Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Indkomståret 2013

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til økonomisk rådgivning på 17.242 kr.

Landsskatteretten hjemviser sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden beskæftiger sig med handel og service indenfor landbrug.

Klageren drev fra 1971 og frem til 2010 landbrugsejendommene [adresse1] og [adresse2], [by1]. Klageren solgte i 2010 landbrugsejendommene med tilbagekøbsret indtil december 2012 til 11.000.000 kr. Klageren stod indtil salget i 2010 for al driften på ejendommene. Efter salget havde klageren fortsat råderetten over driftsbygningerne, og drev dennes virksomhed herfra, mens køberen drev landbrugsjorden. Klageren blev boende på ejendommene.

I december 2012 tilbagekøbte klageren landbrugsejendommene for 12.950.000 kr. og videresolgte dem i samme måned for 13.950.000 kr. Den endelige købsaftale for tilbagekøbet og refusionsopgørelsen blev forhandlet i 2013.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket udgifter til økonomisk rådgivning på 17.242 kr. Klageren har oplyst, at udgifterne til den økonomisk rådgivning primært vedrørte forhandlingerne foretaget i 2013.

Klageren har fremlagt følgende bilag som dokumentation for de fratrukne udgifter:

Der er i regnskabet for 2012 indtægtsført en avance på handlen af ejendommene på 1.000.000 kr. fratrukket diverse omkostninger ved handlen på 200.865 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til økonomisk rådgivning på 17.242 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Udgifter der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i indkomstopgørelsen jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Kun de udgifter, som modsvares af en tilsvarende indtægt i indkomståret, trækkes fra, for efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det kun de udgifter, der er brugt til indkomstårets indtjening (omsætningen), der er fradragsberettigede som driftsomkostning i det aktuelle indkomstår.

Skat

Kun erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede.

Du har solgt ejendommene [adresse1] og [adresse2] i [by1] d. 1. januar 2013.

Der er indgået endelig og bindende aftale om ejendommenes overdragelse i 2012 jf. slutseddel pr. 28.december 2012.

Avance ved salg af ejendommen er derfor beregnet og medtaget i 2012.

Økonomisk rådgivning vedrørende salg af ejendommene vedrører derfor ikke skatteansættelsen 2013.

Økonomisk rådgivning vedrørende salg er desuden ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra. Denne rådgivning kan heller ikke fratrækkes i salgssummen jf. H2010.270/2009, SKM2011.10HR.

Økonomisk rådgivning jf. bilagene 92 og 116 ikke godkendt = 17.242 kr..

(...)

Konklusion:

Kun de udgifter, som modsvares af en tilsvarende indtægt i indkomståret, trækkes fra, for efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det kun de udgifter, der er brugt til indkomstårets indtjening (omsætningen), der er fradragsberettigede som driftsomkostning i det aktuelle indkomstår.

Økonomisk rådgivning vedrørende salg af ejendom er ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Beløbet kan derfor ikke fratrækkes som en driftsomkostning i 2013.

Hvis beløbet kan fratrækkes i salgssummen, skal dette foretages i beregningen af ejendomsavancen, der er beregnet og beskattet i 2012.

Ønskes 2012 genoptaget, skal I skrive til Skat og anmode om genoptagelse 2012.”

SKAT har indsendt følgende bemærkninger til klagen:

”(...) Klagen vedrører fradrag for økonomisk rådgivning ved tilbagekøb af ejendom i december 2012.

Ejendommen er videresolgt med overtagelse 31.december 2012.

Ejendomsavance er medregnet i 2012.

Vedrørende Skats fejlagtige anførelse af beløbet vedrørende økonomisk rådgivning, er det en fejl, at der er skrevet 17.742 kr. i sagens oplysninger.

Skat har kun forhøjet økonomisk rådgivning med 17.242 kr. jf. reguleringerne på side 1 i afgørelsen.

Revisor anfører nu, at beløbet skal være 17.037 kr. Skat har ingen bemærkninger hertil.

Beløbet 17.742 kr. er fratrukket som administrationsomkostninger i regnskabet 2013.

Fakturaerne vedrørende økonomisk rådgivning er udfærdigede i marts, april og august 2013.

Skat har nægtet fradrag for udgifterne til økonomisk rådgivning jf. SL § 6 a, da udgiften ikke vedrører indkomståret 2013.

Udgiften anses at vedrører formuedispositionen, og dermed indkomstansættelsen uvedkommende.

Hvis skatteyder og revisor ønsker fradrag for økonomisk rådgivning, som anført i konklusionen fra revisor, skal der anmodes om genoptagelse 2012.

Revisor henviser til EVS § 4, stk. 1 og 4.

Ejendomsavancen er beregnet i 2012.

Skat har ikke taget stilling til spørgsmålet, og fradrag for økonomisk rådgivning i ejendomsavancen, da dette evt. skal ske ved genoptagelse 2012.

Derfor ingen bemærkninger til de 2 domme.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til økonomisk rådgivning på 17.037 kr. i indkomståret 2013.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Der klages over SKATs afgørelse vedrørende ikke godkendt fradrag for økonomisk rådgivning kr. 17.742, som fremgår på side 7 i afgørelsen. Det betragtes som en tastefejl, at SKAT har anført kr. 17.742, idet konto [...38] som der henvises til, udviser en saldo kr. 17.242, bilag 7 årsregnskabet for 2013.

Der vedlægges som bilag 2 kontoudtog og kopi af de fakturaer og kreditnota, der samlet udgør beløbet kr. 17.242. Bemærk at der på faktura 17192 fejlagtigt er ført beløbet kr. 2.732,39, dette skulle have været kr. 2.526,79. Således er den samlede regulering ikke kr. 17.242 men kr. 17.242 tillagt kr. 2.732,39 og fratrukket 2.526,79, hvilket udgør kr. 17.037.

(...)

Klagers opfattelse

Det er klageres opfattelse, at transaktionsomkostninger afholdt i 2013, der er medgået for at gennemføre salget af ejendommen med overtagelse i december 2012, er fradragsberettiget i 2013 med henvisning til Ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk. 4.

Det er SKAT´s opfattelse, at udgifter der i 2013 er betalt af [person1] ikke er fradragsberettiget. Således anfører SKAT på side 7 i deres afgørelse:

(...)

Det må med henvisning til det nedenfor anførte, som er et udtræk af SKAT´s afgørelse jf. ovenfor, konkluderes, at SKAT hverken mener udgiften er fradragsberettiget med henvisning til Statsskatteloven eller Ejendomsavancebeskatningsloven.

”Økonomisk rådgivning vedrørende salg af fast, ejendom er desuden ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra. Denne rådgivning kan heller ikke fratrækkes salgssummen jf. H2010.270/2009, SKM2011.10HR. ”

Klagers sagsfremstilling

Ved opgørelse af ejendomsavance fragår i afståelsessummen transaktionsomkostninger såsom udgifter til advokat, landmåler og revisor. Der henvises til historisk cirkulære 1994-09-12 nr. 166, nedenfor anført.

Cirkulære 1994–09–12 nr. 166

om ejendomsavancebeskatningsloven

I 4.1.3. Salgsomkostninger

Afståelsesvederlaget nedsættes med de salgsomkostninger, som den skattepligtige har måttet afholde. I afståelsesvederlaget kan den skattepligtige endvidere fratrække udgifter til arbejder, der er udført for dennes regning efter afhændelsen.

Der henvises endvidere til nedenfor SKM2005.273.ØLR, hvor praksis dokumenterer, at udgift til revisor og advokat ved overdragelse af aktiver anses for en omkostning, der tillægges/fratrækkes overdragelsessummen.

SKM2005.273.ØLR

TfS 2005, 540

Fradragsret for moderselskabs advokat- og revisorudgifter ved køb af datterselskab.

Skatteyderen var et holdingselskab, hvis eneste aktivitet var at eje samtlige aktier i et datterselskab, som handlede papirvarer og kontorartikler. Sagen vedrørte, om holdingselskabet kunne fratrække udgifterne til advokat og revisor i forbindelse med køb af datterselskabet efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, eller om udgifterne til advokat og revisor i medfør af ligningslovens § 8 J, stk. 3, skulle tillægges aktiernes anskaffelsessum. Revisor og advokat havde lavet sædvanlig due diligence m.v. Skatteministeriet var enig med holdingselskabet i, at dets køb af samtlige aktier i datterselskabet var en "udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed". som var omfattet af den dagældende ligningslovs § 8 J. Østre Landsret fandt, at advokatens og revisorens bistand var et naturligt led i holdingselskabets erhvervelse af datterselskabet, og at udgifterne havde en sådan nær direkte tilknytning til aktieerhvervelsen, at udgifterne skatteretligt måtte anses for et tillæg til købesummen. Dermed var der ikke fradragsret for udgifterne efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

SKAT anfører

Den af SKAT anførte afgørelse H2010.270/2009 (nedenfor anført) vedrører alene udgifter til finansiering af ejendomskøb, og har således ingen relevans i denne sag, men bekræfter, at SKAT ikke mener der er fradrag for udgiften eller at den kan fratrækkes i afståelssvederlaget.

H2010.270/2009 Afskrivningsgrundlag - ejendomsinvesteringsprojekt - rådgivningshonorar

Udgifter til rådgivning om finansiering af ejendomskøb kunne ikke indgå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for ejendommen.

I 2001 købte interessentskabet I en ejendom, der skulle anvendes til udlejning. I forbindelse med købet søgte I rådgivning om finansiering af købet hos et selskab, hvis honorar herfor udgjorde ca.

0,5 mio. kr. Dette beløb ønskede interessenterne at tillægge ejendommens anskaffelsessum ved beregningen af grundlaget for deres skattemæssige afskrivninger. I modsætning til Skatteankenævnet fandt Landsskatteretten, at beløbet kunne afskrives som en del af anskaffelsessummen på bygningen. Skatteministeriet, S, indbragte sagen for landsretten, der gav S medhold i, at beløbet ikke kunne indgå i grundlaget for afskrivningerne. For Højesteret gjorde I bl.a. gældende, at der i de relevante indkomstår var en praksis, hvorefter denne type udgifter kunne tillægges anskaffelsessummen ved beregningen af afskrivninger. Højesteret fandt ligesom landsretten, at udgiften til rådgivning om finansiering ikke havde tilknytning til selve købet af ejendommen og derfor ikke kunne tillægges købesummen ved beregningen af afskrivningerne. Højesteret fandt det herved heller ikke godtgjort, at der tidligere havde været en praksis, hvorefter denne type udgifter kunne anerkendes som afskrivningsberettigede. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom. 1) (Stadfæstelse af SKM2009.521 Ø, TfS 2009, 937 Ø).

Konklusion

Der er med henvisning til ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk. 4 fradrag for den økonomiske rådgivning kr. 17.242 ved opgørelse af avancen ved salg af ejendom jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Såfremt SKAT mener, at udgiften er fradragsberettiget i 2012 og ikke som behandlet af os og fratrukket i årsregnskabet for 2013, burde SKAT jf. deres vejledningspligt have oplyst dette, og ikke som anført i deres afgørelse skrevet "hvis beløbet kan fratrækkes i salgssummen, skal dette foretages ved beregning af ejendomsavancen, der er beregnet og beskattet i 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i forbindelse med erhvervelse eller afhændelse af en ejendom kan henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fratrækkes i afståelsessummen i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4. Udgiften skal vedrøre selve erhvervelsen og afståelsen af ejendommen.

Landsskatteretten kan ikke træffe afgørelse om, hvorvidt udgifterne til økonomisk rådgivning afholdt i indkomståret 2013 kan fratrækkes ved beregningen af avancen ved salget af ejendommene, da klageren har beregnet og medtaget avancen i indkomståret 2012. SKATs afgørelse omhandler indkomståret 2013, og Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om indkomståret 2012.

Landsskatteretten kan derimod træffe afgørelse om, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som en driftsomkostning.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der er fremsendt 4 fakturaer; faktura 17192, 16756, 16653 og 16614.

Det fremgår af faktura 17192, at den vedrører økonomisk rådgivning. Det er ikke på fakturaen nærmere specificeret, hvad den økonomiske rådgivning vedrører. Repræsentanten har oplyst, at fakturaen vedrører økonomisk rådgivning ydet i forbindelse med tilbagekøb og salg af ejendommene.

Faktura 16756 vedrører økonomisk rådgivning i perioden 20/3 – 18/4 i forbindelse med salg af ejendommene og udarbejdelse af årsregnskaber.

Faktura 16653 vedrører telefoniske drøftelser den 4., 6. og 11. marts omkring salg af ejendommene og forligsmuligheder samt deltagelse på møde den 4. marts med advokat og køber.

Faktura 16614 vedrører deltagelse i diverse møder, gennemgang af dokumenter vedr. tilbagekøb og salg af ejendommene, drøftelse af sagen med klageren og advokaten. Derudover vedrører den udarbejdelse af ejendomsavanceopgørelsen i forbindelse med tilbagekøb og videresalg. Fakturaen dækker endvidere assistance ydet frem til og med uge 9. Det er ikke nærmere specificeret, hvad det er for en assistance, som er ydet.

Der kan godkendes fradrag for udgifter til udarbejdelse af årsregnskaber i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henset til, at udarbejdelse af årsregnskab er et led i driften af en virksomhed, og udgifter, som afholdes hertil, udgør derfor driftsomkostninger.

Der kan tillige godkendes fradrag for udarbejdelse af ejendomsavanceopgørelsen, da ejendomsavanceopgørelsen er udarbejdet til brug for årsregnskabet. Der henvises til Højesterets dom af 12. april 2005, offentliggjort i SKM2005.198.HR, hvor Højesteret udtalte, at udarbejdelse af årsregnskab er et led i driften af en virksomhed, og udgifter, som afholdes med henblik herpå, må anses for driftsomkostninger, som er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.Højesteret udtalte endvidere, at det ikke alene gjaldt udgifter til selve udarbejdelsen af årsregnskabet, typisk honorar til revisor, jf. pkt. 2.1 i Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 32 af 29. juni 1988, men som udgangspunkt også udgifter til bistand m.v., som ydes til brug for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Der kan ikke godkendes fradrag for de øvrige udgifter til økonomisk rådgivning. Der er henset til, at det ikke er dokumenteret, at de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i indkomståret 2013. Der er lagt vægt på specifikationerne på fakturaerne samt repræsentantens oplysninger om, at de øvrige udgifter vedrører tilbagekøbet og salget af ejendommene.

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på at lave en opgørelse af, hvor stor en del af udgifterne, der kan henføres til udarbejdelsen af årsregnskab og ejendomsavanceopgørelse i årsregnskabet.