Kendelse af 31-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Generelle oplysninger

Klageren ejede selskabet [virksomhed1] ApS, som ejede [virksomhed2] A/S. Klageren var direktør i [virksomhed2] A/S.

Den 26. august 2014 blev selskaberne [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS anmodet opløst af Erhvervsstyrelsen på grund af manglende indsendelse af årsregnskaber.

Skifteretten i [by1] opløste selskaberne den 2. oktober 2014 på grund af manglende midler i selskaberne, jf. analog til konkurslovens § 143.

Det fremgår af udskrift af retsbogen, at klageren på mødet i skifteretten den 2. oktober 2014 oplyste, at der ikke har været ansatte i selskabet [virksomhed2] A/S, og at driften blev indstillet i september 2012.

Pr. 2. oktober 2014 var der ingen aktiver i selskabet, og det eneste passiv var en kassekredit på 500.000 kr., som klageren havde kautioneret for.

Klageren stiftede den 1. december 2012 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...1].

Fri bil

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] A/S leasede en Mercedes-Benz C-coupe, reg.nr. [reg.nr.1], den 2. januar 2012. Leasingaftalen blev underskrevet den 27. januar 2012.

Af leasingkontrakten fremgår, at [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], er angivet som bruger. Leveringstidspunktet er den 2. januar 2012, og ejerafgiften er angivet til 579.227 kr. Bilen blev registreret første gang den 2. januar 2012. Selskabet ophørte med leasingen den 3. april 2014. Bilen var registreret til personbefordring.

Af ordrebekræftelsen, som er sendt til [virksomhed2] A/S, fremgår bl.a., at leasingperioden er 36 mdr. (3 år), og at leasingydelsen, der er variabel, udgjorde 10.387 kr. pr. måned. Beskatningsprisen udgjorde 564.027 kr. Ordrebekræftelsen er dateret den 26. oktober 2011 og blev underskrevet den 27. oktober 2011.

Derudover leasede [virksomhed2] A/S bl.a. også en BMW X5, reg.nr. [reg.nr.2], den 24. april 2013. Bilen blev registreret første gang den 16. december 2008. Selskabet ophørte med leasingen den 13. december 2013. Bilen var registreret til personbefordring. Der er ikke fremlagt en leasingkontrakt.

Klagerens repræsentant har fremlagt en købsaftale mellem [virksomhed2], CVR-nr. [...1], og [virksomhed3] A/S, som ikke er dateret. Købsaftalen er underskrevet af [virksomhed3] A/S i maj 2015. Den vedrører en BMW X5. Prisen udgør 451.640 kr. Der fremgår endvidere følgende af aftalen:

”Med købet udlignes restgælden i bilen pr. 31/5 2015, 451.640 kr. og låneaftalen mellem [virksomhed3] A/S og [virksomhed2] anses for afsluttet når forfaldne ydelser optil d. 31/5 2015 er betalt”

Af mail til klageren dateret den 9. oktober 2015 fra regnskabschef hos [virksomhed3] A/S fremgår:

”Hej [person1]

Jeg bekræfter hermed, at det er korrekt, at aftalen er indgået med din personlige enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed2] CVR – nr. [...1]”

Ifølge SKATs oplysninger vedrørende klagerens enkeltmandsvirksomhed er der tilgået virksomheden en BMW X5, reg. nr. [reg.nr.2], den 7. maj 2014. Bilen er solgt igen den 11. maj 2015.

Klagerens revisor har ved brev af 19. april 2015 oplyst til SKAT, at det ikke er muligt at dokumentere beskatningsgrundlagene, da leasingkontrakterne er gået tabt ved selskabets konkurs. Revisoren kom med følgende bud ved at finde prisen på tilsvarende biler:

”

Peugeot 5008kr.294.990

Mercedes-Benzkr.541.900

BMW 520dkr.512.686”

Det fremgår ikke, hvorledes priserne er fundet.

Derudover oplyste klagerens revisor i brev af 19. april 2015, at alle ovennævnte biler er overgået til henholdsvis til klagerens enkeltmandsvirksomhed eller personligt til klageren pr. 1. januar 2013. Overdragelserne af leasingaftalerne er dog ikke dokumenteret. Overdragelserne fremgår heller ikke af Motorregisterets oplysninger om bilernes ejer /bruger.

Selskabet har lønangivet værdi af fri bil til klageren således:

”

Indkomståret 2010kr.111.000

Indkomståret 2011kr.17.575

Indkomståret 2012kr.46.288

Indkomståret 2013kr.0

Indkomståret 2014kr.0”

Ifølge oplysninger fra Motorregistret har klageren og hans ægtefælle ikke været ejer af en bil i perioden 4. april 2012 til 31. december 2014.

I forbindelse med mødet i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant indsendt en kontooversigt vedrørende ”[...1] [virksomhed2] – partners”. Heraf fremgår, at der har været afholdt udgifter til billeje.

Repræsentanten oplyste desuden, at aktiviteten i klagerens enkeltmandsvirksomhed bestod af salgstræning og lederudvikling. Klageren kørte derfor rundt i hele landet til kunder.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil.

SKAT har bl.a. anført følgende:

”Vedr. Mercedes-Benz

Det er SKATs opfattelse, at selskabet [virksomhed2] A/S, som du har været ejer af, har stillet bilen, Mercedes-Benz C-coupe., reg.nr. [reg.nr.1], til rådighed for dig, i perioden 2. januar 2012 til 3. april 2014.

Bilen anses ikke overgået til privat pr. 1.1.2013, da dette ikke er dokumenteret. Det fremgår derimod af Motorregistreret, at selskabet er bruger af bilen til afmeldelsen d. 3. april 2014.

Da du ikke har indsendt kopi af leasingkontakten, har SKAT rekvireret en kopi af leasingkontakten hos [finans1] A/S. Leasingkontakten der er modtaget d. 14. oktober 2015 viser, at den er indgået med selskabet [virksomhed2] A/S, og at beskatningsgrundlaget er kr. 579.227 (vedlagt som bilag 2).

For at overdragelsen skal kunne godkendes, må det dokumenteres at ejeren af bilen, [finans1] A/S, har godkendt brugerskiftet. Dette er dags dato ikke dokumenteret.

Rådigheden af bilen skal beskattes jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 6. Denne særregel for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af aktivet, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over aktivet.

Det er derfor SKATs opfattelse af du skal beskattes af rådigheden af fri bil for perioden januar 2012 til april 2014, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 5, opgjort efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

...

Værdiansættelsen af fri bil skal for indkomstårene 2013 ... opgøres således:

Bilens værdi 579.227 kr.

25 % af 300.000 = kr.75.000

20 % af 279.227 = kr.55.845

+ miljøtillæg (1.660 kr. + 50 %) kr. 2.490

I alt pr. år kr. 133.335

eller pr. måned kr.11.111

Fri bil for indkomståret 2013 er på 12 måneder af kr. 11.111 eller til i alt kr. 133.335.

...

Vedr. BMW X5

Det er SKATs opfattelse, at selskabet [virksomhed2] A/S, som du har været ejer af, har stillet bilen, BMW X5 3,0 SD, reg.nr. [reg.nr.2], til rådighed for dig, i perioden 4. april 2013 til 13. december 2013.

Bilen anses ikke overgået til privat pr. 4. april 2013, da dette ikke er dokumenteret. Det fremgår derimod af Motorregistreret, at selskabet er bruger af bilen til afmeldelsen d. 13. december 2013.

For at overdragelsen skal kunne godkendes, må det dokumenteres at ejeren af bilen, [virksomhed3] A/S, har godkendt brugerskiftet. Dette er dags dato ikke dokumenteret.

Den indsendte kopi af købsaftalen, viser at bilen bliver solgt af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR - nr. [...1] til [virksomhed3] A/S i maj 2015. Ifølge registreringen i Motorregistreret er bilen købt d. 7. maj 2014 af [virksomhed2] og solgt d. 11. maj 2015 (vedlagt som bilag 6).

Den indsendte købsaftale dokumenteret således ikke, at leasingkontakten af selskabet [virksomhed2] A/S er overdraget til dig.

SKAT fastholder endvidere at leasingkontakten er indgået med selskabet [virksomhed2] A/S, idet der ikke er modtaget dokumentation på at dette ikke skulle være tilfældet.

Rådigheden af bilen skal beskattes, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 5. Denne særregel for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af aktivet, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over aktivet.

Det er derfor SKATs opfattelse af du skal beskattes af rådigheden af fri bil for perioden april 2013 til dec. 2013, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 5, opgjort efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Da det ikke er dokumenteret hvad bilens værdi er iht. manglende leasingaftalen, er bilens værdi skønsmæssigt ansat til kr. 500.000, fundet ved at finde tilsvarende biler i Motorregistreret samt på [...dk] (vedlagt som bilag 4).

Værdiansættelsen af fri bil skal for indkomståret 2013 opgøres således:

Bilens værdi 500.000 kr.

25 % af 300.000 = kr.75.000

20 % af 200.000 = kr.40.000

+ miljøtillæg (5.460 kr. + 50 %) kr. 8.190

I alt pr. år kr. 123.190

eller pr. måned kr.10.265

Indkomståret 2013 til 9 måneder af kr. 10.265 eller til i alt kr. 92.385.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal beskatning af værdi af fri bil vedrørende en Mercedes Benz og en BMW X5.

Repræsentanten har anført følgende:

”Fri bil beskatning af X5 for indkomståret 2013

Leasingkontrakten er indgået i forkert firmanavn, idet kontrakten er indgået på det tidspunkt

hvor der var truffet beslutning om, at aktiviteten skulle overføres til enkeltmandsfirma.

Dette bekræftes i vedlagte mail fra [virksomhed4] [person2].

Beskatningsgrundlag og momsfradrag fremgår ikke af kontrakten, hvilket også dokumentere

at der ikke er tale om en erhvervskontrakt som kunne indgår i A/S. [virksomhed2] A/S har ikke betalt leasingydelser og drift på bilen i 2013, og der kan derfor ikke fortages beskatning af fri bil.

Der er derfor min opfattelse at der ikke skal foretages beskatning af fri bil for X5.

Fri bil beskatning af Mercedes for indkomståret 2013

Der skal ikke foretages beskatning af fri bil i 2013, idet bilen er overgået til privat pr. 1/1-13 i forbindelse med at [virksomhed2] A/S aktivitet er overgået til enkeltmandsfirmaet.

[virksomhed2] A/S har ikke betalt leasingydelser og drift på bilen i 2013. Leasingkontrakten er faktisk ikke indgået med [virksomhed2] A/S, og derfor kan leasingkontrakten faktisk ikke indgå i selskabet og dermed skal der ikke foretages beskatning af fri bil for 2012 og 2013.

Desuden er leasingkontrakten indgået i enkeltmandsfirmaets navn "[virksomhed2]g" og ikke i selskabets navn.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16A, stk. 5, beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årligt på 25 % af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi ansættes dog altid til mindst 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter

Ud fra de foreliggende oplysninger ophørte klagerens selskab, [virksomhed2] A/S, med sin aktivitet i september 2012. Klagerens enkeltmandsvirksomhed blev stiftet den 1. december 2012.

Selskabet var leasingtager af bilerne i indkomståret 2013. Der er alene fremlagt en leasingkontrakt vedrørende Mercedes’en. Kontrakten er indgået af selskabet.

Selskabet var registreret som bruger af bilerne i Motorregistret. Ifølge Motorregistret var klageren og hans ægtefælle ikke ejer af en bil i indkomståret 2013. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et godkendt brugerskifte til klageren.

Den indsendte købsaftale er underskrevet af [virksomhed3] A/S i 2015. Det anses herefter ikke for dokumenteret, at leasingkontrakten er overdraget til klageren eller hans enkeltmandsvirksomhed i 2013.

Uanset om enkeltmandsvirksomheden har afholdt leasingudgiften til bilen, anses selskabet herefter at være leasingtager i 2013. Selskabet havde ifølge det oplyste ingen aktivitet i 2013. Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Klageren anses herefter at have haft rådighed over bilerne i indkomståret 2013, jf. ligningslovens § 16 A. Værdien af fri bil opgøres i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Den talmæssige opgørelse af fri bil er ikke bestridt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Hævninger på mellemregningskonto - aktionærlån

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået [virksomhed2] A/S A/S’ årsregnskab for indkomståret 2012 og foreliggende oplysninger for indkomståret 2013 (regnskabsperiode 1. januar 2013 – 31. december 2013) som følge af, at selskabets revisor har afgivet supplerende oplysninger i årsrapporten for 2012.

Årsrapporten for 2012 (regnskabsperiode 1. januar 2012 – 31. december 2012) for [virksomhed2] A/S er den sidste årsrapport, der er indsendt til Erhvervsstyrelsen. I årsrapporten er der afgivet følgende supplerende oplysning vedrørende anpartshaverlånet:

”Selskabet har et tilgodehavende hos selskabets ledelse pr. 31. december 2012 i strid med selskabslovens § 210, stk. 1.”

Under aktiver i balancen pr. 31. december 2012 fremgår posten ”Andre tilgodehavender” på 349.357 kr. Det fremgår af sammenligningsposten for 2011, at tilgodehavende hos virksomhedens ledelse indgår heri. Det fremgår dog ikke af årsrapporten, hvor stor tilgodehavendet er pr. 31. december 2012. Ifølge årsrapporten for 2011 er tilgodehavende hos virksomhedens ledelse på 55.914 kr. pr. 31. december 2011.

Klagerens revisor har i brev af 19. april 2015 indsendt en opgørelse over udviklingen af mellemregningen mellem klageren og selskabet for perioden 1. januar 2013 til 8. maj 2013. Af revisors oplysninger fremgår, at saldoen for anpartshaverlånet pr. 31. december 2012 var på 312.268 kr. Beløbet blev tilbagebetalt den 8. maj 2013.

SKAT har på baggrund af revisorens opgørelse opgjort hævninger til beskatning fordelt på indkomstårene 2012 og 2013. Klageren har på trods af anmodning herom ikke indsendt dokumentation for den faktiske udvikling på lånet/mellemregningen.

SKAT har taget udgangspunkt i saldoen 31. december 2011, jf. årsregnskabet for 2011.

Af opgørelsen fremgår følgende:

Saldo pr. 01.01.2012kr.-55.914

Hævet i alt i 2012kr.-256.354

Hævninger før 14. august 2012

Hævinger i perioden 1. januar 2012 – 13. august 2012

(256.354 /365 * 225 dage)kr.-158.027

Hævninger efter 14. august 2012

Hævinger i perioden 14. august 2012 – 31. december 2012

(256.354 /365 * 140 dage)kr.-98.327

Saldo pr. 31.12.2012kr.-312.268

Hævet i alt i 2013kr.-206.605

Indskudt i 2013kr.1.039.977

Saldo pr. 08.05.2013 (dit tilgodehavende)kr.521.104

Klagerens repræsentant har fremlagt en mail af 6. december 2012 til klageren fra [finans2]. Heraf fremgår følgende:

”Hej [person1]

Her kommer diverse dokumenter til underskrift. I bedes underskrive dem og sende dem retur hertil i original stand.

Når jeg får dokumenterne retur, vil der blive åbnet op for netbanken. Således at du selv kan flytte penge med dit private nøglekort.

Dankortene er bestilt med de samme pinkoder, som I har til jeres nuværende kort.

...”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten, at banken ved årsskiftet tilkendegav, at selskabets gæld overgik til klagerens enkeltmandsvirksomhed, som også havde overtaget selskabets aktivitet. Der var tale om 2 anlægslån og 1 kassekredit. Selve indfrielsen af gælden sket dog først den 8. maj 2013 ved 3 overførsler.

Efter mødet i Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremlagt en kassekreditkontrakt vedrørende en kreditramme på 750.000 kr. Kreditrammen nedskrives med 10.000 kr. hver måned, første gang den 1. juni 2013. Klagerens enkeltmandsvirksomhed er angivet som debitor. Aftalen er underskrevet den 26. april 2013. Med håndskrift er der anført ”aktiveret 8/5 – 13”.

Derudover er der fremlagt en pantsætningserklæring, der ligeledes er underskrevet af klageren den 26. april 2013. Klagerens enkeltmandsvirksomhed er angivet som debitor.

Det fremgår bl.a. af [virksomhed2] A/S A/S’ bankkonto, at der den 7. januar 2013 blev overført 94.622,10 kr. fra ”[virksomhed2]”. Herefter udgjorde saldoen -500.000 kr. Overførslen var den første større indsætning på kontoen i 2013. Saldoen pr. 1. marts 2013 var på -514.119,12 kr.

Ved en overførsel den 8. maj 2013 på 504.148,66 kr. gik saldoen i nul. Det fremgår ikke af kontooversigten, hvem der foretog overførslen.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af aktionærlån som løn.

SKAT har anført følgende:

”SKAT har gennemgået mellemregningskontoen mellem selskabet [virksomhed2] A/S og hovedanpartshaver [person1].

Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Den hidtidige praksis om sondring mellem beskatning som løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

En tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen hos anpartshaveren.

SKAT har som nævnt under punkt 2.1 anmodet om kontospecifikation af anpartshaverlånet for 2012 og 2013.

SKAT kan konstatere, at anpartshaverlånet består af hævninger foretaget både før og efter 14. august 2012.

SKAT anser ikke aktionærlånet optaget efter 14. august 2012 for en ny selvstændig låneaftale, da der ikke ses at være ændret vilkår, og der har hele tiden været tale om et anfordringslån. Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er tale om flere selvstændige låneforhold.

Det må antages, at der er tale om samme aktionærlån, som fortsætter efter 14. august 2012, da det ikke anses at der er indgået flere låneaftaler med forskel i sikkerhed, afdragsprofil, rentesats, m.v. Selskabet bogfører videre på samme mellemregningskonto i selskabet efter den 14. august 2012, så umiddelbart opfatter selskabet heller ikke, at der er optaget nyt lån.

Ifølge Juridisk Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3 fremgår følgende:

"Mellemværende mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi ... "

Det er således SKATs opfattelse, at det afgørende er, hvorledes selskabet har forholdt sig til aktionærlånet i selskabets bogholderi. Idet selskabet som beskrevet ovenfor ikke har foretaget en adskillelse af låneforholdene før og efter 14. august 2012, anses det eksisterende aktionærlån som fortsat efter 14. august 2012.

Anpartshaverlån efter 14. august 2012

Som konsekvens heraf anser SKAT indsætninger efter 14. august 2012 for at være afdrag på anpartshaverlånet opstået før 14. august 2012, indtil denne saldo er udlignet.

Ved gennemgang af den modtagne udvikling i mellemregning med selskabet kan SKAT konstatere, at du efter den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.

På baggrund af den modtagne opgørelse fra din revisor har SKAT foretaget en opgørelse, jf. punkt 2.1 (bilag 5).

I 2012 er der hævet 98.327 kr. på mellemregningskontoen fra og med 14. august 2012 - 31. december 2012. I 2013 er der hævet 206.605 kr.

Det faktum, at det er dokumenteret at lånet er indfriet og tilbagebetalt d. 1. maj 2013, ændres ikke ved at der skal ske beskatning, jf. ligningslovens § 16 E, da en tilbagebetaling af aktionærlånet ikke ophæver beskatningen hos dig som anpartshaver.

SKAT har vurderet, at anpartshaverlånet skal beskattes hos dig som løn og ikke udbytte, idet du tidligere har fået løn fra selskabet. Hævningerne over mellemregningen anses derfor, at være betaling til dig for udført arbejde i selskabet. Selskabet burde i den forbindelse have indberettet hævningerne som A-indkomst og indbetalt løbende kildeskat heraf til SKAT.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af aktionærlån som løn.

Repræsentanten har anført følgende:

”Aktionærlån for indkomståret 2013

I forbindelse med at aktiviteten i [virksomhed2] A/S overdrages til enkeltmandsfirmaet

[virksomhed2] pr. 1/1-13 har [virksomhed2] overtaget gælden i [virksomhed2] A/S pr. 1/1-13.

[finans3] bekræfter i mail af den 6/12-12 at lånet er berammet og at gælden er overgået til [virksomhed2]. Derfor har mellemregningen opgjort således:

Udvikling i mellemregning med [virksomhed2] A/S

Der er således ikke grundlag for beskatning af ulovligt aktionærlån i 2013, da der ikke eksisterer et lån, men et tilgodehavende.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”...

Det skal dog præciseres, at rådgiver har ændret i sin opgørelse af den af SKAT beskattede mellemregning, idet indfrielsen af mellemregningen er bogført pr. 01.01.2013, og ikke på det faktiske indfrielsestidspunkt den 08.05.2013, jf. bankkontoudtog. Det betyder, at mellemregningen bliver et tilgodehavende for [person1], og ikke en gæld som SKAT har forudsat. Rådgiver har begrundet dette med, at selskabet har afstået sin aktivitet til [person1]' s selvstændige virksomhed den 01.01.2013. Opmærksomheden henledes på, at dette hverken er dokumenteret eller skattemæssig lovhjemmel til, idet overdragelsen i givet fald vil være sket med tilbagevirkende kraft.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.

[virksomhed2] A/S har ikke foretaget en løbende bogføring. Det seneste regnskab for [virksomhed2] A/S er for indkomståret 2012. Heraf fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende hos klageren. Ud fra en opgørelse fra klagerens revisor udgjorde saldoen 312.268 kr. pr. 31. december 2012. SKAT har lagt opgørelsen til grund ved sin afgørelse. Herefter er klagerens hævninger på mellemregningen i 2013 opgjort til i alt 206.605 kr.

Efterfølgende har klagerens repræsentant indsendt en ny opgørelse af mellemregningen, hvor der er foretaget reguleringer af saldoen den 1. januar 2013 med henvisning til, at klageren havde overtaget selskabets gæld.

Mail af 6. december 2012 fra [finans2] anses ikke at være dokumentation eller tilstrækkeligt sandsynliggørelse af, at der er grundlag for en sådan regulering den 1. januar 2013.

Ifølge revisors opgørelse af mellemregningen blev selskabets tilgodehavende først udlignet ved overførsler den 8. maj 2013. At overførslerne eventuelt har været aftalt tidligere medfører ikke, at mellemregningen skal reguleres før den 8. maj 2013.

Mellemregningskontoen anses herefter konstant at have været i selskabets favør hos klageren i perioden 1. januar til 8. maj 2013. Klageren er derfor skattepligtig af bruttohævningerne i perioden 1. januar til 8. maj 2013, jf. ligningslovens § 16 E og SKM2018.10.LSR. Indsætninger i perioden anses at udgøre afdrag på klagerens gæld.

Hævningerne anses at udgøre løn, da klageren var direktør i selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.