Kendelse af 19-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 2001 under branchekoden ”524875 Blomsterforretninger”.

Klageren har tidligere oplyst til SKAT, at driften af virksomheden blev omlagt til planteskole i 2010.

Virksomheden drives fra adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også har sin private bolig. Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom.

Ifølge BBR var der tre bygninger på ejendommen. Hovedbygningen med et beboelsesareal på 149 m², samt to tilhørende bygninger på henholdsvis 90 m² og 145 m², svarende til i alt 384 m².

Grundens areal udgør ifølge BBR 6.819 m².

Klageren har forklaret, at virksomheden drives fra den tilhørende bygning på 145 m², og har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en plantegning hvoraf det fremgår, at rumfordelingen består af lager/værksted, butik, disp. rum, bad, køkken, lager, lager/disp. rum, kaffestue samt gang og entre. Klageren har desuden fremlagt billeder af de forskellige rum samt af udendørs arealerne.

Klagerens repræsentant har fremlagt lokalplan [...] fra [by2] Kommune, hvoraf det fremgår, at området ved klagerens ejendom blev udlagt til erhvervsområde fra 2008.

Repræsentanten anmodede i oktober 2015 SKATs ejendomsvurdering om en ændret vurdering af klagerens ejendom.

Resultater

Ifølge de fremlagte regnskaber havde virksomheden følgende resultater i de påklagede indkomstår:

Afskrivninger

Virksomheden blev i de påklagede indkomstår drevet fra adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også havde sin private bolig.

Klageren har ifølge virksomhedens regnskaber afskrevet med 4 % på bygningerne opgjort til 28.191,577 kr. for hvert af indkomstårene 2012 og 2013 samt til 29.003,03 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har ikke godkendt afskrivningerne, da klagerens ejendom var vurderet som beboelsesejendom.

Udgifter til vedligehold/reparationer

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre faste udgifter på i alt 24.644,80 kr. SKAT har skønsmæssigt anset 5.000 kr. heraf for at vedrører ejendommen, og har ikke godkendt fradrag herfor, da den var vurderet som beboelsesejendom.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt virksomhedens kassebog, hvori de forskellige udgiftsposter er specificeret. Af specifikationerne fremgår det, at der i alt er afholdt udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre faste udgifter på 22.874,17 kr.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre faste udgifter på i alt 45.026,40 kr. SKAT har skønsmæssigt anset 8.000 kr. heraf for at vedrøre ejendommen, og har ikke godkendt fradrag herfor, da ejendommen var vurderet som beboelsesejendom.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt virksomhedens kassebog, hvori de forskellige udgiftsposter er specificeret. Af specifikationerne fremgår det, at der i alt er afholdt udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre faste udgifter på 57.131,85 kr.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre faste udgifter på i alt 54.728,00 kr. SKAT har skønsmæssigt anset 26.732 kr. heraf for at vedrøre ejendommen, og har ikke godkendt fradrag herfor, da ejendommen var vurderet som beboelsesejendom.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt virksomhedens kassebog, hvori de forskellige udgiftsposter er specificeret. Af specifikationerne fremgår det, at der i alt er afholdt udgifter til vedligeholdelse, diverse anskaffelser og andre fasteudgifter på i alt 73.014,99.

Udgifter til varme

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til varme på i alt 15.755,20 kr.

Af regnskabet fremgår det, at der er reguleret for en privat andel af de samlede lokaleomkostninger på i alt 21.338 kr. Det fremgår ikke specifikt, hvor stor en andel, der er anset for privat for så vidt angår varmeudgifterne.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at der ifølge SKATs opfattelse er reguleret for 45 % til privat for så vidt angår varmeudgifterne. Imidlertid har SKAT vurderet, at den private andel af varmeudgifterne udgør 60 % og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 2.364 kr. vedrørende yderligere privat andel af udgifterne.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2014 fratrukket udgifter til varme på i alt 28.370,00 kr.

Af regnskabet fremgår det, at der er reguleret for en privat andel af de samlede lokaleomkostninger på i alt 22.777 kr. Det fremgår ikke specifikt, hvor stor en andel, der er anset for privat for så vidt angår varmeudgifterne.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at der ifølge SKATs opfattelse er reguleret for 45 % til privat for så vidt angår varmeudgifterne. Imidlertid har SKAT vurderet, at den private andel af varmeudgifterne udgør 60 % og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 4.255 kr. vedr. yderligere privat andel af udgifterne.

Der er ifølge det oplyste ikke opsat individuelle målere på henholdsvis den private og den erhvervsmæssige del af ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende ikke godkendte afskrivninger på bygninger i 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 28.191 kr., 28.191 kr. og 29.003 kr.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til reparation i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 5.000 kr., 8.000 kr. og 26.732 kr.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til varme i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 2.364 kr. og 4.255 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 15 J kan der kun fratrækkes renteudgifter på enfamilieshuse. Din indkomst vil derfor blive forhøjet med følgende beløb:

Hvis den erhvervsmæssige anvendelse på en ejendom er væsentlig, foretages en fordeling af ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5. I det tilfælde kan der foretages fradrag for de driftsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige del.

Du foretager afskrivninger på driftsbygningerne på ejendommen [adresse1]. Ifølge afskrivningslovens § 14, stk. 2 kan der ikke afskrives på bygninger, der er vurderet som beboelsesejendomme.

Herudover fremgår det direkte af ordlyden i ligningslovens § 15 J, at der ikke kan afskrives på ejendomme, de er anført i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9. Din indkomst forhøjes derfor med følgende nægtede afskrivninger:

Specifikationer:

Indkomståret 2012:

Vedligeholdelse + div anskaf + andre faste:

Den sendte specifikation er gennemgået, SKAT finder ikke denne stemmer helt med det fratrukne beløb.

Posten indeholder udgifter til [virksomhed2], [virksomhed3], Fejemaskine, [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9].

På den baggrund anses 5.000 kr. heraf skønsmæssigt at vedrører reparationer.

Forhøjelse +5.000

Forsikringer:

1/2 delen er anses for private, det vurderes at private forsikringer og ejendomsforsikringer kan indeholdes i den private andel., men der skal fremover foretages en vurdering af om den enkelte udgift, er privat eller erhvervsmæssig.

Varme, el og vand for indkomståret 2012 vurderes fradraget ok, under hensyn til udgiftens størrelse.

Ejendomsskatten godkendes med 50 % fradrag.

Afskrivning på bygninger kan ikke godkendes, idet ejendommen er en LL § 15 J ejendom.

Forhøjelse +28.191

Indkomståret 2013:

Vedligeholdelse + div anskaf + andre faste:

Den sendte specifikation er gennemgået, SKAT finder ikke denne stemmer helt med det fratrukne beløb.

Posten indeholder udgifter til [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed8], [virksomhed9]. Når ses bort fra [virksomhed10], [virksomhed2], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], ny comp., [virksomhed15], Sundhedsforsikring, Miljøtillæg, [virksomhed16] og [virksomhed17], er der 12.686 kr. tilbage. Heraf skønnes 8.000 kr. ekskl. moms, at være reparation og vedligeholdelse.

På den baggrund anses 8.000 kr. heraf skønsmæssigt at vedrører reparationer.

Forhøjelse +8.000

Forsikringer:

1/2 delen er anses for privat, det vurderes at private forsikringer og ejendomsforsikringer kan indeholdes i den private andel., men der skal fremover foretages en vurdering af om den enkelte udgift, er privat eller erhvervsmæssig.

Varme:

I 2013 vurderes den private andel af varme, at udgøre 60 %. På baggrund af at stuehuset er 149 kvm og butikken er 145 kvm, hertil kommer, at der ikke vurderes at være samme varmebehov i butikken. Det bemærkes, at fordelingen fremover skal foretages ud fra faktisk forbrug og faktiske udgifter.

Indkomsten forhøjes med (60-45) % af 15.755 kr. +2.364

El og vand for indkomståret 2013 vurderes fradraget ok, under hensyn til udgiftens størrelse.

Ejendomsskatten godkendes med 50 % fradrag.

Afskrivning på bygninger kan ikke godkendes, idet ejendommen er en LL§ 15 J ejendom.

Forhøjelse +28.191

Indkomståret 2014:

Vedligeholdelse + div anskaf + andre faste:

Den sendte specifikation er gennemgået, SKAT finder ikke denne stemmer helt med fratrukne beløb.

Posten indeholder udgifter til [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed8], [virksomhed9], Klinket, Gulv murer, [...]. Klinker, gulv, [virksomhed3] giver sammenlagt 32.415 kr. hertil lægges skønsmæssigt 1.000 for småposter. Heraf anses 26.732 kr. ekskl. moms, at være reparation og vedligeholdelse.

På den baggrund anses 23.732 kr. heraf skønsmæssigt at være reparationer.

Forhøjelse + 26.732.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes afskrivninger på bygninger i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 28.191 kr., 28.191 kr. og 29.003 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsat påstand om, at der godkendes yderligere fradrag for udgifter til vedligehold i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 på henholdsvis 5.000 kr., 8.000 kr. og 26.732 kr.

Klagerens repræsentant har endelig fremsat påstand om, at der godkendes yderligere fradrag for udgifter til varme i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 2.364 kr. og 4.255 kr.

Som begrundelse for påstandene har repræsentanten anført følgende:

”...

Umiddelbart efter foretaget vurderingsændring, som anmodet den 6/10-2015 (kvitteringsmodtagelse 13/10-2015) anmodes Skatteankestyrelsen om at nedsætte de af SKAT foretagne indkomstændringer for 2012, 2013 og 2014 således:

Dog anerkendte ændringer grundet selvangivelses fejl vedr. moms

...”

Landsskatterettens afgørelse

Ejere af fast ejendom, der benytter ejendommen erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, kan som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække driftsudgifter (herunder vedligeholdelsesudgifter) i forbindelse med driften af virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, litra a og litra e.

Imidlertid følger det af ligningslovens § 15 J, at der kun kan fradrages prioritetsudgifter og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter på fast ejendom, der anvendes til bolig for ejeren.

Klageren havde i de påklagede indkomstår bolig på ejendommen, ligesom den var vurderet som beboelsesejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

Ejendommen var derfor som udgangspunkt omfattet af fradragsbegrænsningerne i ligningslovens § 15 J.

Afskrivninger

Landsskatteretten finder, at afskrivninger på de erhvervsmæssigt anvendte bygninger ikke er omfattet af ligningslovens § 15 J. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. juli 2016 offentliggjort i SKM2016.364.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at skattemæssige afskrivninger ikke var en del af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 15 J, og at der derfor kunne afskrives på den del af bygningerne, der blev anvendt erhvervsmæssigt, uanset ejendommens vurdering som beboelsesejendom.

Ifølge afskrivningslovens § 14, stk. 1-2, kan der afskrives på visse erhvervsmæssigt anvendte bygninger.

Det fremgår af afskrivningslovens § 19, stk. 1, at såfremt kun en del af en bygning anvendes til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

En del af bygningerne på ejendommen anvendes privat, og der er således alene ret til at afskrive på den del, der anvendes erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet det godkendes, at der kan foretages afskrivninger på de erhvervsmæssigt anvendte bygninger.

Landsskatteretten overlader opgørelsen af afskrivningerne til Skattestyrelsen, jf. § 12, stk. 4, i Landsskatterettens forretningsorden.

Udgifter, der vedrører ejendommen

Af vurderingslovens § 33, stk. 5, fremgår, at for ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Landsskatteretten bemærker, at der skal tages stilling til, om vurderingen af klagerens ejendom er åbenbart forkert, når der blandt andet henses til ejendommens faktiske benyttelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. januar 2017 offentliggjort i SKM2017.95.LSR hvor Landsskatteretten fandt, at den i vurderingsmæssig henseende anvendte benyttelseskode ikke kunne tillægges afgørende betydning, idet den måtte anses for åbenbart forkert.

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i så væsentligt et omfang, at der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at ca. 39 % af ejendommen anvendes til erhvervsmæssigt formål, og at der normalt foretages en fordeling af ejendomsværdien, når den erhvervsmæssige anvendelse er på 25 % eller derover. Der er desuden lagt vægt på, at ejendommen ifølge lokalplanen er beliggende i et erhvervsområde med pligt til at drive erhverv på ejendommen.

På blandet benyttede ejendomme, der både anvendes til ejerens private bolig og til erhverv i væsentlig grad, er fradragsbegrænsningerne i ligningslovens § 15 J kun gældende for så vidt angår den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren. På den del af ejendommen der anvendes til erhverv vil ejeren havde fradragsret for de driftsomkostninger, i henhold til skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, litra a, der kan henføres til denne del.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet der er fradragsret for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det omfang de knytter sig til den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen.

SKAT har skønsmæssigt anset henholdsvis 5.000 kr., 8.000 kr. og 26.732 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 for at vedrøre ejendommen. SKAT har ikke tidligere forholdt sig til, om en del af udgifterne vedrører den private del af ejendommen eller om en del af udgifterne eventuelt kan henføres til forbedringer, der ikke er fradragsberettigede driftsomkostninger.

Landsskatteretten overlader opgørelsen af de fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der knytter sig til den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen, til Skattestyrelsen, jf. § 12, stk. 4, i Landsskatterettens forretningsorden.

Varmeudgifter

SKAT har anset 60 % af de afholdte varmeudgifter for at vedrøre den private del af klagerens ejendom.

Der er ikke opsat individuelle målere på henholdsvis den private og erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen. Landsskatteretten finder herefter, at udgifterne til varme skal fordeles skønsmæssigt mellem privat og erhverv.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at fordelingen skønsmæssigt kan sættes til henholdsvis 60 % og 40 % til privat og erhverv i de påklagede indkomstår. Der er vurderingen lagt vægt på, at den erhvervsmæssigt anvendte andel af ejendommen udgør 39 %, og at der desuden må forventes et større varmeforbrug på den private del af ejendommen.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere fradrag end det, der allerede er godkendt af SKAT.

Det bemærkes, at det skønsmæssige fradrag kun er gældende for de påklagede indkomstår og ikke umiddelbart kan lægges til grund i efterfølgende indkomstår, da udgangspunktet er, at det er de faktisk afholdte udgifter, der er fradragsberettigede.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.