Kendelse af 05-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-09-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS hed [virksomhed2] ApS.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren købte selskabet i 2002. Herefter fungerede selskabet alene som holdingselskab, der ejede kapitalinteresser i andre virksomheder.

Repræsentanten har desuden oplyst, at selskabet i 2007 sideløbende som virksomhedsgren begyndte at tilbyde rådgivning og konsulentydelser inden for informationsteknologi.

I løbet af 2008 blev der forretningsudviklet yderligere og mere intensivt på aktiviteterne inden for informationsteknologi, og selskabet begyndte aktivt at tilbyde rådgivning og services inden for IT, kvalitetssikring og leanbaseret procesoptimering til primært den farmaceutiske industri. Derudover leverede selskabet 2D og 3D tegningsfremstillinger samt IT integrationer til kundevirksomhedernes produktionsstyringssystemer. Selskabet påbegyndte desuden investeringer i etablering af egentligt kontor og IT-infrastruktur (produktionsudstyr) etc.

I 2011 blev selskabet drevet fra klagerens private bopæl.

Selskabet og klagerens familie flyttede ind på adressen [adresse1] i [by1] den 3. april 2009. Ifølge klageren havde selskabet erhvervslokaler i kælderetagen på ejendommen. Der var egen indgang til lokalerne. Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Efter SKATs gennemgang af materiale vedrørende selskabet blev det aftalt, at SKAT skulle komme på besigtigelse den 1. februar 2013.

Den 25. januar 2013 indgik klageren en aftale om leje af lokaler på adressen [adresse2], [by1], pr. 1. marts 2013. Det lejede areal udgør 35,2 m². Virksomheden blev flyttet ud i de nye lokaler i weekenden 26 - 27. januar 2013. Ifølge lejekontrakten påbegyndte lejen den 1. marts 2013.

SKAT besigtigede de gamle lokaler på klagerens bopæl den 1. februar 2013. Der fremgår bl.a. følgende af notat udfærdiget af SKATs medarbejdere:

”...

Ejendommen beliggende [adresse1] er lejet af [person1] der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Ejendommen er et enfamiliehus. Ejendommen har [person1] ??? lejet fra maj 2009.

Det er oplyst af [person1] på mødet, at selskabet frem til august 2012 anvendte et værelse i kælderen som kontor. I august 2012 flyttes kontoret op på husets første sal, da børnene skulle have hver sit værelse. Det tidligere kontor i kælderen anvendes nu som datterens værelse.

Det er oplyst af [person1], at der er udarbejdet særskilt forsikring på selskabets aktiver...

Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen lejekontrakt mellem selskabet [virksomhed1] ApS og hovedanpartshaveren vedrørende kontor i hjemmet...

Der er udarbejdet en ”skitse” af kælderlokalet over hvor de forskellige aktiver har været placeret og det samme på 1 sal.

Huset er et meget åbent hus næsten uden døre. Der er åben adgang mellem de forskellige etager. Ved kælder indgangen er monteret et firmaskilt.

[person1] er ene ansat i selskabet frem til november 2012.

Der arbejdes med programmering inden for lægemiddel branchen. Arbejder en del på sjælland.

Der er indgået en stor kontrakt med [virksomhed3]...

I forbindelse med arbejde på sjælland overnattes på hoteller.

Hovedanpartshaver er forelagt de enkelte bilag og har erkendt at der i flere tilfælde er tale om privat anvendelse. Dette er noteret på bilagene.

... Tillægspladserne står på [adresse1] og anvendes ikke erhvervsmæssigt.

Bilag B409 Kontorstole 2 stk. EA217 sort læder var en forkert levering beløbet udgør ekskl. moms 32.330 kr. Den rigtige levering foreligger på bilag 984...Henning vidste ikke om han havde modtaget en kreditnota...

Da mange af møblerne var flyttet ved SKATs besigtigelse den 1. februar 2013, besigtigede SKAT også den nye adresse for at se møblerne.

Ifølge ansættelseskontrakten indgået den 4. december 2002 mellem selskabet og klageren blev følgende aftalt:

• Årsløn til hovedanpartshaveren 600.000 kr.

• Rejser og repræsentationsudgifter dækkes efter regning

• Selskabet betaler for 2 aviser til hovedanpartshaveren

• Selskabet betaler telefon og internet til hovedanpartshaveren

Ifølge årsrapporten for 2011 havde selskabet et bruttoresultat på 1.337.941 kr. Der blev afholdt personaleomkostninger med 1.056.620 kr. Heraf er 841.460 kr. anført at vedrøre løn. Klageren var den eneste ansatte i selskabet. Ifølge klagerens R75 for 2011 var klageren ansat hos selskabet i perioden 1. juli til 31. december 2011. Ifølge klagerens repræsentant har klageren selvangivet løn og bonus fra selskabet med 850.000 kr. Heraf er 590.000 kr. konteret på konto 8175 som efterangivelse af løn/bonus den 31. december 2011.

Selskabets egenkapital var negativ med 162.011 kr.

Revisoren har bl.a. taget følgende forbehold i selskabet [virksomhed1] ApS ApS’ regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2011:

”Det har ikke været muligt, at få bekræftet tilstedeværelsen af visse af selskabets anlægsaktiver samt den erhvervsmæssige tilknytning til virksomhed...”

SKAT har gennemgået selskabet [virksomhed1] ApS ApS’ regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2011. I forbindelse med gennemgangen har SKAT korrigeret for en del udgiftsbilag, som SKAT enten ikke har anset for en driftsomkostning i selskabet, eller der har ifølge SKAT ikke foreligget fyldestgørende dokumentation. SKAT har oprindeligt ved afgørelse af 12. august 2015 forhøjet klageren med 408.170 kr. som yderligere løn.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af 369.244 kr. som yderligere løn som følge af udgifter afholdt af klagerens selskab.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af kursusudgifter med 39.476 kr. + moms på 5.000 kr., i alt 44.476 kr.

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af rejseudgifter med 110.519 kr. Heraf er 41.120 kr. påklaget.

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af repræsentationsudgifter med 48.612 kr. Heraf er 17.493 kr. påklaget.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udgifter til vin med 21.661 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af telefonudgifter med 7.014 kr. + moms på 1.752 kr., i alt 8.766 kr. Heraf er 1.904 kr. + moms på 476 kr., i alt 2.380 kr., påklaget.

SKAT har oprindeligt anset klagere udgifter til tidsskrifter med 2.861 kr. + moms på 863 kr., i alt 3.724 kr. Heraf er 2.110 kr. + moms på 527 kr., i alt 2.637 kr., påklaget.

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af udgifter til småanskaffelser med 54.718 kr. + moms på 13.479 kr., i alt 68.197 kr. Heraf er 33.777 kr. + moms på 8.444 kr., i alt 42.221 kr., påklaget.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udgifter til abonnementer med 10.203 kr. + moms på 1.725 kr., i alt 11.928 kr.

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af udgifter afholdt til alarm med 1.752 kr. + moms på 438 kr., i alt 2.190 kr. Heraf er 1.164 kr. + moms på 291 kr., i alt 1.455 kr., påklaget.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af yderligere løn med 185.371.

Vedrørende konto 3840 – kursusudgifter har repræsentanten anført:

”Bilag 1168 – betalt ved bankoverførsel 28. januar 2011 - 20.000 kr. plus moms 5.000 kr., i alt 25.000 kr.

SKAT har anført i sin kommentar, at: ”der ikke er fyldestgørende dokumentation, grundbilag er ikke indsendt (faktura). ”

Beløbet fremgår af [finans1] kontoudtog. Som det fremgår af kontoudtoget kan det oplyses, at beløbet er overført direkte til ekstern kontohaver ”[virksomhed23]” med teksten ”[virksomhed23] indb [universitet1] og [universitet2] FI-kreditor [...]”.

Beløbet vedrører et E*MBA-studieforløb arrangeret og udbudt af [universitet1] ([universitet1]) i samarbejde med [universitet3] og [virksomhed23] (deraf betegnelsen [virksomhed23] forløb) og indbetalingen er foretaget direkte til [universitet1]’ fælles administration med [universitet2] ([universitet2]).

Der foreligger således et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern velrenommeret organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]) således som SKAT anfører.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgiften til betaling til [universitet1] må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort. Der er tale om en udgift til uddannelse og kursus for direktøren, der er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 31 og som således i henhold til direkte lovhjemmel i LL § 31 ikke er skattepligtig for direktøren ([person1]), ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til [universitet1] til betaling for kursus/uddannelse, bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at kurset/uddannelsen er udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2.

Bilag 1261 – betalt ved bankoverførsel den 12. juli 2011 – 8.500 kr.

SKAT har anført i sin kommentar, at ”Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura).”

Beløbet fremgår af [finans1] kontoudtog. Som det fremgår af kontoudtoget kan det oplyses, at beløbet er overført direkte til ekstern kontohaver ([universitet1]) med teksten ”[universitet1], Sydafrika”.

Beløbet vedrører forudbetaling af studierejse, [x1], Sydafrika arrangeret som integreret led i E*MBA uddannelsen, [universitet1]. Studierejsen blev afviklet i oktober 2011. Selskabet har efter anmodning fra SKAT i 2014 fremsendt fuldt studierejseprogram til SKAT. Studieprogrammet vedhæftes som Bilag 3.

Der foreligger således et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern velrenommeret organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgiften til betaling til studierejse, [x1], Sydafrika må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort. Det er dokumenteret ved udskrift af bankposteringer, at beløbet er overført direkte til en ekstern part, rejsearrangøren. Der er tale om en udgift til uddannelse og kursus for direktøren, der er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 31 og som således i henhold til direkte lovhjemmel i LL § 31 ikke er skattepligtig for direktøren ([person1]), ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til studierejse, [x1], Sydafrika til betaling for kursus/uddannelse hos [universitet1], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at kurset/uddannelsen er udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2. ”

Vedrørende konto 4770 – kursusudgifter har repræsentanten anført:

” Bilag 9999 – beløb posteret 18. oktober 2011 – 10.976,85 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura). Konto 8175”

Det fremgår af Selskabets bogføring, at der er tale om en samlet rejseafregning af diverse udgifter afholdt i forbindelse med studierejse – [x1], Sydafrika. Beløbet er lagt ud af [person1] personligt og bogført under konto 8175 Gæld til selskabsdeltager den 18. oktober 2011.

Studierejsen, [x1], Sydafrika er som nævnt ovenfor arrangeret som integreret led i E*MBA uddannelsen, [universitet1]. Studierejsen blev afviklet i oktober 2011. Selskabet har efter anmodning fra SKAT i 2014 fremsendt fuldt studierejseprogram til SKAT, se nærmere ovenfor og vedhæftet bilag.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgiften til betaling til studierejse, [x1], Sydafrika må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort. Der er tale om en udgift til uddannelse og kursus for direktøren, der er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 31 og som således i henhold til direkte lovhjemmel i LL § 31 ikke er skattepligtig for direktøren ([person1]), ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til studierejse, [x1], Sydafrika til betaling for kursus/uddannelse, bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at kurset/uddannelsen er udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2.

Vedrørende konto 4040 – rejseudgifter har repræsentanten anført:

” Bilag 1679, 1717, 1742 – Klippekort til [virksomhed4] – betalt ved overførsel via [finans2] – 6.840 kr., 7.290 kr., 7.290 kr. I alt 21.420 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura). Klippekort til [virksomhed4] ifølge oplysning fra selskab”.

Selskabet/[person1] har oplyst, at klippekort ved [virksomhed4] i 2011 kun blev udleveret fra [virksomhed4] med ”kreditkort/magnetkort”. [virksomhed4] udstedte således ikke fakturaer. Som det også fremgår af det til SKAT udleverede print over samtlige [finans2]-posteringer i 2011, der vedhæftes som Bilag 4, er beløbet imidlertid uomtvisteligt betalt direkte til [virksomhed4]. Derudover er flere enkeltture netop (som det også fremgår af enkeltbilagene i forbindelse med køb af færgebillet) trukket fra det respektive klippekort.

Der foreligger således et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT har anført.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Klippekortene til [virksomhed4] har været udelukkende erhvervsmæssige og er alene brugt i forbindelse med [person1]’s forretningsmæssigt nødvendige transporter fra [by1] til Selskabets kunder på Sjælland, primært til [virksomhed3] i [by5] eller [by6]/[by2]området etc. Der kan herved også henvises til, at det forhold, at der har været tale om erhvervsmæssige forretningsrejser også understøttes af Selskabets timesags-styringsdokumentation, hvor det er anført, hvornår en arbejdsopgave er udført eksternt hos kunde (on-site), ligesom dette også bakkes op af de fakturaer som Selskabet har udstedt til sine kunder, hvor det fremgår af afregningsdokumentationen til de eksterne kunder, hvornår opgaver er blevet løst ”on-site” hos kunden.

Det må tillige anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort via de fremlagte [finans2]-udtog, at betalingen er sket direkte til [virksomhed4] (klart transaktionsspor) og der er således ikke nogen reel grund til at anse betalingerne til [virksomhed4] for at udgøre en skattepligtig indtægt for [person1], ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til klippekort til [virksomhed4], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at klippekortene til [virksomhed4] er afholdt til [person1]’s personlige brug.

Bilag 1165, 1166, 1184, 1185 – hotelophold Hotel [virksomhed5] betalt via Selskabets konto i [finans1] – 2.630 kr., 3.950 kr., 2.706 kr., 1.640 kr., i alt 10.926 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura) Hotel [virksomhed5] ifølge kontospecifikation. ”

Selskabet/[person1] oplyser, at udgifterne vedrører ophold på Hotel [virksomhed5], dels i [by3], dels i [by7], [by4], hvor [person1] har overnattet i forbindelse med sin gennemførelse af E*MBA-forløbet hos [universitet1] og [universitet3].

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbene er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtige hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgifterne til overnatning på Hotel [virksomhed5], i [by3] og [by4] i forbindelse med gennemførelsen af E*MBA forløbet er erhvervsmæssige rejseudgifter. Det må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort via de fremlagte bank-udtog, at betalingen er sket direkte til Hotel [virksomhed5] (klart transaktionsspor) og der er således ikke nogen grund til at anse betalingerne til Hotel [virksomhed5] for at udgøre en skattepligtig indtægt for [person1], ligesom udgifterne må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til hotel [virksomhed5], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at opholdene på Hotel [virksomhed5] i forbindelse med gennemførelsen af E*MBA forløbet er afholdt udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2.

Bilag 1762 – Hotelophold [virksomhed7] - betalt via [finans2] – 2.250 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”[virksomhed7]. Der har været booket værelser den 19-4 og den 20-4. Det er i påsken. ”

Selskabet/[person1] oplyser, at udgiften på bilag 1762 er afholdt i forbindelse med en erhvervsrejse til [by2], hvor [person1] skulle udføre en opgave for [virksomhed3] i hverdagene i påskeugen. Da det var i forbindelse med påsken tog [person1] familien med så de kunne bruge tiden i [by2] mens han arbejdede. Hotelopholdet er således fortsat erhvervsmæssigt; [virksomhed3] er da også blevet viderefaktureret hoteludgiften, der ikke blev dyrere af den grund end det som [virksomhed3] tillader afholdt til hoteludgifter, og [virksomhed3] har betalt Selskabet for hoteludgiften. Selskabet har således ikke haft nogen udgift i forbindelse med, at familien rejste med på [person1]’s forretningsrejse.

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften – som [virksomhed3] som ekstern ordregiver har refunderet Selskabet - for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT har anført.

Selskabet har haft viderefaktureret hoteludgiften til Selskabets eksterne kunde i overensstemmelse med, at anledningen til turen var en erhvervsrejse for den eksterne kunde og den eksterne kunde har også refunderet Selskabet udgiften. Selskabet har således ikke haft nogen nettoudgift som [person1] skal beskattes af.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til [virksomhed7], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at opholdet på [virksomhed7] er anvendt til [person1]’s personlige brug.

Bilag 1794 – betalt via [finans2] – [virksomhed8] 20.250 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”[virksomhed8]. Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura). Selskabet har i skema som er vedlagt indsendelse af matr. Den 12-5-14 skrevet [...], rejse Sydafrika. Men denne rejse fremgår af bilag 1242 med 9.082,00 kr.”

Selskabet/[person1] oplyser, at udgiften på bilag 1794 vedrører restbetalingen på studierejsen til Sydafrika som led i E*MBA-forløbet (der henvises til den nærmere omtale, redegørelse og vedhæftede bilag for studierejseprogram for studierejsen til Sydafrika ovenfor). Det beløb på 9.082,00 kr. som SKAT henviser til og som er betalt og fremgår af bilag 1242, udgjorde ikke betaling for hele turen. I den forbindelse bemærkes, at det er vanskeligt at forestille sig, at en studierejse til Sydafrika i 10 dage med fly, lokal transport, overnatning og undervisningsforløb kan gøres for ca. 9.000 kr.

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle indkomstbeskattes hos [person1].

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgiften til betaling til studierejse, [x1], Sydafrika, arrangeret som led i E*MBA forløbet hos Aarhus Business School, må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort. Der er tale om en udgift til uddannelse og kursus for direktøren, der er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 31 og som således i henhold til direkte lovhjemmel i LL § 31 ikke er skattepligtig for direktøren ([person1]), ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til studierejse, [x1], Sydafrika til betaling for kursus/uddannelse, bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at kurset/uddannelsen er udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2.

Bilag 1380 – [virksomhed12] - betalt via [finans1] konto – 283,65 kr.

SKAT har i sin kommentar til den foreslåede forhøjelse anført: ”[virksomhed12]. Personlige hygiejne artikler såsom tandpasta og cream.”

Selskabet/[person1] oplyser, at indkøbene vedrører småfornødenheder i forbindelse med en arbejdsopgave, der trak ud og som fordrede en overnatning, som [person1] ikke havde regnet med da han tog hjemmefra om morgenen.

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører.

Selskabet har betalt for nødvendige småfornødenheder på en forretningsrejse til et midlertidigt arbejdssted, jf. LL § 9 A. Udgiften må anses for erhvervsmæssig for selskabet, jf. SL § 6 og skal ikke beskattes hos arbejdstageren ([person1]).

Bilag 1406 – [virksomhed13] - 9. december 2011 – 570,02 kr. betalt via [finans1]konto

SKAT har i sin kommentar til punktet anført: ”[virksomhed13]. Bør være repræsentation.

Selskabet/[person1] kan – som også tidligere tilkendegivet over for SKAT - tilslutte sig reguleringen og overførsel af bilaget til repræsentation for Selskabet. SKAT har imidlertid i sin endelige afgørelse forhøjet [person1]’s personlige indkomstansættelse med dette repræsentationsbilag uden nærmere begrundelse. Dette er muligvis en fejl i skyndingen fra SKATs side, men skal rettes, således at ændringen kun medfører ændring af Selskabets skatteansættelse (fra driftsudgift med fuldt fradrag til repræsentationsudgift med begrænset fradrag, jf. LL § 8, stk. 3) og ikke medfører en forhøjelse af [person1]’s personlige indkomstopgørelse. ”

Vedrørende konto 4120 – repræsentationsudgifter har repræsentanten anført:

”Bilag 9999 (11-2-2011 – 1.351 kr. - 14 flasker vin, Bilag 9999 (30-3-2011 – 1.110 kr. – vingaver), Bilag 9999 (21-4-2011 – 3.820,90 kr. Vingaver 18 flasker), Bilag 9999 (21-4-2011 – 599,70 kr. 6 flasker vin), Bilag 9999 (16-7-2011 – 1.125 kr. – 5 gavebokse til [virksomhed18]), Bilag 9999 (7-9-2011 – 3.150 kr. – 18 flasker vin), Bilag 9999 (18-9-2011 – 1.983,85 kr. diverse slik og sodavand til [virksomhed3] Skurvogn), Bilag 9999 (11-12-2011 – 4.352,07 kr. – 14 flasker vin), i alt 17.492,52 kr.

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”Gaver og opmærksomheder til forretningsforbindelser betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsudgifter, forudsat at udgifterne hertil har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder f.eks. normalt en falske vin eller spiritus, en æske chokolade eller blomster i anledning af jul, fødselsdage eller lign. Ovenstående bilag indeholder ikke oplysninger om, hvem der modtaget gave samt i hvilken anledning. Ud fra indtægtsbilagene fremgår det, at der ikke er mange forskellige kunder. Der er købt et betydeligt antal flasker vin, specielt når der henses til antallet af kunder. Det er SKATs opfattelse, at den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. ”

Selskabet/[person1] fastholder, at beløbene er fradragsberettiget i Selskabet, som repræsentationsudgifter og at beløbene samtidig ikke er personligt skattepligtige hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets indkøb af vingaver til kunder og forretningsforbindelser som en privat udgift for ham, jf. SL § 4 og LL § 16.

Udgifterne relaterer sig til forskellige vinindkøb, fem små pakker med biografbilletter og diverse slikposer. Alle indkøbene er anvendt til repræsentation.

Som det er anført under punktet med historik og baggrund havde virksomheden en række samarbejdspartnere og kunder blandt de store danske medicinalfirmaer, spredt på mange forskellige afdelinger og lokationer af disse. Selv om Selskabets væsentligste kunde i 2011 var [virksomhed3], så er der for denne kundes vedkommende tale om en meget stor kunde og virksomhed (en af Danmarks største som de fleste ved) med mange forskellige afdelinger, beslutningstagere og medarbejdere hos den ene kunde. Denne ene kunde kunne således ligeså godt have været 50-100 forskellige mindre kunder.

Baggrunden for vingaverne m.v. er, at Selskabet tidligere (herunder i det her omfattede indkomstår) anvendte små vingaver som led i salgsprocessen og som markedsføring af Selskabet og Selskabets produkter over for kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere. Dette er – eller rettere var på det tidspunkt – almindelig kutyme i ”Life Science markedet”. Vingaverne erstattede diverse annoncer og kuglepenne med firmanavn m.v. med henblik på at give samarbejdspartnerne en lille opmærksomhed af noget som de fleste erfaringsmæssigt værdsætter (1-2 flasker vin eller to biografbilletter), med henblik på, at Selskabet kunne efterlade et godt og konkret indtryk hos kunder og samarbejdspartnere.

Hovedparten af vingaverne m.v. er givet i løbet af året i naturlig forbindelse med lykønskninger i forhold til fødselsdage, jubilæer, forhandlinger etc. En del af vingaverne er givet omkring jul og nytår til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med tak for godt samarbejde i året der gik og gode ønsker for fremtiden.

1-2 flasker vin af almindelig (ikke dyr) kvalitet eller gavekort til to biografbilletter per kunde, samarbejdspartner og medarbejder hos kunder og samarbejdspartnere i løbet af året, kan ikke anses for at gå udover hvad der anses som en normal lille opmærksomhed til forretningsforbindelser.

Udgiften til diverse slik til ”[virksomhed3] Skurvogn” hænger sammen med, at [person1] i perioder i 2011, når han arbejdede for Selskabet for [virksomhed3] på [virksomhed3]s lokation blev placeret sammen med en række af [virksomhed3]s egne medarbejdere og andre eksterne leverandører i en midlertidig pavillon/skurvogn der var indrettet til kontorbrug, mens en større ombygning stod på. Slikket m.v. blev uddelt løbende i ”skurvognen” for at højne stemningen for samarbejdspartnerne ved den midlertidige, lidt ukomfortable placering.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til vingaver m.v. som repræsentation, bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der konkret indikerer, at vingaver m.v. er anvendt til [person1]’s personlige brug.

Vedrørende konto 4160 – vinudgifter har repræsentanten anført:

” Bilag 1695, 1736, 1761, 1252, 1287, 1297, 1916, 1345, 1964 – i alt 21.661 kr.

SKAT har i sin kommentar til de foreslåede forhøjelser anført: ”Gaver og opmærksomheder til forretningsforbindelser betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsudgifter, forudsat at udgifterne hertil har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder f.eks. normalt en falske vin eller spiritus, en æske chokolade eller blomster i anledning af jul, fødselsdage eller lign. Ovenstående bilag indeholder ikke oplysninger om, hvem der modtaget gave samt i hvilken anledning. Ud fra indtægtsbilagene fremgår det, at der ikke er mange forskellige kunder. Der er købt et betydeligt antal flasker vin, specielt når der henses til antallet af kunder. Det er SKATs opfattelse, at den erhvervsmæssige tilknytning ikke er dokumenteret. ”

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør for de nævnte indkøb af vin – enten via [finans2] eller via Selskabets erhvervskonto i [finans1].

Selskabet/[person1] fastholder, at beløbene er fradragsberettiget i Selskabet, som repræsentationsudgifter og at beløbene samtidig ikke er personligt skattepligtige hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets indkøb af vingaver til kunder og forretningsforbindelser som en privat udgift for ham, jf. SL § 4 og LL § 16.

Udgifterne relaterer sig til forskellige vinindkøb. Alle indkøbene er anvendt til repræsentation.

Som det er anført under punktet med historik og baggrund havde virksomheden en række samarbejdspartnere og kunder blandt de store danske medicinalfirmaer, spredt på mange forskellige afdelinger og lokationer af disse. Selv om Selskabets væsentligste kunde i 2011 var [virksomhed3], så er der for denne kundes vedkommende tale om en meget stor kunde og virksomhed (en af Danmarks største som de fleste ved) med mange forskellige afdelinger, beslutningstagere og medarbejdere hos den ene kunde. Denne ene kunde kunne således ligeså godt have været 50-100 forskellige mindre kunder.

Baggrunden for vingaverne m.v. er, at Selskabet tidligere (herunder i det her omfattede indkomstår) anvendte små vingaver som led i salgsprocessen og som markedsføring af Selskabet og Selskabets produkter over for kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere. Dette er – eller rettere var på det tidspunkt – almindelig kutyme i ”Life Science markedet”.

Vingaverne erstattede diverse annoncer og kuglepenne med firmanavn m.v. med henblik på at give samarbejdspartnerne en lille opmærksomhed af noget som de fleste erfaringsmæssigt værdsætter (1-2 flasker vin), med henblik på, at Selskabet kunne efterlade et godt og konkret indtryk hos kunder og samarbejdspartnere.

Hovedparten af vingaverne m.v. er givet i løbet af året i naturlig forbindelse med lykønskninger i forhold til fødselsdage, jubilæer, forhandlinger etc. En del af vingaverne er givet omkring jul og nytår til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med tak for godt samarbejde i året der gik og gode ønsker for fremtiden.

1-2 flasker vin af almindelig (ikke dyr) kvalitet per kunde, samarbejdspartner og medarbejder hos kunder og samarbejdspartnere i løbet af året, kan ikke anses for at gå udover hvad der anses som en normal lille opmærksomhed til forretningsforbindelser.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til vingaver som repræsentation, bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der konkret indikerer, at vingaver er anvendt til [person1]’s personlige brug. ”

Vedrørende konto 4300 – telefonudgifter har repræsentanten anført:

”Bilag 9999 (9-3-2011), 9999 (11-3-2011), 9999 (2-7-2011), i alt 1.903,99 kr. plus moms 476 kr.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det ser ud som om, at der stadig i SKATs afgørelse er byttet rundt på SKATs tekst (selvom vi tidligere har påpeget fejlen i forbindelse med høringen af SKATs forslag) i skemaet til de to først nævnte poster (Bilag 9999, 9-3-2011 og Bilag 9999, 11-3-2011). Betalingen den 9-3 er således faktisk vedrørende [virksomhed24] (telefon og bredbånd), mens betalingen den 11-3 er vedrørende TVpakken til [virksomhed25].

Selskabet/[person1] accepterer/har tidligere accepteret reguleringen vedrørende [virksomhed25] posteringen, der er privat og er fejlposteret (bilag 9999 (11-3-2011, svarende til 1.444 plus moms 361 kr.).

I forhold til de øvrige posteringer mener Selskabet/[person1], at der er tale om udgifter til telefon/bredbånd med [virksomhed24] som Selskabet i henhold til ansættelseskontrakten med [person1] var forpligtet til at betale og som sådan er erhvervsmæssigt fradragsberettigede for Selskabet og ikke skal beskattes hos [person1] personligt, jf. specialbestemmelserne om arbejdsgiverbetalt telefoni og bredbånd, jf. LL § 16, stk. 12, når bredbåndsforbindelsen har adgang til arbejdsgivers netværk.

Det beløb der således stadig påklages vedrørende bogføringskonto 4300 er bilag 9999 (9-3-2011), 1.103,99 kr. plus moms 276 kr. samt bilag 9999 (2-7-2011) 800 kr. plus moms 200 kr. = i alt 1.903,99 kr. plus moms 476 kr.

Det bemærkes, at vedrørende bilag 9999 (2-7-2011) der oprindeligt lød på 1.600 kr. plus 400 kr. moms er der allerede rettet en tastefejl, således at der allerede er nedreguleret med 800 kr. og 200 kr. i moms og således nu kun tilbagestår 800 kr. plus moms 200 kr. som SKAT ikke har anerkendt fradrag for/forhøjet [person1]´s personlige indkomst med. ”

Vedrørende konto 4370 – udgifter til tidsskrifter har repræsentanten anført:

” Bilag 1163 (28-1-2011 – 773,20 kr. plus moms 193,20 kr. – [virksomhed26], bøger), Bilag 1164 (28-1-2011 – 304, 40 kr. plus moms 76,10 kr. – [virksomhed26], bøger), Bilag 1167 (28-1-2011 – 1.032,16 kr. plus moms 258,04 kr.). I alt 2.109,76 kr. plus moms 527,34 kr. = 2.637,10 kr.

SKAT har i sin kommentar til hovedparten af forhøjelserne anført: ”Der er ikke fyldestgørende dokumentation, Grundbilag er ikke indsendt (faktura).”

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingerne af beløbene fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør.

Beløbene fremgår af [finans1] kontoudtog eller [finans2] kontoudtog. Som det fremgår af kontoudtogene er beløbet overført direkte til ekstern kontohaver, [virksomhed26] ([virksomhed26]) med teksten ”bøger” eller ”[virksomhed26], [universitet1], ([universitet1]).

Indkøbene af bøger hos [virksomhed26] (der som navnet indikerer kun handler med fagbøger) er bøger til brug for E*MBA-forløbet hos [universitet1] og må som sådan anses for erhvervsmæssige, jf. SL § 6 og LL § 31, stk. 3, nr. 2.

Vi fastholder, at beløbene er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtige hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører.

Der kan ikke opstilles et ultimativt, ufravigeligt krav om, at grundbilag (faktura) skal foreligge, som betingelse for at godkende fradrag som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6. Der henvises herved nærmere til den detaljerede redegørelse herfor i pkt. 3.1.

Udgiften til betaling til studiebøger må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort. Det er dokumenteret ved udskrift af bankposteringer, at beløbet er overført direkte til en ekstern part, [virksomhed26] (klart transaktionssport). Der er tale om udgift til pensumbøger med henblik på uddannelse/kursus for direktøren, der er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 31 og som således i henhold til direkte lovhjemmel i LL § 31, stk. 3, nr. 2 ikke er skattepligtig for direktøren ([person1]), ligesom udgiften må anses for en erhvervsmæssig fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til studiebøger indkøbt til brug for gennemførelsen af E*MBA-forløbet hos [universitet1], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at de indkøbte pensumbøger er købt udelukkende til [person1]’s personlige brug, jf. LL § 31, stk. 2. ”

Vedrørende konto 4730 – udgifter til småanskaffelser har repræsentanten anført:

” Bilag 1266 (18-7-2011 – 4.686,40 kr. plus moms 1.171,60 kr., i alt 5.858 kr. – Skærmbriller

SKAT har i sin kommentar til forhøjelsen anført: ”Briller”.

Selskabet/[person1] oplyser, at der er tale om skærmbriller, der bruges i forbindelse med [person1]’s arbejde, idet meget af dette foregår foran en PC-skærm, hvilket anstrenger øjnene meget og tørrer dem ud. Det er derfor nødvendigt at have et sæt skærmbriller til arbejdet.

Vi fastholder, at beløbet er fradragsberettiget i Selskabet og ikke skattepligtigt hos [person1]. Der er ikke grundlag for at anse Selskabets betaling af udgiften for at skulle henføres til hovedanpartshaveren ([person1]), således som SKAT anfører. Udgiften til skærmbriller til en medarbejder må anses for en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift for Selskabet, jf. SL § 6, der samtidig efter fast praksis ikke beskattes hos medarbejderen, jf. SL § 4 og LL § 16.

Diverse bilag vedrørende kontorindretning, bilag 9999 (19-4-2011, diverse småting) 512,00 kr. plus moms 128,00 kr., bilag 9999 (26-4-2011, el-kedel) 716 kr. plus moms 179 kr., bilag 9999 (30-5-2011, lille skab, lampe, brugskunst m.v.) 2.820,00 kr. plus moms 705 kr., bilag 1220 (30-5-2011, stage) 569,60 kr. plus moms 142,40 kr., bilag 1241 (30-6-2011, læderhynder til DSR stole) 1.742,40 kr. plus moms 435,60 kr., bilag 1351 (7-10-2011, reol) 9.190,40 kr. plus moms 2.297,60 kr., bilag 1366 (31-10-2011, [virksomhed21] bensæt) 2.406,00 kr. plus moms 601,50 kr., bilag 1273 (29-7-2011, bænk) 5.519,36 kr. plus moms 1.379,84 kr., bilag 1397 (2-12-2011, 2 stole) 3.769,60 kr. plus moms 942,40 kr., bilag 1111 (31-12-2011), 1.845,22 kr. plus moms 461,36 kr. I alt 29.090,58 kr. plus moms 7.272,70 kr. = 36.363,28 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelserne anført: ”Da kontoret i kælderen ikke kan godkendes som arbejdsværelse og privat anvendelse ikke er udelukket, er der ikke fradrag for inventar og småanskaffelser, som er anskaffet til dette lokale. Der henvises til behandlingen af selskabets selvangivelse for indkomstårene 2009 og 2010.”

Selskabet/[person1] oplyser, at de indkøbte genstande er anvendt i Selskabets lokaler, først i Selskabets erhvervsmæssigt anvendte lokaler i underetagen i [person1]´s bolig og derefter er flyttet med og anvendt i Selskabets nye selvstændige erhvervslokaler i [adresse4], [...], [by1].

Det gøres gældende, at der er tale om fradragsberettigede udgifter i Selskabet, jf. SL § 6. Der gøres opmærksom på, at Selskabet/[person1] også har påklaget forhøjelserne vedrørende anskaffelse af småaktiver m.v. til indretning af det af Selskabet erhvervsmæssigt anvendte lokale for indkomstårene 2009 og 2010. Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Uanset om udgifterne til småaktiver som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at inventargenstandene, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet. ”

Vedrørende konto 4350 – udgifter til abonnement har repræsentanten anført:

” Bilag 1233 (10-6-2011 – betalt via [finans1] – 6.900 kr. plus moms 1.725 kr., i alt 8.625 kr.,vedrørende [...])

SKAT har som begrundelse for forhøjelsen anført: ”Medlemskontingent i [...]. Fakturaen er udstedt til [virksomhed27] A/S og dermed ikke fradragsberettiget i Selskabet.”

[...] under [Institut1], er et aktivt forum for bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere.

En arbejdsgivers betaling af medlemskab af et bestyrelses- og ledelsesfora for sin direktør må anses for en helt sædvanlig driftsudgift, der normalt uden videre vil blive anset for fradragsberettiget af arbejdsgiver, jf. SL § 6.

Der vedhæftes kopi af faktura fra [Institut1] som Bilag 6. Det fremgår af fakturaen, at den er stilet til:

”[virksomhed27] A/S

[person4]”

[Institut1] har hverken anført modtagers CVR-nummer, adresse eller andet, og der er således ikke øvrige elementer på bilaget, der indikerer om det skulle være mere rigtigt, at fakturaen skulle være tiltænkt [virksomhed27] A/S end at den skulle være tiltænkt [person4], hvis navn lige så vel som [virksomhed27]s fremgår udtrykkeligt af fakturaen.

Fakturaen vedrører medlemskontingent af [...] for [person1] personligt for mødeåret 2011.

[person4] var tidligere ansat hos [virksomhed27] A/S og det var i forbindelse med det tidligere ansættelsesforhold, at [person1]’s personlige medlemsskab af [...] oprindeligt blev etableret. I forbindelse med at [person1] ophørte med at arbejde for [virksomhed27] A/S, videresendte [virksomhed27] A/S blot for nemheds skyld fakturaen til Selskabet/[person1] til betaling.

[virksomhed27] A/S, der ikke har betalt udgiften til [Institut1], har naturligvis heller ikke taget fradrag for udgiften, idet [virksomhed27] A/S ligesom for udgifterne til [person1]’s E*MBA-uddannelse, ikke efter ansættelsesophøret har taget fradrag for nogle kursusudgifter m.v. af nogen art vedrørende [person1], men at fakturaer vedrørende [person1] men modtaget i [virksomhed27]s navn, blot er fremsendt til Selskabet ([virksomhed1] ApS) for registrering, bogføring, fradrag og betaling. Der kan henvises til erklæring af 20. august 2013 fra [virksomhed27] A/S (Bilag 7).

Der foreligger endvidere et tydeligt transaktionsspor for betalingerne af beløbene direkte fra Selskabet til en ekstern organisation/leverandør ([...]) via Selskabets konto i [finans1].

Det er formalistisk at nægte driftsomkostningsfradrag alene med henvisning til, at Selskabets navn ikke står på fakturaen. [person1]’s navn står på fakturaen og det er evident, at udgiften vedrører et personligt medlemskab for [person1] af et bestyrelses- og ledelsesfora, der normalt uden videre ville blive anset for fradragsberettiget af arbejdsgiver, jf. SL § 6.

Selskabet bør således indrømmes fradrag for udgiften som driftsudgift, jf. SL § 6 og [person1] bør ikke anses for skattepligtig af det af Selskabet betalte medlemskontingent for [...], jf. SL § 4 og LL § 16.

Det gøres i anden række gældende, at selv hvis SKAT mener, at det er betænkeligt at lade Selskabet få skattemæssigt fradrag for udgiften til [person1]’s medlemskab i 2011 af [...], faciliteret af [Institut1], bør udgiften under alle omstændigheder ikke anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at betalingen af medlemsskabet af [...] for 2011 er til [person1]’s personlige brug.

Bilag 1334 - betaling af faktura 30-9-2011 vedrørende [avis1], 3.303,03 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelsen anført: ”Faktura fra [avis1] er udstedt til [person6] og dermed ikke fradragsberettiget i selskabet”.

Der foreligger et tydeligt transaktionsspor for betalingen af beløbet fra Selskabet via Selskabets konto hos [finans1] til en ekstern organisation/leverandør.

Fakturaen fra [avis1] er udstedt til [person1]´s samlevende ægtefælle, [person6].

I relation til en driftsomkostningsbetragtning følger det af den oprindelige direktørkontrakt mellem Selskabet og [person1], at Selskabet som led i vederlæggelsen af [person1] for dennes varetagelse af direktørfunktionen i Selskabet skulle betale for to aviser for [person1].

Der er tale om en helt sædvanlig driftsudgift i form af personalegode, der normalt uden videre vil blive anset for fradragsberettiget for arbejdsgiver, jf. SL § 6.

Det er formalistisk at nægte driftsomkostningsfradrag alene med henvisning til, at Selskabets navn ikke står på fakturaen, hvilket alene skyldes, at det er [person1]´s samboende ægtefælle, der tilfældigvis var den der i sin tid ringede til [avis1] og bestilte avisen på vegne af Selskabet og [person1]. Havde det været en større virksomhed, havde det måske været bogholderen, der havde bestilt avisen og var kommet til at stå som bestiller på fakturaen. Dette bør ikke tillægges afgørende betydning.

Selskabet bør indrømmes fradrag for udgiften som driftsudgift, jf. SL § 6 og [person1] bør ikke anses for skattepligtig af den af Selskabet i overensstemmelse med ansættelseskontrakten betalte avis, jf. SL § 4 og LL § 16. ”

Vedrørende konto 4245 – udgifter til alarm har repræsentanten anført:

”Bilag 1159 - betaling den 28-1 via [finans1] til [virksomhed28] ApS (576 kr. plus moms 144 kr.) samt Bilag 1253 – betaling den 4-7 via [finans1] til [virksomhed28] ApS (588 kr. plus moms 147 kr.), I alt 1.164 kr. plus moms 291 kr. = 1.455 kr.

SKAT har som begrundelse for forhøjelserne anført: ”Bopæl. Udgiften dækker abonnement til alarm på bopælen. Fakturaen er udstedt til hovedanpartshaveren og alarmen er opsat på dennes private bopæl”.

Selskabet/oplyser, at alarmen er etableret efter anbefaling fra Selskabets erhvervsforsikringsselskab i forbindelse med tegningen af Selskabets erhvervsforsikringer.

Udgifterne til alarm, der alene afholdes efter anbefaling fra [virksomhed29] i sin egenskab af erhvervsforsikringsselskab må anses for en fradragsberettiget udgift i Selskabet i overensstemmelse med det selvangivne, jf. SL § 6. [person1] ville ikke selv, hvis det alene var af hensyn til de privatejede aktiver, ellers have tegnet et alarmabonnement på adressen.

Uanset om udgiften til abonnement for alarm, der er installeret efter anbefaling fra virksomhedens forsikringsselskab, godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet. ”

SKATs udtalelse til Skattestyrelsen

”Virksomheden er erhvervet af [person1] i 2002. Selvom virksomheden reelt havde været nystartet, vil der stadig være de samme krav til bogføring. Herunder bilagenes beskaffenhed og reeelle tilstedeværelse.

Der er tale om en virksomhed, der for indeværende år er i drift på sit 9. år, hvorfor der under alle omstændigheder burde være opbygget et system til korrekt bogføring. Der har efter SKATs opfattelse været en lemfældig omgang med bilag.

Repræsentanten har på møde med SKAT da også udtalt, at [person1] ikke har fået udbetalt løn trods ansættelseskontrakt, men derimod ladet selskabet afholde private udgifter.

Mht en lønmodtagers dokumentation af udgifter afholdt for arbejdsgiver, er der ikke forskel på dokumentationskrav ift et selskabs afholdelse af udgifter. Repræsentantens argumenter omkring ny praksis afvises derfor.

Det kan tilføjes, at der i sagen nærmere foreligger skærpende bevisbyrde, da der er tale om interessesammenfald.

Det er korrekt, at der ikke efter Bogføringslovens § 9 gælder et ultimativt krav som betingelse for skattemæssigt fradrag, at der foreligger eksterne bilag, eller at disse bilag skal have en bestemt udformning.

Dette har SKAT heller ikke argumenteret for. Der er henvist til, at de foreliggende bilag ikke opfylder Bogføringslovens krav til bilag og transaktionsspor. Fradragsret er nægtet med baggrund i Statsskattelovens § 6, hvorefter den erhvervsmæssige anvendelse skal dokumenteres. Dette er en umulig opgave, når bilag ikke forefindes eller er mangelfulde.”

Konto 4040 Rejser.

Der er indsigelse over 3 bilag, der vedrører køb af klippekort til [virksomhed4], beløbet udgør i alt 21.420 kr.

Køb foretaget på [finans2]. Der er ikke modtaget fakturaer for diverse overfarter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af [virksomhed4]s hjemmeside fremgår:" log ind med dit turkort-nummer og se din rejsehistorik".

Der er indsigelse over 4 bilag, der vedrører betaling for overnatning på Hotel [virksomhed5], beløbet udgør i alt 10.926 kr.

Der er indsigelse over 1 bilag, der vedrører betaling for overnatning på [virksomhed7], beløbet udgør 2.250 kr.

Det er ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at udgifter er viderefaktureret som også hævdet i klagen til SKAT.

Der er indsigelse over 1 bilag til [virksomhed8] på 20.250 kr. Beløbet dækker if. repræsentanten restbetaling for studierejse til Sydafrika.

Der er indsigelse over 1 bilag til [virksomhed12]. Beløbet vedrører personlige hygiejne artikler. Beløbet udgør 283,65 kr. Det bemærkes, at udgifter, der almindeligt vis forekommer, såsom personlig hygiejne anses for at være en privat udgift og indtægtserhvervelsen uvedkommende.

Der er indsigelse over 1 bilag til [virksomhed13] på 570,02 kr.

Repræsentanten anfører, at SKAT må have glemt at regulerer for beløbet, idet man har tidligere har tilkendegivet, at det bør være repræsentation.

Dette er IKKE glemt. Beløbet er modregnet på konto 4120 - Repræsentation. (se s. 5 i afgørelse af d. 24.. 8.2015.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKATs forslag til afgørelse.

Konto 4120 Repræsentation.

Der er indsigelse over 8 bilag til div. vin og slik indkøb. I alt 17.492,52 kr.

Det bemærkes, at dokumentationskrav stadig ikke er opfyldt, ligesom det forhold, at [virksomhed3] vælger at indlogere mandskab i skurvogne, ikke anses at være [person1]s problem ift slik osv.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKA Ts forslag til afgørelse.

Konto 4160 Vin.

Der er indsigelse over 9 bilag vedr. vin indkøb. I alt 21.661 kr.

Det bemærkes, at dokumentationskrav stadig ikke er opfyldt.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKATs forslag til afgørelse.

Konto 4300 Telefon.

Der er indsigelse over 2 bilag til telefon i alt 2.379,99 kr.

Det er IKKE korrekt, at bilag 9999 afd. 9.3.2011 vedrører telefon. Der er if. selve bilaget tale om udgift til [virksomhed25], tv.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKA Ts forslag til afgørelse.

I tilfælde af godkendelse af fradrag, bør der kigges på beskatning af fri telefon for hele året.

Konto 4370 Tidsskrifter.

Der er indsigelse over 3 bilag i alt 2.637,10 kr.

Dokumentationskrav til bilag er stadig ikke opfyldt. Det kan eksempelvis ikke se, om der er tale om skolebøger til andre i husstanden.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKATs forslag til afgørelse.

Konto 4730 Småanskaffelser.

Der er indsigelse over 1 bilag vedr. køb af briller 5.858 kr. Det fremgår af indsigelsen, at der er tale om skærmbriller.

Ifølge bilaget er der tale om solbriller med styrke, hvorfor repræsentantens begrundelse afvises.

Konto 4730 Småanskaffelser.

Der er indsigelse over 10 bilag, der vedrører diverse indkøb af kontorindretning, herunder reoler og småting. I alt 36.363,28 kr.

Det bemærkes, at der if. billede, taget af Google i sept. 2010 ikke fremgår skilte på facaden, som hævdet af repræsentant.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKATs forslag til afgørelse.

Konto 4350 Abonnement.

Der er indsigelse over 1 bilag, der vedrører betaling af et medlemskab i [...]. (Ledelsesfora). I alt 8.625 kr.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKA Ts forslag til afgørelse.

Der er indsigelse over 1 bilag vedrørende abonnement på [avis1] udstedt til ægtefælle.

Det kan tilføjes, at der normalt ikke er fradrag for den første avis, en husholdning far, da udgiften anses for at være almindeligt forekommende.

Selskabet betaler derudover abonnement for bladet [avis2].

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKA Ts forslag til afgørelse.

Konto 4245 Alarm.

Det forhold, at forsikringsselskabet anbefaler alarm, bevirker ikke automatisk skattemæssigt fradragsret.

Der er efter SKATs opfattelse ellers ikke nye oplysninger ift repræsentantens anbringender i forbindelse med indsigelse over SKA Ts forslag til afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtig.

Som dokumentation for de afholdte udgifter skal der fremlægges grundbilag således, at det kan fastslås, at der er afholdt en udgift, og hvad der er afholdt udgift til. Der foreligger ikke grundbilag for alle de afholdte udgifter. Derudover er visse af fakturaerne for udgifterne ikke rettet til selskabet. Klageren anses på det foreliggende grundlag hverken at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato vedrørende klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, fastslået, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Det bemærkes, at selskabets revisor har taget forbehold i årsrapporten for 2011 for klagerens selskab, [virksomhed1] ApS. Det har ikke været muligt at konstatere tilstedeværelsen af visse af selskabets anlægsaktiver eller at kontrollere visse udgifter afholdt af selskabet og den erhvervsmæssige tilknytning hertil.

Henset til, at Landsskatteretten i afgørelse af dags dato har fastslået, at der ikke er tale om erhvervsmæssige udgifter for klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, at selskabet i 2011 havde adresse på klagerens bopæl, hvor de indkøbte genstande for en stor dels vedkommende har befundet sig, og at en stor del af de afholdte udgifter, som udgangspunkt er af privat karakter, anses selskabet at have afholdt klagerens private udgifter. Klageren er således skattepligtig heraf. SKAT har anset beløbene for yderligere løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.