Kendelse af 08-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2012

Befordringsfradrag

2.268 kr.

0 kr.

2.268 kr.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel

3.800 kr.

18.563 kr.

3.800 kr.

Fradrag for skærmbriller

0 kr.

3.720 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Befordringsfradrag

Klageren har i indkomståret 2012 haft bopælsadresse på [adresse1], [by1]. [virksomhed1] har firma-adresse på [adresse2], [by2].

Der er 28 km mellem klagerens bopælsadresse og klagerens firmaadresse.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel

Repræsentanten har den 28. november 2014 indsendt et kørselsregnskab. Af kørselsregnskabet fremgår dato, hvor der er kørt hen samt hvor mange kilometer der er kørt.

Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel samt hvad kilometertælleren har udvist ved henholdsvis kørslens begyndelse og ved den afslutning fremgår ikke af kørselsregnskabet.

Det fremgår videre af kørselsregnskabet at en del af kørslen er foretaget mellem klagerens bopæl og klagerens firmaadresse.

Repræsentanten har den 20. august 2015 indsendt et revideret kørselsregnskab. Af dette kørselsregnskab fremgår det, hvor der er kørt fra og hvortil, samt i hvilken anledning der er kørt.

Det fremgår af forslag til afgørelse af 26. maj 2015, at SKAT har fundet frem til de rettelser der fremgår af den påklagede afgørelse, i forbindelse med kontrol i klagerens frisørsalon [virksomhed1]/[person1].

Det fremgår videre, at SKAT har foretaget et skøn, i forbindelse med fastsættelse af klagers erhvervsmæssige kørsel, ud fra en gennemgang af virksomhedens bilag.

Skatteankestyrelsen har bedt repræsentanten om de i klagen omtalte dokumentationer. Repræsentanten har i den forbindelse fået fristudsættelse 3 gange.

Repræsentanten har den 30. september 2017 fremsendt forskellige kvitteringer fra bl.a. [...], [...], [...], [...] samt [...] som dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel. Af kvitteringerne fremgår det, at der bl.a. er købt en isoleringsplade, cement, forskellige madvarer herunder lammekøller, sko, en jakke, trælim m.v.

Fradrag for skærmbriller

Repræsentanten har fremsendt en faktura til SKAT vedrørende køb af skærmbrille.

Repræsentanten har ved indsigelse den 27. juli 2015 samt ved bemærkninger den 4. oktober 2017 skrevet, at klageren benytter skærmbrillerne ved arbejde med virksomhedens computer svarende til ikke under 2 timer pr. arbejdsdag. Arbejdet ved computeren består i arbejde på netbank, fremsøgning af nyt indenfor frisørfaget og bestilling af produkter/specialprodukter.

SKATs afgørelse

SKAT anser ikke klageren for at være berettiget til fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 18.563 kr. samt fradrag for skærmbriller på 3.720 kr.

SKAT har givet klager et fradrag på 2.268 kr. for kørsel mellem hjem og arbejde.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

(...) Det kan desuden oplyses, at det indsendte kørselsregnskab, der er udarbejdet efter Skats henvendelse, ikke kan anvendes som tilstrækkelig dokumentation. Der henvises til SKM2009.477.VLR.

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2012 sådan:

Fradrag for befordring imellem hjem og arbejde kan jf. ligningslovens § 9 c godkendes med: 270 dage (skøn) x 8,40 kr. (28 km. dagligt – 24 km. x 2,10 kr.) -2.268 kr.

(...)

I forbindelse med kontrol i din frisørsalon [virksomhed1]/[person1] den 6. marts 2014 har Skat indkaldt virksomhedens bilag/regnskab for 2012. Der er følgende rettelser:

Skærmbriller – bilag 20. Briller er en privat udgift og kan ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6. Forhøjelsen udgør ekskl. Moms. 3.720 kr.

Momsbeløbet på 930 kr. skal – på grund af beløbets størrelse – medtages i den førstkommende momsafregning, og dokumentation for reguleringen skal herefter indsendes til Skats.

Forhøjelsen fastholdes. Der henvises til SKM2011.98BR. Fra dommen skal følgende nævnes: ”må anses for at være en ikke fradragsberettiget privatudgift, idet brillen har tjent til almindelig korrektion af klagerens syn” Det samme gør sig gældende i din sag, hvor Skat heller ikke finder, at det påståede brug af skærmbriller på 2 timer pr. dag hænger sammen med dit arbejde som frisør.

Erhvervsmæssig kørsel er selvangivet med 18.563 kr.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel kan jf. skøn samt ligningslovens § 9 b

godkendes med 1.000 km. x 3,80 kr. 3.800 kr.

Forhøjelse 14.763 kr.

Der er udfærdiget et kørselsregnskab. Der er ikke skrevet adresser på, formålet med kørslen og der er taget fradrag for mange ture imellem dit hjem og bopælen til rengøring (= privat udgift). Det skønnes derfor at kørslen udgør 1000 km. jf. førnævnte samt henset til de indkøb, der er foretaget til salonen (ud fra en gennemgang af virksomhedens bilag).

Skats krav til et kørselsregnskab:

For et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angiveles af:

1. kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,

2. datoen for kørslen, og

3. den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til erhvervsmæssig kørsel må være angivet bestemmelsesstedet og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Forhøjelsen vedrørende kørsel fastholdes. Kørselsregnskabet kan tilsidesættes jf. ovenstående, idet kravene ikke er opfyldt. Til orientering kan en kørebog ikke rettes med tilbagevirkende kraft. Herudover kan det nævnes, at når der køres til en fast arbejdsadresse som selvstændig, så vil alle ture – uanset om det er i åbningstiden eller ej – være af privat karakter = kørsel imellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 c. Der gives derfor fradrag for kørsel imellem hjem – arbejde efter skøn med 270 dage i 2012 og hertil er tillagt 53 arbejdsdage, idet det må formodes at frisørsalonen har en ekstra åbningsdag hver uge. De 1000 km. til erhvervsmæssig kørsel fastholdes, idet det ikke er dokumenteret, at der skal indrømmes fradrag for mere end 1000 km. Frisørsalonens indkøb af varer m.v. er beskedent, og det giver ikke anledning til at forhøje antallet af km. I forbindelse med kontrollen blev der også fremvist nogle hårprodukter, som udgjorde det meste af virksomhedens varelager. Disse produkter plejer enten at blive leveret af en sælger eller også sendt med posten, og giver heller ikke anledning til, at der skal indrømmes fradrag for flere km.”

SKAT har ved udtalelse af 6. december 2017 bemærket følgende:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten. Skatteankestyrelsens brev er udateret, men modtaget af SKAT via mail den 4. december 2017.

Der er klaget over SKATs afgørelse af 26. august 2015, hvori skatteansættelsen for 2012 er ændret. SKAT har nedsat skatteansættelsen på baggrund af tilkendt skønnet fradrag for befordring i 270 dage imellem hjem og arbejde med 2.268 kr., jf. ligningslovens § 9 C. SKAT har desuden forhøjet skatteansættelsen med 18.483 kr. (14.763 kr. + 3.720 kr.). SKAT har derved ændret det selvangivne fradrag for erhvervsmæssig kørsel på 18.563 kr. til et skønsmæssigt fastsat fradrag på 3.800 kr., jf. ligningslovens § 9 B. Endvidere har SKAT nægtet fradrag for udgifter på 3.720 kr. til skærmbriller med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klager har nedlagt påstand om, at indkomsten for 2012 skal opgøres som selvangivet.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Erhvervsmæssig kørsel m.v.

En skattepligtig kan fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring i egen bil med de faktiske udgifter eller med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B.

Fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på baggrund af et fyldestgørende og dagligt ført kilometerregnskab.

Klager har ikke ved de fremlagte kørselsopgørelser i bilag 3 E og 3 H dokumenteret, at der har været ført en fyldestgørende daglig kørebog, der kan danne grundlag for en korrekt opgørelse af klagers fradragsberettigede erhvervsmæssige befordring i indkomståret 2012.

De fremlagte kørselsopgørelser indeholder ikke et fyldestgørende kilometerregnskab - herunder hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning samt en angivelse af kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Den reviderede kørselsopgørelse i bilag 3 E angiver nærmere adresser og formål med kørslen. Uanset revideringen opfylder kørselsopgørelsen ikke kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab. Endvidere kan et revideret kørselsregnskab ikke tillægges samme bevismæssig vægt, jf. SKM.2009.477.VLR.

SKAT har derfor været berettiget til at foretage et skøn over klagers erhvervsmæssige befordring. SKAT finder ikke, at klager - ved de fremlagte kvitteringer - har dokumenteret eller sandsynliggjort, at skønnet er foretaget på et urigtigt grundlag. SKAT finder heller ikke, at skønnet har ført til et urimeligt resultat for klager. Efter SKATs opfattelse bør skønnet derfor stadfæstes.

Udgifter for kørsel mellem den sædvanlige bopæl og det faste arbejdssted kan alene fradrages efter ligningslovens § 9 C, uanset om denne er sket på arbejdsstedets åbningsdage eller ej. Af kørselsopgørelserne fremgår, at kørsel på grund af rengøring er sket fortrinsvis på søndage. Det er oplyst, at kørsel til salonen i forhold til rengøring af denne er sket på dage, hvor der er lukket (onsdage, lørdage og søndage, jf. klagers repræsentants brev af 27. juli 2015 (bilag D)). SKATs skøn på 270 kørselsdage til salonen, ses på denne baggrund ikke at være fastsat for lavt eller at give et urimeligt resultat for klager. Efter SKATs opfattelse bør dette skøn derfor også stadfæstes.

Skærmbriller

Udgifter til skærmbriller anses som udgangspunkt som en privat udgift, der ikke kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til skærmbriller kan i øvrigt ikke anses for at ligge inden for de naturlige rammer for klagers virksomhedsudøvelse, som frisør. Da der ikke er tale om briller, der alene kan anvendes i arbejdsøjemed, er SKAT enig med Skatteankestyrelsen i, at udgiften hertil ikke er fradragsberettiget, jf. SKM.2011.98.BR.

SKAT fastholder, at afgørelsen af 26. august 2015 bør stadfæstes, og har ikke yderligere bemærkninger til indstillingen fra Skatteankestyrelsen. ”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at de selvangivne fradrag for indkomståret 2012 skal godkendes.

Repræsentanten har herfor anført:

”Herved påklages den af SKAT, [by3] afsagte kendelse af den 26. august 2015 på punkterne:

1) Fradrag for befordring mellem hjem og arbejde – ansat af SKAT - 2.268 kr.

2) Nægtet fradrag for befordringsgodtgørelse/erhvervsmæssig kørsel14.763 kr.

3) Nægtet fradrag for skærmbriller 3.720 kr.

PÅSTAND

At indkomsten i indkomståret 2012 opgøres som selvangivet af skatteyder

BEGRUNDELSER

Skatteyder skal ikke beskattes af den overførte befordringsgodtgørelse idet det fratrukne beløb 18.563 er fratrukket iht. statsskattelovens § 6A.

Skatteyder skal ikke beskattes af det fratrukne beløb til skærmbriller 3.720 idet beløbet er afholdt iht. Statsskattelovens § 6A.

Dokumentationer

Skatteyder er i gang med at fremskaffe den fornødne dokumentation for påstanden.

Da der arbejdes på at fremskaffe de fornødne dokumentationer forbeholder vi os yderligere dokumentationer og materialer, som vil blive fremsendt hurtigst muligt.”

Repræsentanten har ved indsigelse den 27. juni 2015 yderligere anført følgende:

Nægtelse af fradrag for skærmbilleder

SKAT nægter fradrag med henvisning til statsskattelovens § 6. Statsskattelovens § 6 A foreskriver at der skal gives fradrag for udgifter der er erhvervsmæssige. Der er ved nærværende skærmbriller tale om en erhvervsmæssig udgift som skatteyder har afholdt. Skatteyder bruger skærmbrillerne ved arbejde med virksomhedens computer svarende til ikke under 2 timer pr. arbejdsdag. Arbejdet består i arbejder på netbank, fremsøgning af nyt indenfor frisørfaget og bestilling af produkter herunder specialprodukter m.m. i det det skal oplyses, at nævnte oplistning ikke er udtømmende.

Skatteyder har almindelige briller for nærsynethed hvor udgiften hertil er afholdt af skatteyder privat.

Vi er bekendt med LSRM 1982.126 LSR og TfS 1989, 243 LSR som nægter fradrag for en selvstændig erhvervsdrivendes udgift til skærmbriller. Efter at disse kendelser er afsagt har Arbejdstilsynet udstedt en bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992. Bekendtgørelsens § 6, stk. 4 foreskriver at ”Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis de i stk. 1 – 2 eller stk. 3 nævnte undersøgelser viser, at dette er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes”. Bekendtgørelsen er i juni 2009 fulgt op med At-Vejledning Arbejdets Udførelse – D.2.3 fra Arbejdstilsynet hvor punktet 3,2 omfatter skærmbriller.

Bekendtgørelsen og vejledningen omtaler ansatte i en virksomhed, men det skal ikke komme skatteyder til skade at denne har valgt at etablere sin virksomhed i personligt regi frem for i selskabsform hvorved skatteyder således ville have været ansat og der ville være skattemæssigt fradrag. Selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at tegne sundhedsforsikringer med skattemæssigt fradrag. Såfremt skatteyder skulle få en skade på sine øjne vil denne være dækket af sundhedsforsikringen som der er skattemæssigt fradrag for for skatteyder. Udgifter til skærmbriller er skattemæssigt at ligestille med en sundhedsforsikring.

Vi skal derfor anmode om skattemæssigt fradrag for skærmbriller med 3.720,00 ekskl. moms.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel

SKAT nægter fuld fradrag for erhvervsmæssig kørsel opgjort af skatteyder til 4.885 km. a

3,80 i alt 18.563.

SKAT har foretaget et skøn på 1.000 km. a 3,80 i alt 3.800.

SKATs har ikke konkret redegjort for hvad der specifikt ikke kan gives fradrag for, men blot angivet ” der er taget fradrag for mange ture imellem dit hjem og bopælen til rengøring (= privat udgift). Det skønnes derfor at kørslen udgør 1.000 km. jf. førnævnte samt henset til de indkøb, der er foretaget til salonen (ud fra en gennemgang af virksomhedens bilag)”. Det udøvede skøn synes ikke at stå sig med ovennævnte begrundelse for skønnet samt at SKAT ikke har godtgjort hvilke bilag eller eventuel mangel herpå som endvidere skulle underbygge SKATs skøn. Vi skal derfor opfordre SKAT til at fremkomme med et noget mere detaljeret til det foretagne skøn. Det kan her oplyses, at den foretagne kørsel mellem hjem og virksomhed ved rengøring udgør 780 km. eller 13,25 % af det foretagne fradrag.

SKATs krav til et kørselsregnskab indeholder bl.a. et punkt:

1) Kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning.

I disse internet (KRAKS vejviser) og påtvungne digitaliserings tider med elektronisk indberetning af meget til det offentlige, herunder SKAT, må en internet visning af afstanden fra start af kørslen og afslutning af kørslen være tilstrækkelig dokumentation for de kørte kilometer. Skatteyder vil korrigere sit kørselsregnskab iht. SKATs krav herom.

Vi kan oplyse, at vi ikke er enige i, at kørsel mellem den private bopæl og virksomheden for rengøring er en privat udgift idet rengøringen sker enten onsdag, lørdag eller søndag hvor virksomheden er lukket. Der er således ikke tale om kørsel mellem hjem og arbejde på en almindelig arbejdsdag. Havde der været tale om det, skulle der indrømmes fradrag herfor som kørsel mellem hjem og arbejde. Dette ses ikke gjort i SKATs forslag til ændring af indkomsten for indkomståret 2012.

Vi skal derfor anmode om skattemæssigt fradrag for fradrag for erhvervsmæssig kørsel med 18.563.”

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig kørsel m.v.

Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9B. I bestemmelsen er det angivet, hvad der konstituerer erhvervsmæssig befordring, herunder befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a.

Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Skatterådets satser for den erhvervsmæssige kørsel i egen bil. Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kilometerregnskab. For at et kilometerregnskab kan anses for fyldestgørende, skal kørebogen efter praksis være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning samt med angivelse af dato for kørslen. Herudover skal kørebogen angive den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og angive bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Foreligger der ikke et fyldestgørende kilometerregnskab, kan omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke anses for dokumenteret, og den erhvervsmæssige kørsel kan derfor fastsættes skønsmæssigt.

Klageren har ikke ført et fyldestgørende kørselsregnskab, da kørselsregnskabet ikke indeholder et kilometerregnskab samt en angivelse af kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, hvorfor fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel ikke kan dokumenters.

Det bemærkes i den forbindelse, at et revideret kørselsregnskab ikke har samme bevismæssige værdi som et egentligt kørselsregnskab jf. SKM.2009.477.VLR.

Da klageren ikke har ført et fyldestgørende kilometerregnskab, finder Skatteankestyrelsen, at det er med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt af SKAT.

Der er endvidere lagt vægt på at de fremsendte kvitteringer ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at den erhvervsmæssige kørsel har oversteget det af SKAT udøvede skøn.

Det findes derfor ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over kørselsudgifternes fordeling.

Det bemærkes at kørsel mellem bopæl og klagerens faste arbejdssted alene kan ske efter ligningslovens § 9C og, at det af SKAT godkendte fradrag herfor stadfæstes.

Skærmbriller

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til briller må som udgangspunkt anses for en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Da der ikke er tale om briller, som alene kan anvendes i arbejdsøjemed, anses udgiften hertil ikke for værende fradragsberettiget jf. SKM 2011.98 BR

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse i sin helhed.