Kendelse af 28-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Sagens emne

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle har i årene 2002-2015 arbejdet i [Sverige] og modtaget løn herfra.

SKAT har tidligere genoptaget klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 som følge af styresignalet SKM 2013.920.SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Med SKM 2013.920.SKAT blev praksis for lempelse ændret således, at lempelse i den danske skat for udenlandsk indkomst skal ske, før personfradraget er fratrukket. Som følge af den ændrede beregningsmetode udnytter klagerens ægtefælle ikke sit personfradrag, hvorfor det i skatteberegningen skal overføres til klageren.

Styresignalet er udsendt den 23. december 2013, og det fremgår af styresignalet, at der vil kunne ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010, og at skatteansættelserne for den omfattede personkreds automatisk vil blive genoptaget.

Klageren anmodede den 5. marts 2015 SKAT om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2009.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009.

SKAT har anført følgende:

”Begrundelse

Den danske regering modtog den 26. april 2013 en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at det efter Kommissionens opfattelse er i strid med den fri bevægelighed, når personer, der er hjemmehørende i Danmark, og har modtaget indkomst i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat, mister en forholdsmæssig del af deres personfradrag, fordi det beregningsteknisk henføres til den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen.

Den danske regering har underrettet Kommissionen om, at man kan tilslutte sig dens synspunkter. På denne baggrund er praksis for modregning af personfradrag og beregning af lempelse ændret.

SKAT har den 23. december 2013 udsendt styresignalet SKM2013.920.SKAT vedrørende genoptagelse som følge af Kommissionens åbningsskrivelse om personfradrag og fri bevægelighed.

Når der sker en sådan praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet findes hjemlen for genoptagelse tilbage i tid i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Det fremgår af denne bestemmelse, at der kan ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis.

Da praksis er underkendt i 2013, kan der derfor ske genoptagelse af indkomstår fra og med 2010. Din anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2009 kan derfor ikke imødekommes.

SKATs bemærkninger til dine kommentarer til SKATs forslag til afgørelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, er forældelsesfristen 10 år for krav afledt af en ekstraordinær skatteansættelse.

Som det fremgår ovenfor, er der ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstår forud for indkomståret 2010 som følge af den ændrede praksis for modregning af personfradrag og beregning af lempelsen.

Da der således ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstår forud for 2010, er der ingen afledte krav for indkomstår forud for indkomståret 2010.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2009.

Klageren har anført følgende i klagen:

”A) SKATs afvisning af tilbagebetaling af for megen betalt skat for årene 2002 til og med 2009.

Den danske regering har tilsluttet sig EU-Kommissionens opfattelse af at SKATs praksis for beregning af personfradrag for personer med indkomst fra en anden EU-medlemsstat er i strid med arbejdskraftens fri bevægelighed.

På baggrund af ovenstående har SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomstår fra og med 2010-2013.

Min anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2002-2009 er ikke imødekommet.

SKATs begrundelse for afvisning af mit krav:

SFL Ekstraordinær ansættelse: § 27, stk. 1, nr. 7. Det fremgår af denne bestemmelse, at der kan ske genoptagelse fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis.

Begrundelse for min klage:

Ifølge SFL § 34a, stk. 4, er forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af ekstraordinær skatteansættelse.

B)

Skat henviser til at man ikke har lavet en ekstraordinær skatteansættelse og henviser til SFL afsnit II kapitel 9 § 27 punkt 7, men SKAT har netop gennemført praksisændring, som har medført en ekstraordinær skatteansættelse, som følge af EU-Kommissionens krav.

SFL afsnit II kapitel 9 § 27 punkt 7 er en ekstraordinær skatteansættelse ifølge overskriften på SFL afsnit II kapitel 9 § 27 ”Ekstraordinær ansættelse”.

Jeg må meddele skatteankenævnet at jeg efter tidligere anmodning, ifølge SFL afsnit II kapitel 9 § 27, mener, at jeg har krav på at få en ny ansættelse af indkomstskat for 2002 til og med 2009 hvis et af følgende punkter er opfyldt:

SFL afsnit II kapitel 9 § 27 punkt 4.

En udenlandsk myndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse at skattemyndigheden anerkender afgørelsen.

Krav som følge af ovenstående pkt. 4:

EU har her truffet en afgørelse som er anerkendt af Skatteministeriet og SKAT har derfor tilbagebetalt skat for årene 2010-2013.

Da SKAT således har anerkendt EU-Kommissionens afgørelse, kræver jeg at SKAT også foretager en ny skatteansættelse for 2002 til 2009.

Desuden

SFL afsnit II kapitel 9 § 27 punkt 2. som lyder

Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige er samlevende ved indkomstårets udløb jf. kildeskattelovens paragraf 4, hvormed de skattepligtige er sambeskattet.

Krav som følge af ovenstående pkt. 2

EU har her truffet en afgørelse som er anerkendt af Skatteministeriet og SKAT har derfor tilbagebetalt skat for årene 2010 til 2013.

Da SKAT således har anerkendt EU-Kommissionens afgørelse, kræver jeg at SKAT også foretager en ny skatteansættelse for 2002-2009.

C)

Jeg mener ikke, SKAT kan tilsidesætte de øvrige punkter i § 27, da punkterne har samme vægt.

SKAT, som har overtrådt skatteloven, har i denne sag benyttet sig af §27 pkt. 7. Punkt 7 må her anses som en undtagelse, der er til uretmæssig gunst for SKAT, der har overtrådt skatteloven.

SKAT kan således ikke afvise en genoptagelse af skatteansættelsen for 2002 til og med 2009.

D)

Jeg mener ikke, SKAT kan tillade sig at tilsidesætte forældelsesfristen som beskrevet i SFL afsnit II kapitel 12a § 34 a stk. 4, og dermed opnå en gevinst i forhold til den skattepligtige jf. SFL afsnit II kapitel 9 § 27 stk. 1 da det er SKAT der har overtrådt skatteloven til egen fordel.

E)

Jeg mener at SKAT, som har den højeste juridiske ekspertise til rådighed, har tilsidesat EU’s overordnede lovgivning som Danmark har tiltrådt, ved at unddrage skatteborgeren for meget betalt skat for årene 2002 og frem til 2009.

Dette er ikke lighed for loven, og jeg må kræve at SKAT genoptager skatteansættelsen fra 2002 til og med 2009.

F)

Bemærkning til SKATs ”sagens oplysninger”:

”Din ægtefælle modtager pension fra udlandet og udnytter som følge af den ændrede beregningsmetode ikke sit personfradrag hvorved det i skatteberegningen skal overføres til dig”

Denne oplysning burde være irrelevant da min kone først er gået på pension efter 2013.

Det rigtige ville være:

”Din ægtefælle modtager løn fra udlandet og udnytter som følge af den ændrede beregningsmetode ikke sit personfradrag hvorved det i skatteberegningen skal overføres til dig”

Baggrund:

Min kone har gennem årene 2002 til 2015 arbejdet i [Sverige] som grænsegænger.

Dette har medført, at der er betalt for meget skat i alle de år, da SKAT har overtrådt EU’s regel om arbejdskraftens fri bevægelighed. Dette resulterede i at en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at personer der har arbejdet i en anden EU-medlemsstat mister en del af deres personfradrag fordi det beregningsteknisk henføres til den udenlandske indkomst ved lempelsesberegningen.

Konklusion:

Dette forhold har SKAT nægtet at rette op på for årene 2002 til 2009 selv om SKAT henholder sig til ekstraordinær skatteansættelse SFL paragraf 27 samtidig med at man afviser at have brugt denne paragraf.

Dermed foreholder SKAT skadelidte (undertegnede og min hustru) samme ret til at bruge paragraffen så forældelsesfristen bliver 10 år og ikke kun de 3-4 år som SKAT efter min mening uberettiget har fulgt.

Kravet er:

SKAT skal foretage ny skatteansættelse for årene 2002 til og med 2009.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger:

”Skatteankestyrelsens svar af 24 Januar er ikke tilfredsstillende, og jeg gentager:

Jeg skal have Skatteankestyrelsens svar på alle punkter.

Skatteankestyrelsen har udtrykkeligt anført, at man skal have alle klagepunkter med. Så skal Skatteankestyrelsen også svare på alle.

Jeg ønsker en klar stillingtagen til hver eneste af de punkter, der er rejst i min klagesag.

Dvs. punkterne:

A), B), C), D), E),

Desuden skal jeg have svar på nedenstående spørgsmål:

F)

Ifølge §27, stk. 2.:

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 mdr efter, at skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen fra fristernei §26. En ansættelse der er varslet af told og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig forlængelse imødekommes.

Til Skatteankestyrelsens kan jeg oplyse, at Skat udbetalte 3 beløb uden begrundelse til mig den 10. november 2014. Desuden sendte Skat to mails den 7. november 1014, hvor der helle ikke var nogen som helst baggrund eller begrundelse for udbetalingen. Se bilag 1.

Som Skatteankestyrelsen kan se af min skriftlige forespørgsel til Skat, er jeg stærkt utilfreds med, at Skat udsender beløb uden at begrunde hvorfor.

Skat svarer 10. november 2014. Skat henviser til styremeddelelsen SKM2013.920.

Jeg skriver den 5. marts 2015 til Skat, hvor jeg anmoder Skat om at få genoptaget skatteberegningen for 2002 til 2009.

Dvs. jeg har overholdt fristen for at anmode om genoptagelse af skatten for 2002 til 2009 på de 6 måneder.

Spørgsmål til ovenstående:

0001) Vil Skatteankestyrelse påstå, at jeg ikke har overholdt fristen for genoptagelsesanmodningen.

0002) Hvilken begrundelse vil skatteankestyrelsen nu give mig for forhindre at jeg kan bruge §27, stk. 2.

G)

Der står intet sted i SFL, at man kun kan/skal bruge en af punkterne i § 27.

At skatteankestyrelsen henviser til at man bruger § 27, stk. 1, nr. 7 er ok men det kan ifølge lovteksten ikke afgrænse skatteborgeren fra at få ret i at

1) man kan bruge andre dele af § 27.

2) Skat kan ikke påberåbe sig retten til at sige denne praksisændring ikke er underlagt § 27, når det udtrykkeligt står i skats udmelding at man bruger § 27.

3) § 27 er ekstraordinær ansættelse og ikke andet.

Spørgsmål til ovenstående:

0003) Vil Skatteankenævnet påstå, at jeg ikke kan bruge § 27 når Skat har brugt § 27.

H)

Jeg har anmodet om en genoptagelse ifølge § 27 og Skatteankestyrelsens henvisning til, at det ikke er en skattemyndighed, der har truffet en afgørelse, holder ikke, da EU lovgivning skal overholdes af Danmark.

EU kan her ligestilles med en skattemyndighed, da det er den diskussion, der har været med EU’s skattemyndighed og Danmark; Skatteministeriet og Skat siden år 2000.

De kan således ikke henvise til, at det ikke er en skattemyndighed, der har afgjort sagen. Man får det indtryk at Skat og Skatteankestyrelse misbruger lovens henigt.

Spørgsmål til ovenstående:

0004) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at EU’s åbningskrivelse ikke har noget med Skatteligning af

Danske borgere at gøre?

0005) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at Skats brug at § 27, stk. 1 nr. 7 ikke er en ekstraordinær skatteansættelse ?

I)

Desuden må jeg påpege, at de læser skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 4 på en for skat begunstigende måde.

Der står ingen steder i loven, at det skal være en konkret afgørelse.

Her er det EU, der har åbnet en sag, som Danmark har accepteret fordi, Danmark, skatteministeren og dermed Skat har accepteret, at man ikke har overholdt EU lovgivning.

Denne afgørelse er klar og utvetydig, og at Skat ændrer praksis er en selvfølge, og har intet tilhinder for, at skatteyderen kan kræve, at man bruger § 27 til at give skatteyderen en retsstilling, der er rimelig.

Spørgsmål til ovenstående:

0006) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at EU’s skattemyndighed ikke er en skattemyndighed?

J)

Skat kan ikke afvise at bruge paragraf 27, skt. 1 nr. 2 eftersom loven lyder:

Uanset fristerne i paragraf 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages efter en anmodning fra en skattepligtig, hvis der er indtrådt en ændring i det offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Her er der indtrådt en endog væsentlig ændring i det offentligretlige grundlag, som skal medføre, at Skat skal rette skattebetalingen for 2002-2009.

Skat har ingen retslig grundlag for at nægte mig dette.

Spørgsmål til ovenstående:

0007) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at der ikke er sket ændring i det offentligretlige grundlag for ansættelsen?

K)

Angående § 27, stk. 1 nr. 7.

Skatteankestyrelsen tolker loven forkert, da de antager, at der en begrænsning af skats ansvar for tilbagebetaling ved at påpege, at der kun kan ske genoptagelse fra og med 2010.

Skatteankestyrelsen tolker loven som, at skat kun har pligt til at gå 3 år tilbage.

Dette er en forkert tolkning af §27,stk.1 nr.7, da § 27, stk. 1 nr. 7 skal ses som et mindste krav skat skal opfylde. Skat skal overholde loven og sikre, at skatteyderen får det reelle krav opfyldt for at overholde skatteforvaltningslovens hensigt. Der er vel anstændighed over for skatteyderen.

Skatteankestyrelsen kan ikke tillade sig, at stille mig dårligere end andre danskere, der har haft ægtefælle o.l der ikke har arbejdet i udlandet. Dette vil jeg betragt som diskrimination.

Spørgsmål til ovenstående:

0008) Ser Skatteankestyrelsen den forskelsbehandling som diskrimination af mig?

0009) Mener Skatteankestyrelsen, at jeg ikke har betalt mere i skat i 2002-2009 end en fuldstændig tilsvarende Dansk familie med tilsvarende lønforhold hvor begge arbejdede i Danmark?

L)

Angående paragraf 27 stk. 8.

Uanset fristerne i paragraf 26 kan en indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige hvis:

Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Her foreligger helt klart særlige omstændigheder:

Danmark; Skatteministeren og Skat har ikke overholdt EU lovgivning.

Skat har ikke, med rimelig frist for skatteborgere, meldt ud, at EU i år 2000 ikke ville acceptere

Danmarks behandling af grænsegængers skattefradrag. Dette har frataget mig som skatteborger mulighed for at klage med normal varsel. Jeg kunne ikke forstå dengang, at vi ikke fik fradrag, men man har som skatteborger ikke nogen mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved Skats beregninger.

Man er som skatteborger tvunget til at tro på Skats beregninger.

Der er således ingen grund til, at Skat prøver at undvige en genoptagelse, snarere tværtimod bør man imødekomme skatteyderen fuld kompensation for den manglende tilbagebetaling for årene 2002 til 2009. Der er vel anstændighed overfor skatteyderen!

Spørgsmål til ovenstående:

0010) Mener skatteankestyrelsen, at Skat har ansvar for at meddele relevante borgere, om der er mulige ændringer på vej, der kan påvirke skatteforhold for borgeren?

0011) Har Skat ansvar for at borgeren ikke betaler for meget i Skat?

0012) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at Skat ikke har brudt grundloven ved ikke at tilbagebetale det for meget opkrævede skat for 2002 til 2009?

0013) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at jeg ikke kan bruge ovenstående som begrundelse for, at Skat udbetaler det for meget opkrævede skat på 150.000 til 200.000 for årene 2002 til 2009?

0014) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i denne sag?

0015) Hvis Skatteankestyrelsen påstår, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i denne sag, skal skatteankestyrelsen begrunde hvorfor!

Efterskrift:

Dette drejer sig om ca. 150.000kr. til 200.000 kr.som Skat har krævet for meget i skat.

Det svare for mig til ca. 3 års udbetalt folkepension før skat.

Denne sammenspisthed med skat og skatteankenævnet giver det klare indtryk af, at det er en illusion, at der er forskel på lovgivende, dømmende og udøvende myndighed når det gælder skat.

Desuden forekommer det mig, at skatteankemyndigheden ikke er uafhængig af skat.

Spørgsmål til ovenstående:

0013) Har Skatteankestyrelses ansatte relationer til Skats medarbejdere?

Vi har her med en åbenlys overtrædelse fra skats side at gøre, idet skattevæsenet ikke har overholdt EU lovgivning og ikke vil udbetale for meget opkrævet skat på 150.000-200.000kr. tilbage samtidig med, at Skat har tilbageholdt oplysninger til skatteyderen indtil udbetaling blev foretaget for årene 2010, 2011, 2012.

Spørgsmål til ovenstående:

0016) Mener Skatteankestyrelsen, at Skat har opkrævet for megen skat fra 2002 til 2009 fra mig?

0017) Mener Skatteankestyrelsen, at opkrævning af skat i 2002 til 2009 har overholdt EU’s regler?

0018) Mener Skatteankestyrelsen, at Skat har ret til at tilbageholde den for megen betalte skat?

Det er ikke rimeligt at en almindelig borger forhindres i brugen af paragraf 27. Når det er tilfældet er § 27 en gummiparagraf der ikke er en retsstat værdig. Det lader til at skat kan bruge § 27uden at andre kan.

Spørgsmål til ovenstående:

0019) Vil Skatteankestyrelsen påstå, at man kan afvise mit krav ved, at jeg ikke kan bruge §27?

Selv om ankestyrelsen har brugt mere end et år til at svare, har man kun givet mig 4 uger til at protestere.

Helt urimeligt. Man skulle tro at Danmark er blevet et Kafkaland. Jeg har ligget syg med influenza i 3 uger og bliver hermed presset til at svare inden man er rask.

Jeg forventer her en ordentlig behandling og ikke en behandling, hvor man som borger bliver ringeagtet ved at blive tildelt 4 uger til at svare og så henvise til at jeg kan rejse en byretssag.

Som om jeg som almindelig borger har nogen chance mod en top uddannet statsadvokat med speciale i skatteret.

Det er en hån og retspolitisk katastrofe, at man ringeagter borgere sådan.

Dette brev vil blive sent til skateministeren og til Justitsministeren sammen med resten af sagen. Desuden vil jeg overveje mine muligheder på de sociale medier og på tv stationer.

Hvis nødvendigt vil jeg bruge ombudsmand og EU ombudsmand, da det i sidste ende ser ud til, at en af disse to må sætte Skat på plads, da EU allerede i 2000 meddelte danmark, at man ikke ville acceptere Skats behandling af danske borgere i denne type sager.

Spørgsmål til ovenstående:

0020) Hvad er Skatteankestyrelsens forslag til mig så jeg kan få Skat til at udbetale de 150.000- 200.000kr. for meget opkrævet skat?

Jeg imødeser, at de accepterer mine argumenter; besvarer samtlige spørgsmål og giver mig den rimelige behandling, at få skat til at udbetale de for meget opkrævede skatter på 150.000-200.000kr. for de omtalte år.

Jeg ønsker at tage et uforbindende møde med skatteankenævnet såfremt skatteankenævnet ikke accepterer at jeg skal have udbetalt de 150.000-200.000kr.

Jeg ønsker, at landsskatteretten skal tage sagen og udtale sig om samtlige de spørgsmål, jeg har stillet til Skat og Skatteankenævnet, da Skat og Skatteankenævnet går langt ud over deres rettigheder, der er at sikre, at man betaler den skat man skal og ikke mere, samt at sikre, at Skat ikke diskriminerer mig som borger.”

SKATs udtalelse i forbindelse med retsmøde

SKAT har udtalt følgende:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse og begrundelsen herfor.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger:

”I det følgende er mine påstande opremset. Jeg forventer at disse videregives til landsskatteretten.

Såfremt dette ikke sker vil jeg have klageadgang beskrevet.

Dette dokument er opdateret siden mødet med Skatteankenævnet fredag 24/3 2017 hvor 1. udkast personligt blev udleveret og gennemgået med skatteankenævnet.

Det fremgår ikke af SKATs udlægning, om Skat har haft dette med i deres udtalelse af 31 marts/30 marts/27 marts.

Påstand 1:

Mit krav mod SKAT er på størrelsesordenen 150-200.000kr. for årene 2002 til 2009. Beløbet er estimeret ved, at SKAT tilbagebetalte mere end 50.000 kr.for skatteårene 2010 til 2012. Beløbet på 150 -200.000 kr. er mange penge for en pensionist.

SLF §27, stk1, nr.8 skal her bruges, da der er tale om særlige omstændigheder.

Dette krav overstiger langt det krav på en indkomstændring på 5.000kr. for genoptagelse, der er nævnt som minimum i dokumentet ”Spørgsmål om, hvorvidt en klagesag var berørt af praksisændring og dermed berettigede klager til ekstraordinært at få sin sag genoptaget” SKM2016.452.LSR.

SKM2016.452.LSR.

Her angives at SLF §27, stk. 1, nr.8:

”Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige, hvilket i hovedsagen er en vurdering af økonomisk art. Dette kriterium indebærer, at hvis der tale om en indkomstændring påmere end kr. 5.000, bør dette normalt resultere i genoptagelse, hvis de øvrigebetingelser for genoptagelse er opfyldt.

Det er en forudsætning for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk.1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.”

Påstand 2:

SKAT har overtrådt Grundloven og Skatteloven samtidig afviser SKAT, at borgeren har ret til at få genoptaget skatteansættelsen for 2002 til 2009. SKAT har ekstraordinært genoptaget sagen efter EU krav om ændring for 2010 til 2013. SKAT har ligeledes begrænset sit ansvar ved at udnyttet loven uretsmæssigt til, at begrænse SKA Ts ansvar.

Det er SKAT, der har overtrådt Skatteloven ved at opkræve for høj skatteprocent og ved at fjerne bl.a. bundfradragets skattemæssige værdig fra mig. Det er en overtrædelse af Skatteloven og Grundloven. Samtidig prøver SKAT at begrænse sit ansvar ved at udsende en styremeddelese SKM2013.920.SKAT, som først blev offentliggjort på SKATs hjemmeside 23/2 2017. En styremeddelelse er ikke en lov, men en intern retningslinje for skatteansatte.

SKAT har, med den højeste juridiske ekspertises hjælp, prøvet at undgå en tilbagebetaling ved, at begrænse SKATs ansvar til meget stor ugunst for skattebetaleren. Dette er meget uetisk og lovgivningsmæssigt uholdbart.

Det strider helt klart mod lovens hensigt med lighed for loven, at man afviser borgerens ret til at bruge §27 i Skatteforvaltningsloven.

Hvis borgeren ikke har den ret, kan man fjerne §27.

Som det er sket i denne sag, fastsætter SKAT åbenbart selv lovgivningen, som det passer SKAT. Det er grundlovsstridigt.

Der er ikke hjemmel i Skatteloven eller i Skatteforvaltningsloven til at afvise en anmodning der overholder lovens ordlyd.

Påstand 3:

Jeg har ret til at få mit krav mod SKAT godkendt ifølge §27:

Begrundelse:

SKAT kan ligeledes ikke afvise at bruge paragraf 27, stk. 1 nr. 2 eftersom loven lyder:

Uanset fristerne i paragraf 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages efter en anmodning fra en skattepligtig, hvis der er indtrådt en ændring i det offentligretligegrundlag for ansættelsen.

Her er der indtrådt en endog væsentlig ændring i det offentligretlige grundlag for SKATS ret til at udskrive skat på fradrag, som skal medføre, at SKAT skal rette skattebetalingen for 2002-2009.

SKAT har intet retsligt grundlag for at nægte mig genoptagelsen.

Påstand 4:

Jeg har ret til at få min sag genoptaget efter SLF § 27 da jeg har overholdt klageanmeldelsesfristen.

Ifølge §27, stk. 2.:

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 mdr efter, at skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen frafristerne i §26. En ansættelse der er varslet af told og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig forlængelse imødekommes.

Til Skatteankestyrelsens/Landsskatteretten kan jeg oplyse, at SKAT, udbetalte tre beløbuden begrundelse til mig den 10. november 2014. Desuden sendte SKAT to mails den 7. November 1014, hvor der heller ikke var nogen som helst baggrund eller begrundelse for udbetalingen. Se bilag hos skatteankestyrelsen.

Som Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten kan se af min skriftlige forespørgsel til SKAT, er jeg stærkt utilfreds med, at SKAT udsender beløb uden at begrunde hvorfor. Det er ikke rimeligt at man skal gætte sig til baggrunden for udbetalingen.

SKAT svarer 10. november 2014, hvor SKAT henviser til styremeddelelsen SKM2013.920. Jeg skriver den 5. marts 2015 til SKAT, hvor jeg anmoder SKAT om at få genoptaget skatteberegningen for 2002 til 2009.

Dvs. jeg har overholdt fristen for at anmode om genoptagelse af skatten for 2002 til 2009 på de 6 måneder som §27 stk. 2 angiver.

Påstand 5:

Uanset om SKAT / Skatteankenævnet har brugt §27, stk.1 nr.7 har jeg ret til som borger at bruge §27, stk.1-8 som skatteborger. At SKAT henviste til denne ekstraordinære genoptagelse 2010 til 2013 betød alene, at jeg blev opmærksom på, at jeg har krav på ekstraordinær genoptagelsefra 2002 til og med 2009.

Angående § 27, stk. 1 nr. 7:

SKAT/Skatteankestyrelsen tolker loven forkert, da de antager, at der en begrænsning afSKATs ansvar for tilbagebetaling ved at påpege, at der kun kan ske genoptagelse fra og med 2010. SKAT/Skatteankestyrelsen tolker loven som, at SKAT kun har pligt til at gå 3 år tilbage.

Kun er en meget væsentlig tilføjelse til lovteksten som Skat uretmæssigt har tilføjet i afvisningen til mig. SKATs/Skatteankestyrelsens er en forkert tolkning af §27,stk.1 nr.7, da § 27, stk. 1 nr. 7 skal ses som et mindste krav SKAT skal opfylde.

SKAT skal overholde loven og sikre, at skatteyderen får det reelle krav opfyldt for at overholde Skatteloven og skatteforvaltningslovens hensigt. Der er vel anstændighed over for skatteyderen. For ikke at nævne diverse overtrædelser af Grundloven.

SKAT kan ikke tillade sig, at stille mig dårligere end andre danskere, der har haft ægtefælle o.l der ikke har arbejdet i udlandet. Dette vil jeg betragte som personlig og skattemæssigdiskrimination.

Påstand 6:

Skat har overtrådt grundloven og EU’s love omkring arbejdskraftens fri bevægelighed hvis de ikke betaler den for meget indbetalte skat tilbage.

EU er en overstatslig myndighed der har dømt andre EU lande i lignende sager til at overholde EU love samt tvunget Danmark til at overholde de samme love, så man ikke bliver diskrimineret hvis man har en ægtefælle der arbejder i udlandet med bopæl i danmark.

Danmarks skatforvaltning har siden 1999 til 2013 overtrådt disse EU love. Desuden har SKAT overtrådt Grundloven ved at opkræve skatter ud over denskatteprocent der er fastlagt af Folketinget. Her anslået til 5-10 % for undertegnede.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

For så vidt angår 2009, som er det seneste indkomstår klageren ønsker ændret, skulle en anmodning om genoptagelse således senest fremsættes den 1. maj 2013. Klagerens anmodning om genoptagelse er dateret 5. marts 2015.

En genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009 forudsætter derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Efter skatteforvaltningslovens § 27 er det kun muligt at genoptage en skatteansættelse, hvis der foreligger en situation omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse til gunst for den skattepligtige, hvis hidtidig praksis er underkendt ved eksempelvis en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. Genoptagelse kan ske fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Styresignalet SKM 2013.920.SKAT, som har medført den omhandlede praksisændring, er udsendt den 23. december 2013 og omfatter skatteansættelser fra og med 2010 og efterfølgende år. Genoptagelse som følge af SKM 2013.920.SKAT kan derfor kun ske for indkomstår fra og med 2010, jf. Landsskatterettens afgørelse af 9. september 2016, offentliggjort i SKM 2016.452.LSR.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår, eller hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende med ved indkomstårets udløb.

Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2013 er genoptaget på baggrund af SKM 2013.920.SKAT, hvoraf det fremgår, at der kun kan ske genoptagelse af indkomstår fra og med 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7. Det forhold, at der er sket genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2013 kan derfor ikke medføre, at der tillige skal ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, kan der ske genoptagelse af en skatteansættelse, hvis en udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.

Denne bestemmelse omhandler den situation, hvor en udenlandsk skattemyndighed har truffet en konkret afgørelse vedrørende den pågældende skatteyder. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i nærværende sag, hvor der er sket en praksisændring på baggrund af en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bestemmelsens forarbejder (L 175, fremsat den 12. marts 2003) tænkes bestemmelsen f.eks. anvendt, hvis der er begået fejl af skattemyndighederne, der har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis den forkerte ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Klagerens ansættelser for 2002-2009 er udarbejdet i overensstemmelse med den på ansættelsestidspunktet gældende praksis. Uanset at denne praksis senere er underkendt, har skattemyndighederne ikke herved handlet ansvarspådragende, og der er derfor ikke grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, at forældelsesfristen for krav afledt af en ekstraordinær skatteansættelse er 10 år.

Denne bestemmelse omhandler krav afledt af en ekstraordinær genoptagelse, ikke fristen for selve genoptagelsen. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i nærværende situation.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Styresignalet SKM 2013.920.SKAT anses at være kommet til klagerens kundskab ved offentliggørelsen den 23. december 2013. Klageren har anmodet om genoptagelse den 5. marts 2015. 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overholdt.

Der findes således ikke grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2009.

SKATs afgørelse stadfæstes.