Kendelse af 30-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Generelle faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som blev stiftet den 15. juli 1999. Klageren har siden selskabets stiftelse været direktør i selskabet.

[virksomhed1] ApS har ikke haft ansatte i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Selskabet er registreret med branchekode 412000, ”opførelse af bygninger”.

Af selskabets årsrapporter for 2011-2013 fremgår det, at selskabets aktivitet har bestået i handel og investering og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet havde en nettoomsætning på 100.000 kr. i 2011. Anlægsaktiver, som grunde og bygninger, er værdisat til 945.143 kr. i regnskabet for 2011. Under omsætningsaktiver er opført ejendom til videresalg angivet til 832.167 kr.

Selskabet havde en nettoomsætning på 77.600 kr. i 2012. Anlægsaktiver, som grunde og bygninger, er fastsat til 0 kr., og omsætningsaktiver er angivet med 2.674.756 kr. i regnskabet for 2012.

I 2013 udgjorde nettoomsætningen 0 kr. i selskabet. Omsætningsaktiverne er angivet til 2.660.662 kr. i regnskabet for 2013. Årets resultat i 2013 udgjorde -1.876 kr.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS var ejer af et sommerhus beliggende [adresse1], [by1]. Selskabet erhvervede grunden den 1. november 2003, hvorefter der blev opført et sommerhus på grunden.

Ud fra det oplyste blev sommerhuset færdigbygget i 2009. Der er fremlagt salgsannonce fra [virksomhed2] ApS, dateret den 2. august 2010. Heraf fremgår, at sommerhuset blev udbudt til salg til 2.395.000 kr.

Klageren har underskrevet på en tro og love-erklæring, der er dateret den 3. august 2010. Heraf fremgår følgende:

”...

Jeg erklærer hermed på tro og love, at det opførte sommerhus af [virksomhed1] ApS til videresalg, ikke vil blive anvendt privat.

Forbuddet mod privat anvendelse af sommerhuset indebærer, at dette ikke må bruges til privat benyttelse herunder ophold af privat karakter.

Anvendes sommerhuset i strid med denne aftale, vil det udløse skattepligt i henhold til gældende skattelovgivning.

Jeg er bekendt med, at min arbejdsgiver [virksomhed1] ApS kan indhente oplysninger om jeg har benyttes sommerhuset privat.

...”

I 2011 indgik klageren en udlejningsaftale med udlejningsbureauet [virksomhed3] om udlejning af selskabets sommerhus. Aftalen med [virksomhed3] blev underskrevet af klageren og udlejningsbureauet den 30. juli 2011. Aftalen var gældende for hele 2012. Sommerhuset har efter det oplyste ikke været udlejet i indkomståret 2011.

Ud fra aftalen fremgår det ikke, at sommerhuset har været spærret for udlejning på grund af ejerferie i 2012.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt brev af maj 2012 fra [virksomhed3] til klageren. Heraf fremgår bl.a.:

”Vedr.: Registreringsskema for sæson 2013

Kære sommerhusejer

Din aftale bliver automatisk forlænget til sæson 2013 den 1. juni 2012. Efter denne dato forbereder vi markedsføringen af dit sommerhus for sæsonen 2013 og åbner for forudbestillingerne for næste sæson allerede i begyndelsen af juli måned i år.

... ”

Registreringsskema for udlejningen var medsendt brevet. Heraf fremgår bl.a. oplysninger om sommerhuset, ugeafregningspriser og en udlejningskalender. Af udlejningskalenderen fremgår muligheden ”spærret til egen ferie”. [virksomhed3] har på registreringsskemaet desuden gjort opmærksom på, at egne ferier i 2012 ikke er overført til 2013 udlejningskalenderen.

Derudover er der fremlagt en mail fra [virksomhed3] til klageren af 18. juni 2012. Der fremgår følgende heraf:

”...

Jeg kan se på det ændringsskema som du har sendt ind til [virksomhed3], at du gerne vil have registreret dit sommer hus under dit firma [virksomhed1] APS, men det kan vi desværre ikke. Vi må ikke registrere firmaer, kun personer. Så det vil stadig fremover være registreret til dig.

...”

Af [virksomhed1] ApS’ årsregnskab for 2013 fremgår følgende:

”Selskabets sommerhus som er bestemt for videresalg, har i dele af året været udlejet. Dette som led i salgsarbejdet omkring salget af sommerhuset, herunder et forsøg på at skabe omtale gennem positive lejere.

Endvidere sikrer udlejningen at sommerhuset bliver brugt, herunder opvarmning, almen vedligeholdelse m.v.

Dette sikrer sommerhuset mod uhensigtsmæssige fald i salgsværdien

...”

På [virksomhed3]s hjemmeside er det oplyst, at sommerhuset er på 96 m². Følgende er specificeret vedrørende sommerhuset:

”1 Opholdsstue: Brændeovn, stereoanlæg med cd, tv, høj stol

2 Soverum: 1 dobbeltseng, 2 senge, barneseng

1 Hems: 4 opredninger

Køkkenafd.: El-komfur, køle-frys, mikroovn, emhætte, kaffemaskine, opvaskemask., vaskemaskine

Toilet: Wc, håndvask, bruseniche

Og: Overd. Terasse, havegrill, naturgrund 923 m2, moderne møblering, udsigt over vand, ikke-ryger hus”

”Om ferieboligen

Sommerhus med udsigt over vand og med kik til [by1] by, beliggende ca. 200 m fra stranden og badebroen. Der er en overdækket terrasse med udsigt til vandet. Husk opvarmes med el-radiatorer og brændeovn. I haven er der en 3-4 æbletræer, som der kan spises af i æblesæsonen. Der er ca. 2 km til [by2]s ældste by [by1], som også er hjemsted for en mindre fiskerflåde. Gode muligheder for fiskeri efter havørred fra stranden ved [by3]. Tæt ved ligger [skoven] med den lille hyggelige havn [x1]. [by1] har [museum], som er enestående af sin art i hele Europa. Der sejler en lille færge i højsæson til [ø1] og [ø2], som har [...], som er en oplevelse for livet. [x2] ved [by4] med giraffer, næsehorn, zebraer, aber og mange flere arter beliggende ved [by4]. [x3] ved [by2] livlige handelsby, [x4] med dyr og [x5]. [by2] har tre 18-hullers golfbaner.”

Der fremgår endvidere følgende af [virksomhed3]s hjemmeside vedrørende ejerens mulighed for at bruge sommerhuset:

”Eget brug af sommerhuset

Det kan ikke siges tit nok; det er og bliver dit sommerhus! Så selvfølgelig skal du have mulighed for at disponere over det til egne ferier – også i de perioder, hvor sommerhuset er åbent for udlejning. Reglerne for eget brug varierer fra bureau til bureau, og hos [virksomhed3] får du branchens mest lempelige regler.

I højsæsonen

For at samarbejdet overhovedet kan blive rentabelt, skal [virksomhed3] have sommerhuset til rådighed for udlejning i minimum 4 uger i højsæsonen. Det efterlader typisk 3 uger til dig selv, som du kan spærre til eget brug (forudsat at det ikke allerede er lejet ud i den ønskede periode).

Uden for højsæsonen

Du kan frit disponere over huset så længe det ikke er lejet ud. Får du pludselig lyst til at tilbringe en enkelt uge i sommerhuset, kan du selv spærre dit sommerhus til eget brug via din personlige husejerside.”

Klagerens revisor har oplyst følgende til SKAT vedrørende sommerhuset:

”Vedrørende sommerhus beliggende [adresse1]:

Selskabet har erhvervet grunden og opført byggeri med videresalg for øje.

Siden færdigmeldelse har ejendommen været til salg gennem ejendomsmægler uden at dette har afstedkommet et salg.

I og med at sommerhuset ikke har kunnet sælges, har selskabets ledelse valgt at udleje sommerhuset igennem [virksomhed3].

Sommerhuset stilles ikke til rådighed for anpartshaver.

Det er fra [virksomhed3] oplyst til sælger af ejendom, at udlejning kun kan ske gennem privatperson, hvorfor de indgået huslejeindtægter er medtaget på anpartshavers personlige selvangivelse for de nævnte indkomstår.

Kopi af indgået lejeaftale med udlejningsbureau [virksomhed3] vedlægges.

Vi vedlægger kopi af opgørelse for modtaget lejeindtægt fra [virksomhed3] som er medtaget på anpartshavers selvangivelse.”

Ifølge den indsendte dokumentation har sommerhuset været udlejet i følgende perioder:

”

Indkomstår 2012

Indkomstår 2013

Klageren har selvangivet henholdsvis 9.922 kr. og 4.900 kr. (efter bundfradrag) i lejeindtægter i forbindelse med udlejningen af selskabets sommerhus i indkomstårene 2012 og 2013.

Den officielle ejendomsvurdering for sommerhuset er fastsat således:

”

1. oktober 20101.100.000 kr.

1. oktober 20111.050.000 kr.

1. oktober 20131.000.000 kr.”

Klageren har fremlagt en mail af 30. maj 2014 fra [virksomhed2], statsautoriseret ejendomsmægler [person1], hvori han bekræfter, at han har taget ejendommen [adresse1], [by1], i kommission.

Ejendommen blev solgt til klageren pr. 1. januar 2015 for 1.000.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig.

SKAT har anført følgende:

”Det er SKATs vurdering, at du som eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS har haft rådighed over selskabets sommerhus beliggende [adresse1], [by1].

...

Det er SKATs vurdering, at du som eneanpartshaver og direktør i selskabet er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5.

SKAT anser på det foreliggende grundlag, at sommerhuset har stået til rådighed for dig i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Det er dig personligt, som i 2011 har indgået aftale med udlejningsbureauet om udlejning af selskabets sommerhus fra og med 2012. Det er endvidere dig personligt, som har modtaget lejeindtægten for udlejningen og blevet beskattet heraf. Du har således disponeret over selskabets sommerhus, hvorfor det må anses, at selskabet har stillet sommerhuset til rådighed for dig.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har afgivet råderetten over sommerhuset til udlejningsbureauet. Det fremgår af [virksomhed3]s hjemmeside, at du ifølge aftalen med [virksomhed3] har ret til at benytte sommerhuset, dog altid med respekt af allerede indgående lejemål og reservationer. Uanset at sommerhuset er overgivet til udlejning i hele 2012 uden ejerspærring, indebærer dette derfor ikke, at du ikke har rådighed over sommerhuset, når det ikke er udlejet, jævnfør SKM2008.950.VLR. Det gør ingen forskel, om du rent faktisk har brugt sommerhuset privat, da det er rådigheden over sommerhuset, som du skal beskattes af, jævnfør SKM2009.558.HR.

SKAT anser ikke, at den modtagne tro og love erklæring er fyldestgørende dokumentation for, at du rent faktisk ikke har haft råderet over sommerhuset.

Det fremgår af praksis, at du anses for at kunne råde over sommerhuset, selv om sommerhuset er sat til salg ved en ejendomsmægler. Dette får således ikke betydning for vurderingen af, at SKAT anser sommerhuset for at være stillet til rådighed for dig.

SKAT anser, at du i de perioder, hvor sommerhuset har været udlejet via udlejningsbureaet i løbet af 2012 og 2013, har været afskåret for rådigheden over sommerhuset, hvorfor der skal ske reduktion i beskatningsgrundlaget i forhold til de udlejede perioder. SKAT har på baggrund af det modtagne materiale opgjort reduktionen således:

Indkomstår 2011

Sommerhuset har ikke været udlejet i indkomståret 2011, hvorfor der for dette år ikke skal ske reduktion i beskatningsgrundlaget. Sommerhuset anses for at være stillet til rådighed hele året, hvorfor beskatningsgrundlaget herefter udgør 16,25 % af ejendomsvurderingen året før.

Indkomstår 2012

Sommerhuset har været udlejet i 18 uger i perioden med lav beskatning, hvilket nedsætter beskatningsgrundlaget med 4,50 % (18 uger x 0,25) og 7 uger i perioden med høj beskatning, hvilket nedsætter beskatningsgrundlaget med 3,50 % (7 uger x 0,5).

Beskatningsgrundlaget udgør herefter 8,25 % (16,25 % - 4,50 % - 3,50 %) af ejendomsvurderingen året før.

Indkomstår 2013

Sommerhuset har været udlejet i 8 uger i perioden med lav beskatning, hvilket nedsætter beskatningsgrundlaget med 2 % (8 uger x 0,25) og 8 uger i perioden med høj beskatning, hvilket nedsætter beskatningsgrundlaget med 4 % (8 uger x 0,5).

Beskatningsgrundlaget udgør herefter 10,25 % (16,25 % - 2 % - 4 %) af ejendomsvurderingen året før.

SKAT har opgjort den skattepligtige værdi af fri sommerbolig efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5 således:

Indkomstår 2011

1.100.000 kr. (ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010) x 16,25 % = 178.750 kr.

Indkomstår 2012

1.050.000 kr. (ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011) x 8,25 % = 86.625 kr.

Indkomstår 2013

1.050.000 kr. (ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011) x 10,25 % = 107.625 kr.

...

Det er oplyst, at skatteyder i sin egenskab som direktør for selskabet har overdraget rådigheden af sommerhuset først til ejendomsmægler i salgsøjemed og efterfølgende til udlejningsbureauet.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det fremgår af praksis, at det forhold, at et sommerhus står til salg hos en ejendomsmægler, ikke er en overdragelse af rådigheden, hvorfor du anses for at kunne råde over sommerhuset. Det er uden betydning, at selskabet straks efter at sommerhuset stod færdigt satte det til salg hos en ejendomsmægler, og sommerhuset har været til salg i hele perioden.

Endvidere anses råderetten over sommerhuset ikke for at være overdraget til [virksomhed3], idet det fremgår af deres hjemmeside, at ejeren ifølge aftalen med [virksomhed3] har ret til at benytte sommerhuset i de perioder, hvor sommerhuset ikke er udlejet til andre, jævnfør SKM2008.950.VLR.

Det gør ingen forskel, om du rent faktisk har brugt sommerhuset privat, da det er rådigheden over sommerhuset, som skal beskattes og ikke den faktiske benyttelse, jævnfør SKM2009.558.HR.

Det er revisors opfattelse, at SKAT skal godkende gyldige aftaler mellem selskab og hovedaktionær, hvor SKAT skal acceptere den fremsendte Tro- og Loveerklæring. Formodningsreglen om rådighed kan ikke påberåbes, idet skatteyder kan dokumentere at have fraskrevet sig rådigheden, samt i det efterfølgende dokumentere, at denne fraskrivelse rent faktisk er en realitet i forhold til den faktiske anvendelse af sommerhuset.

Det faktum, at du i en Tro- og Loveerklæring har fraskrevet dig retten til at bruge/råde over sommerhuset, kan ikke tillægges betydning. Der er lagt vægt på, at erklæringen om fraskrivelse af råderet er påtaget overfor [virksomhed1] ApS – et selskab, som er 100 % ejet af dig.

Der er således tale om interessefællesskab. Det er SKATs opfattelse, at du rent faktisk har rådet over sommerhuset i kraft af, at det er dig, som lejer sommerhuset ud via [virksomhed3], og på selvangivelsestidspunktet medtager lejeindtægten i din personlige selvangivelse.

Det er anført, at grunden er erhvervet som et led i selskabets almindelige drift med det formål at opføre et sommerhus til videresalg, og selskabets øvrige aktiviteter før køb af grunden var bygning/gemmegående renovering af købte ejendomme til videresalg, og skatteyder i øvrigt gennem mange år har drevet tilsvarende aktiviteter i andre selskaber. Selskabet anser sommerhuset som et næringsaktiv.

Til dette skal SKAT bemærke, at [virksomhed1] ApS ikke indgår i en sambeskatning med øvrige selskaber, da disse selskaber ses at være ejet af dig.

Af den juridiske vejledning afsnit C.H.2.3.2.4 ”Aktieselskaber med videre – afsmitning” fremgår der følgende:

”Afsmitning mellem selskaber i samme koncern

Der kan også lægges vægt på den samlede koncerns forhold ved bedømmelsen af, om et datterselskaber næringsdrivende.

I en konkret sag var det efter landsrettens opfattelse uden betydning, at køb og salg af fast ejendom var omfattet af selskabets vedtægtsmæssige formål, og man inden for koncernen handlede med andre typer af fast ejendom. Selskabet havde aldrig beskæftiget sig med køb og salg af fast ejendom og et enkelt salg af en lagerbygning til et søsterselskab blev derfor ikke anset som næring. Søsterselskabernes handel med fast ejendom smittede ikke af på selskabet. Se TfS 1991, 300 ØLD.

I en konkret afgørelse blev ejeren dog ikke anset som næringsdrivende, fordi moderselskabet på trods af dets formålsbestemmelse ikke havde handlet med fast ejendom, og datterselskabet ikke havde handlet med andre ejendomme end den ejendom, sagen vedrørte. Se i denne forbindelse om principperne UfR 1972, 520.”

SKAT anser, at der ikke kan ske afsmitning fra de øvrige selskaber til [virksomhed1] ApS.

Det har siden selskabets stiftelse i 1999 været selskabets formål at drive handel og investering og dermed beslægtet virksomhed jævnfør det oplyste i årsrapporterne.

Det er SKATs vurdering på det foreliggende grundlag, at [virksomhed1] ApS ikke kan anses for at være næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, idet selskabet ikke ses at have haft en løbende omsætning med køb og salg af ejendomme. Ved vurderingen af om der foreligger næring med køb og salg af fast ejendom, skal det ifølge den juridiske vejledning afsnit C.H.2.3.2.4 tillægges vægt, hvorvidt selskabets handel med køb og salg af ejendomme er regelmæssige og systematiske. Ved vurderingen tillægges det samlede antal omsatte ejendomme vægt, dog uden at der foreligger en absolut talmæssig grænse. Enkeltstående disponeringer omfattes alene af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, selv om de er foretaget med henblik på at opnå fortjeneste ved salg (spekulation). Det er ikke afgørende, hvorledes formålsparagraffen er udformet.

Der er fremsendt opgørelse over el og vandforbrug, hvor stort set alt forbrug er videresolgt til lejere gennem [virksomhed3]. Til dette forhold skal bemærkes, at dette er uden betydning for beskatning efter rådighedsbegrebet, idet det således alene er rådigheden, der beskattes, og ikke den faktiske benyttelse af sommerhuset. Der henvises til SKM2009.558.HR, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke have brugt boligen privat.

SKAT fastholder derfor, at selskabets sommerhus har stået til rådighed for dig, og den skattepligtige værdi af fri sommerbolig er opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har haft rådighed over sommerhuset og derfor ikke skal beskattes af værdi heraf.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten nedlagt subsidiær påstand om, at rådighedsbeskatningen skal nedsættes med et beløb svarende til den i selskabet fikseret husleje.

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:

”

Selskabet erhvervede den 1. november 2003, som led i selskabets almindelige drift, en byggegrund med det ene formål at opføre et sommerhus med videresalg for øje (næring). Det var ledelsens opfattelse, at selskabet ved erhvervelsen af grunden kunne anvende sin ledige kapacitet i stille perioder til at opføre sommerhuset og derved opnå en fortjeneste ved denne disposition. Selskabet har således ikke disponeret i hovedanpartshaverens personlige interesse, men udelukkende i selskabets interesse. Det fremgår således også af selskabets årsrapporter for alle indkomstårene, at erhvervelsen af sommerhusgrunden og opførelsen af sommerhuset er behandlet som et omsætningsaktiv i selskabets balancer og dermed er behandlet som næring for selskabet.

I forbindelse med færdiggørelsen af sommerhuset i 2010 blev sommerhuset sat til salg via ejendomsmægler. Grundet finanskrisen og store prisfald på sommerhuse kunne sommerhuset ikke sælges på tilfredsstillende vilkår. [person2] valgte derfor i 2012 på vegne af selskabet at rette henvendelse til [virksomhed3] med henblik på udlejning af selskabets sommerhus. [virksomhed3] A/S oplyste i den forbindelse, at [virksomhed3] ikke kunne indgå aftalen med selskabet, hvorfor [person2] valgte at anvende sit eget navn i aftalen med [virksomhed3] uagtet, at det naturligvis var selskabet som var ejer af sommerhuset og dermed også var rette indkomstmodtager. Lejeindtægterne er også indbetalt på selskabets bankkonti, men er fejlagtigt bogført på [person2] mellemregningskonto i selskabet. Derfor har selskabet fejlagtigt ikke medregnet lejeindtægten ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Den 3. august 2010 afgav [person2] en tro og love erklæring over for selskabet, hvori [person2] fraskrev sig retten til at anvende sommerhuset privat. Kopi af denne tro og love erklæring vedlægges til orientering. Det fremgår endvidere af Skats afgørelse af 31. juli 2015, at Skat har konstateret, at sommerhuset ikke har været ejerspærret hos [virksomhed3] for egen benyttelse. Denne oplysning dokumenterer også, at sommerhuset ikke har været stillet til rådighed for [person2].

Det fremgår endvidere af en opgørelse over sommerhusets forbrug af el og vand, at der stort set ikke har været noget forbrug af el og vand i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 udover dette som er viderefaktureret i forbindelse med udlejningen. Der har således kun været et forbrug af el på 324 kwh udover det som er viderefaktureret fordelt over de 3 år, som dækker over forbrug til hårde hvidevarer og varmepumpe som holder en minimumstemperatur i huset for at undgå skader på bygning og inventar. Ligeledes har der kun været et forbrug af vand på 5 m3 som blandt andet er anvendt i forbindelse med rengøring af sommerhuset ved udlejningen. Kopi af beregningerne vedlægges til orientering.

Det kan endvidere oplyses, at [person2] personligt ejer feriebolig i Egypten, hvor han afholder sine ferier.

Som fortolkningsbidrag til rådighedsbeskatning af sommerbolig skal vi henvises til skatteministerens svar til skatteudvalget på spørgsmål 147 af 2. maj 2002 (j.nr. 2003-318-89) hvor af det fremgår, at dersom den skattepligtige kan godtgøre, at sommerboligen ikke har været anvendt privat, sker der ingen beskatning.

På grundlag af ovennævnte, er det vores opfattelse, at [person2] har løftet sin bevisbyrde og dermed har afkræftet formodningsreglen i ligningslovens § 16 om rådighedsbeskatning.”

Ved møde i Skatteankestyrelsen oplyste klageren bl.a., at klagerens selskabs grunde ligger uberørt, indtil der er tid til at bygge på grundene. På tidspunktet for opførelsen af sommerhuset ejede selskabet ikke andre ejendomme.

Efter opførelsen blev sommerhuset sat til salg, men ejendomsmægleren gik konkurs. Herefter blev sommerhuset udlejet via [virksomhed3]. Sommerhuset havde stået til salg, mens det blev udlejet.

Klageren købte sommerhuset af selskabet som følge af skattesagen.

Ifølge repræsentanten er der reelt tale om et ”varelager”. Klageren har desuden afkræftet formodningen om rådighed ved en fraskrivelseserklæring. Den regnskabsmæssige behandling er også udtryk for, at der ikke har været rådighed. Selskabet bliver således næringsbeskattet.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Vi finder ikke beskrivelsen af de faktiske forhold for værende fyldestgørende, idet beskrivelsen kun vedrører indkomstårene 2011, 2012 og 2013... og vi finder det endvidere relevant at vurdere selskabets aktiviteter siden stiftelsen i 1999, herunder den regnskabsmæssige behandling af erhvervelsen af byggegrunden i 2003 og fremefter, hvor på sommerhuset er opført. Vi skal derfor henvise til årsrapporterne for indkomstårene tilbage fra stiftelsen den 15. juli 1999 og fremefter...

F.s.a. beskrivelsen af selskabets aktiviteter i årsrapporten kan det oplyses, at de aktiviteter der efter årsregnskabsloven anføres i en årsrapport kun vedrører det enkelt indkomstår og denne beskrivelse i øvrigt ikke kan tillægges skattemæssig betydning, idet der her gælder en realitetsgrundsætning.

...

På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste vi, at ejendommen blev overdraget til klageren pr. 1. januar 2015 på grund af den verserende skattesag, idet klager naturligvis ikke kunne leve med en økonomisk risiko om at blive rådighedsbeskattet af sommerhuset. Der var derfor ikke andre muligheder for klager end at købe sommerhuset ud af selskabet til markedsprisen, idet et salg til 3. mand ikke var en realistisk løsning på grund af markedssituationen.

Det er vores opfattelse, at klassificeringen af sommerhuset ikke ændre sig blot fordi selskabet af økonomiske årsager vælger at udleje dette på et tidspunkt, hvor det umuligt at sælge dette grundet udefra kommende forhold (finanskrisen). Der er er tale om en naturlig forretningsmæssig disposition, der ikke ændre på hvordan sommerhuset skal behandles. Hverken efter årsregnskabsloven, eller ved den skattemæssige vurdering. Vi er helt uenige i Skatteankestyrelsens konkrete vurdering om, at sommerhuset ikke udgør et driftsaktiv for selskabet. Som eksempel på næringsbeskatning og overgang til ikke næring skal bl.a. henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. december 2015...

... Der er naturligvis tale fraskrivelseserklæring, der er stilet til selskabet, idet det er selskabet, der var ejer af sommerhuset. Det er uden betydning for sagen, at der er mulighed for ejerspærring hos [virksomhed3].

Fraskrivelses tillægges stor betydning ved vurdering af rådighed. Skat skal derfor anerkende den fremlagte fraskrivelseserklæring. Der skal bl.a. henvises til SKM2003.336.HR og SKM2011.2.BR.

...

Subsidiær påstand:

Det gøres gældende, at rådighedsbeskatningen (som personlig indkomst) skal nedsættes med et beløb svarende til den i selskabet fikseret husleje, idet et beløb svarende til den fikseret husleje skal beskattes som aktieindkomst, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 (manglende huslejebetaling) fikseret efter Ligningslovens § 2.”

Derudover har repræsentanten anført:

”Hovedanpartshaver har ikke fået sommerhus stillet til sin rådighed, hvorfor betingelserne for beskatning i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 5 ikke er opfyldt. Vi er enige med SKAT i, at det ikke er den faktiske anvendelse der skal beskattes, men om hovedanpartshaver har fået stillet sommerbolig til sin rådighed. Ud fra en samlet (bemærk samlet) konkret vurdering af de faktiske forhold i denne sag, der kan vi ikke nå frem til andet resultat, end selskabet ikke har stillet sommerhuset til rådighed for hovedanpartshaveren. Dette reguleres blandt andet af gældende lovgivning på området med Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed og sagens øvrige forhold. Hovedanpartshaver har i denne sag afkræftet formodningen herom, jf. flere forhold, som alle fremgår af vores anbringender i denne sag...”

Repræsentanten har henvist til notat fra Erhvervsstyrelsen af 1. marts 2018, ”Administrativ praksis efter sommerhusloven”. Heraf fremgår bl.a.:

” Selskabers erhvervelse – sommerhuslovens § 8

Selskaber, foreninger, sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater skal have tilladelse til at købe fast ejendom, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.

Selskaber får normalt ikke tilladelse til at købe ejendomme, der skal bruges til ikke-erhvervsmæssigt formål. Men selskaber m.fl. kan få tilladelse til at købe ejendomme til sådant formål, hvis de opfylder betingelserne for at få tilladelse til at udleje eller udlåne ejendommen efter sommerhuslovens § 2, jf. § 1. Se om praksis nedenfor.

Selskabers udleje – sommerhuslovens § 1, stk. 3

Selskaber m.fl. skal altid have tilladelse til at udleje eller udlåne fast ejendom til ferieformål. De skal have tilladelse, uanset om der udlejes erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt, og uanset om der udlejes i kortere eller længere tid. Der skal også indhentes tilladelse, selv om ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.

Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Se om praksis nedenfor.”

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte klagerens revisor, at klagerens selskab havde branchekode ”opførelse af bygninger” i 2003. Den anførte aktivitet i selskabets årsrapport er tilfældigt valgt af revisor. Selskabet har opført utallige ejendomme.

Det blev desuden oplyst, at sommerhuset var sat til salg, indtil ejendomsmægleren gik konkurs i 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, definerer en hovedaktionær som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der er stillet til rådighed hele året, udgør således 16,25 %.

Det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. Det forhold, at et selskab ejer et sommerhus, kan ikke sig selv medføre, at klageren som hovedanpartshaver anses at have rådigheden over sommerhuset. Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen beror på en konkret skønsmæssig vurdering, jf. Højesterets dom af 1. september 2009, gengivet som SKM.2009.558.HR.

[virksomhed1] ApS’ aktivitet er ifølge selskabets regnskaber handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejede ikke andre ejendomme. Sommerhuset blev først udlejet fra 2012, ca. 2 år efter opførelsen af sommerhuset. Udlejning af sommerhuse er ikke en del af selskabets aktivitet.

Der foreligger en lejekontrakt vedrørende udlejningen af sommerhuset. Kontrakten er indgået med klageren. Der er dog fremlagt en mail fra [virksomhed3], hvoraf det fremgår, at de ikke kan registrere selskaber som udlejer, kun privatpersoner.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sommerhuset udgjorde et omsætningsaktiv for selskabet. Der er bl.a. lagt vægt på det oplyste om manglende salgsbestræbelser i de påklagede indkomstår.

Der er fremlagt en erklæring til [virksomhed1] ApS, hvori klageren afstår fra at anvende sommerhuset. Erklæringen anses ikke at udgøre en rådighedsfraskrivelse, og da den er rettet til klagerens eget selskab, anses der ikke være tale om en effektiv fraskrivelse. Der er ikke fremlagt en fraskrivelse i forhold til udlejningsfirmaet, [virksomhed3]. Det fremgår både af [virksomhed3]s hjemmeside og af formidlingsaftalen med [virksomhed3], at der er mulighed for ejerspærring.

Klageren anses herefter ikke at have afkræftet formodningen om rådighed over ejendommen, jf. SKM2009.558.H, hvorfor han skal beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Den talmæssige opgørelse af værdi af fri sommerbolig er reguleret i ligningslovens § 16, stk. 5. Opgørelsen heraf er således ikke relateret til fastsættelsen af en fikseret lejeindtægt for klagerens selskab.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Lejeindtægt

Faktiske oplysninger

Klageren er anført som udlejer af klagerens selskabs, [virksomhed1] ApS’, sommerhus.

Ifølge mail fra [virksomhed3], jf. ovenfor, afviser [virksomhed3], at klagerens selskab kan anføres som udlejer.

Ifølge [virksomhed1] ApS’ kontoudskrift har selskabet modtaget lejeindtægten. Der er månedlige overførsler til selskabet fra [virksomhed3].

Beløbene fra [virksomhed3] er debiteret på selskabets konto 5826. Ifølge repræsentanten er det mellemregningskontoen med klageren. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at selskabet ikke har indtægtsført lejeindtægten i selskabets skattepligtige indkomst.

Klageren har selvangivet henholdsvis 9.922 kr. og 4.900 kr. i lejeindtægter i forbindelse med udlejningen af selskabets sommerhus i indkomstårene 2012 og 2013. De selvangivne lejeindtægter er specificeret således:

”

Indkomstår 2012

Lejeindtægter i alt36.536,00 kr.

- Bundfradrag 20.000,00 kr.

16.536,00 kr.

- 40 % 6.614,40 kr.

Skattepligtig lejeindtægt 9.921,60 kr.

Indkomstår 2013

Lejeindtægter i alt28.166,00 kr.

- Bundfradrag 20.000,00 kr.

8.166,00 kr.

- 40 % 3.266,40 kr.

Skattepligtig lejeindtægt 4.899,60 kr.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af selvangivet lejeindtægt som personlig indkomst.

SKAT har anført følgende:

”SKAT finder ikke, at du ved opgørelsen af de skattepligtige lejeindtægter kan anvende regelsættet i ligningslovens § 15O, idet du ikke er ejer af det udlejede sommerhus. Du kan således ikke anvende de skematiske regler i ligningslovens § 15O, stk. 1.

SKAT anser dig for skattepligtig af følgende lejeindtægter i indkomstårene 2012 og 2013:

Indkomståret 2012:36.536 kr.

Indkomståret 2013:28.166 kr.

Der er ved opgørelsen af de skattepligtige lejeindtægter ikke taget højde for eventuelle afholdte udgifter af dig personligt i forbindelse med udlejningen, idet der ikke foreligger oplysninger herom.

Da du ikke kan anvende ligningslovens § 15O, stk. 1, fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt, kan resultatet af udlejningen ikke medregnes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6. Den skattepligtige lejeindtægt skal i stedet for beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3, stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

De selvangivne lejeindtægter i kapitalindkomsten for indkomstårene 2012 og 2013 på henholdsvis 9.922 kr. og 4.900 kr. ændres til 0 kr.

Lejeindtægten i den personlige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 udgør henholdsvis 35.536 kr. og 28.166 kr.

...

SKAT er ikke enig i, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med den medregnede lejeindtægt for 2012 og 2013, som er anført som kapitalindkomst, da lejeindtægten rettelig tilhører selskabet.

Det er dig som privat person, som har indgået aftalen med udlejningsbureauet omkring udlejning af sommerhuset. Det er således dig, som har erhvervet ret til lejeindtægten i kraft af den indgået udlejningsaftale, som er skattepligtig, og som du har selvangivet personligt i indkomstårene 2012 og

2013. Det er derfor SKATs opfattelse, at lejeindtægten ikke kan overføres til selskabet, idet det er dig, som har disponeret over sommerhuset og har indgået aftalen personligt med [virksomhed3] og dermed erhvervet ret til lejeindtægten og har selvangivet i overensstemmelse hermed.

SKAT fastholder for, du er skattepligtig af den modtagne lejeindtægt, jævnfør statsskattelovens § 4,

stk. 1, og du ved opgørelsen af den skattepligtige lejeindtægt ikke kan anvende regelsættet i ligningslovens § 15 O.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, er rette indkomstmodtager af lejeindtægt oppebåret fra [virksomhed3]. Lejeindtægten er godskrevet på klagerens mellemregningskonto med selskabet. Klageren skal derfor beskattes af de godskrevne beløb som aktieindkomst (udbytte) i de pågældende indkomstår.

Repræsentanten har anført følgende:

”

...

Grundet finanskrisen og store prisfald på sommerhuse kunne sommerhuset ikke sælges på tilfredsstillende vilkår. [person2] valgte derfor i 2012 på vegne af selskabet at rette henvendelse til [virksomhed3] med henblik på udlejning af selskabets sommerhus. [virksomhed3]

A/S oplyste i den forbindelse, at [virksomhed3] ikke kunne indgå aftalen med selskabet, hvorfor

[person2] valgte at anvende sit eget navn i aftalen med [virksomhed3] uagtet, at det naturligvis var selskabet som var ejer af sommerhuset og dermed også var rette indkomstmodtager.

Lejeindtægterne er også indbetalt på selskabets bankkonti, men er fejlagtigt bogført på [person2] mellemregningskonto i selskabet. Derfor har selskabet fejlagtigt ikke medregnet lejeindtægten ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klagerens selskab ejede sommerhuset i de påklagede indkomstår. Lejeindtægterne er indbetalt til selskabet bankkonto, som også er rette indkomstmodtager heraf. Lejeindtægten er dog efterfølgende bogført på selskabets mellemregning med klageren. Klageren har derved i alt modtaget 36.536 kr. i 2012 og 28.166 kr. i 2013.

Klageren anses for skattepligtig heraf som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A. Klageren skal beskattes som aktieindkomst.