Kendelse af 03-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

SKAT har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for perioden 1. december 2012 – 19. april 2015 for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomhed med kvæg-, heste- og pelsdyravl. Virksomhedens omsætning ifølge råbalancen for 2014 er på 11,5 mio. kr. Der er 15 ansatte i virksomheden.

Ved en regnskabsgennemgang har SKAT konstateret, at virksomheden sammen med øvrige ansatte har haft en polak, [person1], til at foretage almindeligt forekommende arbejde på pelsdyrfarmen, så som fodring, rengøring af bure, pelsning, parring, vaccination, flytning af mink samt småreparationer af redekasser/bure m.v.

Der er fremlagt en kontrakt af 1. september 2012 med [person1]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”[person1] giver pris for aflivning af mink + tromling efter aflivning afrygning af skindet + skrabning og kontrol det er i orden

Rengøring af minkfarmen + reparation af minkfarmen så den er klar til en ny sæson

[person1] står for arbejdet.”

Endvidere er anført:

”Hvis arbejdet ikke bliver udført kan jeg tilbageholde penge, til det er udført”.

Der er fremlagt kontrakt af 7. januar 2013 med [person1]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Tilbud på opsætning af brugte gyllerender

(Fra farm i [...])”.

Der er fremlagt en kontrakt af 1. marts 2013 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”[person1] giver pris på parring af 2000 tæver + opsætning af 1000 stk. hylder i bure”.

Der er fremlagt kontrakt af 1. april 2013 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Rengøring af minkfarm

Udskiftning af redekasser/Bure i alt 324 stk”.

Der fremlagt kontrakt af 1. juni 2013 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Opstart af farmen i [adresse1]

(rengøring – reparationer – klargøring – osv)”.

Der er tillige den 1. juni 2013 fremlagt kontrakt med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Flyttet mink til [by1] – [by2] – [by3] – [by4]

Udsætning af hvalpe

Vac. af hvalpe”.

Der er fremlagt kontrakt af 15. august 2013 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Tilbud:

Støbning i 10 stk. 2 rk haller 80000 kr.

Repration af redekasser/bure 25000 kr.

Sortering af mink i november 45000 kr.”

Der er fremlagt kontrakt af 1. februar 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Parring mink

Flyttet mink”.

Der er fremlagt kontrakt af 6. februar 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Udtagning af blodprøver af mink 2 kr.pr. stk”.

Der er fremlagt kontrakt af 23. marts 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Pris For rengøring af farm for halm, møg, gylle + klargøring til ny sæson (hvalpe)”.

Der er fremlagt kontrakt af 15. maj 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Repereret Bure – Redekasser – Tag (ovenlys) 50000

Arbejdet med mink (føderammer – flytning af mink) 75000

125000”.

Der er fremlagt kontrakt af 1. juli 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Reparation af farm i [by3] 40.000 Kr”.

Der er fremlagt kontrakt af 10. oktober 2014 med [person2]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Tilbud

Afhentning af mink i farmen + aftagning af skind + skrabning af skind ca. 30.000 stk

Prisen er inkl. Leje af maskiner til opgaven”.

Der er fremlagt kontrakt af 1. februar 2015 med [person1]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Klargøring til Parrings sæson + Parrings sæson”.

Der er fremlagt kontrakt af 27. marts 2015 med [person1]. Kontrakten, der er affattet på polsk, har følgende dansk tilføjelse:

”Tilbud

Reparation af bure/redekasser

Klargøring af redekasser til unger

Flytning af mink til andre farme”.

Arbejdsydelser er faktureret af [person2], reg. nr. NIP [...74]. Dette nummer kan ikke verificeres. Registreringsnummeret er anvendt i fakturaer udstedt i 2012 - 2014. I fakturaerne, der er udstedt til klageren i 2015, er der anvendt et registreringsnummer NIP [...66]. Dette nummer kan verificeres, men branchen er detailhandel med mad og cigaretter.

Fakturaerne er udstedt i Danmark med stempel for sælger og køber samt de i kontrakten aftalte beløb i danske kroner og med sælgers og købers underskrift. Der henvises til en faktura med tilhørende kontrakt med dansk oversættelse vedrørende NIP nr. [...74].

Der henvises ligeledes til en anden faktura med tilhørende kontrakt vedrørende NIP nr. [...66].

Der er fremlagt kopi af en række fakturaer, og der er henvist til fakturaoversigt, hvoraf fremgår:

Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de fremlagte fakturaer og den ovennævnte fakturaoversigt. Der er således fremlagt faktura nr. 4/2013 af 07.12.2013, hvoraf fremgår, at fakturabeløbet udgør 150.000 kr. og faktura nr. 4/2014 af 10.07.2014, hvoraf fremgår, at fakturabeløbet udgør 165.000 kr.

Der er tillige fremlagt faktura nr. 14/2012 af 30.01.2013 med fakturabeløb på 37.000 kr. ud over faktura nr. 14/2012 af 21.12.2012 på 219.000 kr., der fremgår af fakturaoversigten.

Endvidere er fremlagt to fakturaer med nr. 106/2013 og 31/2014 fra [virksomhed1] på henholdsvis 65.200 kr. og 33.650 kr.

Af fremlagte kontospecifikationer for perioden fra 1. december 2012 til og med 2014 fremgår under teksten ”Udenlandsk arbejde”, at der fra den 1. december 2012 er udbetalt 219.000 kr., i 2013 er udbetalt 553.863 kr. og i 2014 er udbetalt 534.780 kr., eller i alt 1.307.643 kr. Når hertil lægges fakturaer 1/2015 og 2/2015 på henholdsvis 150.000 kr. og 55.000 kr., jf. fakturaoversigten, har klageren i alt udbetalt for udenlandsk arbejde 1.512.643 kr.

SKATs afgørelse

Ud fra en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje og derfor skal der efterbetales en arbejdsudlejeskat på i alt 448.032 kr.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på følgende:

Det er SKATs opfattelse, at den polske arbejder alene stiller arbejdskraft til rådighed for klagerens virksomhed til udførelse af forefaldende arbejde. SKAT har ved opgørelsen af arbejdsudlejeskat ikke medtaget arbejde udført af den polske arbejder, der efter SKATs vurdering ikke er integreret i pelsdyrvirksomhedens aktivitetsområde. Det drejer sig f.eks. om støbearbejde, nedrivning af minkhaller, opsætning af hegn m.fl.

Efter SKATs vurdering kan ingen af den polske arbejders arbejdsydelser betragtes som værende outsourcet.

Klagerens virksomhed tilpligtes herefter at betale arbejdsudlejeskat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.

Om klagerens virksomhed skal bemærkes følgende:

Virksomhedens primære formål er at drive minkavlervirksomhed.

Visse opgaver i klagerens virksomhed skal udføres med faste intervaller i årets løb. Det gælder for eksempel følgende forhold:

Klageren har valgt at outsource disse opgaver til en selvstændig virksomhed/kontrakt-producent. Dette er sket ud fra forretningsmæssige og driftsmæssige overvejelser med henblik på at opnå den bedst mulige drift af virksomheden. Klageren har haft outsourcet disse opgaver i en årrække.

Disse opgaver kan således i henseende til reglerne om arbejdsudlejeskat ikke længere betragtes som en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Det bemærkes, at klageren har personale ansat til at udføre andre opgaver i virksomheden. Dette omfatter blandt andet daglig fodring af mink, tilsyn med disse og almindeligt forefaldende arbejde i forbindelse med dette.

De fakturaer, som SKAT har lagt til grundlag for beskatningen af arbejdsudleje omfatter de opgavetyper, som er nævnt ovenfor under punkterne 1 til 5.

Fakturaerne med datering henholdsvis 22. marts 2013, 2. april 2014 og 27. marts 2015 vedrører alle punkt 1. Det bemærkes herunder, at opgaverne er udført i marts hvert år og er faktureret ultimo marts/primo april hvert år.

Fakturaerne med datering 26. april 2013, 26. april 2014 og 19. april 2015 vedrører alle punkt 2. Det er her kendetegnende, at opgaverne er udført i april måned og faktureret i samme måned hvert år.

Fakturaerne med datering 6. august 2013 og 10. juli 2014 vedrører begge punkt 3. Opgaverne har samme karakter og er udført og faktureret i samme periode.

Fakturaerne med datering 21. december 2012, 7. december 2013 og 3. december 2014 vedrører alle punkt 4. Det gælder ligeledes for disse opgaver, at de har samme karakter og er udført og faktureret i samme periode hvert år.

For så vidt angår faktura med datering 13. februar 2014 er denne omfattet af punkt 5. Det bemær­ kes, at klageren tillige har haft andre virksomheder til at udføre opgaven med at udtage blodprøver.

Det er endvidere gjort gældende, at der for samtlige de nævnte aftaler og fakturaer med den polske virksomhed er tale om entreprise med en selvstændig kontraktproducent. Især følgende forhold understøtter, at der er tale om selvstændig entreprise og ikke arbejdsudleje:

Klageren har ikke ret til at instruere de fysiske personer, der skal udføre opgaven. Klageren har slet ikke mulighed for dette, idet han ikke taler sproget. Klageren har endvidere ingen indflydelse på, hvilke personer der skal udføre opgaven, hvor mange personer der skal udføre opgaven eller hvornår de pågældende skal møde, holde fri, holde ferie, ligesom han heller ikke har risikoen for, om personerne, der skal udføre arbejdet, bliver syge eller lignende. Klageren har intet at gøre med den kontrakt, der er mellem den polske virksomhed og den eller de personer, der skal udføre opgaven. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at "[person3] har instruktionsbeføjelserne og det økonomiske ansvar", og at "[person3] bestemmer hvor mange ansatte der skal udføre arbejdet". Opgaverne er endvidere udført til en fast pris.

De opgaver, som udføres under ovennævnte punkt 1 til 5 kræver en vis faglig kompetence og erfaring, og klageren har ud fra forretningsmæssige overvejelser valgt at outsource disse opgaver i entreprise. Klageren har således ikke længere den forretningsmæssige risiko for, om opgaverne bliver udført korrekt på samme måde, som hvis opgaverne blev udført af ansatte. Det fremgår da også af én af kontrakterne, at klageren kan tilbageholde kontraktsummen, hvis ikke arbejdet bliver udført eller udført ordentligt. Dette fremgår da også af almindelige kontraktretlige principper.

Det anføres af SKAT, at "Driftsmateriel så som bygninger, redekasser og bure, pelsdyrene, medicin, værktøj m.v. stilles til rådighed af pelsdyravler [person3]". Det bestrides, at samtlige de nævnte aktiver kan betegnes som driftsmateriel. Det bestrides endvidere, at dette forhold kan anvendes som begrundelse for, at der skulle være tale om arbejdsudleje.

Det bemærkes endvidere, at årsagen til, at klageren stiller visse hjælpemidler til rådighed for den polske virksomhed i forbindelse med udførelsen af opgaverne er, at smittefare kan påføre virksomheden stor skade, samt at der er særdeles strenge regler til at imødegå smitterisiko.

For så vidt angår forholdet om, at den polske virksomheds momsnummer enten ikke kan verificeres eller er beskrevet med et andet formål end de udførte opgaver bemærkes, at dette ikke bør have indflydelse på afgørelsen. Det bemærkes endvidere, at SKAT ikke ses at have foretaget nærmere undersøgelser af dette forhold. Det fremgår således for eksempel ikke, at SKAT har forespurgt om de nærmere omstændigheder om dette hos virksomhedens indehaver eller revisor.

Overordnet set er det gjort gældende, at betingelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, for at opkræve arbejdsudlejeskat ikke er til stede.

Herudover er det gjort gældende, at de opgaver, som den polske virksomhed udfører, ikke udgør en integreret del af klagerens virksomhed, idet klageren har outsourcet de pågældende opgaver.

Det bestrides:

At klageren har instruktionsbeføjelserne samt det økonomiske ansvar. Dette ses ikke dokumenteret eller sandsynliggjort af SKAT, ligesom de førnævnte forhold i sagsfremstillingen understøtter det modsatte. Endvidere understøtter de af den polske virksomhed udstedte fakturaer det modsatte, nemlig at klageren ikke har instruktionsbeføjelserne eller det økonomiske ansvar.

At klageren bestemmer, hvor mange ansatte der skal udføre arbejdet. Dette ses ikke dokumenteret eller sandsynliggjort af SKAT, ligesom de førnævnte forhold i sagsfremstillingen understøtter det modsatte. Endvidere understøtter de af den polske virksomhed udstedte fakturaer det modsatte, nemlig at klageren ikke bestemmer, hvor mange ansatte der skal udføre arbejdet.

Repræsentanten har bl.a. yderligere bemærket, at:

”For så vidt angår det værktøj m.v., der har skullet bruges til at behandle minkene, herunder i forbindelse med aflivning, tromling, flytning, vaccination, udtagning af blodprøver osv., er dette værktøj m.v. stillet til rådighed dels af [person3] og dels af [virksomhed2], idet der er helt specifikke krav fra [virksomhed2]’s side, således at lovregler m.v. kan overholdes.

Valg/beslutning om anvendelse af værktøj og øvrige redskaber m.v. sker således ikke på baggrund af forretningsmæssige overvejelser, men på grundlag af lovregler og krav fra [virksomhed2]s side. Dette gælder f.eks. i forbindelse med udtagelse af blodprøver og vaccination og andet.

Det kan endvidere oplyses, at den polske virksomhed selv har betalt for kost og logi til de anvendte medarbejdere.

Yderligere henledes opmærksomheden på, at Skat i sin trufne afgørelse henviser til de polske VAT-numre og henvisningen af det henleder til en bestemt branchekode, som efter Skat’s opfattelse ikke er en relevant branchekode. Dette er ikke korrekt. Det polske virksomhedsregister kan tjekkes på internettet ved at gå ind på www.drool.ceidg.gov.pl. På denne hjemmeside kan de pågældende VAT-numre/CVR-numre indtastes og ved indtastning af de i sagen omhandlede polske CVR-numre, kan det konstateres, at de polske VAT-numre/CVR-numre også er registreret for landbrugsaktiviteter/aktiviteter med behandling af dyr. Dette er efter min opfattelse et forhold, der klart understøtter de tidligere fremførte påstande og argumenter fra min klients side.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer,

der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres?

Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres?

Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til?

Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?

Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet og hvem har retten til at opsige kontrakten med den pågældende person vedrørende arbejdet?

Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde?

Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

I henhold til de på dansk angivne tilføjelser i de fremlagte kontrakter må det arbejde, der skal udføres, anses for arbejdsudleje. Der er lagt vægt på, at de omhandlede arbejdsydelser vedrørende mink-avl udgør en integreret del af klagerens virksomhed med pelsdyravl. Endvidere kan de udførte arbejdsopgaver ikke anses for udskilt fra det sædvanlige arbejde på en minkfarm.

For så vidt angår SKATs forhøjelse, der er beregnet på baggrund af den ovenævnte fakturaoversigt, hvor fakturabeløbene udgør i alt 1.258.517 kr., må dette beløb ændres som følge af de senere fremlagte fakturaer/kontospecifikationer. Ifølge kontospecifikationer har klageren i perioden fra 1. december 2012 – 31.december 2014 udbetalt 1.307.643 kr. for udenlandsk arbejde. Hertil skal tillægges faktura 1/2015 og 2/2015 på henholdsvis 150.000 kr. og 55.000 kr., således at klageren i alt har udbetalt 1.512.643 kr., der udgøre beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.

Arbejdsmarkedsbidrag udgør herefter 8 % af 1.512.643 kr., eller 121.011 kr., og arbejdsudlejeskat på 30 % udgør 1.512.643 kr. – 121.011 kr., eller 417.490 kr.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og ar­ bejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kilde­ skattelovens 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Klageren hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet klageren har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de pågældende.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den påklagede afgørelse ændres, således at arbejdsmarkedsbidrag udgør 121.011 kr. og arbejdsudlejeskat udgør 417.490 kr.