Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver landbrug fra ejendommen [adresse1], [...], [by1]. Klageren driver svineproduktion baseret på 350-400 søer, der årligt producerer ca. 14.000 smågrise til salg.

Ejendommen er anskaffet i 1986. Ejendommen består af 103,79 ha. Herudover ejes et ubebygget landbrugslod på 6 ha anskaffet i 2003. Ejendommen består af 11 bygninger:

Bygning 1 er et fritliggende stuehus på 216 m².

Bygning 2 er en svinestald opført i 1973 og til-/ombygget i 1993. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 917 m², det samlede bygningsareal er på 917 m² og det samlede erhvervsareal er på 917 m².

Bygning 3 er en svinestald opført i 1976 og til-/ombygget i 1992. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 557 m², det samlede bygningsareal er på 557 m² og det samlede erhvervsareal er på 557 m².

Bygning 4 er en kvægstald opført i 1876. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 425 m², det samlede bygningsareal er på 425 m² og det samlede erhvervsareal er på 425 m².

Bygning 5 er et maskinhus opført i 1957. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 48 m², det samlede bygningsareal er på 48 m² og det samlede erhvervsareal er på 48 m².

Bygning 6 er et maskinhus opført i 1989 og til-/ombygget i 1997. Ydervæggene er af mursten og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 643 m², det samlede bygningsareal er på 643 m² og det samlede erhvervsareal er på 643 m².

Bygning 7 er en silo samt et korntøringsanlæg opført i 1965 og til-/ombygget i 1995. Ydervæggene er af træ og taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 145 m², det samlede bygningsareal er på 145 m² og det samlede erhvervsareal er på 145 m².

Bygning 8 er en svinestald opført i 1996 og til-/ombygget i 2001. Ydervæggene og taget er af metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 948 m², det samlede bygningsareal er på 948 m² og det samlede erhvervsareal er på 948 m².

Bygning 10 er en svinestald opført i 1988. Ydervæggene er af mursten med taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 88 m², det samlede bygningsareal er på 88 m² og det samlede erhvervsareal er på 88 m².

Bygning 11 er en svinestald opført i 2005. Ydervæggene og taget er af metalplader. Bygningens bebyggede areal er på 792 m², det samlede bygningsareal er på 792 m² og det samlede erhvervsareal er på 782 m².

Bygning 12 er en svinestald opført i 2011. Ydervæggene er af metalplader med taget er belagt med fibercement. Bygningens bebyggede areal er på 663 m², det samlede bygningsareal er på 663 m² og det samlede erhvervsareal er på 663 m².

Bygning 1, 6 og 10 er fritliggende bygninger. Bygning 3, 4, 5 og 7 er sammenbygget. Bygning 2, 8 samt bygning 11 og 12, der er sammenbygget, ligger parallelt med hinanden og er forbundet med mellemgange.

Om bygning 10 har Skattestyrelsen oplyst, at bygningen alene har mur halvt op, og at der ikke er afskrevet på bygningen.

Der er i bilag til selvangivelsen for 2012 fratrukket straksafskrivninger med 371.511 kr. på forbedringer af farestald ud fra et samlet beregningsgrundlag på 8.076.479 kr., der omhandler det samlede bygningskompleks.

Klageren har oplyst, at arbejderne udført i 2012 vedrørte lovliggørelse af staldindretning til løsgående søer i bygning 8 og 12. Mellemgangene mellem staldene er udført som staldene med betonelementer og stålplader. Staldene kan ikke forlænges, men må bygges parallelle. Derfor er mellemgangene med til at få anlægget til at fungere.

SKAT har besigtiget ejendommen den 9. april 2015.

SKAT har opdelt ejendommen i følgende afskrivningsberettigede bygninger:

SKAT har godkendt straksfradrag for forbedring af stald (bygning 5) som følger:

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat straksfradrag for udgifter til forbedring af farestald til 113.000 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført følgende:

”1. Straksafskrivning

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Når du har udgifter til at ombygge eller forbedre en bygning eller installation, kan du trække et beløb fra, der svarer til 5 % af afskrivningsgrundlaget for bygningen eller installationen.

Der er i regnskabet fratrukket straksfradrag med 371.511 kr. på et samlet bygningskompleks for alle bygnigner.

Efter besøget i virksomheden anser SKAT bygningskomplekset for at være 5 selvstændige bygningskomplekser. Der kan kun straksafskrives på det beregningsgrundlag, der tilhører den ombyggede bygning.

Se den nye oversigt over afskrivningerne.

Fremover skal bygningskomplekserne deles op på hver bygning for sig, for at et eventuelt fremtidig straksfradrag kan beregnes ud fra det rigtige beregningsgrundlag.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selv om en såkaldt “afskrivningsbro” i form af en mellemgang eller en løbegang tjener et driftsmæssigt formål, er dette forhold, efter afskrivningslovens nye formulering på dette punkt, ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand. En sådan forståelse er efter rettens opfattelse i overensstemmelse med formålet med stramningen af reglerne for straksfradrag.

Sagerne om svinehold viser, at det ikke er nok, at 2 bygninger er forbundet med mindre mellembygninger/mellemgange selvom der er et driftsmæssigt formål, idet SPF-svin ikke må komme udendørs. Det fremgår f.eks. af SKM2004.425.LSR at nybygninger, der alene var forbundet med hidtidige bygninger ved en mellemgang, ikke kan straksafskrives – også selvom der kunne konstateres et driftsmæssigt formål.

Din farestald er anset for at være en selvstændig bygningsmæssig enhed i afskrivningsmæssig forstand, da den udelukkende er sammenbygget med de øvrige bygninger i form af en mellemgang.

Straksfradrag vedrørende farestalden kan godkendes med 5 % af 2.260.000 kr. ...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes straksafskrivning på 363.233 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden bl.a. anført følgende:

”Virksomheden driver svineproduktion baseret på 350-400 søer, der årligt producerer ca. 14.000 smågrise til salg.

Virksomhedens produktionsbygning består af et produktionsanlæg der kan rumme hele produktionen af de ca. 14.000 smågrise, der hermed berettiger til straksafskrivningen ved udvidelse af anlægget.

Produktionsbygningens indretning er bestemt af:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagsfremstillingen udtalt, at Skatteankestyrelsens oplæg ikke har taget tilstrækkelig hensyn til indlægget i sagen samt de faktiske forhold på ejendommen. Repræsentanten fremførte ovenstående punkter.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., er der straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedringer af bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 14. Beregningsgrundlaget er afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne vedrører.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 til afskrivningsloven fremgår bl.a.:

”Endvidere foreslås en ændring af beregningsgrundlaget for straksfradraget således, at beregningsgrundlaget fremover kun bliver afskrivningsgrundlaget for den bygning, som de pågældende udgifter vedrører.”

Landsskatteretten finder, at det med vedtagelse af den ændrede afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998, var lovgivers hensigt at ændre på den hidtidige lov, hvor afskrivningsgrundlaget for samtlige afskrivningsberettigede driftsbygninger indgik i beregningsgrundlaget for straksafskrivning, til at beregningsgrundlaget for straksfradrag kun skulle omfatte den driftsbygning, hvorpå der er foretaget ombygning.

Af afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. punktum, fremgår, at udgifter til tilbygning behandles som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 102-2 1997/98 om afskrivningsloven fremgår følgende herom:

”At tilbygningen ”udgør en naturlig del af den eksisterende bygning” indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis.”

Landsskatteretten bemærker, at bygning 8 er en fritliggende bygning, hvor alle fire vægge er blottet. Bygningen er sammenbygget via to mellemgange til hhv. bygning 2 og bygning 11. Bygning 11 og 12 er ligeledes fritliggende bygninger, men har dog én fælles væg.

Klagerens repræsentant har anført, at bygningerne indgår som én samlet produktionsenhed. Staldene kan ikke forlænges, hvorfor de har måtte placeres parallelt med de tidligere eksisterende bygninger. For at få anlægget til at fungere, blev mellemgangene etableret. Klageren har endvidere oplyst, at mellemgangene ligesom staldene er opført af betonelementer og stålplader.

Landsskatteretten henviser i den forbindelse til Vestre Landsrets af dom af 1. juli 2010, gengivet i SKM 2010.524.VLR. Landsretten lagde til grund, at den bygningsmæssige konstruktion var begrundet i driftsmæssige hensyn og de særlige krav, der blev stillet efter SPF-reglerne. Under hensyn til ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, og bemærkningerne til lovforslaget, sammenholdt med de bygningsmæssige forholds fysiske fremtræden, fandt Landsretten – uanset at bygningerne var indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje – at de omhandlende bygninger var selvstændige bygninger, der ikke udgjorde en så naturlig del af det eksisterende bygningskompleks, at de kunne medregnes i grundlaget for straksafskrivninger.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse af 29. september 2004, gengivet i SKM 2004.425.LSR, hvor Landsskatteretten udtalte, at mellem- eller løbegange, der tjener et driftsmæssigt formål, ikke er tilstrækkeligt til at begrunde, at der foreligger en bygningsmæssig enhed i straksafskrivningsmæssig forstand samt til Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2017, gengivet i SKM2017.296.LSR, hvor to stalde forbundet med en drivgang blev anset for to selvstændige bygninger.

Selvom mellemgangene mellem bygning 2 og 8 samt bygning 8 og 11 tjener et driftsmæssigt formål, finder Landsskatteretten, at sammenbygningen ikke i sig selv fører til, at bygningerne på ejendommen anses for én samlet bygning i afskrivningslovens forstand. Ligeledes anses hvad der finansieringsmæssigt hhv. byggeteknisk er muligt, ikke at kunne berettige en afskrivning som den af klageren selvangivne.

Under hensyn til ordlyden af afskrivningslovens § 18, stk. 2, og bemærkningerne til lovforslaget sammenholdt med praksis på området, finder retten – uanset at bygningerne er indrettet med en hensigtsmæssig drift for øje – at bygning 8 udgør én bygning i afskrivningsmæssig forstand, og at bygning 11 og 12 udgør én bygning i afskrivningsmæssig forstand.

At bygningerne indgår i en samlet produktion kan ikke i sig selv føre til, at de anses for én samlet bygning i afskrivningslovens forstand.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.