Kendelse af 21-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Indkomståret 2011

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 190.750 kr., idet selskabet er anset for at have modtaget et skattepligtigt tilskud på i alt 190.000 kr. fra selskabet [virksomhed1] A/S i forbindelse med leje af fast ejendom.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 190.750 kr. til 0 kr.

Indkomståret 2012

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 190.750 kr., idet selskabet er anset for at have modtaget et skattepligtigt tilskud på i alt 190.750 kr. fra selskabet [virksomhed1] A/S i forbindelse med leje af fast ejendom.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 190.750 kr. til 0 kr.

Indkomståret 2013

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 190.750 kr., idet selskabet er anset for at have modtaget et skattepligtigt tilskud på i alt 190.750 kr. fra selskabet [virksomhed1] A/S i forbindelse med leje af fast ejendom.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 190.750 kr. til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab (herefter benævnt Selskabet) blev stiftet i 1981. I de i sagen omhandlede indkomstår var Selskabet ejet af selskabet [virksomhed1] A/S (herefter kaldet Selskab 2) med 34 pct. af aktiekapitalen og af det tyske selskab [virksomhed2] mbH (herefter kaldt Selskab 3) med 66 pct. af aktiekapitalen. Det er oplyst, at Selskab 3 er ejet af det tyske selskab [virksomhed3] AG (herefter kaldet Selskab 4).

Det fremgår videre, at [person1] (herefter kaldet [person1]) ejer aktiekapitalen i Selskab 2, og at han er direktør for Selskabet.

Under sagens behandling i SKAT har Selskabets repræsentant bl.a. oplyst, at Selskabet driver virksomhed med planlægning inden for hospitalsvæsenet, og at Selskabet har mange planlægningsopgaver på det tyske marked svarende til ca. 60 til 80 pct. af Selskabets omsætning. Virksomheden har eksisteret i 45 år og har bidraget til at gøre de danske sygehusplanlægningsmetoder kendt i udlandet.

Ejendommen [adresse1], [by1]

Selskab 2 udlejede med virkning fra den 1. januar 2007 en ejendom beliggende [adresse1], [by1], til Selskabet. På ejendommen ligger et sommerhus på 66 m², hvortil kommer en carport.

Under sagens behandling i SKAT er der fremlagt kopi af en aftale af 21. december 2006 indgået mellem Selskabet og Selskab 2. Aftalen er underskrevet af [person1] på vegne af begge selskaber. Følgende fremgår bl.a. af aftalen:

”...

Det aftales herved, at [Selskab 2] vederlagsfrit stiller ejendommen [adresse1], [by1] til rådighed for datterselskabet [Selskabet].

Ejendommen må (ihht. tilladelse fra Miljøministeriet af 15. marts 2006) udelukkende benyttes til rekreation for medarbejderne, samt til repræsentative formål overfor inden- og udenlandske samarbejdspartnere.

[Selskab 2]s direktør og hovedaktionær fraskriver sig hermed fuldstændig retten til privat benyttelse af ejendommen.

Aftalen er gældende fra den 1. Januar 2007 – og kan af begge parter opsiges skriftligt med 3 måneders varsel.

Almindelig indvendig og udvendig vedligeholdelse samt havearbejde påhviler [Selskabet].

...”

Om baggrunden for indgåelsen af lejeaftalen har Selskabets repræsentant bl.a. oplyst under sagens behandling i SKAT, at man fandt det værdifuldt at kunne råde over et sommerhus, som kunne anvendes i forbindelse med repræsentationsmæssige formål over for koncernens forretningsforbindelser. Da Selskab 2 havde det fornødne kapitalgrundlag, erhvervede det i 2006 ejendommen til dette formål med Miljøministeriets godkendelse.

Repræsentanten har bl.a. videre oplyst, at Selskab 2 siden erhvervelsen i 2006 har givet Selskabet 100 pct. rådighed over ejendommen til repræsentative formål over for såvel inden- som udenlandske samarbejdspartnere og kunder. I 2012 blev sommerhuset anvendt ni gange i perioden fra den 3. februar til den 19. oktober til følgende:

Ejendommen [adresse2], [by2]

Det fremgår af sagens oplysninger, at Selskabet den 5. januar 2009 indgik en lejekontrakt med Selskab 2 vedrørende en ejendom beliggende [adresse2], [by2]. Det fremgår, at der på ejendommen ligger et hus med et boligareal på 157 m², hvortil kommer en carport og et udhus. Huset er opført i 1962, ombygget i 1982 og efterfølgende renoveret i 2004.

Under sagens behandling i SKAT er der fremlagt kopi af lejekontrakt af 5. januar 2009. Lejekontrakten er underskrevet af [person1] på vegne af begge selskaber, og af kontrakten fremgår bl.a. følgende:

”...

§ 1

[Selskab 2] udlejer ejendommen [adresse2], [by2] til [Selskabet].

Ejendommen udlejes fuldt møbleret.

Det lejede må ikke uden skriftligt samtykke fra udlejeren benyttes til andet end beboelse for firmaets medarbejdere eller forretningsforbindelser.

§ 2

Lejemålet begynder den 01.01.2009 og fortsætter indtil det skriftligt opsiges. Lejemålet kan af begge parter opsiges med 1 måneds varsel til fraflytning den 1. hver måned.

§ 3

Den årlige leje udgør kr. 84.000, svarende til kr. 7.000 pr. måned.

Første lejebetaling stor kr. 49.000 for perioden 01.01.2009 til 31.07.2009 forfalder i juli måned 2009.

Herefter forfalder lejen til forudbetaling med kr. 7.000,- primo hver måned, første gang primo august 2009, ved indsættelse på udlejers bankkonto nr. [...67] i [finans1], reg. nr. [...].

I den aftalte leje er der indeholdt en fast godtgørelse af udgifter til varme, telefon, el, TV (inkl. licens og hybridnet), vand, renovation etc. samt brugsret til møblering m.m.

§ 4

Almindelig indvendig og udvendig vedligeholdelse samt havearbejde påhviler lejer.

...”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er det oplyst, at Selskabet i den omhandlede periode anvendte ejendommen til mødelokaler og kontorer.

SKATs afgørelser

SKAT har ved de påklagede afgørelser forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for hvert af indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med 190.750 kr. i form af tilskud i forbindelse med leje af fast ejendom, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Ejendommen [adresse1], [by1]

Til støtte for afgørelserne på dette punkt har SKAT bl.a. henvist til følgende:

”[Selskabet] har vederlagsfrit fuld rådighed over sommerhuset jf. den indgåede aftale af den 1. januar 2007.

[[person1]] har i mail af den 20. marts 2015 oplyst, at årsagen til, at det er [Selskab 2], der køber sommerhuset, er den omstændighed, at det er [Selskab 2], der har kapitalgrundlaget.

Aftalen er underskrevet den 21. december 2006 af [[person1]] som udlejer for [Selskab 2] og af [[person1]] som lejer og som direktør for jer.

Det er oplyst, at sommerhuset anvendes sporadisk i få perioder/weekends i forbindelse med bestyrelsesarrangementer, strategimøder med tyske samarbejdspartnere samt i forbindelse med bestyrelsesarrangementer op til generalforsamling i april måned.

Det fremgår af den modtagne specifikation over den faktiske anvendelse af sommerhuset for indkomståret 2012, at sommerhuset har været anvendt 9 gange i løbet af året.

I indsigelse af den 20. juli 2015 anføres, at [Selskabet] er domineret af [virksomhed3]koncernen med 66 %, mens [Selskab 2] alene ejer 34 %. [Selskab 4] er koncernuafhængig af [Selskabet], og der er ikke personsammenfald i hverken bestyrelse eller i ejerkredsen, hvorfor der er tale om en aftale mellem uafhængige parter.

Da aftalen efter jeres indsigelse er indgået mellem uafhængige parter, er der ikke grundlag for at gennemføre en tilskudsbeskatning af [Selskabet].

Aftalen er indgået mellem [Selskab 2] som ejer af ejendommen og jer som lejer med fuld rådighed over sommerhuset uden vederlag.

Med hensyn til baggrunden for den indgåede aftale med [Selskab 2] er det oplyst, at selskabet er aktionær i og modtager udbytte fra jer, hvorfor [Selskab 2] har en betydelig interesse i at stille ejendommen vederlagsfri til rådighed for jer.

Uanset [Selskab 2] alene ejer 34 % af aktierne i selskabet, anser SKAT aftalen som indgået alene som følge af økonomiske interesser og et interessefællesskab mellem jer og [Selskab 2], idet det netop er oplyst til SKAT, at [Selskab 2] har en betydelig interesse i at stille ejendommen vederlagsfrit til rådighed for jer.

[[person1]] er hovedaktionær i selskabet [Selskab 2], der er ejer af ejendommen og derigennem hovedaktionær i [Selskabet], som er lejer af ejendommen, og hvori [[person1]] er ansat direktør.

Lejekontrakten er indgået på så atypiske vilkår jf. nedenfor, at SKAT ikke anser aftalen som indgået ud fra normale økonomiske og forretningsmæssige overvejelser, så forholdet kan ikke forklares med andet end et interessefællesskab og økonomiske interesser, hvor der er personsammenfald i de to selskaber med [[person1]] som dominerende hovedaktionær i [Selskab 2] og som aktionær og direktør i det særbeskattede [Selskabet].

Det er SKAT`s opfattelse, at [Selskab 2] ikke uden dette interessefælleskab ville udleje en attraktiv ejendom gratis til en uafhængig tredjemand, hvorfor dispositionen ikke anses som en normal forretningsmæssig disposition mellem en udlejer og en lejer.

SKAT fastholder derfor, at den indgåede aftale alene er indgået som følge af, at der er tale om interesseforbundne parter.

Der er tale om et sommerhus i et attraktivt strandområde, og det kan ikke godkendes, at ejendommen stilles vederlagsfrit til rådighed for jer uden skattemæssige konsekvenser.

SKAT vurderer, at selskabet er skattepligtigt af en leje, der svarer til markedslejen, dvs. den leje, som en uafhængig tredjemand skulle have betalt for et tilsvarende sommerhus jf. statsskattelovens § 4, litra b.

[Selskab 2] ejer 34 % af aktierne i [Selskabet].

I og med, at I ikke betaler leje for rådighedsretten af sommerhuset, svarer dette reelt til, at [Selskab 2] har ydet et tilskud til jer i kraft af den manglende betaling.

Skattemæssigt er det at betragte som et tilskud til jer, som I er skattepligtige af jf. statsskattelovens § 4, litra b, da I er et særbeskattet selskab og ikke omfattet af selskabsskattelovens § 31 D stk.1 og 4 pga. ejerforholdene.

Udover uenighed om, hvor vidt SKAT kan tilsidesætte den indgåede aftale, er der heller ikke enighed om størrelsen på det beregnede tilskud.

I indsigelsen af den 20. juli 2015 anføres, at sommerhuset ikke har status som helårsbolig og må ikke anvendes/udlejes et helt kalenderår. I vinterhalvåret må sommerhuset maksimalt benyttes 50 % af tiden, og selskaber må efter gældende lovgivning i Danmark ikke eje sommerhuse uden en særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Denne tilladelse er givet, og af tilladelsen fremgår, at huset ikke må anvendes erhvervsmæssigt, hvorfor SKAT ikke kan fiksere hverken en helårsudlejning eller en virksomhed i form af aktiv sommerhusudlejning, da begge former for virksomhed strider direkte mod grundlaget for tilladelsen til erhvervelsen af ejendommen.

Der er i indsigelsen foreslået 2 metoder til beregning af tilskuddet:

Metode I – Det foreslås, at lejeindtægten opgøres på baggrund af de perioder, sommerhuset faktisk har været anvendt af jer, dvs. beregningen af den manglende leje baseres på nytteværdien for jer. Endvidere anføres, at I betaler for den ind- og udvendige vedligeholdelse samt havearbejde på sommerhuset som betaling for anvendelse af sommerhuset.

Der er ikke konkrete oplysninger om de faktisk afholdte udgifter hertil, men der forslås skønsmæssigt en udgift til kr. 20.000 årligt.

Den manglende lejebetaling, og hermed tilskuddet, er herefter opgjort til netto kr. 20.000 årligt.

Metode II – Den manglende lejebetaling/tilskuddet foreslås opgjort som overskuddet ved udlejning gennem et udlejningsbureau for den periode, hvor sommerhuset kunne være udlejet.

Nettoindkomsten efter betaling til et udlejningsbureau udgør efter denne beregning en indtægt på ca. 60.000 kr. pr. år ved udlejning i sommerhalvåret.

Herfra øgede udgifter til rengøring, opsyn m.v., som antages at udgøre kr. 10.000 – 20.000 kr. pr. år og hertil kommer jeres udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse samt havearbejde, som jf. ovenfor er skønsmæssigt opgjort til kr. 20.000 årligt, hvorfor der også ved denne metode bliver tale om en manglende lejebetaling på kr. 20.000 årligt.

Jeres forslag med en opgørelse af den manglende leje efter metode I – en nyttebeskatning, anses ikke som anvendelig ved en opgørelse af den objektive udlejeværdi, idet I har rådighed over sommerhuset hele indkomståret uanset den faktiske benyttelse og de særskilte regler om, at huset efter Skov- og Naturstyrelsens tilladelse ikke må anvendes erhvervsmæssigt.

Den manglende leje skal dække jeres rådighedsret til sommerhuset hele året, og ikke til den faktiske anvendelse.

Ved SKAT`s fastsættelse af den årlige leje, er anvendt metode II. Ved fastsættelsen af markedslejen, og hermed tilskuddet til jer, er henset til ejendommens størrelse og stand, hvor der er foretaget en sammenligning med tilsvarende lejemål i området via hjemmesider om sommerhusudlejning i [by1].

Dog må det medgives, at der ikke i SKAT`s beregning er taget højde for de af jer afholdte udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse og havearbejde, som i almindelige kontraktsforhold ville have været afholdt af udlejeren, hvorfor der gives et nedslag jf. jeres indsigelse på kr. 20.000 i beregningen.

I SKAT`s beregning er der taget højde for en begrænset anvendelse i vintersæsonen, men på grundlag af jeres oplysninger om, at sommerhuset i vinterhalvåret alene må anvendes 50 % af tiden, skønnes et yderligere nedslag på kr. 20.000 som værende rimelig.

Ved fastsættelsen af den manglende leje er der således henset til, at sommerhuset er til rådighed for jer også udenfor sæsonen, hvilket også stemmer overens med den omstændighed, at I for indkomståret 2012 – der if. aftale med [[person1]] anvendes som grundlag for de øvrige indkomstår, da det er meget vanskeligt at rekonstruere den faktiske benyttelse af sommerhuset – har anvendt sommerhuset medio oktober og primo februar måned.

På grundlag af jeres indsigelse gives herefter et nedslag i den beregnede leje på kr. 40.000, således at selskabets indkomst forhøjes med kr. 100.000 for indkomståret 2011.”

”...

På grundlag af jeres indsigelse gives herefter et nedslag i den beregnede leje på kr. 40.000, således at selskabets indkomst forhøjes med kr. 100.000 for hvert af indkomstårene 2012 og 2013.”

Ejendommen [adresse2], [by2]

Til støtte for afgørelserne på dette punkt har SKAT bl.a. henvist til følgende:

”Selskabet har if. lejekontrakt lejet ejendommen af [Selskab 2] til en månedlig leje på kr. 7.000 for en møbleret bolig, der inkluderer alle udgifter til forbrug af el, vand, varme, tlf. m.v.

SKAT anser ikke dispositionen som værende en normal forretningsmæssig disposition, da lejeaftalen alene anses som indgået som følge af, at der er tale om interesseforbundne parter.

[Selskab 2] ejer 34 % af aktierne i [Selskabet].

SKAT finder ikke, at den betalte leje er i overensstemmelse med markedslejen, dvs. den leje, som en uafhængig tredjemand skulle have betalt for en tilsvarende ejendom hele indkomståret.

I indsigelse af den 20. juli 2015 anføres, at aftalen er indgået mellem uafhængige parter. Med samme begrundelse som ovenfor anført vedr. ejendommen [adresse1], anses I ikke som uafhængige parter, og SKAT fastholder derfor, at den indgåede aftale alene er indgået som følge af interessefællesskabet mellem jer og [Selskab 2], og derfor ikke kan anses som indgået mellem uafhængige parter.

I og med, at I ikke betaler den fulde leje for ejendommen, svarer dette skattemæssigt til, at [Selskab 2] har ydet jer et tilskud svarende til den beregnede markedsleje reduceret med den betalte leje, som I anses som skattepligtige af jf. statsskattelovens § 4, litra b, da I som særbeskattet selskab ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1 + 4 pga. ejerforholdene.

Under hensyn til ejendommens størrelse og stand er der fundet tilsvarende lejemål i området via Boligportalen, og på den baggrund skønner SKAT en markedsleje på kr. 12.000 pr. måned som værende en rimelig markedsleje.

I har alene betalt kr. 7.000 pr. måned, og jeres indkomst forhøjes med differencen på kr. 5.000 pr. måned, dvs. med kr. 60.000 pr. år.

Hertil kommer de afholdte udgifter til el, vand, varme, tlf. m.v., som er afholdt af [Selskab 2], og som i indkomståret 2012 har udgjort kr. 30.750. For indkomståret 2011 vurderer SKAT, at udgifterne har udgjort et tilsvarende beløb.

Indkomsten forhøjes med kr. 90.750 for indkomståret 2011.

...”

”...

For indkomståret 2013 vurderer SKAT, at udgifterne har udgjort et tilsvarende beløb.

Indkomstårene forhøjes med kr. 90.750 for hvert af indkomstårene 2012 og 2013.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nedsættes med 190.750 kr. for hvert af indkomstårene til 0 kr., idet der ikke er hjemmel til at fiksere en husleje og tilskudsbeskatte Selskabet. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse få vidt angår ejendommen [adresse1], [by1], nedsættes til et mindre beløb for hvert af årene, idet huslejefikseringen er sket med et for højt beløb.

Til støtte for den principale påstand har Selskabets repræsentant bl.a. anført følgende:

”Det er vores opfattelse, at der hverken er hjemmel til at foretage ændringen af de selvangivne beløb og at de økonomiske realiteter ikke stemmer overens med SKAT's argumentation.

Hele SKAT's argumentation er bygget op om, at der er et økonomisk interessesammenfald og at de anvendte priser ikke svarer til, hvad der ville have været gældende i forhold til en uafhængig tredje mand.

[Selskab 2] ejer kun 34 % af [Selskabet], som i SKAT's optik er blevet begunstiget som følge af den indgåede aftale. Der er på grund af den lille ejerandel definitorisk ikke økonomisk interessesammenfald, da enhver begunstigelse af den påståede art definitorisk - for 66 %'s vedkommende - er en begunstigelse af [Selskab 4], som er helt uafhængig af minoritetsejeren. Det har således formodningen imod sig, at [Selskab 2] ville indgå i en aftale, der betyder, at 66 % af begunstigelsen tilfalder en anden part. Ikke desto mindre lægger SKAT uden yderligere argumentation til grund, at det økonomiske interessesammenfald eksisterer.

SKAT betragter i udgangspunktet aftalen for så vidt angår ejendommen [adresse1] som en ret til vederlagsfrit at anvende den pågældende ejendom, jf. hertil henvisningen til Statsskattelovens regler. Det er ikke tilfældet. Det er netop aftalt, at [Selskabet] skal forestå den udvendige og indvendige vedligeholdelse samt havearbejdet ligesom konsekvensen af, at brugsretten ligger i et selskab er, at der sker en begrænsning i anvendelsen af den pågældende ejendom. Der er således tale om, at der leveres en modydelse fra lejeren. Dette anerkender SKAT da også, hvilket giver anledning til en reduktion af forhøjelsesbeløbet.

Når der således er tale om en ydelse og en modydelse, der skal vurderes i forhold til hinanden, er man inde i kerneområdet for Ligningslovens §2 om interne afregningspriser og vilkår imellem koncernforbundne parter. Ligningslovens §2 finder anvendelse, når råderetten over enten kapital eller stemmer overstiger 50 %. Der gælder endvidere særlige regler om fælles ledelse. Loven tager med andre ord specifikt stilling til, hvornår der er tale om et økonomisk interessesammenfald i sager som denne.

Ingen af lovens betingelser er imidlertid opfyldt i den pågældende sag, der således utvivlsomt falder uden for dens anvendelsesområde.

SKAT henviser ikke til Ligningslovens §2. Ikke desto mindre, ville det have været den relevante hjemmel, såfremt den havde fundet anvendelse. Hele SKAT's argumentation om økonomisk interessesammenfald og priser i forhold til tredje mand følger også en argumentation, der typisk anvendes i henhold til Ligningslovens §2, selvom forholdet utvivlsomt ikke er omfattet heraf.

Det er således vores primære opfattelse, at SKAT ikke har den fornødne hjemmel til at foretage huslejefiksering for [Selskab 2] og dermed heller ikke hjemmel til at tilskudsbeskatte [Selskabet], ligesom særligt præmissen om det økonomiske interessesammenfald objektivt er forkert både i relation til reglerne og i forhold til det reelle økonomiske indhold af transaktionen.

... Særligt om ejendommen [adresse2] 10

Af samme årsager som beskrevet ovenfor for Sommerhuset [adresse1] har SKAT ikke hjemmel til at foretage en forhøjelse af indkomsten i [Selskab 2] som følge af en yderligere lejeindtægt fra [Selskabet] og at tilskudsbeskatte [Selskabet] af en manglende huslejebetaling.

I dette forhold, er det imidlertid ikke et spørgsmål om, hvor vidt der gives en vederlagsfri ydelse. Der er alene tale om en vurdering af, om ydelse og modydelse står i forhold til hinanden, hvilket igen er kerneområdet for Ligningslovens § 2.

Da ejerandelen imidlertid kun er 34 % og der ikke er fælles ledelse, falder forholdet imidlertid utvivlsomt uden for anvendelsesområdet for Ligningslovens § 2. Loven indeholder sin egen definition af, hvad, der skal forstås ved et interessesammenfald, som ikke er opfyldt i denne sag.

Ved uden yderligere argumentation at statuere, at interessesammenfaldet eksisterer uanset lovens definitioner heraf, udvider SKAT bestemmelsens anvendelsesområde betragteligt og i modstrid med lovgivers hensigt.

Hvis SKAT's betragtninger bliver lagt til grund, vil kravet om 50 % ejerskab eller konkret sammenfaldende ledelse blive indholdsløst, da reglens anvendelsesområde vil kunne forekomme uanset ejerandel.

Endvidere får SKAT's vilkårlige anvendelse af regelgrundlaget den konsekvens, at reglerne om betalingskorrektion bliver sat ud af spil, da dette kun gælder for forhold omfattet af Ligningslovens §2.

Under normale omstændigheder vil der være tale om en primær korrektion, som er den fikserede husleje. Hertil vil der normalt høre en korresponderende regulering, som ville være et fikseret fradrag for huslejen hos det selskab, der lejer de pågældende ejendomme. Såfremt den fikserede leje faktisk betales vil der være mulighed for at undgå den sekundære justering, som i dette tilfælde er tilskudsbeskatningen i det selskab, der lejer ejendommen.

Hele denne lovfæstede reguleringsmekanisme er sat ud af kraft i denne sag, hvor kun de positive indkomst elementer er medtaget, men uden de tilknyttede muligheder for at undgå dobbeltbeskatning.

Udover at SKAT således ikke har den fornødne hjemmel i den pågældende sag, får den forkerte anvendelse af regelsættet også som konsekvens, at der opstår en ikke neutral beskatning af huslejeforholdet.”

Til støtte for den principale påstand er der bl.a. videre henvist til SKM 2002.547 HR og SKM 2005.418 HR. I den forbindelse er det bl.a. anført, at dommene viser, at der ikke er hjemmel i statsskattelovens § 4 til beskatning af en fikseret leje i nærværende situation, hvor der ikke foreligger et interessefællesskab.

Til støtte for den subsidiære påstand er bl.a. anført følgende:

”SKAT har foretaget forhøjelsen på baggrund af en opgørelse af den objektive markedsleje af sommerhuset med hensyn til beliggenhed, stand og størrelse. SKAT konkluderer, at udlejningen af sommerhuset årligt vil kunne indbringe 100.000 kr. efter alle udgifter er betalt.

Hertil skal bemærkes, at SKAT har ikke fremført nogen form for dokumentation/specifikation for den fastsatte husleje.

... Faktiske omstændigheder

Sommerhuset er beliggende på [adresse1] i [by1] og har været ejet af [Selskab 2] siden 1. september 2006. Der er ikke tale om et luksuriøst sommerhus. Huset er på 66 kvm og fremstår i den oprindelige stand siden opførelsen i 1974. Ejendommen er ikke renoveret eller ændret i de sidste 40 år. Huset har 4 sovepladser fordelt på 2 soveværelser å 4 kvm, det ene med køjeseng og det andet med en dobbeltseng.

Sommerhuset har siden januar 2007 været stillet til rådighed for [Selskabet] til brug for selskabet i forbindelse med bestyrelsesarbejde og repræsentationsmæssige formål overfor danske og udenlandske samarbejdspartnere. Sommerhuset anvendes ca. 10 gange årligt.

[Selskabet] har påtaget sig ansvaret for almindelig vedligeholdelse, både indvendig og udvendig.

... Vores indstilling til huslejefastsættelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at sommerhuse ikke har status som helårsbolig. Derved er det omfattet af reglerne i Sommerhusloven. Ejendomme omfattet af Sommerhusloven må udlejes i hele sommerhalvåret, men maksimalt 50 % af vinterhalvåret.

Selskaber må ikke eje sommerhuse uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Det fremgår udtrykkeligt af den af Skov- og Naturstyrelsen udstedte tilladelse, at sommerhuset ikke må udlejes erhvervsmæssigt. At SKAT derfor statuere, at der skal ske beskatning af en lejeværdi er således principielt i modstrid, med den tilladelse der er givet af Skov- og Naturstyrelsen.

Det er fortsat vores opfattelse, at hvis der skal opgøres en skattepligtige værdi, skal den opgøres på baggrund af nytteværdien for [Selskabet] og ikke den objektive markedsleje henset den betingede ret [Selskab 2] som selskab har til overhovedet at eje sommerhuset.

Fastsættelsen af den skattepligtige leje kan således ikke baseres på en erhvervsmæssig udlejning af sommerhuset, idet dette vil være i strid med den ovennævnte tilladelse givet ved købet af ejendommen.

Opgørelse af nytteværdien

Den skattepligtige leje bør opgøres ud fra den værdi, sommerhuset udgør for [Selskabet], dvs. nytteværdien. Der er derfor foretaget en opgørelse af de udgifter, [Selskabet] ville have haft, hvis bestyrelsesmøderne var afholdt andetsteds.

Bestyrelsesmøder, der afholdes uden for et selskabs egne lokaler, afholdes almindeligvis i et konferencecenter eller lignende. [Hotel1] i [by3], et typisk konferencehotel, har oplyst, at et møde svarende til et bestyrelsesmøde i [Selskabet] vil koste 645 kr. per person. I prisen indgår forplejning, snacks m.v. Hertil kommer, at nogle bestyrelsesmedlemmer er bosat i udlandet og skal derfor evt. have en overnatning i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde, hvilket er estimeret til 1.000 kr.

For at kunne sammenligne nytteværdien af sommerhuset per møde med omkostningerne forbundet med afholdelse på et konferencecenter, skal den del af ovennævnte pris, der vedrører forplejning, ikke medregnes. Vi har estimeret udgifterne til et møde for 5 personer til ca. 4.000 kr. per møde, og da der afholdes ca. 10 møder årligt, andrager den samlede udgift sig 40.000 kr.

Det fremgår af lejekontrakten mellem [Selskabet] og [Selskab 2], at udgifter til indvendig og udvendig vedligeholdelse påhviler [Selskabet], hvilket skal fratrækkes i bruttolejen. SKAT har anderkendt et estimat på 20.000 kr. årligt.

Derved opnås en skattepligtig fiktiv leje på 20.000 kr. årligt.

Opgørelse af markedslejen

Mere subsidiært mener vi at den skattepligtige leje skal opgøres ud fra, hvad sommerhuset kunne indbringe, hvis det var udlejet til normal sommerhusanvendelse.

For at kunne forvente at udleje et sommerhus på kontinuerlig basis i hele sommerhalvåret, er det nødvendigt at have adgang til en tilstrækkelig stor kundekreds via et udlejningsbureau. Opgørelsen af den fiktive leje er således afhængig af den del af bruttohuslejen, som beholdes af udlejningsbureauet.

[virksomhed4], der er et af de største udlejningsbureauer med speciale i sommerhuse, oplyser, at sæsonen for udlejning af sommerhuse er 1. april - 30. september. Derudover oplyses det at sommerhuse prisansættes i syv forskellige klasser, A-F, fordelt over et helt år.

Den forventelige ugentlige indkomst for sammenlignelige sommerhuse, baseret på beliggenhed, størrelse og stand, er ifølge [virksomhed4]:

Flere af de sommerhusbureauer vi har været i kontakt med i forbindelse med vores research, har oplyst, at det først er i de senere år, at sommerhuse i visse områder og af en vis kvalitet faktisk konkret bliver udlejet i hele sommerhalvåret. Sommerhuse lignende huset på [adresse1] nr. 15 med hensyn til beliggenhed, størrelse og stand kunne derfor kun i årene 2012 og 2013 forventes udlejet i hele sommersæsonen. I årene 2009-2011 var dette ikke tilfældet.

I nedenstående opgørelse af den årlige indkomst har vi antaget udgangspunkt i fuld udlejning i hele sommersæsonen for alle indkomstår. Vi har ikke inkluderet udlejning i vinterhalvåret, men dette opvejes af, at sommerhuset efter al sandsynlighed ikke ville have kunne udlejes alle ugerne i højsæsonen i 2011. Derved giver opgørelsen et retvisende billede af den faktisk mulige lejeindtægt.

Ifølge [virksomhed4]s klassifikation af ugerne, vil sommerhuset kunne indbringe en indkomst på ca. 60.000 kr., ved udlejning i hele sommerhalvåret.

Herfra skal fratrækkes de forventede merudgift ved udlejningen i form af forøgede omkostninger til rengøring, vedligeholdelse og opsyn, som med rimelighed vil kunne antages af være 10.000 - 20.000 kr., når assistancen tilkøbes udefra.

Som nævnt har [Selskabet] allerede foretaget en betaling ved at påtage sig den indvendige og udvendige vedligeholdelse samt havearbejde, hvilke udgifter normalt ville påhvile udlejer. Som nævnt har vi ikke konkrete oplysninger om de af [Selskabet] aktuelt afholdte omkostninger, men disse bør skønsmæssigt kunne ansættes til 20.000 kr. årligt, hvilket SKAT har anerkendt.

Derved udgør den skattepligtige leje 20.000 kr. pr. indkomstår ved opgørelse af markedslejen.

Uanset opgørelsesmetode, mener vi derfor at den fiktive indkomst som [Selskabet] skal beskattes af ligger i størrelsesorden af 20.000 kr. årligt.

... Vores indstilling til huslejefastsættelse

Det fastholdes, at det mest rimelige er beskatning af nytteværdien, således at det årlige skattepligtige grundlag udgør 20.000 kr., jf. ovenstående beregning, idet beløbet svarer til, hvad omkostningen ville være, hvis bestyrelsesmøderne blev afholdt i et konferencecenter.

Hvis [Selskabet] er skattepligtig af en fiktiv helårlig markedsleje, er det fortsat vores opfattelse, at beskatningsgrundlaget bør være den indkomst, en udlejning faktisk kunne have indbragt, og ikke et tilfældigt og i øvrigt udokumenteret skøn, som SKAT har foretaget.

Desuden anser vi det for helt usandsynligt at et sommerhus, der i stedet udlejes på privat basis, vil kunne eksponeres så kraftigt, at det kan indbringe en leje på 140.000 kr. årligt som af SKAT antaget.”

s afgørelse

Følgende fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4:

”§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes ... den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.:

a) ...

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. ...”

Det fremgår, at Selskab 2 i den i sagen omhandlede periode ejede 34 pct. af aktiekapitalen i Selskabet, og SKAT har ikke bestridt, at de foreliggende lejeaftaler ikke er omfattet af ligningslovens § 2 om kontrollerede transaktioner. Det lægges derfor ved afgørelsen til grund som ubestridt, at transaktionerne ikke er omfattet af ligningslovens § 2.

Henset til, at Selskab 2 i de omhandlede indkomstår alene ejede 34 pct. af aktiekapitalen i Selskabet, foreligger der som udgangspunkt ikke et generelt interessefællesskab mellem Selskab 2 og Selskabet. Retten finder endvidere, at det ikke med det af SKAT anførte er godtgjort, at der i den konkrete situation ved de indgåede lejeaftaler foreligger et skattemæssigt interessefællesskab mellem Selskab 2 og Selskabet.

Retten bemærker herved særligt, at den omstændighed, at de indgåede aftaler eventuelt måtte være indgået på usædvanlige vilkår, ikke i sig selv ville være tilstrækkeligt til at statuere et interessefællesskab.

Allerede under hensyn hertil finder retten, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er grundlag for at anse Selskabet for skattepligtig af et tilskud fra Selskab 2 for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

De påklagede afgørelser ændres allerede derfor således, at SKATs forhøjelser på 190.750 kr. for hvert af indkomstårene 2011, 2012 og 2013 nedsættes til 0 kr.

Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om de indgåede lejeaftaler må anses for usædvanlige set i forhold til almindelige markedsmæssige forhold.