Kendelse af 28-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører, hvorvidt der skal ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Klageren drev i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 virksomhed som beslagsmed.

I indkomståret 2012 udrejste klageren ud fra Danmark med 220.000 kr. i kontanter. På baggrund heraf har SKAT anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale, kontoudtog og privatforbrugsopgørelser. Klageren har indsendt kontoudtog for bankkonti i [finans1] samt balancer og kontospecifikationer. SKAT har efterfølgende indhentet manglende kontoudskrifter fra [finans2].

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug:
Selvangivne underskud af skattepligtig indkomstPrivatforbrug

SKAT har den 30. maj 2013 sendt forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

SKAT har ved afgørelse af 3. juli 2013 skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed. SKAT har skønsmæssigt ansat overskud af klagerens virksomhed til 716.000 kr. for indkomståret 2009, 262.800 kr. for indkomståret 2010 og 504.800 kr. for indkomståret 2011.

Klageren var ikke enig i SKATs skønsmæssige forhøjelse, og har den 3. december 2014 anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelsen.

SKAT har ved afgørelse af 22. juli 2015 nægtet genoptagelse. SKAT har begrundet afslaget med, at kravet om, at der skal fremlægges oplysninger af faktisk og retlig karakter, ikke er opfyldt.

Klagerens repræsentant har herefter indsendt klage over SKATs afslag på genoptagelsesanmodningen til Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 ikke anses for opfyldt.

SKAT har anført følgende som begrundelse for afgørelsen:

”(...)

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2009-2011 udløb 1. maj 2013, 2014 og 2015. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet for indkomstårene 2009 og 2010, jævnfør skatteforvaltningslovens §

26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens §

27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet det ikke er påvist, at der forekommer sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, herunder at SKAT har skønnet åbenbart for højt ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for skønnets udøvelse.

Desuden har du haft kendskab til alle forekommende omstændigheder i mere end 6 måneder, således at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, heller ikke er opfyldt.

Anmodningen er kommet rettidigt for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men vi kan ikke imødekomme anmodningen om nedsættelse af indkomsten med 193.320 kr.

Det skyldes følgende forhold:

1) Påstanden om, at den ansatte indkomst skal nedsættes med udlæg, udenlandske overførsler mv. har ingen sammenhæng med den måde SKAT har foretaget den skønsmæssige ansættelse på.

2) De angivne punkter er ikke behørigt angivet i et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav.

3) Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort/dokumenteret, om de angivne udgifter og overførsler er private eller erhvervsmæssige.

4) Der er ikke indsendt en egentlig opgørelse af den skattepligtige indkomst.

5) Det er ikke angivet, at SKAT har begået åbenbare eller ansvarspådragende fejl ved sin skønsmæssige ansættelse.

Konklusion

Vi må herefter fastholde, at der ikke er grundlag for genoptage indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)
Vi skal herved i henhold til skrivelse af 22. juli 2015 fra SKAT påklage SKAT's afgørelse, da vi ikke er enige i SKAT's afgørelse om fastholdelse af manglende grundlag for genoptagelse af indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Indkomsten for årene 2009, 2010 og 2011 er fra SKAT's side forhøjet med kr. 1.483.600.

Moms/udgående moms er grundet forhøjelse af indkomst i årene 2009, 2010 og 2011 fra SKAT's side forhøjet med kr. 335.000.

Vi er uforstående overfor SKAT's forhøjelse af indkomsten med kr. 1.483.600, og betragter beløbet som utopisk i forhold til indtjening i en mindre beslagsmedsvirksomhed.

Beslagsmed [person1] driver en mindre virksomhed, som beskæftiger sig med almindeligt forekommende beslagsmedsarbejde, beskæring af hestehove, skoning af heste inklusiv tilretning af hestesko. Arbejdsområdet er hele Sjælland, Møn og Lolland/Falster"

[person2] har en fritidshobby, hvor han beskæftiger sig med ældre amerikanske biler og dertil hørende klubaktiviteter m.v., og i forbindelse med denne hobby fremkommer pengetransaktioner, som ikke vedrører beslagsmedsvirksomheden.

Endvidere skal det oplyses mhv til SKAT' s privatforbrugsopgørelser, at [person2] gennem alle årene har haft en samlever på privat-adressen.

(...)”

Ved mødet med Skatteankestyrelsen den 20. marts 2018, har repræsentanten anført, at SKAT har foretaget væsentlige sagsbehandlingsfejl. Klageren har i de påklagede indkomstår haft fælles bopæl med en samlever. Denne er ikke medregnet i SKATs privatforbrugsberegning.

Repræsentanten anførte endvidere, at SKAT har medregnet øremærkede udgifter to gange i privatforbrugsberegningen. Da SKATs privatforbrugsberegning tager udgangspunkt i klagerens primo- og ultimosaldo, skal øremærkede udgifter ikke fratrækkes igen. SKAT har fratrukket øremærkede udgifter, som allerede er fratrukket ved differencen fra primo til ultimo. Dette må efter repræsentantens opfattelse, anses for at være en myndighedsfejl, der kan begrunde genoptagelse.

Klageren har på mødet oplyst, at han typisk kan nå at sko ca. 3-4 heste pr. dag. Det er derfor klagerens opfattelse, at SKATs skøn er sat alt for højt.

Landsskatteretten afgørelse og begrundelse

En skattepligtig der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest den 1. maj 2013 for indkomståret 2009, 1. maj 2014 for indkomståret 2010 og 1. maj 2015 for indkomståret 2011.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt første gang den 3. december 2014. Genoptagelsesanmodningen for indkomstårene 2009 og 2010 ligger således uden for den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT og hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende og i tilfælde hvor fejlene har medført en materielt forkert ansættelse, der efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde.

Genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2011 ligger inden for den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Repræsentanten har under klagebehandlingen gjort gældende, at der er fejl i SKATs privatforbrugsberegning, idet øremærkede udgifter er medregnet to gange. SKATs privatforbrugsberegning tager udgangspunkt i klagerens formue primo og ultimo, hvorefter der via indkomst og betalte skatter m.v. er beregnet et rådighedsbeløb. Fra dette rådighedsbeløb har SKAT modregnet øremærkede udgifter, hvorefter der er fastsat et beløb til øvrige udgifter, som ikke er øremærkede. Der er dermed ikke foretaget fejl i SKATs opgørelsesmetode.

Klageren har gjort gældende, at han har haft en samlever, men der er ikke fremlagt oplysninger om denne samlevers økonomi.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren for indkomståret 2011 har fremlagt faktiske oplysninger indenfor den ordinære ansættelsesfrist, der kan begrunde en genoptagelse af ansættelsen.

For indkomståret 2010 opfylder virksomheden ikke nogen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Der kan derfor kun ske ekstraordinær genoptagelse af afgiftsansættelsen for 2010, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og overholdelse af 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

For indkomståret 2010 finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det forhold at virksomhedsindehaveren på daværende tidspunkt havde en samlever, hvis økonomiske forhold ikke er medregnet i privatforbrugsberegningen, er ikke en særlig omstændighed jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har sendt forslag om at ændre klagerens skatteansættelse for alle tre indkomstår den 30. maj 2013. SKAT skulle sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skulle derfor have sendt forslag om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009 senest den 1. maj 2013. SKATs forslag er dermed sendt efter fristens udløb. Landsskatteretten finder, at der foreligger en ansvarspådragende myndighedsfejl for indkomståret 2009, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for indkomstårene 2010 og 2011, mens SKAT pålægges at genoptage ansættelsen for indkomståret 2009.