Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Faktiske oplysninger

Klager har siden 1. september 2007 været ansat som hundefører og –træner ved [virksomhed1].

For indkomståret 2013 har klager selvangivet et fradrag på 118.016 kr. for øvrige lønmodtagerudgifter.

SKAT har heraf godkendt 44.131 kr. for øvrige lønmodtagerudgifter.

For indkomståret 2014 har klager selvangivet et fradrag på 137.637 kr. for øvrige lønmodtagerudgifter

SKAT har heraf godkendt 47.612 kr. for øvrige lønmodtagerudgifter.

Af SKATs afgørelse af klagers skatteansættelse for indkomståret 2013 samt forslag af klagers skattansættelse for indkomståret 2014, begge af 26. august 2015, fremgår det at SKAT har godkendt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter for blandt andet foder, vandforbrug, el, varme, rengøring, Ipad, Iphone, mobilcover, tøj, sko, luftrensere, farvepatroner, [virksomhed2], overnatning og [...] billetter.

Det er af repræsentanten oplyst at SKAT, gennem længere tid 2009-2012 og forud herfor, har godkendt fradrag for det af klager selvangivne 2.2 tillæg samt andre omkostninger, men at der i 2013 sker en ændring heraf uden der ligger en egentlig lovændring eller en landsskatteretsafgørelse til grund.

SKAT har ved afgørelse af 5. marts 2013, vedrørende klagers skattegrundlag for 2011, gjort opmærksom på at der fremadrettet (fra og med indkomståret 2013) alene vil blive godkendt fradrag for faktiske dokumenterede udgifter i forbindelse med arbejdet med træning af førerhunde.

Klager har fremsendt kvitteringer for køb i indkomstårene 2013 og 2014.

SKATs afgørelser

Ved afgørelse af 26. august 2015 ændrede SKAT grundlaget for klagers skat med i alt 65.891 kr. for indkomståret 2013, således at hans fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter blev sat ned med 73.885 kr.

SKAT anførte følgende som begrundelse herfor:

”Der er i henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.2.13 fradrag for dokumenterede udgifter i forbindelse med hundetræning m.m. Der er således ikke direkte fradrag for de tillæg, som [virksomhed1] udbetaler til dækning af foder, rengøring m.m. Det er de faktiske udgifter, der er fradragsberettigede.

SKAT har ved gennemgangen af indkomståret 2011 i brev af 5. marts 2013 meddelt, at der fra og med 2013 alene vil blive godkendt fradrag for faktiske dokumenterede udgifter.

Du er i samme brev opfordret til at føre en kørebog over al kørsel, samt at kunne dokumentere denne kørsel ved hjælp af benzinkøb, reparationsregninger m.m.

På et møde hos SKAT i [by1] den 25. juni 2015 har vi gennemgået en dine bilag vedrørende de udgifter, du har fratrukket. Du har ikke fremlagt dokumentation for alle udgifter. De godkendte udgifter fremgår af nedenstående opgørelse.

Vedrørende Pension 2.2. tillæg udbetalt af [virksomhed1] er dette ikke fradragsberettiget. Der er i stedet godkendt skønnede beløb til foder, vand, el og varme.

Foderudgifterne er skønnet til at være samme beløb som i 2014, da antal hunde stort set har været det samme. Udgifterne i 2014 er dokumenteret.

Vedrørende vandudgiften har du oplyst, at forbruget er på ca. 150 m3. Her er det skønnet, at en familie på 2 personer vil have et forbrug på ca. 90 m3. Godkendt fradrag 60 m3 x 50 kr. = 3.000 kr. Yderligere udgifter til lys og varme sammen med ekstra udgifter til rengøring, som allerede er fratrukket med 1.524 kr., skønnes til i alt 4.000 kr.

Pensionstillæg til hunde i pension og hunde over 150 dage er ikke fradragsberettiget jf. ovenfor. Udgifterne i forbindelse med disse hunde anses for at være indeholdt i ovenstående beløb.

Udgift til kontorhold er ikke dokumenteret. Da rapporterne til [virksomhed1] sendes over nettet, er fradraget baseret på blækpatroner m.m. Godkendt fradrag 50 % af 1.200 kr. = 600 kr.

Udgifter til arbejdstøj er fratrukket med 3.275 kr. Udgifterne vedrører køb af cowboybukser m.m. Der er ikke fradrag for arbejdstøj, da det er en privat udgift. J.V. afsnit C.A.4.3.1.7. Der er fradrag for ekstra udgifter afholdt til arbejdstøj. Denne ekstra udgift er skønnet til 1.000 kr.

Udgifter til telefonsamtaler i forbindelse med hundetræningen er sat til 50 % af udgiften til en telefon. Godkendt fradrag 50 % af 3.275 kr. = 1.638 kr.

Godkendte udgifter ved træning af førerhunde og førerhunde i pension.

Vedrørende indsigelse af 10. august 2015.

Det er korrekt, at SKAT ikke har henvist til nogen afgørelser på området. Det skyldes, at der ikke p.t. foreligger afgørelser på området.

Ændringen omkring dette forhold, at der ikke godkendes fradrag for 2.2 tillægget (eller andre tillæg) direkte, men kun for de faktiske og dokumenterede udgifter er medtaget i SKATs juridiske vejledning 2013-2 med virkning fra og med indkomståret 2013.

Der er i indsigelsen ikke fremkommet nye oplysninger, derfor fastholdes ansættelsen, og det er aftalt med revisor [person1], at vi sender en afgørelse.

Betaling

I løbet af cirka 14 dage kan du se en ny årsopgørelse på skat.dk/tastselv, og hvad ændringerne betyder for din samlede skat. Eventuelle betalingsoplysninger vil også fremgå her.

SKAT har med afgørelse af 21. september 2015 (årsopgørelse2014) på baggrund af forslag af 26. august 2015 begrundelse, ændret klagers skattepligtige indkomst med i alt 82.360 kr. for indkomståret 2014.

Ved afgørelsen ændrede SKAT grundlaget for klagers skat, således at hans fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter blev sat ned med 90.025 kr.

SKAT anførte som begrundelse herfor:

”Vi behandler din opgørelse af skat, fordi SKAT har iværksat et projekt, som har til formål at kontrollere fradrag hos en større kreds af lønmodtagere.

Lønmodtagerudgifter

De faktiske forhold

Du har fratrukket 137.637 kr. i øvrige lønmodtagerudgifter.

Dine bemærkninger

Vi afventer bemærkninger ved uenighed.

Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9, § 9 stk. 1, statsskattelovens § 6, stk. 1 a, SKATs juridiske vejledning afsnit

C.A.4.3.1.7 - og SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.2.13:

Personer, der i ansættelsesforhold træner og afretter brugshunde, yder pension til sådanne hunde eller arbejder som hundeførere, kan foretage fradrag for dokumenterede udgifter til hundeholdet efter Statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der er omfattet af begrænsningen af bundfradraget i ligningslovens§ 9, stk. 1.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er i henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.2.13 fradrag for dokumenterede udgifter i forbindelse med hundetræning m.m. Der er således ikke direkte fradrag for de tillæg, som [virksomhed1] udbetaler til dækning af foder, rengøring m.m. Det er de faktiske og dokumenterede udgifter, der er fradragsberettigede.

Ej godkendt fradrag: tillæg til hunde i pension på 8.851,08 kr. og 2.2 tillægget på 47.416,26 kr.

På mødet hos SKAT i [by1] den 25. juni 2015 fremlagde du bilagene for 2014. På grundlag af disse bilag er nedenstående udgifter godkendt.

Fradraget er alene opgjort ud fra dine bilag og øvrige oplysninger, da en opgørelse/specifikation af fradraget på 137.637 kr. ikke er fremlagt.

Vandforbrug

Du har oplyst, at dit vandforbrug ligger på ca. 150 m3. Her er det skønnet, at en familie på 2 personer normalt vil have et forbrug på 90 m3. Ekstraudgift er herefter på ca. 60 m3 x 50 kr. = 3.000 kr.

El, varme og ekstra udgift til rengøring

Du har ikke fremlagt dokumentation for udgifter til lys, varme og rengøringsartikler. Det er vurderet, at udgiften til lys og varme må være begrænset, ca. 1.000 kr.

Udgiften til rengøring er herefter ca. 3.000 kr., svarende til ca. 250 kr. måned. Der er ved skønnet henset til antal hunde. Der er ved skønnet også henset til, at det er den ekstra udgift, der kan fratrækkes på selvangivelsen.

Arbeidstøj

Udgifter til arbejdstøj er en privat udgift og derfor ikke fradragsberettiget, det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.1.7.

Da det er antaget, at der foreligger en ekstra udgift til køb af fodtøj, er der godkendt fradrag for reparation af sko samt køb af et par sko.

Køb af IPad, telefonforbrug og køb af telefon.

Dokumentation for telefonforbrug er ikke fremlagt. Den samlede udgift er på 4.254 kr.

Det er SKATs opfattelse, at der i telefonforbruget indgår private samtaler, som ikke er fradragsberettigede. Det er vurderet, at de samtaler, som foretages i forbindelse med arbejdet som hundetræner, udgør ca. halvdelen af samtalerne. Derfor godkendt 50 %.

Samme fordeling er derfor lagt til grund for fradrag for køb af IPad og telefon.

Internet.

Udgift til internettet er en privat udgift, der ikke er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Da afrapportering til [virksomhed1] foregår på internettet, godkendes et fradrag på 500 kr. Udgiften til bredbånd er ikke dokumenteret.

Øvrige udgifter er godkendt i henhold til fremlagte bilag.”

Skattestyrelsen har ved genvurdering af sagen efter repræsentantens bemærkninger til sagsfremstilling fastholdt sin afgørelse. Af den supplerende udtalelse fremgår blandt andet:

” I nærværende sag har SKAT i afgørelse af 26. august 2015 og 21. september 2015 (årsopg.online) ændret klagers skatteansættelse vedrørende fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter.

Skatteankestyrelsen har indstillet SKATs afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Formelt

Såfremt de særlige betingelser, som retspraksis stiller, er opfyldt, kan en uformel forhåndstilkendegivelse blive bindende for myndighederne. Efter retspraksis skal klager have modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse hermed.

Selvom der tidligere er blevet godkendt selvangivne fradrag, ses der ikke at foreligge en positiv og entydig tilkendegivelse fra skattemyndighederne, som har skabt en forventning om, at det ligeledes ville være gældende i fremtiden.

Det fremgår desuden af LSR2017.15-1888013, at den juridiske vejledning blev materielt ændret fra 2012 til 2013, hvorefter der alene kan ske fradrag for dokumenterede udgifter. Landsskatteretten slog ligeledes fast, at SKAT, efter deres opfattelse, ikke er bundet af tidligere udøvede skøn.

Endvidere følger det af SKM2002.201.VLR, at det ikke i sig selv kan afskære skattemyndighederne at kræve dokumentation for foretagne fradrag, hvis der ikke tidligere er krævet sådan dokumentation.

Materielt

Udgifter, som i årets løb, er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fradrages ved indkomstopgørelsen.

Det fremgår af Juridisk Vejledning C.A.4.3.2.13, at det er de dokumenterede udgifter, der kan fradrages.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for samtlige udgifter, der er fratrukket, har SKAT fastsat et fradrag på baggrund af de dokumenterede udgifter. Henset til, at der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation, finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte det af SKAT skønnede fradrag.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om fradrag i overensstemmelse med det selvangivne fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter på henholdsvis 118.016 kr. for indkomståret 2013 og 137.637 kr. for indkomståret 2014.

Klagers repræsentant har til støtte herfor anført:

”På vegne af ovennævnte klient skal jeg hermed klage over den af SKAT foretagne skatteansættelse for 2013 og 2014.

Klagen vedrører hele skatteansættelsen for begge år.

Umiddelbart er det min opfattelse, at Skat bør godkende fradrag for de beløb, som [virksomhed1] udbetaler til min klient, idet man må antage, at de udbetalte beløb er et udtryk for den omkostning, min klient har ved træning m.v. af hunde.

[virksomhed1] udbetaler formentlig disse beløb, fordi man har nogle beregninger, der viser, hvor meget det koster at have en hund i pension. Man kunne måske sammenligne det med de beregninger, som [virksomhed11] har på omkostningen ved at holde bil og hvor man har regnet sig frem til en kilometertakst på kr. 3,82, som kan accepteres som hhv. erhvervskørsel og trækfri befordringsgodtgørelse. I Skats begrundelse henvises udelukkende til ligningslovens § 9, § 9 stk. 1, statsskattelovens § 6, stk. 1 a og Skats juridiske vejledning. Der henvises ikke til nogle afgørelse ved landsskatteretten eller højere instans. Ligningsloven beskriver kun at man har fradrag for udgifter, der overstiger grundbeløbet på kr. 5.500. Statsskatteloven angiver, at man har fradrag for udgifter, der er medgået til at sikring og indtjening af indkomst og juridisk vejledning er Skats egen fortolkning af fradragsmuligheder.

I de sidste mange år har Skat anerkendt fradrag for 2.2 tillæg samt andre omkostninger. Dette betyder, at Skat har godkendt de selvangivne fradrag for 2012, 2011, 2010. 2009 og mange år forud for disse. I marts måned 2013 ændrer SKAT opfattelse og finder på en ny metode, som giver flere skattekroner i kassen end tidligere. I denne anledning vil jeg gerne have oplyst om der ligger en LSR-afgørelse eller anden retsafgørelse til grund for denne ændring eller der er foretaget ændring i Statsskattelovens § 6 stk. 1 a eller der er ændret i ligningslovens § 9 stk. 1.

Det er min opfattelse, at der ikke forefindes nogen afgørelse, ligesom der ikke er foretaget ændring i de nævnte 2 skattelove.

På min klients vegne må jeg derfor fastholde min klients ret til de fradrag, som er selvangivet for 2013 og 2014.”

Repræsentanten har endvidere ved bemærkninger til sagsfremstilling samt fremsendelse af Skattestyrelsens supplerende bemærkninger anført følgende:

”Med henvisning til modtagen sagsfremstilling dateret 29/4 2019 skal jeg hermed fremkomme med mine bemærkninger.

Efter aftale med min klient ønsker vi retsmøde i sagen.

Under faktiske oplysninger anføres det i sagsfremstillingen, at [person2] har været ansat ved [virksomhed1] siden 1. september 2017. Dette mener jeg ikke er korrekt.

Det er fortsat min opfattelse, at min klient måtte have en forventning om, at fradrag for udgifter i forbindelse med hundetræning m.v. skulle være, som de hele tiden havde været. I denne forbindelse skal det anføres, at min klient gennem de sidste 15-20 år har været indkaldt til drøftelse af disse fradrag hos SKAT, som har godkendt disse. Det er først i forbindelse med SKAT’s gennemgang af 2011, at SKAT ændrer mening og dette sker med henvisning til gældende lovgivning, som ikke er ændret.

Udover henvisning til den uændrede lovgivning lægger Skat kun vægt på Skats egne regler, som udelukkende er begrundet i Skats egen vejledning.

Vi kan derfor ikke tiltræde skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, men er af den opfattelse, at min klients fradrag skal godkendes som selvangivet.”

Landsskatterettens afgørelse

Forventningsprincippet

Som udgangspunkt vil en skatteyders forventning om en given skatteansættelse ikke nyde retsbeskyttelse, selv om forventningen har et objektivt grundlag i form af skatteforvaltningens tilkendegivelser eller lignende. I enkelte tilfælde, hvor skatteyderens forventning har hvilet på et særligt kvalificeret grundlag eller i særlig grad har været beskyttelsesværdigt, er dette fraveget, men det forudsætter:

Landsskatteretten bemærker at i nærværende sag ses der ikke at foreligge en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne som har skabt en forventning om indholdet af den fremtidige skatteansættelse. At der er sket godkendelse af selvangivne fradrag de forudgående år, kan således ikke ses som en tilkendegivelse der kan skabe en forventning om fortsat godkendelse af det selvangivne fradrag. Det vil sige at der ikke kan støttes ret på forventningsprincippet i nærværende sag.

Det fremgår af Juridisk Vejledning C.A.4.3.2.13 at personer der i ansættelsesforhold træner og afretter brugshunde, yder pension til sådanne hunde eller arbejder som hundeførere, kan foretage fradrag for dokumenterede udgifter til hundeholdet efter SL § 6, litra a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag og omfattet af begrænsningen af bundfradraget i LL § 9, stk. 1. Det er hovedreglen for fradrag efter SL § 6, litra a, at udgifterne skal dokumenteres. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse at det forhold at klager i adskillige år, har fået godkendt fradrag uden dokumentation herfor, ikke giver klager en berettiget forventning om at kunne gøre dette fremadrettet.

Af Landsskatterettens afgørelse i LSR2017.15-1888013, fremgår endvidere, at den juridiske vejledning om fradrag for hundeførere, som ikke er politihundeførere, blev materielt ændret fra 2012 til 2013, hvorefter der ikke længere kunne benyttes standardfradrag for hundehold, men alene kunne ske fradrag for dokumenterede udgifter. Landsskatteretten fandt endvidere i sagen, at SKAT ikke kunne anses for bundet af tidligere skønsmæssige fastsættelser og at klageren derfor ikke kunne støtte ret på de af SKAT tidligere udøvede skøn.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at SKAT ikke er bundet af tidligere skønsmæssige fastsættelser, og at klageren derfor ikke kan støtte ret på de af SKAT tidligere udøvede skøn. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at SKAT i forbindelse med skønsudøvelsen har mulighed for at hense til størrelsen på fradraget af hundetillægget til politiets hundeførere. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på at SKAT ved afgørelse af 5. marts 2013 har gjort klageren opmærksom på, at der fra og med indkomståret 2013 alene vil blive godkendt fradrag for faktiske dokumenterede udgifter i forbindelse med arbejdet med træning af førerhunde.

Fradrag for hundehold

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen må ikke være af privat karakter.

Klageren har fratrukket udgifterne for køb af blandt andet foder, vandforbrug, el, varme, rengøring, arbejdstøj, Ipad, telefon, mobilcover, [...] kort, luftrensere, farvepatroner, [virksomhed2] og sko.

Vedrørende fradrag for vandforbrug:

Skat har skønnet og godkendt en ekstraudgift på 60 m3 x 50 kr. = 3.000 kr.

Vedrørende El, varme og ekstra udgift til rengøring:

SKAT har skønnet og godkendt en ekstraudgift til lys og varme på 1.000 kr. og til rengøring på 3.000 kr., på baggrund af antallet af hunde.

Vedrørende fradrag for køb af telefon, Ipad samt telefonforbrug:

En lønmodtagers udgift til telefon må normalt anses som en privat udgift, som kun ganske undtagelsesvis kan anses nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren stiller krav om telefon, f.eks. for at kunne tilkalde den ansatte til vagttjeneste og lign.

Fradrag kan kun foretages, hvis det har været nødvendigt at foretage erhvervsmæssige opkald fra telefonen, jf. ligningslovens § 16, stk. 2. I den forbindelse sondres der mellem abonnementsudgifter og samtaleudgifter.

Abonnementsudgifter anses efter ligningslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., for private, hvorimod samtaleudgifter kan være erhvervsmæssige. Ingen del af abonnementsudgiften kan fradrages som erhvervsmæssig, fordi abonnementsudgiften anses for en privat udgift. Baggrunden for at anse abonnementsudgiften for privat er, at det er normalt, at man har en telefon i hjemmet.

Den ansatte antages således selv at ville holde telefon, selv om firmaet ikke ydede tilskud hertil.

Vedrørende Internet:

Udgift til internet, anses for en privat udgift der ikke omfattes af statsskattelovens § 6, stk. 1 a. SKAT har dog skønnet og godkendt et fradrag på 500 kr. idet, klager afrapporterer til [virksomhed1] via internet.

Vedrørende fradrag for udgifter til tøj:

Udgifter til tøj er som hovedregel en privat udgift, og er derfor ikke fradragsberettiget. Det forhold, at klageren har særlige udgifter til det tøj, der bruges på hans arbejde, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udgifterne er fradragsberettigede. Undtagelsesvist kan en lønmodtager få fradrag for udgifter til arbejdstøj efter ligningslovens § 9, stk. 1.

I praksis opstilles der to betingelser for fradrag for arbejdstøj.

Fradrag for udgifter til arbejdstøj er omfattet af bundgrænsen angivet i ligningslovens § 9, stk. 1.

Klageren har i forbindelse med træning af hundene indkøbt tøj for henholdsvis 3.275 kr. og 2.825 kr. i indkomstårene 2013 og 2014.

Det indkøbte tøj er normalt forekommende beklædningsgenstande m.m. der i overvejende grad anvendes til privat brug. Der er således ikke tale om speciel arbejdsbeklædning, der ikke er egnet til privat brug.

Under disse omstændigheder finder retten, at der ikke er grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn. Da klageren ikke har fremlagt fyldestgørende dokumentation for udgifterne i forbindelse med sit hundehold, finder retten ikke, at der er grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.