Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Ifølge selskabets årsrapport for 2013 havde selskabet et tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelsen på i alt 363.785 kr. pr. 31. december 2012 og på 396.039 kr. pr. 31. december 2013.

Revisor har anført supplerende oplysninger i selskabets årsrapporter. Af årsrapporten for 2012 fremgår følgende:

”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

Uden at tage forbehold oplyses det, at der består et tilgodehavende hos direktør [person1], hvilket er i strid med selskabslovgivningen. Mellemværendet udlignes ved udlodning af udbytte.”

Af årsrapporten for 2013 fremgår:

”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabslovens paragraf 210 har ydet lån til en kapitalejer, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Mellemværendet udlignes ved udlodning af udbytte for regnskabsåret.”

Som følge af revisors bemærkning i årsrapporterne anmodede SKAT den 1. juni 2015 [virksomhed1] ApS om en kopi af mellemregningskontoen for 2012 og 2013.

Den 22. juni 2015 indsendte revisor en opgørelse over mellemregningen. Heraf fremgår, at der er tale om et løbende mellemværende, og at selskabet i hele perioden har haft et tilgodehavende hos klageren. Den 21. december 2013 blev der tilskrevet en rente med 20.228 kr.

Efter at have modtaget SKATs forslag til afgørelse af 29. juni 2015 indsendte revisoren en ny oversigt over mellemregningen den 10. august 2015. I den nye oversigt er mellemregningen opdelt således, at der efter august 2012 er anført en ”ny saldo”, hvor hævninger og indskud efter august 2012 er lagt sammen. Der er fortsat tilskrevet en rente med 20.228 kr. den 21. december 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har anset, at der foreligger et anpartshaverlån på 55.356 kr. i 2012 og på 167.124 kr. i 2013, som skal beskattes som udbytte.

SKAT har anført følgende:

”SKAT har anmodet om kontospecifikation af aktionærlånet samt dokumentation for beskatning af eventuelle hævninger efter 14. august 2012 frem til 31. december 2013.

SKAT kan konstatere, at aktionærlånet både består af hævninger foretaget før og efter 14. august 2012.

SKAT anser ikke aktionærlånet optaget fra og med den 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

Det må antages, at der er tale om det samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses, at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats m.v., idet der ikke er fremlagt indgået aftale om ændring af vilkårene for betaling af beløbet.

Selskabet bogfører også videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart mener selskabet heller ikke, at der er optaget nyt lån.

Af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår det af afsnittet ”Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet” følgende:

”Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.”

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån for at fortsætte efter 14. august 2012.

Ved gennemgangen af den modtagne kontospecifikation kan SKAT konstatere, at du fra og med den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at indbetalinger skal anses som afdrag på det selskabsretlige aktionærlån, således at de ikke modregnes ved opgørelsen af de skattepligtige hævninger.

Dette betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Der har for hele perioden fra og med den 14. august 2012 – 31. december 2013 været tale om, at det er selskabet, som har haft et tilgodehavende hos dig.

SKAT har opgjort de skattepligtige hævninger for indkomstårene 2012 og 2013 til at være henholdsvis 55.356 kr. og 167.124 kr. Hævningerne kan specificeres således:

Indkomståret 2012

SKAT har medtaget rentetilskrivningen på 20.228 kr.. I den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår der følgende:

”Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.”

Det ses ikke, at der tidligere har været beregnet renter på lånet, og renterne vil derfor være at betragtes som et nyt skattepligtigt aktionærlån.

Da der ikke foreligger oplysninger om, at du er ansat i selskabet, har SKAT anset hævningerne i år 2012 og 2013 på henholdsvis 55.356 kr. og 167.124 kr. på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A, som er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Den omstændighed at der er foretaget en udbytteudlodning den 1. november 2012 og den 7. juni 2013 på henholdsvis 330.000 kr. og 185.000 kr. før udbytteskat til delvis indfrielse af aktionærlånet ændrer ikke ved, at du ikke skal beskattes af hævningerne i det aktuelle indkomstår, hvor hævningerne er foretaget, da der er indtrådt skattepligt på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. Det er ikke muligt at undgå beskatning af hævningerne ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån (ifølge ligningslovens § 16 E eksisterer der ikke noget lån skattemæssigt). Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets afgørelse SKM2014.709.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det er muligt at undgå dobbeltbeskatning af et aktionærlån ved at udlodde et beløb, hvorefter nettoprovenuet benyttes til at betale lånet tilbage.

Afslutningsvis skal det endvidere bemærkes, at SKAT kun har taget skatteretligt stilling til aktionærlånet. Den selskabsretlige håndtering af aktionærlån henhører under Erhvervsstyrelsen.

...

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi.

Selskabets bogholderi åbenbart består af et bankkontoudtog, hvorfra posteringerne opsummeres ved udarbejdelsens af årsrapporten. Den 22. juni 2015 modtog vi et regneark, hvor posteringerne samt saldo af mellemregningen fremgik. Der var ikke foretaget adskillelse af lånene optaget før og efter 14. august 2015.

Vi er ikke af den opfattelse, at der er fortaget adskillelse af lånene. Det er ikke muligt med tilbagevirkende kraft at adskille lånene jf. det fremsendte regneark af 10. august 2015. Lånet posteres også samlet i årsrapporten, lånet er ikke opdelt i et tilgodehavende og en gæld.

Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en korrekt adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån for at fortsatte efter 14. august 2012.

Ved gennemgang af den modtagne kontospecifikation af 22. juni 2015 (regneark) kan SKAT konstatere, at du fra og med den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

Da der ikke foreligger oplysninger om, at du er ansat i selskabet, har SKAT anset hævningerne i år 2012 og 2013 på henholdsvis 55.356 kr. og 167.124 kr. på mellemregningskontoen for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A, som er aktieindkomst, jævnfør personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

...

Vedr. rentebeløbet 20.228 kr. for 2013:

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Det er korrekt at hovedreglen er at aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.

Vi kan umiddelbart ikke konstatere at der har været tilskrevet renter for indkomstårende 2011 og 2012. Vi har derfor vurderet, at ikke anses at være indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet. Derfor må renterne for 2013 vil derfor være at betragtes som et nyt skattepligtigt aktionærlån.

Afslutningsvis skal det endvidere bemærkes, at SKAT kun har taget skatteretligt stilling til aktionærlånet. Den selskabsretlige håndtering af aktionærlån henhører under Erhvervsstyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes af et aktionærlån på 20.537 kr. vedrørende perioden 14. august til 29. oktober 2012. Klageren skal ikke beskattes i indkomståret 2013.

Repræsentanten har anført følgende:

”Klagen påbegyndes med noget historik, idet det Indledningsvis pointeres, at [person1] temmelig uforvarende er blevet "udstyret" med et ulovlige mellemværende, som rækker tilbage til selskabets stiftelse.

[person1] skulle via sit holdingselskab overtage 50 % af en kapitalinteresse for en pris af kr. 650.000.

Etableringen af [virksomhed1] ApS skete på en uhensigtsmæssig måde, hvori der indgik flere fejl og udeladelser.

Selskabet stiftedes med en nominel kapital på kr. 125.000 til kurs 520, således at anpartshaver [person1] skal indbetale fulde kr. 650.000, som selskabet skal anvende til køb af andelen af kapitalinteressen.

Lånet til køb af andelen af kapitalinteressen, kr. 525.000, oprettes af banken i [virksomhed1] ApS' navn - dette er principielt rigtigt, men ikke anvendeligt i nærværende konstellation, hvor det er anpartshaver [person1], som skal komme med alle pengene.

Der er sket følgende fejl:

Selskabet stiftes med en egenkapital på kr. 650.000

Banken opretter lånet i selskabets navn

Revisor (undertegnede) bliver først da 1. årsregnskab skal udarbejdes 1 år senere opmærksom på den meget uhensigtsmæssige stiftelse.

Forholdet kunne da løses ved, at [person1] overdrager andelene i kapitalinteressen til et nystiftet selskab, som er oprettet korrekt og hensigtsmæssigt, og likviderer det gamle.

Imidlertid har kapitalinteressen i sit 1. regnskabsår et overskud før skat på ca. 1.500 tkr., hvorfor der skattemæssigt vil blive statueret en goodwillværdi på formentlig mindst 5 mio. kr., hvoraf halvdelen falder på de anparter, som ejes af [virksomhed1] ApS. Dette vil ved likvidation medføre en skat hos [person1] på mindst 1.250 tkr., hvorfor denne model ikke er brugbar.

I stedet opretholdes det eksisterende selskab, og [person1] forsøger at arbejde sig ud af låneforholdet med selskabet ved udlodning af udbytte, hvor nettoudbyttet efter skat går til modregning. Afviklingen vanskeliggøres af 3 forhold:

Kapitalinteressens indtjening er reduceret i forhold til 1. driftsår

I henhold til aftale med medanpartshaver i kapitalinteresse anskaffes yderligere anparter

I henhold til aftale med en ny anpartshaver i kapitalinteressen sælges anparter på kredit, hvor betalingen afhænger af kapitalinteressens evne til at udlodde udbytte

Den fornødne likviditet til at bringe mellemværendet ud af verden med den ønskede hastighed har ikke været tilstede, hvorfor forholdet har trukket ud. Det må naturligvis erkendes, at [person1] hen over tiden har overført beløb til sig selv fra selskabets konto, men dette forhold skal ikke skygge for den overordnede hensigt - at få mellemværendet ud af verden.

Den gennemførte acontoudlodning fra [virksomhed1] den 1. november 2012 har haft til hensigt- under hensyntagen til de likviditetsmæssige muligheder - at imødegå den skærpede beskatning i ligningslovens § 16 E, som indførtes med virkning fra 14. august 2012, idet det kunne imødeses, at [person1] fortsat ville hæve beløb i selskabet. Herved ville han have et tilgodehavende at modregne hævninger i.

Efter min opfattelse er det således ikke rimeligt, at SKAT lægger sig fast på den holdning, at der er tale om en fortsættelse af et eksisterende mellemværende og begrunder det med, at der ikke er foretaget en bogholderimæssig opdeling mellem et gammelt og et nyt forhold. Sagen er jo blot, at der ikke er en formel bogføring i selskabet, idet posteringerne tages ud fra et bankkontoudtog.

På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at der alene bør ske baskatning af [person1] af de kr. 20.537, som han har hævet i perioden mellem 14. august og 29. oktober 2012.

SKAT giver ikke fradrag for rente af mellemværendet for 2013, kr. 20.228, men beskatter beløbet som et nyt skattepligtigt aktionærlån, idet der ikke konstateres rentetilskrivning for 2011 og 2012.

Dette er korrekt - og må bero på en fejl, men mellemværendet er forrentet og renterne er tilskrevet lånet, hvorfor der kan rejses tvivl om SKATs behandling af beløbet.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”...

• Vedr. revisor bemærkning til at [person1] er uforvarende er blevet udstyret med et ulovligt mellemværende, som rækker tilbage til selskabets stiftelse:

Selskabet blev stiftet den 6. januar 2006 og udvikling af lånet har set således ud:

2006 0

2007 460.575

2008 154.622

2009 359.557

2010 424.608

2011 506.048

2012 364.000

2013 396.039

Det må umiddelbart konstateres at størsteparten af det oprindelig lån er indfriet i 2007 og siden har der hovedsagligt været en løbende forøgelse af lånet. Vi vil ikke tillægge det historiske nogen skattemæssigt relevans for vurdering. Vi mener at der hele tiden har været et ulovligt aktionærlån. Jf. endvidere revisor supplerende oplysninger i årsrapporterne for alle årene.

• Vedr. revisors bemærkninger til at det ikke er rimeligt at SKAT lægger sig fast på den holdning, at der er tale om en fortsættelse af et eksistere mellemværende:

Den 22. juni 2015 fremsendte revisor en oversigt over mellemregningen, der ej var opdelt i 2 lån se vedlagte bilag

Først efter vores forslag af 29. juni.2015 fremsendte revisor pr. mail den 10. august 2015 en ny oversigt over mellemregningen, hvor mellemregningen nu pludselig var opdelt i 2 lån se vedlagte bilag.

Vi er ikke af den opfattelse, at der er fortaget adskillelse af lånene. Det er ikke muligt med tilbagevirkende kraft at adskille lånene jf. det fremsendte regneark af 10. august 2015. Lånet posteres også samlet i årsrapporten, lånet er ikke opdelt i et tilgodehavende og en gæld, som dette rettelig ville have været hvis man havde opdelt "lånet" i to adskilte mellemværender.

Der henvises endvidere til Den juridiske Vejledning C.B.3.5.3.3, hvoraf det fremgår af afsnittet

"Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionær lån hos selskabet" følgende:

"Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring."

• Vedr. revisors bemærkning om at det er korrekt at der ikke er beregnet rente for 2011 og 2012, men at det må beror på en fejl og revisor vil derfor ikke godkende at renten for 2013 skal betragtes som en hævning:

Det er korrekt at hovedreglen er at aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån/hævning, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån/hævninger

Men der har ikke været tilskrevet renter for indkomstårende 2011 og 2012 om det er en fejl kan vi ikke vurdere, men kun konstatere at dette ikke er sket. Vi har derfor vurderet, at ikke anses at være indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet. Derfor må renterne for 2013 vil derfor være at betragtes som et nyt skattepligtigt aktionær lån/hævning.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012

Der fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, ”Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet”:

”Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi...”

Derudover fremgår der følgende af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, ” Rentetilskrivning til et gammelt aktionærlån”:

”Aktionærlån ydet før den 14. august 2012 er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 22 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der allerede inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er omfattet af ligningslovens § 16 E.”

Det fremgår af et ministersvar, at der ikke er tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslaget (L199A, Folketinget 2011-12).

”Sædvanlige vilkår” efter SKATs opfattelse skal forstås således, at hvis hovedkationæren ikke betaler de tilskrevne renter inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningen vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, jf. SKM2017.402.SKAT.

Selskabets bogholderi består af et bankkontoudtog. Posteringerne er opsummeret ved udarbejdelse af klagerens selskabs årsrapport. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2012 og 2013, at selskabet havde et tilgodehavende hos klageren i 2012 og 2013. Derfor anses selskabets tilgodehavende hos klageren for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, uanset at der ikke forekommer at være bogført en mellemregning.

I den indsendte opgørelse af 22. juni 2015 af mellemregningen for 2012 og 2013 mellem klageren og hans selskab er mellemværendet behandlet som ét låneforhold. Selskabet har haft et tilgodehavende hos klageren i hele perioden. Klageren skal derfor beskattes af bruttohævningerne, jf. ligningslovens § 16 E.

I opgørelsen af mellemregningen er der tilskrevet renter med 20.228 kr. den 21. december 2013. Det bemærkes, at den tilskrevne rente med 20.228 kr. ikke er ændret i revisors opgørelse af 10. august 2015, hvor mellemværendet er opdelt i før og efter august 2012. Det kan ikke på det foreliggende grundlag fastslås, at renterne er betalt af klageren inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013. Der anses derfor at være tale om et nyt aktionærlån for så vidt angår de tilskrevne renter i 2013 med 20.228 kr., jf. SKM2017.402.SKAT. Det bemærkes, at der ikke er tilskrevet renter i tidligere indkomstår, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Da klageren ikke har modtaget løn fra selskabet, anses klageren for skattepligtig som udbytte af hævninger med 55.356 kr. i 2012 og af hævninger og tilskrevne renter med i alt 167.124 kr. i 2013, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.