Kendelse af 22-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden 1. august – 31. december 2013 registreret med [virksomhed1] v/[person1] med CVR nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 451110 – engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.

Klageren var ikke registreret med selvstændig virksomhed i 2014.

Den 18. februar 2014 stiftede klageren [virksomhed2] ApS med CVR nr. [...2]. Selskabet var registreret med branchekode 451120 – detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabet blev tvangsopløst den 3. december 2015.

SKAT har gennemgået regnskabsmateriale for indkomståret 2013 for klageren, samt for indkomståret 2014 vedrørende [virksomhed2] ApS. SKAT konstaterede, at der i selskabets regnskabsmateriale var bogført bilhandler og udgifter, som vedrørte perioden 1. januar – 17. februar 2014 og dermed forud for selskabets stiftelse.

SKAT anså derfor indtægter og udgifter for denne periode for at vedrøre klagerens uregistrerede virksomhed.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at ”Det fremgår endvidere af selskabets årsrapporten note 10, at ejeren af virksomheden er gjort opmærksom på, at reglerne om, at regninger på mindst 10.000 kr. skal betales digitalt, ikke er overholdt.”

SKAT har opgjort resultatet således:

Salg af biler 182.884 kr.

Køb af biler-213.700 kr.

Køb af biler – ej fradrag 213.250 kr.

Øvrige udgifter - 3.096 kr.

Resultat af virksomhed 179.338 kr.

SKAT har konstateret 5 salg, hvor den kontante betaling overstiger 10.000 kr. i perioden 1/1 – 17/2-14.

SKAT har i afgørelsen vedrørende 2013 anført, at SKAT har anset klageren for at have haft indtægt ved uregistreret virksomhed i 2014 forud for selskabets stiftelse, og at overskud af virksomhed for denne periode kunne opgøres til 179.338 kr., som klageren derfor skulle medtage på sin selvangivelse for 2014. Afgørelsen blev sendt den 8. december 2014.

SKAT har i afgørelse af 3. august 2015 ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 med 179.338 kr. som overskud af virksomhed. Samme dato, som afgørelsen blev truffet, blev årsopgørelsen ændret i klagerens skattemappe.

SKAT har i afgørelsen af den 3. august 2015 henvist til afgørelsen af 8. december 2013 men har ikke udsendt agterskrivelse forud for afgørelsen.

Klageren har ikke indsendt yderligere materiale i forbindelse med klagesagen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 179.338 kr. for indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

SKAT har i afgørelse af 08.12.14 afgjort, at du skal medtage overskud af virksomhed for 2014, da

du har drevet virksomhed i perioden 01.01.14 – 17.02.14 uden at være registreret.

Der henvises til Statsskattelovens § 4, hvoraf det fremgår at indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtige.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi vedhæfter ikke noget materiale, idet I allerede har fået det tilgængelige materiale fremsendt fra klager.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. SKAT har undersøgt, om der er indsendt e-mail til SKAT, så der kan opnås fradrag for kontante betalinger. Dette er ikke tilfældet.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomståret 2014 skal nedsættes med 179.338 kr.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomståret 2014 skal nedsættes med 83.250 kr.

Klageren har anført følgende:

”...

Den 3. august 2015 træffer SKAT sin afgørelse – i form af en årsopgørelse – vedrørende indkomståret

2014, jf. bilag 1.

SKATs afgørelse af 3. august 2015 udspringer således de facto af SKATs afgørelse af 8. december 2014, jf. bilag 2, hvorfor der ved behandlingen af nærværende sag særligt skal henses til de faktuelle forhold i SKATs afgørelse af 8. december 2014.

SKAT har ved sin gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at der skal ske en indkomstændring på i alt kr. 179.338. Grundlaget herfor er, at [person1] har foretaget fem køb af biler, hvor den kontante betaling overstiger kr. 10.000, hvorfor SKAT er af den opfattelse at der ikke kan opnås fradrag efter ligningslovens § 8 Y.

Vi er ikke enige med SKATs afgørelse, som udspringer sig af SKATs afgørelse af 8. december 2014, og vi vil derfor i det følgende fremkomme med en nærmere redegørelse herfor.

ANBRINGENDER

Indledningsvis gøres det gældende, at vi ikke er enige med SKATs afgørelse vedrørende indkomstændringen for indkomståret 2014, hvorfor afgørelsen hermed påklages til Skatteankestyrelsen.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende,

Atsagen skal realitetsbehandles,

Atligningslovens § 8 Y er en ny bestemmelse, hvilket skal ses i relation til [person1]s unge alder og sin minimale erhvervserfaring,

Atud fra en formålsfortolkning når der særligt henses til forarbejderne i ligningslovens § 8 Y anvendes en af lovgiver utilsigtet anvendelse af bestemmelsens anvendelsesområde,

AtSKATs indkomstændring på i alt kr. 179.338 i indkomståret 2014 er åbenbart urimeligt at opretholde

Atder ud fra en helhedsvurdering af sagens faktuelle forhold ikke ses at være det fornødne grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte indkomstændring, idet [person1] har krav på at få fradrag for fem købte biler

Atder særligt skal lægges vægt på, at fakturaerne for de købte biler rent faktisk er blevet betalt, hvorfor der ikke er tale om hverken sort arbejde eller hvidvaskning, hvilket ses at være formålet bag bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y,

At der undtagelsesvis kan opnås fradrag for købte biler, såfremt købet er under kr. 50.000 og der samtidig sende en e-mail til SKAT herom via TastSelv-systemet.

—o0o—

Fortolkning af ligningslovens § 8 Y

Ved ændringen af [person1]s indkomst for indkomståret 2014, henviser SKAT i sin afgørelse til ligningslovens § 8 Y.

Ordlyden af ligningsloven § 8 Y er følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation. ”

Ved en simpel ordlydsfortolkning af ligningslovens § 8 Y forekommer konklusionen umiddelbart at være, at for at [person1] kan opnå fradrag for sine indkøbte biler, hvoraf købsværdien udgør mere end kr. 10.000, skal betalingen være foretaget digitalt. I tilknytning hertil, skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at en ordlydsfortolkning ofte må suppleres med en formålsfortolkning.

Ligningslovens § 8 Y er indsat ved L 2012 590 som led i forsøget på at begrænse omfanget af sort arbejde.

Således fremgår det i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y, LFV 2012-04-25 nr. 170, at det foreslås, at kravet om digital betaling af beløb over kr. 10.000 indføjes, grundet (afsnit 3:4):

”Sort arbejde kendetegnes ved, at der ikke udstedes faktura til køber, og at køber oftest betaler kontant. Når det foregår på denne måde, vil der ikke være et transaktionsspor. Med henblik på at etablere et sådant kontrolspor foreslås krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr. inkl. moms. Forslaget angår dels private borgere, der kan hæfte solidarisk for leverandørens manglende betaling af skatter og moms vedrørende køb af ydelser eller varer sammen med ydelser, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen, dels virksomheder, der nægtes skattemæssigt fradrag, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen, og får solidarisk hæftelse for så vidt angår moms, når der betales med kontanter over beløbsgrænsen. Køberen kan imidlertid gøre sig fri for denne hæftelse ved at betale for købet af ydelsen via pengeinstitut.

Ved at anvende digitale betalingsmåder etableres et transaktionsspor, som skaber et bedre grundlag for SKAT, til at afsløre fiktive fakturaer, der benyttes som fradrag, og kædesvig, hvor der fratrækkes udgifter fra underleverandører, der unddrager skat og moms.

Ændringerne gælder enhver transaktion, uanset om køber er privatperson eller erhvervsdrivende, og ved digital betaling stilles der krav om, at betalingsmåden identificerer både køber og sælger i en transaktion. Dermed bliver det vanskeligere at holde virksomheders aktiviteter skjult for SKAT.”

Og videre under afsnit 3.4.2.2. fremgår det at:

”Begrænsningen i brug af kontanter skal også forebygge skatteunddragelse, når der handles mellem virksomheder, og gøre det lettere at afdække transaktioner, som har skatte- og afgiftsunddragelser som formål. Det forventes, at en sådan begrænsning – i og med at der skabes et transaktionsspor - vil have en positiv og kriminalitetsforebyggende effekt mod sort arbejde, kædesvig og fiktive fakturaer, der benyttes til fradrag skatte- og momsmæssigt. Herudover forventes det, at uregistrerede virksomheder vil få vanskeligheder med at handle, fordi købere vil have behov for at sikre sig dokumentation for afholdte udgifter.

Særligt for kædesvig, hvor der anvendes ét eller flere led af gennemfaktureringsenheder (underleverandører), som gør myndighedernes kontrol vanskelig og langsom, vil forslaget have en positiv effekt. Kædesvigsager er ikke kun et problem for SKAT på grund af mindre skatteindtægter, men det generer også de reelle virksomheder, der skal konkurrere mod leverandører, der kan sælge billigere, fordi arbejdet udføres af underleverandører, der ikke afregner skatter og afgifter, samtidig med at de aflønner ansatte med sorte lønninger, der udbetales med kontanter.

Kravet om digital betaling af beløb over 10.000 kr. betyder, der etableres kontrolspor, der gør det muligt at spore betalingerne mellem de enkelte faktureringer i en kæde, således at SKAT får lettere ved at afdække de problematiske led i kæden.”

Det kan konkluderes, at formålet bag beslutningen om at indføje ligningslovens § 8 Y skyldes, at man fra lovgivers side dels vil bekæmpe sort arbejde og dels at man vil have et transaktionsspor således man sikrer, at der ikke kan foregå hvidvaskning.

Formålet bag ligningslovens § 8 Y indsættelse ses således ikke at være overførbar på nærværende sag, idet der særligt skal henses til, at trods [person1] ikke på nuværende tidspunkt har kunnet indhente skriftelige bekræftelser fra de personer og virksomheder hvor han har købt sine biler hos, oplyser han, at samtlige biler er blevet købt, og er blevet købt kontant.

At bilerne netop er blevet købt forekommer at være ganske essentielt, idet der således ikke er og kan være tale om fiktive regninger. Dertil skal det også bemærkes, at på daværende tidspunkt var det særdeles normalt, at betaling blev erklagt kontant i denne branche.

Endvidere skal der særligt henledes til Advokatrådets bemærkninger af L 170 B, bilag 2, vedrørende LFV 2012-04-25 nr. 170, jf. bilag 3 (afsnit markeret med overstregningstusch), idet Advokatrådet blandt andet udtrykker følgende:

”I forhold til forslaget om bortfald af fradragsretten for virksomheders køb af varer eller ydelser for over 10.000 kr., når der ikke betales digitalt, er det Advokatrådets opfattelse, at forslaget risikerer urimeligt hårdt at ramme mindre erhvervsvirksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og mindre interessentskaber, som på en række områder/brancher må påregnes traditionelt at anvende kontantbetaling i betydeligt omfang, uden at dette nødvendigvis har forbindelse med sort arbejde eller unddragelse af skatter og afgifte i øvrigt.”

(Vor understregning)

Ydermere udtrykker Advokatrådet følgende, jf. bilag 3 (afsnit markeret med overstregningstusch)

”Tilsvarende finder Advokatrådet det meget betænkeligt, at borgerne for at opnå en materiel retsstilling, som f.eks. et skattefradrag, skal foretage pengeoverførsler elektronisk alene af hensyn til en lettelse af skattemyndighedens arbejde. ”

Der kan således ikke herske nogen tvivl om, at det ikke har været [person1]s intention, at bidrage til hverken sort arbejde eller hvidvaske penge.

At det forholder sig således bestyrkes yderligere af det faktum, at [person1] har modtaget eksportgodtgørelse, for de pågældende fem biler, jf. bilag 4.

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at det er direkte selvmodsigende at SKAT først nægter fradrag for de i bilag 5 oplistede køb af brugte biler, når SKAT efterfølgende har udbetalt og godkendt eksportgodtgørelse, jf. bilag 6. Formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y er som bekendt, at bekæmpe henholdsvis sort arbejde og hvidvaskning.

Henset til sagens faktuelle oplysninger, mener vi, at Skatteankestyrelsen skal indstille til, at der gives fradrag for de i bilag 3 oplistede biler, hvilket medfører en indkomstændring på i alt kr. 179.338, da det med overvejende sandsynlighed er sandsynliggjort, at fakturaerne ikke er fiktive, og derved ikke ses at være grundlag for at der er tale om sort arbejde.

I overensstemmelse med vores subsidiære påstand skal det af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at foruden ovenstående skal det suppleres med, at til trods for kravet om digital registrering ved beløb over kr. 10.000, kan der alligevel opnås skattefradrag såfremt kontantkøbet er under kr. 50.000, hvilket er betinget af at borgeren fremsender en e-mail til SKAT via TastSelv-systemet. Således bliver SKAT bekendt med det foretagne kontante køb på under kr. 50.000 og borgeren vil derved opnå skattefradrag for det kontante køb.

Derfor skal Skatteankestyrelsen som minimum indstille til, at der gives fradrag for indkøbte brugte biler for en købspris på henholdsvis kr. 18.000, kr. 45.250 og kr. 20.000, jf. bilag 3 – dvs. en indkomstændring på i alt kr. 83.250 – når der samtidig henses til en formålsfortolkning af ligningslovens § 8 Y. Således skal det samlede resultat udgøre kr. 96.088.

Særligt om [person1]

Der er flere forhold, der gør sig gældende vedrørende [person1] som Skatteankestyrelsen i sin indstilling særligt skal være opmærksom på. Vi mener, at der skal lægges afgørende vægt på følgende såvel i relation til den principielle- som subsidiære påstand.

For det første skal det særligt bemærkes, at [person1] i indkomståret 2014 blot fyldte 19 år. I sådan en ung alder kan man ikke forvente, at den pågældende skatteyder er bekendt med samtlige skatteregler. Endvidere skal det særligt bemærkes, at ligningslovens § 8 Y først blev indsat i medio 2012 ved sin ikrafttrædelse den 2012-07-01, hvorfor der stadig er tale om en forholdsvis ny bestemmelse i forhold til nærværende sag.

Vor klient var ikke bekendt med, at han skulle overføre beløbet på en faktura der udgjorde mere end kr. 10.000 digitalt. Indkomstændringen som SKAT foretager ved at nægte fradrag ses at være en særdeles væsentlig indkomstændring, der selvsagt har store økonomiske konsekvenser for [person1].

Der skal særligt henledes til Advokatrådets bemærkninger af L 170 B, bilag 2, vedrørende LFV 2012-04-25 nr. 170, jf. bilag 3 (afsnit markeret med overstregningstusch), idet Advokatrådet blandt andet udtrykker følgende:

”Det må lægges til grund, at et stort antal danskere, formentlig særligt i de ældre generationer, fortsat anvender kontantbetaling i hverdagen, også i relation til betaling af større beløb, og enten ikke har adgang til eller er fortrolig med de digitale betalingsmuligheder, som lovforslaget forudsætter, at der indføres krav om anvendelse af. Samtidig må det have formodningen for sig, at en betydelig del af disse borgere ikke vil være opmærksomme på et eventuelt indført krav om digital betaling og risiko for solidarisk hæftelse og også af den grund vil fortsætte med at betale varer og ydelser kontant. ”

Advokatrådets bemærkning vedrørende den ældre generation jf. ovenfor kan således sammenlignes med den unge generation, som står uden erhvervserfaring og med særdeles minimal kendskab til samtlige skatteregler herunder nyere regler, som ligningslovens § 8 Y i nærværende sag. Derfor vil diverse købshandler mellem den ældre generation og den unge generation bære præg af den ældre generations minimale kendskab til den digitale verden. Dertil vil den unge køber være nødsaget til at betale kontant for således at få købet gennemført, idet den ældre generation har været vant til den kontante betalingsform, hvilket ses at være tilfældet særligt inden for nærværende sags branche.

For det andet skal det særligt bemærkes, at man ikke skal negligere det faktum, at når en person som [person1] var ude hos en bilsælger for at købe bil, mødte han ofte modvillighed til at få køretøjet udleveret førend han havde overført pengene for det pågældende køretøj forinden, hvilket, ifølge vor klient, ofte skyldes sit udenlandske navn og udseende. Vor klient følte derfor ofte, at han alene på grund af sit navn og udseende var stemplet som en utroværdig person, hvilket har været svært at takle, og en naturlig årsag til at han under alle omstændigheder betalte kontant. I den forbindelse skal det igen påpeges, at kontant betaling i vor klients branche er et alment betalingsmiddel.

Omvendt vil [person1] heller ikke overføre pengene til den pågældende sælger uden at han var sikker på, at han fik den pågældende bil udleveret. For således at gøre både sælger glad og tilfreds samt skabe tillid imellem parterne, var det mest fordelagtigt og naturligt, at [person1]

betalte sælgeren kontant, hvorfor det var den normale fremgangsmåde inden for nærværende branche. På den måde stod begge parter lige, idet sælger fik kontant afregning – betaling skete med det samme – og [person1] var sikret at få bilen udleveret med det samme.

Det skal derfor ikke ligges til last for vor klient, at blot fordi han bærer navnet [person1] , skal han stemples som en utroværdig person.

—o0o—

Den af SKAT trufne afgørelse i form af årsopgørelse af 2014 – som udspringer sig af SKATs afgørelse af 8. december 2013 vedrørende indkomstår 2013 – skal ud fra en objektiv vurdering anses som værende åbenbar urimelig, idet anvendelsen af ligningslovens § 8 Y ses at være i modstrid med formålet bag bestemmelsens implementering.

Det vil således være urimeligt at opretholde SKATs afgørelse i form af årsopgørelse af 2014 vedrørende forhøjelsen af [person1] indkomst, idet der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem såvel anvendelsen af lovgrundlaget samt de nye oplysninger, der tilvejebringes i nærværende påklageskrivelse.

Endvidere skal der særligt lægges vægt på undtagelsen til digital registrering ved beløb over kr. 10.000, idet der stadig kan opnås skattefradrag såfremt beløbet er under kr. 50.000 og borgeren giver SKAT meddelelse herom ved indberetning til SKAT via TastSelv.

Det gøres således gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014, idet der skal lægges afgørende vægt på forarbejderne til ligningsloven § 8 Y, herunder Advokatrådets bemærkninger og de særlige forhold vedrørende [person1].

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formalitet

Agter skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

Skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige, hvis de påtænker at ændre skatteansættelsen eller ansætte denne skønsmæssigt. Den skattepligtige skal samtidig have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte skatteansættelse jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

SKAT har ved afgørelse af 8. december 2014 vedrørende indkomstansættelsen for 2013 anført, at klageren skulle medtage 179.338 kr. på selvangivelsen for 2014. Afgørelsen er således truffet vedrørende selvangivelsespligt for en indkomst, der vedrører et indkomstår, hvor fristen for selvangivelse ikke er udløbet.

Afgørelsen af den 8. december 2014 kan ikke anses for at være en behørig agterskrivelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 20.

Klageren har således ikke modtaget underretning om den påtænkte ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2014 med behørig indsigelsesfrist, idet klageren alene har modtaget underretning om selve afgørelsen af skatteansættelsen, samt i form af ændret årsopgørelse af 3. august 2015.

SKAT har således ikke opfyldt bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, og 2, og der er herved sket en tilsidesættelse af en væsentlig garantiforskrift.

Endvidere ses den manglende høring af klageren konkret at kunne have betydning for skatteansættelsen, når der henses til klagerens manglende indsigelsesmulighed. Det forhold, at klageren havde mulighed for at påklage den oprindelige afgørelse af den 8. december 2014 kan ikke ændrer herpå.

På denne baggrund anses SKATs afgørelse af 3. august 2015 for at være behæftet med en væsentlig sagsbehandlingsmangel, der medfører, at den påklagede afgørelse er ugyldig.

Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig, hvorfor forhøjelsen bortfalder.