Kendelse af 03-07-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klagen drejer sig om hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst med 128.842 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har i indkomståret 2013 drevet virksomhed som tømrermester, og hans privatforbrug er ifølge formueforklaringen i regnskabet blevet opgjort til -29.338 kr. for dette indkomstår.

Som følge af det negative beregnede privatforbrug har SKAT anmodet klageren om at indsende redegørelse for, hvorledes han har dækket sit privatforbrug. SKAT har endvidere anmodet klageren om at specificere sit privatforbrug i hovedposter. Klageren har ikke fremsendt materialet til SKAT.

SKAT har den 9. marts 2015 fremsendt forslag om ændring af klagerens skat.

SKAT har ved beregningen af privatforbruget støttet sig til det gennemsnitlige årlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks oplysninger. SKAT har opgjort klagerens privatforbrug som følgende:

Klagerens repræsentant har efterfølgende dokumenteret overfor SKAT, at klageren har fået udbetalt en selvpension på 71.158 kr., hvilken ikke er medtaget i privatforbrugsberegningen.

Den 24. august 2015 har SKAT fremsendt afgørelse om ændring af klagerens skat, hvori der er reguleret med selvpensionen. Privatforbruget er herefter beregnet til 41.820 kr., og SKATs skønsmæssige forhøjelse er blevet nedsat til 128.842 kr.

I indkomståret 2013 var klageren den eneste der var registreret på adressen, men klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har været samlevende med [person1] i 2013, og at hun har bidraget med 13.000 kr. om måneden. [person1] er først blevet registreret på klagerens adresse den 26. juli 2014.

Klagerens repræsentant har vedlagt kopi af [person1]s lønsedler for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har, i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, fremlagt kontoudskrifter fra klagerens bankkonto.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2013 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssig med 128.842 kr. på baggrund af et lavt beregnet privatforbrug.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi har d. 12. januar 2015 anmodet dig om, at indsende redegørelse for, hvorledes du har dækket dit privatforbrug. Herudover har vi anmodet dig om, at specificere dit privatforbrug i hovedposter.

Du har ikke indsendt dokumentation for, hvordan du har dækket dit privatforbrug, eller specificeret dit privatforbrug i hovedposter.

Vi har anmodet om dette jf. Skattekontrollovens § 6B, stk. l.

Du har forklaret til din revisor, at du har en sambo, der har bidraget til den daglige husholdning m.v.

Ifølge Folkeregisteret har du boet alene på adressen i hele 2013. Vi kan derfor ikke medtage denne oplysning i beregningen af dit privatforbrug.

Ifølge bankkontoudskrifter fra [finans1] er der d. 3. september 2013 indgået 71.000 kr. Alle indtægter er skattepligtig indkomst jf. Statsskattelovens § 4. Dette beløb er derfor også medtaget i den skønsmæssige forhøjelse.

Vi har herefter foretaget en skønsmæssig forhøjelse. Ifølge foreliggende oplysninger har du et negativt privatforbrug på - 29.338 kr.

Den skønsmæssige forhøjelse er foretaget jf. Skattekontrollovens§§ 6, stk. 7 og 5, stk.

"Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger.

Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregning. Beregningerne er foretaget på

Danmarks Statistiks hjemmeside i marts 2014. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/statbank5a"

(...)

Det kan ikke godkendes, at du har haft en samboende i 2013. Ifølge foreliggende oplysninger er [person1] først tilflyttet din adresse d. 26. juli 2014.

Der er ikke indsendt redegørelse og dokumentation for, at [person1], har medvirket til, at dække dit privatforbrug.

Overførsel af penge, fra en ikke samboende person, er skattepligtig indkomst jf. Statsskattelovens § 4. Se principperne i JUS 2009,11.

Ifølge aftale med revisionsfirmaet [virksomhed1], skulle Skat senest d. 17. august 2015 modtage yderligere dokumentation.

Denne dokumentation er ikke modtaget.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at [person1], har boet på samme adresse som dig. [person1] har haft anden bopæl ifølge Folkeregisteret.

Det fremgår ikke af den indsendte kvittering af anmeldelse af erhvervelse af glatløbede haglgevær, at der har været forevist dokumentation for, hvor [person1] har boet.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, er SKAT fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Ifølge Danmarks Statistik er det gennemsnitlige privatforbrug i 2013, for en enlig person over 60 år 195.249 kr.

Skat har beregnet et skønnet privatforbrug i 2013, for [person2], fordelt på hovedposter til 170.425 kr.

Skatteyder/revisor har ikke indsendt en specifikation af privatforbruget i hovedposter, eller redegjort for dækning af privatforbruget, som vi har anmodet om jf. Skattekontrollovens § 6 B. Der er blot henvist til, at skatteyder er samboende med kæreste i hele 2013.

[person1] er først tilmeldt skatteyders bopæl d. 26. juli 2014.

Skatteyder har boet alene i hele 2013, og [person1]s privatforbrug kan derfor ikke medtages i beregningen jf. SKM.123.BR. og principperne i JUS 2009,11.

[person1], har været tilmeldt anden adresse i [by1] i hele 2013.

Der er først tilmeldt andre beboer på denne adresse ultimo 2014.

Jf. den ledende dom vedrørende privatforbrug HR.af 21.06.1967, kan ansættelsen forhøjes ved negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug.

Skatteyder privatforbrug i 2013 er 41.820 kr., hvilket ikke kan anses, som et rimeligt privatforbrug for en person.

Der er ikke indsendt oplysninger om privatforbruget i hovedposter, eller oplysninger om hvorledes privatforbruget er dækket jf. Skattekontrollovens § 6 B.

Revisors henvisning til den Juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.3 vedrørende skatteyders privatforbrug under gennemsnittet, kan derfor ikke medtages i beregningen.

Ansættelsen skal derfor fastholdes.

Privatforbruget er meget lavt.

Skatteyder har ikke været samboende med [person1] i 2013.

Skatteyders skatteansættelser og privatforbrug, ses ikke tidligere behandlet. Der er derfor ikke et forventningsprincip vedrørende skatteansættelserne/privatforbruget.

Derfor uden betydning, hvad revisor har beregnet privatforbruget til i 2007-2009.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den gennemførte forhøjelse af indkomsten på 128.842 kr. i indkomståret 2013 nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

SKAT har taget udgangspunkt i skønnet privatforbrug efter gennemsnitlig forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregning, hvor privatforbrug er ansat til kr. 170.425 for en enkelt person.

I henhold til indkomstopgørelse for 2013 for [person2] var der et negativ privatforbrug på kr. 29.338.

I den opgørelse var der ikke taget hensyn til udbetaling af selvpension på kr. 71.158. Herefter er [person2] privatforbrug på kr. 41.820.

SKAT's udgangspunkt i skønnet privatforbrug ifølge Danmarks Statistik følger ikke de retningslinjer som Ligningsvejledningen A.B.5.3.3 foreskriver. I vejledningen står nævnt at et målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Vi har i den forbindelse søgt på Danmarks Statistik for at finde de satser, som SKAT har anvendt. Det har desværre ikke været muligt. Til gengæld har vi vedhæftet de satser, som vi kunne finde frem til. Vi har taget udgangspunkt i en enlig under 60 år. Disse satser ligger under de satser, som SKAT har taget udgangspunkt i.

Rådighedsbeløb efter de civilretlige regler om gældsanering, er på et lavere grundlag end Danmark Statistik's gennemsnitlige privatforbrugsberegning, og alene derfor anses det skønnede privatforbrug fra SKAT at være ansat for højt. Ifølge vedhæftede er rådighedsbeløbet i 2015 ved gældssanering kr. 5.930 om måneden. Det indbefatter mad, tøj, transport, forsikringer, medielicens, telefon, gaver, rejser m.v. Ifølge SKAT's afgørelse er der ansat et rådighedsbeløb på kr. 130.425 pr. år eksl. varme, el, vand, ejendomsskat og renovation, svarende til pr. måned på kr. 10.870. Jf. desuden Bekendtgørelse om gældssanering §11

Herudover skal vi anføre følgende omkring SKAT's skønnede privatforbrug:

Varme, el og vand er ansat til kr. 30.000, [person2] har oliefyr, men ved siden af fyrer han med brændefyr. Udgifter til brænde er på et lavt niveau, da der bruges affaldstræ. Udgifter til vand er oplyst til os på ca. kr. 2.500 og udgifter til el er oplyst til os på ca. kr. 8.000

Herudover er der ansat kr. 36.000 til privat bil. Det er korrekt, at [person2] har 2 biler. En som bruges alene i hans virksomhed og en bil som anvendes privat. Da [person2] ikke kører meget privat, anslået ca. km. 5.000 årligt, anses en udgift til privat bil på kr. 36.000 for højt. Bilen var (bilen har [person2] ikke mere) udelukkende ansvarsforsikret. Desuden har han ikke udgifter til kørsel mellem hjem og arbejde. I virksomheden har der været brændstofudgifter til den erhvervsmæssige kørsel på kr. 21.645. Det indikerer, at [person2] set ud fra en gennemsnitlig pris på diesel på kr. 8 efter moms og kørsel på 10 km literen, at der køres ca. 27.000 km erhvervsmæssigt om året. [person2] kører derfor mange km erhvervsmæssigt og har ikke tid til at køre tilsvarende mange km privat.

Der er ansat kost på kr. 36.000 for [person2]. Der skal vi anføre, at [person2] har egen køkkenhave. Såfremt der er mad til overs, fryses det ned, således, at han lever billigst muligt. [person2] har ikke råd til at købe mad for kr. 3.000 om måneden.

Der er afsat beløb til beklædning, ferie, lommepenge og diverse på i alt kr. 45.000. Det er kr. 3.750 om måneden. Det har [person2] ikke råd til. [person2] har oplyst, at ferie og rejser er ikke noget han gør. Såfremt der er perioder, hvor [person2] ikke har arbejde, holder [person2] fri, men han har ikke råd til ferie. Beklædning og andre diverse gøremål spares der på.

SKAT kan ikke påvise, at [person2] har privatforbrug på kr. 170.425 om året. SKAT har ikke direkte tilsidesat bogføring og regnskab, og derfor bør SKAT mere konkret påvise, hvorledes et realistisk privatforbrug for [person2] er, og ikke ud fra et gennemsnitligt forbrug fra Danmarks Statistik, idet [person2] ikke kan anses for at være gennemsnitlig. [person2] lever under det gennemsnitlige forbrug for en person. jf. desuden Ligningsvejledningen A.B.5.3.3, som beskriver lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse.

Vi skal derfor påklage forhøjelsen af privatforbrug for [person2].

SKAT har valgt at afvise, at [person2] har været sammenlevende med [person1], i det [person1] ikke i 2013 har fået flyttet sin folkeregisteradresse. Vi skal stadigvæk pointere, at [person1] har boet hos [person2] siden 2010. Vi vedlægger bankkontoudtog fra [person1], som viser at der i 2010 er betalt løbende husleje, men at det ophører i 2011. Desværre har det ikke været muligt at påvise anden dokumentation, at [person1] har været samlevende med [person2]. Det er dog oplyst til os, at i deres omgangskreds, er der ingen tvivl om, at de har været sammenlevende og boet på samme adresse.

Indkomstopgørelse for 2007-2009, som er udarbejdet af os for de enkelte år, viser at [person2] indtil [person1] flytter ind, har et privatforbrug på henholdsvis 2007 tkr. 159, 2008 tkr. 93, 2009 tkr. 113. I 2010 falder privatforbrug til tkr. 33. Indkomstopgørelse for 2010 er også udarbejdet af os.

(...)”

Efter udsendelse af sagsfremstilling i sagen, er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

1. SKATs begrundelse for forhøjelsen

SKAT har foretaget en revisionsmæssig gennemgang af [person2]s regnskabsmateriale

2013 for virksomheden [virksomhed2], CVR.nr. [...1].

SKATs gennemgang har alene resulteret i ikke godkendte fradrag på DKK 6.698 (4 små udgiftsposter) og et yderligere godkendt fradrag på DKK 971, hvilket har medført en nettoforhøjelsen blev på DKK 5.727. Nettoforhøjelsen har afstedkommet en regulering af virksomhedens momstilsvar på i alt DKK 2.633.

Herefter har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s indkomst.

I første omgang forhøjede SKAT indkomsten med DKK 200.000, da [person2]s privatforbrug fejlagtigt var opgjort til DKK -29.338 (negativt), og da SKAT har antaget, at [person2]s privatforbrug burde være DKK 170.425 med henvisning til det gennemsnitlige årlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik.

Vi har efterfølgende gjort SKAT opmærksom på fejl i opgørelsen, idet privatforbruget kan beregnes til DKK 41.820 og ikke negativt.

Forhøjelsen er efterfølgende nedsat til DKK 128.842, som klagen til Skatteankestyrelsen omhandler.

2. Vores indsigelse

Vi gør gældende, at SKAT's forhøjelse af [person2]s indkomst er uden retligt grundlag, og skal tilsidesættes.

Der er ikke konstateret uregelmæssigheder i det aflagte årsregnskab 2013 for [virksomhed2]. SKAT har ved deres gennemgang ikke fundet anledning til at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag.

SKAT's eneste begrundelse for at forhøje [person2]s indkomst for 2013 bygget på et efter SKATs opfattelse opgjort for lavt privatforbrug. SKAT mener, at [person2] ikke har kunnet leve for kr. 41.820. En forhøjelse alene med henvisning til et lavt privatforbrug, uden at påvise, hvorfor SKAT mener, at privatforbruget har været højere, er ligeledes uden retligt grundlag.

SKAT begrunder ikke, hvorfor [person2]s ikke har kunnet leve for dette beløb. SKAT har således ikke foretaget en opgørelse af [person2]s nødvendige udgifter, der kan sandsynliggøre, hvorfor dette privatforbrug efter SKAT's opfattelse er for lavt.

Det er ikke korrekt, når SKAT oplyser, at der ikke er indsendt nærmere oplysninger omkring [person2]s privatforbrug.

Vi har endvidere forklaret, at [person2]s lave privatforbrug skal ses i den sammenhæng, at [person2] i 2013 har været samlevende med [person1].

[person2] og [person1] har været samlevende siden 2010. SKAT har dog valgt ikke at tillægge dette betydning ved vurderingen af det kontante privatforbrug, da [person1] i 2013 ikke har været tilmeldt samme adresse som [person2].

Vi står uforstående overfor SKATs afvisning, da vi har fremlagt dokumentation for, at [person1] fra 2011 ikke har betalt husleje for den lejlighed, som hun var tilmeldt, da hun var flyttet sammen [person2].

2.1. Forhøjelse på grund af et lavt privatforbrug

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit "A.B .5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse":

"Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster m.v.,

SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at SKAT kan fremskaffe de fornødne oplysninger til at beregne den skattepligtiges privatforbrug for det eller de forudgående indkomstår.

Herudover fremgår det:

Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær,

Vi kan konstatere, at SKAT ikke har gjort noget forsøg på at påvise den krævede sammenhæng, som anført i Juridisk Vejledning.

SKAT anfører blot, at "Vi har især er lagt vægt på, at resultatet ikke giver plads til et passende privatforbrug", når dette sammenholdes med et statistisk gennemsnitligt privatforbrug opgjortaf Danmarks Statistik.

SKAT har på ingen måde forholdt sig til de oplysninger, som vi har indsendt, ligesom SKAT afviser, at der skal tages hensyn til [person1]s indkomst - uagtet, at [person2] og [person1] har været samlevende i 2013. SKAT oplyser intet om, hvad der ligger til grund for denne vurdering udover, at [person1] ikke har været tilmeldt samme adresse.

Det forhold, at [person2] har et lavt privatforbrug kan ikke i sig selv anvendes som grundlag for en forhøjelse.

3. Vores bemærkninger

For det første skal vi pointere, at SKAT' s forhøjelsen af indkomsten ikke følger de retningslinjer som fremgår af Juridisk Vejledning A.B.5.3.3.

Domstolspraksis har igennem flere årtier vist, at SKAT skal opfylde ovenstående hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af en persons skatteansættelse.

SKAT har ikke taget hensyn til [person2]s tidligere års privatforbrug, men blot taget udgangspunkt i et statistisk gennemsnitligt privatforbrug opgjort af Danmarks Statistik.

Det giver simpelthen ingen mening at sammenligne [person2]s privatforbrug med et statistisk opgjort gennemsnit.

I Juridisk Vejledning står endvidere nævnt at ved målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Rådighedsbeløb efter de civilretlige regler om gældssanering, er på et væsentligt lavere grundlag end Danmark Statistik's gennemsnitlige privatforbrugsberegning, og alene derfor anses det skønnede privatforbrug fra SKAT at være ansat for højt og ubegrundet.

Men henblik at understøtte det opgjorte privatforbrug har vi fremskaffet [person2]s bankkontoudtog fra [finans1] fra 1. februar 2013 til 31.12.2013. Bankkontoen i [finans1] omfatter både private og erhvervsmæssige pengetransaktioner. Der henvises til vedhæftet ark.

Nedenfor gennemgår vi udvalgte poster, som klart dokumenterer, at SKAT ikke har foretaget en nærmere undersøgelse og et ubegrundet skøn.

SKAT har skønnet udgifter til el, vand og varme til DKK. 30.000.

[person2] har oliefyr, men anvender som altovervejende hovedregel brændefyr. Der er ingen udgifter til olie betalt via banken, hvilket understøtter brug af affaldstræ. Udgifter til brænde har været på et lavt niveau, da der har været anvendt affaldstræ. Anslået årlig udgift DKK 4.000.

Udgifter til vand, der er indbetalt til [virksomhed3] A/S, udgør jf. bankkontoudtog DKK 1.193 (DKK 450,81 + DKK 610 + DKK 852,44).

Udgifter til Seas (el-udgifter), kan jf. bankudtog opgøres til DKK 5.700.

De samlede udgifter til el, vand og varme i 2013 kan herefter opgøres til DKK 10.893, hvilket er langt mindre end det af SKAT anslået.

SKAT har skønnet udgifter til privat bil på DKK 36.000

[person2] havde i 2013 2 biler; en Volkswagen Transporter, kassevogn, der blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt og en Volkswagen Polo, der udelukkende blev anvendt privat.

Den private bil Volkswagen Polo var en ældre bil (indregistreret første gang i 1992) og der var i 2013 alene tegnet ansvarsforsikring på bilen. Bilen blev solgt i 2014.

På grund af [person2]s erhverv, som selvstændig tømrermester og med skiftende arbejdssteder - dvs. ingen kørsel hjem/arbejde - havde han i 2013 en meget begrænset privat kørsel.

Ved en anslået privat årlig kørsel på maksimal 5.000 km. og med en gennemsnitlig pris på en liter diesel på DKK 8 og en kørsel på 10 km. pr. liter, vil det højst beløbe sig til en udgift på DKK 4.000. Hertil kommer ansvarsforsikring og vægtafgift på DKK 2.500, eller i alt DKK 6.500.

Dette bekræfter endnu engang, at SKATs skøn er besynderligt og ikke nærmere begrundet, men blot grebet ud af den blå luft og ud fra en statistisk gennemsnitsbetragtning, som på ingen måde er anvendelig i forhold til skønsmæssig indkomstforhøjelse i en skattesag.

SKAT har skønnet udgifter til kost, beklædning, ferie, lommepenge og diverse på DKK 71.000

[person2] er selvstændig håndværker og boende på landet. Han har ikke det store tøjbudget, da han ofte kommer sent hjem og mange gange går rundt i sit arbejdstøj.

[person2]s indtjening giver på ingen måde plads til et privatforbrug til mad m.v. i den størrelse, som SKAT har skønnet.

Hvis SKAT havde gennemgået [person2]s bankkonti i forbindelse med deres revision, vil de selv kunne have konstateret, der på ingen måde købes mad eller andre fornødenheden i den størrelsesorden, som SKAT har skønnet, ligesom SKAT kunne have konstateret, at ferierejser ikke har fundet sted.

[person2] lever et fredeligt og sparsommeligt liv sammen med sin samlever [person1]. Det fremgår af kontoudtoget, at der i 2013 alene er sket hævninger i supermarkeder og andre detailforretninger på DKK 23.630 ([person2]s bankkonto).

Vi skal endnu engang pointere, at SKAT ikke kan påvise, at [person2] har et privatforbrug på kr. 170.425 om året. Det giver simpelthen ingen mening at sammenligne [person2]s privatforbrug med et statistisk gennemsnitligt privatforbrug oplyst fra Danmarks Statistik.

SKAT har som tidligere nævnt valgt at afvise, at [person2] har været samlevende med [person1] i 2013 og at der ikke kan tages hensyn hertil ved vurderingen af det opgjorte privatforbrug. SKAT har begrundet dette med, at [person1] i 2013 har stået tilmeldt en anden folkeregisteradresse, og først har ændret sin folkeregisteradresse til [person2]s adresse i 2014.

Vi må fastholde, at [person2] og [person1] har været samlevende i 2013 uagtet, at de ikke har stået tilmeldt samme folkeregisteradresse. De har været samlevende siden 2010 og dette faktum kan ikke modbevises. Vi har forsøgt at fremlægge dokumentation, som underbygger dette faktum, i form af kontoudtog fra [person1]s bankkonto, som klart viser, at hun i 2010 har betalt løbende husleje dækkende hendes tidligere adresse, men at dette ophørte i 2011, hvor hun flyttede sammen med [person2]. Det virker uforståeligt, at SKAT afviser at tage hensyn til [person1]s indkomst ved vurderingen af privatforbruget. Det virker efter vores opfattelse meget sandsynligt, at 2 personer deler sammen bolig i en periode og i den tilknytning deles om udgifterne inden der sker permanent flytning af vedkommendes folkeregisteradresse.

[person1] flyttede sin folkeregisteradresse til [person2]s adresse i 2014.

Privatforbrug for tidligere år

Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3 og mangeårig praksis, at SKAT ved bedømmelsen af den skattepligtiges privatforbrug skal ske en sammenligning med tidligere års privatforbrug.

SKAT har på ingen måde sammenlignet eller for den sags skyld beregnet tidligere års privatforbrug, hvilket findes yderst kritisabelt.

Vi har udarbejdet [person2]s indkomstopgørelser og årsregnskaber for 2007 og frem til i dag. I perioden 2007-2009, dvs. før [person1] flytter ind, kan [person2]s privatforbrug beregnes til henholdsvis 2007 t.DKK 159, 2008 t.DKK 93, 2009 t.DKK 113.

I 2010, hvor [person1] flytter ind til [person2], falder hans (beregnede) privatforbrug til t.DKK. 33. Privatforbruget i 2011 og 2012 kan beregnes til t.DKK 9 og t.DKK 18.

Der kan således påvises en direkte sammenhæng med privatforbrugets størrelse og [person2]s samliv med [person1]. Samtidig kan vi oplyse, at privatforbruget i 2014 og 2015 er på henholdsvis t.DKK 38 og t.DKK 61.

Det virker derfor fuldstændigt uforståeligt og imod alle gældende regler, at SKAT ikke har foretaget en mere dybdegående analyse af [person2]s privatforbrug.

SKAT har i sin afgørelse henvist til Højesterets dom af 5. februar 2002, refereret i SKM2002.70.HR. I den pågældende sag kunne klagerne ikke efter bevisførelsen forklare årsagen til et betydeligt negativ privatforbrug. På grund af klagerens manglende årsagsforklaring og de usikkerheder, som skatteministeriet kunne påvise, fik skatteministeriet i dette tilfælde medhold i, at der kunne foretages en skønsmæssig ansættelse.

Den pågældende sag må anses for yderst atypisk og ikke udtryk for almindelig gældende ret.

Der henvises endnu engang til Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3, hvor det klart fremgår, at

SKAT i første omgang er forpligtet til at påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst levner plads til, og at SKAT, som et led i påvisningen eller sandsynliggørelsen, henser til størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår.

I det tilfælde, hvor den skattepligtige er en fysisk person, som driver selvstændigt erhvervsdrivende, skal SKAT derudover og som altovervejende hovedregel konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne virksomhed er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Vi kan blot konstatere, at SKAT ikke har gjort noget forsøg på at påvise den krævede sammenhæng, som anført i Juridisk Vejledning. SKAT har foretaget en revisionsmæssig gennemgang af [person2]s regnskabsmateriale og har foretaget 4 småreguleringer til en samlet forhøjelse af indkomsten på DKK 5.727, men har ikke fundet anledning til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.

[person2]s selvangivne indkomst for 2013 givet et positivt privatforbrug. Derudover kan [person2] påvise en direkte sammenhæng mellem det eller de selvangivne privatforbrug og hans samlivsforhold. Der er således en direkte årsagsforklaring.

4. Konklusion

Der er ikke hjemmel til at foretage en forhøjelse, som det er sket, uden at have konkrete holdepunkter for dette.

Det forhold, at [person2] har et lavt privatforbrug kan ikke i sig selv anvendes som grundlag for en forhøjelse.

Idet der ikke er konstateret uregelmæssigheder i [person2]s virksomhedsregnskab, er forhøjelsen af indkomsten foretaget uden retligt grundlag.

Dernæst skal der ved vurderingen af [person2]s privatforbrug tages hensyn til [person1]s indkomst, da de helt konkret har været samlevende i 2013.

Ydermere har SKAT taget udgangspunkt i et statistisk gennemsnitligt privatforbrug fra Danmarks Statistik, som ikke er anvendelig i denne sag. Vi har klart påvist flere forhold, hvor der konkret er store forskelle mellem SKATs skøn og de faktiske udgifter.

Vi fastholder, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person2]s indkomst.

(...)”

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankenævnet fastholdt, at SKAT ikke har opfyldt de retlige betingelserne for at foretage et skøn. Klageren har kunnet redegøre for privatforbruget og har godtgjort at han har levet for mindre end det SKAT har skønnet som privatforbrug. F.eks. har SKAT skønnet at biludgifter udgør 36.000 kr. Klageren har anvendt firmabil til erhvervsmæssig kørsel, og han har anvendt privat bil i begrænset omfang. Der er også i SKATs skøn afsat for stor en udgift til varme, som klageren tidligere har redegjort for. Når der tages højde for, at samleveren også har bidraget til privatforbruget, er der herefter ikke grundlag for at fastholde forhøjelsen. Der blev henvist til SKM2018.59.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) samt i dom offentliggjort i SKM2002.70 H.

Klagerens privatforbrug er blevet opgjort til 41.820 kr.

Der er tale om et usandsynligt lavt privatforbrug, hvorfor SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagerens indkomst.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 128.842 kr. hvorefter hans privatforbrug er beregnet til 170.662 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har været samlevende med [person1] og har haft en yderligere indtægt fra hende, der har kunnet dække privatforbruget. Det er således ikke tilstrækkeligt, at klagerens omgangskreds har erklæret, at de ikke har været i tvivl om, at de har været samlevende og boet på samme adresse, ligesom de fremlagte lønsedler for [person1], hvoraf klagerens adresse fremgår, ikke alene kan dokumentere, at de har været samlevende.

Klageren har, i forbindelse med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen, fremlagt bankkontoudskrifter for kernekonto [...66], og hermed godtgjort, at han har betalt eludgifter for 1.913 kr. og vandudgifter for 5.700 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sine varmeudgifter, som han har oplyst til 4.000 kr.

Klagerens varmeforbrug er ikke dokumenteret, men det er nævnets opfattelse at forbruget ikke kan skønnes højere end 14.250 kr. Der er herved taget udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af det gennemsnitlige varmeforbrug ved oliefyr i et energirenoveret hus på 140 m², hvoraf det fremgår, at et gennemsnitligt forbrug er 1.500 liter olie samt at gennemsnitsprisen er 9,5 kr./liter.

På baggrund af repræsentantens forklaring på mødet, om klagerens kørselsmønster og anvendelse af biler, finder nævnet at SKATs skøn over private biludgifter er fastsat væsentligt for højt.

Klageren har ikke herudover i tilstrækkelig grad dokumenteret, eller sandsynliggjort, sin sparsommelige levevis eller andre af sine faste udgifter end el og vand.

Ud fra en konkret og samlet vurdering nedsættes SKATs skøn herefter til 95.000 kr. for indkomståret 2013, hvori der er taget højde for et lavere skønsmæssigt forbrug til privat bil og varme.