Kendelse af 04-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Indkomståret 2011

SKAT har fastholdt klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 vedrørende avancen ved afståelsen af ejendommen [adresse1], [by1].

Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede den 12. april 2010 ejendommen beliggende [adresse1], [by1], for 1.500.000 kr.

Klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen, at han erhvervede ejendommen med henblik på at rive det eksisterende parcelhus ned og opføre et nyt på grunden.

Den 28. januar 2011 solgte klageren ejendommen for 3.900.000 kr.

[adresse1] var pr. 1. oktober 2009 og 1. oktober 2011 vurderet som en parcelhusejendom med 1 lejlighed til beboelse.

Klageren var ikke registreret med bopælsadresse på [adresse1] i perioden 2010-2011.

I forbindelse med salget selvgav klageren en skattepligtig avance på 0 kr.

Den 6. november 2013 udsendte SKAT forslag til afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse for 2011 med en opgjort ejendomsavance på 2.390.000 kr. for salget af [adresse1], idet klageren efter SKATs oplysninger ikke havde beboet ejendommen i ejertiden. Grundet manglende dokumentation opgjorde SKAT på baggrund af et skøn avancen som følger:

Det fremgår af forslaget til afgørelse, at SKAT den 29. august 2013 og 30. september 2013 havde udsendt breve til klageren med en anmodning om en opgørelse af ejendomsavancen, men at klageren ikke havde reageret herpå.

Klageren reagerede ikke på SKATs udsendte forslag til afgørelse, hvorfor SKAT den 11. december 2013 traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 15. december 2014 anmodede klagerens tidligere repræsentant om ordinær genoptagelse af indkomståret 2011. Med anmodningen blev der oplyst følgende:

”Vor klient købte, i 2006, et enfamilieshus med et areal på 195 m2 beliggende på [adresse1], [by1] for en købspris på kr. 1.500.000,00. Denne var pr. 1. oktober 2007 vurderet til en grundværdi på 2.400.000 kr. Vor klient solgte huset ved almindelig salg i 2011 med salgspris på kr. 3.900.000,00.

Vor klient har under hele perioden for ejerskabet af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] været tilmeldt folkeregisteradresse på ejendommen [adresse2], [by2]. [person1] har dog benyttet ejendommen [adresse1], [by1] af arbejdsmæssige årsager og har ikke på noget tidspunkt været tilmeldt folkeregisteret på sidstnævnte adresse.

Der har ikke været andre personer tilmeldt folkeregisteret på enfamilieshusets adresse i perioden for vor klient ejerskab.

...

I den foreliggende sag, har vor klient, i kraft af sit arbejde, som tømrer, ofte udført arbejdsopgaver der medførte, at han var nødsaget til at overnatte i ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i stedet for på den adresse, som han var tilmeldt i folkeregisteret. Ligeledes er ejendommen benyttet som bolig i de perioder, hvor arbejdet har krævet, at han kunne møde hurtig ind, hvis der skete nogle uforudsete situationer eller der var været spidsbelastninger.

Vor klients benyttelse af ejendommen bekræftes af gas- el- og varmemålinger foretaget i ejerperioden. Det opgjorte forbrug for ejendommen indikerer stærkt, at vor klient har benyttet ejendommen i minimum det påkrævede omfang, som krævet i SKM2012.232. SKAT. Dette må anses at have betydning for afgørelsen af, hvorvidt ejendommen beliggende [adresse1], [by1], kan anses som værende en supplerende helårsbolig omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens§ 8, jf. SKM2011.46.SR.

Vor klient har fremskaffet dokumentation for ophold på ejendommen [adresse1], [by1] i længerevarende perioder grundet arbejdsmæssige årsager. Når der kommet et fuldstændigt overblik over disse, vil disse blive fremsendt som et supplerende indlæg til anmodning, hvori vor klients arbejdsopgaver også vil blive yderligere uddybet.

Som før nævnt, så har vor klient ikke, på noget tidspunkt i løbet af ejerperioden, udlejet ejendommen til beboelse for andre. Dette er med til at understøtte, at vor klient benyttede ejendommen til bolig i forbindelse med arbejde, hvorfor ejendommen altid skulle være tilgængelig for ham.

Det skal endvidere bemærkes, at det er uden betydning hvad det oprindelige sigte med anskaffelsen af ejendommen var. når blot ejendommen efterfølgende benyttes i arbejdsmæssig henseende, jf. SKM2007.147.HR.

Efter det ovenfor anførte, er det vor klients opfattelse, at en avance ved salget af ejendommen [adresse1], [by1], er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. da ejendommen er benytte af arbejdsmæssige årsager.

Vor klient har i den forbindelse fremlagt sin forklaring om ejendommens reelle formål sammenholdt med den supplerende dokumentation for forbrug på ejendommen må det konstateres, at der er fremlagt oplysninger, som ikke tidligere har været lagt til grund for skatteansættelsen, hvorfor de giver adgang til, at SKAT skal imødekomme anmodningen om ordinær genoptagelse af indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.”

Klagerens tidligere repræsentant indsendte ikke den nævnte dokumentation for fritagelse af beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ligesom SKAT i øvrigt ikke modtog materiale vedrørende beregningen af avanceopgørelsen.

SKAT udsendte den 17. juli 2015 forslag ud om fastholdelse af den tidligere skønnede skatteansættelse. Der indkom ikke bemærkninger hertil, hvorfor SKAT traf afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 17. juli 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 vedrørende avancen ved afståelsen af ejendommen [adresse1], [by1].

SKAT har anført følgende begrundelse:

”Du har i din klage over afgørelsen anført, at du har anskaffet ejendommen af arbejdsmæssige årsager, og derfor ikke mener at der skal ske beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 af fortjenesten ved salg af ejendommen.

Da du ikke har dokumenteret dit behov for at opholde dig på ejendommen [adresse1] af arbejdsmæssige årsager, fastholdes beskatning af avancen jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1 stk. 1. Se tidligere opgørelse over fortjeneste af salget ved forslag af 6/11 2013 og senere afgørelse af 9/12 2013..

Fortjenesten opgøres som anført i ejendomsavancebeskatningslovens § 4 og § 5.

Den opgjorte fortjeneste medregnes til den skattepligtige indkomst ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6. Fortjenesten skal medregnes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 14.”

SKAT har i høringssvar af 7. januar 2016 fremsat følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Subsidiær klage over skønsmæssig beregning af ejendomsavance er ikke behandlet, da der ikke er indsendt oplysninger, som gør det muligt at lave en ny opgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen ved salg af [adresse1] er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at avancen ved salget af [adresse1] rettelig udgør 980.758,42 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse:

”1. SAGSFREMSTILLING

Vores klient erhvervede i indkomståret 2010 ejendommen [adresse1], [by1] ("Ejendommen"). Umiddelbart efter købet nedrives den bygning, som ligger på Ejendommen. Efterfølgende bygger vores klient et nyt hus på Ejendommen, som efter det oplyste tjener som hans bopæl indtil Ejendommen sælges den 16. december 2010. Købsaftalen af 16. december 2010 vedrørende Ejendommen er vedlagt som bilag 2.

2. PERIODISERNG AF INDKOMSTEN

SKAT har som nævnt forhøjet vores klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med DKK 2.390.000,00. Ejendommen er imidlertid afstået i 2010. Det fremgår således af købsaftalen, at aftalen om overdragelse af Ejendommen er indgået den 16. december 2010.

Den skatteretlige periodisering af en overdragelse af fast ejendom foretages med udgangspunkt i de almindelige skatteretlige principper om retserhvervelse og pligtpådragelse. I den forbindelse er det afgørende, hvornår der foreligger en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Det er derfor i strid med de skatteretlige periodiseringsprincipper, at SKAT forhøjer vores klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2011, idet Ejendommen er afstået i 2010.

Det gøres derfor principalt gældende, at SKAT ikke har hjemmel til at forhøje vores klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med DKK 2.390.000,00, og vores klients skatteansættelse skal derfor godkendes som selvangivet.

3. PARCELHUSREGLEN

Hvis Landsskatteretten mod forventning kommer frem til, at vores klient har afstået Ejendommen i indkomståret 2011, gør vi subsidiært gældende, at den ved salget opnåede fortjeneste er skattefri efter "parcelhusreglen".

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder skattefri, hvis ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand. Hvis en person ejer mere end en ejendom, kan den supplerende ejendom desuden sælges skattefrit, hvis der er tale om en helårsbolig, der anvendes af arbejdsmæssige eller af helbredsmæssige årsager, jf. bl.a. SKM2007.147.HR.

Vi bemærker, at vores klient efter det oplyste har beboet Ejendommen i perioden efter det nye hus var færdigopført den 22. oktober 2010 og indtil afståelsen den 16. december 2010, da han har haft en række arbejdsopgaver på [ø1] og i [by3], og da [adresse1], [by1] geografisk er tæt på de nævnte arbejdspladser. Det fremgår således af entreprisekontrakterne vedlagt som bilag 3-4, at vores klient i 2010 igennem sit firma, [virksomhed1] ApS, har været beskæftiget med totalentrepriser i henholdsvis [by3] og [by4]. Virksomhedsoplysninger for [virksomhed1] ApS er vedlagt som bilag 5.

At vores klient har beboet Ejendommen underbygges af et gasforbrug på adressen. Det fremgår således af inkassoskrivelsen i bilag 6, at der har været et gasforbrug på Ejendommen. Det har ikke været muligt at finde yderligere bilag, hvilket skyldes, at vores klient ikke længere er i besiddelse af kvitteringer m.v. fra 2010.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at vores klient opfylder betingelserne for skattefrihed ved salg af Ejendommen efter "parcelhusreglen". Avancen ved salget af Ejendommen skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af vores klients skattepligtige indkomst.

4. ANSKAFFELSES- OG AFSTAELSESSUMMEN

Hvis Landsskatteretten mod forventning ikke er af den opfattelse, at salget af Ejendommen er skattefrit efter "parcelhusreglen", gøres det mere subsidiært gældende, at de anskaffelses- og afståelsessummer, som SKAT lægger til grund ved beregning af den skattepligtige avance, skal forhøjes henholdsvis nedsættes med de udgifter, som vores klient har afholdt i forbindelse med opførelse og salg af Ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2 og statsskattelovens § 6, litra a.

På den baggrund fremlægges følgende bilag til brug for opgørelse af en ejendomsavance for [adresse1], [by1]:

På baggrund af ovenstående kan der således opgøres en skattepligtig ejendomsavance som følger:

Klagerens repræsentant har i brev af 22. marts 2018 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens meddelelse om, at sagen behandles som en genoptagelsessag:

”På vegne af [person1] indsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens brev af 26. februar 2018, sagsnummer 15-3168864. I brevet konstateres det, at den påklagede afgørelse af 18. august 2015 udgør et afslag på ordinær genoptagelse af indkomståret 2011, og at sagen derfor behandles som en klage over SKATs afslag på genoptagelse.

1. [virksomhed11] I KLAGESAGEN

Det følger af officialprincippet, at formålet med klagebehandlingen er at opnå den materielt korrekte afgørelse, og at klageorganet derfor er forpligtet til at inddrage det relevante faktum og jus, uanset om dette tidligere har været inddraget i sagen.

Det er derfor vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagens behandling skal inddrage de påstande og det materiale, som fremgår af det supplerende indlæg af 31. januar 2018, uanset om påstandene og materialet tidligere har været fremført for SKAT.

2. ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Skatteankestyrelsens brev af 26. februar 2018 giver ikke anledning til en revidering af påstandene i det supplerende indlæg af 31. januar 2018.”

Repræsentanten har den 2. maj 2018 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag om, at Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT, hvis hjemvisningen skal forstås på den måde, at SKAT skal tage stilling til det materielle indhold i sagen, herunder spørgsmålet om periodisering af indkomsten ved salget af ejendommen, om parcelhusreglen finder anvendelse og om en eventuel skattepligtig avance skal nedsættes på baggrund af de udgifter, som vores klient har afholdt i forbindelse med opførelse og salg af ejendommen.”

Landsskatterettens afgørelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ifølge retspraksis kan en supplerende ejendom sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i denne forbindelse uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot han faktisk har anvendt ejendommen af arbejdsmæssige årsager. Det er fortsat en betingelse, at varigheden af den arbejdsmæssige anvendelse af ejendommen har haft en sådan karakter, at det kan siges at den supplerende ejendom har tjent til bolig for ejeren.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger heraf, at den skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert.

Der er anmodet om genoptagelse den 15. december 2014, hvorfor fristen for anmodning om ordinær genoptagelse er opfyldt.

Det kan ikke udledes af SKATs forslag til afgørelse af 17. juli 2015 eller af SKATs afgørelse af 18. august 2015, om SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse eller om SKAT faktisk har genoptaget klagerens skatteansættelse for efterfølgende at fastholde denne. SKAT har således ikke direkte taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse, ligesom SKAT ikke har henvist til de relevante lovregler i skatteforvaltningsloven. Da det har væsentlig betydning for den materielle prøvelse af sagen ved en efterfølgende behandling i rekursinstansen, finder Landsskatteretten, at SKAT skal behandle sagen på ny, tage udtrykkelig stilling til- og træffe afgørelse om ordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.

Landsskatteretten hjemviser derfor sagen til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT.