Kendelse af 09-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Fradrag for tab på debitor

0 kr.

352.932 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet den 28. september 2010 og beskæftiger sig med eje og udleje af fast ejendom, samt anden dermed beslægtet virksomhed.

Det fremgår af CVR-registret, at [person1] med ændringsdato den 1. februar 2013 har været reel og legal ejer af [virksomhed1] ApS med en ejer- og stemmeandel på 50 %.

[person2] har ifølge CVR-registret haft en ejer- og stemmeandel på 50 % siden starten den 28. september 2010. [person1] er søn af [person2].

Selskabet har oplyst, at koncernforholdet er således:

[virksomhed2] ApS ejer:[virksomhed3] ApS 100 %

[virksomhed4] ApS 100 %

[virksomhed1] ApS 50 %

[virksomhed2] ApS ejes 100 % af [person1].

Tab på debitorer

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2013 fratrukket tab på debitor [virksomhed3] ApS på i alt 352.932 kr.

Selskabet har oplyst, at tabet består af manglende huslejeindbetalinger på 152.932 kr. samt et lån på 200.000 kr. Selskabet har sammen med klagen fremsendt en række fakturaer for opkrævning af husleje hos [virksomhed3] ApS i perioden 30. september 2010 til 1. september 2011. Der er ligeledes fremsendt et internt kontoudtog for [virksomhed1] på debitor [virksomhed3] for perioden 1. januar 2010 til 10. december 2011.

Det ses af kontoudtoget, at flere af de betalinger, der kan henføres til de fremlagte fakturaer, er helt eller delvist bogført om værende betalt få dage efter at fakturaen er udstedt.

Det fremgår af CVR-registret, at [virksomhed3] ApS var stiftet af [virksomhed2] ApS. Der blev afsagt konkursdekret over [virksomhed3] ApS den 20. februar 2013. Konkursbehandlingen blev afsluttet den 17. december 2013.

SKAT oplyser, at de forgæves har forsøgt at indhente dokumentation for det oplyste tab.

SKAT har fremsendt dokumentation for indkaldelse af materiale i form af brev til selskabet af den 19. januar 2015. Heri anmodes der om følgende:

Internt regnskab og skattemæssige reguleringer
Saldobalance pr. 31. december 2013
Opgørelse og specifikation af tab på debitorer.
Hvis selskabet anvender realisationsprincippet, skal I indsende dokumentation for at pengene endeligt er tabt. Dokumentationen kan eksempelvis bestå af: rykkerskrivelser, dokumenter fra fogedforretning, advokatskrivelser, cirkulæreskrivelser samt aftaler om akkord.
Hvis selskabet anvender lagerprincippet, skal I indsende redegørelse for kursfastsættelsen, herunder redegørelse for hvad der ligger til grund for værdiansættelsen.
Aldersopdelt specifikation af debitorer primo og ultimo regnskabsåret.
Dokumentation for den momsmæssige behandling af tabene.
Dokumentation for at de foretagne tab tidligere er indtægtsført. Dokumentationen kan eventuelt være i form af kontospecifikationer.

Der er yderligere fremsendt dokumentation for følgende korrespondance:

SKAT har den 19. februar 2015 modtaget følgende mail fra revisor [person3]:

”I det vi henviser til Jeres brev af den 19. januar 2015 angående ovennævnte kunde, angående indkomståret 2013, vedlægges, årsbalance, skattemæssige specifikationer, opgørelse af debitorer primo og ultimo 2013, kontospecifikation af hensættelse til debitorer (som er afsat ex. moms) samt tab debitorer, hvor der er modregnet deposita. Ligeledes vedlægges brev fra advokat angående [...] som er under konkurs.”

Sammen med denne er fremsendt følgende:

Brev fra [virksomhed5] vedrørende virksomheden [virksomhed6] ApS tidligere [virksomhed4] ApS, hvoraf det fremgår at virksomhedens lejemål på adressen [adresse1]. [by1] opsiges.
Kontoudtog med teksten [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS samt debitering og kreditering af bilag 1234 og 1242, hver især med en samlet værdi på 16.910,51 kr. og ny saldo pr. 27-01-2015 DKK 0,00.
Debitor saldoliste for [virksomhed1] ApS dateret den 19. februar 2015, opgjort pr. 1. januar 2013. Det fremgår heraf at saldo på 16.910,51 kr. er forfalden inden for 1-30 dage.
Debitor saldoliste opgjort pr. 31. december 2013. [virksomhed3] ApS fremgår ikke heraf.
Finanskontokort vedr. ”konto 4805 Tab på debitorer”. Det fremgår heraf at fakturanr. 1242 er debiteret saldoen den 30. september 2013 med 16.910,51 kr.

Ved mail af 3. marts 2015 til [person3] har SKAT efterspurgt følgende:

”Af de skattemæssige specifikationer for 2013 (side 2) fremgår, at der er foretaget nedskrivning på mellemregning med 352.932 kr.

Baggrunden/årsagen til dette fradrag bedes oplyst/dokumenteret. Eksempelvis:

Hvornår og hvordan er mellemværendet opstået?
Hvordan er mellemværendet konstateret tabt?
Hvordan er parterne evt. interesseforbundne?

Oplysningerne bedes suppleret med relevante dokumenter m.v.

Materialet bedes fremsendt senest den 19. marts 2015.”

Ved mail af den 20. april 2015 rykkes der for svar på ovenstående med frist til den 4. maj 2015. Ved mail af den 8. maj 2015 rykkes der igen for ovenstående, med frist til den 22. maj 2015.

Den 16. juni 2015 modtages følgende redegørelse fra [person4] - [virksomhed7]:

”Under henvisning til skrivelse af 28. maj 2015 skal jeg hermed på min kundes vegne komme med følgende bemærkninger.

Fordringen er opstået i 2010 og 2011 hos [virksomhed3] ApS, CVR [...2]. Dette var et søsterselskab til [virksomhed1] ApS.

[virksomhed3] ApS blev i januar 2013 taget under konkursbegæring og endeligt opløst den 17. december 2013. Der var ingen midler til udlodning.

Kr. 352.932 er således tabt i året 2013 og dermed fradragsberettiget i henhold til kursgevinstloven § 3.”

Den 17. juni 2015 sendes mail til [virksomhed7], hvoraf fremgår følgende:

”Tak for fremsendte oplysninger.

Til brug ved vurdering af forholdet har vi imidlertid brug for yderligere oplysninger.

Jf. også vores mail af 3. marts 2015.

Det drejer sig om oplysninger om, hvordan mellemværendet er opstået, herunder om det eksempelvis drejer sig om vederlag for varer eller udlån.

Oplysningerne bedes suppleret med relevante dokumenter m.v. (for eksempel fakturaer, kontoudtog, betalinger, opgørelse over hvordan beløber fremkommer).

Jeg kan i øvrigt henvise til kursgevinstlovens § 4 om tab på fordringer i koncernforbundne selskaber.

Materialet bedes fremsendt snarest og senest I. juli 2015”.

Den 2. juli 2015 sender [virksomhed7] følgende redegørelse:

”Mellemværendet er opstået i perioden 1. oktober 2010 til 31.12 - 2011.

Kr. 153.932 via udstedte fakturaer som ikke er betalt fuldt ud.

Kr. 200.000 som lån.

Har fået ny printer/scanner og kan ikke lige få det til at fungere. Forsøger at få kontoudtog scannet til dig.

Ejerforholdet er:

... lnvest ejes af ... [virksomhed2] ApS med 50 %

Og ... [person2] 50 %

... [virksomhed2] ApS ejes 100 % af [person1] ... (... [person2]s søn).

Selskaberne er ikke koncernforbundne og da ejerforholdet er 50 % til hver er der ikke mulighed for sambeskatning.”

Samme dag anmoder SKAT om at der også fremsendes ”fakturaer og lånedokumenter m.v.” samt oplyses om ejerforholdene i det konkursramte selskab.

Den 16. juli 2015 rykker SKAT på svar på mailen af den 2. juli 2015, samt varsler at såfremt materialet ikke modtages, vil der blive truffet afgørelse på det foreliggende grundlag den 21. juli 2015.

SKAT har sendt alle mails til [virksomhed7] til den samme mailadresse som henvendelserne også er besvaret fra.

Skatteankestyrelsen har den 24. april 2019 anmodet repræsentanten om at indsende dokumentation for den oplyste gældsforpligtelse mellem [virksomhed3] ApS og selskabet, med specifikation af de enkelte gældsposter. Anmodningen er sendt som digital post til repræsentantens CVR-nr.

Repræsentanten har ikke indsendt den efterspurgte dokumentation.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 352.932 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Selskabet har indberettet tab på debitorer med 352.932 kr.

Selskabet er i skrivelse af 19. januar 2015 anmodet om at fremsende dokumentation for det fratrukne tab.

Fradraget er i det fremsendte skatteregnskab anført som nedskrivning mellemregning [virksomhed3] kr. 352.932.

Revisor er ved mails af 3. marts, 20. april og 8. maj samt ved telefonsamtale af 23. marts 2015 anmodet om at fremsende nærmere oplysning/dokumentation for fradraget.

Da oplysningerne/dokumentationerne ikke er modtaget, er der den 28. maj 2015 fremsendt forslag til ændring af den skattepligtige indkomst. I forslaget forhøjes den skattepligtige indkomst med ikke godkendt fradrag for tab på debitorer kr. 352.932.

(...)

Revisor er pr. tlf. den 10. juli rykket for dokumentation/oplysninger.

Revisor er pr. mail den 16/7 gjort opmærksom på, at såfremt oplysningerne ikke er modtaget senest den 21/7, vil der blive truffet afgørelse i sagen

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der trods ovenstående henvendelser ikke er modtaget dokumentation for det fratrukne tab på debitorer, kan fradraget i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1, a og kursgevinstlovens § 25 ikke godkendes.

Den skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 352.932 kr.”

SKAT har fremsendt et høringssvar til klagen, hvoraf fremgår følgende:

”Revisor anfører i klagen at den foretagne afgørelse bestrides, idet selskabet ikke har haft mulighed for at agere.

Der er den 28/5 2015 fremsendt forslag og sagsfremstilling til ændring af indkomsten. Høringsfristen er den 22. juni 2015.

Indkomsten er ændret, idet der trods anmodning herom, ikke er fremsendt dokumentation for fratrukket tab på debitorer.

Den 16/6 og 2/7 tilkendegiver revisor, at han ikke er enig i den foretagne ændring og fremsender diverse oplysninger omkring selskabets ejerforhold samt oplysninger om mellemværendets opstående.

SKAT anmoder herefter dels pr. mail, dels telefonisk den 2/7, 10/7 og 16/7 om dokumentation for det fratrukne tab. Denne dokumentation modtages ikke.

Revisor har ikke anmodet om forlængelse afhøringsfristen, og da der ikke er sendt oplysninger ind, som kan begrunde en anden stillingtagen har SKAT den 24/7 2015 sendt afgørelse i sagen.

SKAT er herefter af den opfattelse, at reglerne i skatteforvaltningslovens § 19 er overholdt.

Det fratrukne tab kr. 352.932 kr. vedrører dels tab kr. 152.932 på samhandelsforholdet til [virksomhed3] ApS, dels tab kr. 200.000 vedr. udlån til [virksomhed3] ApS.

Vedr. udlånet til [virksomhed3] ApS er der i klagen ikke fremkommet nye oplysninger. Der er således stadig ikke modtaget noget lånedokument.

Det er vurderingen at udlånet på 200.000 kr. anses for omfattet af kursgevinstlovens § 4, som et anlægslån, hvorom det gælder at der ikke er fradrag for tab på det koncernforbundne selskab [virksomhed3] ApS. Koncernforbindelse opstår ved at [virksomhed1] ApS, som ejer fordringen er ejet af en og samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4 's henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Den omfatter bl.a. ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn. Da [virksomhed1] ApS er ejet med 50 pct. via [person1]'s holdingselskab [virksomhed2] ApS, og 50 pct. af [person1]'s mor [person2], så opstår koncernforbindelse.

Vedr. samhandelsforholdet er der sammen med klagen vedlagt debitor internt kontoudtog vedr. [virksomhed3] ApS fra 1/1 2010 til 10/12 2011 samt kopi af nogle af fakturaerne udstedt til [virksomhed3] ApS. Ydelserne på fakturaerne er husleje og aconto forbrugsudgifter.

På kontoudtoget er der, ud over fakturaer og betalinger heraf, konteret følgende:

14/7 2011 overført til dev.

50.000 kr

26/8 2011 betalt

50.000 kr

14/11 2011 lån

25.000 kr

6/10 2011 betalt

6.337 kr

I alt

131.337 kr

Ovenstående beløb kr. 131.337 indgår i det fratrukne tab på kr. 152.932.

Der foreligger ikke fakturaer eller anden dokumentationer for disse posteringer, hvorfor SKAT ikke finder, at der kan indrømmes fradrag herfor. I forlængelse heraf anses disse posteringer, også at have karakter af anlægsudlån, jf. ovenstående vedr. begrænsning af fradragsretten for anlægslån i koncernforhold, jf. kursgevinstlovens § 4.

Der resterer herefter et tilgodehavende på 21.595 kr. pr. 11/12 2011, som eventuelt vil kunne fradrages efter Kursgevinstlovens § 4, fordi der er tale om et omsætningstab opstået i forbindelse med almindelig samhandel. Da der via kontoudtog eller andet ikke er fremsendt dokumentation for, at der ikke er modtaget indbetalinger fra 11/12 2011 til indtræden af [virksomhed3] ApS's konkurs, kan der på det foreliggende grundlag ikke indrømmes fradrag for dette beløb.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitorer på 352.932 kr. i indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Ifølge den fremsendte afgørelse har skat den 16. juli fremsendt en mail til revisor om at en afgørelse ville blive truffet den 21. juli såfremt man ikke havde modtaget de oplysninger man havde anmodet om.

Der var ferielukket hos revisor i omtalte periode og mailen er ikke fremsendt til selskabet. På dette grundlag skal den foretagne afgørelse bestrides, da selskabet ikke har haft mulighed for at agere.

(...)

Vedrørende samhandelsforholdet vedlægges de fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed8] ApS fremsendte fakturaer fra 30. september 2010 til 1. september 2009 samt kontoudtog for samme periode. Heraf fremgår tabet på kr. 152.932.

Endvidere er der fra [virksomhed1] ApS ydet lån på kr. 200.000.

Begge beløb er tabt da [virksomhed3] ApS i januar 2013 blev taget under konkursbegæring og endelig opløst den 17. december 2013.

I henhold til konkursloven §3 er disse beløb fradragsberettiget og jeg skal anmode om at den selvangivne indkomst for 2013 fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter praksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og tabet kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Nedskrivning kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Følgende fremgår af kursgevinstlovens § 3:

”Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A”

Kursgevinstlovens § 4, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

”Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.”

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 at:

”Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

(...)

Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.”

Selskabet har gjort gældende, at de ikke har haft mulighed for at fremsende den efterspurgte dokumentation, som svar på SKATs henvendelse af den 16. juli 2015, grundet ferie hos repræsentanten.

Retten bemærker, at henvendelsen af den 16. juli 2015 var den afsluttende rykker i en længere korrespondance. Den 19. januar 2015 anmoder SKAT blandt andet om ”opgørelse og specifikation af tab på debitorer”. Den 3. marts 2015 anmoder SKAT om oplysning og dokumentation på det specifikke tab som nærværende sag vedrører. Der rykkes for svar den 20. april 2015 og den 8. maj 2015. Da der den 16. juni 2015 modtages en redegørelse fra selskabets repræsentant, anmodes der atter om dokumentation den 17. juni 2015.

Retten bemærker, at alle henvendelserne fra SKATs side er sendt til den samme mailadresse hvorfra de er besvaret. Dette gælder også henvendelsen af den 16. juli 2015.

Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at henvendelserne fra SKAT, herunder henvendelsen af den 16. juli 2015, må lægges til grund at være kommet frem til repræsentanten, hvorfor selskabet er nærmest til at bære forsendelsesrisikoen.

Henset til at der har været en løbende korrespondance mellem SKAT og selskabets repræsentant fra den 3. marts 2015 frem til den 16. juli 2015, finder retten, at selskabet har haft tilstrækkelig mulighed for at indsende den efterspurgte dokumentation til sagen.

Retten bemærker yderligere, at selskabet heller ikke overfor Landsskatteretten har fremlagt den efterspurgte dokumentation.

Det påhviler som udgangspunkt den der ønsker et fradrag at dokumentere, at der er grundlag for fradraget.

Idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der bestod et gældsforhold mellem [virksomhed3] ApS og selskabet, finder retten ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Yderligere bemærker retten, at henholdsvis [person2] og hendes søn [person1] i indkomståret 2013 hver havde en ejer- og stemmeandel i selskabet på 50 %, at [person1] ifølge det af selskabet oplyste havde en ejer- og stemmeandel i [virksomhed2] ApS på 100 %, samt at [virksomhed2] ApS var 100 % ejer af [virksomhed3] ApS.

Retten finder i henhold til kursgevinstlovens § 4, stk. 2 sammenholdt med atieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, at den samme aktionærkreds har rådet over 100 % af stemmerne i [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. Selskaberne må derfor betragtes som koncernforbundne.

Retten finder derfor, at der, også af denne årsag, ikke er hjemmel til at foretage fradrag for det pågældende tab.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.