Kendelse af 13-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Formelt

SKAT har den 30. september 2015 udsendt forslag til ændring af klagerens skat for indkomstårene 2012-2014.

SKAT har ved årsopgørelser af 30. oktober 2015 truffet afgørelse om ændring af klagerens skat for indkomstårene 2012-2014.

Klagen til Skatteankestyrelsen er modtaget den 16. november 2015.

Materielt

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] V/[person1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. marts 1994, og beskæftiger sig med salg af brugskunst fra butik.

Ifølge klagerens repræsentant har virksomheden i de senere år beskæftiget sig med yderligere aktiviteter end blot salg fra butikken.

Repræsentanten har oplyst, at klageren i efteråret 2015 intensiverede afholdelsen af kurser i patchwork og lignende, og at der vil blive satset massivt på en forøgelse af julesalget (julenisser, juleduge, julepynt og lignende).

Endvidere har repræsentanten oplyst, at virksomheden drives fra klagerens private bolig, og at den har åbent tirsdage, onsdage og torsdage fra kl. 12-17.

Ifølge repræsentanten skete der det i løbet af 2014, at klagerens svigersøn blev alvorligt syg og afgik ved døden i sommeren 2015. Klageren har ifølge repræsentanten brugt meget tid på at støtte sin datter og børnebørn igennem hele svigersønnens sygdomsforløb, hvorfor virksomheden blev nedprioriteret i denne periode. Ifølge repræsentanten har virksomheden dog ikke været lukket i en længere periode.

Klageren har i de påklagede indkomstår valgt beskatning efter kapitalindkomstordningen.

Resultater m.v.

SKAT har oplyst, at virksomheden har angivet følgende resultater for perioden 2005-2014:

Af klagerens virksomhedsregnskaber fremgår følgende regnskabstal for indkomstårene 2011-2017:

Virksomhedens udgifter relaterer sig til indirekte produktionsomkostninger, reklame- og markedsføringsomkostninger, autodrift, lokaleomkostninger og administrationsomkostninger.

Repræsentanten har oplyst, at overskuddet i 2016 skyldes en stigning i omsætningen.

Endvidere har repræsentanten oplyst, at omsætningen i 2017 faldt som følge af, at klageren blev ramt af sygdom (rosen).

På telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at det tyder på, at det går frem ad nu, men at han ikke kan love, at virksomheden kommer til at give overskud i 2018.

I de første 4 måneder i 2018 havde virksomheden ifølge repræsentanten en omsætning på 18.877 kr., mens omsætningen i samme periode i 2017 udgjorde 15.318 kr.

Budgetter

Repræsentanten har oplyst, at der ikke foreligger et budget for indkomståret 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 44.771 kr. for 2012, 9.455 kr. for 2013 og 75.421 kr. for 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har anført, at klageren ikke kan anvende kapitalafkastordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT vurderer ud fra ovenstående, at virksomheden fra og med indkomståret 2012, ikke længere kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed, i skattemæssig forstand. Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende:

Dette betyder, at SKAT ikke kan godkende fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2014. Ændringerne som følge heraf, kan ses øverst.

(...)

Da SKAT har vurderet, at din virksomhed fra og med indkomståret 2012, ikke længere kan betragtes som værende en erhvervsmæssig virksomhed, kan du ikke anvende reglerne i kapitalafkastordningen jf. virksomhedsskattelovens § 22a. Kapitalafkast for indkomstårene 2012 og 2014 slettes derfor. Ændringen kan ses øverst.”

SKAT er kommet med følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden ikke kan anses for værende erhvervsmæssig, i skattemæssig forstand.

At virksomheden har givet et beskedent overskud i 2016, kan ikke lægges til grund for en ændret opfattelse. Resultatet er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt til at honorere den ilagte arbejdsindsats, eller forrente den indskudte kapital og dermed også de akkumulerede underskud fra tidligere år.

At en virksomhed har overskud et enkelt år, er ligeledes ikke tilstrækkeligt til at begrunde, at virksomheden er erhvervsmæssig jf. SKM 2011.637.BR.

Virksomheden har ikke lavet budgetter for kommende indkomstår, hvilket heller ikke er fordrende for bedømmelsen af virksomhedens status, da det ikke er sandsynliggjort, at virksomheden har udsigt til at blive overskudsgivende i tilstrækkelig grad.

SKAT bemærker ligeledes, at virksomheden har angivet moms med negativt tilsvar i 2017, på kr. – 428.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 44.771 kr. for 2012, 9.455 kr. for 2013 og 75.421 kr. for 2014.

Endvidere har klageren fremsat påstand om, at kapitalafkastordningen kan anvendes i indkomstårene 2012-2014.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”[person1] har fra SKAT modtaget et forslag til ændring af skatten for årene 2012 – 2014, hvilket forslag er dateret den 30. september 2015 med klagefrist den 23. oktober 2015.

[person1] indfandt sig på vort kontor med ovennævnte skrivelse den 9. november 2015, og vi har ikke tidligere været involveret i sagens forløb.

[person1] har sammen med sin freelance bogholder selv haft kontakt til SKAT, herunder har man indsendt et budget for 2015, som nok retteligen er udtryk for den forventede situation på årsbasis i en normalsituation, idet de første måneder af året allerede er gået på udarbejdelsestidspunktet, hvorfor de anførte omsætningstal ikke kan relatere sig til 2015.

Eller sagt med andre ord – Der er i budgettet ikke taget højde for sæsonudsving i virksomheden, ligesom budgettet må være udtryk for et normalt år og ikke for 2015 direkte.

Vi blev første gang kontaktet af [person1] i forsommeren 2014, hvor vi blev bedt om at assistere med at opstille regnskabet for 2013.

I denne forbindelse drøftede vi forholdet omkring ”hobbyvirksomhed” med [person1].

Vi kunne konstatere, at virksomheden var i en positiv udvikling, idet virksomhedens underskud var blevet kraftigt reduceret fra 2011 til 2012 og igen til 2013, hvilket også fremgår af SKAT’s skrivelse af 30. september 2015.

Det var således [person1]s klare opfattelse, at virksomheden ville give overskud i 2014.

Desværre skete der det i løbet af 2014, at [person1]s svigersøn blev alvorligt syg, og desværre afgik ved døden i sommeren 2015.

[person1] har i hele svigersønnens sygdomsforløb brugt meget tid på at støtte sin datter og børnebørn, hvorfor virksomheden – meget naturligt – blev nedprioriteret.

[person1] har i efteråret 2015 intensiveret afholdelse af kurser i blandt andet patchwork og lignende, ligesom der vil blive satset massivt på en forøgelse af julesalget (julenisser, juleduge, julepynt og lignende), idet det er erfaringen, at netop disse effekter kan medføre en omsætningsfremgang.

Kombinationen af mere tid til virksomheden sammen med de yderligere aktiviteter der er iværksat for at få øget indtjeningen, vil efter [person1]s bedste opfattelse medføre, at virksomheden i 2015 vil få et positivt resultat.

Det faktum at [person1] nu bruger alt sin tid på virksomheden, er en væsentlig grund til, at hun har overset klagefristen den 23. oktober 2015.

Med baggrund i ovenstående, skal vi hermed anmode Skatteankestyrelse om, at tilbageføre de af SKAT foretagne forhøjelser for 2012, 2013 og 2014.

(...)”

På telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten, at klageren kæmper en kamp for at få overskud i virksomheden, og at klageren virkelig brænder for virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., at en klage over en afgørelse truffet af SKAT skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

SKAT har ved årsopgørelser af 30. oktober 2015 truffet afgørelse om ændring af klagerens skat for indkomstårene 2012-2014.

Klagen over SKATs afgørelse er modtaget i Skatteankestyrelsen den 16. november 2015.

Da klagen er modtaget i Skatteankestyrelsen inden klagefristens udløb, er klagen modtaget rettidigt.

Sagens realitet

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2012-2014 har der været underskud i virksomheden før renter på henholdsvis 44.771 kr. i 2012, 5.069 kr. i 2013 og 75.421 kr. i 2014. Klageren har i disse år fratrukket underskud i virksomheden på henholdsvis 44.771 kr., 9.455 kr. og 75.421 kr.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden efter det oplyste har været underskudgivende i 10 ud af 13 indkomstår i perioden 2005-2017, og at underskuddene i denne periode har udgjort mellem 5.069 kr. og 75.421 kr. før renter.

Der er også lagt vægt på, at virksomheden holder åbent tirsdage, onsdage og torsdage kl. 12-17, hvorfor det må lægges til grund, at klageren anvender mindst 15 arbejdstimer i virksomheden om ugen.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn for de arbejdstimer, som klageren har anvendt i virksomheden.

Den omstændighed, at virksomhedens resultater i 2014, 2015 og 2017 måtte have været påvirket negativt af, dels at klagerens svigersøn efter det oplyste afgik ved døden i 2015, og dels at klageren i 2017 blev syg, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af Retten i [by2]s dom af 17. juli 2017, som er offentliggjort i SKM2017.463 BR, hvor klageren drev en tandlægepraksis, som i perioden frem til at klageren blev syg, havde haft en rimelig omsætning og overskud. Da klageren blev syg faldt omsætningen, og virksomheden fik underskud. Byretten fandt herefter, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, og at det forhold, at klageren var syg, ikke kunne føre til et andet resultat.

Virksomheden kan dermed ikke anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2012-2014. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 44.771 kr. for indkomståret 2012, 9.455 kr. for indkomståret 2013 og 75.421 kr. for indkomståret 2014.

Da klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, kan klageren ikke anvende kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22a, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.