Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 91.146 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 192.250 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 63.027 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. januar 1978. Virksomheden branchekode er 031100 ”Havfiskeri”. Til og med 2001 var virksomheden klagerens hovedbeskæftigelse. Fra 2002 til 2005 blev virksomheden drevet samtidig med, at klageren havde lønmodtagerjob. Fra 2006 bliver virksomheden drevet primært som bibeskæftigelse, og lønmodtagerjob er blevet hovedindtægtskilde.

SKAT har opstillet resultat af virksomheden før renter siden 2005 som følger:

2005

+4.637 kr.

2006

+35.320 kr.

2007

-157.839 kr.

2008

-51.831 kr.

2009

-36.645 kr.

2010

-46.733 kr.

2011

-76.042 kr.

2012

-91.146 kr.

2013

-192.250 kr.

2014

-63.027 kr.

For perioden mellem 2008 og 2014 har SKAT opstillet følgende omsætning og indtjeningsbidrag/resultat før afskrivninger:

Omsætning

Indtjeningsbidrag

2008

253.050 kr.

-50.582 kr.

2009

151.598 kr.

-35.307 kr.

2010

64.515 kr.

-27.660 kr.

2011

101.793 kr.

-38.841 kr.

2012

129.846 kr.

-150.170 kr.

2013

104.336 kr.

-172.326 kr.

2014

54.843 kr.

-47.310 kr.

For indkomståret 2015 er resultatet ifølge regnskabet -1.092 kr. før renter. Omsætningen udgjorde 24.796 kr. og indtjeningsbidrag 1.850 kr. Virksomhedens renteudgifter udgjorde 24.965 kr.

Vareforbrug har ifølge regnskaberne udgjort:

2008

64.417

2009

43.893

2010

30.588

2011

38.883

2012

173.434

Heraf udgift til vedligeholdelse af båd og motor 32.371 kr. med moms og 138.524 kr. uden moms

2013

173.842

Heraf udgift til vedligeholdelse af båd og motor 13.193 kr. med moms og 153.512 kr. uden moms

2014

17.975

2015

5.547

Der har været afholdt andre eksterne omkostninger for indkomstårene 2008 til 2011 som følger:

Indkomstår

2008

2009

2010

2011

Gager

134.180

37.693

9.501

0

Øvrige personaleomkostninger

18.643

17.778

7.889

7.152

Salgsfremmende omkostninger

1.200

200

400

0

Autodrift

45.520

45.011

32.011

41.926

Andre driftsmidler omkostninger

7.196

3.633

2.673

17.405

Lokaleomkostninger

3.761

13.899

10.045

13.001

Administrationsomkostninger

28.714

24.785

18.071

22.266

I alt

239.414

142.999

61.588

101.751

Klageren har ikke i årene fra 2012 til 2015 hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har ved siden af haft lønmodtagerjob og har hvert år tjent mellem 320.000 kr. og 370.000 kr. brutto.

For indkomstårene 2012 til 2015 har der været afholdt andre eksterne omkostninger som følger:

Indkomstår

2012

2013

2014

2015

Gager

Øvrige personaleomkostninger

0

2.400

0

Salgsfremmende omkostninger

605

800

800

0

Autodrift

53.911

67.219

48.782

0

Andre driftsmidler omkostninger

26.047

8.620

3.956

2.400

Lokaleomkostninger

1.029

8.620

6.791

859

Administrationsomkostninger

24.990

2.033

23.849

14.139

I alt

106.582

21.749

84.179

17.398

Der har ikke været udarbejdet budgetter.

Ifølge SKATs afgørelse har klageren oplyst følgende om den vedtagne ålehandlingsplan og hans ekstraordinære udgifter til renovering af båden, der sank:

”[person1] er uden egen skyld i, at han ikke længere kan fiske, så han kan leve af det. Der henvises til den lovgivningsbestemte ålehandlingsplan, som er beskrevet nedennævnt:

Ålehandlingsplan: Planen er i værksat for at hjælpe bestanden af europæisk ål op til tidligere tiders niveau. Alle EU lande omkring Østersøen skal medvirke til dette.

Fiskerne skal igennem reducering af fiskeriet sørge for, at 50 % af de kønsmodne ål (blanke ål) får mulighed for at komme til Sargassohavet for at yngle.

Ligeledes er der restriktioner for, hvor meget åleyngel, der må tages op af vandet ved Frankrig og Portugals kyster (ynglen bruges til opdræt og sågar før i tiden til at gøde marker med).

Danmark er foregangsland og så vidt vides de eneste, der har meldt ordentligt tilbage til EU vedrørende effekten af ålehandlingsplanen.

Ålenes cyklus er ca. 14 år. Til sammenligning er torskenes cyklus 2 år.

Fra de ses første gang som glasål 6-10 mm og til at de har vokset sig store som gule ål, bliver de dernæst blanke (kønsmodne) 12 til 14 år gamle. Så tager de vandringen til Sargassohavet og yngler på 5000 – 6000 meters dybde.

De ål der kommer tilbage (rekrutteringen) er faldet rigtig meget. Årsagen er måske ændring af Golfstrømmen eller forurening, og andre ukendte faktorer. (rekrutteringen er faldet 80-90 %)

Mange danske bundgangsfiskere har måttet sige farvel til deres levevej som blankålsfiskere, for at opnå de resultater, som EU har påbudt. Dette har bevirket, at bundgarn, pæle, havnehuse og alt redskab, der hører til bundgarnsfiskeri, er blevet usælgeligt.

Man forventer efter 8-10 år at kunne se øget rekruttering af glasål.

Det er således lovbestemt, at [person1] ikke må fiske mere end han gør (uden egen skyld og indflydelse) og han er også uden for indflydelse på, at det tager så lang tid før ålehandlingsplanen virker.

Derudover har han været meget uheldig med ekstraordinære udgifter, da hans båd sank og senere skulle renoveres, hvor forsikringsselskabet ikke ville dække samtlige omkostninger.

Store udgifter 2013:

Bilag 58: klargøring af varebil til syn 27.635,00

Bundgarnsjolle [x1] sank.

Forsikring til udbetaling 85.907,00

[virksomhed2] 40.000,00

[virksomhed2] 25.000,00

[virksomhed2] 68.289,00

[virksomhed3] 94.762,00

[virksomhed4] 9.000,00

Egenbetalingen blev 151.143

[person1] forventer at drive sit erhverv med overskud, når han igen får mulighed for at fiske ål i fuldt omfang.”

Klagerens kutter blev først endelig godkendt i oktober 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 91.146 kr., 192.250 kr. og 63.027 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Det er fortsat SKATs vurdering, at virksomheden efter praksis ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand under hensyn til antallet af år med underskud efter at virksomheden er ophørt som hovederhverv i 2001. Under hensyn til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 ændres indkomsten for årene 2012-2014.

SKAT anerkender, at virksomheden er underlagt restriktioner vedrørende fangst. Sådanne restriktion anser SKAT for afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt en virksomhed selv kan vurdere, om der fortsat er rentabilitet i at fortsætte. Både med hensyn til arbejdstiden, som ikke er uvæsentligt, og de opnåede negative indtjeningsbidrag samt udgift til bl.a. autodrift og administrationsomkostninger på 72.-90.000 kr. årligt for 2012-2013.

På trods af de givne forhold, vælges alligevel at fortsætte med virksomheden, hvilket du selv har haft indflydelse på, og har valgt, på trods, at du ikke kan leve af det, som revisor anfører i brev af 25. august 2015, eller at der i øvrigt er rentabilitet. Dette underbygger, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, når der fortsættes trods manglende rentabilitet.

Selv om der har været ekstraordinære udgifter i 2013 med en skade, hvor egenbetaling var kr. 151.143, ville der have været underskud. Dette begrunder derfor ikke, at der kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Di forhold anses ikke at skulle vurderes anderledes end det praksis, der er henvist til nedenstående.

Som følge heraf fastholdes nedenstående:

Virksomheden har ikke udvist rentabilitet siden 2007.

Der har således ikke været en rimelig honorering af arbejdsindsatsen som er oplyst til ca. 20 timer om ugen, eller forrentning af den investerede kapital og akkumulerede underskud.

Underskud kan ikke alene tilskrives ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter, da der også ville være tale om manglende rentabilitet selv om de havde været væsentlige mindre.

Det har kun været muligt at videreføre virksomheden, da der har været anden indtægt til dækning af underskud og privatforbrug.

At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdom af 16. oktober 2013 (SKM2013.745).

Af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2012 (Afgørelsesdatabasen journalnr. 11-026640) fremgår, at en bierhvervsfisker som i 2007 solgte sit FKA fartøj og erhvervede i 2008 et MAF fartøj, fik af Landsskatteretten godkendt fradrag for de første 3 år grundet en svag positiv driftsmæssig udvikling. Landsskatteretten oplyste, at såfremt der ikke ville være overskud efterfølgende ville virksomheden ikke kunne anses erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Som følge af ovenstående kan der ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6 a for underskud for 2012 med kr. 91.146, kr. 192.250 for 2013 og kr. 63.027 kr. for 2014.

Da virksomheden ikke anses for værende erhvervsmæssig i skattemæssig forstand kan virksomhedsskatteordningen ikke anvendes jf. virksomhedsskattelovens § 1, og renteudgifter overføres til fradrag i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 91.146 kr., 192.250 kr. og 63.027 kr. for indkomstårene 2012-2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Baggrund

[person1] har hele sit liv arbejdet som fisker og er registeret som erhvervsfisker, herunder er der tilknyttet en torskekvote til hans båd [x1].

Den 30. august 2012 sank [person1]s bundgarnsjolle [x1], hvorfor det ikke længere var muligt at fiske den tildelte torskekvote på 2 tons, herunder fangst af ål med bundgarn. Reparationen af bundgarnsjollen [x1], har nu stået på i 3 år og den 20. oktober 2015 blev båden endelige godkendt sødygtig ved en såkaldt "stabilitetsundersøgelse".

[person1] har således været nødsaget til at omlægge hans fiskeri fra blandet fangst (bundgarn/kyst) til udelukkende kystfiskeri i 2012, herunder har det ikke været muligt at udnyttet den tildelte torskekvote, som var knyttet til båden [x1], da denne ikke har været sødygtig siden den sank i 2012.

En anden af de negative påvirkninger er overfiskeri. I 2007 blev der i EU, af det Europæiske Råd, vedtaget en genopretningsplan for den europæiske ål.

Genopretningsplanen indebærer bl.a., at hvert enkelt medlemsland skal lave en forvaltningsplan for ål. Et af målene for forvaltningsplanen er, at 40 % af en årgang af blankål frit skal kunne forlade vores ferske vande og begive sig på gydevandring til Sargassohavet, som er det eneste sted i verden, ålen gyder. De 40 % skal beregnes i forhold til den oprindelige bestandsstørrelse, dvs. før tilbagegangen begyndte.

Alle erhvervsfiskere som i 2007 fiskede ål, har som følge af "genopretningsplanen" fået tildelt en personlig licens til at fange ål. Holder en erhvervsfisker op med at fiske, kan licensen ikke overdrages til andre fiskere, og nye licenser oprettes ikke.

Som kystfisker har [person1] været meget afhængig af, at den såkaldte "ålehandlingsplan" skulle virke, hvilket den endnu ikke har gjort. Endvidere kan man ikke afgive sin personlige licens for en årrække for at få den tilbage igen, når "ålehandlingsplanen" endelig skulle virke, idet der ikke oprettes nye licenser til erhvervsfiskere. Endvidere har den kyststrækning, hvor [person1] tidligere har haft sit fiskeri med ålekastruserne, 3 km fra hjemmet, været stærkt plaget af sæler, hvilket har gjort, at [person1] har været nødsaget til at flytte hans ålekastrusere 30 km væk, hvilket igen har medført yderligere omkostninger til kørsel. Sidst og ikke mindst har [person1] selv været nødsaget til at afholde udgifter til istandsættelsen af [x1], da hans forsikringsselskab ikke dækkede alle udgifterne til istandsættelsen.

[person1] er registeret som erhvervsfisker og har tilladelse til at fiske med 210 sæt ålekasteruser, hvilket han udnytter fuldt ud. Havde han kunnet sætte 1.000 sæt ålekasteruser op, havde han gjort det. Han udnytter således den tildelte kvote 100 % i hans erhverv som fisker.

Påstand

Det er vores påstand, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder at underskuddet er forbigående indtil "ålhandlingsplanen" virker. Endvidere er det vores påstand, at [person1] har været nødsaget til at omlægge sit fiskeri fra blandet fangst til udelukkende kystfiskeri, pga. hans bundgarnsjolle sank i 2012, hvorfor der jf. praksis gives en vis periode på ca. 3-4 år til vurdering af, om virksomheden kan give overskud.

Begrundelse

[person1] havde indtil 2007 en årlig omsætning på 500.000 kr. som fisker. I 2007 vedtager EU den såkaldte genopretningsplan for europæiske ål, hvorfor der bliver indført fangstbegrænsninger af ål i de danske farvande. I 2012 synker [person1] bundgarnsjolle [x1], hvorfor [person1] er tvunget til at omlægge til 100 % kystfiskeri, med to mindre joller. [person1] har som erhvervsfisker tilladelse til at fiske med 210 sæt ålekastruser, hvilket han har udnyttet 100 %. Intensitetskravet er således opfyldt. Vedrørende rentabiliteten, har virksomheden indtil 2007, hvor genopretningsplanen for europæiske ål blev vedtaget, givet overskud. [person1] bliver i 2012 tvunget til at omlægge sit fiskeri fra blandet fiskeri (bundgarn/kyst) til udelukkende kystfiskeri, da hans bundgarnsjolle [x1] synker i [by1] havn. Endvidere har [person1] været hårdt ramt af udgifter til istandsættelse af [x1] og flytning af fiskeområde pga. sæler efter overgang til 100 % kystfiskeri.

SKAT har i deres afgørelse været så venlig at henvise til en afgørelse fra Landsskatteretten (Journalnr. 11-02640), hvor Landsskatteretten fandt, at en fisker som havde omlagt sit fiskeri, skulle måles fra tidspunktet for omlægningsåret.

Landskatterettens bemærkninger og begrundelse:

"Vurdering af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet skal herefter tage udgangspunkt i 2008. I overensstemmelse med praksis gives der virksomheden en periode af en vis længde, inden for hvilken virksomheden som udgangspunkt skal opnå overskud for at kunne blive anset som erhvervsmæssig i skatteretlig forstand".

[person1] blev tvunget til at omlægge fra blandet fiskeri (bundgarn/kyst) til 100 % kyst, da hans båd [x1] sank i 2012. Det vil således jf. ovenstående afgørelse først efter 2015 skulle vurderes, om virksomheden vil kunne give et overskud.

Afslutningsvis skal vi henvise til seneste afgørelse fra Landsskatteretten (Journalnr. 130001780), Hvor Landsskatteretten fandt, at man ikke bare kunne lukke en frugtplantagen ned nogle år, og startes op igen pga. nogle dårlige år. [person1] kan ikke nedlægge sin virksomhed og starte op igen når "ålhandlingsplanen" virker, idet holder en erhvervsfisker op med at fiske, kan licensen til ålefangst ikke overdrages til andre fiskere, og nye licenser udstedes ikke længere.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende supplerende bemærkninger i forbindelse med indsendelse af til regnskab for 2015:

”(...)

Regnskabet for indkomståret 2015 er vedlagt, som det fremgår af regnskabet har [person1], valgt at minimerer sine erhvervsmæssige udgifter, hvilket desværre har påvirket omsætningen. Grunden til dette er at han ikke vil risikerer en yderligere skattegæld, såfremt hans erhverv som fikser ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Det er kun erhvervsfisker som har en personlige licens til at fange ål som må sælge ål jf. nedestående.

Lystfisker, må fange ål hele året. Dog er deres fangstmetode begrænset til stang

med snøre og krog.

Fritidsfisker ferskvand med ruse må kun fiske ål fra 1. august - 15. oktober, dog højst 3 garn.
Fritidsfisker saltvand med ruse må kun fiske ål fra 1. august - 9. maj, dog må garn ikke anvendes.
Bredejere, må kun fange ål i perioden 1. august - 15. oktober.
Erhvervsfisker må viske hele året såfremt fiskeren har gyldig ålelicens.
Erhvervsfisker uden ålelicens har samme regler som fritidsfisker
Erhvervsfiskere uden gyldig ålelicens må ikke omsætte ål.

Det er således ikke muligt at omsætte ål, med mindre man har en gyldig licens og en sådan licens udstedes ikke længere af fiskeridirektoratet.”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen har anset at der foreligger ekstraordinære omstændigheder i form af, at [person1] båd sank i 2012, hvilket førte til en omlægning af driften. Båden blev først sejlklar ultimo 2015, hvilket har bevirket at regnskabet for indkomståret 2015 også har været påvirket af de ekstraordinære omstændigheder. Det endelige regnskab for indkomståret 2016 er pt. ikke færdiggjort, men omsætningen har været væsentlig større end 2015. Det endelige regnskab for indkomståret 2016 vil blive fremsendt til Skatteankestyrelsen når dette foreligger.”

På retsmødet blev regnskabet for indkomståret 2016 fremlagt. SKAT er som følge heraf anmodet om en udtalelse hertil:

”Af regnskabet for 2016 fremgår, at der er et overskud før renter på 26.161 kr. og efter renter er der et underskud på 14.386 kr.

Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, skal der være tale om rentabel drift. Ved rentabel drift forstås, at der er overskud på den primære drift, hvor der er plads til en rimelig aflønning af arbejdsindsatsen efter forrentning af den investerede kapital inkl. akkumulerede underskud. Det kan ses, at virksomhedens renteudgifter har været stigende i 2016.

Der ses ikke at være plads til en honorering af arbejdsindsatsen når der tages hensyn til fradrag for forrentning af den investerede kapital og akkumulerede underskud. Der henvises til de tidligere op­ lysninger omkring arbejdsindsatsen, som er oplyst til ca. 20 timer om ugen i sæsonen. At der er et mindre overskud anses ikke at begrunde, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Efter en konkret vurdering for de aktuelle år 2012-2014, anses der ikke at have været tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der henses bl.a. henset til størrelsen af udgifter til transport der gør, at med det aktivitetsniveau der har været, ville der ikke være udsigt til rentabilitet.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal som udgangspunkt bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

To retsmedlemmer, herunder formanden, finder, at der må anses at foreligge ekstraordinære omstændigheder i form af, at klagerens båd sank i 2012, hvilket førte til en omlægning af driften. Der var kun tale om en midlertidig driftsomlægning, indtil båden var sejlklar igen. Derfor kan virksomheden ikke anses at være i en start-/indkøringsfase i de påklagede år 2012-2014. Rentabiliteten bør dog bedømmes ud fra, at der ses bort fra de ekstraordinære omstændigheder, og det må derfor skønnes, hvordan virksomhedens økonomi kunne have udviklet sig, hvis båden ikke var sunket.

I indkomstårene 2005 til 2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. Resultatet i indkomståret 2015 er opgjort til 0.

På det foreliggende grundlag var der ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og til forrentning af den investerede kapital, heller ikke selvom båden ikke var sunket i 2012. Der er henset til, at det forbedrede resultat i indkomståret 2015 skyldes, at blandt andet biludgifter for dette indkomstår er holdt helt uden for regnskabet. Heller ikke i indkomståret 2016 giver resultatet plads til honorering af arbejdsindsatsen.

Disse to retsmedlemmer finder derfor, at klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Et retsmedlem finder, at klageren efter en konkret vurdering må anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i de omhandlede indkomstår, idet klageren havde udøvet virksomhed med fiskeri i en meget lang periode inden disse indkomstår, og at der i disse år forelå særlige forhold i forbindelse med, at en kutter sank i 2012, og der efterfølgende var tale om en langvarig forsikringsmæssig behandling af skaden.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.