Kendelse af 04-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Forhøjelse af klagerens indkomst vedr. kørsel i 2012

80.260 kr.

0 kr.

80.260 kr.

Forhøjelse af klagerens indkomst vedr. kørsel i 2013

84.866 kr.

0 kr.

84.866 kr.

Forhøjelse af klagerens indkomst vedr. udeholdt omsætning i 2013

112.000 kr.

0 kr.

112.000 kr.

Skattepligtige gaver modtaget i indkomståret 2013

464.637kr.

0 kr.

464.637 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2012 og 2013 indkomståret/indkomstårene xxx et pizzeria [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i indkomstårene registreret med branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 1.640.926 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på 188.665 kr. I indkomståret 2013 havde virksomheden en omsætning på 1.770.390 kr. og et resultat før renter på 306.428 kr.Klageren har oplyst, at han har drevet pizzeriaet siden den 1. april 2009, hvor han overtog det efter sin søster.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 således:

”...

Punkt 1:

Yderligere overskud af virksomhed for 2012 udgør jf. nedenstående

opgørelse 92.709 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens

§ 4 92.709 kr.

Punkt 2:

Yderligere overskud af virksomhed for 2013 udgør jf. nedenstående

opgørelse 223.604 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens

§ 4 223.604 kr.

Punkt 3:

Modtaget gave fra henholdsvis din fætter i Kosovo på 289.637

kr. og din bror [person2] på 175.000 kr. er skattepligt

jf. statsskattelovens § 4 c. 464.637 kr.

...”

SKAT har som deres sags punkt 1 opgjort yderligere overskud af virksomhed i indkomståret 2012 på 92.709 kr. således:

”...

Eget vareforbrug jf. aftale med revisor / skøn 20.000

Eget vareforbrug er selvangivet med 14.451

Forhøjelse 5.549

+ moms 1.387

Kørsel:

Kørsel er for 2012 selvangivet med 148.660 kr. / 39.121 km.

Selvangivet 148.660

Kan jf. aftale godkendes med 50 km. pr. dag / 18.000 km x 3,80 kr. 68.400

Forhøjelse 80.260

Der er fratrukket en udgift til småanskaffelser, som vedrører en regning fra 2010. Der er ikke indsendt dokumentation for, at fakturaen er betalt i 2012, og fradraget kan derfor ikke godkendes.

Småanskaffelser, bilag 38 (faktura fra 2010) 6.900

+ moms 1.725

Forhøjelse i alt ”diverse” 2012 92.709

Moms i alt for 2012 3.112

...”

SKAT har som deres sags punkt 2 opgjort yderligere overskud af virksomhed i indkomståret 2013 på 223.604 kr. således:

”...

Eget vareforbrug jf. aftale med revisor / skøn 20.000

Eget vareforbrug er selvangivet med 15.021

Forhøjelse 4.979

+ moms 1.243

Kørsel:

Kørsel er for 2013 selvangivet med 153.626 kr. / 40.216 km.

Selvangivet 153.626

Kan jf. aftale godkendes med 50 km. pr. dag / 18.000 km

x 3,82 kr. 68.760

Forhøjelse 84.866

Private udgifter der ikke kan fratrækkes jf. statsskattelovens § 6 a:

Vedligehold, bilag 48 – bruser og gardinstang 4.626

Vedligehold lokaler, bilag 56 – brusedør 6.720

Småanskaffelser, bilag 70 – udendørs lys 2.904

Småanskaffelser, bilag 55 – porcelæn 382

Småanskaffelser, bilag 71 – vaskemaskine + tørretumbler 6.240

Småanskaffelser, bilag 35 – ingen bilag (440+447,20 kr.) 887

21.759

+ moms 5.440

Forhøjelse i alt ”diverse” 2013 111.604

+ moms 6.683

Du har indsat 60.000 kr. på din private konto i [finans1] ([...83]) den 15. februar 2013. Vi anser beløbet for at være udeholdt omsætning. Beløbet skal beskattes jf. statsskattelovens § 4

Forhøjelse (60.000 kr. x 0,8) 48.000

+ moms (60.000 kr. x 0,2) 12.000

Du har indsat 80.000 kr. på [virksomhed1] konto i [finans1] ([...92]) den 20. februar 2013. Vi anser beløbet for at være udeholdt omsætning. Beløbet skal beskattes jf. statsskattelovens § 4.

Forhøjelse (80.000 kr. x 0,8) 64.000

+ moms (80.000 kr. x 0,2) 16.000

Yderligere overskud i alt for 2013 223.604

Moms i alt for 2013 34.683

...”

Klageren har ligeledes påklaget SKATs punkt 3 vedrørende 2 indsætninger, som SKAT har anset for skattepligtige gaver.

Kørsel

Klageren har selvangivet kørsel for 2012 med 39.121 km, svarende til en kørselsgodtgørelse på 148.660 kr. Klageren har selvangivet kørsel for 2013 med 40.216 km, svarende til et kørselsgodtgørelse på 153.626 kr.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren i de pågældende indkomstår ejede følgende biler:

Reg.nr.

Mærke/model

Anvendelse

Tilgang

Afgang

[reg.nr.1]

Volkswagen Passat

Personbil, privat personkørsel

29/9-2010

[reg.nr.2]

Peugeot Bipper

Varebil, varebil gods privat/erhverv

1/6-2011

7/6-2012

[reg.nr.3]

Renault Clio

Personbil, privat personkørsel

30/7-2012

30/7-2014

[reg.nr.4]

Volkswagen Polo

Personbil, privat personkørsel

26/10-2011

21/12-2012

Klageren har ikke ført kørselsregnskab/kørebog i de påklagede indkomstår.

Klageren kom på et møde med SKAT den 21. maj 2015 til enighed med SKAT om en skønsmæssig ansættelse af kørslen til 18.000 km, svarende til et fradrag på 68.400 kr. pr. år i begge de påklagede indkomstår.

Klageren har efterfølgende erklæret sig uenig i de skønsmæssigt fastsatte antal km og beløb. Klageren har i den forbindelse fremsendt udskrifter på ordrer via [virksomhed2] til SKAT som dokumentation for kørslen i indkomstårene 2012 og 2013.

Af udskrifterne fremgår det, at der har været online-bestillinger til levering på følgende datoer:

Dato

Bestillinger

Ugedag

2012

18. oktober

15

Torsdag

27. oktober

33

lørdag

28. oktober

34

Søndag

2013

18. oktober

38

fredag

20. oktober

16

lørdag

21. oktober

7

søndag

22. oktober

6

mandag

23. oktober

19

tirsdag

24. oktober

21

onsdag

25. oktober

20

torsdag

26. oktober

9

fredag

27. oktober

37

lørdag

28. oktober

29

søndag

Klageren har overfor SKAT forklaret, at udbringning af pizzaer hovedsageligt sker i en radius af 2-3 km. fra pizzeriaet, som ligger i [by1] centrum.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagsbehandlingen desuden fremsendt udskrifter fra senere installerede autolog-kørebøger for 2 af klagerens biler (registreringsnummer [reg.nr.5] og [reg.nr.6]).

Af kørebøgerne fremgår datoen for kørslen, formålet med kørslen, fra- og til adresserne, den kørte distance pr. tur, kørselsraten og andelen af kørselsgodtgørelsen.

Af kørebogen vedrørende bilen med registreringsnummer [reg.nr.5] fremgår der 37 kørsler i perioden fra den 14. til den 20. oktober 2015. 33 af disse ture starter og slutter det samme sted – på klagerens virksomhedsadresse. Det er således ikke muligt at se, hvor turen er gået hen. Disse kørsler har en distance på mellem 0,43 km og 76,01 km. Af de øvrige kørsler fremgår det, at 2 kørsler (den 14. oktober 2015) har samme til-/fra destination, men er angivet med en distance på henholdsvis 0,42 km og 23,49 km. Dette er også tilfældet for 2 kørsler foretaget den 19. oktober 2015. Her er kørslerne foretaget mellem klagerens virksomhed og klagerens private adresse. Formålet er angivet som ’Kundebesøg’, og antallet af km er angivet med henholdsvis 38,80 km og 15,90 km. Den samlede distance som firmakørsel er registreret med 523,91 km.

Af kørebogen vedrørende bilen med registreringsnummer [reg.nr.6] fremgår der 53 kørsler i perioden fra den 9. september til den 20. oktober 2015. 45 af disse ture starter og slutter det samme sted – på klagerens virksomhedsadresse. Det er således ikke muligt at se, hvor turen er gået hen. Disse kørsler har en distance på mellem 0,52 km og 29,50 km. Af de øvrige kørsler fremgår det, at der ved 2 af kørslerne (den 14. oktober 2015) er henholdsvis til- og fra-destinationen markeret som ’Familie’, men er under formål registreret som ’kundebesøg’. Den 19. oktober 2015 er der foretaget kørsler fra [by1] til [virksomhed3] i [storcenter], fra [virksomhed3] til [storcenter] og fra [storcenter] til klagerens private adresse. Kørslerne er registreret med formålet ’kundebesøg’. Firmakørsel er for denne periode registreret med 500,15 km.

Klageren har forklaret, at det fremlagte fra [virksomhed2] og den senere installerede auto-log skal illustrerer, at der i indkomstårene generelt er kørt væsentligt mere, end det SKAT har anslået.

Klagerens repræsentant er efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremkommet med supplerende bemærkningerog har fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed2] med angivelse af fakturanummer samt tilhørende opgørelser over ordrer via [virksomhed2] for perioden 16.02.2014-15.12.2014, ligesom det samlet er opgjort, hvor meget, der er afregnet kontant, og hvor meget, der er afregnet på kreditkort. Det fremgår af fakturaerne og opgørelserne, at [virksomhed2] opgør og afregner salg for 1/2 måned ad gangen.

Klageren har endvidere fremlagt en opgørelse over ordrer i perioden fra den 16.09.2013-15.02.2014, hvoraf fremgår, hvorvidt ordren afhentes eller skal leveres. Ordrerne er opregnet for hele perioden uden opgørelser pr. halve måned. Der fremgår ikke resultat af opgørelsen, herunder hvor meget, der er afregnet kontant, og hvor meget, der er afregnet med kreditkort, ligesom der ikke er fremlagt tilhørende fakturaer fra [virksomhed2].

Indsætninger

Der er i indkomståret 2013 foretaget indsætninger på klagerens private konti og klagerens virksomhedskonto på i alt 604.637,49 kr.

Der er tale om følgende indsætninger:

Dato

Tekst

Beløb

Konto

15. februar

Indbetaling

60.000,00 kr.

[finans1] – privat konto

19. februar

[person3] – Medd. Nr. 1: 38.889,00 EUR. KURS 744.780000

289.637,49 kr.

[finans1] – privat konto

20. februar

Indbetaling

80.000,00 kr.

[finans1] - virksomhedskonto

22. februar

OVERFØRE

175.000,00 kr.

[finans2] – privat konto

For så vidt angår indbetalingen den 15. februar på 60.000 kr. har klageren på et møde med SKAT den 11. november 2014 forklaret, at beløbet stammede fra opsparede kontanter, som klageren havde med, da han flyttede fra Tyskland til Danmark i 2009.

Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at pengene primært har været opsparet fra klagerens ægtefælles indtægt i den periode, hvor parret boede i Tyskland. Der er ikke fremlagt lønsedler, kontoudtog eller andet, der dokumenterer klagerens ægtefælles indkomst.

Klageren har brugt en bank i [Tyskland], indtil han flyttede til [Tyskland] i 2006, men det har ikke været muligt for klageren at indhente kontoudtog fra banken. Fra 2006 til 2009 har klageren ikke haft pengene i en bank, men har opbevaret dem kontant derhjemme.

For så vidt angår kontooverførslen den 19. februar 2013 på 38.889 EUR (289.637,49 kr.) har klageren forklaret, at der er tale om et lån ydet af klagerens fætter i Kosovo. Klageren har i den forbindelse fremlagt en meddelelse fra [finans1] vedrørende betalingen. Af meddelelsen fremgår det, at der er tale om en overførsel fra Kosovo fra [person3]. I meddelelsen er anført følgende:

”...

TRANSFER FOR THE HOUSE IN DENMARK FROM [person3] for [person4]

...”

Klageren har på et mødet med SKAT den 21. maj 2015 oplyst, at der alene bestod en mundtlig låneaftale, da det var en familieregel, at alle hjælper hinanden med lån og betaler tilbage, når man kan.

Klageren har senere fremlagt et underskrevet gældsbrev dateret den 17. november 2014 og påført långivers kontaktoplysninger. Af gældsbrevet fremgår følgende:

”...

The Letter of Confirmation

To whom it my concern:

I am writing this letter to confirm that me [person3] from [Kosovo] have made money transfer to Mr. [person1], for purpose of house construction.

As we agreed with Mr. [person1], I have borrowed him the amount off money 39.000 Euro (thirty-nine thousand Euros) for 3 (three) years period off time.

...”

For så vidt angår indbetalingen den 20. februar 2013 på 80.000 kr. på virksomhedens konto har klageren forklaret, at pengene stammer fra omsætning i virksomheden. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at klageren primært har brugt banken til at modtage penge fra dankort, og i mindre grad til indsættelse af de penge, som kom i kassen kontant. Klageren har derfor løbende sparet op af de kontante midler, som han har opbevaret i hjemmet indtil indbetalingen.

Om overførslen den 22. februar 2013 på 175.000 kr. har klagerens repræsentant forklaret, at der er tale om et lån fra klagerens bror. Klageren har overfor SKAT oplyst, at broderen arbejdede i hans pizzeria fra 2009 og frem, ligesom broderen også har boet sammen hos klageren og dermed har haft mulighed for at spare op.

Klageren har fremlagt en udskrift fra broderens bankkonto vedr. perioden 31. januar til 28. februar 2013. Af kontoudtoget fremgår det, at der er overført 175.000 kr. den 21. februar 2013 med teksten ’overføre’.

Klageren har på et møde med SKAT henholdsvis den 11. november 2014 og den 21. maj 2015 oplyst, at der ikke var lavet et gældsbrev eller en tilbagebetalingsaftale.

Klagerens repræsentant har efterfølgende (d. 10. december 2014) indsendt et udateret lånedokument, der er underskrevet af klageren og klagerens bror. Af dokumentet fremgår følgende:

Låne aftale

Jeg vil bækrafte at jeg har låne penge ud til min stor bro.

Han har lånet 175,000 kr.pga huskøb.

Aftalen er at jeg vil få dem tilbage, når jeg har brug for dem.

...”

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Under klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt e-mail af 1. marts 2019 fra [finans2], hvoraf fremgår, at banken har godkendt et midlertidigt overtræk til klageren og dennes ægtefælle, indtil dette erstattes af et realkreditlån, der er under udarbejdelse.

Endvidere er fremlagt udskrift fra klagerens og dennes ægtefælles konto med kontonr. [...40] i Tyskland, hvoraf fremgår, at det fulde indestående på 15.378,53 kr. blev hævet den 21. august 2006.

Desuden er der fremlagt e- mail af 16. januar 2019, hvori [virksomhed4] I/S bekræfter, ”at et beløb på kr. 80.000, indgået på bankkontoen i 2013, er med i det samlede salg i året”.

Ydermere har klageren til dokumentation for, at overførelsen til klagerens konto på 289.637,47 kr. var et lån, fremlagt meddelelse fra [finans1] med angivelse af, at der den 19. februar 2013 blev overført 289.637,49 kr. fra [person3] til klageren og dennes ægtefælles fælleskonto [...83], 2 erklæringer, underskrevet den 18. januar 2019 af [person3], hvoraf fremgår, at han den 16. februar 2013 har lånt klageren et beløb på 39.000 Euro samt udskrift af oprettelse af udenlandsk overførsel til [person3] på 39.000 EUR, angivet til betaling den 27. februar 2019.

Klageren har oplyst, at lånet på 175.000 fra klagerens fætter blev delvist tilbagebetalt i forbindelse med parternes oprettelse af selskabet [virksomhed5] ApS den 22. august 2016.Som dokumentation har klageren fremlagt kontoudskrift vedr. konto [...37], hvoraf fremgår, at der blev overført 50.000 kr. til klagerens fætter 25. august 2016, samt kvittering for overførsel den 27. februar 2019 på 125.000 kr. fra konto [...65]4 ([person4]) til konto [...64] ([person2]) med angivelse af følgende tekst ”tilbage af lån 2013”.

Klageren har ydermere fremlagt fakturaer med tilhørende opgørelser over ordrer via [virksomhed2] for perioden 16.02.2014-15.02.2014. Det fremgår af fakturaerne og opgørelserne, at [virksomhed2] har opgjort og afregnet salg for 1/2 måned af gangen.

Klageren har endvidere fremlagt opgørelse over ordrer i perioden fra den 16.09.2013-15.02.2014, hvoraf fremgår, hvorvidt ordren afhentes eller skal leveres. Ordrerne er opregnet for hele perioden uden opgørelser pr. halve måned, ligesom der ikke er fremlagt tilhørende fakturaer fra [virksomhed2] eller fremgår, at opgørelsen fremkommer fra [virksomhed2].

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for kørsel i indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 80.260 kr. og 84.866 kr. SKAT har desuden anset indsætninger på klagerens konti på i alt 112.000 kr. for yderligere omsætning og har på den baggrund forhøjet klagerens indkomst med 80.260 kr. i 2012 og 196.866 kr. i 2013. SKAT har herudover anset indbetalinger på klagerens konti på henholdsvis 289.637 kr. og 175.000 kr. for skattepligtige gaver.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1. Yderligere overskud af virksomhed 2012 – 92.709 kr.

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Kørsel: Der er ikke ført kørebog eller på anden måde sandsynliggjort de kørte km. Der er fratrukket 148.660 kr. / 39.121 km. Det er blevet oplyst at udbringning af pizzaer hovedsagligt sker i en radius af 2-3 km. fra pizzeriaet, som ligger i [by1] centrum. Vi finder det derfor ikke sandsynliggjort, at der er kørt 39.121 km. i 2012. Fradrag for kørselsudgifter godkendes herefter jf. skøn samt aftale med 50 km pr. dag x 360 dage = 18.000 km. x 3,80 kr. Du er blevet oplyst omkring, at Skat fremover ikke vil godkende et større fradrag, med mindre der bliver ført et kørselsregnskab. Anvendelsen af elektronisk logbog blev drøftet på mødet den 21. maj 2015. Du oplyste, at du ville undersøge muligheden for at installere gps-loggen i virksomhedens biler.

...

2. Yderligere overskud af virksomhed 2013 – 223.604 kr.

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

Kørsel: Der er ikke ført kørebog eller på anden måde sandsynliggjort de kørte km. Der er fratrukket

153.626 kr. / 40.216 km. Det er blevet oplyst, at udbringning af pizzaer hovedsagligt sker i en radius af 2-3 km. fra pizzeriaet, som ligger i [by1] centrum. Vi finder det derfor ikke sandsynliggjort, at der er kørt 40.216 km. i 2013. Fradrag for kørselsudgifter godkendes herefter jf. skøn samt aftale med 50 km pr. dag x 360 dage = 18.000 km. x 3,82 kr. Du er blevet oplyst omkring, at Skat fremover ikke vil godkende et større fradrag, med mindre der bliver ført et kørselsregnskab. Anvendelsen af elektronisk logbog blev drøftet på mødet den 21. maj 2015. Du oplyste, at du ville undersøge muligheden for at installere gps-loggen i virksomhedens biler.

...

Indsættelse på 60.000 kr. på din private konto i [finans1] (konto nr. [...83]) den 13. februar 2013: I forbindelse med det 1. møde den 11. november 2014 med Skat oplyste du, at du havde haft pengene med i kontanter fra Tyskland, da du flyttede til Danmark i 2009. Du fremviste dokumentation for, at pengene var blevet hævet på en konto i Tyskland. Pengene skulle så have været opbevaret i kontanter fra primo 2009 til indsættelsen på din konto den 13. februar 2013. Det fremgår dog af dokumentationen, at pengene er blevet hævet i 2006 og ikke i 2009. Pengene er efterfølgende i 2006 blevet indsat på en anden af dine konti i Tyskland, hvorfra der er overført 20.000 euro til din far – et lån som din far har tilbagebetalt til dig i 2013. På mødet den 11. november 2014 blev du oplyst om, at Skat finder det usandsynligt at man har så mange penge liggende i kontanter siden2009 og frem til 2013, og efterfølgende viser det sig, at den ”oprindelige forklaring” ikke passer. På mødet med dig og din revisor den 21. maj 2015 kommer du nu med den forklaring, at du i perioden

2006 – 2009 arbejdede i din ægtefælles restaurant i Tyskland. Du fik lønnen udbetalt kontant i en kuvert, og har deraf kunnet spare de 60.000 kr. op. I forhold til din tidligere forklaring om, at pengene var hævet, oplyser du nu, at pengene er blevet sat ind på en anden konto i Tyskland. Det har ikke været muligt at få kontoudtog fra den tyske bank. Du har oplyst, at du ville prøve at fremskaffe lønsedler som dokumentation for de 60.000 kr., men dags dato har Skat ikke modtaget noget fra dig.

Du oplyste, at de penge – som du tidligere har oplyst var til din far – var fra før 2005, hvor du arbejdede som murer og lønnen gik ind på en konto. Ud fra de skiftende forklaringer og manglende dokumentation skønner Skat, at de 60.000 kr. er udeholdt omsætning, som du skal beskattes af.

Indsættelse på 80.000 kr. på [virksomhed1] konto i [finans1] (konto nr. [...92]) den 20. februar 2013: Du oplyste på mødet den 21. maj 2015, at de 80.000 kr. stammer fra omsætning i pizzeriaet. Pengene er blevet sat ind på din virksomheds konto den 20. februar 2013 – samme dag overføres 200.000 kr. til din private konto. Skat skønner ikke at de 80.000 kr. er blevet beskattet, idet der ikke er nogen afstemning af erhvervskontoen og de 80.000 kr. skulle være modtaget i kontanter i pizzeriaet ud over dankortbetalinger. Der er ingen dokumentation herfor. Vi finder det ikke sandsynligt, at de 80.000 kr. er blevet beskattet og der er heller ingen dokumentation herfor.

Skat skønner herefter, at de 80.000 kr. er udeholdt omsætning, som du skal beskattes af.

3. Modtaget gave i 2013 på hhv. 289.637 kr. og 175.000 kr.

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Overførsel på 289.637 kr.: Vi anser beløbet på 289.637 kr. for at være en skattepligtig gave, idet du ikke har kunnet fremvise hverken et lånedokument, en tilbagebetalingsaftale eller anden dokumentation. Vi finder det heller ikke at være normal kutyme, at man låner så stort et beløb uden at have nogen form for objektive konstaterbare omstændigheder i forhold til tilbagebetaling / selve lånet.

Overførsel på 175.000 kr.: Vi anser beløbet på 175.000 kr. for at være en skattepligtig gave, idet du ikke har kunnet fremvise hverken et lånedokument eller en tilbagebetalingsaftale. Vi finder det heller ikke at være normal kutyme, at man låner så stort et beløb uden at have nogen form for objektive konstaterbare omstændigheder i forhold til tilbagebetaling / selve lånet.

...”

SKAT har i forbindelse med klagesagens oversendelse til Skatteankestyrelsen desuden udtalt følgende:

”...

Under punktet "lån kr. 289.637 fra Kosovo" anfører revisor at "Der foreligger dokumentation, som er afleveret til Skat, men som ikke fremgår af afgørelsen". Det er korrekt, at der ved en fejl ikke erkommenteret på et indsendt bilag i afgørelsen. Der er dog kommenteret på bilaget i forslag nr. 2dateret den 1. september 2015. Se nedenfor:

Du har ingen dokumentation for lånet, og der er ikke lavet nogen form for låneaftale på det tidspunkt, hvor lånet optages. Den 10. december 2014 har din revisor indsendt et lånedokument, som er lavet efter Skats henvendelse til dig. På mødet den 21. maj 2015 oplyste du desuden, at I som udgangspunkt kun havde lavet en mundtlig aftale. Det er en familieregel, at alle hjælper hinanden med lån og betaler tilbage, når man kan

Vi vurderer ikke, at dette - som det også er anført i forslaget (og ved en fejl ikke er beskrevet i afgørelsen) - skal tillægges nogen betydning, at der er lavet et dokument efter Skats henvendelse til [person1].

Revisor har ikke nævnt det i sin klage, men vedrørende punktet "lån kr. 175.000 fra [person2] (broder)" er der også en tekst, som er med i forslag 2 og som ved en fejl ikke er kommet med i afgørelsen:

Den 10. december 2014 har din revisor indsendt et lånedokument, som er lavet efter Skats henvendelse til dig.

Vi vurderer ikke, at dette - som det også er anført i forslaget (og ved en fejl ikke er beskrevet i afgørelsen) - skal tillægges nogen betydning, at der er lavet et dokument efter Skats henvendelse til [person1].

...”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 30. august 2019 fremgår følgende:

Klager driver en enkeltmandsvirksomhed i [by1], [virksomhed1] – cvr [...1] -.

Virksomheden er startet 1/4 2009 og ophørt 28/2 2017.

Klager har også stiftet et selskab med 50 % ejerskab den 22/8 2016, [virksomhed5] ApS – cvr [...2], selskabets formål er køb og salg af fast ejendom, samt udlejning og renovering af fast ejendom.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af klagers regnskab, foretaget en række ændringer af virksomhedens resultat.

Der er alene klaget over følgende punkter:

Erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med udbringning af pizza m.m.
Indsætninger af kontant beløb
Modtaget lån som er anset som værende skattepligtig gave.

Erhvervsmæssig kørsel.

Det fremgår af regnskabet at der er fratrukket:

148.660,- kr. for indkomståret 2012 efter statens takster for 39.121 km.

153.626,- kr. for indkomståret 2013 efter statens takster for 40.216 km.

Klager har ikke ført nogen form for kilometerregnskab for sin erhvervsmæssige kørsel i de 4 biler som der har været rådighed over i indkomståret 2012 og 2013.

VW Passat

[reg.nr.1]

Hele 2012

Hele 2013

Peugeot Bipper

[reg.nr.2]

Indtil 7/6 2012

Renault Clio

[reg.nr.3]

Fra 30/7 2012

Hele 2013

VW Polo

[reg.nr.4]

Indtil 21/12 2012

Det er således ikke dokumenteret / sandsynliggjort hvilke af de nævnte biler der blev anvendt i virksomhederne, herunder med hensyntagen til at familien består af 2 voksne og 2 mindreårige børn u/18 år.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af skatteansættelsen anerkendt skønsmæssigt 18.000 km erhvervsmæssig kørsel for hvert indkomstår, under hensyn til at klager har oplyst at kunderne ligger indenfor en radius på ca. 3 kilometer fra forretningen.

Klageren har i forbindelse med klagebehandlingen indsendt opgørelserne for 6 dage i oktober 2015 på baggrund af en elektroniks kørebog, installeret i 2 biler. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at denne redegørelse ikke kan tillægges vægt, dels er der kun tale om 6 dage dels opfylder den elektroniske kørebog ikke betingelserne / kravene til et fyldestgørende kilometerregnskab – indeholder f.eks. ikke turens hovedpunkter (kundernes adresse).

Klager gør gældende at den erhvervsmæssige kørsel udfra et skønsmæssigt antal udbringninger på 1.000 gange pr. måned hvorefter den erhvervsmæssige kørsel skulle udgøre 60.000 km. årligt.

Skønnet over antal udbringninger er baseret på en del periode fra 2013 til 2014 med udskrifter fra [virksomhed2].

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at denne redegørelse ikke kan tillægges vægt, idet disse udskrifter alene indeholder bestillinger og beløb.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at det foretagne skøn over antal erhvervsmæssige kørte kilometer fastholdes til 18.000 km. på grund af ovennævnte forhold.

Indsætninger af kontante beløb.

Det fremgår af bankkonto udskriften at der er foretaget kontante indbetalinger på:

60.000,- kr. den 15/2 2013 *1

80.000,- kr. den 20/2 2013 *2

*1 Beløbet er angivet af klager som en kontant indbetaling på sin private konto, samt at beløbet stammer fra en opsparing som han havde med i 2009 fra sin tilflytning til Danmark.

Som dokumentation er fremsendt en tysk sparekassebog hvoraf det fremgår at der den 21/8 2006 er hævet 15.378,53 EUR.

Der er ikke under sagens behandling fremlagt dokumentation for omveksling til DKR.

*2 Beløbet er angivet af klager som en kontant indsætning på klagers virksomhedskonto stammende fra kontante salg i forretningen.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at disse 2 indsætninger må betragtes som yderligere skattepligtig omsætning, idet klager ikke findes at have sandsynliggjort at det har været muligt at foretage en sådan opsparing.

Med hensyn til den kontante omsætning indsat 20/2 2013 har det ikke været muligt at få dokumenteret at beløbet er indtægtsført i virksomhedens regnskab.

Modtagne lån anset som skattepligtig gave efter statsskattelovens § 4.

På klagerens konto er der indsat

289.637,49 kr. den 19/2 2013

175.000,- kr. den 22/2 2013

Klager har oplyst at indsætningen den 19/2 2013 er et lån fra klagerens fætter i Kosovo

Indsætningen den 22/2 2013 er oplyst som værende et lån fra klagerens bror.

De konkrete pengetransaktioner er dokumenteret ved bankbilag og kontoudskrifter, samt låneaftaler der dog er oprettet efterfølgende og uden en præcis afviklingsaftale m.m.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen at de overførte og modtagne beløb må anses som skattepligtige indtægt efter Statsskattelovens § 4.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst skal nedsættes med 80.260 kr. i indkomståret 2012 og 196.866 kr. i 2013. Klageren har desuden nedlagt påstand om, at indsætningerne på henholdsvis 289.637,49 kr. og 175.000 kr. i 2013 er lån, som skal tilbagebetales, og derfor ikke skal beskattes som gaver i det pågældende indkomstår. (indsæt klagerens påstande i rækkefølge, eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om at xxx, subsidiært om at xxx (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”...

I henhold til fremsendt afgørelse fra SKAT af 5. oktober 2015 skal vi herved på vegne af vor klient klage over følgende punkter i afgørelsen:

Kørselsfradrag:

Vor klient har skønsmæssigt fratrukket kr. 148.660 i 2012 og kr. 153.626 i 2013, hvilket SKAT har nedsat til henholdsvis kr. 68.400 og kr. 68.760.

Med ny teknologi har vor klient beregnet kørsel i 2 biler 6 dage i oktober 2015. Kørebogen for disse 6 dage vedlægges og viser, at der er kørt 1024 km eller 170 km pr. dag.

Omregnes dette antal km til et år, bliver det til 61.200 km, som med kr. 3.80 giver et fradrag på kr. 232.560 for 2012 og kr. 233.784 for 2013.

Vi har herefter korrigeret tallene fra 2012 og 2013 efter at der har været en stigning i omsætningen i 2013 på 8 %, i 2014 på 10 % og i 2015 baseret på tal fra 1. halvår på 20 %.

De korrigerede tal fra 2012 bliver herefter kr. 211.930 og fra 2013 kr. 202.786.

Disse beregninger viser tydelig, at vor klient ikke har skønnet forkert - tværtimod.

Vi skal derfor venligst anmode om, at de fratrukne beløb i årene 2012 og 2013 standfæstes.

Indsættelse kr. 60.000 på konto den 15. februar 2013:

Vor klient og hans hustru har boet og arbejdet i [Tyskland] fra 1998 til 2006, hvor parret primært fra hustruens indtægt har sparret et beløb op, således at de havde et beløb svarende til kr. 60.000, da de flyttede til [Tyskland], hvor de boede og arbejdede fra 2006 til 2009, hvorefter de flyttede til Danmark. Pengene blev sparret op til køb af hus i Danmark, hvilket skete i 2013. I [Tyskland] bruge parret en bank, men det har ikke været muligt at få kontoudtog fra banken. Efter tiden i [Tyskland] har familien ikke haft pengene i en bank, men opbevaret dem hjemme, hvilket jo ikke er ulovligt.

Indsættelse af kr. 80.000 på konto den 20. februar 2013:

Vor klient har i den tid han har drevet virksomheden brugt banken til at modtage penge fra dankort. Han har i mindre grad brugt banken til indsættelse af de penge, som kom i kassen kontant, idet han sparede penge op til køb af hus og opbevarede pengene kontant i hjemmet. Dette anså han ikke nogen risiko i, da der altid var personer hjemme i boligen.

I forbindelse med køb af hus skulle der overføres kr. 200.000, hvilket i praksis skete med, at der blev indsat henholdsvis kr. 60.000 og kr. 80.000, således at der var dækning for beløbet til udbetaling.

Havde familien forventet problemer med SKAT, hvad man nok overført sidstnævnte 2 beløb på anden vis og kun hævet kr. 60.000 fra kontoen.

Vi skal derfor på det kraftigste afvise, at nævnte beløb er fra udeholdt omsætning og anmoder om, at indkomsten ikke forhøjes med beløbene.

Det bedes samtidig bemærkes, at dækningsbidraget i 2013 er på 65 %, hvilket er over gennemsnittet for pizzeriaer.

Lån kr. 289.637 fra Kosovo:

Beløbet er lånt af vor klients fætter i Kosovo og består af et lån på€ 39.000. Der foreligger dokumentation, som er afleveret til SKAT, men som ikke fremgår af afgørelsen. Beløbet er lånt til køb af hus, og skal tilbagebetales efter aftale, hvilket netop betyder, at der tale om et lån og ikke en gave.

Beløbet skal efter vor opfattelse ikke betragtes om en gave til beskatning, men som et lån, der skal tilbagebetales i lighed med et lån i banken eller kreditforening.

Lån kr. 175.000 fra [broder]:

Vor klient har modtaget et lån fra sin broder på nævnte beløb til køb af hus. Beløbet er dokumenteret overført fra broderens konto.

Der er altså tale om et lån, som skal tilbagebetales efter aftale i lighed med et lån i banken eller kreditforening, hvorfor der efter vor opfattelse ikke kan blive tale om beskatning.

I samtalen med SKAT blev vor klient oplyst om, at såfremt han tilbagebetalte lånet, ville broderen blive beskattet af beløbet som gave, hvorved sagen bliver grotesk, når begge parter skal betale SKAT af samme beløb.

...”

Klagerens repræsentant har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt supplerende bemærkninger og anført følgende:

”...

3.1.1. Kørsel

Det gøres for det første gældende, at der kan redegøres for, at [person1] er berettiget til kørselsgodtgørelse på kr. 148.660,00 i indkomståret 2012 og kr. 153.626,00 i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen har anført, at det på et møde den 21. maj 2015 blandt andet blev aftalt, at det skulle lægges til grund, at [person1] havde kørt 1.500 km. pr. måned. Dette er tidligere blevet bestridt og bestrides fortsat. Kørselsgodtgørelse blev drøftet på mødet, men en sådan aftale, der strider mod dokumenterbar faktum, er ikke blevet indgået.

[person1] var selvstændigt erhvervsdrivende. Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. statsskattelovens § 6 og ligningslovens § 9 B.

Skatteankestyrelsen tillægger det betydning i forslaget til afgørelse af 3. januar 2019, at [person1] ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den af Skattestyrelsen skønsmæssige ansættelse af km bør ændres. Der skal derfor henvises til bilag 2, hvorfra det kan dokumenteres, at [virksomhed1] v/[person1] i gennemsnit havde ca. 1.000 udbringninger om måneden i perioden fra 16. september 2013 til 15. december 2013 på grundlag af bestillinger gennem [virksomhed2]. Denne tendens fortsatte i 2014, hvor der gennemsnitligt blev foretaget lidt over 1.000 udbringninger pr. måned, hvilket fremgår af bilag 3 og 4.

Det gøres gældende, at bilag 2-4 til fulde sandsynliggøre, at der i indkomstårene 2012 og 2013 kontinuerligt har været ca. 1.000 udbringninger om måneden.

Det skal bemærkes, at [virksomhed2] ikke kan fremskaffe information om udbringninger før september 2013, da information om udbringning alene gemmes i fem år.

Som lagt til grund af Skattestyrelsen i afgørelsen, og oplyst af [person1], sker størstedelen af leveringerne inden for en radius af 2-3 km. En levering tur-retur vil således oftest medføre kørsel af 4-6 km, såfremt der ikke tages højde for leveringer ud over denne radius og muligheden for at udbringe to leveringer uden returnering til pizzeriaet.

Hvis der gennemsnitligt foretages 1.000 udbringninger om måneden, foretages der gennemsnitligt 12.000 udbringninger om året.

En gennemsnitlig udbringning tur-retur medfører 4-6 km kørsel, eller for lethedens skyld 5 km. Det gennemsnitlige antal leveringer ganget med det gennemsnitlige antal km, der køres ved en udbringning, viser, at der blev kørt 60.000 km pr. år.

Det erhvervsmæssige befordringsfradrag kan opgøres på grundlag af enten de faktiske udgifter eller med de satser, der er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Taksten for kørselsgodtgørelse var i indkomståret 2012 3,80 kr. pr. km for kørsel til og med 20.000 kilometer årligt, og 2,10 kr. pr. kilometer for kørsel ud over 20.000 kilometer årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1194 af 13. december 2011 § 4, nr. 1 og 2.

Ganges 60.000 km kørsel pr. år med satserne for kørselsgodtgørelse i indkomståret 2012, er [person1] berettiget til kørselsgodtgørelse med kr. 160.000,00.

Dette tal er kr. 11.340,00 højere end det indberettede (kr. 148.660,00) og svarer til ca. 5.400 km kørsel, hvis man dividerer tallet med godtgørelsessatsen på kr. 2,10.

Taksten for kørselsgodtgørelse var i indkomståret 2013 3,82 kr. pr. km for kørsel til og med 20.000 kilometer årligt, og 2,13 kr. pr. kilometer for kørsel ud over 20.000 kilometer årligt, jf. bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012 § 4, nr. 1 og 2.

Ganges 60.000 km kørsel pr. år med satserne for kørselsgodtgørelse i indkomståret 2013, er [person1] berettiget til kørselsgodtgørelse med kr. 161.600,00.

Dette tal er kr. 7.974,00 højere end det indberettede (kr. 153.626,00) og svarer til ca. 3.744 km kørsel, hvis man dividerer tallet med godtgørelsessatsen på kr. 2,13.

[person1] har således alene indberettet at være berettiget til kørselsgodtgørelse for kr. 148.660,00 i indkomståret 2012 og kr. 153.626,00 i indkomståret 2013. I disse beløb er der taget højde for, at mulighed for at gennemføre to udbringninger uden returnering til pizzeriaet hver gang kunne forekomme. Dette er klargjort af ovenstående udregninger, som viser, at der ikke er indberettet kørsel for ca. 5.400 km i 2012 og ca. 3.744 km i 2013.

Det skal i denne sammenhæng pointeres, at ovenstående udregning alene omfatter bestillinger, der er foretaget gennem [virksomhed2]. Hertil kommer telefoniske bestillinger, der selvsagt forekommer i stor udstrækning.

Ligeledes skal det pointeres, at der i de ca. 5.400 km og ca. 3.744 km ikke er indregnet distancer, der er kørt i forbindelse med udbringninger, som er sket til steder uden for radiussen på 2,5 km, hvor de hyppigst forekommende leveringer fandt sted.

Endelig er distancen, som skulle køres mellem to købere, i de tilfælde hvor der har været mulighed for at gennemføre flere udbringninger uden at returnere til pizzeriaet, heller ikke indregnet.

Der er således udeholdt et endnu større antal km end de ca. 5.400 km og ca. 3.744 km i indkomstårene 2012 og 2013, fra indberetningerne af kørte km, der ligger til grund for kørselsgodtgørelsen i de pågældende år.

Da [person1] har indberettet et væsentligt lavere antal kørte km til beregning af kørselsgodtgørelse, end han dokumenterbart er berettiget til, må det nu anses for godtgjort, at [person1] er berettiget til kørselsgodtgørelse med kr. 148.660,00 i indkomståret 2012 og kr. 153.626,00 i indkomståret 2013.

2.1.2. Indbetalingen på kr. 60.000,00

Det gøres for det andet gældende, at indbetalingen af kr. 60.000,00 den 15. februar 2013 på [person1] og hans ægtefælle [person4]s fælles konto, jf. bilag 5, bestod af midler, som er optjent og beskattet i Tyskland på et tidspunkt, hvor [person1] og hans ægtefælle ikke var skattepligtige til Danmark. [person1] og [person4] boede og arbejdede i Tyskland i perioden fra 1998 til 2006, og de sparede løbende penge op. Herved akkumulerede parret en opsparing på EUR 15.378,53.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises til, at der ikke er fremlagt lønsedler eller kontoudtog, der kan sandsynliggøre, at der er tale om en opsparing. Derfor er der nu som bilag 6 fremlagt lønsedler, der dokumenterer en lønindtægt. Endvidere er der som bilag 7 fremlagt dokumentation for hævning af opsparingen den 21. august 2006.

[person1] og [person4] har vurderet, at der ikke var en risiko ved at opbevare pengene kontant, da der altid var familiemedlemmer i huset, og de ejede et pengeskab. Da beløbet var tiltænkt huskøb, blev beløbet derfor opbevaret kontant, indtil huskøb blev aktuelt.

Da beløbet stammer fra en opsparing, der er optjent på et tidspunkt hvor parret ikke var skattepligtige til Danmark, er der ikke grundlag for at beskatte [person1] af beløbet igen.

Det skal yderligere bemærkes, at beløbet på kr. 60.000,00 stammer fra parrets fælles opsparing og blev indsat på parrets fælles konto den 15. februar 2013. Midlerne ejes af parret med 50 % hver. Som følge heraf må [person1] alene kunne blive beskattet af 30.000,00, såfremt Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at det indbetalte beløb er optjent og beskattet på et tidspunkt, hvor [person1] og hans ægtefælle ikke var skattepligtige til Danmark.

3.1.3. Indbetalingen på kr. 80.000,00

Det gøres for det tredje gældende, at indbetalingen på kr. 80.000,00 den 20. februar 2013 består af allerede beskattede midler, idet beløbet stammer fra kontantomsætningen i [virksomhed1] v/[person1].

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med forslaget til afgørelse henvist til, at det ikke er godtgjort, at beløbet er medregnet i virksomhedens regnskab.

Af finanskontospecifikationerne for indkomstårene 2012 og 2013, der er fremlagt som bilag 9, kan det ses, at der er sket daglig kasseoptælling og bogføring, ligesom der kvartalsvist er sket kreditering af kassen. Beløbet er beskattet og indeholdt i [virksomhed1] v/[person1]s resultatopgørelse for 2013, hvilket fremgår af bilag 11. At beløbet er indeholdt i det samlede års salg, som indberettet til SKAT ved årsrapport 2013, er bekræftet af virksomhedens daværende revisor i bilag 10.

Finanskontospecifikationen dokumenterer, at beløbet på kr. 80.000,00 optrådte i kontanter i virksomheden i indkomstårene 2012 og 2013. Resultatopgørelsen for 2013 viser, at der har været en omsætning, hvori kr. 80.000,00 i kontanter må anses for at være indeholdt. Endelig godtgør selskabets daværende revisors erklæring, at beløbet, der blev indsat på [person1]s konto den 20. februar 2013, stammer

fra den tidligere beskattede omsætning i [virksomhed1] v/[person1]. Da beløbet på kr. 80.000,00 tidligere er blevet beskattet efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, skal beløbet ikke beskattes igen ved indsættelsen på konto den 20. februar 2013.

3.1.4. Indbetalingen af kr. 289.637,49

Det gøres for det fjerde gældende, at indbetalingen af kr. 289.637,49 (EUR 39.000,00) den 19. februar 2013 til [person1] og hans ægtefælle [person4]s fælles konto, jf. bilag 12, er et lån til [person4].

Der blev mellem [person4] og [person3] indgået en mundtlig låneaftale om lån af EUR 39.000,00 i forbindelse med, at [person1] og [person4] skulle købe hus. Det er dansk rets udgangspunkt, at mundtlige aftaler er ligeså gyldige som skriftlige, jf. danske lov 5-1-1.

Som dokumentation for at indbetalingen er et lån, er der som bilag 14 fremlagt et erklæringsbrev underskrevet af långiveren [person3]. En engelsk version af erklæringen er fremlagt som bilag 15.

Skatteankestyrelsen har tillagt det betydning i vurderingen af, om indbetalingen er lån eller gave, at tilbagebetaling af lånet ikke er påbegyndt. Tilbagebetalingen har imidlertid været undladt grundet frygt for, at Skattestyrelsen ville fremkomme med yderligere krav om beskatning.

Lånet er blevet tilbagebetalt pr. 27. februar 2019, hvilket er dokumenteret ved bilag 16, og på grundlag af aftalen om overtræk i forbindelse med lånomlægning, der er fremlagt som bilag 17.

Da der er tale om et lån, kan beløbet ikke henregnes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Endelig gøres det gældende, at overførslen af beløbet er sket til [person4]. Dette ses både på kontoudskriftsmeddelelsen, jf. bilag 5, hvoraf det fremgår, at beløbet er overført til [person4], samt erklæringsbrevet udfærdiget og underskrevet af advokat [person5], jf. bilag 14, og den oversatte version heraf, jf. bilag 15, hvori [person3] sværger, at det overførte beløb er et lån til [person4].

[person1] skal derfor ikke beskattes af beløbet.

3.1.5. Indbetalingen på kr. 175.000,00

Det gøres for det femte gældende, at indbetalingen af kr. 175.000,00 den 22. februar 2013 er et lån.

[person1] og [person2] indgik en mundtlig låneaftale, hvorefter [person1] fik et lån på kr. 175.000,00, som skulle anvendes til huskøb. Denne aftale må anses som gyldig, henset til at det er dansk rets udgangspunkt, at mundtlige aftaler er ligeså gyldige som skriftlige, jf. danske lov 5-1-1.

Som dokumentation for aftalen nedskrev [person1] og [person2] låneaftalen, der er fremlagt som bilag 20.

Skatteankestyrelsen har tillagt det betydning, at der endnu ikke er afdraget på lånet. Denne antagelse er imidlertid forkert. [person1] og [person2] stiftede [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...2], den 22. august 2016. I forbindelse med stiftelsen betalte [person1] kr. 50.000,00 af lånet tilbage, jf. bilag 21.

[person1] har dog efterfølgende afholdt sig fra at afdrage yderligere på lånet, af frygt for at Skattestyrelsen ville fremkomme med yderligere krav om beskatning ved tilbagebetaling af lånet, da Skattestyrelsen havde informeret ham herom på et møde.

Resten af lånet er imidlertid blevet tilbagebetalt pr. 27. februar 2019, ved optagelse af et realkreditlån, hvilket fremgår af bilag 23. Som bilag 17 fremlægges bekræftelse på overtræk indtil endelig låneaftale bliver indgået med realkreditinstituttet.

Da der er tale om et lån, skal beløbet ikke henregnes som skattepligtig indkomst, jf.

statsskattelovens § 5, litra c.

...”

I skrivelse af 13. september 2019 er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Det fremkommer ikke tydeligt, om Skattestyrelsen har forholdt sig til det supplerende indlæg og dettes bilag i forbindelse med udarbejdelsen af Skattestyrelsens udtalelse - jeres sagsnr. 15-3184349. Klageren finder det derfor nødvendigt indledningsvist at fremkomme med følgende bemærkninger:

Erhvervsmæssig kørsel

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse af 3. januar 2019 anført, at klageren ikke har ført kørselsregnskab eller kørebog, der understøtter den selvangivne kørsel. Det var således Skatteankestyrelsens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at fastsætte kørselsfradraget skønsmæssigt. Skønnet er baseret på et af Skattestyrelse fastsat gennemsnit af km kørt pr. udbringning samt et af Skattestyrelsen fastsat gennemsnit af udbringninger.

Forinden fremsendelsen af klagerens supplerende indlæg med bilag 2 og bilag 3 den 15. marts 2019 var det Skatteankestyrelsens syn, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte antal km burde ændres.

Dette var begrundet med, at de af klageren fremlagte udskrifter vedrørende udbringninger bestilt på [virksomhed2] alene vedrørte henholdsvis 3 og 10 dage i det pågældende indkomstår. Det var Skatteankestyrelsens opfattelse, at udskrifterne var for få til at danne et realistisk billede af den faktiske kørsel i indkomstårene.

Det synes derfor bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen skriver, at de er enige med Skatteankestyrelsen i, at klagerens forklaring om, at der er foretaget ca. 1000 udbringninger pr. måned i gennemsnit, ikke kan tillægges vægt, idet bilag 3 og 4 alene indeholder bestillinger og beløb.

Dette er bemærkelsesværdigt, da Skatteankestyrelsens præmis gik på, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte antal km burde ændres. De to parametre, som Skattestyrelsens skøn kan udregnes på baggrund af, er henholdsvis gennemsnitlig leveringsdistance og antal udbringninger. I det supplerende indlæg med tilhørende bilag dokumenteres det, at Skattestyrelsens skøn over antal udbringninger er ansat for lavt. At den fremsendte dokumentation for antal af udbringninger ikke er tilstrækkeligt til at dokumentere antallet af udbringninger, fordi det alene indeholder bestillinger og beløb, synes forkert.

Modtagne lån anset som skattepligtig gave efter statsskattelovens § 4

Det lægges til grund af Skattestyrelsen, at der på klagerens konto er indsat kr. 289.637,49 den 19. februar 2013. Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til det anførte i det supplerende indlæg, bl.a. om, at lånet er stilet til klagers ægtefælle.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Kørsel

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden dels, at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler skatteyderen.

En selvstændig erhvervsdrivende kan gives fradrag for udgifterne ved brug af egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Udgiften til kørsel beregnes enten som de faktiske erhvervsmæssige omkostninger eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Dette fremgår af ligningslovens § 9B.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være ført en kørebog.

Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved:

•indkomstårets begyndelse

•start af en erhvervsmæssig kørsel

•slut af en erhvervsmæssig kørsel

•indkomstårets slutning

Der skal ved registreringen af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.6

Hvis kørebogen ikke er tilstrækkeligt omhyggeligt ført, vil den kunne tilsidesættes.

Klageren har selvangivet erhvervsmæssig kørsel i de påklagede indkomstår med henholdsvis 39.121 km og 40.216 km, svarende til et kørselsfradrag på henholdsvis 148.660 kr. og 153.626 kr.

Klageren har ikke ført kørselsregnskab eller kørebog, der understøtter den selvangivne kørsel. Det er således rettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at fastsætte kørselsfradraget skønsmæssigt.

Retten finder herudover ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte antal kilometer bør ændres.

Retten bemærker i den forbindelse, at de af klageren fremlagte udskrifter vedrørende udbringninger bestilt på [virksomhed2] alene vedrører henholdsvis 3 og 10 dage i det pågældende indkomstår. Retten finder, at udskrifterne er for få til at danne et realistisk billede af den faktiske kørsel i de omhandlede indkomstår.

Klageren har ydermere fremlagt fakturaer med tilhørende opgørelser over ordrer via [virksomhed2] for perioden 16.02.2014-15.12.2014. Det fremgår af fakturaerne og opgørelserne, at [virksomhed2] opgør og afregner salg for 1/2 måned ad gangen.

Af de af klageren fremlagte opgørelser over ordrer i perioden fra den 16.09.2013-15.02.2014 fremgår, hvorvidt ordren afhentes eller skal leveres. Ordrerne er ikke ligesom ordreopgørelserne fra 2014 opregnet pr. halve måned, men derimod for hele perioden og uden samlet resultat for perioden.

Yderligere er der ikke fremlagt tilhørende fakturaer fra [virksomhed2], ligesom det ikke fremgår, at opgørelsen stammer fra [virksomhed2].

Retten finder derfor, at denne dokumentation ikke kan danne grundlag for en højere kørselsgodtgørelse end det af SKAT anslåede.

Klageren har ligeledes fremlagt en auto-log vedrørende 2 biler i perioden fra den 9.-20. oktober 2015.

Retten bemærker i den forbindelse, at heller ikke denne dokumentation kan danne grundlag for en højere kørselsgodtgørelse end det af SKAT anslåede.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om dokumentation fra et indkomstår 2-3 år efter de påklagede, ligesom klagerens repræsentant har påpeget, at virksomhedens omsætning har ændret sig væsentligt i denne periode. Retten bemærker ligeledes, at der ligesom ovenfor er tale om dokumentation for så kort en periode, at det ikke kan danne grundlag for et realistisk billede af den faktiske kørsel i indkomståret.

Sluttelig finder retten, at den af klageren fremlagte autolog ikke lever op til minimumskravene for en kørebog, herunder ved at angive kilometerstanden ved starten og slutningen af den erhvervsmæssige kørsel. Retten bemærker i den forbindelse, at der er flere uregelmæssigheder i kørselsregistreringen, herunder er start- og slutdestination ofte angivet som samme adresse, hvorfor det ikke er muligt at se, hvor turen er gået hen, og at disse kørsler har en distance, der varierer væsentligt. Herudover bemærker retten, at der er sket en sammenblanding af privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der flere gange er registreret kørsel til familie med ’kundebesøg’ som formål.

Henset til klagerens forklaring overfor SKAT om, at en udbringning typisk er foregået i en radius af 2-3 km fra pizzeriaet, og henset til at klageren ikke har dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort, at der er foretaget yderligere erhvervsmæssig kørsel, stadfæstes det af SKAT ansatte kørselsfradrag.

Yderligere omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Det fremgår af klagerens konto, at der er indbetalt 60.000 kr. den 15. februar 2013 og 80.000 kr. den 20. februar 2013.

For så vidt angår beløbet på 60.000 kr. har klageren forklaret, at midlerne stammer fra opsparing, primært fra hans ægtefælles indkomst, da klageren og hans ægtefælle boede i Tyskland fra 2006-2009. Klageren har fremlagt udskrift fra sin tyske konto, hvoraf fremgår, at klageren hævede 15.378,53 EUR den 21.08.2006, som er oplyst opbevaret kontant indtil indskud på klagerens konto den 15. februar 2013.

For så vidt angår beløbet på 80.000 kr. har klageren forklaret, at midlerne stammer fra opsparing hidrørende fra den kontante omsætning i klagerens virksomhed.

Retten finder, at klageren ved sin forklaring ikke har dokumenteret eller godtgjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller fra midler, som ikke skal beskattes hos klageren.

Der er lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at beløbet er medtaget i virksomhedens regnskab, ligesom det ikke er muligt at afstemme disse kontanter til den fremlagte bogføring. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være udeholdt omsætning.

For så vidt angår beløbet på 60.000 kr. er der lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, herunder lønsedler eller kontoudtog eller andet i øvrigt, der sandsynliggør, at beløbet stammer fra perioden 2005-2009, samt at det har været muligt for klageren/klagerens ægtefælle at spare dette kontantbeløb op af allerede beskattede midler i denne periode. Endvidere finder retten det ikke godtgjort, at klageren har opbevaret beløbet kontant i en periode af mere end 6 år.

For så vidt angår begge beløb har retten desuden lagt vægt på, at indsætningerne er foretaget i en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse, således at indsætningerne på henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. anses for yderligere omsætning, som er skattepligtig hos klageren.

Gaver/lån

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skatteansættelsen og skattepligten.

Det fremgår af klagerens konto, at der blev indsat henholdsvis 289.637,49 kr. og 175.000 kr. den 19. og den 22. februar 2013.

For så vidt angår indsætningen den 19. februar 2013 har klageren forklaret, at midlerne stammer fra et lån fra klagerens fætter i Kosovo. Klageren har som dokumentation herfor fremlagt et udateret lånedokument, et bankudskrift vedrørende pengeoverførslen, samt en af fætteren underskreven erklæring på, at han har givet klageren det anførte lån. Endvidere er fremlagt udskrift med overskriften ”opret udenlandsk overførsel”, hvoraf fremgår, at klageren vil overføre 39.000 EUR til fætteren den 27.02.2019. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af kvittering eller kontoudtog for, at overførslen er sket.

For så vidt angår indsætningen den 22. februar 2013 på 175.000 kr. har klageren forklaret, at beløbet stammer fra et lån ydet af klagerens bror. Klageren har som dokumentation herfor fremlagt et kontoudtog fra sin brors konto samt et lånedokument. Endvidere har klageren fremlagt kontoudtog, hvoraf fremgår, at klagerens virksomhed den 25. august 2016 har overført 50.000 kr. til fætteren samt kvittering for overførsel af 125.000 kr. til fætteren den 27. februar 2019 med angivelse af teksten ”tilbage af lån 2013”.

Retten finder, at det for begge indsætninger gælder, at det ud fra bankudskrifterne kan konstateres, at midlerne er overført fra de pågældende familiemedlemmer. Retten finder imidlertid, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at pengene skal anses for at udgøre et lån.

Retten har lagt vægt på, at de fremlagte erklæringer fra klagerens familie er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag.

Desuden bemærker retten, at låneperioden for så vidt angår beløbet på 289,637,49 kr. ifølge det fremlagte lånedokument udløb i november 2017.

For så vidt angår beløbet på 175.000 kr. bemærker retten, at lånedokumentet beskriver pligten til tilbagebetaling således, at kreditor vil blive tilbagebetalt, når han har brug for pengene.

Retten bemærker, at overførslerne til fætteren, som klageren har oplyst, udgør tilbagebetaling af lånet, først er foretaget efter, at SKAT har påbegyndt denne sag.

Retten finder på ovenstående baggrund, at klageren ikke har dokumenteret endsige godtgjort, at overførslerne til klagerens konto udgør lån.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse, og de indsatte beløb på i alt (289.637,49 kr. + 175.000 kr. =) 464.637,49 kr. skal herefter anses som gaver, der skal beskattes som indkomst, jf. statsskattelovens § 4 c.