteristisk for SKATs argumentation i sagen, at der er tale om indicier og spekulationer. SKAT har således ikke bevist, at der er udeholdt omsætning i [virksomhed1] eller [virksomhed2]. Endvidere har SKAT i flere tilfælde ikke lagt vægt på objektivt faktum.

Der skal i det hele henvises til de nedenfor anførte anbringender.

Regnskabsgrundlaget

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen. SKAT kan imidlertid alene gennemføre denne skønsmæssige ansættelse, såfremt der er tilstrækkelig basis for at tilsidesætte det selvangivne grundlag.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, er grundlag for at tilsidesætte [person1]' regnskabsgrundlag i [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013.

Det følger af bogføringslovens § 6, der gælder for alle erhvervsdrivende i Danmark, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang.

Da der i både [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013 var meget få kunder, var det overskueligt at foretage afstemning af kasserne i de to virksomheder. Endvidere var det meget overskueligt for [person1]' revisor at foretage den efterfølgende bogføring, jf. bilag 19 og 20.

Som allerede anført følger det af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Da der i både [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013 var meget få kunder, gøres det gældende, at bogføringen var tilrettelagt og udført betryggende, jf. bogføringslovens § 6.

I afgørelsen tager SKAT således ikke hensyn til, at der er tale om små virksomheder med meget få kunder. Endvidere tager SKAT ikke hensyn til de mange opstartsvanskeligheder, som virksomhederne var underlagt.

Det fremgår af SKATs afgørelse, side 4, øverst, at der for første halvår 2012 er bogført et beløb på kr. 21.142 som omsætning. Fra 1. juli 2012 og fremefter er der dagligt bogført et omsætningstal. SKAT anfører i afgørelsen, at manglende daglig afstemning af omsætningen i frisørsalonen er med til at underbygge, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes.

Heroverfor gøres det gældende, at [person1] alle dage har foretaget en daglig afstemning af omsætningen i begge virksomheder. Ved arbejdstids ophør slås kasserne ud, og der udskrives en bon, der afleveres til [person1]' revisor.

Det er dog korrekt, at der for første halvår af 2012 er bogført en samlet omsætning i [virksomhed1]. Det er dog [person1]' opfattelse, at hun har afleveret de daglige bonner/opgørelser til sin revisor, og at hendes revisor dermed har taget udgangspunkt i disse ved beregningen af en omsætning på kr. 21.142. Uanset, at der selvsagt skulle have været bogført hver dag, gøres det gældende, at bogføringens indhold er betryggende, og at regnskabets resultat er korrekt, idet der er taget udgangspunkt i de daglige bonner. Den af revisor valgte fremgangsmåde medfører dermed ikke en usikkerhed ved regnskabsgrundlaget, der kan føre til en tilsidesættelse heraf.

SKAT anfører endvidere i afgørelsen, side 4, øverst, at det ikke er troværdigt, at der ifølge SKATs beregninger alene har været en daglig omsætning på kr. 137 i første halvår af 2012. Som der udførligt er redegjort for ovenfor i sagsfremstillingen, havde [person1] mange dage uden kunder. Dette uanset at hun - særligt i forbindelse med åbningen af salonen - udførte en lang række tiltag for at tiltrække kunder, blandt andet lavede hun et stort antal flyers, som hun delte ud for at reklamere for salonens åbning, jf. bilag 2. Herudover anvendte hun Facebook til promovering og annoncering af særlige tilbud og konkurrencer, jf. bilag 3. Endvidere solgte hun i forbindelse med salonens åbning og efterfølgende behandlinger via [virksomhed6] og [virksomhed3], jf. bilag 5 og 6. Det forholdt sig endvidere således, at [person1] led af kraftige migræneanfald, som nødvendiggjorde, at hun måtte lukke salonen to-tre gange ugentligt. Først i indkomstårene 2015 og 2016 er der kommet mere aktivitet i [virksomhed1], hvilket er årsagen til, at salonen stadig eksisterer.

Det er dermed fuldstændig korrekt, at der alene i første halvår af 2012 har været en omsætning på kr. 21.142 i [virksomhed1]. Den lave omsætning er et faktum, som ikke i sig selv kan føre til tilsidesættelsen af et regnskabsgrundlag.

SKAT henviser i afgørelsen, side 5, endvidere til, at der angiveligt mangler afregning af løn til ansatte i [virksomhed2]. SKAT foretager i afgørelsen en beregning af "manglende timer". I relation hertil gøres det gældende, at SKAT har overset, at to af de ansatte i [virksomhed2] var praktikanter, der blev ansat i virksomheden efter henvisning fra Jobcenteret i [by1], jf. bilag 8 og 9. [virksomhed2] betalte ikke løn til praktikanterne, da de fortsat modtog sociale ydelser fra kommunen. Det gøres derfor gældende, at der ikke mangler timer, der skal afregnes, og at regnskabsgrundlaget i relation hertil er korrekt.

Det gøres gældende, at [person1] gjorde det mest fornuftige økonomisk set og lukkede pizzeriaet efter cirka 16 måneder. Den lave omsætning i [virksomhed2] medførte, at [person1] havde svært ved at betale pizzeriaets regninger, uanset at hun havde lånt kr. 150.000 af sin far, jf. bilag 16. Den manglende betaling medførte blandt andet lukning af el og telefon samt internet, hvilket medførte færre kunder, hvilket igen medførte lavere omsætning osv. Der var derfor tale om "skruen uden ende".

SKAT har i afgørelsen, side 5, øverst, anført, at SKAT ikke finder det normalt, at man fortsætter en virksomhed, hvor man kan se, at der er underskud hver måned, inden de øvrige omkostninger skal fratrækkes. Heroverfor gøres det gældende, at [person1] netop tog konsekvensen af de manglende kunder og de mange problemstillinger i forhold til manglende betaling af regninger ved at lukke [virksomhed2] relativt hurtigt efter åbningen.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt regnskabsgrundlaget har været betryggende, gøres det gældende, at mindre, løbende bogføringsfejl ikke kan føre til, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse med henvisning til, at kravene til regnskabet ikke er opfyldt. Det fremgår således af Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.B.5.3.2, at domstolspraksis viser, at SKAT ikke kan tilsidesætte et regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis SKAT kun kan påvise rent formelle fejl og/eller uvæsentlige mangler ved førelse og afstemning af kasseregnskab.

Der skal eksempelvis henvises til Landsskatterettens kendelse af den 6. november 2013 (j.nr. 12- 0191856), der vedrører en skønsmæssig forhøjelse af et dækningsbidrag med henvisning til, at den gennemsnitlige bruttoavance ifølge Danmarks Statistik var højere end i den konkrete virksomhed. Dette synspunkt har SKAT blandt andet gjort gældende i nærværende sag uden at tage højde for de konkrete omstændigheder i sagen.

I den pågældende afgjorte sag fra Landsskatteretten gjorde skatteyderen gældende, at regnskabsgrundlaget ikke var så mangelfuldt, at der var grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. I den forbindelse henviste skatteyderen til, at antallet af posteringsfejl i forhold til den samlede bilagsmængde måtte anses for meget begrænset, og at de fleste fejl var rene konverteringsfejl fra det regnskabsmæssige til det skattemæssige resultat, hvorfor det ikke i sig selv kunne begrunde en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

" ... SKAT har i forbindelse med sin gennemgang af samtlige bilag og posteringer alene konstateret mindre, løbende bogføringsfejl. Derudover må det lægges til grund, at der ikke er sket kontantsalg i de pågældende år. Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.

SKAT er herefter alene berettiget til at skønne, om indkomsten, såfremt det konstateres, at den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, jf. bl.a. UJR 1967,635 H samt SKM 2002.70 HR.

Skønnet er ikke underbygget af privatforbrugsopgørelser eller andre objektive kendsgerninger om udeholdte indtægter. Landsskatteretten er på den baggrund betænkelig ved at opretholde ansættelsen.

Skatteankenævnets ansættelse nedsættes derfor til 0 kr. "

Det kan således konstateres af Landsskatterettens praksis, at mindre bogføringsfejl ikke fører til, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabet med den effekt, at der i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, kan ske en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Det gøres gældende, at regnskabsgrundlaget i [virksomhed1] og [virksomhed2] er betryggende. SKATs argumenter for en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget er primært indicier og spekulationer om den lave omsætning og udgifterne til løn. Ingen af disse forhold kan dog føre til en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at regnskabsgrundlaget i [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013 er korrekt og alene indeholder få bagatelagtige fejl, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes. jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Der skal således ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

Skønsmæssig forhøjelse

Det gøres overordnet gældende, at det udøvede skøn, der ligger til grund for forhøjelsen af [person1]' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 og 2013, jf. statsskattelovens § 4, i sin helhed skal tilsidesættes, idet dette skøn er forkert.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, at SKAT ikke pr. automatik kan varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse, selvom SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført regnskab.

Det af SKAT foretagne skøn skal således som alle forvaltningsmæssige skøn være konkret og inde­ holde de hovedelementer, der indgår i skønnet, og selve skønnet skal være baseret på de konstaterbare faktuelle forhold og være så virkelighedsnært som muligt. SKAT skal altid tilstræbe en ansættelse svarende til den virkelige indkomst.

Resultatet af skønsudøvelsen kan således være, at den selvangivne indkomst forekommer rigtig og passende, jf. eksempelvis TfS 1986.408. I sagen fandt Landsskatteretten tilsidesættelsen af en landmands mangelfulde regnskaber berettigede, og det fandtes berettiget at foretage indkomstansættelsen ved et skøn. Men under hensyn til oplysningerne om den pågældendes nøjsomme levevis fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at landmandens skattepligtige indkomst havde oversteget det selvangivne beløb.

LSRM 1968,81 er en tilsvarende afgørelse, hvor Landsskatteretten fandt regnskabsmaterialet ufyl­ destgørende, men alligevel godkendte selvangivelsen, da privatforbruget efter selvangivelsen ikke var kritisabelt.

Da nærværende sag skal afgøres som led i administrativ rekurs, gøres det gældende, at der alene skal ske korrektion af størrelsen over det skønnede privatforbrug, hvis et andet privatforbrug anses for mere rigtigt i lyset af de i sagen foreliggende oplysninger. Dette modsat domstolenes efterprøvelse af SKATs skøn, hvor det kræves, at det samlede bevisskøn anses for at føre til et åbenbart urimeligt resultat. Domstolene vil således ikke tilsidesætte SKATs afgørelse af størrelsen af det skønnede privatforbrug, blot fordi en dommer mener, at det er sat for højt. Skønnet skal i en domstolssag være sat så højt, at det går uden for de rammer, der tilkommer SKAT. Dette modsat sager ved Skatteankestyrelsen, hvor der som anført ovenfor kan ske en korrektion af størrelsen af SKATs skøn, hvis et af Skatteankestyrelsen anlagt skøn anses for mere rigtigt i lyset af de i sagen foreliggende oplysninger.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed baseres i negative privatforbrugsopgørelser og et lavt dækningsbidrag for [virksomhed2].

Til støtte for, at SKATs skøn er forkert, skal der for det første henvises til, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013, jf. bilag 18, beviseligt er forkerte.

Der er således en uoverensstemmelse mellem de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012 og 2013, jf. bilag 18, og R75 for de pågældende år, jf. bilag 17. Det fremgår eksempelvis af privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2012, jf. bilag 18, side 1, at der har været en selvangiven skattepligtig indkomst på kr. 103.235. Denne selvangivne indkomst kan ikke afstemmes til R75 for det pågældende år. Endvidere fremgår det af privatforbrugsopgørelsen for 2012, at A-skat og a conto-arbejdsmarkedsbidrag sættes til kr. 0 uagtet, at der er betalt A-skat. Tilsvarende gør sig gældende, for så vidt angår privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2013.

Herudover har SKAT i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2013 ikke korrigeret for til- og afgang af biler.

Endvidere skal der henvises til, at SKAT ikke har taget højde for, at [person1] i 2012 lånte kr. 150.000 af sin far, [person2]. Han modtog en arbejdsskadeerstatning på kr. 214.751 som følge af en arbejdsulykke. Advokat [person8] har i en skrivelse af den 11. maj 2015 bekræftet, at [person1]' far har modtaget denne arbejdsskadeerstatning, jf. bilag 14. Erstatningen er gået ind på [person2]’ bankkonto i [finans1] den 22. januar 2012, jf. bilag 15. Samme dato hævede [person2] kr. 213.000, hvoraf [person1] lånte kr. 150.000. Det fremgår således af et gældsbrev, jf. bilag 16, der er udarbejdet af advokat [person8], at [person1] erkendte at skylde kr. 150.000 til sin far.

Der kan således ikke herske tvivl om, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser er forkerte og dermed ikke kan anvendes som grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1] i indkomstårene 2012 og 2013.

Til støtte for, at SKATs skøn er forkert, skal der for det andet henvises til, at SKAT ikke har vurderet sammenhængen i privatforbrug over flere år, hvilket er en fejl.

Det fremgår således af Den juridiske vejledning og af praksis, at SKAT skal foretage privatforbrugs­ opgørelser i forudgående år for at vurdere, om en skatteyder alene har haft et lavt privatforbrug i et enkelt år, hvilket taler for en skønsmæssig forhøjelse, eller om der er tale om lavt privatforbrug i gentagne år, hvilket taler imod en skønsmæssig forhøjelse.

SKAT har i afgørelsen, side 4, midt, anført, at det af SKATs systemer fremgår, at [person1] i indkomståret 2011 havde et negativt privatforbrug på kr. 30.901. I relation hertil gøres det gældende, at det selvsagt ikke er tilstrækkeligt, at SKAT alene henser til et skematisk beregnet privatforbrug. Beregningen af det negative privatforbrug på kr. 30.901 siger således intet om det reelle privatforbrug.

Det gøres gældende, at det er en fejl fra SKATs side, at der ikke er udarbejdet en gennemarbejdet opgørelse af [person1]' privatforbrug i indkomståret 2011 og tidligere år, idet det således ikke er muligt at vurdere, hvorvidt [person1] generelt har et lavt privatforbrug, hvilket fører til, at der ikke skal foretages en skønsmæssig forhøjelse i indkomstårene 2012 og 2013. SKATs skøn er dermed fejlbehæftet.

Til støtte for, at SKATs skøn er forkert, skal der for det tredje henvises til, at SKAT i skønnet ikke har taget højde for de store opstartsvanskeligheder, der var i både [virksomhed1] og [virksomhed2], hvilket medførte en lille omsætning. Det gøres således gældende, at den lille omsætning ikke er udtryk for, at der er udeholdt omsætning.

I flere år efter overtagelsen af frisørsalonen havde [person1] en meget lav omsætning på grund af få kunder. I sagsfremstillingen ovenfor er der allerede redegjort for, hvordan [person1] på mange forskellige måder forsøgte at tiltrække kunder til frisørsalonen, herunder ved uddeling af flyers, promovering og annoncering på Facebook samt promovering og annoncering via [virksomhed6] og [virksomhed3] m.v. Uanset den ihærdige indsats med at tiltrække kunder til frisørsalonen, måtte [person1] desværre konstatere, at hun havde mange dage uden kunder. Derudover led hun af kraftige migræneanfald, som nødvendiggjorde, at hun måtte lukke salonen to-tre gange ugentligt. Efter salonens opstart den 11. juli 2011 har der således i flere år været en meget lav omsætning. Det går dog bedre nu, og i indkomstårene 2015 og 2016 er der kommet mere aktivitet i [virksomhed1], hvilket er årsagen til, at [person1] ikke har afstået frisørsalonen.

For så vidt angår [virksomhed2], var der tillige en meget lille omsætning i perioden fra april 2012 til august 2013, hvor [person1] var indehaver. I sagsfremstillingen ovenfor er der allerede redegjort for de udfordringer, pizzeriaet stod overfor i relation til dets geografiske placering og følsomhed overfor, hvor mange penge kunderne havde. Der er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed2] havde svært ved at betale sine regninger til tiden og måtte indgå afdragsordninger med en række kreditorer, herunder [virksomhed4], jf. bilag 10, og husleje til [virksomhed5] ApS, jf. bilag 11-13.

Det var meget problematisk for [virksomhed2] at have restance til [virksomhed4], idet [virksomhed4] flere gange lukkede for el, hvilken selvsagt medførte, at pizzeriaet ikke kunne åbne. Tilsvarende blev [virksomhed2]s telefon lukket to gange, da telefonregningen ikke var blevet betalt. Dette medførte, at kunderne ikke kunne ringe og bestille pizza. Endvidere indeholdt aftalen med telefonudbyderen en aftale om internet, og når telefonen blev lukket, blev internettet tillige lukket. Derfor kom kundernes bestillinger ved [virksomhed7] ikke videre til pizzeriaet, men [virksomhed2] skulle stadig betale 40 % af ordrerne til [virksomhed7].

Derfor var der en meget lille omsætning i [virksomhed2], hvilket var årsagen til, at [person1] valgte at lukke pizzeriaet i august 2013, da forretningen fortsat ikke var overskudsgivende.

Både [virksomhed1] og [virksomhed2] kunne alene eksistere med de mange vanskeligheder, fordi [person1] i 2012 lånte kr. 150.000 af sin far, jf. bilag 16. Det gøres gældende, at lånebeløbet på kr. 150.000 blev anvendt af [person1] til at få sine to virksomheder til at løbe rundt. Pengene blev således anvendt løbende, når der var behov herfor. Den manglende omsætning i henholdsvis frisørsalon og pizzeria blev dermed til en vis grad dækket af de penge, som [person1] havde lånt af sin far.

Til støtte for, at SKATs skøn er forkert, skal der for det fjerde henvises til, at [person1] har levet meget sparsommeligt i både foregående og efterfølgende indkomstår.

Den lille omsætning i [virksomhed1] og [virksomhed2] medførte selvsagt, at [person1] ikke havde et særlig stort privatforbrug. Den eneste årsag til, at det var muligt at have et så lille privatforbrug var, at hun boede sammen med sine forældre og delte husholdning med dem. Forældrene har derfor altid hjulpet [person1], hvis hun ikke selv har haft en indkomst.

SKAT gør i afgørelsen, side 4, nederst, gældende, at dækningsbidraget for [virksomhed2] i indkomstårene 2012 og 2013 ligger under gennemsnittet, og at det lave dækningsbidrag skulle understøtte en forhøjelse af overskud af virksomhed.

Til støtte for, at SKATs skøn er forkert, skal der således for det femte henvises til, at dækningsbidraget i 2012 på 35 %, og dækningsbidraget i 2013 på 41 %, netop illustrerer, at der var store problemer i [virksomhed2], hvilket der allerede er redegjort for. Den lave omsætning og det lave dækningsbidrag var netop årsag til, at [person1] valgte at lukke [virksomhed2] i august 2013 efter cirka 16 måneders ejerskab.

Det gøres endvidere gældende, at en vurdering af dækningsbidrag i forbindelse med foretagelsen af en skønsmæssig forhøjelse alene giver mening, hvis der er tale om en virksomhed, som har eksisteret i flere år, og hvor den pågældende virksomhed ikke længere befinder sig i en opstartsfase. Virksomheder i mange brancher vil således typisk generere en lavere omsætning og dermed have et lavere dækningsbidrag i en opstartsfase. Det gøres gældende, at [virksomhed2] alene eksisterede i cirka 16 måneder, hvorfor pizzeriaet selvsagt var i en opstartsfase, og hvorfor vurderinger af dækningsbidrag ikke giver mening.

Endvidere gøres det gældende, at det ikke fremgår af SKATs afgørelse, hvorvidt SKAT har taget hensyn til et fradrag for svind, spild, rabatter, forbrug af egne varer osv. Dette er ikke i overensstemmelse med Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A.B.5.3.4. I SKM2006.484.ØLR , der omhandlede et pizzeria, udgjorde svind, spild, rabatter, forbrug af egne varer m.v. 7,7 procent.

SKATs betragtninger vedrørende dækningsbidraget i [virksomhed2] er derfor forkerte og kan ikke understøtte en skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed.

Det gøres således sammenfattende gældende, at det udøvede skøn, der ligger til grund for forhøjelsen af [person1]' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012 og 2013, jf. statsskattelovens § 4, i sin helhed skal tilsidesættes, idet dette skøn er forkert.

...”

Endvidere er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger af 25. marts 2020:

”...

Købesummen for Golf’en i 2012 kan meget vel have udgjort omkring kr. 10.000, som lagt til grund af SKAT. Imidlertid blev betalingen foretaget af det lån, [person1] fik hos sin far, og bilen blev benyttet til levering fra pizzeriaet.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nogen dokumentation for købs- og salgspriserne vedrørende Citroën’en og Ford’en, der blev handlet i juli måned 2013. I forhold til bilerne kan det oplyses, at der var tale om familiebiler, som [person1] og hendes familie benyttede i fællesskab. Købesummen blev betalt af familien og ikke af [person1], men bilen blev indregistreret som tilhørende [person1]. Det bemærkes, at familien har været fælles om at afholde omkostningerne til bilens drift, hvorfor de skønnede udgifter til privat andel af bilen i SKATs privatforbrugsopgørelser bør bortfalde eller nedsættes væsentligt.

Skattestyrelsens udtalelse af den 10. marts 2020 giver som udgangspunkt ikke anledning til fremlæggelse af yderligere dokumentation. Der henvises til bemærkningerne i Advokatfirmaets supplerende indlæg i sagen.

For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at gældsbrevet oprettet mellem [person1] og hendes far, [person2], er udarbejdet af advokat [person8]. Dette er sket i naturlig forbindelse med, at advokat [person8] assisterede [person2] i relation til opnåelse af erstatning i forbindelse med en arbejdsulykke. Gældsbrevet er selvsagt underskrevet i forbindelse med, at [person2] modtog pengene og lånte en andel af disse til [person1].

Uanset at gældsbrevet konkret ikke er dateret i forbindelse med, at det blev underskrevet, er det udarbejdet af en advokat, der efter det oplyste alene repræsenterede [person2] i relation til den omhandlede arbejdsulykke. Det kan – helt naturligt – lægges til grund ved sagsbehandlingen, at gældsbrevet er udarbejdet samtidig med afslutningen af arbejdsskadesagen og udbetalingen af erstatningen i 2012.

...”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse:

”...

I relation til det af Skatteankestyrelsen foreslåede skøn skal det fremhæves, at der efter vores opfattelse foreligger fuldt ud tilstrækkelig dokumentation for, at der i 2012 er ydet et lån til [person1] fra hendes far. Omstændighederne i sagen, herunder de foreliggende økonomiske opgørelser, understøtter selvsagt dette forhold. Hertil kommer, at lånedokumentet er udfærdiget af samme advokat som håndterede faderens erstatningssag og i forbindelse med udbetalingen af midlerne.

Det faktum, at pengestrømmen ikke kan følges entydigt, er i nærværende sag ikke afgørende for, hvorvidt der ved beregningen af [person1]’ privatforbrug skal henses til lånet.

Det gøres videre gældende, at Skatteankestyrelsen ikke henser tilstrækkeligt til [person1]’ personlige forhold og situation i de omhandlede indkomstår ved udøvelsen af skønnet privatforbrugets størrelse i 2012 og 2013. Henset til, at [person1] var hjemmeboende og havde fælles husholdning med den resterende del af sin familie i de omhandlede indkomstår, er det et meget stort privatforbrug, når Skatteankestyrelsen skønsmæssigt anslår, at dette skal udgøre kr. 130.000 årligt.

Dette særligt når henses til, at [person1] i perioden har drevet to pressede virksomheder, hvori hun har deltaget væsentligt i driften og reelt ikke har haft nogen særlige udgifter til privatforbrug i perioden.

Det er vores opfattelse, at et skønnet privatforbrug mellem kr. 50.000 og kr. 60.000 i hvert af årene er fuldt ud tilstrækkeligt. Det bemærkes at dette er overensstemmende med Skattestyrelsens oprindelige vurdering.

I den forbindelse skal det fremhæves, at det henset til den seneste udvikling i praksis synes mærkværdigt, at Skatteankestyrelsen indstiller, at [person1]’ privatforbrug kan ”fastsættes skønsmæssigt med henvisning til gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik”.

Det bemærkes endvidere, at de øvrige indsigelser i relation til opgørelsen af privatforbruget fastholdes i deres helhed.

...”

Retsmøde

På retsmøde med Landsskatteretten har repræsentanten fremlagt følgende nyt materiale:

Af den fremlagte e-mail fra advokat [person8] af 20. maj 2021 fremgår det, at det af advokatens log fremgår, hvornår gældsbrevene mellem klageren og klagerens fader er oprettet, og at han har fremsendt de pågældende gældsbreve, hvorpå han med håndskrift har anført de pågældende dater. Endvidere fremgår det, at brev til klagerens fader er oprettet den 4. april 2012 og gældsbrevene er oprettet den 3. april 2012 og 1. december 2015.

Af det fremlagte brev til klagerens fader, fremgår det, at advokat [person8] den 4. april 2012 har anmodet faderen om at oplyse, om gælden på 100.000 kr. mellem klageren og klagerens fader skal afdrages.

Af de fremlagte gældsbreve fremgår det, at gældsbrev mellem klageren og klagerens far dateret med håndskrift den 3. april 2012 udgjorde 100.000 kr. Af gældsbrevet dateret med håndskrift den 1. december 2015 fremgår det, at gælden mellem klageren og klagerens fader udgjorde 150.000 kr.

Af de fremlagte screenshots vedrørende afdrag på bil fremgår det, at der i månederne maj-august 2020 er afdraget 1.960 kr.

Repræsentanten har endvidere fremlagt udskrift af SKM2018.59.BR. og SKM2020.51.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Det er oplyst, at virksomhedens kasseboner blev sendt direkte til revisor, uden at der var udarbejdet kassekladde. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at virksomhedens afholdte lønudgifter ikke stemmer overens med virksomhedens anførte åbningstider. Det forhold, at virksomheden har anvendt ulønnet praktik i perioden, ændrer ikke på resultatet. Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at virksomheden har anvendt praktikanter i 258 timer i indkomståret 2012 og 477 timer i indkomståret 2013, hvorefter der fortsat er en difference på 623 timer i indkomståret 2012 og 450 timer i indkomståret 2013, når virksomhedens åbningstider lægges til grund. På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 udgjorde henholdsvis -191.975 kr. og -7.702 kr.

Landsskatteretten finder, at SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede, da klagerens skattepligtige indkomst ikke er medtaget korrekt. Skatteankestyrelsen har beregnet privatforbruget til -12.740 kr. og 54.152 kr., idet man ikke har fundet det godtgjort, at klagerens far havde ydet et lån til hende i 2012, ligesom det er forudsat, at klageren i 2013 havde købt en bil kontant for kr. 100.000.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ved det på retsmødet fremlagte materiale fra advokat [person8] i tilstrækkelig grad har godtgjort, at hendes far i april 2012 lånte hende kr. 100.000 og at den i 2013 erhvervede bil i det væsentlige var lånefinansieret. Landsskatteretten finder det derfor tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens leveomkostninger i 2012 er betalt ved midler fra sine forældre, herunder lånet, ligesom privatforbruget for 2013 efter korrektion for biludgifter udgør et passende beløb. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren har boet hjemme hos sine forældre og derfor været fritaget for en række sædvanlige udgifter, der indgår i et normalt privatforbrug for en udeboende. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for de foretagne forhøjelser for 2012 og 2013, der herefter nedsættes til 0 kr.