Kendelse af 06-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren ejede [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet den 7. juli 2010 af klageren. Klageren var direktør fra stiftelsen til 17. januar 2011, hvorefter [person1] indtrådte som direktør. Selskabet er opløst efter konkurs, og konkursbehandlingen blev afsluttet den 26. januar 2015.

Gennem [virksomhed1] ApS ejede klageren [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Begge selskaber blev stiftet den 7. juli 2010 af [virksomhed1] ApS. Klageren var direktør i selskaberne fra deres stiftelse til den 1. januar 2011, hvorefter [person1] indtrådte som direktør. Selskaberne blev opløst efter konkurs hhv. 21. november 2014 og 2. marts 2015.

Selskabets afholdelse af private udgifter

SKAT har konstateret, at [virksomhed3] ApS i indkomstårene 2010 og 2011 har afholdt en række udgifter, som SKAT har anset private for klageren.

For indkomståret 2010 har SKAT opgjort udgifterne til i alt 19.807 kr.

SKAT har udarbejdet følgende opgørelse for indkomståret 2010:

"

"

For indkomståret 2011 har SKAT opgjort udgifterne til i alt 65.123 kr.

SKAT har udarbejdet følgende opgørelse for indkomståret 2011:

"

"

Det er oplyst, at klageren havde et tilgodehavende i [virksomhed3] ApS, der oversteg udgifter afholdt af selskabet. Det er hertil forklaret, at hun ved stiftelsen af selskaberne lånte 480.000 kr. til [virksomhed1] ApS, der herefter lånte pengene til sine tre datterselskaber, herunder [virksomhed3] ApS.

Repræsentanten har fremlagt mail af 30. september 2014 fra selskabets direktør [person1]. Der fremgår ikke, hvem mailen er sendt til. Der fremgår følgende af mailen:

"Kære [person8],

[...] Desuden er der indgået aftale med [person2] omkring konsulentassistance til selskabet og herunder afholdelse af udgifter til bredbåndsforbindelser, telefoni, mobiltelefoni og udgifter til transport, rejser, fortæring og ophold i forbindelse med opgaver for [virksomhed3].

Din antydning af at der er aftale om afholdelse af private udgifter af privat karakter kan jeg dog afvise."

Hævninger på mellemregningskontoen

Der foreligger en mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.Mellemregningskontoen hedder konto "8555 Mellemregning ledelse".

Det fremgår af årsrapporten for indkomståret 2010/2011, at selskabet havde gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 493.592 kr. Det er hertil forklaret, at klagerens ægtefælle ydede et konvertibelt lån til selskabet. Der er til støtte herfor fremlagt gældsbrev af 7. juni 2010, hvori [virksomhed2] ApS erkender at skylde klagerens ægtefælle 493.592 kr. Det er ifølge gældsbrevet aftalt, at gælden forrentes med 20 % p.a. og det tilskrives ved indfrielse.

Repræsentanten har desuden fremlagt mail af 22. november 2011 fra klagerens ægtefælle til [person9]. Der fremgår følgende heraf:

"Hej Søren,

Herved som aftalt vedr. Overførsel af DKK340.000 ([virksomhed2] - lån)

[finans1]

Reg: [...]

Konto nr.: [...35]

Tak for hjælpen

/[person2]"

Det er hertil forklaret, at de 340.000 kr. er lån til selskabet af klageren og ægtefællen.Kontonummeret er [virksomhed2] ApS' kontonummer.

På mellemregningskonto 8555 mellem selskabets ledelse og [virksomhed2] ApS blev der fra 1. januar og frem til 31. december 2010 ført følgende posteringer:

På mellemregningskonto 8555 mellem selskabets ledelse og selskabet blev der fra 1. januar og frem til 31. december 2011 ført følgende posteringer:

På mellemregningskonto 8555 mellem selskabets ledelse og selskabet blev der fra 1. januar og frem til 31. december 2012 ført følgende posteringer:

Af klagerens R75 for indkomståret 2010 fremgår, at klageren ejede fast ejendom til en værdi af 2.250.000 kr. Klageren havde desuden et indestående i bl.a. pengeinstitut på 23 kr. Klagerens gæld til realkreditinstitut, pengeinstitut m.v. udgjorde 5.227.702 kr.

Af klagerens R75 for indkomståret 2011 fremgår, at klageren ejede fast ejendom til en værdi af 1.175.000 kr. Klageren havde desuden et indestående i bl.a. pengeinstitut på 53.928. Klagerens gæld til realkreditinstitut, pengeinstitut m.v. udgjorde 4.138.936 kr.

Af klagerens R75 for indkomståret 2012 fremgår, at klageren ejede fast ejendom til en værdi af 1.175.000 kr. Klageren havde desuden et indestående i bl.a. pengeinstitut på 69.826 kr. Klagerens gæld til realkreditinstitut, pengeinstitut m.v. udgjorde 4.122.454 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst

Klagerens husstand bestod af klageren, klagerens ægtefælle og deres to børn (født i 1999 og 2000). SKAT har beregnet klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 til hhv. at være negativt med 156.035 kr. og 275.919 kr. SKAT har beregnet klagerens privatforbrug i 2012 og 2013 således:

Af SKATs afgørelse fremgår, at ifølge Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for en familie med børn hhv. 433.207 kr. og 435.080 kr. i 2012 og 2013. SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013 på grund af negativt privatforbrug.

Ved afgørelsen forhøjede SKAT skønsmæssigt klagerens aktieindkomst med 460.000 kr. og 710.000 kr. svarende til differencen mellem det beregnet privatforbrug og et skønnet privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 på hhv. 432.406 kr. og 434.809 kr. For indkomståret 2012 har SKAT tillagt indtægt fra [virksomhed2] ApS på 128.441 kr., svarende til hævninger på mellemregningskontoen.

Det fremgår af afgørelsen, at klagerens beregnede privatforbrug i indkomstårene 2010, 2011 og 2014 var hhv. 4.060.843 kr., 4.923.905 kr. og 756.855 kr. I forbindelse med SKATs udtalelse til klagen har SKAT udarbejdet en ny privatforbrugsberegning, således klagerens privatforbrug er beregnet til negativt med 791.034 kr. i 2012 og 249.791 kr. i 2013. SKAT har udarbejdet følgende ny opgørelse:

Det er forklaret, at familien i 2012 og 2013 havde en sparsommelig livsstil, og at de levede af solgte effekter og optagelser af lån. Salg af effekter mm.
Der er fremlagt salgskvitteringer af 3. august 2009, 6. oktober 2009 og 20. september 2011 på hhv. 250.000 kr., 30.000 kr. og 18.000 kr. vedrørende salg af heste mm., hvor ægtefællen fremgår som sælger.

Der er desuden fremlagt en oversigt over afsluttede salg fra [...com] med diverse genstande som f.eks. DVD afspiller og stole. Det samlede hammerslag fremgår som 25.400 kr. Der fremgår ikke salgsdatoer.

Der er fremlagt posteringsadviseringer af 6. marts 2013, 13. marts 2013, 21. marts 2013 og 4. april 2013 på hhv. 19.888 kr., 2.793 kr., 35.161 kr. og 4.006 kr. Klageren fremgår som kontohaver, og [virksomhed65] A/S fremgår som indbetaler.

Derudover er det oplyst, at der ikke blev betalt termin på huset i sidste kvartal af 2012 og første kvartal af 2013. Der er til støtte herfor fremlagt opgørelse over rekvirentens udlægs- og auktionsomkostninger, der er udarbejdet i forbindelse med tvangsauktion over klagerens og ægtefællens bolig. Det fremgår, at der er skyldig termin pr. 11. juni 2012 og 11. september 2012 på hhv. 17.752 kr. og 20.815 kr. Klageren har oplyst, at huset blev solgt på tvangsauktion i 2013. Repræsentanten har forklaret, at klageren og ægtefællen har modtaget efterløn/pension. Der er til støtte herfor fremlagt et kontoudtog fra klagerens ægtefælles konto i [finans3]. Der fremgår heraf en indsætning på 57.684 kr. med teksten "overført [...63]".

Der er desuden fremlagt en posteringsadvisering af 10. oktober 2012, hvor klageren fremgår som kontohaver. Der fremgår et beløb på 54.523 kr. med teksten "[fagforening]". Indbetaler er [fagforening]. Der fremgår følgende af feltet "evt. supplerende tekst":

"tilbagebetaling efterlønsbidra

Flytning efter § 49 A, stk. 4, der

skal ikke ske indberetning."

Der er fremlagt en mail af 22. juli 2010 fra [person14] fra [virksomhed66] til [person15], [finans1]. Følgende fremgår:

"[person15]

Vedhæftet sender jeg - efter aftale med [person4] kopi af ejerbog for de ovenfor anførte selskaber, idet jeg på min klientkonto har følgende beløb stående til udbetaling:

Jeg beder om at få meddelt til hvilken konto beløbene kan overføres.

Indestående renter fra min klientkonto overføres til [virksomhed67] ApS."

Det er hertil forklaret, at dette bekræfter, at klageren har overført 850.000 kr. fra deres opsparing, og de penge er derefter sendt videre til selskaber enten som lån eller stiftelses-/etableringsomkostninger.

Klageren har fremlagt et gældsbrev af 7. juni 2010 på 493.592 kr. og gældsbrev af 1. december 2010 på 90.000 kr. Klagerens ægtefælle fremgår som kreditor og [virksomhed2] ApS som debitor. Det er oplyst, at gældsbrevet på 90.000 kr. er udarbejdet, fordi klagerens ægtefælle solgte en bil til [virksomhed2] ApS.

Et beløb på 493.592 kr. fremgår som "gæld til selskabsdeltagere og ledelse" i selskabets årsrapport for 2010/2011, som også er selskabets seneste årsrapport.Der er hertil fremlagt en mail af 24. oktober 2013 fra [virksomhed2] ApS' kurator til selskabets direktør [person1]. Der fremgår følgende af mailen:

"[...]

Jeg har gennemgået selskabets seneste årsrapport og kan se, at der er følgende passiver:

Har du mulighed for at specificere ovennævnte poster? Jeg vil sikre, at der ikke udover jeres eget tilgodehavende er kreditorer i likvidationsboet. [...]"

Repræsentanten har desuden fremlagt mail af 10. oktober 2014 fra [person1] til selskabets kurator, hvori direktøren blandt andet fremhæver, at der af selskabets regnskab fremgår, at selskabsdeltagere og ledelse har et tilgodehavende på 493.592 kr., samt at samme kreds har indskudt minimum 200.000 kr. som lån i selskabet, men at disse må betragtes som tabt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har tilbagebetalt lånene.

Lån
Der er fremlagt gældsbrev af 1. august 2011 på 100.000 kr. Klagerens ægtefælle fremgår som debitor og [virksomhed70] ApS som kreditor. Gældsbrevet forrentes med 20 % p.a. der tilskrives ved indfrielse, og kan opsiges og indfries af debitor når som helst. Gældsbrevet er underskrevet af debitor. Klageren har desuden fremlagt gældsbrev af 1. september 2011 på 15.000 USD med klagerens ægtefælle som debitor og [person16] som kreditor. Gældsbrevet forrentes med 20 % p.a., der tilskrives ved indfrielse, og kan opsiges og indfries af debitor når som helst. Gældsbrevet er underskrevet af debitor. Der er fremlagt flere gældsbreve med klagerens ægtefælle som debitor og [virksomhed64] ApS som kreditor. Gældsbrevene beskrives nedenfor.

Af gældsbrev af 17. oktober 2011 på 158.679,77 kr. fremgår, at lånet er ydet den 17. oktober 2011 og forrentes fra dette tidspunkt. Lånet afvikles afdragsfrit og løber i perioden 17. oktober 2011 til 1. februar 2012, hvorefter hovedstolen med tilskrevne renter forfalder til fuld indfrielse. Gælden forrentes med 111,36 % p.a. Det fremgår, at lånet er ydet som et højrisikolån. Gældsbrevet er uopsigeligt fra kreditor og debitor. Uanset uopsigelighed forfalder gældsbrevet til fuld indfrielse såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling. Ifølge gældsbrev af 23. oktober 2011 på 340.000 kr. er lånet ydet den 23. oktober 2011. Lånet skal afvikles afdragsfrit og løber i perioden 23. oktober 2011 til 1. februar 2012, hvorefter hovedstolen med tilskrevne renter forfalder til fuld indfrielse. Gælden forrentes med 53,68 % p.a. Det fremgår, at lånet er ydet som et højrisikolån. Gældsbrevet er uopsigeligt fra kreditor og debitor. Uanset uopsigelighed forfalder gældsbrevet til fuld indfrielse, såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling.

Af gældsbrev af 13. juni 2012 på 42.084,51 kr. fremgår, at lånet er ydet kontant den 13. juni 2012. Lånet skal afvikles som et én måneds afdragsfrit lån og løber i perioden 13. juni 2012 til 13. september 2012. Gælden forrentes fra 13. juni med 6.000 kr. I lånets løbetid betales hverken renter eller afdrag, og den 13. september 2012 forfalder hovedstolen med tilskrevne renter, eller i alt 48.084,51 kr., til fuld indfrielse. Gældsbrevet er uopsigeligt fra kreditor og debitor. Uanset uopsigelighed forfalder gældsbrevet til fuld indfrielse, såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling. Ifølge gældsbrev af 28. juni 2012 på 25.000 kr. fremgår, at lånet er ydet kontant den 28. juni 2012 og forrentes fra dette tidspunkt. Gælden afvikles som et 3 måneders afdragsfrit lån og løber i perioden 28. juni 2012 til 28. september 2012. Gælden forrentes fra 28. juni med 4.000 kr. I lånets løbetid betales hverken renter eller afdrag, og den 28. september 2012 forfalder hovedstolen med tilskrevne renter i alt 29.000 kr. til fuld indfrielse. Gældsbrevet er uopsigeligt fra kreditor og debitor. Uanset uopsigelighed forfalder gældsbrevet til fuld indfrielse, såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling. Der er desuden fremlagt gældsbrev af 26. september 2012 på 250.000 kr. Lånebeløbet overføres til debitor, således at det står til debitors disposition seneste 26. september 2012. Gælden afvikles som et 3 måneders afdragsfrit lån og løber i perioden 26. september 2012 til 26. december 2012. Gælden forrentes fra den 26. september med 25.000 kr. I lånets løbetid betales hverken renter eller afdrag, og den 26. september 2012 forfalder hovedstolen med tilskrevne renter til fuld indfrielse. Gældsbrevet er uopsigeligt fra kreditor og debitor. Uanset uopsigelighed forfalder gældsbrevet til fuld indfrielse, såfremt debitor standser sine betalinger, eller hans bo kommer under offentlig skiftebehandling. Ovennævnte gældsbreve er alene underskrevet af klagerens ægtefælle.

Der er fremlagt en mail af 15. november 2013 fra [virksomhed64] ApS' revisor til klagerens ægtefælle. Der fremgår følgende heraf:

"Til [person2] Som revisor for [virksomhed64] ApS beder vi Dem bekræfte snarest muligt, at Deres mellemværende med vor kunde pr. 30.06.2013 var følgende: 1) Gældsbrev med udlån 17. oktober 2011 med hovedstol på DKK 158.679,77 og forfald 1. februar 2012.

På gældsbrevet knyttes endvidere ubetalte forfaldne renter pr. 30.06.2013 DKK 51.320,23

2) Gældsbrev med udlån af 23. oktober 2011 med hovedstol på DKK 340.000,00 og forfald 1. februar 2012.
På gældsbrevet knyttes endvidere ubetalte forfaldne renter på 30.06.2013 DKK 50.000,00

3) Gældsbrev med udlån af 13. juni 2012 med hovedstol på 42.084,51 og forfald 13. juli 2012.

På gældsbrevet knyttes endvidere ubetalte forfaldne renter på 30.06.2013 DKK 6.000,00

4) Gældsbrev med udlån af 28. juni 2012 med hovedstol på DKK 25.000,00 og forfald 28. september 2012.

På gældsbrevet knyttes endvidere ubetalte forfaldne renter pr. 30.06.2013 DKK 4.000,00

5) Gældsbrev med udlån af 26. september 2012 med hovedstol på DKK 250.000,00 og forfald 26. september 2012.

På gældsbrevet knyttes endvidere ubetalte forfaldne renter pr. 30.06.2013 DKK 25.000,00

Hvis der er uoverensstemmelse mellem Deres og vore noteringer, bedes De anføre dette.

For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at denne henvendelse alene tjener et revisionsformål.

[...]"

Klagerens ægtefælle har i mail af 18. november 2013 besvaret mailen og bekræftet indholdet.

Der er fremlagt et kontoudtog fra klagerens konto i [finans3]. Der fremgår heraf en indsætning på 100.000 kr. den 27. september 2012 med teksten "[person9]". Der er desuden fremlagt et kontoudtog fra [virksomhed2] ApS' konto i [finans1]. Der fremgår blandt andet en indsætning på 120.000 kr. den 27. september 2012 med teksten "Ref. [...10][person9]".

Repræsentanten har i øvrigt fremlagt en mailkorrespondance af 5. marts og 6. marts 2015 til SKAT vedrørende inddrivelse.

Formelt

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen indsendt oversigt over breve og notater vedr. [klagerens cpr-nr. udeladt] fra Skatligning. Der fremgår, at dokumentet ændringskoncept -forslag skat.docx er sendt med brev. Dokumentets dato og datering fremgår som 23. juni 2015.

Af SKATs sagsnotat fremgår blandt andet følgende:

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen sendt SKATs forslag. Forslaget er dateret den 23. juni 2015.

Skattestyrelsen har oplyst, at SKAT ikke modtog brevet retur.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2010-2013 med hhv. 50.949 kr., 252.695 kr., 673.029 kr. og 774.116 kr.

Som begrundelse herfor fremgår følgende:

"1. Hævninger foretaget i selskabet [virksomhed3] ApS ApS: [...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Lån som opstår ved hævninger på mellemregningskontoen, anerkendes alene skattemæssigt, hvis hovedaktionæren er solvent. Hvis det efter en samlet bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at han/hun ikke er i stand til at tilbagebetale lånet til selskabet, beskattes hævningerne som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte. Hævningerne beskattes efter praksis på hæve tidspunktet.

SKAT anser det for godtgjort, at du hverken har tilbagebetalt anpartshaverlånet/de hævede beløb, eller efterfølgende selvangivet beløbene som løn eller udbytte.

SKAT finder, at den skattemæssige behandling af det ulovlige anpartshaverlån/de hævede beløb, skal ske ud fra en vurdering af, hvorvidt du på hævetidspunktet har været i stand til at tilbagebetale lånet eller ej.

Med baggrund i dine økonomiske forhold, som de fremstår i skema I på side 3, så er det opfattelsen, at du for indkomstårene 2010 og 2011 har en negativ formue, der gør, at du ikke ville være i stand til at tilbagebetale det ulovlige anpartshaverlån/de hævede beløb på hævetidspunktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke har været i stand til at betale dine løbende forpligtigelser på det ulovlige anpartshaverlån, i takt med at de forfalder. Denne manglende betalingsevne anses endvidere ikke for forbigående, da det ulovlige anpartshaverlån, i så fald må antages at være tilbagebetalt inden selskabets konkurs d. 2. marts 2015.

Udnytter en aktionær sin bestemmende indflydelse til at lade selskabet begunstige vedkommendes familie eller andre med tilknytning til ham, vil der foreligge maskeret udlodning. I den situation anses beløbene for at have passeret aktionærens økonomi med deraf følgende udbyttebeskatning. Der henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013, j.nr. 12-0190040.

SKAT finder således, at du er skattepligtig af de hævede beløb som maskeret udbytte jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16 A stk. 1. Da du eller din ægtefælle i begge indkomstår ikke har mod­ taget løn fra selskabet, betragter SKAT hævningerne som maskeret udlodning til dig.

Beløbet er at beskatte som aktieindkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 4a stk. 1 nr. 1.

2. Hævninger foretaget i selskabet [virksomhed2] ApS ApS: [...]

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Lån som opstår ved hævninger på mellemregningskontoen, anerkendes alene skattemæssigt, hvis hovedaktionæren er solvent. Hvis det efter en samlet bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at han/hun ikke er i stand til at tilbagebetale lånet til selskabet, beskattes hævningerne som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte. Hævningerne beskattes efter praksis på hæve tidspunktet.

SKAT anser det for godtgjort, at du hverken har tilbagebetalt anpartshaverlånet/de hævede beløb, eller efterfølgende selvangivet beløbene som løn eller udbytte.

SKAT finder, at den skattemæssige behandling af det ulovlige anpartshaverlån/de hævede beløb, skal ske ud fra en vurdering af, hvorvidt du på hævetidspunktet har været i stand til at tilbagebetale lånet eller ej.

Med baggrund i dine økonomiske forhold, som de fremstår i skema 1 på side 3, så er det opfattelsen, at du for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 har en negativ formue, der gør, at du ikke ville være i stand til at tilbagebetale det ulovlige anpartshaverlån/de hævede beløb på hævetidspunktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke har været i stand til at betale dine løbende forpligtigelser på det ulovlige anpartshaverlån, i takt med at de forfalder. Denne manglende betalingsevne anses endvidere ikke for forbigående, da det ulovlige anpartshaverlån, i så fald må antages at være tilbagebetalt inden selskabets konkurs d. 21. november 2014.

Udnytter en aktionær sin bestemmende indflydelse til at lade selskabet begunstige vedkommendes familie eller andre med tilknytning til ham, vil der foreligge maskeret udlodning. I den situation anses beløbene for at have passeret aktionærens økonomi med deraf følgende udbyttebeskatning. Der henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013, j.nr. 12-0190040.

SKAT finder således, at du er skattepligtig af de hævede beløb som maskeret udbytte jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16 A stk. 1. Da du eller din ægtefælle i begge indkomstår ikke har mod­ taget løn fra selskabet, betragter SKAT hævningerne som maskeret udlodning til dig.

Beløbet er at beskatte som aktieindkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 4a stk. 1 nr. 1.

[...]

4. Privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 [...]

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Som skattepligtig indkomst betragtes den skatte­ pligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Et negativt privatforbrug for indkomståret 2012 på kr. 156.035 kan ikke lade sig gøre, hvorfor betingelserne for at fastsætte indkomsten efter skøn er opfyldt.

Et negativt privatforbrug for indkomståret 2013 på kr. 275.191 kan ikke lade sig gøre, hvorfor betingelserne for at fastsætte indkomsten efter skøn er opfyldt.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det årlige gennemsnitlige privatforbrug for en familie med børn, kr. kr. 433.207 i 2012 og kr. 435.080 i 2013 (tidligere fremsendt som bilag 4). Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på www.statistikbanken/FU 10.

Det er derfor SKATs opfattelse, at dit privatforbrug skal være på niveau med et gennemsnitligt pri­

vatforbrug, jf. Damnarks Statistik. Vi skønner med baggrund heri, at der mangler indtægter, i for­ hold til oplysningerne der automatisk er indberettet til SKAT, på kr. 460.000 kr. for 2012 og kr.

710.000 for 2013.

Ud fra de modtagne oplysninger, herunder lån med selskaberne, samt den skønnede indtægt, kan dit privatforbrug opgøres til følgende:

Privatforbrugene er herefter i størrelsesorden med gennemsnitsforbruget, jf. Danmarks Statstik, og dog noget lavere end de selvangivne privatforbrug for indkomstårene, 2010, 2011 og 2014, jf. skema 1 på side 3.

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 - hovedaktionærer

Da du er hovedanpartshaver, er du ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist på 1 år i Bekendtgørelse 2005-11-15 nr. 1095 jf. § 2, stk. 1 nr. 3.

SKATs ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2012 er herefter sket inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Det giver SKAT mulighed for, at ændre et indkomstår senest 3 år og 4 måneder efter udløbet af det indkomstår, der ønskedes ændret.

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 - hovedaktionærer

SKAT anser dig for at være omfattet af § 3 B i skattekontrolloven som hovedaktionær. SKAT mener i den forbindelse også, at forholdet vedr. mellemregning/privat hævninger samt beskatning af værdi af fri bil er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og selskabet.

Den udvidede forældelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelses­ ændring vedrørende skattepligtige som er omfattet af ovennævnte Skattekontrollovs § 3 B, for så vidt angår kontrollerende transaktioner.

SKATs ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011 er herefter sket inden for den udvidede ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven§ 26, stk. 5. Det giver SKAT mulighed for, at ændre et indkomstår senest 5 år og 4 måneder efter udløbet af det indkomstår, der ønskedes ændret.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens aktieindkomst skal nedsættes med hhv. 50.949 kr., 252.695 kr., 588.441 kr. og 710.000 kr. for indkomstårene 2010-2013.

Til støtte herfor, har klagerens repræsentant anført:

"(...)

Sagen vedrører for det første spørgsmålet om, hvorvidt hævninger i form af afholdelse af private udgifter i et selskab, hvori Klager var hovedanpartshaver, skal anses for maskeret udlodning.

Sagen vedrører for det andet spørgsmålet om, hvorvidt hævninger på mellemregningskonto i et selskab, hvori Klager var hovedanpartshaver, skal anses for maskeret udlodning.

Sagen vedrører for det tredje spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af Klagers indkomst.

Sagen vedrører for det fjerde spørgsmålet om, hvorvidt SKATs afgørelser er ugyldig.

Det bemærkes indledningsvis, at SKAT har truffet afgørelse i nærværende sag uden høring af Klager, idet Klager ikke har modtaget SKATs forslag til afgørelse. Derfor har Klager ikke fremsendt dokumentation og/eller forklaringer, og SKAT har derfor heller ikke haft lejlighed til at gennemgå dette. Nærmere herom nedenfor.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klagers skatteansættelser skal nedsættes således:

Indkomståret 2010 nedsættes med 50.949 kr.

Indkomståret 2011 nedsættes med 252.695 kr.

Indkomståret 2012 nedsættes med 588.441 kr.

Indkomståret 2013 nedsættes med 710.000 kr.

Beløbene er sammensat således:

Indkomståret 201019.807 + 31.142 = 50.949

Indkomståret 2011 65.123 + 187.572 = 252.695

Indkomståret 2012 128.441 + 460.000 = 588.441

Indkomståret 2013710.000

Sagsfremstilling

Om [virksomhed1] ApS

Klager stiftede den 7. juli 2010 [virksomhed1] ApS. Selskabets formål var at eje aktier og anparter i andre selskaber.

Selskabet blev ifølge officielle oplysninger stiftet med en selskabskapital på 850.000 kr. Dette er imidlertid ikke korrekt, men skyldes en fejl hos revisor, hvilket revisor har erkendt. Der burde være registreret en selskabskapital på 320.000 kr. og konvertible lån på 480.000 kr.

[virksomhed1] ApS havde pr. 31. december 2011 tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder på 151.668 kr., jf. bilag 2 (side 7).

[virksomhed1] ApS havde en gæld til tilknyttede virksomheder på 110.018 kr. pr. 31. december 2011, jf. bilag 2 (side 8).

Da der ikke blev indgivet regnskab, anmodede Erhvervsstyrelsen den 30. juli 2013 skifteretten om at tvangsopløse selskabet. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 23. januar 2014, og konkursboet blev afsluttet den 26. januar 2015.

[virksomhed1] ApS havde tre 100 pct. ejede datterselskaber: [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed69] ApS. Da [virksomhed69] ApS ikke har givet anledning til forhøjelser af Klagers skatteansættelser, behandles dette selskab ikke nærmere.

Om [virksomhed3] ApS

[virksomhed1] ApS stiftede den 7. juli 2010 [virksomhed3] ApS. Selskabets formål var at yde konsulent- og virksomhedsrådgivning samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabskapitalen udgjorde 80.000 kr.

Den 6. marts 2015 sendte kurator en skrivelse til politiet med kopi til SKAT. Heraf fremgik følgende, jf. bilag 3:

"Jeg skal orientere Dem om følgende:

1. Uberettiget brug af midler tilhørende selskabet

Det fremgik af regnskabsmaterialet, som kurator modtog fra revisor, at der i selskabet i løbet af 2010 og 2011 blev afholdt en række udgifter til forplejning, telefoni, tøj, hotelophold, cykler m.v. Det er Kurators vurdering, at flere af disse udgifter uden videre m§ anses for at være udgifter af privat karakter, mens andre af de afholdte udgifter ikke stemmer overens med de oplysninger, kurator har fået fra selskabets tidligere kunder om, at der alene har været drift i selskabet af begrænset karakter (se nedenfor under brevets punkt 2). De samlede udgifter blev foreløbigt opgjort til 121.690,28 kr."

Om [virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS blev stiftet den 7. juli 2010. Selskabets formål var at udføre detailhandel og webshop samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet blev stiftet med en selskabskapital på kr. 125.000.

I [virksomhed2] ApS blev der ført en mellemregningskonto (Konto 8555 Mellemregning ledelse", jf. bilag 4.

Mellemregningskontoen udviste den 31. december 2010 en saldo i selskabets favør på 31.142,53 kr. SKAT har beskattet Klager af dette beløb.

Mellemregningskontoen udviste den 31. december 2011 en saldo i selskabets favør på 218.714,14 kr. SKAT har beskattet Klager af forskellen mellem saldoen ultimo 2010 og saldoen ultimo 2011 svarende til 187.572 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010/2011 (perioden 7. juli 2010-31. december 2011) fremgår det, at selskabet pr. 31. december 2011 havde "Gæld til selskabsdeltagere og ledelse" på 493.592 kr., jf. bilag 5 (side 8).

Det fremgår desuden af årsrapporten, at [virksomhed2] ApS pr. 31. december 2011 havde gæld til tilknyttede virksomheder på 522.743 kr., jf. bilag 5 (side 8).

I skrivelse af 6. oktober 2014 fra [virksomhed71] til SKAT, der er vedlagt som bilag 6, fremgår bl.a. følgende:

"Som led i min bobehandling har jeg gennemgået det i konkursboet beroet regnskabsmateriale.

Jeg har i den forbindelse kunne konstatere, at der i selskabets balance pr.31. december 2011 er optaget et tilgodehavende hos selskabets tidligere ledelse på kr. 218.714,14 som vedrører private udgifter til bl.a. [...] skole, [...dk], jagt, Billet/ugen, restaurantbesøg m.v. Jeg vedlægger kopi af kontospecifikationer til råbalance pr. 31. december 2011.'

Jeg har endvidere kunnet konstatere, at dette tilgodehavende er steget til kr. 347.115,25 pr. 31. december 2012. Jeg vedlægger kopi af kontospecifikationer til råbalance pr. 31. december 2012."

I boregnskabet for [virksomhed2] ApS dateret 21. oktober 2014, der er vedlagt som bilag 7, fremgår følgende:

"Ved gennemgang af selskabets periodebalance med status pr. 30. juni 2012 blev det konstateret, at selskabet havde et tilgodehavende p§ kr. 347.115,25 hos selskabets tidligere direktør. Tilgodehavendet var opstået som følge af, at selskabets tidligere direktør havde anvendt selskabets midler til privat udgifter."

Om Klagers salg af effekter og optagelse af lån

Klagers ægtefælle var i en årrække direktør i et større reklamebureau, [virksomhed72] ApS, der desværre gik konkurs som følge af svindel begået af en medarbejder og en samarbejdspartner.

I den periode, hvor Klagers ægtefælle var direktør i reklamebureauet, havde han en høj indkomst. Familien havde som følge af den høje indkomst også mulighed for at have en høj leve­ standard og købe mange dyre genstande.

Efter konkursen var familien nødt til at lægge livsstilen helt og aldeles om, da indtjeningsgrund­ laget var forsvundet. For at opretholde en vis levestandard har Klager og hendes ægtefælle solgt diverse effekter og optaget lån. En del af de penge, som ægteparret modtog som betaling blev "lagt under hovedpuden", så de løbende kunne leve op til deres forpligtelser og opretholde et normalt liv. Nedenfor følger en kronologisk gennemgang af salg og optagelse af lån.

2009

Den 3. august 2009 solgte ægteparret tre heste og en hestetrailer for i alt kt. 250.000. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 8 salgskvitteringen. Ægteparret modtog 150.000 kr. kontant, mens de resterende 100.000 kr. blev overført til [finans4] ved levering af stamtavler.

Den 6. oktober 2009 solgte ægteparret en hest for 30.000 kr. Som dokumentation herfor vedlægges salgskvitteringen. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 9 salgskvitteringen.

2010

Den 7. juni 2010 udstedte [virksomhed2] ApS et gældsbrev på 493.592 kr. til Klagers ægtefælle. Gældsbrevet vedlægges som bilag 10.

Den 1. december 2010 købte [virksomhed2] ApS en bil af Klagers ægtefælle. Som betaling herfor udstedte [virksomhed2] ApS et gældsbrev på kr. 90.000 til [person2]. Gældsbrevet ved­ lægges som bilag 11. Kurator i [virksomhed2] ApS er i besiddelse af bilaget vedrørende overdragelsen af bilen.

2011

Den 1. august 2011 lånte Klagers ægtefælle 100.000 kr. af [virksomhed70] ApS. Gældsbrevet ved­ lægges som bilag 12.

Den 1. september 2011 lånte Klagers ægtefælle 15.000 USD af [person16]. Gældsbrevet vedlægges som bilag 13.

Den 17. oktober 2011 lånte Klagers ægtefælle kr. 158.679,77 kr. af [virksomhed64] ApS. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 14 gældsbrev underskrevet af [person2].

Den 23. oktober 2011 lånte Klagers ægtefælle 340.000 kr. af [virksomhed64] ApS. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 15 gældsbrev underskrevet af [person2].

Klagers ægtefælle lånte således sammenlagt 498.679.77 kr. af [virksomhed64] ApS i indkomståret 2011.

Herudover solgte Klagers ægtefælle den 20. september 2011 en dressursadel for 18.000 kr. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 16 salgskvittering.

2012

Den 13. juni 2012 lånte Klagers ægtefælle 42.084,51 kr. af [virksomhed64] ApS. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 17 gældsbrev underskrevet af [person2].

Den 28. juni 2012 lånte Klagers ægtefælle 25.000 kr. af [virksomhed64] ApS. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 18gældsbrev underskrevet af [person2].

Den 26. september 2012 lånte Klagers ægtefælle 250.000 kr. af [virksomhed64] ApS. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 19 gældsbrev underskrevet af [person2].

Klagers ægtefælle lånte således sammenlagt 317.084.51 kr.af [virksomhed64] ApS i indkomståret 2012.

Ultimo 2012 fik Klager og hendes ægtefælle udbetalt pension på henholdsvis 54.523 kr. og ca. 20.000 kr.

2013

I februar 2013 solgte Klager og hendes ægtefælle effekter for ca. 100.000 kr. via [...com]. Som dokumentation herfor vedlægges som bilag 20, der en udskrift fra Klagers ægtefælles konto hos [...com].

Om SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelsen af 12. august 2015 forhøjet Klagers skatteansættelser for indkomst­ årene 2010-2013.

SKAT har anset hævninger i 2010 og 2011 i form af afholdelse af private udgifter for [virksomhed3] ApS' midler for skattepligtige og beskattet disse som maskeret udlodning.

Det er SKATs opfattelse, at Klager har optaget et ulovligt anpartshaverlån, og at Klager ikke har været i stand til at tilbagebetale lånet på tidspunkterne for hævning.

SKAT har anset hævninger i 2010, 2011 og 2012 på mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS for skattepligtige og beskattet disse som maskeret udlodning.

Det er SKATs opfattelse, at Klager har optaget et ulovligt anpartshaverlån, og at Klager ikke har været i stand til at tilbagebetale lånet på tidspunkterne for hævning.

SKAT har beregnet et negativt privatforbrug for Klager i indkomstårene 2012 og 2013 og på baggrund heraf foretaget skønsmæssige forhøjelser.

SKAT har beregnet Klagers privatforbrug til - 156.035 kr. (negativt) i indkomståret 2012 og - 275.191 kr. (negativt) i indkomståret 2013.

Det er SKATs opfattelse, at Klagers privatforbrug skal være på niveau med et gennemsnitligt privatforbrug. På baggrund heraf har SKAT skønsmæssigt forhøjet Klagers indtægter med 460.000 kr. indkomståret 2012 og 710.000 kr. i indkomståret 2013, hvorved Klagers privatfor­ brug er forhøjet til 432.406 kr. i indkomståret 2012 og 434.809 kr. i indkomståret 2013.

[...]

Om uqyldiqhed

Sagen udspringer af SKATs projekt Tvangsopløsning selskaber. Sagens forløb herefter er be­ skrevet i SKATs sagsnotat, jf. bilag 21.

Ved skrivelse af 17. marts 2015 anmodede SKAT om materiale fra Klager. Denne skrivelse mod­ tog Klager. Klagers ægtefælle rettede herefter telefonisk henvendelse til SKAT.

Af sagsnotatet fremågr det, at SKAT den 19. maj 2015 sendte en rykkerskrivelse til Klager. Denne skrivelse har Klager aldrig modtaget.

Af sagsnotatet fremgår det, at SKAT den 23. juni 2015 sendte et forslag til afgørelse til Klager. Dette forslag modtog Klager heller ikke.

Det fremgår desuden af notatet, at Klagers ægtefælle ringede til SKAT, idet Kagers havde mod­ taget besked i e-boks om, at der var en ny besked fra SKAT og tillige havde modtaget SKATs afgørelse af 12. august 2015. Det fremgår også, at Klagers ægtefælle oplyste, at hverken SKATs skrivelse af 19. maj 2015 eller forslaget af 23. juni 2015 var modtaget.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at hævninger i form af afholdelse af private udgifter i [virksomhed3] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning.

Det gøres for det andet gældende, at hævninger på mellemregningskonto i [virksomhed2] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning.

Det gøres for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af Klagers indkomst.

Det gøres for det fjerde gældende, at SKATs afgørelse under alle omstændigheder er ugyldig.

Maskeret udlodning fra [virksomhed3] ApS

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at hævninger i form af afholdelse af private udgifter i [virksomhed3] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning.

SKAT har beskattet Klager af 19.807 kr. i indkomståret 2010 og 65.123 kr. i indkomståret 2011 vedrørende [virksomhed3] ApS' afholdelse af Klagers private udgifter. [virksomhed3] ApS har således betalt private udgifter for Klager for i alt 84. 930 kr.

Det gøres imidlertid gældende, at Klager har haft tilgodehavender i selskaberne, der langt oversteg dette.

Ved stiftelse af selskaberne lånte Klager 480.000 kr. til [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har herefter lånt penge til sine tre datterselskaber, herunder også [virksomhed3] ApS.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at hævninger i form af afholdelse af private udgifter i [virksomhed3] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning.

Maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS

Det gøres for det andet gældende, at hævninger på mellemregningskonto i [virksomhed2] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning.

SKAT har beskattet Klager af 31.142 kr. i indkomståret 2011 og 187.572 kr. i indkomståret 2012. SKAT har således beskattet Klager af 218.714 kr. i alt. Det gøres imidlertid gældende, at Klager havde tilgodehavender i [virksomhed2] ApS, der oversteg dette beløb.

Ved opstart af [virksomhed2] ApS ydede Klagers ægtefælle et konvertibelt lån til selskabet. [virksomhed2] ApS havde således pr. 30. juni 2010 en gæld på 493.592 kr. til Klagers ægtefælle. Dette fremgår da også af både gældsbrev, jf. bilag 10, og af selskabets årsrapport, jf. bilag 5.

Klager har derfor ikke haft en gæld til dette selskab. Selskabet havde en gæld til Klager, hvorfor hævninger på mellemregningskontoen ikke kan anses for maskeret udlodning til Klager.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at hævninger på mellemregningskonto [virksomhed2] ApS ikke skal anses for maskeret udlodning

Skønsmæssig forhøjelse

Det gøres for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af Klagers indkomst.

Det bemærkes indledningsvis, at Klager og hendes familie efter de økonomiske problemer i kølvandet på [virksomhed72] ApS' konkurs levede på en sten. Den forholdsvis privilegerede tilværelse blev skiftet ud med en meget sparsommelig livsstil.

Det bemærkes desuden, at familien ikke betalte termin i sidste kvartal af 2012 og første kvartal af 2013, hvilket selvsagt også påvirker Klagers privatforbrug.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Danmarks Statistiks årlige gennemsnitlige privatfor­ brug ikke direkte kan overføres til Klager og hendes families forhold. Herudover har Klager og hendes ægtefælle solgt en del effekter og optaget flere og forholdsvis store lån. I 2011 og 2012 lånte Klagers ægtefælle således henholdsvis 498.679,77 kr. og 317.084,51 kr. af [virksomhed64] ApS.

Herudover solgte Klager effekter for mere end 100.000 kr. i 2013, hvorfor der under alle omstændigheder skal tages højde herfor ved beregning af Klagers privatforbrug.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af Klagers indkomst.

Ugyldighed

Det gøres for det fjerde gældende, at SKATs afgørelse under alle omstændigheder er ugyldig. Til støtte herfor gøres det gældende, at der ikke er foretaget behørig partshøring.

Af skatteforvaltningslovens§ 19, stk. 1, 1. pkt. fremgår følgende:

"Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling."

Af skatteforvaltningslovens§ 19. stk. 3, 1. pkt. fremgår følgende:

"Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være p & mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen."

Af skatteforvaltningslovens§ 20, stk. 1, fremgår følgende:

"Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat p & et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter under­ rettes om den påtænkte afgørelse."

SKAT er således forpligtet til at udarbejde en sagsfremstilling og sende denne i høring, ligesom en forhøjelse af en skatteyders indkomst skal varsles.

I nærværende sag har Klager hverken modtaget kopi af SKATs sagsfremstilling eller agterskrivelsen, før SKAT har truffet afgørelse. Klager har desuden heller ikke modtaget SKATs rykkerskrivelse af 19. maj 2015. Klager har derfor heller ikke reageret herpå.

Som det fremgår af SKATs sagsnotat, blev Klagers ægtefælle i foråret 2015 opereret i hjertet, hvorfor det blev aftalt, at der skulle afholdes et møde med Klager og hendes ægtefælle, når ægtefællen var vel ovre operationen. Det tog længere tid end forventet at komme sig oven på operationen, hvorfor hverken Klager eller hendes ægtefælle havde skattesagen i deres tanker.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at Klagers ægtefælle kontaktede SKAT, da SKAT anmodede om materiale ved skrivelse af 17. marts 2015, ligesom Klagers ægtefælle kontaktede SKAT straks efter modtagelsen af de nye årsopgørelser i august 2015. Dette fremgår således også af SKATs sagsnotat, jf. bilag 21.

Klager og hendes ægtefælle var således også noget forundrede, da de kunne konstatere, at SKAT havde truffet afgørelse "ud af det blå", når SKAT blot kunne have kontaktet dem telefonisk. Klagers ægtefælle foreslog, at de blot så bort fra afgørelsen og afholdt det aftalte møde, så de havde mulighed for at fremlægge deres dokumentation og forklare den rette sammen­ hæng, men sagsbehandleren i SKAT henviste dem til at følge klagemulighederne.

Manglende høring anses efter praksis for tilsidesættelse af en garantiforskrift og betragtes som en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre afgørelsens ugyldighed. Dette fremgår således også af SKATs egen Den juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.A.7.4.5 Høring.

Fra praksis kan der eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af 20. juli 2007, offentliggjort i SKM2007.595.LSR , hvor landsretten fandt, at en afgørelse om skønsmæssig ansættelse af indkomst var ugyldig, da der ikke var udsendt agterskrivelse, forinden afgørelse i form af årsopgørelse blev udsendt.

Såfremt SKAT måtte påberåbe sig, at der er sket høring, må det påhvile SKAT at dokumentere dette.

Domstolene har i enkelte sager anset afgørelser for gyldige til trods for manglende høring, idet manglende høring ikke vurderedes havde haft betydning for sagens udfald.

I nærværende sag må den manglende høring anses at have væsentlig betydning for sagens ud­ fald, idet sagen i stor udstrækning er baseret på skøn, hvor Klager kan dokumentere en række forhold af betydning for sagens udfald.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at SKATs afgørelse af 12. august 2015 under alle omstændigheder er ugyldig.

(...)"

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"(...)

Moderselskab: [virksomhed1] ApS

Datterselskab: [virksomhed3] ApS

Datterselskab: [virksomhed2] ApS

Datterselskab: [virksomhed69] ApS

Maskeret udlodning fra [virksomhed3] ApS

[virksomhed3] ApS har betalt private udgifter for klager for i alt 84.930 kr., fordelt med 19.807 kr. i indkomståret 2010 og 65.123 kr. i indkomståret 2011.

Klageren gør gældende, at hendes tilgodehavende i selskaberne overstiger hævningerne på 84.930 kr., da klager har et stiftelsestilgodehavende i [virksomhed1] ApS på 480.000 kr. [virksomhed1] ApS har herefter lånt pengene til sine 3 datterselskaber.

Ifølge den sidste årsrapport 2010/2011 havde [virksomhed1] ApS et udlån på 110.016 kr.

Efter selskabslovens § 1, stk. 2 fremgår det at: "I et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaveren (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud."

Dvs. at koncernselskabers selvstændige retsubjektivitet indebærer, at et selskab ikke hæfter for et andet selskabs forpligtigelse i koncernen, idet selskaberne alene hæfter for egen gæld, således at hæftelsen er begrænset til selskabets egne aktiver.

I Højesteretsdom af 13. oktober 1997 (TfS 1997.780) hæftede et søsterselskab for et andet søsterselskabs gæld til Told & Skat, idet der var en betydelig sammenblanding af selskabernes økonomi.

Ud fra de foreliggende regnskaber for [virksomhed1] ApS og de 3 datterselskaber, fremgår det ikke, at der har været disharmoni af kapitalen mellem [virksomhed1] ApS og datterselskaberne i forhold til aktiviteternes risiko samt at der har været en betydelig sammenblanding af selskabernes økonomi.

Derfor hæfter [virksomhed3] ApS ikke for [virksomhed1] ApS gæld til klageren, jf. selskabslovens § 1, stk. 2.

Ligeledes fremgår det ikke af de foreliggende regnskaber for [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS, at der var et låneforhold mellem [virksomhed3] ApS og klageren, som var udlignet mellem parterne ved samtidig nedskrivning af klagerens tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS.

Der henvises til vedlagte afgørelse af 30. august 2012 fra Landsskatteretten. Afgørelsen er ikke offentliggjort.

Klageren kan ikke modregne sine private hævninger i [virksomhed3] ApS i hendes tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS. Klageren skal beskattes af de private hævninger som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Maskeret udlodning fra [virksomhed2] ApS

Klageren har over mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS hævet 31.142 kr. i indkomståret 2010, 187.572 kr. i indkomståret 2011 og 128.441 kr. i indkomståret 2013, i alt 347.155 kr.

Klageren mener ikke, at hun har denne gæld til [virksomhed2] ApS, da hendes ægtefælle havde ydet et konvertibelt lån på 493.592 kr. ved opstart af selskabet den 7. juli 2010.

Det fremgår af årsregnskabet 2010/2011, at [virksomhed2] ApS havde en gæld på 493.592 til selskabsdeltagere og ledelse. Mellemregningskontoen pr. 31. december 2011 på 218.714 kr. fremgår ikke af årsregnskabet 2010/2011.

Såfremt det kan dokumenteres i form af pengeoverførsler, at klagerens ægtefælle har et tilgodehavende på 493.592 kr., kan klagerens private hævninger i 2010, 2011 og 2012 på i alt 347.155 kr. modregnes i ægtefællens tilgodehavende. Derved skal der ikke ske beskatning af de private hævninger som maskeret udlodning.

Skønsmæssig forhøjelse

Klageren mener ikke, at der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af hendes indkomst for 2012 og 2013, da klageren har solgt private effekter og optaget lån. En del af disse penge blev "lagt under hovedpuden". Ligeledes mener klager ikke, at Danmarks Statistisk årlige gennemsnitlige privatforbrug kan overføres til klager og hendes families forhold.

Salg af private effekter i 2009 og salg af bil i 2010 mener SKAT ikke har indflydelse på klagerens privatforbrug i 2012 og 2013.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af 8. maj 2007 (SKM 2007.345.VLR), hvor skatteyderens indkomst blev skønsmæssigt forhøjet for 2000 og 2001 pga. negativt privatforbrug.

Skatteyderen havde i 1995 hævet en pensionsordning. Skatteyderen havde bevisbyrden for at der var penge i behold til dækning af det negative privatforbrug i 2000 og 2001. Denne bevisbyrde havde han ikke løftet ved sin forklaring om, at han gemte pengene fra den ophævet pensionsordning i sin kælder.

Klagerens ægtefælle har den 7. juni 2010 udstedt et gældsbrev på 493.592 kr. til [virksomhed2] ApS. Gældsbrevet har ikke nogen indflydelse på privatforbruget i 2012 og 2013, da saldoen på lånet primo/ultimo 2012 og 2013 er uændret.

Ligeledes har gældsbrevene til B2 Skagen ApS på 100.000 kr. og til [person16] på 15.000 USD, begge optaget i 2011, ingen indflydelse på privatforbruget i 2012 og 2013, da saldoen på lånene primo/ultimo 2012 og 2013 er uændret.

Klageren har ikke dokumenteret, at hun har anvendt de 2 lån til privatforbrug i 2012 og 2013.

Klagerens ægtefælle har i 2011 lånt i alt 498.679,77 kr. af [virksomhed64] ApS, fordelt på 2 lån. Disse 2 lån er ifølge gældsbrevet indfriet den 1. februar 2012 med tillæg af renter på henholdsvis 51.320,23 kr. og 50.000 kr.

Tilbagebetalingen i 2012 bevirker, at klagerens og ægtefællens privatforbrug formindskes yderligere.

I 2012 har klagerens ægtefælle optaget 3 lån på i alt 317.084 kr. af [virksomhed64] ApS. Ifølge gældsbrevene er lånene tilbagebetalt henholdsvis den 13. september 2012, 28. september 2012 og den 26. december 2012. Renterne udgør ifølge gældsbrevene henholdsvis 6.000 kr., 4.000 kr. og 25.000 kr. i alt 35.000 kr.

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for pengeoverførslerne.

Klageren oplyser, at ultimo 2012 har hun fået udbetalt 54.523 kr. i pension og hendes ægtefælle ca. 20.000 kr.

Ifølge SKATs oplysninger har klager i 2014 fået udbetalt 5.345 kr. med reduktion af afgiften på 1.976 kr. I årene 2010-2013 har SKAT ikke nogen oplysninger på, at klager og hendes ægtefælle har fået udbetalt pensionsopsparing.

Ifølge foreliggende dokumentation fra klager omkring salg af effekter via [...com] udgør det samlede hammerslag 25.400 kr. Herfra skal fratrækkes gebyr til [...com]. Der foreligger ikke dokumentation for pengeoverførslerne fra [...com].

Regulering af ovenstående i klagerens privatforbrug medfører, at privatforbruget bliver negativt med 791.034 kr. i 2012 og med 249.791 i 2013, jf. vedlagte opgørelse.

Vi mener ikke, at klager har dokumenteret at den skønnede indkomst i 2012 på 460.000 kr. og på 710.000 kr. i 2013 er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, uanset at klageren har oplyst, at familien har levet på "en sten" i 2012 og 2013.

Ugyldighed

Klageren mener, at der ikke er foretaget partshøring efter skatteforvaltningslovens§ 19, stk. 1, da klageren ikke har modtaget SKATs forslag af 11. juni 2015 om ændring af hendes indkomst.

Brevet var sendt til klagerens folkeregisteradresse.

Klagerens ægtefælle ringede den 14. april 2015 og fik frist til ultimo april 2015, før der skulle aftales en mødedato. Den 19. maj 2015 sendte SKAT en rykker for materialeindkaldelse, da klageren ikke havde kontaktet SKAT indenfor den aftalte tidspunkt. Da klager stadig ikke havde henvendt sig til SKAT, blev forslag af 11. juni 2015 om ændring af hendes indkomst sendt.

SKAT har ikke modtaget brevet retur, hvorved det må formodes at være modtaget af klageren. Der henvises til Højesterets dom af 9. november 2004 (SKM 2004.470.HR) og af 20. januar 2005 (SKM 2005.77. HR).

SKAT mener at der sket partshøring ved fremsendelse af brevet den 11. juni 2015.

(...)"

Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blandet andet bemærket, at der er sket solvent likvidation af selskaberne, og at det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er hævet beløb i den størrelsesorden, som fremgår af SKATs afgørelse. Repræsentanten oplyste, at han mente gældsbrevene blev tilbagebetalt, som det fremgår af gældsbrevene, og at nogle af dem blev brugt til at indfri hinanden.

Repræsentantens supplerende bemærkninger

Efter afholdelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

"I første omgang vil jeg som pr., telefon holde fast i at skats afgørelse skal erklæres ugyldig, dette både ift., at partshøring ikke er foregået, som i udgangspunkt vil medføre afgørelsens ugyldighed ift., SKAT egne juridiske vejledning 2015 - 2, afsnit A.A.7.4.5 høring.

Dernæst hvis ankestyrelsen skulle finder at sagen ikke er ugyldig og vil henvise til at den manglede partshøring, ikke kan vurderedes at ville havde haft betydning for sagens udfald, vil [person4] henlede opmærksommen på, at SKAT allerede i deres skrivelse af materiale tilsendt 12 januar 2016 har givet medhold for minimum kr. 347.155 mod behørig dokumentation, dette beløb andrager en meget stor del af den sum SKAT mener at have til gode hos [person4] og i givet fald vurderes til at sagen i den grad, ville kunne få et meget anderledes udfald end den dom SKAT har afsagt.

Vi må også stille et åbent spørgsmål;. Står [person4] for hele husstandens indtægtsgrundlag ift., Danmarks statistik opgørelse for den skønsmæssige forhøjelse, da det unægteligt ser sådan ud på opgørelserne som SKAT gør til indtægt for forhøjelsen af hendes eller husstandens indtægtsgrundlag for samme, i det tilfælde mener undertegnet at SKATs afgørelse i 2014 på undertegnets afgørelse hos SKAT, på samme spørgsmål på b.la., skønsmæssigforhøjelse i indtægtsårene 2010-2013 er blevet frikendt, den frikendelse burde i det tilfælde også gælde [person4]?

SKAT ønsker at bruge en præcedens dom dateret 30 august 2013. Den dom mener vi er misvisende for de forhold skat har dømt efter i dette tilfælde. I dommen fra 2013 handler det om en borge som i 5 år har "gemt" en mindre formue under madrassen, for at kunne indtægtsføre den 5 år senere?

I denne sag drejer det sig ikke om hemmelige midler gemt på et loft, det er en opsparing som er placeret i nogle virksomheder som lån og etableringsomkostninger, som løbende over årende indtil konkurs er blevet tilbagebetalt, andre investering og salg af heste er det samme som alt i alt har bidraget til familiens overlevelse på nogenlunde vilkår, det har været svært at finde indbetalingsdokumentation 10 år efter, men vi har fundet nogle, som vi håber kan danne et overblik for sagsfremstillingen, hvis sagen ikke skulle blive afvist. Kort sagt kan man sige at de penge vi tjente via løn indtægt og solgte værdier i 2009/2010 levede vi for i 2011/2012 og de retur beløb vi fik fra selskaber samt lån levede vi af i 2012/2013 og da vi samtidigt ikke kunne betale termin fra Q2 2012 (dokumenteret via advokat skrivelse) har vi haft et minimal forbrugs niveau som ikke kan sammenlignes med Danmarks statistik normale model, til det kan jeg også bibringe at det er en misforståelse at de samlet lån, som er optaget i årende er tilbagebetalt! Der er betalt renter og nogle hovedstole men jeg vedhæfter et dokument fra långivers revisor som fortæller hovedstolen for perioden 2012/2013.

Vi har til dette dokument vedhæftet et bilag fra vores daværende advokat, som bekræfter at vi har overført kr. 850.000 fra vores opsparing, de penge er derefter sendt videre til selskaber som enten lån eller stiftelses/etablerings omkostninger.

Vi har også til dette dokument vedhæftet et bilag, som er en revisor påtegning af at vi har overført yderligere kr. 493.592 i lån til et enkelt selskab, her er de kr. 340.000 overført i oktober 2011 (se låne bilag fra [person9] samt revisor skrivelse) som en enkeltstående overførsel og de resterne som løbende indbetalinger, pengene er gået ind på jyskebank hvor SKAT har kontoudtog fra konkursen af [virksomhed2] ApS som kan dokumentere dette.

Yderligere har vi fundet bilag på nogle af de overførsler som er sket fra auktionshuse samt en indbetaling fra en långiver på privat konti samt en til erhvervskonti som er sket som et personligt lån til selskabet fra ejerleder, dette dokumentere at långiver rent faktisk har overført de beløb som er omtalt, desværre er alle andre beløb indbetalt på konti i enten [finans4] eller [finans1] (SKAT har muligvis kontoudtog fra erhvervsbankerne hvor man kan se indbetalinger, f.eks., indlån til [virksomhed3] hvor kurator ikke kan finde bilag for +700.000) men det er konti vi ikke har adgang til.

Vi har fundet de to bilag for udbetaling af efterløn/pension, som skat siger ikke er fortaget, til en samlet indbetaling på vores konti på kr. 100.000 (rundet op)

Vi har samtidigt vedhæftet tvangsauktions dokumenter fra advokat, som viser at vi ikke har betalt terminer fra og med Q2 2012 og frem til 2013 hvor huset gik på tvangsauktion sammen med andre forbrugs udgifter af den simple grund, at vi ikke havde indtægt.

Jeg har vedhæftet et dokument fra kurator i [virksomhed2] et dokument som først og fremmest bekræfter at der i første omgang var tale om en likvidation, men også at kurator bekræfter at ejerleder havde en stor sum penge til gode ved konkursen.

Dernæst har jeg også vedhæftet et dokument afsendt til kurator i [virksomhed3] som bekræfter at der er leveret dokumentation for hævninger, men kemien var meget dårlig og misforståelserne udtalte mellem ledelsen og kurators holdninger til konkursen, men deres svar til både skat og politi lader meget at fortælle, særligt at de ikke har valgt at vedhæfte hverken indsigelse til håndtering eller bilagsforklaringer.

Bilag skulle meget gerne kunne påvise, at hvis der have været partshøring så ville [person4] kunnen have givet en forklaring på sagens og familiens ulykkelige omstændigheder, men særligt har kunne forklare hvordan indtægtsgrundlaget har fungeret, men også at der ikke har været tale om maskeret udlodning i selskaberne, som det tydelig ses har direktøren i selskaberne gjort sit for at svare på de spørgsmål kuratorer har måtte have, og [person4] har været klar til at svare på spørgsmål SKAT efterfølgende måtte have."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Repræsentanten har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelses sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Formelt:

KLAGER fastholder sin anke trods SKATTEANKESTYRELSENS begrundelse for underkendelse af forældelsesfrist, som giver SKAT medhold i at de ikke skal dokumentere at KLAGER har modtaget afsendte brev.

SKAT påklager, at man har afsendt et forslag til afgørelse 23. Juni 2015 hvor man er bekendt med at KLAGER har hemmelig adresse, KLAGER kan oplyse at særligt PostNord har haft/har problemer med at levere post til KLAGER og KLAGER har fået flere henvendelser på retur post grundet denne problemstilling, dog ikke fra SKAT, hvor alt andet kommunikation mellem KLAGER og SKAT foregår via e-boks eller e-mail og telefon.

SKAT har ikke forsøgt at få kontakt til KLAGER på manglede respons på brev af den. 23. Juni 2015 på anden vis, f.eks., via e-boks eller telefon, e-mail eller kontaktbaseret levering som f.eks., anbefalet brev til denne sag, dette på trods at SKAT godt har kunne kommunikere tidligere om sagens indhold via e-mail og telefon.

KLAGER, påklager at man ikke har modtaget det omtalte brev og derfor er forældelsesfristen gyldig, til sin påstand henviser KLAGER til en korrespondance, KLAGERs ægtefælle havde med SKAT 3 mdr., før forslag til afgørelse skulle havde været afsendt fra SKAT og af korrespondance har KLAGER med rette ikke forventet at få et brev fra SKAT da inddrivelse allerede var påbegyndt uden partshøring af KLAGER (se bilag)

KLAGERs ægtefælle har 5. Marts. 2015. været i kontakt med SKAT v/[person17] hvori ægtefællen henviser til at SKAT har iværksat en inddrivelse af skattegæld, en skattegæld hvortil der ikke er truffet endelig afgørelse endnu, [person17] henviser til inddrivelse Center, KLAGER var herefter optaget af "afgørelsen" hvor KLAGER ikke har haft partshøring ift., dokumentation, udregning og spørgsmål og slet ikke til et forslag til afgørelse som pålydende først sendes 3 mdr., senere if., SKATs oplysninger.

At SKAT kategorisk kan afvise ikke at have modtaget post retur i den omlægning af systemer som SKAT har undergået de seneste mange år, som både er skyld i at denne sag har 11 års fødselsdag samt at inddrivelse bliver sat i gang uden at KLAGER bliver partshørt, ville normalt komme KLAGERs argumentation for forældelse til gode. KLAGER kan dokumentere, at SKAT på trods af manglede afgørelse i sagen og partshøring, har sendt opkrævninger i mange år, SKAT har beklaget disse opkrævninger og undskyldt sig med, at det er det gamle system som gør dette, så at SKAT kategorisk afviser, at man ikke har modtaget post retur, kunne for argumentationens skyld, skyldes at man ikke har kigget i det gamle system for retur post?

Sagens omstændigheder ift., partshøring og ikke mindst langtrukken sagsbehandling skyldes primært SKATs interne problematikker ift., nyt system, som skulle implementeres og Folketingets dom over det gamle inddrivelsessystem, som gjorde det umuligt for SKAT at navigere og derfor stoppede alle inddrivelser, eller rette de skulle være stoppet! Dette har gjort at KLAGER i knapt 10 år har levet med konstante trusler via inddrivelse girokort på trods og uden retssikkerhed, dette også efter sagen er indklaget til SKATTEANKESTYRELSEN og endelig afgørelse i LANDSSKATTERETTEN.

KLAGER har måtte acceptere modregninger i overskydende skat fra sagens start og til d.d., forsat uden partshøring og afgørelse i sagen anlagt ved LANDSSKATTERETTEN.

Sagen har haft store konsekvenser for KLAGER og dennes ægtefælle, hvor KLAGERs ægtefælle er blevet førtidspensionist grundet den hjertelidelse, som i første omgang udsatte sagen, men primært grundet den lange sagsbehandlingstid, hvor KLAGER via advokat har indklaget sagen d. 12. November 2015 og her mere end 6 år efter forventer SKA og SKATTEANKESTYRELSEN at KLAGER kan levere et fuldstændigt overblik ift., konti oversigt, overførsler, betalinger og ikke som leveret via salgspapir, lånoptagelse og salg af aktiver.

Materielt:

KLAGER kan læse i SKATTEANKESTYRELSENS forslag til afgørelse til LANDSSKATTERETTEN at den primært er baseret på mangelfuld dokumentation ift., de svar på spørgsmål SKAT har modtaget fra KLAGER men ikke har haft mulighed for at uddybe til en partshøring oprindeligt. KLAGER vil i dette skriv forsøge at forklare til hvorfor den dokumentation kan virke mangelfuld efter snart mere end 6 års sagsbehandling af sagen der ligger mere end 10 år tilbage.

KLAGER vil gerne gøre opmærksom på, at alle bilag og dokumenter, som skulle havde udgjort et regnskab for KLAGERS selskaber, var udleveret til bogholder hvortil kuratorerne fik udleveret alt materiale, som var tilgængeligt, KLAGER har ikke haft adgang til dette under denne sags udredning, dette materiale ville SKAT havde haft adgang til, men det har været svært for KLAGER at dokumentere overførsler til selskabskonti, hvortil en betaling til et kunde arrangement, rejser m.m., skulle høre til, når KLAGER ikke kunne få samme adgang.

KLAGER har ikke mulighed for at gå ind i de forskellige forældelses problematikker af den simple grund, at man er løbet tør for ressourcer, som kunne bibringe en sådan viden, derfor kan KLAGER f.eks., ikke påberåbe sig forældelse på 3 og 5 år udover den som er angivet, da man har fundet ud af, at en øget forældelsesfrist gælder for virksomhedsejer, men ikke hvilken, hvor man heller ikke ved om den generelle forældelsesfrist på 10 år, som ville være aktiveret 1. Maj. 2021 er gældende, her tror man på at retssikkerheden af sådanne tidsfrister bliver undersøgt af landsskatteretten før afsigelse af dom.

Sagen er primært båret af kurators indsigelser til konto gennemgang og bilag, som ikke er blevet prøvet eller har været genstand for ledelsens beretning i særlig grad, og der hvor der har været kommentar og gennemgang har kurator "glemt" at vedhæfte dem i deres anbringelser, anbringelser som politi f.eks., ikke kunne finde dokumentation for. KLAGER og ægtefælle havde et anstrengt forhold til kuratorerne, i særligt [virksomhed3] ApS samt [virksomhed2] ApS hvortil der blev taget mange antagelser fra kurators hånd, hvor man følte at kuratorerne ikke havde lyst til at samarbejde til en solvens lukning, som derfor senere resulterede i konkurs.

Dernæst er sagen båret af at SKAT ikke vil acceptere låne bilag, salg af aktiver som en del af KLAGERS indtægtsgrundlag i den pågældende periode, dette på trods at flere adviseringer er leveret, men som påklaget har KLAGER ikke haft adgang til sine private konti i [finans4] fra 2012 og frem.

Selskaberne er sendt til tvangsopløsning grundet KLAGERS ægtefælles fremskredne sygdom, ingen af selskaberne havde kassekreditter, kreditkortgæld eller anden gælds poster end hvad man kan forvente, når man bliver tvunget til en hurtig nedlukning, men de er sendt til lukning uden gæld ift., den viden KLAGER besad på tidspunktet for behandling i retten.

KLAGER og ægtefælles ejendom blev under samme ombæring taget under tvangsauktionsbehandling, hvor også KLAGERS privat konti i [finans4] blev spærret for adgang, derfor har det været nærmest umuligt at frembringe dokumentation til kontobevægelser særligt efter knapt de mere end 6 år det har taget SKATTEANKESTYRELSEN at behandle sagen.

SKATTEANKESTYRELSEN og SKAT vil i deres forslag til afgørelse ikke godkende indtægter fra perioderne hvor KLAGER forholdsmæssigt havde store værdier i heste, indbo og værdigenstande, som løbende blev solgt for at levere til en forholdsvis stabil indkomst på et lavt niveau i de første hårde år, der ville muligvis med en stævning mod banken rettidigt, have været muligt at genskabe konto oversigter, igen vil KLAGER gøre opmærksom på, at kontooversigter blev udleveret til bogholder, som herefter har udleveret til kurator, men ikke efter de 6 år det har taget alene for SKATTEANKESTYRELSEN at nå frem til et svar på de anliggender, som vores daværende advokater havde frembragt og knapt 11 år efter sagens udspring, men KLAGER har dog leveret bankernes advisering dokumenter på mange af indbetalingerne, hvor SKATTEANKESTYRELSEN ikke vil medtage disse som en del af hustandens levevis.

KLAGER har ikke haft mulighed for at drøfte sagens omstændigheder med SKAT da SKAT har afvist at genoptage sagen som en dokumentationssag, som KLAGER forhørte sig om muligheden for hos SKAT efter deres forslag til en afgørelse ramte e-boks og hvorefter der straks blev reageret af KLAGER, men desværre med uforrettet sag, da SKAT blot henviste til at man kunne klage til SKATTEANKESTYRELSEN hvis man ikke var enige.

Det er først i SKATTEANKESTYRELSENS skrivelse 19. maj. 2021. At KLAGER bliver bevidst om, at både SKAT og SKATTEANKESTYRELSEN kræver kontooversigter som dokumentation og ikke det arbejde man har udført, for at dokumentere hvor pengene til levevis kom fra.

SKATs antagelser er baseret på kuratorers anmeldelser som ikke er prøvet, disse antagelser er med så mange fejl og mangler, at hvis KLAGER havde haft mulighed for at få et møde med SKAT efter nedlukning af selskaberne, så ville KLAGER havde haft mulighed for at sagen kunne havde haft en helt anden drejning, særligt her ift., de private midler der fra opstart til løbede drift var tilført selskaberne, hvor en udredning særligt ift., maskeret udlodning samt aktionærlån kunne dokumenteres som ikke korrekte.

Som eksempel kan KLAGER henvise til bilag 4 ift., mellemregningskonti [virksomhed2] at DKK 340.000 til [finans1] reg., [...] konto nr., [...13] - 9. den 22 november 2011 (se bilag for mail vedr., overførslen af DDK 340.000) dette vil unægteligt skabe et andet øjebliksbillede af regnskabet end det som kurator har anmeldt til SKAT, da de DDK340.000 er lånt til virksomheden af KLAGER og ægtefælle, særligt hvis kurator havde sendt SKAT alle konto udtog før man begyndte at anklage ejerleder, direktion for urent trav.

KLAGER kan også henvise til mail 30 sep., 2014 fra direktør i selskabet som bekræfter aftaleforholdet ift., omkostningsdækninger m.m., omkostninger som uden modregning er takseret som maskeret udlodning hos KLAGER? Her modsiges SKAT direkte af direktør i selskabet og SKAT forholder sig kun til kurators mangelfulde oplysninger i deres ellers uddybende kendskab til selskabet og selskabets aktiver og ikke mindst omkostningsstyring.

KLAGER har sammen med sin ægtefælle stiftet pålydende virksomheder, som er taget med i SKATs kampagne for tvangsopløste selskaber, dette med deres opsparede formue, en formue som er attesterede af både revisor og banker, som er indgået på respektive virksomhedskonti og indbetalt af KLAGER og KLAGERs ægtefælle via revisor konti, alt sammen for dokumentationens skyld ift., hvidvaskningsloven m.m., en del af de penge er indskudslån som normalt kan modregnes hvis SKAT vurderer, at der er posteringer som SKAT ikke vil godkende som virksomheds relateret, at man herefter bliver anklaget for maskeret udlodning samt ulovlige aktionærlån, ville have været undgået hvis SKAT blot havde sagt ja til et møde for uddybende kommentar også efter SKAT bliver opmærksom på, at KLAGER aldrig har set deres forslag til afgørelse.

KLAGER har sammen med sin ægtefælle måtte låne penge som via dokumentation med lånebeviser og revisor påtegninger er overført delvist til førnævnte privat banker, samt selskabskonti men igen hvortil SKAT og SKATTEANKESTYRELSEN tvivler på sandfærdigheden af samme, alene grundet, at man ikke kan fremvise bank nota mellem 6 og 10 år tilbage, men kan fremvise revisorerklæringer for indbetalingerne. KLAGER har vedhæftet et dokument som også er en del af de oprindelige dokumenter, hvor man kan se at långiver har indbetalt DDK100.000 på KLAGER nye konti, efter [finans4] havde blokeret for KLAGERS gamle konti. Ydermere vil man på selskabskonti medio 2012 [virksomhed2] ApS finde en indbetaling på DDK120.000 som indskudslån, dette bilag findes også de oprindelige dokumenter, men er af både SKAT og SKATTEANKENÆVNET ikke godkendt som indskudslån, på trods at både indbetaling kan ses på selskabskonti men også hvor pengene kommer fra.

KLAGER er ikke enig i SKAT og SKATTEANKESTYRELSENS konklusioner i maskeret udlodning, da disse betragtninger er lavet på formodning om at man har indleveret regnskab, men da selskaberne er blevet tvangsopløst, er regnskaber netop ikke blevet indleveret, men det betyder ikke, at alle hævninger på konti i det tilfælde er af privat karakter! KLAGER har ikke stiftet gæld i sine virksomheder, havde ikke etableret kassekreditter, kreditkortgæld med mulighed for gældssætninger osv., gældssætningen i selskaberne er primært kurator/advokat omkostninger sammen med uprøvet leverandørkrav som ikke er tilgået KLAGER for prøvelse."

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

Agter SKAT at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst på et andet grundlag end det, der er oplyst til SKAT, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af Skattestyrelsens oversigt over breve og notater fra Skatligning, at forslaget er afsendt med brev den 23. juni 2015.Dette fremgår også af SKATs sagsnotat. Det findes derfor godtgjort, at SKAT har afsendt forslaget den 23. juni 2015. Der henvises til Højesterets dom af 20. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.77.HR.

Klageren er omfattet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og fristerne er således i øvrigt opfyldt.

SKATs afgørelse anses herefter for gyldig.

For så vidt angår det af klageren anførte om, at der på nuværende tidspunkt er indtrådt forældelse, bemærkes, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil i nærværende sag, da dette er et spørgsmål om inddrivelse, som ikke er indeholdt i nærværende sag

Materielt

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Selskabets afholdelse af private udgifter

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af diverse udgifter til blandt andet rejser og mobil er gået til dækning af driftsomkostninger, er afholdt i selskabets interesse, eller er afholdt som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren.

Da udgifterne efter deres art herefter anses for private udgifter, anses de for afholdt i klagerens interesse i kraft af hendes bestemmende indflydelse i selskabet.

Beløbene anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Hævninger på mellemregningskonto

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis, jf. Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som udbytte eller løn fra selskabet. I det omfang aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Henset til de foreliggende oplysninger om klagerens økonomi anses det hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren var solvent i indkomstårene 2010 og frem til 14. august 2012.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er foretaget som følge af klagerens ægtefælles tilgodehavende i selskabet og dermed er hævet som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Der er henset til, at der ikke er bogført et tilgodehavende på mellemregningskontoen.

Lånebeløbene anses herefter for udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Skønsmæssig ansættelse

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Der henvises til Højesterets dom af 6. december 2001, offentliggjort som SKM 2002.70.HR.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT oprindeligt har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2012 og 2013 var negativt med hhv. 156.035 kr. og 275.191 kr.

Da husstandens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand kan have haft et rimeligt privatforbrug, er det berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt.

Klageren har anført, at husstandens privatforbrug er lavere end gennemsnittet efter Danmarks Statistik.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger husstandens privatforbrug forsat på linje med gennemsnittet for en husstand af samme størrelse som klagerens. Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. På baggrund af klagerens forklaring og opgørelse i forbindelse med udlægs- og auktionsoplysninger for klageren og ægtefællens ejendom, hvoraf fremgår, der ikke er betalt terminer pr. 11. juni 2012 og 11. september 2012 på hhv. 17.752 kr. og 20.816 kr., anses det for at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens faktiske udgifter har været lavere end gennemsnittet. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens privatforbrug skønsmæssigt skal nedsættes med 38.568 kr.

Klageren har oplyst, at hun har haft yderlige indkomst ved salg af privat indbo. Klageren anses at have dokumentet at have haft ikke-skattepligtige midler på i alt 61.848 kr. til brug i privatforbruget fra salg af private genstande, som ikke har være medtaget i SKATs privatforbrugsopgørelse. Der er henset til posteringsadviseringer vedrørende salg fra [...com] på i alt 61.848 kr. i indkomståret 2013.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke i øvrigt har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har haft yderligere midler til rådighed ved salg af private genstande. De fremlagte salgskvitteringer er ikke underbygget af objektive forhold som f.eks. kontoudtog, der kan understøtte forklaringen.

Klageren har oplyst, at hun havde midler til brug i privatforbruget fra diverse lån og tilgodehavender.

Landsskatteretten anser det for at være dokumenteret, at indsætning den 27. september 2012 på 100.000 kr. på klagerens private konto med teksten "[person9]" vedrører modtaget beløb fra lån til brug i privatforbruget, og som ikke har været medtaget i SKATs privatforbrugsopgørelse. Der er henset til, at der anses at være sandsynliggjort en sammenhæng mellem gældsbrevet af 26. september 2012 og indsætningen på klagerens konto den 27. september 2012.

Klageren anses ikke i øvrigt at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hun har modtaget midler til brug i sit privatforbrug. Der er lagt vægt på, at de fremlagte gældsbreve ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold som f.eks. kontoudtog, der gør det muligt at følge pengestrømmen til klageren.

Klageren har desuden oplyst, at hun havde indkomst fra pensionsudbetaling. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren har fået udbetalt pension. Der er lagt vægt på, at der, henset til adviseringsteksten, må anses at være tale om en flytning af pensionsmidler i henhold til pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 4, jf. arbejdsløshedslovens § 77a, stk. 1. Der er desuden lagt vægt på, at det ikke i øvrigt er muligt at følge pengestrømmen til klageren. Ligeledes er det ikke dokumenteret, at klagerens ægtefælle har fået udbetalt pension.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at der sker nedsættelse af SKATs foretagne skønsmæssige forhøjelser med hhv. 138.568 kr. og 61.848 kr. for indkomstårene 2012 og 2013.