Kendelse af 08-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af personlig indkomst med beløb modtaget fra udlandet

541.481 kr.

0 kr.

541.481 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

58.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

I perioden november 2010 til november 2013 var klageren bosat i Egypten.

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”SKAT har modtaget oplysning fra politiet om mistanke om hvidvask sammen med flere personer og på det grundlag iværksættes undersøgelse af dine økonomiske forhold.

Den 8. december 2014 tilskrives du og din ægtefælle [person1] om dokumentation til brug for skattesagen.

Da SKAT ikke modtager oplysningerne fremsendes den 3. februar 2015 en påmindelse om, at indsende kopi at kontoudtog for konti i [finans1] og [finans2] samt andre poster oplyst i brevet.

Den 12. januar 2015 modtages kontoudtog for dig og din ægtefælle.

SKAT gennemgår de modtagne kontoudtog og konstaterer, at der overføres penge fra udlandet til kontoi [finans1].

Endvidere ses der overførsel af større beløb til [person2].

Den 9. marts 2015 tilskrives du og din ægtefælle yderligere forklaring på,

Bilag A - Overførsel af penge fra udlandet

Bilag B -Poster til yderligere undersøgelse

Bilag C -Indsætning af penge

Bilag D - Overførsel af penge til [person3] Bilag E -lån til [person2]

Den 26. marts 2015 fremsendes forklaring på bilag A-D.

Bilag A, er beløb overført fra udlandet der vedrører dig og din nevø [person3].

Bilag B, poster vedr. udlæg selskaberne.

Bilag C, poster vedr. udlæg selskaberne.

Bilag D, Penge overført til [person3] -modtaget fra udlandet

Bilag E, - lån til [person2] -ven af [person3]. Pengene er fra udlandet

Den 16. april 2015 sendes brev og der rykkes den 11. maj 2015 om yderligere forklaring på forholdene omkring penge fra udlandet og [person3].

Endvidere bedes du udfylde skema 49.023 -oplysning om formue i udlandet.

Du fremsender den 19. juni 2015 kvittering/bilag for de penge som vedrører [person3], der er indsat på din konto.

Du forklarer til SKATs spørgsmål – hvem, overfører pengene fra udlandet.

Erklæring K-personer blev underskrevet og stemplet af banken dernede. I Egypten kan det ikke lade sig gøre uden at møde op personligt. Det skal dog nævnes, at jeg opsagt min konto, men har ikke modtaget en bekræftelse.

Den 6. juli 2015 fremsendes brev hvori der ønskes oplysning om de overførte beløb til dig og [person4] er beskattet i udlandet.

SKAT har ikke modtaget nogen oplysning/dokumentation på, at de overførte beløb er beskattet i udlandet.

(...)

Ved gennemgang af kontiene for 2014, er det konstateret flere overførsler/indsætning af beløb fra Libanon.

I forbindelse med undersøgelse af pengestrømmen fra Libanon til Danmark oplyser du, at der udover dine penge også er tale om indsætninger fra din nevø [person3] .

Du oplyser i brev af 26. marts 2015, at du afviste sidste overførsel af 11.08 2014 og tilbagebetalte beløbet den 03.09 2014, da du ikke ville have penge overført til din konto som ikke tilhørte dig.

Du har oplyst til SKAT, at flg. indsætning fra Libanon tilhører [person3]

Dato

Tekst

Beløb

19.02 2014

Indsat på din konto

161.887,24 kr.

21.03 2014

Indsat på din konto

53.753,98 kr.

04.04.2014

Indsat på din konto

64.949,25 kr.

11.08.2014

Indsat på din konto

38.571,41 kr.

03.09.2014

Afvist overførsel

-38.521,41 kr.

Sum

280.640,67 kr.

De indsatte beløb på 280.640,67 kr. er overført til [person3].

Overførsel af penge fra Libanon der vedrører dig.

Dato

Tekst

Beløb

02.01 2014

Udenl. Overt. [...39]

185.994,69 kr.

03.03 2014

Udenl. Overt. [...39]

118.922,33 kr.

03.03 2014

Udenl. Overt. [...39]

80.595,95 kr.

28.07 2014

Udenl. Overt. [...39]

155.968,90 kr.

Sum

541.481,87 kr.

Ved telefonisk samtale med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 12. august 2016 har klageren oplyst, at de udenlandske overførsler er en sammenblanding af egenkapital og afkast af investeringer i salg af maskiner i Egypten hos firmaet [virksomhed1].

Ved tilflytningen til Egypten investerede klageren langt hovedparten af sin formue i firmaet.

Maskinerne blev solgt på kredit, hvilket er grunden til at klageren har fået penge fra firmaet ad flere omgange.

Klageren har fremlagt et ”kontoudskrift” fra [virksomhed1], der viser klagerens saldo hos virksomheden fra 2010-2016. Det originale udskrift er på arabisk. Der er vedlagt en oversættelse.

Det er dels ham selv, dels hans faster og dels fasterens søn, der har overført beløbene, efter at have hentet pengene hos firmaet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 599.481 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteyder skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B.

Da pengene er indsat på din konto og du bar haft fuld råderet over beløbene samt ikke fremsendt dokumentation for pengestrømmen.

Der foreligger endvidere ikke dokumentation for at beløbene er beskattet i udlandet.

Selv om du har betalt skat i udlandet, skal indkomsten alligevel selvangives i Danmark efter de danske skatteregler. Du skal selv sørge for at give nedslag for den skat, der er betalt i udlandet, så der ikke sker dobbeltbeskatning.

På baggrund heraf må det lægges til grund, at pengene blev erhvervet som en del af din samlede årsindtægt, jf. statsskattelovens § 4. Du har bevisbyrden for, at pengene ikke er skattepligtig indkomst, og denne bevisbyrde har du ikke løftet.

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af de overførte beløb fra Libanon på 541.481,87 kr.

Skønsmæssig forhøjelse.

Privatforbrug

SKAT her på grundlag de modtagne kontoudtog opgjort husstandens privatforbrug.

De modtagne kontoudtog fra bankerne er skannet ind i regneark og alle posteringer er konteret og anvendt i en indirekte opgørelse. Jf. bilag A.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af højesteret i domme af 21. juni 1967 (ugeskrift for Retsvæsen 1967,35) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at du har rådet over en formue eller har optaget private lån, der har kunnet dække privatforbruget.

Det er SKATs opfattelse, at privatforbrugsopgørelsen vil vise et negativt privatforbrug hvis ikke de modtagne beløb fra udlandet medregnes. Indsætningerne anses at være skattepligtige til Danmark, da ikke andet er dokumenteret.

Efter indarbejdelse af de overførte beløb fra Libanon viser husstandens privatforbrug stadig et negativt beløb på 57.357 kr., jf. bilag A.

Det er SKATs opfattelse, at udover indkomst fra Libanon er der tale om indtægter der ikke er beskattet.

Indkomst forhøjes skønsmæssigt med 58.000 kr.

1.2 Skatteyders bemærkning.

Den 1. september 2015 ankom du til [Skattecentret] til drøftelse af udsendte forslag. Du kunne ikke godkende det fremsendte forslag.

Du oplyste flg.

At du har arbejdet i Ægypten med at sælge maskiner. Du købte maskiner i hele verden og solgte til 1 firma hvor du fik nettoudbetaling efter moms og skat = nettofortjeneste udbetalt.

At du har boet i andelsbolig lejlighed i [by1] ([adresse1] [by1]) som du solgte og nogle af pengene var overført til Ægypten.

At du har solgt lejligheder i Ægypten -købt sammen med andre i ikke færdigbygget boligkompleks der efterfølgende blev solgt videre -disse penge var også indsat på konto i Ægypten.

At du bl.a. vil fremsende dokumentation på salg af lejlighed i [by1] og at pengene var overført til Ægypten.

2. SKATs afgørelse.

Da der ikke er fremsendt yderligere dokumentation der kan ændre SKATs udsendt forslag af 14. august 2015 fastholdes ansættelsen.”

Den 20. februar 2017 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT finder, at de fire udenlandske bankoverførsler på i alt 541.481,87 er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomsterhvervelse er skattepligtig, hvad enten den hidrører fra Danmark eller udlandet.

Da de fire overførsler alle er indsat på klagerens bankkonto, påhviler det klageren at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører ham, jf. bl.a. U.2010.415/2H og SKM2004.87.HR.

Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet, hvorfor han skal beskattes heraf.

Skønsmæssig ansættelse.

SKAT er enig i at der er en mindre fejl i formuen for 2014, idet der ikke er taget højde for at der var en gæld på samlet kr. 1.790.

Da udnyttelse af underskudsfremførsel er en beregningsteknisk post ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er SKAT enig i, at der skulle være taget højde for det fremførte underskud på kr. 39.227.

Når der tages højde for disse 2 poster vil klagerens hustand have brugt kr. 16.340 mere end han havde til rådighed efter at SKAT har medregnet indsætningerne på kr. 541.481,87.

Henset til beløbets størrelse, skønsusikkerheden og den allerede foretagne forhøjelse kan SKAT tiltræde, at denne del af forhøjelsen bortfalder.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 til det selvangivne beløb, subsidiært til et beløb lavere end 541.481 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”I perioden November 2010 til November 2013 har jeg været udenlandsdansker bosat i Egypten. Jeg solgte min andelslejlighed, møbler og alt hvad jeg ellers ejede og sendte/tog det hele med mig til Egypten hvor jeg her investerede min kapital.

Denne kapital har jeg formået at få et afkast af indenfor forskellige investeringer m.m. Og da jeg i november 2013 besluttede at indrejse til Danmark igen var størstedelen af min kapital fortsat i Egypten. Jeg har så løbende fået den overført da jeg ikke længere havde håb/planer om at tage tilbage.

På stående fod kan jeg ikke få et overblik over de forskellige beløb da de er lidt sammenflettet af forskellige afkast. Dog har jeg vedlagt en kopi af bankens udskrift hvori det fremgår at jeg har haft en større kapital ved salg af min andelslejlighed og tidligere hævet friværdi m.m. som jeg havde med mig til Egypten. Jeg har forgæves forsøgt at få en kopi af salgskontrakten for lejligheden men den har køber endnu ikke fået sendt til mig. Alternativt skal jeg have fat ibestyrelsen af andelsforeningen da de burde har en kopi.

Hvad angår investeringer/afkast fra Egypten så har jeg her også prøvet at få bilag derfra, men uden held. Jeg rejser til Egypten den 30 november 2015 og vil her få alle de bilag jeg har mulighed for.

Jeg ønsker derfor at klage over "alle" punkter i Skats afgørelse af den 28 September 2015,(vedlagt afgørelse fra SKAT) og såsnart jeg er tilbage midt december vil jeg fremsende yderlig dokumentation.”

Klageren har den 26. august 2016 indsendt en erklæring til Skatteankestyrelsen fra det egyptiske firma [virksomhed1], hvoraf det fremgår, at:

”Til hvem dette måtte vedkomme:

Vi i [virksomhed1] for maskin- og smedarbejde med adresse i [adresse2] i [by2] i [Egypten] gøre jer opmærksomme på at:

Hr. [person5]

Sammen med os havde pågældende person gjort nogle forretningstransaktioner gennem årene 2011, 2012 og 2013. Endvidere har vi betalt ham alle sine kompensationer fratrykket de nødvendige skatter for disse forretningstransaktioner, som vi videre betalte i virksomhedens selvangivelse for disse regnskabsår år. Inkluderet alle skatter som vi og han skylder.

Disse transaktioner udgjorde i perioden 2011-2013 skatter- og afgiftsfri beløb på 600.000 egyptiske pund.

Denne udtalelse er efter en anmodning fra [person5] og er uden nogen form for ansvar for virksomheden.”

Den 9. februar 2017 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

UDREJSE FRA DANMARK

[person5] ([person5]) rejste fra Danmark den 24. november 2010 og bosatte sig i Egypten. I forbindelse med udrejsen solgte [person5] sin danske andelsbolig, [adresse1] [by1], hvoraf der blev afregnet 542.715,29 kr. på overtagelsesdagen. Dette provenu blev anvendt på følgende vis. Der blev foretaget en overførsel den 1. december 2010 på 228.161,53 kr., som blev brugt til at afbetalte lånet i lejligheden. Samme dag betalte [person5] 50.000 kr. for en maskine i Egypten fra sin konto i Danmark. Den 8. december 2010 overførte [person5] 210.030,00 kr. til en konto i Egypten, hvilket svarede til størstedelen af hans formue. Det er derfor dokumenteret, at [person5] har haft en betydelig egenkapital ved udrejsen. Udover dette havde [person5] lånt henholdsvis 170.200 kr. den 15. juni og 95.000 kr. den 12. september til sin far i Egypten i 2005, hvilket fremgår af kontoudskriften fra [finans2]. Se bilag 1.

FORHOLDENE I EGYPTEN I PERIODEN 2010-2013

Egypten er det mest befolkede nordafrikanske land med ca. 90 millioner mennesker. Verdensbanken anslog i 2013, at landet havde et BNP pr. indbygger, angivet i dollars og beregnet efter købekraftsparitet, på 10.400 mod Danmarks 46.135. Egypten havde væsentligt lavere leveomkostninger end i Danmark.

I Egypten beskæftigede [person5] primært sig med køb og salg af brugte maskiner. [person5] kendte branchen fra sin far, som han tidligere har hjulpet med hans forretning i Egypten, hvor han rejste rundt og fandt de rigtige maskiner og sikrede sig, at de var i orden før de blev købt enten af ham selv eller af samarbejdspartnere. [person5] fik enten et overskud ved salg som mellemmand eller en kommission på hver maskine, hvis han allerede arbejdede for en køber. [person5] kunne selv klare handel med mindre maskiner indenfor Egyptens grænser. Den almindelige praksis i branchen for mellemmænd var, at sådanne maskiner blev overdraget med toldpapirerne på maskinen og en lille kontrakt, hvor købers navn var blank. En mellemmand kunne herefter finde en køber, som mod betaling fik maskinen, toldpapirerne og kontrakten, hvor købers navn blev tilføjet. På markedet for brugte maskiner og reservedele var der ofte mindre styr på fakturaer og dokumenter end markeder, hvor store virksomheder handlede. Især reservedele blev handlet kontant og uden skriftlige kontrakt. Samarbejdsaftaler var i langt højere grad baseret på mundtlige aftaler, hvor tilliden til opfyldelse byggede på, at man kendte hinanden eller ens vidtrækkende netværk

kendte aftalepartnerens rygte og den skade ikke-opfyldelse kunne give til ens omdømme.

[person5] var også involveret i handlen med større maskiner, som oftest skulle importeres fra udlandet. Det var her [person5] tjente størstedelen af hans penge. [person5] havde ikke en importlicens og det nødvendig at samarbejde med nogen, som havde en importlicens, hvis han ville importere maskiner fra udlandet. Det var påkrævet for at importere maskiner i Egypten. Det egyptiske toldsystem fungerede således, at maskinerne værdiansættes skønsmæssigt af tolden til den værdi man mente maskinen kunne sælges for i Egypten. Denne værdi blev brugt til beregning af både afgifter, told og moms. Skønnet kunne ofte ændres på baggrund af efterrationaliseringer sidst på året. Det fremkomne skøn kan ikke ændres fra importørens side ved bevis for, at maskinen alene kan sælges for mindre. Det er således muligt at være mere eller mindre heldig i forhold til ansættelsen af maskinerne. Der var tale om et tungt og korrupt system. Tariffen og skatten for brugte maskiner var variable, men oftest lå den på omkring 8 % for de maskiner [person5] hjalp med at importere.

I 2011 blev Egypten ramt af uro og revolution. Dette betød bl.a. en forværrelse i den erhvervsmæssig og bankmæssige situation i Egypten. [person5]s faster var ansat i [person5]s bank og tilrådede [person5] til at trække sine penge ud af hans konto i banken og i stedet bruge en bankboks. [person5] skyndte sig på dette tidspunkt at hæve så mange euro og dollars, som det var muligt hver dag. Pengene blev lagt i en bankboks, som både [person5] og hans kone havde adgang til.

Der var en begyndende mangel på dollars og euro i landet, hvilket normalt ville føre til en faldende kurs på det egyptiske pund. Den officielle kurs på det egyptiske pund blev fastholdt af den egyptiske stat, hvilket førte til en endnu værre mangel på udenlandsk valuta. Det var derfor en stor fordel at have sin egenkapital i udenlandsk valuta og ikke på en konto i banken.

Kort tid efter blev der indført begrænsninger på overførsler ud af Egypten med udenlandske valuta af Egyptens Central Bank (CBE). Der blev indført et individuelt engangsloft på 100.000 dollars. Dette loft blev først i 2014 gjort til et årligt loft på 100.000 dollars. Det blev langt sværere at skaffe dollars i banken, da CBE rationerede dollaren ved kun at sælge en vis mængde dollars og ofte til importører af vigtige handelsvarer.

Det var derfor meget besværligt at veksle egyptiske pund til udenlandsk valuta og sende dem til udlandet fra en egyptisk bankkonto. Det var dog stadig muligt at give banken fysiske dollars og euro, og på den måde overføre penge, så længe man ikke brød loftet på 100.000 dollars og alene satte 10.000 dollars om dagen eller 50.000 dollars om måneden ind på kontoen. Der var de samme begrænsninger for hævninger og interne overførsler mellem bankkonti i Egypten. [person5] følte, at det var sikrere at have sin opsparing i dollars og euro i bankboksen og ikke på en egyptisk bankkonto og slet ikke i egyptiske pund. Efter den indledende uro var det nødvendigt at skaffe sådanne dollars og euro på det uautoriserede marked, hvilket ikke altid var lige let.

SAMARBEJDET MED [virksomhed1] FRA 2010 TIL 2013

I medfør af sine tidligere erfaringer med køb af brugte maskiner havde [person5] en relation med virksomhed [virksomhed1], som han kendte fra tidligere. [person5] begyndte at samarbejde med dem om køb og salg af større maskiner, som oftest kom fra udlandet, så snart han kom til Egypten.

[virksomhed1] er drevet af to brødre i en selskabsform, som ligner det danske I/S. Virksomheden beskæftiger sig med køb og salg af brugte maskiner samt reparation og vedligeholdelse af maskiner. Maskinerne sælges i langt overvejende grad på afbetaling og en vigtig del af forretningsmodelen er den efter- følgende service og vedligeholdelse på maskinerne, som leveres af virksomheden.

Samarbejdet mellem [person5] og [virksomhed1] bestod i, at [person5] fandt gode brugte maskiner rundt om i verden og virksomheden tog sig af alt det formelle, herunder regnskab, importlicens, told og skat. Alle maskinerne blev handlet i virksomhedens navn og [person5] var ikke en af ejerne i virksomheden. Aftalen var praktisk for [person5], som talte arabisk, men ikke læste arabisk så godt. [person5] undgik med aftalen at skulle have noget direkte at gøre med det besværlige told og skattesystem i Egypten, herunder anskaffelse af en importlicens. [person5] investerede en del af sine midler i samarbejdet. Investeringerne skete uden kontrakter, hvilket ikke er usædvanligt i Egypten, hvor tingene i langt højere grad er baseret på tillid. Der blev løbende ført regnskab efter kasseprincippet med, hvor meget virksomheden skyldte [person5] eller omvendt på en saldo. Saldoen omfattede dog ikke de udgifter, som [person5] betalte kontant. En del af disse kontante pengestrømme er ikke med i kontoudskriftet.

[person5] investerede samlet set kun i en relativ lille del af de maskiner, som virksomheden købte og videresolgte. Indtægter fra salgene af maskinerne blev sat på [person5]s saldo med virksomheden og reinvesteret i nye maskiner, hvis der var en investeringsmulighed, som [person5] syntes var interessant. Som bilag 2 vedlægges dette kontoudskrift på arabisk og som bilag 3 i oversat version fra ultimo 2010 og frem til i dag.

[person5] trak midler ud til forbrug, når han havde lyst. Disse blev fratrukket hans saldo med virksomheden mod at få kontanter fra virksomheden. I bilag 3 kan der f.eks. ses udbetalinger til [person5] på henholdsvis 23.000 egyptiske pund den 30. marts 2012 og på 20.000 egyptiske pund den 2. maj 2012, mens firmaet betalte [person5]s telefonregning den 10. april 2012. Det var ikke kun mindre beløb, som blev trukket fra saldoen. Den 5. april 2011 trak [person5] 250.000 egyptiske pund ud af virksomheden (også kaldet værkstedet), mens der blev trukket 190.000 egyptiske pund den 11. juni 2013. [person5] fik også virksomheden til at købe udenlandsk valuta, da de ofte havde bedre mulighed for at skaffe dem på det uautoriserede marked. Det kan ses i bilag 3, at den 24. november 2011 blev der købt 30.000 euro til [person5]. Det samme skete den 17. april 2012, hvor der blev købt 3.000 euro. Sådanne udtræk var overvejende til opsparing. [person5] trak fra den 24. november 2010 til 11. november 2013 i alt 1.064.000 egyptiske pund ud af sin saldo i virksomheden til enten forbrug eller opsparing. Der var tale om et godt samarbejde.

Uroen i 2011 påvirkede også størsteparten af de aftaler som var indgået om maskinerne. Aftalepartnere, der havde købt på kredit, kunne pludselig ikke betale afdragene. I langt de fleste tilfælde fik den manglende betaling ikke betydning for køberne, da [virksomhed1] og [person5] anså det som nødvendigt at give udskydelse af kreditten til de trængte købere. Dette skete, så man ikke mistede aftalepartnerne som kunder i forhold til servicedelen af virksomheden og for at bibeholde potentielt fremtidige kunder.

[person5] samarbejdede på flere forskellige måder med virksomheden. I visse tilfælde fik han en provision for at finde en maskine. I andre tilfælde hjalp de med at hente en maskine fra udlandet hjem for [person5], som han investerede i alene og herefter stod de for indkrævningen af afdragene. I langt de fleste tilfælde indgik [person5] og virksomheden et samarbejde om købet af de enkelte maskiner, så [person5] investerede en vis procent i de enkelte maskiner. [person5] opnåede ved samarbejdet hverken direkte eller indirekte nogen form for ejerbeføjelser, herunder stemmeret m.v. i virksomheden. Det var alene et vist antal maskiner, som man samarbejdede om.

SALG AF MASKINER I SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDEN JF. BILAG 3

Provision

[person5] blev krediteret med 100.000 egyptiske pund den 10. april 2013 vedrørende et køb af en stenknuser og to bulldozere. Der var her tale om en provision, da [person5] alene havde fundet maskinen, sikret sig at den var i god stand og på den måde faciliteret handlen.

Herudover fik [person5] provision for 2 traktorer på i alt 10.000 egyptiske pund, hvorfra det ikke fremgår klart på hvilken dato udbetalingen sker, men det er ca. i løbet af sidste halvdel af 2013.

Køb for egen regning

[person5] købte selv en maskine og solgte den videre i virksomhedens navn og mens virksomheden stod for det praktiske. Det skete den 17. maj 2012, hvor [person5] betalte 50.855 egyptiske pund for to gummigeder. Yderligere skulle han betale 23.600 egyptiske pund i told den 12. juni 2012 og 7.660 egyptiske pund i importlicens den 20. juni 2012. [person5] solgte den ene gummiged kontant og den anden på afbetaling.

Herefter får [person5] afdrag fra køberen af den ene gummiged i tidsperioden mellem den 6. december 2012 og den 27. november 2015 til [person5]s saldo, således der bliver betalt 10 afdrag for i alt 55.000 egyptiske pund.

Køb sammen med virksomheden

[person5] købte sammen med virksomheden fem vejhøvle i løbet af foråret 2010. De blev transporteret til værkstedet og repareret. [person5] ejede 50 % med en investering på 282.535 egyptiske pund. Maskinerne lå stille indtil vinter og blev solgt ultimo 2010. Køber begyndte at afdrage fra den 17. januar 2011 med 45.000 egyptiske pund. Herefter blev der afdraget regelmæssigt med enten 45.000 eller 22.500 egyptiske pund indtil 20. juli 2011, hvorefter betaling går i stå på grund af krisen. Det lykkes at få et afdrag næsten 10 måneder senere den 2. maj 2012. Restværdien fik [person5] ikke fra køber. Derimod blev gældsbeviserne fra salget af vejhøvlene overdraget til virksomheden den 10. december 2015 og [person5] fik det sidste afdrag på 45.000 egyptiske pund.

[person5] købte sammen med virksomheden en vejtromle/stenknuser den 15. april 2011 og betalte i den forbindelse told og importlicens. Denne blev vedligeholdt den 31. december 2011, men kunne ikke sælges. Herudover blev der købt en asfaltudlægger den 20.06.2012 for 102.500 egyptiske pund og olie til vejtromlen/stenknuseren for 2.800 egyptiske pund. [person5] ejede 50 % af de to maskiner. I løbet af 2013 bliver maskinerne byttet væk for andre maskiner og virksomheden havde svært ved at finde ud af den præcise værdi af [person5]s andel. Den blev dog fastsat til 200.000 egyptiske pund den 3. marts 2014.

[person5] købte sammen med virksomheden en bulldozer, hvor [person5] havde en 20 %-andel. Købet fremgår ikke af kontoudskriftet, da [person5] betaler kontant for sin del. Bulldozeren blev repareret og omkostningerne på 50.000 egyptiske pund blev debiteret den 15. april 2011. [person5] får herefter afdrag i løbet af 2011 og 2012 for i alt 334.000 egyptiske pund.

[person5] indgik i endnu et køb og reparation af en bulldozer i løbet af 2012. Igen købes bulldozeren kontant og blev repareret med indkøbte reservedele. Disse reservedele debiteres den 12. juni 2012. Herefter sælges bulldozeren til [person6]. På grund af krisen fik [person5] dog ikke betaling før virksomheden indfriede hans del den 10. december 2015.

De forskellige transaktioner fremgår af bilag 2 og 3 og giver et sammenhængende overblik over [person5]s aktiviteter i Egypten.

INDREJSE TIL DANMARK OG ARBEJDE I DANMARK

[person5]s kone, [person1], var rejst hjem til Danmark sammen med børnene. [person5] rejste i den sidste halvdel af 2013 hjem to gange for at besøge sin familie. Første gang i august og anden gang i september. Under det andet besøg, som strakte sig ind i november, besluttede [person5] at blive i Danmark for at se sine børn noget mere. [person5] stiftede bopæl i Danmark den 11. november 2013 ved indflytning til adressen først [adresse3], st., -A og fire dage senere [adresse4], 2. sal, dør 9.

[person5] besluttede sig for at drive restaurantvirksomhed og stiftede to selskaber henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som skulle servere sushi. Se bilag 5 og 6. I opbygningsfasen af den selvstændig restaurantvirksomhed levede [person5] af sin egenkapital, som blev bragt hjem fra Egypten i takt med, at det kunne lade sig gøre i forhold til bl.a. den bankmæssige situation i Egypten. Det var til dels [person5]s opsparing i bankboksen, som blev hentet hjem og beløb stående på virksomhedens saldo. Det er, som beskrevet ovenfor, noget mere omstændeligt at overføre penge ud af landet i Egypten end det er i Danmark på grund af begrænsningerne i både indsættelse på bankkonto og overførsel fra bankkonto til udlandet. Der skete ved fire overførsler i 2014.

[person5]s kone rejste ned til Egypten bl.a. for at besøge familie og begyndte at hente euro fra bankboksen, som hun havde adgang til og sætte dem ind på [person5]s bankkonto over et par dage. Se bilag 8. [person5]s faster overførte herefter den 2. januar 2014 185.994,69 kr. til [person5]s konto i Danmark.

[person5] rejste selv til Egypten den 27. februar 2014 for at få flere af sine penge overført fra bankboksen til sin bankkonto for at få sendt dem hjem. Det tog nogle dage at få sat pengene ind på kontoen. Den 3. marts 2014 blev der overført to beløb på henholdsvis 118.992,33 kr. og 80.595,95 kr. til Danmark. Der var tale om henholdsvis en euro- og en dollaroverførsel fra bankkontoen. [person5] rejste hjem til Danmark igen den 4. marts 2014. Begge flyrejser kan ses i [person5]s kontoudskrift. Se bilag 4.

Den sidste overførsel skete den 28. juli 2014 og var på 155.968,90 kr. Det var en overførsel fra virksomheden. I bilag 3 kan betalingen føres tilbage til en debitering på [person5]s saldo den 24. juli 2014, hvor virksomheden købte 21.000 euro for 210.420 egyptiske pund på [person5]s vegne. Disse blev hentet af faste- rens søn, som herefter indsatte pengene over et par dage på sønnens egen konto, hvorefter fasteren kunne overføre pengene til [person5]s konto i Danmark. [person5] skulle derfor ikke ned og sætte pengene ind på sin bankkonto. Det var ikke problematisk for fasterens søn, da han alligevel ikke ville få brugt sin beløbsgrænse på 100.000 kr.

[person5] brugte sin tid og kræfter på sine restauranter i 2014. Herunder ansættelser af personale, opbygning netværk af leverandører, markedsføring og drift af sin virksomhed. [person5] fik muligheden for at udvide med en restaurant i [virksomhed4] i [by3]. Der blev stiftet endnu et selskab den 25.06.2014, [virksomhed5] BG ApS (nu [virksomhed6] ApS), som skulle eje sushirestauranten i [by3]. Se bilag 7. Der var kommet flere penge ind på saldoen i virksomheden, da afdrag fra tidligere solgte maskiner var blevet betalt. [person5] trak pengene hjem og investerede dem i restauranten.

Det var først økonomisk muligt for [person5] at begynde med at oppebære løn fra de nyoprettede restauranter fra den 19. august 2014, hvilke kan ses ud fra [person5]s private kontoudskrifter (bilag 4). Det er helt sædvanligt, at der i en nystartet virksomhed i en længerevarende periode ikke giver overskud eller har mulighed for at oppebære lån til ejeren. Der går ofte et stykke tid før sådanne virksomheder har etableret sig og bliver rentable. [person5] levede i den tid af sin egenkapital, som han havde bragt hjem fra Egypten. [person5] lagde al sin arbejdsindsats i sin forretning og havde hverken tid eller kræfter til at tjene penge ved siden af sine restauranter.

ANBRINGENDER

Primær påstand – SKAT tilpligtes til at ansætte [person5]s indkomst til det selv- angivne beløb i indkomståret 2014.

Sagen omhandler en manglende dokumentation af indtægts- og formueforhold vedrørende overførsler foretaget i 2014 fra udlandet, som SKAT derfor mener skal indtægtsføres i 2014. Der vil derfor blive fremført to hovedanbringender for, hvorfor SKAT tilpligtes til at ansætte indkomsten til det selvangivne beløb.

For det første har [person5] tjent de fleste af pengene i Egypten før indtræden af fuld skattepligt i Danmark, da beskatningen skal foretages efter et retserhvervelsesprincip. Under det første punkt vil blive behandlet indtræden af fuld skattepligt og dens betydning i sammenhæng med periodiseringen og herefter vil der argumenteres for hvorfor der skal ske periodisering efter retserhvervelsesprincippet af [person5]s indkomst. For det andet, havde [person5] en betydelig egenkapital med til Egypten og de penge, som er overført, stammer fra denne egenkapital eller penge tjent i Egypten og derfor ikke kan anses som indtægt i indkomståret 2014, hvor [person5] i øvrigt havde for travlt med sine restauranter til at tjene penge ved siden af.

Til sidst vil der kort komme en bemærkning til SKATs forhøjelse af indkomsten fra privatforbrugsberegningen.

Periodisering af indkomsten efter Retserhvervelsesprincippet

For det første skal det fastslås, at [person5] ikke var fuldt skattepligtig i Danmark i perioden fra den 24. november 2010 til den 11. november 2013, jf. kildeskattelovens § 1. Kildeskattelovens § 2 opregner udtømmende de indtægtskategorier, der er begrænset skattepligtige i Danmark. Indtægter fra [person5]s aktiviteter i Egypten er ikke omfattet af kildeskattelovens § 2. Indtægterne i Egypten, som periodiseres fra den 24. november 2010 til den 11. november 2013 skal ikke beskattes i Danmark.

Det betyder, at hvorvidt [person5] er i stand til at adskille egenkapital og afkast, er uvæsentligt for SKATs vurdering for indkomst, der skal periodiseres efter retserhvervelsesprincippet til før fuld skattepligt til Danmark indtræder den 11. november 2013. Hverken egenkapital eller afkast periodiseret før den 11. november 2013 er skattepligtig i Danmark. En skelnen mellem de to er uvæsentlig i situationen og det kan ikke ligge [person5] til last, at en sådan skelnen ikke er lavet.

SKATs påstand om, at der skal fremlægges beviser for, at investeringerne er blevet beskattet i Egypten, kan ikke tages til følge. [person5] er med fraflytningen fra Danmark ikke skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og indkomsten er ikke omfattet af kildeskattelovens § 2. Der er ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation, hvor bevis for beskatning i et land vil give ret til nedslag i skatten til det andet land, da Danmark ikke har nogen beskatningsret. Det er derfor sagen uvedkommende i hvilket omfang, der er sket beskatning i Egypten af indkomst, der skal periodiseres før [person5] blev fuldt skattepligtig i Danmark.

For det andet er det almindeligt antaget, at Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, så det afgørende for periodisering er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten. [person5] havde sammen med [virksomhed1] købt og solgt maskiner til kunder indenfor byggebranchen. Der var indgået en række civilretligt gyldige låneaftaler med køberne af maskinerne. Det er almindeligt i Egypten, at sådanne aftaler indgås mundtligt. Kutyme i branchen for køb og salg af brugte maskiner i Egypten betød, at betaling skete på afbetalingsvilkår for langt den overvejende del af maskinerne. Der er tale om kreditaftaler, hvor det på aftaletidspunktet er fastlagt, hvor meget der skal betales tilbage. Hvornår retserhvervelserne er sket, er sandsynliggjort ved bilag 2 og 3 og de deri anførte transaktioner. Alle transaktioner er sket før tilflytningen til Danmark i 2013.

[person5]s andel af betalingen blev krediteret hans saldo i virksomheden i takt med indbetalingen til virksomheden. På samme måde som købet af maskinerne blev debiteret. Indkomsten fra maskinerne skal henføres til aftaletidspunktet for hver maskine. Et eksempel kan ses i bilag 3, hvor [person5] og virksomheden samarbejder om nogle Bulldozer reservedele, således [person5] debiteres for en femtedel af omkostningerne den 15. april 2011 og efterfølgende får en femtedel af indtægterne.

Det fremgår af bilag 3, at de seneste to handler, som [person5] var med i, var en handel vedrørende en asfaltudlægger og olie/diesel til en stenknuser den 20. juni 2012, som blev købt og debiteret for i alt 105.300 egyptiske pund og en handel med gummigeder den 17. maj 2012. [person5] har således ikke indgået handler med virksomheden efter, at han blev fuld skattepligtig i Danmark den 11. november 2013.

Det er fra disse to maskiner, at midlerne til overførslen den 28. juli 2014 kommer fra. Det kan ses af bilag 3, at der bliver betalt et 3. afdrag for gummigeden solgt i 2012. Herudover krediteres [person5] 200.000 egyptiske dollars for sin andel i 1. stk. Asfaltudlægger og olie/diesel til Stenknuseren.

Herudover har [person5] har i samarbejde med [virksomhed1] tjent en provision på 100.000 egyptiske pund på en handel vedrørende en stenknuser og to bulldozere den 10. april 2013. Denne er indtægt skal også periodiseres før der indtræder fuld skattepligt i Danmark, da denne må periodiseres til betalingen, hvilket er krediteringsdatoen.

[person5]s egenkapital

Det er dokumenteret, at [person5] har haft en egenkapital på mindst 210.030 danske kroner fra bl.a. salget af hans lejlighed med til Egypten. Herudover har [person5] betalt for en maskine i Egypten til 50.000 kr. og lånt sin far en væsentlig sum penge i 2005. [person5] har dermed haft en betydelig egenkapital med til Egypten. En del investeres i samarbejdet med [virksomhed1].

Leveomkostningerne i Egypten er væsentlig lavere end i Danmark. Det kan ses ud af bilag 3, at [person5] tjener gode penge ved sit samarbejde med virksomheden og trækker med jævne mellemrum penge ud af saldoen i virksomheden til forbrug og opsparing. Som anført i den supplerende sagsfremstilling trak [person5] i den periode, hvor han var i Egypten i alt 1.064.000 egyptiske pund ud af virksomheden. Herudover har [person5] også tjent penge på mindre handler med maskiner. Det er derfor sandsynligt, at [person5] har tjent penge nok til både at leve og spare op, mens han har været i Egypten. De tre første overførsler sker ikke fra virksomheden saldo, men fra [person5]s opsparing i bankboksen, som blev overført via bankkonti til Danmark.

Overførslen den 28. juli 2014 til Danmark kan knyttes til [person5]s saldo i virksomheden, da virksomheden har debiteret [person5]s saldo for køb af 21.000 euro fire dage tidligere. Midlerne på saldoen repræsenterer en del af [person5]s egenkapital optjent og periodiseret før fuld skattepligt til Danmark.

Det bør få betydning, at SKAT ikke har forsøgt at foretage et skøn af, i hvilket omfang overførslerne skal anses som indkomst, der skulle være tjent i løbet af år 2014 eller formue fra før fuld skattepligt indtræder i Danmark. [person5] stifter sine restauranter i slutningen af 2013 og har kun et kort besøg i Egypten i 2014, da han har været travlt beskæftiget med opstart af egen selvstændige virksomhed i perioden. Det må anses for usandsynligt, at [person5] kunne tjene 541.481,87 kr. i Egypten i 2014 uden at være til stede i landet andet end et kort besøg. Det meste skulle endda være tjent i løbet af foråret. Det fremgår yderligere af bilag 3, at der ikke er indgåede handler efter [person5] indrejse i Danmark, men alene er betalt afdrag af tidligere solgte maskiner, således der er penge nok i virksomheden til at [person5] kan trække dem hjem ved den fjerde overførsel. Afdrag er den skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6e, 2. pkt.

Der bør derfor i SKATs ansættelse af indkomsten tages hensyn til, at [person5] har haft egenkapital med hjem fra Egypten, som stammer fra egenkapitalen fra Danmark og den formue, som [person5] har tjent i Egypten, mens [person5] ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark.

Beløbene fra overførslen skal periodiseres til indkomstårene 2010, 2011, 2012 og indkomståret 2013 eller som egenkapital fra før udflytningen. Det må gælde, uanset på hvilket tidspunkt pengene er overført til Danmark. SKATs påstand om, at [person5] må anses som skattepligtig af hele beløbet, jf. SL § 4, da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation på hvad penge vedrører og om beløbene er skattefrie, kan ikke tages til følge. Der er tale om medbragt egenkapital fra Danmark og indtjening i Egypten fra før 11. november 2013. SKAT bør derfor ansætte [person5]s indkomst til det selvangivne beløb i indkomståret 2014.

Privatforbrugsberegningen

Skatteankestyrelsens vurdering af SKATs skønsmæssig forhøjelse, som følge af en privatforbrugsberegning må anses som korrekt. Der findes at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten. Der tages dog forbehold for at komme med yderligere argumenter til forholdet, hvis der skulle ske en ændring af bedømmelsen af forholdet.

Subsidiær påstand -Nedsættelse af skatteansættelsen til et lavere beløb

Anbringender fremført til den principale påstand skal anses som fremført til den subsidiære påstand efter princippet om det mindre i det mere. Ansættelsen af indkomsten bør derfor nedsættes til et lavere beløb.”

Den 6. marts 2017 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

I forhold til SKATS udtalelse af 20. februar 2017

SKATs udtalelse i sagen af 20. februar 2017 kan ikke tiltrædes i forhold til indkomsterhvervelsen. SKAT kommer med det synspunkt, at det påhviler klageren at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører ham. Herefter citeres to domme, henholdsvis U2010.415/2 H og SKM2004.87.HR.

U2010.415/2 H omhandler en situation, hvor der blev overført et beløb på 706.079 kr. til A’s bankkonto fra to polske virksomheder. Det lykkedes ikke A at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte hende. I SKM2004.87, hvor A modtager indtægter fra sin tyske virksomhed til A’s personlige virksomhed med fast driftssted i Danmark, som han mener reelt er tilbagebetaling af et lån, er der tale om et stridspunkt ved- rørende en klassificering af en indkomst og rette indkomstmodtager. A fik ikke medhold i, at der var tale om tilbagebetaling af et lån til ham personligt, som ikke havde noget med den danske virksomhed at gøre, men der var i stedet tale om erhvervsmæssig omsætning, som tilhørte den danske virksomhed.

At SKAT mener, at det påhviler klageren at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører ham og citere domme omhandlende et sådant spørgsmål, må anses for en misforståelse af sagen fra SKATs side. Det bestrides ikke, at indtægterne tilhører [person5] og det har der i sagen ikke været stillet spørgsmålstegn ved, for så vidt angår beløb, der stammer fra de fire overførsler. Derimod er stridspunktet på hvilket tidspunkt [person5] har haft de indtægter, som overføres i løbet af første halvdel af 2014. Det er altså et spørgsmål om periodiseringen af indtægterne og ikke hvorvidt de tilhører [person5]. Den bevisbyrde, der fra vores side er forsøgt løftet, er at de overførte midler består af egenkapital, herunder indtægter fra Egypten optjent i den periode, hvor [person5] ikke har været fuld skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. Vi stiller os derfor uforstående overfor SKATs argumentation.

I forhold til den skønsmæssige ansættelse på baggrund af privatforbrugsberegningen kan det tiltrædes at denne del af forhøjelsen bortfalder.

I forhold til skatteankestyrelsens udtalelse af den 13. februar 2017

Skatteankestyrelsen indstilling i udtalelsen fra den 13. februar 2017 kan ikke tages til følge med hensyn til vurderingen af skattepligt for beløbet på 541.481 kr.

Kontoudtoget fra [person5]s saldo i [virksomhed1] giver et billede af situationen i Egypten. Det indikerer for det første, at [person5] tjente gode penge i Egypten, heraf blev en del vekslet til euro eller dollars og at [person5] ikke har haft handler med et retserhvervelsestidspunkt efter indrejsen til Danmark., da den sidste handel foregik langt tid før indrejsen til Danmark. Hvis [person5]s indtjening i Egypten sammenholdes med de lavere leveomkostninger i Egypten, har [person5] haft god mulighed for at opspare en betydelig formue i de år, hvor han har været i Egypten. De særlige omstændigheder i forhold til pengesituationen i Egypten under revolutionen i 2011 og efterfølgende forklarer en opsparing i en bankboks i stedet for på en konto i banken. Hertil skal indregnes den medbragte egenkapital fra salget af lejlighed i Danmark i 2010. Af disse grunde må det anses som sandsynliggjort at [person5] havde en betydelige formue ved indrejsen til Danmark.

Vi mener derfor, at det i tilstrækkelig grad er blevet godtgjort, at [person5] havde de omtalte midler eller optjent rettighederne til dem, således de kan periodiseres i perioden mellem 24. november 2010 og 11. november 2013, hvor [person5] ikke var fuld skattepligtigt i Danmark. Det betyder, at hvorvidt [person5] er i stand til at adskille egenkapital og afkast, er uvæsentligt for vurderingen, da indkomsten under alle omstændigheder ikke er skattepligtig i Danmark. En skelnen mellem de to er uvæsentlig i situationen og det kan ikke ligge [person5] til last, at en sådan skelnen ikke er lavet.

Hvis der er ført bevis for, at de midlerne i de fire overførsler enten er egenkapital eller indkomst, der skal periodiseres før indtræden af fuld skattepligt, får det ikke have betydning, hvorvidt der er fremlagt bevis for, at investeringerne er blevet beskattet i Egypten. [person5] er med fraflytningen fra Danmark ikke skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og indkomsten er ikke omfattet af kildeskattelovens § 2. Der er ikke tale om en dobbeltbeskatningssituation, hvor bevis for beskatning i et land vil give ret til nedslag i skatten til det andet land, da Danmark ikke har nogen beskatningsret. Det er derfor sagen uvedkommende i hvilket omfang, der er sket beskatning i Egypten af indkomst, der skal periodiseres før [person5] blev fuldt skattepligtig i Danmark.

I øvrig bemærkes det, at Skatteankestyrelsens tankegang i deres indstilling vil medføre, at [person5] ikke anses for at have nogen midler med sig fra Egypten enten optjent i Egypten eller have noget af sin oprindelige egenkapital fra 2010 med sig tilbage til Danmark, men at han på trods af dette alligevel kan tjene 541.481 kr. i Egypten i 2014, hvoraf den første overførsel skete den 2. januar, ved kun at have haft en enkelt rejse til Egypten mellem 27. februar 2014 og 4. marts. 2014. Alt i mens [person5] har været travlt beskæftiget med at åbne to sushirestauranter i Danmark i slut 2013 og en enkelt mere i midten af 2014 og få disse til at køre rundt.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for at rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonto i [finans1] på i alt 822.122,54 kr., hvoraf de 541.481 kr. af SKAT er blevet vurderet til at være skattepligtig indkomst. Beløbene er indsat løbende i indkomståret 2014 og hidrører fra udlandet.

Klageren har i klageskrivelsen anført, at de indsatte beløb er afkast af investeringer i Egypten samt overførsel af formue, som klageren oprindeligt tog med til Egypten, da han rejste ud af Danmark i november 2010.

Der er til støtte for påstanden fremlagt udskrifter fra klagerens bankkonti, samt salgskontrakt for salg af klagerens lejlighed den 11. november 2010, der viser, at klageren havde midler med sig ved udrejsen til Egypten i 2010. Endvidere er der fremlagt en udateret erklæring fra det egyptiske firma [virksomhed1], og et såkaldt kontoudskrift fra [virksomhed1] vedrørende klagerens saldo i firmaet i indkomstårene 2010-2016.

Landsskatteretten finder ikke at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om midler, der allerede er blevet beskattede i henholdsvis Egypten og Danmark. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han havde formue i Egypten ved indrejsen til Danmark i efteråret 2013, samt at han ej heller har selvangivet udenlandsk formue på indrejsetidspunktet. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at de egyptiske investeringer er blevet beskattet i Egypten. Landsskatteretten finder ikke at kunne tillægge den fremlagte erklæring fra [virksomhed1] nogen særlig bevismæssig vægt, idet erklæringen er udateret, og må antages at være udarbejdet til brug for nærværende skattesag. Det fremlagte kontoudskrift fra [virksomhed1] ses heller ikke at være underbygget ved objektive kendsgerninger, f.eks. i form af fakturaer for de påståede transaktioner. Tilmed er klageren ikke selv i stand til at adskille, hvilke dele af de beskattede beløb der stammer fra egenkapital, og hvilke beløb der stammer fra investeringer, idet beløbene ifølge klageskrivelsen er blandet sammen.

SKAT har på grundlag af de modtagne kontoudtog opgjort husstandens beregningsmæssige privatforbrug og sammenholdt dette med det faktiske forbrug, og har på baggrund heraf forhøjet klagerens indkomst med 58.000 kr.

Landsskatteretten har gennemgået SKATs privatforbrugsberegning. Det er konstateret, at der er flere fejl i beregningen, idet SKAT har angivet en forkert formue for ultimo 2014. Endvidere har SKAT ikke tilbageført modregning af underskud i skattepligtig indkomst på 39.227 kr. ved angivelse af indtægterne for 2014. Da korrektionen af SKATs beregning øger det beregningsmæssige privatforbrug betydeligt, og med den usikkerhed der i øvrigt må antages at være forbundet med SKATs privatforbrugsopgørelse- og beregning, finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at forhøje klagerens indkomst skønsmæssigt med 58.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs ansættelse for indkomståret 2014 med 58.000 kr.