Kendelse af 26-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret som ejer af selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at selskabet blev stiftet den 13. april 2011 under branchekoden ”4321000 El-installation”. Selskabets formål var at udøve virksomhed indenfor elinstallation og ejendomsservice samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev den 26. november 2014 opløst efter konkurs.

Klageren har endvidere været registreret med virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...2]. Af det Centrale Virksomheds Register fremgår det, at virksomheden startede den 23. oktober 2006 under navnet [virksomhed3] V/ [person1]. Virksomheden ophørte den 30. september 2011. Under samme cvr.nr. har klageren den 1. marts 2013 startet virksomheden [virksomhed2], og registeret virksomheden under branchekoden ”432100 El-installation”. Virksomheden ophørte den 31. januar 2015.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT i forbindelse med et kontrolbesøg på byggepladsen [C...vej] den 15. maj 2013 mødte klageren. SKAT konstaterede, at klageren havde været uden indkomst fra 1. juli 2011 til 1. november 2011 og fra den 1. juli 2012 til 1. marts 2013.

SKAT har i forbindelse med kontrol af klagerens indkomst anmodet klageren om at indsende virksomhedsregnskaber, bogførings- og regnskabsmateriale samt kontoudskrifter for indkomstårene 2011-2013.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at klageren den 12. august 2013 mødte op hos SKAT med en del af kontoudskrifterne.

SKAT har den 12. september 2013 anmodet klageren om at sende virksomhedsregnskaber, bogføring, skatteregnskaber samt kontoudskrifter fra klagerens bank, herunder for konto [...95].

Den 11. oktober 2013 mødte klageren op hos SKAT med materiale vedrørende 1. halvår af 2013.

SKAT har den 10. september 2014 anmodet [finans1] om klagerens kontoudskrifter vedrørende indkomståret 2011.

Den 12. september 2014 har SKAT anmodet klageren om at indsende skatte- og momsregnskaber for 2013 og kontoudskrifter for 2. halvår af 2013.

SKAT har den 24. oktober 2014 modtaget kontoudskrifter fra [finans1] for klagerens private konti og klagerens virksomhedskonti.

Klageren har ved fremmøde hos SKAT i [by1] den 14. november 2014 oplyst, at han og [P.N] havde besluttet at drive el-installationsvirksomhed i selskabsform, men at [virksomhed1] ApS først blev stiftet primo april 2011. Klageren og [P.N] benyttede derfor [P.N]’s cvr-nr. [...3] vedrørende virksomheden [virksomhed4] indtil selskabets stiftelse. Klageren har endvidere oplyst, at indtægter og udgifter blev ført på klagerens private konto. Indtægter og udgifter blev ført over mellemregningskonto med selskabet, og ved stiftelsen af selskabet afregnet dertil.

Det fremgår af materiale fra SKAT og det Centrale Virksomheds Register, at [virksomhed4] med CVR-nr. [...3] har gået under navnet [virksomhed5] og senest [virksomhed6].

Klageren har den 11. februar 2015 afleveret materiale til SKAT vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS.

Den 24. februar 2015 har klageren afleveret yderligere materiale til SKAT, herunder fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS og fakturaer udstedt til [virksomhed4].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ikke har modtaget regnskab eller bogføring for selskabet.

Det fremgår af resultatopgørelsen for [virksomhed2], at virksomheden havde en omsætning på 121.783 kr. og et resultat før renter på 6.012 kr. i indkomståret 2011

Af klagerens årsopgørelse nr. 1 fremgår det, at klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på 32.678 kr.

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indsætninger på klagerens konto i [finans1] i indkomståret 2011:

Konto nr. [...95]

Konto nr. [...54]

Konto nr. [...37]

Samlet er der indgået 981.947,36 kr. på klagerens konti i [finans1] i indkomståret 2011.

Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse og klagerens kontoudtog, at klageren har afholdt følgende erhvervsudgifter:

Konto nr. [...95]

Det fremgår af resultatopgørelsen for [virksomhed2], at virksomheden havde en omsætning på 418.170 kr. og et resultat før renter på 292.089 kr. i indkomståret 2013

Af klagerens kontoudtog for indkomståret 2013 fremgår det, at der er indgået følgende beløb på klagerens konti i indkomståret 2013:

Konto nr. [...25]

Konto nr. [...37]

Samlet er der indgået 52.544,35 kr. på klagerens konti i [finans1] i indkomståret 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] ApS i indkomståret 2011 har angivet 51.125 kr. i løn til klageren for månederne november og december. Endvidere har [virksomhed1] ApS angivet 142.887 kr. i løn til klageren for perioden 1. januar - 30. juni 2012.

Af klagerens kontoudtog fremgår yderligere indbetalinger på klagerens konti fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2011:

Konto nr. [...37]

Konto nr. [...25]

Konto nr. [...54]

For indkomståret 2012 fremgår endvidere yderligere indbetalinger på klagerens konti fra selskabet [virksomhed1] ApS:

Konto nr. [...25]

Konto nr. [...37]

Af klagerens kontoudtog fremgår det endvidere, at klageren har modtaget følgende beløb på sine konti i indkomståret 2012:

Konto nr. [...37]

Konto nr. [...25]

Endvidere fremgår følgende yderligere indbetalinger i indkomståret 2013 på klagerens konto fra selskabet [virksomhed1] ApS:

Konto nr. [...37]

SKAT sendte forslag til afgørelse den 2. juni 2015.

Den 31. august 2015 traf SKAT afgørelse uændret af forslaget.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt:

Det fremgår af de fremlagte fakturaer udstedt fra [virksomhed1] ApS, at selskabet ved fakturanr. 100/A, 101/A og 102/A har faktureret [virksomhed4] samlet 423.727 kr. i indkomståret 2011.

Endvidere fremgår det, at selskabet har udstedt fakturanr. 105 til [virksomhed11] for samlet 34.770 kr.

Af de fremlagte fakturaer udstedt fra virksomheden [virksomhed5] med CVR-nr. [...3] installationer fremgår det, at virksomheden har udstedt 2 fakturaer til [virksomhed9] A/S for samlet 86.402,50 kr. Endvidere har virksomheden udstedt en faktura til [virksomhed8] A/S og [M.K] på henholdsvis 9.054,06 kr. og 25.000 kr.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer udstedt fra virksomheden [virksomhed3], at virksomheden ved fakturanr. 11004 af 1. februar 2011 har faktureret [virksomhed20] 12.500 kr. for trækning af nye kabler. Endvidere fremgår det, at virksomheden ved fakturanr. 11005 af 1. februar 2011 har faktureret [virksomhed20] 72.500 kr. for udført arbejde.

Af den fremlagte resultatopgørelse fremgår det, at virksomheden v/ [person1] med CVR-nr. [...2], havde en omsætning på 362.090 kr. i indkomståret 2010 og 121.738 kr. i indkomståret 2011. Endvidere fremgår det, at virksomheden havde et resultat før renter på 144.336 kr. i indkomståret 2010 og 6.012 kr. i 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtig indkomst med 580.512 kr. i indkomståret 2011 og med 42.035 kr. i indkomståret 2013 som yderligere resultat af virksomhed.

Endvidere har SKAT forhøjet klagerens skattepligtig indkomst i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 28.467 kr., 216.612 kr. og 27.100 kr. SKAT har anset indkomsten for at være løn fra klagerens selskab [virksomhed1] ApS.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Uregistreret virksomhed

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er ikke tilført sagen nye oplysninger eller dokumentationer efter fremsendelsen af forslag til ændring af 2. juni 2015.

SKAT har gennemgået det modtagne materiale vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS, idet bemærkes, at SKAT ikke har modtaget regnskab eller bogføring, men alene bilag for 2., 3. og 4. kvartal 2011, samt bilag for 2012.

SKAT har ligeledes gennemgået materialet modtaget den 24. februar 2015, som indeholdt fakturaer udstedt til [virksomhed4] fra [virksomhed17] ApS og fakturaer fra [virksomhed21] udstedt til [virksomhed1] ApS og endelig 2 fakturaer med numrene 100/A og 101/A dateret 31. april 2011 og en faktura med nummer 102/A dateret 31. juli 2011 udstedt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed4].

De 2 fakturaer 100A og 101A, som formentlig er udstedt den 30. april 2011, vedrører ifølge teksten mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] for januar, februar og marts 2011. Fakturaerne lyder på i alt kr. 270.360 kr., hvoraf momsen udgør 54.072 kr.

SKAT har sammentalt momsen af de fakturaer, som findes i det modtagne materiale for [virksomhed1] ApS for 2. kvartal 2011. Resultatet heraf er, at selskabet har opkrævet moms herpå med i alt 27.294 kr. Da selskabet kun har angivet salgsmoms med 23.944 kr. for 2. kvartal, anses momsen for 2. kvartal if. mellemregningen/faktura 100A og 101A, 54.072 kr. ikke at være angivet.

En sammentælling af momsen på fakturaerne for [virksomhed1] ApS for 3. kvartal 2011 viser, at der er opkrævet salgsmoms med 76.430 kr. Der er angivet 76.440 kr.

Moms 30.673 kr. vedrørende faktura 102 A udstedt den 31. juli 2011 kan således ikke være angivet.

Der er herudover indbetalinger på din private konto fra [virksomhed11] ApS, som heller ikke kan rummes i de foreliggende angivelser fra selskabet.

Der er på kontoen foretaget overførsler til dækning af udgifter, som umiddelbart synes at være af erhvervsmæssig karakter, herunder blandt andet overførsler til [virksomhed17] ApS og [finans2].

SKAT har godkendt fradrag for i alt kr. 104.077 kr. inklusive moms jf. bilag 1C.

Det er SKAT´s opfattelse, at du for indkomståret 2011 har drevet uregistreret virksomhed. Du har undladt at angive den moms, som du har opkrævet og du har undladt at selvangive resultatet af denne virksomhed. Vi mener, at du herved mindst groft uagtsomt har bevirket, at såvel indkomst som momstilsvaret er ansat på et for lavt grundlag. SKAT ændrer derfor din skat og moms for 2011 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 og § 32 stk. 1 nr. 3.

Ændringen af skatten for 2012 og 2013 og momsen for 2013 anses for foretaget inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og 31.

SKATS ændringer af din skat og moms kan specificeres således:

Indkomståret 2011

Udeholdt omsætning/uregistreret virksomhed jf. bilag 1 A

Indkomståret 2013

2. Yderligere løn.

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er ikke tilført sagen nye oplysninger eller dokumentationer efter fremsendelsen af forslag til ændring af 2. juni 2015.

Indkomståret 2011

Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS jf. bilag 1 B 28.467 kr.

Indkomståret 2012

Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS jf. bilag 2216.612 kr.

Indkomståret 2013

Yderligere løn fra [virksomhed1] ApS jf. bilag 3 27.100 kr.

Der er alene angivet løn fra [virksomhed1] ApS med 51.125 kr. for november og december 2011 og 142.887 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2012. Der er således kun i begrænset omfang angivet løn til dig fra selskabet. Det er derfor SKATs opfattelse at de indbetalinger, som [virksomhed1] ApS har foretaget på dine private bankkonti, og som ikke er lønangivet må anses for yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, litra c.

...”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger af 15. januar 2016:

”...

Det er ikke korrekt at der er samlet materiale til brug for ansvarsvurderingen, formålet har alene været at opgøre skat- og momskravet. Der henvises klagen til det på side 10 anførte afsnit omkring efterfølgende oversendelse til ansvarsvurdering. Der er tale om en standardtekst til orientering om, at sagen når den er færdigbehandlet vil blive oversendt til vurdering af eventuelt ansvar.

Sidst i klagens afsnit 3 anføres det, at advokaten er bekendt med at Skat er i besiddelse af en større mængde materiale som man har pt. har søgt om aktindsigt i. (aktindsigt givet den 29. oktober.2015, så der er på klagetidspunktet ingen verserende sag om aktindsigt.

Skat har på intet tidspunkt været på kontrol i [person1]s virksomhed, men har alene interviewet ham i forbindelse med, at han blev antruffet på en byggeplads i [by2]. Og har derfor ikke haft kendskab til virksomhedens forhold. (Rapport m.v. ligger i det sendte materiale)

Det er ikke korrekt at SKAT i et vanvittigt tempo har pumpet klager for oplysninger, grunden til de mange henvendelser (som strækker sig over en meget lang periode), skyldtes jo netop at vi ikke fik svar på vores henvendelser, eller vi kun fik mindre dele af det materiale som blev efterlyst. Kontrollen er startet for at afdække hvorvidt det var korrekt at [person1] i en længere periode havde været uden indtægt. Se sagsnotat som ligger i det sendte materiale.

Der har ikke været foretaget flere kontrolbesøg og SKATs indsamling af materiale har ikke været til brug for en straffesag, men har alene haft til formål at opgøre skatte- og momskrav.

Resultatet af SKATs første kontrol i virksomheden fremgår af kontrolrapport dateret den 30. maj 2013. Heri fremgår, at SKAT ikke har bemærkninger til den arbejdssituation som virksomheden/klager blev truffet i ved kontrollen på byggepladsen i [by2]. Efterfølgende opslag på virksomheden og klager viste, at klager havde været uden indkomst i en længere periode, hvilket var anledningen til denne kontrols opstart. (Se sagsnotat samt SKATs materialeindkaldelse af 7. juni).

Det anføres i klagen "at alene det, at der konstateret manglende angivelse må medføre at SKAT er forpligtet til at tage stilling til og oplyse klager om, at der kan være tale om en overtrædelse af straffebestemmelserne, hvorfor SKAT skal være egen kompetence bevist. " Vi er ikke enige i, at en manglende angivelse alene skulle give anledning til, at oplyse klageren/ den angivelsespligtige om, at der kan være tale om en overtrædelse af strafbestemmelserne.

Det anføres i klagen, at "der i denne sag ikke er skyggen af tvivl om, at SKAT har haft en endog meget konkret mistanke imod klager. Det fremgår af den måde hvorpå SKAT i adskillige tilfælde ''pumper" Klager for oplysninger" Der henvises endvidere til at der i afgørelsen er anført, at sagen vil blive sent til ansvarsvurdering når der er truffet afgørelse i sagen. Det er dermed klagers opfattelse at SKAT har forbrudt sig mod retssikkerhedslovens § 10, og at konsekvensen heraf alene kan blive ugyldighed.

SKAT har ikke i den periode hvori der er indsamlet materiale til brug for sagens oplysning, haft en sådan konkret mistanke om, at der er begået noget strafbart at vi har fundet det nødvendigt at bede skatteyder om at meddele samtykke jf. retssikkerhedslovens § 9 stk. 4.

Iflg. SKATs interne retningslinjer skal sagen efter behandling sendes til vurdering af om der er begået noget strafbart, derfor underrettes skatteyder herom med en standardtekst, som ligeledes er i overensstemmelse med SKATs interne retningslinjer.

Som anført ovenfor har SKATs formål med indsamlingen af oplysninger og materialer alene haft til formål at opgøre Skatte og momskrav.

Med hensyn til klagers bemærkninger omkring SKATs uvillighed til at udskyde mødet med klager, skal blot bemærkes, at der har været rigeligt tid til at der kunne have været afholdt et møde, og SKAT har af flere omgange gjort det klart for klager at mødet skulle være afholdt senest i uge 33 fordi afgørelse skulle træffes senest den 2. september. (se mailkorrespondance og Sagsnotat.)

Klager nedlægger en subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling, idet de forbeholder sig muligheden for at anfægte SKATs beregninger, efter at de har fået dokumenterne på deres aktindsigtsbegæring. Der er givet aktindsigt allerede den 29. oktober 2015, så alt materialet har på klagetidspunktet den 19 november 2015 været i klagers besiddelse. Vi ser derfor ingen grund til at imødekomme klagers subsidiære påstand.

...”

Endvidere er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger af 29. august 2019:

”...

Det er korrekt at virksomheden [virksomhed5] (tidligere [virksomhed6]) med CVR-nr. [...3] ejes af [P.N.]. Virksomheden er ikke registreret for moms eller andre pligter siden 30. september 2001. Betaling af fakturaerne sker til konto nr. [...95], som ejes af [person1] og dennes hustru [B.B].

Det anføres i klagen, at selv om pengene er indgået på kontoen, medfører det ikke, at [person1] har erhvervet ret til pengene. Ikke desto mindre er kontoen brugt til familiens underhold og til betaling af private udgifter.

Advokaten oplyser i klagen, at indtægter og udgifter er sket igennem denne, konto konto nr. [...95], og at faktureringerne igennem CVR-nr. [...3] viderefaktureret til [virksomhed1] ApS, jf. fakturaer vedlagt klagen som bilag 1 til 3.

Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for at selskabet har medregnet og afregnet moms af de pågældende viderefaktureringer. Vi har modtaget kopi af fakturaerne men ingen bogføring vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har modtaget fakturaer nummereret fra 100 til 108 for [virksomhed1] ApS for 2. kvartal 2011. Salgsmomsen if. fakturaerne beløber sig til 27.296,82 kr. Der er angivet salgsmoms med 23.944 kr.

Det vil sige, at salgsmomsen allerede med disse fakturaer er angivet for lavt.

Momsen af fakturaerne 100A og 101A dateret 30 april 2011 og hvor momsen beløber sig til i alt kr. 54.072 kan på ingen måde siges at være indgået i selskabet/og afregnet herfra.

Tilsvarende har Skattestyrelsen modtaget fakturaer for 3. kvartal nummereret fra 111 til 148. Momsen ifølge disse er sammentalt til 76.340. Der er angivet 76.440. Hvilket betyder at faktura 102A med salgsmoms på 30.673,50 heller ikke kan anses at være medregnet og angivet i selskabet.

Det fremgår af fakturaerne 100A,101A og 102A at pengene er indgået på [virksomhed1] Konto? Der kan ved gennemgang af [person1] og [B.B.]s konto ikke konstateres overførsler af de i alt 423.727 kr. til en konto tilhørende selskabet.

Det oplyses i klagen, at fakturaerne vedrørende [virksomhed11] ApS ikke er udstedt af [person1] men af [virksomhed1] ApS. Der er vedlagt 1 faktura som dokumentation herfor som bilag 4.

Det fremgår af fakturaen, at betaling skal ske til reg.nr. [...17] en konto som tilhører selskabet. Fakturaen er derfor ikke afregnet over [person1]s konto og indgår ikke i skattestyrelsens opgørelse.

På [person1] og [B.B.]s konto fremtræder der 7 indbetalinger på i alt 329.425 kr.

fra [virksomhed11] ApS i perioden 28. juli 2011 til 02. november 2011, altså i perioden efter at selskabet havde fået egen konto. Det fremgår af klagen, at vi ikke har kunnet fremlægge nogen fakturaer som viser at disse er udstedt af en virksomhed tilhørende [person1].

Skattestyrelsen må imidlertid fastholde, at fakturaerne er honoreret til [person1] og [B.B.]s private konto, og [person1] har ikke dokumenteret, at der ikke er tale om en skatte og momspligtig indkomst for ham. Såfremt [virksomhed1] ApS havde udstedt de pågældende fakturaer, hvorfor har man så valgt, at betaling skal ske til [person1] og [B.B.]s privatkonto? En gennemgang af de fra selskabet [virksomhed1] ApS modtagne fakturaer viser da også, at de ikke findes i selskabets regnskabsmateriale som Skattestyrelsen har modtaget.

Af fakturaerne fra [virksomhed1] ApS for 4. kvartal 2011 (fakturanr. 149 til 199) fremgår salgsmoms med 130.696 kr. (angivet 118.850)

Tilsvarende udgør momsen for de 6 indbetalinger som er sket på [person1]s private konto for 4 kvartal 2011 i alt 52.240 kr., hvilket beløb heller ikke kan rummes i den af selskabet angivne moms, se vedlagte bilag.

Det anføres i klagen, at det er fundamentalt forkert når skattestyrelsen alene har godkendt udgifter på 83.263 eksklusive moms ud fra en opgjort omsætning på 785.557, da materialeudgifterne for en elinstallatør naturligvis er af langt større omfang. Der henvises i den forbindelse til fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, som ifølge klager viser en helt anden fordeling.

Skattestyrelsen har opgjort den udeholdte omsætning til 663.774, hvorfor de godkendte udgifter skal sættes i forhold hertil.

Skattestyrelsen har gennemgået kontoen og har godkendt alle udgifter som entydigt kan henføres til erhvervsudgifter. Det bemærkes at Skattestyrelsen ikke har ændret i de allerede fratrukne udgifter vedrørende den selvangivne omsætning på 121.783 kr.

Af kontoudskrifter fra [virksomhed17] fremgår at saldoen pr. 01. januar 2011 har udgjort omkring 119.000 kr. altså for perioden før [person1] indtrådte og pr. 18. juli 2011 udgjorde saldoen kr. 157.305 kr.. Det må antages at dette sidstnævnte beløb er betalt af [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har godkendt fradrag for de udgifter til [virksomhed17] m.m. som er dokumenteret betalt fra [person1]s konto.

Vi har ikke modtaget bogføring vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS, og/eller alle selskabets bilag herunder bankkontoudskrifter. Det er derfor ikke muligt præcist at fastslå, i hvilket omfang selskabet har afholdt udgifterne til materiale indkøb m.v. Den angivne købsmoms for 2011 udgør kr. 202.778 sat i forhold til salgsmoms på kr. 219.234, kunne tyde på, at selskabet har afholdt udgifter til materialeindkøb m.v. som langt overstiger hvad der er viderefaktureret.

De kontante hævninger fra konto [...95] anses at være udtryk for private hævninger til forbrug, idet det på ingen måde er dokumenteret, at hævningerne er anvendt til materialeindkøb eller erhvervsmæssige driftsudgifter i øvrigt.

Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne på konto [...95], som vedrører honorering af fakturaer skal beskattes hos [person1] som ligeledes skal afregne momsen heraf. Det er på ingen måde afkræftet, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at der kun godkendes fradrag for driftsudgifter som entydigt kan henføres til erhvervsudgifter. En del af de fra kontoen afholdte udgifter er allerede fratrukket i det fremsendte rengskab for [person1]s virksomhed.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2013 skal nedsættes til 0 kr.

Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af, at SKAT har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til SKAT.

Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2011 ikke vedrører uregistreret virksomhed men er personlig indkomst og skal nedsættes til 152.310 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”...

3. Sagens faktiske forhold

De faktuelle forhold, således som SKAT ser dem, fremgår af SKATs afgørelse side 2-4.

Det fremgår tillige af disse sider, at SKAT, i en meget lang periode, har indhentet oplysninger fra Klager til brug for skatteansættelsen, men også til brug for en senere ansvarsvurdering, hvilket fremgår af SKATs afgørelse side 10.

Dette forhold er efter Klagers opfattelse de relevante faktuelle forhold i relation til Klagen på det foreliggende grundlag, idet SKAT klart har overtrådt retssikkerhedsloven ved at søge at foranledige Klager til at inkriminere sig selv, til brug for en efterfølgende ansvarssag.

Vi er bekendt med, at SKAT er i besiddelse med et relativt omfattende materiale, som vi pt. har ansøgt om aktindsigt i

4. Begrundelse for klagen

Det fremgår af retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig. Den sigtede skal udtrykkeligt gøres bekendt med dette, når der rettes henvendelse til personen, der er mistænkt eller sigtet for overtrædelse af lovgivningen inden for SKATs område.

Dette er hele fundamentet i selvinkrimineringsforbuddet, der skal beskytte skatteydere mod at informere SKAT om forhold, som skatteyderen senere vil kunne straffes for.

Hertil slutter sig bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) artikel 6, der handler om "fair trial", eller sagt på en anden måde, retten til en retfærdig rettergang.

Og denne rettergang starter allerede på det tidspunkt, hvor myndighederne begynder at kigge på sagen, hvilket ses i den neden for nævnte [person3]-sag fra EMD.

EMRK indeholder ikke udtrykkeligt et selvinkrimineringsforbud, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter EMD) har fastslået, at et forbud mod selvinkriminering kan udledes af EMRKs artikel 6.

Selvinkrimineringsforbuddet, sammenholdt med EMRKs artikel 6, udgør tilsammen med retssikkerhedslovens §§ 9 og 10 reglerne for, hvornår myndighederne har optrådt på en måde, der krænker skatteyderens retssikkerhed, og derved kommer til at træffe afgørelser, der er ugyldige som følge af en overtrædelse af de kompetenceafgrænsninger, som også SKAT er underlagt.

***

Retssikkerhedsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2005, indeholder regler om, hvordan forvaltningen skal optræde ved anvendelsen af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Det er lovens hovedformål at sikre borgeren mod overgreb fra myndighederne, men loven indeholder også bestemmelser om afgrænsningen mellem de forvaltningsretlige indgreb og strafferetsplejen jf. bestemmelserne i lovens §§ 9 og 10.

Retssikkerhedsloven indeholder i § 10 et klart forbud mod selvinkriminering, som dækker både fysiske og juridiske personer.

En person, der er under konkret mistanke om et strafbart forhold, har således ikke pligt til at meddele oplysninger om sine forhold til myndighederne, med mindre det kan udelukkes, at oplysningerne har betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse. Dette er en personlig beskyttelse.

Den pågældende behøver ikke at være sigtet, men skal gives en sigtets rettigheder, når der er formodning om, at en sigtelse kan blive aktuel, hvilket i særdeleshed gør sig gældende i denne sag.

Det er klart, at skatteyderen skal gøres bevist om, at der er tale om en skattestraffesag, der er under opsejling, straks myndighederne er bevidst herom, og det gør sig særligt gældende i sager, hvor SKAT allerede har været på kontrol i virksomheden, idet SKAT allerede her antages at have kendskab til virksomhedens forhold.

SKAT skal således, ved en efterfølgende kontrol/indsamling af dokumenter, være meget opmærksomme på, om der er tale om potentielt strafbare forhold, hvorefter SKAT skal holde sig væk, eller alene forhold af ligningsmæssig karakter. Dette er ikke sket i denne sag. Her gør det modsatte sig gældende, idet SKAT allerede er klar over en potentiel lovovertrædelse, men fortsætter i et helt vanvittigt tempo, med at pumpe Klager for oplysninger.

I forbindelse med en fortsat kontrol, efter det tidspunkt hvor der er mistanke om et strafbart forhold, har SKAT indført et princip om, at SKAT medbringer en selvinkrimineringsblanket, når SKAT ønsker at fortsætte en kontrol, selvom der er mistanke om et strafbart forhold. Dette tilsyneladende for at give skatteyderen vished om, at der kan ske en efterfølgende strafferetlig forfølgning.

Denne blanket må betragtes som yderst tvivlsom, idet SKAT påstår, at de jo alene kontrollerer for en korrekt skatteligning, hvorfor de godt, hvis skatteyderen har underskrevet blanketten, må fortsætte kontrollen.

Dette synspunkt giver dog ikke rigtig mening, idet den gennemførte kontrol, og de indsamlede dokumenter, i sidste ende, i hvert fald i et stigende antal sager, bliver anvendt i forbindelse med en straffesag mod skatteyderen. Straffesagerne bliver afgjort på baggrund af SKATs afgørelse, der bliver udarbejdet på baggrund af de af SKAT indsamlede dokumenter.

SKAT foretager derfor ikke en indsamling af materiale til brug for skatteligningen alene, men en indsamling til brug for skatteligning og straffeforfølgning.

Dette skyldes det forhold, at indsamlingen viser en manglende angivelse, der i sig selv er strafbar. Derfor kan SKAT ikke antages blot at indsamle materiale til en skatteligning, idet det er utopi at tro, at samme materiale ikke bliver brugt til straffeforfølgning.

Det viser denne sag jo også tydeligt, idet der allerede af afgørelsen fremgår, der kan være sket overtrædelse af skatte- og afgiftsstraffebestemmelserne, hvorfor sagen vil blive oversendt til SKATS afdeling straffesager, jf. Afgørelsens side 10.

Det forhold at det er utopi at tro, at SKAT alene fortsætter en kontrol til brug for en skattemæssig ligning skyldes tillige, at skattestraffesagerne bygger på skattemyndighedernes, ofte skønsmæssige, opgørelser, hvorfor de dokumenter der fremskaffes ved, at skatteyderen underskriver blanketten, er med til at underbygge den senere skattestraffesag.

Alene det forhold, at blanketten anvendes over for skatteyderen betyder, at SKAT er af den opfattelse, at der er mistanke om et strafbart forhold, og at de indsamlede materialer skal kunne bruges dertil.

I den forbindelse kan det anføres, at SKAT, under alle omstændigheder, burde stoppe kontrollen, og bede politiet om at efterforske den mistanke, der er rettet mod skatteyderen, alene af den grund, at der ikke må blive skabt en formodning om, at der ikke senere vil ske en strafferetlig forfølgning af skatteyderen, hvorfor skatteyderen ville være mere meddelsom, i relation til skattemedarbejderne, end tilfældet ville være, hvis skatteyderen blev gjort bekendt med, at der var tale om en kontrol, der også ville få strafferetlige konsekvenser.

Det ville være nærliggende for SKATs medarbejder ved kontrollen, at komme til at ”lokke” skatteyderen til at være mere meddelsom end vedkommende ville være, hvis skatteyderen faktisk fik fortalt, at SKAT, efter de var færdige med oplysningerne, ville sende dem videre til politiet til en potentiel strafferetlig efterforskning og sagsopbygning.

I denne sag er Klager end ikke blevet gjort opmærksom på, at der kunne være mistanke om et strafbart forhold, idet SKAT, igennem flere kontrolbesøg, ikke har forevist Klager nogen blanket, uagtet dette ville være en tvivlsom adfærd, der kunne give Klager en indsigt i, at SKATs indsamling kunne være til brug for en senere straffesag mod Klager.

Denne situation er endnu mere i strid med selvinkrimineringsforbuddet, idet skatteyderen her ikke har mulighed for at vide, at vedkommende rent faktisk er med til at oplyse en straffesag, som jo muligvis er tilfældet her. Det er i hvert fald tilkendegivet af SKAT, at sagen bliver sendt til ansvarsvurdering, hvorfor der har været mistanke gennem hele sagen mod Klager, men myndighederne har spillet med skjulte kort desangående.

***

Er en skatteyder mistænkt for et strafbart forhold, skal SKAT i princippet smide sagen, medmindre SKAT har vurderet, at de indsamlede dokumenter og øvrigt materiale, ikke vil kunne anvendes til vurderingen af et strafbart forhold.

En problemstilling der dog bliver uhyre nærliggende er, i de tilfælde, hvor sagen efter denne videre kontrol får et omfang, som SKAT ikke havde ventet, og derfor må lave en anmeldelse til politiet, og i de sager, hvor skatteyderen viser sig rent faktisk ikke at ville tilstå, idet skatteyderen eventuelt ikke mener at have begået et strafbart forhold.

I disse sager må SKAT påtage sig standpunktsrisikoen for, at de indhentede beviser m.v., senere bliver erkendt ugyldige som beviser i straffesagen for domstolene, fordi SKAT anses for at have foretaget en ulovlig efterforskning af sagen, som retmæssigt tilkom politiet. SKAT må alene fortsætte kontrollen, til trods for en mistanke om et strafbart forhold, hvis det vurderes, at det ikke vil få nogen betydning i relation til vurdering af et strafbart forhold.

Denne problemstilling er dog ikke nærværende i denne sag, idet Klagers sag er så stor rent beløbsmæssigt, at SKAT på intet tidspunkt har kunnet dække sig ind under, at den vil kunne klares administrativt, medmindre SKAT har vurderet, at i tilfælde af strafferetlige følger, at Klager alene har handlet groft uagtsomt. Men dette er intet sted indikeret fra SKATs side, hvorfor SKAT må være af den opfattelse, at der er sket forsætlig unddragelse.

SKAT har således ikke haft nogen mulighed for IKKE at vurdere, at de indsamlede materialer vil have betydning for vurderingen af et strafbart forhold. Og dette gør sig særligt gældende, da SKAT igen og igen skriver til Klager om at modtage materiale fra Klager, der skal dokumentere forholdets karakter, herunder også den strafferetlige karakter. I disse tilfælde kan SKAT ikke fortsætte kontrollen inden for SKATs kompetencer, og der foreligger således en klar kompetenceovertrædelse, der tillige krænker principperne i EMRK.

***

Reglerne i retssikkerhedsloven, retsplejeloven, EMRK m.v., er udtryk for straffeprocessuelle grundprincipper, og almindelige grundrettigheder, og har en sådan karakter, at de er ophøjet til egentlige menneskerettigheder. Det er en menneskerettighed i et demokratisk samfund, ikke at blive udsat for overgreb af staten. Det er netop det, sådanne bestemmelser skal sikre, at staten begår indgreb og ikke overgreb.

De har derfor forrang frem for kontrolbeføjelserne og oplysningsmidlerne i lovgivningen inden for SKATs område, som derfor, til enhver tid, og ubetinget, må vige for reglerne i retsplejeloven og EMRK.

Det betyder således også, at SKAT skal have særdeles gode begrundelser for at have foretaget yderligere kontroltiltag, efter SKAT har gennemført en første kontrol der viser, at Klager, efter SKATs egen opfattelse, ikke korrekt har angivet skat og moms.

Alene det forhold, at der konstateres manglende angivelse må medføre, at SKAT er forpligtet til at tage stilling til, og oplyse Klager om, at der kan være tale om en overtrædelse af straffebestemmelserne, hvorfor SKAT skal være egen kompetence bevidst. Det er slet ikke sket her. SKAT har fortsat ufortrødent, og egentlig krænket alle tænkelige retsgarantier for Klager.

Men det har de seneste par års mediebevågenhed omkring SKAT jo også vist, at det er sådan skal håndterer sager. Stik imod alle gældende regler.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at tvangsindgreb over for mistænkte, med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder ligeledes tilvejebringelse af tilsvarende oplysninger fra tredjemand, jf. § 9, stk. 3.

Det følger heraf, at SKATs kontrolbeføjelser og oplysningsmidler ikke må have karakter af efterforskningsskridt, det vil sige anvendes i konfrontation med en mistænkt.

Efterforskningsskridt over for en mistænkt skal ske på et andet grundlag end kontrolbeføjelserne og politiet må nødvendigvis inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler, eksempelvis ransagning, og andet, for at give mistænkte de rettigheder, der tilkommer denne.

Det er ikke sket i denne sag, hvorfor SKAT, efter konkret mistanke om et forhold af strafferetlig karakter er opstået, fortsætter med at anmode om udlevering af konkrete oplysninger, der direkte vil kunne underbygge et strafbart forhold. Dette er en klar kompetenceoverskridelse, og afgørelsen er derfor klart ugyldig, alene af denne omstændighed.

***

En mistænkt kan give samtykke til fravigelse af § 9, stk. 1, og stk. 3, i retssikkerhedsloven. Samtykket skal gives på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag, og den mistænkte kan til enhver tid tilbagekalde et samtykke. Samtykket skal være skriftligt.

Foretager SKAT skridt efter, der burde have været indhentet samtykke, vil der ikke være nogen tvivl om, at beviser m.v., er indhentet ulovligt, og afgørelsen lider således af væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet SKAT handler uden for den tildelte kompetence, og krænker tillige Danmarks folkeretlige forpligtelser i henhold til EMRK, hvorfor afgørelsen også af denne grund er ugyldig.

***

I henhold til EMRK er menneskerettighedsdomstolens dom af 17. december 1996 af afgørende betydning, og det er denne dom, der gentagne gange bliver vist tilbage til, jf. [person3]-sagen.

Sagen drejede sig om den britiske direktør [person3], der var direktør i bryggeriet [virksomhed22]. [person3] var mistænkt for at have deltaget i kursmanipulation med [virksomhed22]-aktier i forbindelse med [virksomhed22] overtagelse af en anden virksomhed.

[person3] blev af de nationale kartelmyndigheder afkrævet detaljeret forklaring om sagen. [person3] blev senere idømt 2,5 års fængsel, men selve det forhold, at de nationale kartelmyndigheder havde afkrævet en fyldestgørende forklaring af [person3], blev senere indbragt for EMD.

EMD bemærkede i dommen, at der skal findes en balance mellem forklaringsforpligtelser og selvinkrimineringsforbuddet i EMRK.

Spørgsmålet om selvinkriminering, særligt efter [person3]-sagen, har således haft den betydning, at der er blevet opstillet en klassificering af, hvornår der kan kræves afhøring/forklaring, af eksempelvis bestyrelses- og direktionsmedlemmer i forbindelse med disses forklaringer i relation til skifterettens behandling af konkursboer, lige som i en række andre forhold, hvor der er en forklaringspligt i henhold til særlovgivningen.

Det, der i litteraturen, på baggrund af Højesterets praksis, er opstillet som en afvejningsmodel er, at 1) er der rejst sigtelse, skal afhøring undlades, 2) er der ikke rejst sigtelse, men kan det ses, at dette kunne blive aktuelt, må afhøring undlades, og der må eventuelt indgives anmeldelse og 3) angår sigtelsen kun en begrænset disposition, må der foretages en konkret vurdering for hvert enkelt spørgsmål.

I relation til skattesager er det udmundet i, at hvis en forvaltningsmyndighed har begrundet mistanke om noget strafbart, skal den undlade at anvende sine beføjelser til at kræve dokumenter og forklaringer.

Kræver forvaltningsmyndigheden alligevel dette mod denne grundsætning, må de ikke bruges under en senere straffesag, og afgørelser truffet af SKAT, på dette grundlag, vil være ugyldige. Og dette er netop tilfældet i denne sag.

Der indsamles materiale, der vil kunne bruges i en straffesag, der træffes afgørelse på dette grundlag, og størstedelen af materialet bliver indsamlet efter det tidspunkt, hvor SKAT har fået mistanke om det strafbare forhold, altså manglende angivelse – efter SKATs opfattelse.

***

Der er i denne sag ikke skyggen af tvivl om, at SKAT har haft en endog meget konkret mistanke imod Klager. Det fremgår af den måde, hvorpå SKAT i adskellige tilfælde ”pumper” Klager for oplysninger.

Tilsvarende fremgår det af klagen, at der efter der er truffet afgørelse i sagen, at afgørelsen vil blive sendt til ansvarsvurdering.

Dermed er der ej heller skyggen af tvivl om, at SKAT har forbrudt sig imod retssikkerhedslovens § 10, og konsekvensen heraf kan alene blive ugyldighed, da en krænkelse heraf tillige er en krænkelse af EMRK, der altid vil være en væsentligt sagsbehandlingsfejl, og aldrig vil kunne være konkret uvæsentlig.

Dette synspunkt går igen i Landsskatteretten afgørelse i SKM 2008.1037, hvor Landsskatteretten omvendt ikke fandt, at en afgørelse var ugyldig, hvilket blev begrundet med:

”På baggrund heraf er det ikke Landsskatterettens opfattelse, at skattecentret, i strid med selvinkrimineringsforbudet, har indhentet oplysninger fra klageren, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig. ”

I denne sag kan der ikke være tvivl om, at der har været en meget klar og konkret mistanke fra SKAT side, og dermed ej heller, at afgørelsen er ugyldig.

***

Endelig skal det bemærkes, at det virker som en voldsom krænkelse af borgerens retssikkerhed, at SKAT ikke er villig til at udskyde mødet med Klager, da Klager informerer SKAT om, at Klager har entreret med os som advokater.

Det ville have været klædeligt for SKAT at have imødekommet Klager på dette punkt, grundet sagens meget alvorlige omstændigheder.

***

Som subsidiær påstand er nedlagt en hjemvisningspåstand. Vi forbeholder os muligheden for at anfægte de beregninger SKAT har foretaget, efter vi har fået dokumenterne på Vores aktindsigtsbegæring hos skattemyndighederne.

...”

Den tidligere repræsentant er kommet med yderligere bemærkninger af 19. juni 2019:

”...

Det fremgår af sagens akter og Skattestyrelsens afgørelse, side 3, at der er en del indbetalinger som stammer fra [virksomhed5] med CVR-nr. [...3] i 2011.

Denne virksomhed er ikke ejet af [person1], som det tillige fremgår af afgørelsen. [person1] og [P.N.] har tidligere, jf. Skattestyrelsens afgørelse side 3 forklaret sagens rette sammenhæng vedrørende denne omsætning, idet det i startfasen var nødvendigt at selskabets drift gik gennem [P.N.]s cvr-nummer, da [P.N.] havde autorisationen.

Rent lavpraktisk er indbetalingerne og udbetalingerne sket igennem en konto, som [person1] stod registreret som ejer af, hvilket dog på ingen vis medfører at [person1] har erhvervet ret til de penge, der er indgået på kontoen.

Indtægter og udgifter vedrørende selskabet er således formelt set sket igennem denne konto, ligesom faktureringerne igennem CVR-nr. [...3] blev viderefaktureret til [virksomhed1] ApS, jf. vedlagte fakturaer fra [virksomhed1] ApS, vedlagt som bilag 1 - 3.

Den samlede viderefakturering på disse fakturaer alene er på kr. 423.727 inklusive moms.

For så vidt angår fakturaerne vedrørende [virksomhed11] ApS er de ikke udstedt af [person1], men ifølge det for mig oplyste igennem [virksomhed1] ApS.

Jeg er bekendt med, at Skattestyrelsen tidligere har søgt at få kopi af fakturaerne fra [virksomhed11] ApS, dog uden held. Selskabet er i dag opløst efter konkurs, således at den eneste reelle mulighed for at dokumentere dette forhold er ved at søge at få fakturaerne udleveret fra konkursboet.

Jeg er alene i besiddelse af en faktura til [virksomhed11] ApS, der ganske korrekt er udstedt af [virksomhed1]. Faktura vedlagt som bilag 4.

***

De fakturaer, der er udstedt af CVR-nr. [...3] fremgår af Skattestyrelsens oversigt på Bilag 1 A til Skattestyrelsens sagsfremstilling. Jeg vedlægger kopi af de fakturaer, som jeg er i besiddelse af, som bilag 5 - 8.

Derudover fremtræder yderligere indtægter på konto [...95] i [finans1], fra [virksomhed23] ApS og en enkelt indbetaling fra [virksomhed10].

Alle indsættelser på den pågældende konto, har ingen relation til [person1]s personligt ejede virksomhed og Skattestyrelsen har da ej heller kunnet fremlægge nogen fakturaer der viser, at den pågældende omsætning er faktureret fra en virksomhed tilhørende [person1].

***

Det fremgår videre af Skattestyrelsens afgørelse og det udleverede materiale i forbindelse med aktindsigten, at de udgifter, der anerkendes afholdt til [virksomhed17] er faktureret til [virksomhed4].

For så vidt angår udgifterne anerkender Skattestyrelsen alene udgifter på kr. 83.262 eksklusive moms ud af en opgjort omsætning på kr. 785.557,89 eksklusive moms.

Dette tal er under alle omstændigheder fundamentalt forkert, da materialeudgiften for en elinstallatør naturligvis er af et langt større omfang.

Dette fremgår da også ret klart af fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, der viser en helt anden fordeling mellem leveret materialer og leveret antal timer. Skattestyrelsen har tidligere fået kopi af alle fakturaerne, som jeg har modtaget i forbindelse med aktindsigten, således at dette kan verificeres, da fakturaerne er udspecificeret.

Uanset, at man således finder, at hele, eller dele af den pågældende omsætning skal beskattes hos [person1] kan det aldrig blive ud fra en betragtning om, at udgifterne både i skatte­ og momsmæssig forstand, udgør ca. 10,5 % af omsætningen.

Der er afholdt langt større udgifter end de af Skattestyrelsen anerkendte, idet en del af udgifterne er afholdt kontant, og således ikke fremgår af kontiene, ligesom kontantsalg ikke fremgår af kontoudtogene hos materialeleverandørerne

***

Det er således et faktum, at der ikke er grundlag for beskatning af nogen af de posteringer, der er indgået på [person1]s konto, da de ikke relaterer sig til [person1]s formuesfære, og idet der således ikke er tale om midler som [person1] har erhvervet ret til.

Langt størstedelen af de øvrige indsættelser i 2011 er i øvrigt allerede medtaget i [person1]s virksomhed, CVR-nr. [...2], som Skattestyrelsen i øvrigt også anerkender i og med, at der modregnes en omsætning på kr. 121.783. Regnskabet herfor er vedlagt nærværende skrivelse, som bilag 9.

Den omsætning som har relation til [person1]s virksomhed er faktureret med fortløbende nummerserie 11001-11009. Jeg vedlægger kopi af de fakturaer, som jeg er i besiddelse af, som bilag 10 - 11.

***

Essensen af sagen er således, at [person1]s konto har været anvendt til ind og udbetalinger, af omsætning, der ikke "tilhører" [person1], hvorfor der selvfølgelig ikke kan anerkendes beskatning vedrørende denne omsætning, men alene den omsætning, der relaterer sig til [person1]s egen virksomhed.

***

For så vidt angår de overførelser, der anføres som "løn" fra [virksomhed1], har [person1] allerede tidligere anerkendt disse, hvorfor jeg ikke vil kommentere dem yderligere.

***

PÅSTANDE:

Der nedlægges således yderligere påstand om at forhøjelsen af Klagers indkomst og momstilsvar nedsættes med samtlige indsættelser der er indgået på konto [...95] i 2011, da de ingen relation har til Klagers skatteansættelse, eller momstilsvar.

Subsidiært gøres det gældende, at Skattestyrelsens skøn over fradragsberettigede udgifter, både i skatte- og momsmæssig forstand hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, således at sagen skal hjemvises til fornyet behandling såfremt Landsskatteretten henfører nogen af indsættelserne på konto [...95] til beskatning.

Skattestyrelsen er i besiddelse af samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, og i og med at det er den samme virksomhed, som den omsætning, der ønskes henført til [person1], vedrører, ville det være relativt simpelt at opgøre et skøn på et rimeligt grundlag, hvilket ikke er sket.

...”

Klagerens nye repræsentant er kommet med følgende bemærkninger af 20. november 2019:

”...

Skattestyrelsen udtaler blandt andet, at det på ingen måde er afkræftet, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed. Det er vores opfattelse, at dette ikke er korrekt.

Der er i sagen fremlagt en række fakturaer, som er udstedt af [virksomhed4]. Blandt andet faktura 301, hvor der til [virksomhed9] A/S faktureres et beløb på 60.000 inkl. moms. Det er [person1]s konto nr. [...95], som fremgår af fakturaen, og beløbet er indbetalt på [person1]s konto den 31.01.2011. Indbetaler har som reference til betaling henvist til faktura 301. Der kan således ikke være tvivl om, at den pågældende betaling, er sket som honorering af den pågældende faktura.

Det samme ses i forbindelse med faktura 304, hvor der til [virksomhed8] A/S faktureres et beløb på 9.054,06 kr. inkl. moms. Det er [person1]s konto nr. [...95], som fremgår af fakturaen, og beløbet er indbetalt på [person1]s konto den 06.01.2011. Indbetaler har som reference til betaling henvist til faktura 304. Der kan således heller ikke i dette tilfælde være tvivl om, at den pågældende betaling er sket som honorering af den pågældende faktura.

Det samme gør sig desuden gældende for faktura 356 og 371, som er udstedt af [virksomhed4] til henholdsvis [person2] og murerfirma [virksomhed9] A/S. Det har ikke været muligt at fremskaffe kopi af de resterende fakturaer, som er udstedt af [virksomhed4] og indfriet på [person1]s konto, men der er i forbindelse med en række indsættelser på [person1]s konto henvist til faktura nr. 206, 207, 301, 302, 303, 305, 306, 307, 308, 310, 342, 345, 346, 356, 371 og 374.

Der er i sagen fremvist faktura fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] (faktura 100/A, 101/A og 102/A), hvor en række fakturaer viderefaktureres fra [virksomhed4] til [virksomhed1] ApS. Numrene på de fakturaer, som viderefaktureres er identiske med de fakturanumre, som der henvises til i forbindelse med de ovenfor nævnte indbetalinger på [person1]s konto. Det er således vores opfattelse, at der heller ikke i forbindelse med disse indbetalinger, kan være tvivl om, at de er sket som honorering af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed4].

Der er i sagen endvidere fremlagt kontoudtog fra [virksomhed17] ApS. Kontoudtoget viser en oversigt over fakturaer, som [virksomhed17] ApS har udskrevet til [virksomhed6]. Det fremgår endvidere af kontoudtoget, hvornår [virksomhed6] har udført betalinger i forbindelse med de udstedte fakturaer. En række af disse indbetalinger er identiske med beløb, som er overført fra [person1]s konto [...95] til [virksomhed17] ApS. Der kan således ikke være tvivl om, at de pågældende indbetalinger fra [person1]s konto til [virksomhed17] ApS, er sket som honorering af fakturaer, som er udstedt fra [virksomhed17] ApS til [virksomhed6].

Det fremgår desuden af Skattestyrelsens afgørelse af den 31. august 2015 side 3, at Skattestyrelsen selv har konstateret, at de i sagen omhandlende indbetalinger på [person1]s konto [...95] er sket som honorering af fakturaer udstedt af [virksomhed5]er ([virksomhed4]) med CVR-nr. [...3]. Det er endvidere ubestridt, at [virksomhed4] ejes af [P.N.].

Det er vores opfattelse, at den dokumentation, som er fremlagt i sagen viser, at indsættelser på [person1]s konto [...95] i 2011 vedrører [virksomhed6]. Indsættelserne kan naturligvis ikke stamme fra både uregistreret virksomhed og honorering af fakturaer, som er udstedt af [virksomhed6]. Vi mener således, at det er forkert når Skattestyrelsen udtaler, at det på ingen måde er afkræftet, at [person1] har drevet uregistreret virksomhed, for så vidt det i hvert fald gælder de indsættelser der vedrører [virksomhed6].

Resultatet af Skattestyrelsens ansættelse er, at [person1] skal svare moms af de pågældende indsættelser. Det er dog vores opfattelse, at det først og fremmest må være [virksomhed6], som har pligt til at svare den afledte moms. At [virksomhed6] ifølge Skattestyrelsen ikke har været været registreret for moms eller andre pligter siden den 30. september 2001, kan ikke ændre herpå.

Hvis de påstande, som [person1]s tidligere rådgiver har gjort gældende i sagen, ikke bliver taget til følge, så er det vores opfattelse, at den del af Skattestyrelsens afgørelse som vedrører ansættelse af uregistreret virksomhed i 2011, skal ændres til personlig indkomst. Det er endvidere vores opfattelse, at ansættelsen er opgjort forkert. [person1] har forklaret, at han løbende har udbetalt penge til [P.N.]. Hvis de påstande, som [person1]s tidligere rådgiver har gjort gældende i sagen, ikke bliver taget til følge, så er det vores opfattelse, at disse udbetalinger naturligvis skal trækkes fra i opgørelsen over skattepligtig indkomst i 2011. Der henvises i den forbindelse til følgende udbetalinger på konto nr. [...95]:

Der henvises i den forbindelse til følgende udbetalinger på konto nr. [...37]:

Det fremgår af kontoudtoget for konto [...95], at der forud for automat udbetalinger bliver overført penge fra konto [...37]. Her skal vi bemærke, at konto [...37] er den konto, hvortil fakturaer udstedt af [virksomhed6] er blevet honoreret.

Der henvises således til hævninger på [person1]s konti på samlet 428.201,70 kr. Hertil skal vi bemærke, at det i sagen er dokumenteret, at der i hvert fald er indsat 423.727,81 kr. på [person1]s konto, som stammer fra honorering af faktura udstedt af [virksomhed6]. Se hertil blandt andet faktura 100/A, 101/A og 102/A, som er udstedt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6]. Der er altså en unægtelig lighed mellem de hævninger der er foretaget på [person1]s konti, og de fakturaer som er udstedt af [virksomhed6] og honoreret på [person1]s konto [...95].

Det er herefter vores opfattelse, at ovenfor anførte transaktioner/hævninger på henholdsvis konto [...95] og konto [...37] understøtter [person1]s forklaring om, at han løbende har udbetalt penge til [P.N.] i forbindelse med, at fakturaer udstedt af [virksomhed6] blev indbetalt på [person1]s konto. Disse betalinger skal naturligvis ikke indgå i opgørelsen over [person1]s indkomst i 2011.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Myndighederne har som følge af officialmaximen pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkelig oplyst, herunder sikre at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse i en sag.

Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivning m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Formalitet

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet efter retssikkerhedslovens § 10. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på tidspunktet, hvor myndighederne indhenter oplysninger hos borgeren, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold.

De oplysninger, som SKAT har indhentet, har været indhentet med henblik på opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst samt virksomhedens momstilsvar. Der ses ikke på dette tidspunkt at have foreligget en konkret mistanke, om at klageren havde begået et strafbart forhold, således at dette kunne give anledning til, at SKAT burde oplyse klageren om hans rettigheder i henhold til retssikkerhedslovens § 10.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet ved at have indhentet oplysninger fra klageren, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har handlet i overensstemmelse med officialmaximen. SKAT har indhentet oplysninger således, at afgørelsen kunne træffes på et tilstrækkelig oplyst grundlag.

Endvidere anses der ikke for at være kommet nye oplysninger i sagen, som kunne begrunde en fornyet førsteinstansbehandling. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 580.512 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens konto for samlet 785.557,89 kr. ekskl. moms.

Endvidere har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 28.467 kr. i indkomståret 2011 på baggrund af indsætninger på klagerens konti fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at indsætningerne, som SKAT har anset for værende omsætning, stammer fra omsætning i selskabet [virksomhed1] ApS, som ikke skal beskattes hos klageren. Endvidere har klageren oplyst, at indsætningerne vedrører betaling af fakturaer udstedt af virksomheden [virksomhed6], og som ikke skal beskattes hos klageren.

Henset til størrelsen og omfanget af indsætninger og det forhold, at det af indsætningerne fremgår, at de vedrører konkrete fakturaer, finder Landsskatteretten, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at indsætningerne på klagerens konti stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

For så vidt angår [virksomhed1] ApS finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra omsætning i selskabet [virksomhed1] ApS.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonti fremgår, at indsætningerne vedrører betaling af konkrete fakturaer, og at beløbene er indsat på klagerens konti. Det forhold, at [virksomhed1] ApS benyttede kontiene i perioden, kan ikke føre til et ændret resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af regnskab til støtte for, at indkomsten stammer fra omsætning i [virksomhed1] ApS, og det er derfor ikke muligt at henføre de indsatte beløb til omsætning i selskabet. De fremlagte mellemregningsfakturaer med fakturanr. 100/A, 101/A og 102/A kan ikke anses for at dokumentere, at netop de beløb indsat på klagerens konto stammer fra omsætning i selskabet. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at [virksomhed1] ApS har modtaget de fakturerede beløb. Der er ikke fremlagt dokumentation som f.eks. kontoudtog for [virksomhed1] ApS, der gør det muligt at følge et transaktionsspor fra klageren til [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at klageren har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra omsætning virksomheden [virksomhed6]

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonti fremgår, at indsætningerne vedrører betaling af konkrete fakturaer, og at beløbene er indsat på klagerens konti. Det forhold, at [virksomhed6] benyttede kontiene i perioden, kan ikke føre til et ændret resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af regnskab til støtte for, at indkomsten stammer fra omsætning i [virksomhed6], og det er derfor ikke muligt at henføre de indsatte beløb til omsætning i selskabet. De fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed6] kan ikke anses for dokumentation for, at netop de beløb indsat på klagerens konto stammer fra omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed i personlig regi. Landsskatteretten finder derfor, at klageren har erhvervet ret til beløbene indsat på kontoen, og at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra klagerens personligt drevet erhvervsmæssige virksomhed.

Subsidiært har klageren anført, at såfremt Landsskatteretten finder, at hele eller dele af omsætning skal beskattes hos klageren, skal der godkendes et fradrag for udgifter svarende til 10,5 % af omsætningen

SKAT har godkendt fradrag for omkostninger på 83.262 kr. på baggrund af klagerens kontoudtog.

Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at det af SKAT godkendte fradrag for omkostninger er forkert. Det er som udgangspunkt en betingelse for fradrag, at udgifterne kan dokumenteres, og det er endvidere et krav, at udgifterne har den fornødne forbindelse til indkomsterhvervelsen. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for at have afholdt udgifter i virksomheden i større omfang end det af SKAT fastsatte. Landsskatteretten er derfor enig i det af SKAT godkendte fradrag.

Mere subsidiært har klageren anført, at indkomsten skal anses for at være personlig indkomst, og at indkomsten skal nedsættes med udbetalte beløb. Klageren har oplyst, at de hævede beløb er udbetalt til [P.N.] og vedrører indkomst i [virksomhed6]

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens mere subsidiære påstand ikke kan føre til et ændret resultat. Landsskatteretten har i ovenstående fundet, at klageren har erhvervet ret til indkomsten indgået på klagerens konto, og at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra klagerens personlig drevet virksomhed. For så vidt angår de udbetalinger, klageren har oplyst, er udbetalt til [P.N.], finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret, at udbetalingerne er tilgået [P.N.], og at indkomsten ikke er skattepligtig indkomst for klageren. Landsskatteretten bemærker, at beløbene er hævet kontant, og det er derfor ikke muligt at følge pengestrømmen fra klageren til [P.N.].

For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bemærker Landsskatteretten, at den af SKAT udarbejdede opgørelse er fejlbehæftet. SKAT har ved opgørelsen fratrukket omsætningen medtaget i klagerens nye regnskab udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er klagerens selvangivne overskud af virksomhed på 32.678 kr., der skal fratrækkes. Landsskatteretten finder derfor, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst, på baggrund af indsætningerne, skal opgøres som følgende:

For så vidt angår SKATs forhøjelse vedrørende løn, bemærker Landsskatteretten, at det af teksten på kontoudtogene fremgår, at indsætningerne vedrører løn. Retten bemærker endvidere, at klageren i nærværende indkomstår har modtaget løn fra selskabet for månederne november og december. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra løn fra klagerens selskab.

Herefter anses beløbene indsat på klagerens konti for at stamme fra omsætning i klagerens erhvervsmæssig virksomhed samt løn fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen, kan fremsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fortages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder som anført i bestemmelsens nr. 8.

Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2011 udløb den 1. maj 2015. SKAT har den 2. juni 2015 afsendt forslag til afgørelse. Varslingen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis der foreligger en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-4, og 6-7.

SKAT har konstateret indsætninger på klagerens konto, som klageren ikke har selvangivet. Landsskatteretten har i ovenstående fundet, at indsætningerne på klagerens konto har haft et sådant omfang, at klageren må anses for at have drevet uregistreret virksomhed. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved at have udeholdt omsætning har handlet i hvert fald groft uagtsomt, og SKAT har været berettiget til at genoptage ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På baggrund af ovenstående ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse for indkomståret 2011 således, at forhøjelsen af overskud af virksomhed ænders til 642.637 kr. SKATs afgørelse vedrørende yderligere løn i indkomståret 2011 stadfæstes.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet klageres skattepligtige indkomst med 216.612 kr. i indkomståret 2012 på baggrund af indsætninger på klagerens konti fra [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at beskatte klageren af indsætningerne som lønindkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af teksten på kontoudtogene fremgår, at indsætningerne vedrører løn, samt at indsætningerne stammer fra klagerens selskab, hvorfra klageren tidligere har modtaget løn.

For så vidt angår indsætningen den 1. maj 2012 på 4.000 kr., finder Landsskatteretten dog, at indsætningen ikke kan anses for at stamme fra løn fra selskabet [virksomhed1] el ApS.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af klagerens kontoudtog, at indsætningen er overført af [J.H]. Der findes ikke at være en forbindelse mellem overførslen og [virksomhed1] ApS. Endvidere har samme person overført 600 kr. den 1. oktober 2012, som SKAT ikke har medtaget som løn i opgørelsen. På baggrund af en konkret vurdering, finder Landsskatteretten, at indsætningen ikke er skattepligtig for klageren, og forhøjelsen skal derfor nedsættes med 4.000 kr.

Retten ændrer derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2012 således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtig indkomst nedsættes til 212.612 kr.

Indkomståret 2013

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 42.035 kr. for indkomståret 2013. SKAT har anset indkomsten for værende yderligere overskud af virksomhed på baggrund af indsætninger på klagerens konti.

Endvidere har SKAT forhøjet klageres skattepligtige indkomst med 27.100 kr. for indkomståret 2013 på baggrund af indsætninger på klagerens konti fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at indsætningerne, som SKAT har anset for værende omsætning, stammer fra omsætning i selskabet [virksomhed1] ApS, som ikke skal beskattes hos klageren.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at indsætningerne må anses for at være skattepligtig omsætning i klagerens erhvervsvirksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonto fremgår, at indsætningerne vedrører betaling af konkrete fakturaer, og at beløbene er indsat på klagerens konti. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation i form af regnskab, der gør det muligt at henføre indtægten til omsætning i [virksomhed1] ApS. De fremlagte fakturaer kan ikke anses for dokumentation for, at netop de beløb indsat på klagerens konto stammer fra omsætning i selskabet. Der er endvidere lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed i personlig regi.

For så vidt angår SKATs forhøjelse vedrørende løn, fremgår det af teksten på kontoudtogene, at indsætningerne vedrører løn. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at klageren har modtaget løn fra selskabet i perioden 1. januar til 30 juni 2013. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra løn fra klagerens selskab.

Herefter anses beløbene indsat på klagerens konti for at stamme fra, dels erhvervsmæssig virksomhed, dels løn fra selskabet [virksomhed1] ApS og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 42.035 kr. og 27.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2013.